Viljen til sejr - udnyt din ressourcer

0816717887719

ISBN 9788771081671

Hvis liget nogensinde blev fundet, mtte det i hvert fald ikke kunne identifice-res, tnkte han og slog af al kraft p underansigtet med den allerede blodige hammer. Bagefter kunne han ikke med

sikkerhed sige, hvor mange slag han

havde uddelt, men de sm, spredte tand-

stumper rbede, at slagene havde ramt,

hvor de skulle. Han satte sig til rette p

frersdet. Selv i kabinens drlige belys-

ning kunne han se, hvordan blodet havde

fundet vej ind under neglene. Ppasselig

med ikke at efterlade pletter, satte han

forsigtigt i frste gear og krte ud mod

den store vej.

21,9MM 141mm 90mm141mm90mm

215mm

VILJEN TIL SEJR 2

ARNE NIELSSON OG BJARNE LELLEK

COPING

VIDEN OG VRKTJER, DER GR DIG BEDRE OG STRKERE

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011/first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Arne Nielsson og Bjarne Lellek

VILJEN TIL SEJR2

Coping viden og vrktjer, der gr

dig bedre og strkereI samarbejde med Jan Lfberg

PeoplesPress


6

UDNYT DINE RESSOURCEROPTIMALT

Bjarne: Vi vil forsge at beskrive tre forskellige metoder, der styrerrejsen fra det, som vi kalder fra A til B. Vi lgger vgt p processen

i denne sammenhng. Som du ved fra bjergbestigeren p Mount

Everest, er rejsen derop vigtigere end at st p toppen.

Menneskers tilgang til at hndtere en situation er ikke ens, fordi

vi hver isr er opvokset i forskellige familier og miljer. Vi har for-

skellige oplevelser og opvkstvilkr. Det gr noget ved os. Vi dan-

ner nogle tanker om os selv. Derfor har du ogs din srlige mde at

vre p og hndtere verden p.

Forestil dig den perfektionistiske tilgang. Her glder det om at

g den lige og direkte vej fra A til B. Enhver fejl opfattes som en

fiasko. Der er en udprget frygt for at dumme sig. Frygt for at miste.

Frygten er s at sige drivkraften. P det seneste har det i de natio-

nale test i dansk og matematik vist sig, at mange elever gr med en

angst for, at deres karakterer ikke bliver gode nok. Deres fokus er

rettet mod den gode karakter, og at eksamen lykkes, men de kon-

centrerer sig ikke srlig meget om proces og lring.

Arne: Et eksempel fra min egen verden. Da jeg startede som fore-dragsholder, fik jeg indimellem at vide, at der i salen sad nogle per-

soner, der skulle finde ud af, om de ville engagere mig. Hvis jeg

gjorde det godt, kunne det formentlig give nogle job. Dengang var

jeg ramt af perfektionistens tankegang: Bare det ikke gr galt.

Sdan tnker jeg slet ikke mere. Nu har jeg en helt anden indfalds-

vinkel, nr jeg holder foredrag.

101


Ofte bliver jeg spurgt: Er du helt klar, Arne?

Det bliver jeg.

Ved du helt, hvad du skal sige?

Nej, det kommer an p responsen. Jeg er p en rejse med dem,

der sidder derinde.

Hvad gr du med de kritiske folk?

Det er en udfordring for mig. Og det kan jo vre, at de har ret!

S kan jeg lre af det. De kritiske deltagere er ikke mine fjender. Det

er ikke mig mod dem! For mig handler det om at gribe det, der kom-

mer i stedet for at frygte, hvad der kan komme.

Ubevidst eller bevidst kan mennesker omkring dig placere nega-

tive tankefr i dit hoved. Det glder om, at du bliver bedre til at

sortere i, om det, du hrer, er positivt eller negativt ment.

Derfor vlger jeg at g ind til et foredrag med et bent sind.

Mange mennesker tnker som perfektionisten, nr de str over

for at skulle mde ukendt vand. De tr ikke fejle.

Den naturlige mde at styre processen p, nr man skal fra A til

B, er diffus og vilkrlig med afstikkere i alle retninger. Tilfldighe-

der og skbnen styrer. Du er i den nrmeste udviklingszone, hvor

du fr nogle erfaringer, der er hensigtsmssige og uhensigtsms-

sige. Den naturlige mde at cope med en situation bygger p bde

positive og negative erfaringer. Nogle gange kommer du til at

springe ud af reden lidt for tidligt. Du slr dig, og det gr ondt. For-

hbentlig kan du kravle op i reden igen. Andre gange str du og

blser lidt i vinden. Det er helt naturligt.

Den excellentes tilgang til at komme fra A til B er ikke nr s

direkte som perfektionistens vej, men den er ikke mindre mlrettet,

fordi indstillingen gr p, at du skaber de bedste resultater. Det

glder om at komme fra A til B. Javel, men den excellente er ikke

bange for at beg fejl og tage ved lre. Billedligt sagt gr den ex-

cellente lidt frem, vender tilbage til grundniveauet, gr lidt frem,

vender rundt, gr lidt frem. Det sker gennem lring, eftertanke og

refleksion rummet for selvtrning.

Da historien om skoleelevernes frygt for eksamen krte i det of-

fentlige rum, udtalte en studievejleder, at elevernes angst skyldtes,

102


at de havde for hje ambitioner. Studievejlederen mente, at det var

bedre at lade vre med at have ambitioner. Nej, der er intet galt i at

have ambitise ml. Det skal bare foreg i den virkelige verden dr,

hvor den excellente er. For den excellente er kursen klar, det glder

om at n frem til B.

Den kognitive diamant

Bjarne: Vi vil prsentere dig for den kognitive diamant. Inden forden kognitive terapi og psykologi anvendes denne helt srlige mo-

del til at forst puslespillet. Den viser sammenhngen mellem

dine tanker, adfrd, flelser og krop.

Diamanten viser, hvad der styrer og pvirker din sindstilstand og

Frygt for at fejle

per

fek

tion

isti

sk

A

B

Natu

rli

gt

A

B

Afstikkere

Ingen frygt for fejlLringRejsen/LivetEx

cell

ent

A

B

vejen til mlet

103


dit humr. Der er et samspil mellem din personlighed og dine hand-

linger. Diamanten anvendes bde individuelt og i samspil med an-

dre mennesker.

+ Den excellente er ikke bange for at begfejl og tage ved lre. Den excellente gr lidtfrem, vender tilbage til grundniveauet, grlidt frem, vender rundt, gr lidt frem. Detsker gennem lring, eftertanke og reflek-sion rummet for selvtrning.

Parforhold er prget af overbevisninger og tolkninger, men det er

ikke sikkert, at disse forestillinger deles af begge parter, selv om der

udadtil er enighed om tingenes rigtighed. Det kan for eksempel

vre, at parterne ikke lngere siger: Jeg elsker dig, skat, fordi

det er der ingen grund til, for det ved de jo. Der er ogs en uudtalt

aftale om, at manden klarer bilen og haven, mens kvinden srger for

hjemmet og brnene. Imidlertid er det langtfra sikkert, at dette

glansbillede af tilvrelsen lever op til virkeligheden. Det kan stte

tanker i gang om fiasko og meningslshed, fordi personen reelt ikke

er enig i disse overbevisninger, nr der skabes rum for refleksion.

Mange familire problemer og stridigheder skyldes netop de ude-

finerede forventninger. Derfor glder det om at blive klar over svel

din egen som partnerens mde at lgge puslespillet p.

Prv at forestille dig flgende situation p din arbejdsplads: Hvis

du siger god morgen, og den anden vlger ikke at svare ...

Er det en adfrd at sige god morgen

Ja.

Er det en adfrd at undlade at sige god morgen?

Ja.

Hvilken adfrd smitter mest?

Den, der ikke svarer!

Hvorfor? Fordi vi har en tilbjelighed til at huske det negative

104


DiamAnten

Tanker

Krop

Flelser

Adfrd

Det overskud eller den trthed/udbrndthed, du kan mrke

Det, du gr

AngstVrede

Ked af detVmmelse

OverraskelseGlde

Positive ellernegative


frem for det positive. Der er fire negative grundflelser: frygt, vrede,

sorg og vmmelse. Der er kun n positiv: glde.

P en arbejdsplads kan du vre angst, utryg og usikker. Du kan

vre vred, frustreret og irritabel. Du kan vre ked af det og trist. Og

du kan have vmmelse, der isr trigges af de fem sanser: syn, lugt,

smag, flelse og hrelse. Hver gang en af disse flelsestilstande

bliver bragt i spil, rammer det mange andre flelser: angst, usikker-

hed og vrede over at fle dig utilstrkkelig og ikke god nok.

P den modsatte side af vgten er der kun glde til at opveje.

Det vil sige, at forholdet er 1:4.

Arne: Alle kan forholde sig til et rollespil, hvor du udvlger en til-fldig og siger: Nu ligner du n, der er god om morgenen (nr du

laver en positiv forventning til folk, s forsger de at leve op til den).

S er folk med p den:

Ja, jeg er god om morgenen.

Men nu skal du vre det modsatte. Det er svrt, men du skal

prve. Jeg siger god morgen, men du skal ikke sige noget ... God

morgen!

Mange er s hflige, at de har svrt ved ikke at svare.

Jeg sagde god morgen!

Ja, og jeg sagde ikke noget!

Hvem fylder mest i rummet? Den, der ikke siger noget!

Hvordan kan du cope med ovenstende situation?

Du har vaner, ligesom alle andre mennesker har det. I virksomheder

og firmaer lever traditionerne ogs. Hvordan forholder vi os for eks-

empel til, nr der p arbejdspladsen er blevet leveret et flot resultat?

En succes br efterflges af tre ting:

Fejr den, synliggr den og lr af den. Det giver ingen mening at

fejre den, hvis vi hverken synliggr eller lrer af den. Det dumme-

ste er nsten at synliggre og fejre den, hvis man ikke tager ved

lre.

I familien kan du ogs glde dig over succesen. Uanset om der er

tale om et barn eller en teenager, skal du vre opmrksom p, at

106


hvis du udviser glde og udtrykker anerkendelse, nr du ser en flot

tegning eller en god stil, s giver det barnet og teenageren en stolt-

hed og en tro p fremtiden. Den copingstrategi kan du lige s godt

liste ubevidst ind i brnene, fra de er helt sm.

Inden for coaching i idrttens verden forsger vi at lre af suc-

ceserne. De synliggres ogs ret nemt, nr der uddeles medaljer, og

pokalen lftes i vejret. Og i mange situationer fejres de ogs.

Men hvordan foregr det i virkelighedens verden p virksomhe-

derne og arbejdspladserne? Ikke alle jobrelaterede succeser bliver

fejret. Mange virksomheder serverer dog kage, men halvdelen af

medarbejderne er p kur! Andre er trtte af, at det er den samme

kage, der bliver disket op med hver gang. Og hvis der bliver hentet

en ny kage, bliver de, der kunne lide den gamle kage, irriterede.

Tilsyneladende er der ingen, der stiller sprgsmlet: Kan vi fejre

vores succes p en anden mde? Behver der overhovedet at vre

noget? Er high-five nok?

Nr synliggrelsen af succesen er overstet, hvornr foregr re-

fleksionen? Sker det overhovedet? Hvis du ikke reflekterer over dine

succeser, er der en risiko for, at du glemmer, hvad der skabte dem.

P et hospital har en afdeling fet den glimrende id, at man har

afsat endevggen til at synliggre, nr et projekt er frdiggjort el-

ler et tidsestimat. Fejringen foregr med de afdelinger, der har v-

ret en del af processen. Bagefter trak de lringen ud. Hvorfor over-

holdt vi budgettet eller tidsestimatet? Det var fordi, vi var gode til

at flge op hele tiden. Vi nede vores delml undervejs. Vi involve-

rede alle parter og fik besked om deres succeskriterier. P den

mde gav det meget mere mening for dem i stedet for, at de som alle

andre sagde: Nej, hvor er vi gode!

Jeg kender til en virksomhed, hvor de hver uge skriver deres

succeser ind i en skaldt lringsbog. De samler flere og flere pus-

lebrikker. Selvflgelig kan du lre af dine fejl, men det er betydeligt

mere motiverende at lre af sine succeser. Jeg har haft en del dis-

kussioner med folk, der stadig mener, at det er bedre at lre af fej-

lene, fordi man ikke gentager dem. Det er der selvflgelig en hel

masse rigtigt i. Men nr der i en gruppe bliver diskuteret fejl og

mangler, s ender det ofte med: Det er ikke min skyld!

107


Folk flygter fra ansvaret. Man finder ikke frem til rsagen, fordi

ingen tager ansvaret. Det er meget friere at byde ind p succeser,

men det ene udelukker ikke det andet.

Prv at finde nogle af de brikker, der gr dig succesfuld.

For nogle af dem, jeg har hjulpet til succes, har de haft en evne til

at fokusere mere p processen end selve mlet. Selvflgelig er det

vigtigt at have et ml, men nr du er p vej, glder det om at tnke

over, hvad du skal gre nu, frem for hvordan du nr i ml. For eks-

empel at du tnker over, hvad du vil sige til bryllupsparret i stedet

for at tnke p, at det skal vre en god tale. En af dine brikker er

mske, at du skal vre mere procesrelateret end orienteret mod

mlet. En anden brik er mske, at du skal vre mere tlmodig.

+ Hvis du ikke reflekterer over dine suc-ceser, er der en risiko for, at du glemmer,hvad der skabte dem.

Ovenfor har du netop reflekteret over dine succeser. Refleksion kr-

ver tid, og det er den helt store bremse for en lring af de succesrige

historier. Mange nr slet ikke at fejre succesen, fr en ny opgave

lander p deres skrivebord. Hvis en skoleelev i en af de mange pr-

ver forbedrer sig fra 02 til 4, s nr hun ikke at stille sig sprgsmlet:

Hvad kan jeg lre af min fremgang?, fr hun fr en ny prve. P

den mde bliver lringen knyttet til praksis, og fra kompetence-

niveauerne har du lrt, at du i praksisfeltet kun kan justere og kor-

rigere. De store ndringer forekommer ikke under kamp, men un-

der trning.

Prv at folde hnderne, mens du lser dette afsnit!

Hvis du folder hnderne p n bestemt mde, s er det ukendt

vand, hvis du folder modsat. Du skal have en god grund til at folde

modsat g til ukendt vand. Du skal kunne se vrdien for at folde

108


modsat. Hvis vi for eksempel sagde: Lgevidenskaben har fundet

ud af, at du kan leve syv r lngere, hvis du folder modsat.

S vil du formentlig sige: Det kan godt vre, at det fles mr-

keligt, men jeg vil gerne p ukendt vand for at leve syv r lngere.

Vrdien er afgrende for motivationen!

Fold hnderne! Og fold dem modsat. Hvad krver det? Det kr-

ver, at du tnker dig om. Det er ikke noget, som du bare gr. Hvor-

dan fles det? Underligt og uvant du er p ukendt vand. Hvad

betyder det?

Hvis du kan se en vrdi af noget, gr du det. Ellers folder du

hnderne, som du plejer. Du holder dig i kendt vand.

Grundflelser

Bjarne: Det var den amerikanske psykolog, Paul Ekman, der doku-menterede, at der i ethvert menneskes ansigtsudtryk kan aflses

seks grundflelser: vrede, frygt, ked af det, vmmelse, glde og

overraskelse. Som vi har vret inde p, har de positive flelser i

hjernen det svrt i forhold til de negative. Det er en del af biologien.

Der var en rsag til, at huleboerne for 30.000 r siden vmmedes,

nr de s en slange eller skorpion: Fj! Det er en naturlig flelse.

Som brn tnker vi med flelserne, men nr vi bliver ldre, er

vi i stand til at stte tanker p. Hvis du skal prstere, skal du have

en tanke, men du skal ogs kunne genfinde dine flelser. Nr du er

enormt ked af det eller vred, vil flelserne styre din adfrd.

Hvis du eksempelvis fler dig forurettet, farer du mske i flint og

sender en mail til den person, der har trdt dig over terne. Nr du

har trykket p send-knappen, er det for sent at fortryde. Og det er

ikke altid lige velovervejet, hvad du skriver i en sdan mail.

Der er intet galt i at skrive mailen, men vent med at afsende den.

Ls den i stedet igennem nste dag. Det mest sandsynlige er, at du

beslutter dig for ikke at sende den.

En 50-rig kan sagtens blive lige s vred som en 15-rig, men den

ldre er bedre til at adskille situationerne, fordi han eller hun har

prvet rejsen fra kendt til ukendt vand. Den ldre har derfor mere ro

p. Den ldre er mere rummelig. Det har den fordel, at de ldre kan

109


videregive deres erfaringer, nr de mder de yngre, der er p rejsen

til ukendt vand. P samme mde som mesteren gr det over for

lrlingen.

Arne: Da jeg frste gang stdte p den kognitive diamant, fascine-rede det mig, at jeg her fik sat ord p de fire omrder, der har ind-

flydelse p, hvordan et menneske har det og agerer.

De fleste mennesker ved, at vi har et hav af tanker positive og

negative. Men du har ogs bevidste og ubevidste tanker. Du kan g

rundt med et ubevidst tankemnster og f en flelsesndring:

Hvorfor fler jeg mig pludselig magtesls, vred, frustreret eller

utryg?

Det interessante er, at underbevidstheden skaber denne n-

dring. Samspillet mellem tanker, flelser, krop og adfrd er interes-

sant. Som mennesker har vi en rkke hensigter, men det er frst,

nr vi gr ud i adfrd, hvor vores tanker overfres til handling, at

der sker noget.

Du kan for eksempel tnke nok s mange gange, at du vil blive

bedre til en given ting, men det er frst, nr du forsger p det, at du

kan lre at mestre det.

Nr vi taler om stress, er det forbundet med vores tanker og f-

lelser, men det er p krop og i adfrd, vi ser symptomerne.

Hvad tnker du?

Er tankerne hensigtsmssige eller uhensigtsmssige?

Det er skrmmende at konstatere, at s mange af grundflelserne

aktiverer de negative hormoner. Frygt er en stressrelateret flelses-

tilstand. Vrede er det endnu mere. Sorg og vmmelse trkker ogs

p de hormonelle forandringer, der er usunde for kroppen. Glden

trkker som den eneste flelse i den positive retning. Overraskelse

er bde-og, og det er den vanskeligste at trne af samtlige grund-

flelser.

Du kan lre at deale med angst, styre din vrede, du kan finde

rsagen til, at du er ked af det, du kan vnne dig til vmmelsen, og

du kan skabe mere glde. Overraskelse er som oftest udefrakom-

110


mende, den er svr at styre og kontrollere. Nr du bliver overrasket,

stter du som regel andre flelser i gang.

Kunsten er at ve dig i, hvad du vil opn. Du skal lre at cope og

deale med de negative flelsestilstande, der opstr. Du skal ogs

vide, at disse flelser kan trigges, s de stter kroppen i alarmbe-

redskab.

Vi vil give dig nogle redskaber til, hvordan du fokuserer p gl-

den og troen p, at du kan lykkes.

Diamanten kan gre dig bevidst om, hvad du bruger mest energi

p:

Kan du lave nye strategier for dine tanker?

Kan du blive bedre til at fornemme og regulere dine flelser?

Kan du blive bedre til at mrke kroppens signaler?

Bag flelsen

Bjarne: Hvis vi illustrerer de seks grundflelser som et blad p hversin gren, s sidder bladet p en emotion en gren. Emotion str

for det, der foregr inde i n: Hvad sker der, nr jeg bliver vred?

Systemet inde i en person hnger sammen med rodnettet, hvor sig-

nalstofferne dopamin og serotonin ligger. Dopamin gr dig fokuse-

ret, lyksalig og srger for at kontrollere din appetit og dine bev-

gelser. Serotonin forger dit selvvrd, det virker antidepressivt, re-

ducerer de strke lyster og modvirker overdreven bekymring.

Enhver flelse stammer oprindelig fra en emotion. Hvis en per-

son umiddelbart rammes af vrede, vil han forsge at undg den eller

f den vk, eller hvad man har vnnet sig til. Men det er et negativt

trningsmnster, for det giver ikke vedkommende lejlighed til at

finde ud, hvad der ligger bag flelsen.

Hvis du for eksempel lukker ned, nr du fr flelsen af vrede, s

bliver du ikke bevidst om, hvilke emotioner der ligger bag. Det

kunne vre mindre selvvrd og usikkerhed. Emotionerne, der lig-

ger bag ved de seks grundflelser, er forskellige fra menneske til

menneske.

Ved at f en forstelse af dine emotioner vil du vre i stand til at

111


Ked af det Vmme

lse

Vred

e

Overr

aske

lse

GldeAngst

flelses-tret

DopaminSerotonin

EMOTION

ER


cope med din vrede, nr flelsen opstr nste gang. Du kommer

mere i ro, fordi du er begyndt at cope med din vrede, og det frer til,

at du ikke sprjter lige s meget dopamin ud. Du begynder at kunne

forst og adskille dine flelser, fordi du er bevidst om, hvilke emoti-

oner der ligger bag. Hvis du ikke bringer dig ind bag de umiddelbare

flelser, vil du ikke vre i stand til at cope med udfordringerne.

Mona Lisa-effekten

Bjarne: Der er lavet en test p folk, der sad med en blyant p tvrsaf munden. De svarede mere positivt p testen. Deres humr n-

drede sig, fordi de fik en smilebevgelse omkring munden. Det er jo

helt absurd, at man kan ndre folks flelsestilstand bare ved at n-

dre p deres mundvige. Prv det, mens du lser disse linjer.

Du kan mrke effekten, fordi smilet stter gang i signalstof-

ferne. Det sprjter ud med dopamin. I testen fik folk en flelse af ro

og tro p, at de nok skulle klare testen.

Leonardo da Vinci var en meget klog mand for ikke at sige genial.

Han vidste, at vi ikke kan lade vre med at betragte Mona Lisas

VREDEUSIKKERHEDMINDRE SELVVRD MERE SUND

LUKKE NED OPN NOGET

mere sund

113


MONA LISA-smilet


smil. Undersgelser har pvist, at nr vi laver Mona Lisa-smilet der

er betydelig mere elegant end at stte en blyant mellem tnderne

s udlser det prcis s meget dopamin, at vi fr ro, tro og kan

klare passende udfordringer. Det er til gengld ikke tilfldet, hvis

du smiler mere anstrengt eller overstadigt.

Du kan ve Mona Lisa-smilet foran spejlet! Eller du kan stte en

blyant p tvrs af munden.

Kan du mrke, hvad der sker, nr du efterligner Mona Lisa-smi-

let?

De fleste mennesker mrker en indre glde. P Louvre har jeg get

rundt mellem gsterne og set, hvad der sker med deres smil, nr de

kigger p Leonardos billede. De efterligner Mona Lisas smil!

Kropssproget, attituden og troen p at lykkes har enorm indfly-

delse.

I idrttens verden arbejder vi en del med folks kropssprog. Er

det den opgivende idrtsudver, der er p vej ind? Eller i andre

sammenhnge: i en eksamenssituation. Vi ved, at dit kropssprog

har betydning, ligesom dine tanker, flelser og adfrd. Hvad bety-

der et opgivende kropssprog for ens omgivelser?

Ved at du er bevidst om at lgge copingstrategier for et hen-

sigtsmssigt tankemnster, adfrdsmnster, flelsesregister og en

krop i balance, s har du chancen for at skabe de bedst mulige for-

udstninger for et harmonisk liv.

Spejlneuroner

Bjarne: Italienske hjerneforskere har fundet frem til eksistensen afdet, de kalder for spejlneuroner. Det er nogle celler, som vi ikke

umiddelbart kan mle. De kommer ved, at vi ser noget. Ved forsg

med aber har man fundet ud af, at man kan stimulere spejlneuro-

nerne.

Spejlneuronerne giver en fornuftig forklaring p mange fnome-

ner, som man ikke tidligere kunne forklare. Spejlneuron-effekten kan

ogs begrunde flgende talemder:

115


At spejle sig i andre

At vre p blgelngde

At have samme kemi

At vre et ekko af hinanden

At abe efter hinanden

At flge med strmmen

Spejlneuronerne skaber genkendelse som nr publikum p Louvre

smiler ligesom Mona Lisa. Eller som nr faderen siger til snnen:

Jeg kender det godt fra dengang, jeg var ung. Jeg drak lidt for

meget, og jeg mtte ogs til udpumpning ...

Okay, tnker snnen: Han tager mig alvorligt. Han lytter til

mig. Spejlneuronerne kommer i spil. Der skabes en relation far og

sn imellem. Helt modsat Den store badedag med Erik Clausen, der

fortalte snnen om, at han havde vret p pampassen. Snnen sad

med store jne og forgudede ham. Men det viste sig, at faderen ikke

havde vret p pampassen. Han havde siddet i spjldet. Snnens

verdensbillede brd sammen, da han fik kastet sandheden i hove-

det. Faderen var ikke, hvad han gav sig ud for.

Du br heller ikke vre bange for at vise omverdenen, at du ikke

er perfekt. For mennesker er ikke perfekte vi indeholder alle bde

positive og negative flelser. I samfundet i dag gr meget p, at vi

skal lse problemerne her og nu. Udrykning og brandslukning. Ud-

rykning og brandslukning.

I nogle virksomheder forsvinder en del af lringen i disse r. Der

afsttes ikke tid, eller ogs vurderes det, at der ikke er tid til at

trne, sdan som man kender det fra idrttens verden. Medarbej-

derne er konstant i en kampsituation, hvor de skal forsge at lre af

deres fejl, hvis de ellers kan finde tid til denne eftertnksomhed.

Ofte bliver det ud fra devisen: Trf en beslutning og f det bedste

ud af den. Medarbejderne er ret handlingsbaserede med fare for, at

de hver isr finder deres egen metode til problemlsning: Hvad

virker for mig? Der er ingen fllesnvnere.

Vi har givet dig eksemplet med huleboernes coping gennem

menneskelige relationer. Huleboerne praktiserede det, der kaldes

for lringsledelse. Her er man lydhr samtidig med, at man aldrig er

116


tvivl om, hvem der sidder for bordenden. Denne ledelsesform er

gte, nrvrende og giver samstemthed. Huleboerne skabte rum-

met for lringsledelse: Sid med dette skind og lr, hvordan du skal

bruge det. De var lydhre, men de vidste ogs, at far eller mor sad

for bordenden, nr der blev lavet pilespidser eller hentet vand.

+ Vr ikke bange for at vise omverdenen,at du ikke er perfekt. Mennesker er ikke per-fekte vi indeholder alle bde positive ognegative flelser.

I den anden ende af skalaen findes den skaldte klasserumsledelse.

Her er der ingen lydhrhed. Undervisningsformen er autoritr:

Det er sdan, hvis du vil vre her!

I coping arbejder vi med en trningskultur, hvor vi skaber rum-

met for lringsledelse.

Passionscirklen

Lad os vende tilbage til SMART-modellen med det store A. Vi anta-

ger, at du str midt i livet og er tilfreds. Familie, job og fritid funge-

rer. Du fler dig mske oven i kbet lykkelig. S er det ret irrite-

rende, hvis en af dine venner stiller sprgsmlet:

Hvad vil du beskftige dig med om ti r?

Du har mske en forestilling om det og svarer, hvorefter din ven

graver dybere:

Hvad kan du virkelig, virkelig, virkelig tnke dig?

Du kunne mske svare:

Jeg nsker at give noget til andre mennesker.

Hvorefter din ven sprger ind til kernen for at f uddybet, hvad

du mener med, at du vil give noget til andre.

Pointen er, at der er meget stor forskel p, hvad du kunne tnke

dig, og hvad du inderst inde nsker. Det sidste krver, at du har en

passion at noget er attraktivt. At der er seks gode grunde. Du skal

117


finde en retning; du skal have et ml, og du skal ud p en rejse.

Mange mennesker stter fokus p det, de vil, men ikke hvad de

virkelig nsker sig.

Derfor hber vi, at du laver refleksionen:

Hvad vil du virkelig, virkelig, virkelig gerne beskftige dig med?

Og hvorledes ser det ud om ti r?

Beskftiger du dig i jeblikket med det, som du inderst inde

brnder for?

Bjarne: Passionen kan skabes ved, at du er i kontrol og kan styre ogglde dig over noget. Amerikanerne kalder det for peak-perfor-

mance. En 17-rig kommer ikke i en sdan tilstand. Den kommer

gennem biologisk modning, og du kan trne i at komme i tilstanden

gennem coaching og terapi.

I jeblikket er der en eftersprgsel p mindfulness bevidst nr-

vr for at komme i peak-performance-tilstanden. Der er inden for

mindfulness-teorien den opfattelse, at man kan trne sig til at

komme i den nskede tilstand ved dagligt at stte sig med en me-

PASSION!

Passion-cirklen

118


ditations-cd i 20 minutter. Men det er efter vores overbevisning ikke

nok. Heller ikke at du p jobbet stter dig i en halv time med luk-

kede jne og mediterer.

Mindfulness handler om bevidst nrvr i nuet. Her trner du

jeblikket og gr det strre. Mindfulness skaber ro, og jeblikket

bliver nrvrende. Mlet er at vre til stede i nuet.

Det er dog udmrket at f det break, som mindfulness giver dig,

men det sikrer ikke, at du fr mere passion i dit liv; at du fr ambi-

tioner i dit liv. Det krver trning at komme i denne tilstand. Ved at

tage en timeout kan du skabe rum for lring, men det er ikke nok at

trne bevidst nrvr og trkke vejret p en bestemt mde. Mange

er gode til at dyrke yoga og meditation, men alligevel fungerer deres

liv ikke i praksisfeltet, selv om de trner mindfulness. Det skyldes,

at de ikke reflekterer nok over deres liv. ndringen sker gennem

indre dialog, refleksion og selvtrning. Derfor bliver du ndt til at

knytte det bevidste nrvr til kompetenceniveau 4, alts der hvor

du fr skabt rum for selvtrning.

Nr du er i centrum af passionscirklen, har du en fornemmelse af

bare-at-vre-der-tilstanden. Du er s meget i t med det, du laver, at

du slet ikke bemrker tiden. Du er opslugt af det spndende emne,

du beskftiger dig med.

Bare at vre der-tilstanden er det ultimative og det er derfor,

denne tilstand er s attraktiv.

Arne: Da jeg roede kano, kunne jeg indimellem opleve, at jeg var i tmed padlen. Padlen var en del af min krop. Jeg har coachet en ski-

lber, der flte det, som om skiene var en forlngelse af hans ben.

Fodboldspillere oplever med jvne mellemrum, at de allerede ved,

hvor afleveringen vil lande, fr de rammer bolden.

Nr du er inde i den tilstand, nser du ikke fysisk smerte. Du

fler tvrtimod en lethed, selv om det er hrdt. Alt andet er lukket

ude. Du er i t med det, du har gang i.

Din passion har drevet dig til denne tilstand.

Tid og sted har ingen betydning, nr du er i centrum af passions-

cirklen. Du ved, hvad du skal gre, og hvordan du skal gre det.

Du har sikkert oplevet en cykeltur, hvor du p et tidspunkt

119


tnkte: Hvordan kom jeg herhen? Du har ikke spekuleret over, atdu skulle trde cyklen op ad bakken, du har ikke lagt mrke tillyssignalerne eller bilerne. Men du har gjort alt det rigtige, uden attnke over, hvad du gjorde.

Men vil du for meget som cykelrytter, skilber, kanoroer ellerskuespiller, s bliver din prstation ofte krampagtig. Letheden for-svinder, og du er ikke i stand til at bringe dig ind i passionscirklen.Men nr du trner og arbejder med detaljen, s nr du frem til atgre noget uden at tnke over det. Det ligger s dybt i dig, at duved, hvad du skal gre.

Graden af passion er afgrende for, om du lykkes. Vi har lrt digredskabet til at mrke efter p en skala fra 0-10.

Hvor er du p skalaen?

Du ved, at hvis din passion er under 8, er sandsynligheden for atlykkes ikke overvldende. Husk at vre rlig, nr du vurderer dinpassion. Det kan ikke nytte, at du skriver 8 uden at mene det. Kun-sten er at mrke efter for at f et realistisk billede af, om det betydernoget for dig. rlighed er nglen til at foretage denne vurdering.

/ColorImageDict > /JPEG2000ColorACSImageDict > /JPEG2000ColorImageDict > /AntiAliasGrayImages false /CropGrayImages true /GrayImageMinResolution 300 /GrayImageMinResolutionPolicy /OK /DownsampleGrayImages true /GrayImageDownsampleType /Bicubic /GrayImageResolution 300 /GrayImageDepth -1 /GrayImageMinDownsampleDepth 2 /GrayImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeGrayImages true /GrayImageFilter /DCTEncode /AutoFilterGrayImages true /GrayImageAutoFilterStrategy /JPEG /GrayACSImageDict > /GrayImageDict > /JPEG2000GrayACSImageDict > /JPEG2000GrayImageDict > /AntiAliasMonoImages false /CropMonoImages true /MonoImageMinResolution 1200 /MonoImageMinResolutionPolicy /OK /DownsampleMonoImages true /MonoImageDownsampleType /Bicubic /MonoImageResolution 1200 /MonoImageDepth -1 /MonoImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeMonoImages true /MonoImageFilter /CCITTFaxEncode /MonoImageDict > /AllowPSXObjects false /CheckCompliance [ /None ] /PDFX1aCheck false /PDFX3Check false /PDFXCompliantPDFOnly false /PDFXNoTrimBoxError true /PDFXTrimBoxToMediaBoxOffset [ 0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ] /PDFXSetBleedBoxToMediaBox true /PDFXBleedBoxToTrimBoxOffset [ 0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ] /PDFXOutputIntentProfile () /PDFXOutputConditionIdentifier () /PDFXOutputCondition () /PDFXRegistryName () /PDFXTrapped /False

/CreateJDFFile false /Description > /Namespace [ (Adobe) (Common) (1.0) ] /OtherNamespaces [ > /FormElements false /GenerateStructure false /IncludeBookmarks false /IncludeHyperlinks false /IncludeInteractive false /IncludeLayers false /IncludeProfiles false /MultimediaHandling /UseObjectSettings /Namespace [ (Adobe) (CreativeSuite) (2.0) ] /PDFXOutputIntentProfileSelector /DocumentCMYK /PreserveEditing true /UntaggedCMYKHandling /LeaveUntagged /UntaggedRGBHandling /UseDocumentProfile /UseDocumentBleed false >> ]>> setdistillerparams> setpagedevice

Documents

Viljen til sejr - udnyt din ressourcer