Embed Size (px)
Citation preview
Smart Sundhed
Visioner for udnyttelse afsundheds- og velfærdsteknologitil at opnå sundheds- ogomsorgspolitiske mål- Besluttet på Sundhed- og omsorgsudvalgets møde den….
1
Indhold1. Ramme og læsevejledning for Smart Sundhed
– Hvad er Smart Sundhed?– De enkelte dele i Smart Sundhed: Mål, visioner, tjekliste og initiativer– Smart Sundhed bidrager til realisering af eksisterende strategier og planer– Ny EOJ – platformen for realisering af visionerne– Frederiksberg er allerede i fuld gang med Smart Sundhed– Hvordan skal visioner og tjekliste bruges?– Smart Sundhed visioner og initiativer opdateres løbende
2. Mål, visioner og tjekliste– Smart Sundhed – de tværgående mål– Smart Sundhed visioner– Tjekliste for Smart Sundhed løsninger på Frederiksberg
3. Eksterne krav og målsætninger– Krav og rammer fra de nationale strategier
4. Indsatser– 2017-initiativer til realisering af visionerne – Idékatalog – forslag til initiativer til realisering fra 2019 og frem
2
Hvad er Smart Sundhed?
Frederiksberg kommune tilbyder allerede i dag borgerne en bred vifte af sundheds- og velfærdsteknologier. Samtidig kommer der konstant nye teknologier til. Det gør det stadig vigtigere at forholde sig strategisk til, hvilke teknologiløsninger borgerne på Frederiksberg skal have tilbudt, og hvilke der skal vælges fra.
Smart Sundhed er svaret på den udfordring, og sætter retningen og ambitionsniveauet for Frederiksberg kommunes investeringer i sundheds- og velfærdsteknologi.
Svaret er udformet som en række fremtidsvisioner (se til højre). De illustrerer, hvad Frederiksberg kommune ønsker at opnå via de sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, kommunen vælger at bringe i spil.
Samtidig viser visionerne, hvordan den nye EOJ-investering med fordel kan tænkes ind og kombineres med en række nye sundheds- og velfærdsteknologier.
Visionerne og den tilhørende tjekliste understreger, at en af Frederiksbergs særkender er, at vi lægger vægt på, at teknologierne er designet og testet sammen med borgerne - og at de skaber reel værdi - før de rulles ud.
Online hjælp og redskaber til borgere på vej til selvhjulpenhed
Den digitale kinabog – omdrejningspunktet for tryggere og mere involverende dialog
Fælles digitale oplevelser – unikke muligheder for fortsat at være aktiv
Telemedicin – mere selvhjulpne og uafhængige borgere med kroniske sygdomme
Tryghed ved hjælp af sensorteknologier og sansebaserede løsninger
Smarte værktøjer - større uafhængighed og sikkerhed ved løsning af praktiske opgaver
3
4
De enkelte dele i Smart Sundhed initiativet: Mål, visioner, tjekliste og initiativer
Tjekliste
Sundere og tryggere borgere
Effektive arbejdsgange, vidensdeling og dokumentation
Gnidningsfrie overgange mellem
sektorerne
Initiativer og idékatalog
4
Visioner:Ø Online hjælp og redskaber til borgere på vej til selvhjulpenhedØ Den digitale kinabogØ Telemedicin – mere selvhjulpne og uafhængige kronikereØ Fælles digitale oplevelserØ Tryghed der taler til sanserneØ Smarte værktøjer - større uafhængighed og sikkerhed
Frederiksberg strategien
Smart Sundhed initiativet bidrager til realisering af eksisterende strategier og politikker
Ramme og retning
Smart Sundhed initiativet
Vision 1 Vision 6Vision 5Vision 4Vision 3Vision 2
Mål 1
Tjekliste
Mål 2 Mål 3
Frederiksberg kommunes eksisterende strategier og politikker sætter retningen og rammen.
En del af formålet med Smart Sundhed er derfor også at sikre, at de sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger Frederiksberg vælger at satse på, bidrager til at realisere eksisterende Frederiksberg strategier.
Smart Sundhed visionerne samler trådene og giver på den baggrund konkrete bud på, hvordan strategierne og politikkerne kan realiseres, bl.a. ved hjælp af teknologi.
Initiativer og idékatalog
Plan for borgerens lokale sundhedsvæsen
Masterplan for plejeboliger
Sundheds-politik
Ældre- og værdigheds-
politikken
5
6
Ny EOJ – platformen for realisering af visionerne
Det nye EOJ system giver en række nye muligheder.
De nye muligheder er platformen for realisering af visionerne og opfyldelse af kommende nationale krav.
Mulighederne i det nye EOJ-system omfatter:
Bedre muligheder for datadeling – internt og eksternt
Nye muligheder for datadeling og dialog med borgere og pårørende
Nye muligheder for data-integration med velfærdsteknologier (f.eks. sensorteknologier)
Kobling mellem det nye EOJ system og Smart Sundhed visionerneFiguren illustrerer, hvordan realiseringen af en række af visionerne hænger sammen med og udnytter mulighederne i det nye EOJ-system
Den digitale kinabog – etableres fuldt
integreret med/i ny EOJ
Smarte værktøjer til praktisk
opgaveløsning – mulig integration
hvor relevant Nye telemedicin løsninger – med
integration til EOJ
Sensor-teknologiske løsninger til alarm og
overvågning – datadeling med ny EOJ, så der skabes samlet data-overblik
Fælles oplevelser med nye digitale
løsninger
Online hjælp og redskaber til borgere
på vej til selvhjulpenhed
med integration til EOJ
Nyt EOJ system – med etapevis udbygning
6
Frederiksberg er allerede i fuld gang med Smart Sundhed
Telesundhed› Træning i hjemmet, f.eks. øvelser på video,
med feedback og adgang til, at pårørende kan følge med
› Genoptræning med hjælp fra virtuel reality
Grundlæggende infrastruktur› Nyt EOJ på vej› FMK implementeret
Teknologisk praktisk hjælp › Forflytning, f.eks. loftlifte og vendelagner› Vaske/tørretoiletter.› Bedre brug af hjælpemidler
Tryghed for den enkelte› Tovejs-nødkald› GPS på mange plejecentre
Understøttelse af netværk/ fællesskaber› Infoskærme› Borgerportaler til at støtte fællesskaber f.eks.
Give&take
Smart Sundhed visionerne bygger på Frederiksberg Kommunes eksisterende viden og erfaringer med sundheds- og velfærdsteknologier.
Frederiksberg kommune anvender allerede en bred vifte af sundheds- og velfærdsteknologier, og medarbejderne på plejecentre, i hjemmeplejen og på Sundhedscentret er interesserede i teknologiløsninger, der gør en forskel.
De indhøstede erfaringer betyder, at medarbejderne har et skarpt blik for, hvad der fungerer i praksis i forhold til de enkelte borgergrupper – og hvad der ikke fungerer.
Eksempler på eksisterende teknologier
7
Hvordan skal vi tænke Smart sundhed?
Smart sundhed være en integreret og styrende del af beslutningsgrundlaget i en lang række sammenhænge.
Ø Vi skal tænke Smart før vi tænker traditionelt, når vi møder udfordringer fra borgere og omverdenen - Teknologiens mange muligheder skal fra start tænkes som ”berigende understøttelse” af god velfærd og det gode hverdagsliv.
Ø Borgere og brugere skal være i førersædet for brug af teknologi hver gang vi foretager teknologi investeringer herunder også investering i nye plejeboliger o.lign. – borgervinklen skal være styrende, når vi udvikler og tester nye løsninger for borgere i hverdagen
Ø Når vi udvikler og revidere politiske initiativer – Ved revision og opdateringer af strategier og planer, hvor Smart Sundhed initiativer systematisk tænkes ind - også som led i de årlige budgetproces.
Hvornår tænker vi Smart sundhed
8
9
Smart Sundhed visioner og initiativer opdateres løbende
Mål og visioner og tjeklisteOpdateres hvert 3-4 år med udgangspunkt i udvikling i teknologi,
ændringer i politiske mål og ændringer i brugerbehov
Initiativer og idékatalogÅrlig opdatering af portefølje.
”Årshjulet” starter med vedtagelse/opdatering af
politikker/planer i juni, efterfulgt af valg, test og evaluering af
nye teknologier i dialog med borgere og medarbejdere.
I næste budgetproces besluttes udrulning af modne løsninger.
Oversigt over nationale krav og målsætningerOpdateres hvert år eller ved nye større nationale initiativer
Beslutnings-forslag
Vedtagelse budgetter
Vælge teknologi
TestAlle initiativer i porteføljen knyttes til en vision og prioriteres ift. om de: • Lever op til kravene i tjeklisten• Er borgerrettede• Kan ”kobles” på EOJ og
telemedicin• Understøtter udbredelse og
udnyttelse af eksisterende teknologier
• Kan implementeres i stor skala
De overordnede rammer for Smart Sundhed – mål, visioner og tjekliste – genbesøges hvert 3-4 år med henblik opdatering
De nationale krav og målsæt-ninger følges aktivt og kontinuerligt. Hvert år foretages en systematisk opdatering af oversigten
10
Mål, visioner og tjekliste
10
Smart Sundhed - de tværgående målUd over de eksisterende strategier og politikker samt nationale krav og rammer, er der i udviklingen af Smart Sundhed visionerne og de tilhørende initiativer lagt vægt på, at skal realisere konkrete forbedringer i forhold til de tre tværgående mål nedenfor.
Sundere og tryggere borgere
Effektive arbejdsgange,
vidensdeling og dokumentation
Gnidningsfrie overgange mellem
sektorerne
Sundere og tryggere borgere handler om at understøtte borgernes behov for tryghed, uafhængighed og selvhjulpenhed, og om at bruge de digitale værktøjer til at styrke forebyggelse og sundhedspleje.
Effektiviseringsmålsætningen handler om at blive bedre til at dele og genanvende viden, og til at bruge de nye teknologier til at løse opgaverne mere effektivt.
Gnidningsfrie overgange mellem sektorer handler om at bruge teknologi til at sikre, at samarbejdet med andre sundhedsaktører (f.eks. almen praksis og sygehuse) fungerer godt.
11
Smart Sundhed visioner
Visioner:
1. Online hjælp og redskaber til borgere der på vej til selvhjulpenhed
2. Den digitale kinabog – omdrejningspunktet for tryggere og mere involverende dialog
3. Telemedicin - mere selvhjulpne og uafhængige borgere med kroniske sygdomme
4. Fælles digitale oplevelser – unikke muligheder for fortsat at være aktiv
5. Tryghed og velbefindende gennem sensorteknologier og sansebaserede løsninger
6. Smarte løsninger - større uafhængighed og sikkerhed ved løsning af praktiske opgaver
Borgere med døgnbehov for omsorg og pleje, herunder
beboere på plejecentre
Borgere i eget hjem med kontinuerligt behov for
omsorg og pleje
Selvhjulpne borgere
Borgere med midlertidige behov for bistand
Målgrupper
Målgrupper
12
13
Online hjælp og redskaber til borgere på vej til selvhjulpenhedUdfordringerI dag udgør rehabilitering ”den grundlæggende tankegang” på omsorgs- og sundhedsområdet på Frederiksberg, Derfor bør de digitale muligheder fylde mere som led i at styrke selvhjulpenhed og livskvalitet. Det kan være at bevare en sund livsstil eller være i dialog med medarbejdere fra hjemmeplejen Samtidig er brug for at udvikle løsninger, der styrke borgere adgang til at få etableret fællesskaber med ligesindede, pårørende og venner til gensidig støtte.
UddybningMålgruppe kan være borgere, der f.eks. modtager hverdagsrehabilitering, tilknyttet forebyggelsestilbud eller modtager af hjemmepleje der kan leveres delvist on-line. Her kunne et digitalt træningsredskab muligvis understøtte hjemmeplejens personale, der har et begrænset træningskendskab, til at kunne gennemføre et terapeutforsvarligt træningsprogram sammen med borgeren i borgerens eget hjem. Samtidig kunne giver on-line hjælp på hjemmesiden give borgeren mulighed for at lægge egne data ind og dele sine oplysninger med andre ved at oprette digitale fællesskaber, f.eks.. via Facebook.
FremtidsvisionØ Borgerne opnår hurtigere og større resultater ud fra en skræddersyet digital hjælp til at blive selvhjulpne. Forløbet er
fleksibilitet, da borgeren kan træne hvor og hvornår, det passer dem, frem for at skulle møde op på f.eks. Sundhedscenteret eller vente hjemme på et specifikt tidspunkt Der er mulighed for at hente råd og vejledning i et ”call-center” for og on-line hjælp, hvis borgeren har brug for hjælp.
Ø Teknologien kan fx være apps med træningsøvelser til at forbedre lunger og kondition, eller det kan være hjælp gennem videokommunikation, hvor der sidder en fagperson i den anden ende. I løsningerne skal også tænkt på borgere med lav-it parathed
Ø Løsningerne giver langt bedre mulighed for sammenhængende digitale løsninger, så borgerne ikke længere selv behøver og være ”vidensbærere” mellem de forskellige involverede fagpersoner. Det skyldes, at løsningerne bygger på kommunale og fællesoffentlige standardiserings- og arkitektur med kobling til det elektronisk omsorgssystem.
Ø Borgerne har samtidig på hjemmesiden let overblik over gode, testede sundhedsfremme-apps og mulighed for digitale fællesskaber. Det giver borgeren mulighed for at finde den digitale løsning, der passer hver enkelt. Borgeren får kun de tilbud vist, der passer til borgerens ønsker og behov.
1
13
14
Den digitale kinabog – omdrejningspunktet for tryggere og mere involverende dialog
14
UdfordringerBorgere med behov for kontinuerlig bistand – i eget hjem eller på plejecentre - oplever jævnligt, at de mister styringen over deres eget liv. Det er en udfordring at få overblik, dele viden og have nem dialog på tværs af fagpersoner. Det kan handle om medicin, løsning af praktiske behov eller involvering af lægen, diætisten, fodterapeuten m.fl. Samtidig vil nogle pårørende gerne involveres tættere og bidrage der, hvor de kan, ligesom der er ældre, der kan gøres mere selvhjulpne.
UddybningNogle borgere har flere ressourcer end andre og vil gerne involveres aktivt og have mulighed for fra- og tilvalg. Andre, f.eks. ældre medicinske patienter med mange diagnoser og stort medicinforbrug og svært demente borgere, har måske mindre overskud. Kinabogen skal derfor kunne opsættes individuelt til den enkelte. I boligen vil den vil enten være tilgængelig på en iPad eller på en skærm på væggen. ”Den digitale kinabog” skal afløse de løse noter og bogen på køkkenbordet, og vil give en række nye muligheder for hurtigere og mere effektiv dialog. En del er skræddersyet borgeren og de pårørende. En anden del er til interne fagpersoner, og vil f.eks. handle om medicin og små videoklip af ”den gode forflytning af ”Esther”. Det er også muligt at skrive statusbeskeder og anmodninger om hjælp etc. til pårørende, ligesom der er et afsnit, der involverer eksterne fagpersoner.
FremtidsvisionØ Borgeren oplever at få langt bedre overblik over egne data og aktiviteter. Samtidig kan borgeren via dialog-funktionen være
med til at styre, hvad man får hjælp til hvornår, flytte aftaler, gøre opmærksom på pludseligt opståede problemer etc. Huske-funktionen minder borgeren om opgaver, de selv kan klare at løse, den daglige motion, at drikke vand etc.
Ø For nogen borgere – og pårørende – giver det tryghed, at deres pårørende kan følge med i online-versionen af Kinabogen, så de har indsigt i alle relevante data og nemt kan inddrages i beslutninger og løsning af praktiske opgaver.
Ø Fagpersonerne, der kommer hos borgeren oplever, at de via den digitale Kinabog let kan dele data med andre fagpersoner (f.eks. borgerens egen læge, fysioterapeuten, diætisten) for at spørge om råd, videregive observationer, og involvere dem i fælles online dialoger med borgeren og de pårørende (f.eks. via videomøder).
Ø Visionen skal samtænkes med nyt EOJ.
2
15
Telemedicin - mere selvhjulpne og uafhængige borgere med kroniske sygdomme
15
UdfordringerFor en række Frederiksberg-borgere, der lider af en kronisk sygdom, er lægebesøg, besøg af kommunens sundhedsplejerske og hospitalskontroller en del af hverdagen. Dagligdagen er i høj grad præget af rutinemæssige kontroller, og den kroniske sygdom er ofte en begrænsende faktor for, hvordan borgerne kan leve deres liv. Samtidig er de samme borgere ofte afhængige af hjemmehjælp.
UddybningFrederiksberg Kommune vil i samarbejde med andre myndigheder vil fokusere på at sikre en høj udbredelse af gode telemedicin løsninger, der øger borgerens livskvalitet og mestring af egen sygdom. Udbredelse af telemedicin løsninger skal ske i samarbejde med andre kommuner, Region Hovedstaden og de praktiserende læger. Samarbejdet skal først og fremmest have fokus på de konkrete telemedicin løsningers indhold og værdi for borgeren, men skal også omfatte den indbyrdes opgavefordeling, og udrulning, implementering og organisatorisk forankring.
FremtidsvisionØ Borgere med kronisk sygdom – f.eks. KOL, diabetes, hjerteproblemer og lign. – bliver mere selvhjulpne og uafhængige, fordi
de via telemedicin løsningen i højere grad selv kan styre, hvornår og hvordan kontrol og opfølgning foregår. For borgeren kan det bl.a. betyde færre læge- og hospitalsbesøg. Borgeren for på den måde bedre muligheder for at leve så almindeligt og uforstyrret et liv som muligt med deres kroniske sygdom.
Ø Borgeren får samtidig øget indsigt i egen sygdom og bliver motiveret til at tage medansvar for at sikre en stabil tilstand, forebygge forværringer etc. Indsigten kan efter ønske deles med pårørende, som også kan bistå borgeren med at gennemføre aktiviteter i relation til løsningen.
Ø Hjemmehjælpen og sundhedsplejersken har fuld indsigt i, hvordan telemedicin løsningen fungerer og kan løbende hjælpe borgeren, bistå med dialog til fagpersoner som f.eks. læge eller hospitalsenhed. Muligheden for dialog på tværs gør derved fagpersonenes arbejde mere målrettet og tilfredsstillende.
3
16
Fælles digitale oplevelser – unikke muligheder for fortsat at være aktiv
UdfordringerBåde borgere i eget hjem og på plejecentre kan have udfordringer med at komme fysisk omkring for at deltage i kulturbegivenheder, gå til koncert eller lignende. De vil også gerne bidrage til at holde sig fysisk i gang, selvom mulighederne er begrænsede. Endelig vil en lang række borgere gerne være i tæt og hyppig kontakt med deres pårørende, uanset om de bor langt væk, ligesom demente og ensomme ofte vil være glade for at genopleve minder i lyd og billeder.
UddybningVideo og virtual reality kan være med til at sikre, at borgere med begrænset mobilitet stadig oplever, at de er en del af det omgivende samfund og kan deltage på lige fod med andre. Derudover kan lyd og billeder bruges til at genskabe minder og fastholde livslyst og energi.
FremtidsvisionØ Borgere med begrænset mobilitet går virtuelt ”sammen på kunstudstilling”, til rockkoncert, eller til at ”spadsere en tur ned af
Frederiksberg Allé”, som den så ud for 50 år siden, ved hjælp af videostreaming, videoklip og virtual reality teknologi. Det giver oplevelser, begejstring og vækker minder. Borgerne deler oplevelserne digitalt, anbefaler dem til hinanden, chatter om dem, aftaler at ”følges ad” etc.
Ø Borgerne bruger også teknologi til at holde sig fysisk i gang, f.eks. ”virtual reality cyklerne”, hvor man ved hjælp af 3D-briller og en motionscykel kommer ud i naturen og får både sanser og krop stimuleret.
Ø Pårørende kan holde hyppig kontakt med borgerne, også når de bor langt væk, ved hjælp af videodialogen. Ø Fagpersoner oplever borgere, som bliver stimuleret sansemæssigt og følelsesmæssigt gennem de nye former for oplevelser og
kontakt med pårørende. Det kan medføre roligere og gladere borgere.
4
16
17
Tryghed og velbefindende gennem sensorteknologier og sansebaserede løsninger
17
UdfordringerUtryghed er en kendt udfordring, både for stærkt demente borgere – på plejecentret eller i hjemmet – og for andre borgere, der er afhængige af hjælp. Borgernes utryghed kan handle om at være bange for at falde om, mens man er alene, få et pludseligt ildebefindende eller på anden vis have akut brug for hjælp. Utrygheden omhandler i høj grad også pårørende, som kan være bekymrede for borgerens velbefindende og evne til at tage vare på sig selv.
UddybningDe digitale løsninger omfatter en række teknologier, hvoraf flere allerede er i brug på nogle plejecentre. Initiativet handler derfor også om at blive endnu bedre til at bruge teknologierne, at få dem udbredt, og at være opsøgende overfor kontinuerligt at identificere nye, velfungerende løsninger til udrulning.
FremtidsvisionØ Borgere og pårørende oplever, at sansebaserede teknologier er med skabe tryghed og ro omkring den urolige eller utrygge
borger. Det gælder både brugen af lys, lyd og andre elementer til at skabe afslappede stemninger og døgnrytmer, og ”robot-dyr”, der kan skabe nærvær og afslapning i urolige situationer.
Ø Både borgere og pårørende er desuden trygge ved at vide, at sensorteknologi sikrer, at der hurtigt er hjælp på vej i akutte situationer. Det gælder f.eks. faldsensorer i gulvet, GPS-løsninger så man kan følge, hvor borgeren færdes, lyssensorer der tænder, når borgeren står op eller kommer ind i et rum, og sensorer i tøjet eller på kroppen, der kan alarmere om behov for hjælp af forskellig art. Denne del af visionen skal samtænkes med nyt EOJ, så alle data samles et sted.
Ø Medarbejderne sparer tid til rutinetjek, og kan i stedet bruge kræfterne på andre og mere værdiskabende aktiviteter og til at rykke hurtigt ud, når de via sensorteknologien får en alarm.
5
18
Smarte værktøjer - større uafhængighed og sikkerhed ved løsning af praktiske opgaver
18
UdfordringerBorgere med kontinuerligt behov for pleje og bistand kan opleve, at det er frustrerende, at de ikke kan klare sig selv. Flere har et ønske om at kunne klare flere praktiske opgaver selv, så de bliver mindre afhængige af udefra kommende hjælp. Det kan både handle om at få hjælp til at spise selv, blive løftet på en sikker og tryg måde eller anden praktisk hjælp.
UddybningFrederiksberg Kommune tester kontinuerligt nye teknologiske løsninger, der kan bidrage til bedre opgaveløsning. Det gælder f.eks. teknologier som vaske/tørre toiletter, forskellige former for lifte, logistikrobotter, rengøringsrobotter og andre former for robot-teknologi. Velfungerende løsninger udrulles systematisk i de sammenhænge og boliger, hvor de giver værdi. Der udvikles et samlet test- og udrulningskoncept, der sikrer, at de forskellige teknologiløsningers potentiale udnyttes fuldt ud til gavn for borgere og medarbejdere.
FremtidsvisionØ Borgerne kan ved hjælp af robotteknologi, automatisering, løsninger der udnytter kunstig intelligens m.v. klare flere opgaver
uden bistand fra plejepersonale.Ø Borgerne oplever, at teknologien hjælper dem til at opnå større selvstændighed og blive mere selvhjulpne.Ø Samtidig oplever borgere der skal løftes, vendes eller på anden måde håndteres, at teknologiløsningerne er med til at give
større tryghed, sikkerhed og komfort i forbindelse med praktiske opgaver som f.eks. vask og personlig hygiejne. Ø Kunstig intelligens hjælper borgere og medarbejdere med at tage bedre beslutninger, og løfter dermed kvaliteten af den
hjælp borgerne får.Ø Medarbejderne oplever samtidig, at robotter og automatisering bidrager til at løse en række praktiske opgaver nemmere og
på en mere sikker måde.
6
Tjekliste for Smart Sundhed løsningerTjeklisten er en række krav, som Smart Sundhed løsninger på Frederiksberg skal leve op til. Tjeklisten vil dermed være styrende for design og opsætning af de enkelte løsninger. Samtidig vil den udgøre rammen for til- og fravalg ifht. afprøvning og udrulning af konkrete løsninger.
Smart Sundhed løsninger på Frederiksberg …
Tjekliste
ü Smart sundhed er skræddersyet, så den kan bruges af den
enkelte borger
ü Smart sundhed giver gode oplevelser for borgere og brugere i
hverdagen
ü Skal også understøtter fællesskaber for borgeren i hverdagen
ü Skal stille viden til rådighed og åbne for dialog – internt og på
tværs
ü Virker fordi den er baseret på standardløsninger og er testet
med borgere og medarbejdere
19
Tjekliste for Smart Sundhed
Smart sundhed er skræddersyet, så den kan bruges af den enkelte borger
› Borgernes behov og præferencer er forskellige. Derfor skal de digitale løsninger tilrettelægges ud fra borgerens ønsker og behov. Det kan f.eks. betyde, at borgeren selv bestemmer, hvilke data og informationer de ønsker at følge med i digitalt, om de ønsker at deres pårørende også kan læse med, og at de kan vælge mellem genoptræning i Sundhedscentret, træne derhjemme med en digital trænings-app eller en kombination af begge dele.
› Vores løsningerne skal også kunne bruges af borgere, der ikke har så gode it-kundskaber eller er så ressourcestærke.
Smart sundhed giver gode oplevelser for borgere og brugere i hverdagen
› Smart Sundhed løsninger skal være en service frem for en ydelse i vores kerneopgave som skal give gode oplevelse til borgerne, give borgerne flere valgmuligheder, og give dem bedre muligheder for fortsat uafhængighed og selvhjulpenhed.
› Det betyder bl.a., at det indgår i til- og fravalg af konkrete teknologiløsninger og løsningsdesign, om borgerne oplever, at teknologiløsningerne rent faktisk giver værdi og gør deres liv nemmere. Derfor skal borgerne i videst muligt omfang inddrages både i design og test af løsningerne
20
Tjekliste for Smart Sundhed - uddybning
› Teknologiløsningerne kan være med til at stimulere dannelse og fastholdelse af fællesskaber, der kan styrke motivation, mestring af eget liv og gensidig hjælp. Det betyder, at det i en række situationer vil være et krav til de nye teknologiløsninger, at de aktivt opfordrer borgerne til at etablere og fastholde fællesskaber og aktiviteter i forbindelse med sundhedsfremme og livsstilsændringer.
› Det betyder eksempelvis at det kan være et krav, at teknologiløsningerne og det konkrete løsningsdesign giver gode muligheder for at inddrage pårørende og frivillige, der gerne vil hjælpe og inddrages.
Smart sundhed skal også understøtter fællesskaber for borgeren i hverdagen
› Smart Sundhed løsninger skal gøre deling af viden og hurtig dialog langt nemmere og mere overskueligt end i dag. Det betyder f.eks., at det skal være nemt for fagpersonerne og borgerne at dele data, viden og observationer f.eks. sygehuset eller den praktiserende læge.
› Det vil være et naturligvis krav i forbindelse med udvikling af et nyt EOJ-system, men kan også handle om andre teknologveje som nem adgang til videodialoger, små videoklip med instruktioner fra en kollega til en anden etc. og skabe den fornødne integration mellem EOJ-systemet som dokumentation og andre teknologiske løsninger som fx sanseteknologi, telesundhedsløsninger mv.
Smart sundhed skal stille viden til rådighed og åbne for dialog – internt og på tværs
21
Tjekliste for Smart Sundhed - uddybning
Smart sundhed virker fordi det er baseret på standardløsninger og er testet med borgere og medarbejdere
› Smart Sundhed løsninger skal først og fremmest bygge på velafprøvet teknologi og være baseret på åbne og velafprøvede standardsystemer og –platforme, udnyttelse af de løsninger KomBit og Ski udbyder. Samtidig skal de overholde fællesoffentlige datastandarder og arkitekturprincipper.
› Det skal være et krav, at Smart Sundhed løsninger testes sammen med borgere og medarbejdere på Frederiksberg, så de fungerer i praksis og i vores sammenhænge og samtidig skaber merværdi.
22
23
Nationale krav og målsætninger
23
Krav og målsætninger fra nationale strategierSamlet overblik
Udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering på KOL
Udbredelse af FMK til misbrugs- og omsorgsområdet
Implementering af Fællessprog III bl.a. i EOJ
Udbredelse af modne velfærdsteknologier
2017 2018 2019 2020
Konkrete krav og deadlines endnu ikke fastlagt
Del af ny EOJ
Under forberedelse
Anvende mobile løsninger mhp. forebyggelse, inklusion og rehabilitering
Udbrede flere standardiserede telemedicin løsninger
Bedre datadeling i sammen-hængende velfærdsforløb
Bedre samarbejde, viden- og og datadeling i komplekse forløb (bl.a. ældre medicinske patienter)
Konkrete krav og deadlines endnu ikke fastlagt
Konkrete krav og deadlines endnu ikke fastlagt
Konkrete krav og deadlines endnu ikke fastlagt
Konkrete krav og deadlines endnu ikke fastlagt
Udbredelse 4 udvalgte velfærdsteknologier
Bedre data generelt – mange områder
Konkrete krav og deadlines endnu ikke fastlagt
Tværsektorielle og nationale foranalyser, udvalgs-arbejder og pilotforsøg i gang
24
Krav og målsætninger fra nationale strategierUddybning - nuværende krav
Krav: Udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering på KOL • Initiativ 2.4. i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi• Landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering for
borgere med KOL inden udgangen af 2019 (krav i ØA 2016)
Krav: Implementering af Fællessprog III bl.a. i EOJ• Initiativ 2.3. i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi• Implementering af fælles begrebsapparat i EOJ. Via FSIII metoden
implementeres fælles begreber og strukturer i kommunernes EOJ systemer• Det er i ØA 2014 aftalt, at FSIII skal være implementeret på ældreområdet i
alle kommuner ved udgangen af 2017 – nu udskudt til Q2 2018• Kommunerne har hver især ansvar for implementering af FSIII i deres EOJ,
heri egen kravspecifikation, contract management mv.
Krav: Udbredelse af 4 udvalgte velfærdsteknologier inden udgangen af 2017• Mål i fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi 2014-16,
som blev aftalt i den daværende ØA-aftale. Målet er udbredelse af forflytningsteknologi – fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler
25
Status for implementering
Implementering af KOL telemedicin løsningen skal være på plads 2019, og er allerede nu
under forberedelse.
Implementering af Fællessprog III
er en del af det nye EOJ-system.
Implementering på Frederiksberg er gennemført.
Nationale krav
Krav og målsætninger fra nationale strategierUddybning - kommende krav
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-20 - fokusområder ”borgerne skal så vidt muligt mestre eget liv”• Mål:
• Sætte fart i udbredelse af modne velfærdsteknologier med dokumenteret effekt• Anvende mobile løsninger på socialområdet, når det fremmer forebyggelse, inklusion og rehabilitering• Udbrede standardiserede telesundhedsløsninger (telemedicin)
• Teknologieksempler: Vasketoiletter, sensorgulve, egen-monitorerings apps, mobil egen-opsamling af helbredsdata, tidlig opsporing via apps med dataindsamling, telemedicin løsninger,
• Stikord: Fællessprog III, sammenhængende forløb, fælles arkitektur og standardisering
Initiativer i Digitaliseringsstrategien 2016-20• Initiativ 3.1: Sammenhængende velfærdsforløb for borgere: Datadelingsbehov i tværsektorielle forløb analyseres
og datadeling pilot-testes (vil formentlig indebære krav ifht. forbedret data- og videndeling)• Initiativ 3.3.: Udbredelse af digitale velfærdsløsninger: Analyser i gang mhp. valg af løsninger til nat. udbredelse
(vil medføre krav om udbredelse af specifikke teknologier – ambitionen er en forpligtende beslutning inden 2020 om landsdækkende udbredelse af i størrelsesordenen fire løsninger)
26
Krav og målsætninger fra nationale strategierUddybning - kommende krav
Igangværende udvalgsarbejde om det nære sundhedsvæsen• Vil formentlig indebære nye krav, også ifht. digitalisering
Bedre data• Bedre data på det sundhedsområdet og på social- og ældreområdet (nævnt som indsatsområde, der vil medføre
nye krav i flere politikker og aftaler – bl.a. koblet til Sundhedsdataprogrammet)
National handlingsplan, 2016 - styrket indsats for den ældre medicinske patient• Indsatsområde 8: Bedre digitalt samarbejde i komplekse forløb (vil indebære krav ifht. forbedret data- og
videndeling f.eks. vedrørende kontaktoplysninger, planer og indsatser og stamoplysninger om patienter)
Sammenhængsreformen, april 2017 – temaer og fokusområder • Udbredelse af digitale velfærdsløsninger (målet er frem mod 2020 at øge ambitionerne ifht. landsdækkende
udbredelse af velfungerende løsninger, specifikke krav udestår)• Styrkede muligheder for at inddrage frivillige • Udnyttelse af nye teknologier• Mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter (nudging)
27
28
Indsatser – supplement til eksisterende portefølje
28
Initiativer og idékatalog
Indhold
1. Portefølje-overblik
2. Forslag til mindre initiativer der kan besluttes nu og gennemføres i 2017-18, parallelt med implementering og udrulning at det nye EOJ-system i 2018
3. Idékatalog, der indeholder er første bud på yderligere, større initiativer, der kan iværksættes fra 2019 og frem
29
30
Portefølje-overblik
30
Eksisterende portefølje
Ny EOJ
Igangværende teknologi-initiativer
Sundheds- og velfærds-initiativer i digitaliserings-
plan 2018
Forslag til 2017-18 initiativer
Idékatalog, mulige initiativer fra 2019 og frem
Styrket dialog og selvhjulpenhed i hjemmet
Smart Sundhed i de lokale fællesskaber
Modelplejecenter – fyrtårn for brug af teknologi
Forberedelse og udbredelse: Udvikling og udrulning af ”den
digitale kinabog”
Udbredelse: Udrulning af modne og velafprøvede telemedicin løsninger i
tværsektorielt samarbejde
Udforskning: Pilotforsøg med robotteknologi, automatiserings-løsninger og kunstig intelligens
Forberedelse og udbredelse: Alle relevante data fra sundheds- og
velfærdsteknologier ind i EOJ-systemet
Forslag til 2017-initiativer til realisering af visionerneDe prioriterede forslag til 2017 initiativer er enten udvalgt med udgangspunkt i, at de skal være borgervendte, umiddelbart værdiskabende og hurtigt realiserbare, eller fordi de er nødvendige opstartsaktiviteter, der skal være med til at få realiseringen af Smart Sundhed godt i gang. Der er r taget hensyn til, at alle seks visioner er indeholdt i de tre initiativer.
1. Styrket dialog og selvhjulpenhed i hjemmet. Initiativet indhenter viden om borgernes behov og forventninger ift. tryggere og mere involverende dialog.
2. Styrket dialog og selvhjulpenhed i de lokale fællesskaber. Teknologi har potentiale for at skabe dialog, lette koordination og synliggøre ressourcer. I samarbejde en boligforening etableres et samarbejde om engagement og involvering af beboerne i indsatsen.
3. Modelplejecenter – fyrtårn for brug af teknologi. For at understøtte ovenstående aktiviteter vil der blive udpeget et plejecenter, der er model for test og udbredelse af teknologi.
Initiativerne i 2017 skal danne erfaringerne til en evt. yderligere udvidelse af indsatser, der kan indgå i budget 2019. I så fald vil det kræve en udvidelse til videre prioritering bl.a. i forhold til værdighedsmilliarden. Den 8. maj 2017 i sag nr. 197 udmøntede Magistraten 1,35 mio. kr. til Smart Sundhed: nye borgerrettede tiltag på ældreområdet. Der afsættes 0,7 mio. kr. til ovenstående tre initiativer.
31
32
Forberedelse: Styrket dialog og selvhjulpenhed i hjemmet 2017 forslag 1
Kobling til vision
Initiativet er første skridt imod realiseringen af visionen om etablering Den digitale kinabog – omdrejningspunktet for tryggere og mere involverende dialog, og handler om at afdække borgernes reelle behov for dialog og informationen. Det sker ved afprøvning af løsninger ift. dialog, video og information. I
Beskrivelse Styrket dialog og selvhjulpenhed i hjemmet Initiativet indhenter viden om borgernes behov og forventninger ift. tryggere og mere involverende dialog. Det kan være om udveksling af oplysninger mellem borger og pårørende, eller hvordan nye former for kommunikation kan hjælpe borgere med at løse opgaver i hverdagen. Dernæst gennemføres afprøvning af løsninger ift. dialog, video og information. Afdækning med brugernes behov på plejecentre og hjemmepleje for dialog og information. Indsatsen bygger videre på erfaringer med videokommunikation og digitalt understøtte genoptræning.
Relaterer sig til især til visionerne: Den digitale kinabog (1) og online hjælp og redskaber til brug for borgere på vej til selvhjulpenhed (2) samt telemedicin – mere selvhjulpne og uafhængige borgere med kronisk sygdom (3)
Potentiale Ambitionen er at Frederiksberg Kommune i 2018 har viden om behov i hjemmepleje og på plejecentre for dialog og information, der kan bruges direkte til implementering af løsning i kommende EOJ. Samtidigt er der afprøvet konkrete teknologier, der vil kunne bruges direkte i implementering brugerrettede del af EOJ eller som supplement.
32
33
Styrket dialog og selvhjulpenhed i de lokale fællesskaber 2017 forslag 2
33
Kobling til vision
Initiativet er første skridt imod realiseringen af visionerne om Tryghed ved hjælp af sensorteknologier og Smarte værktøjer - større uafhængighed og sikkerhed ved løsning af praktiske opgaver, og handler om at afdække borgernes reelle behov for dialog og informationen.
Beskrivelse Teknologi har potentiale for at skabe dialog, lette koordination og synliggøre ressourcer. I samarbejde en boligforening etableres et samarbejde om engagement og involvering af beboerne i indsatsen. Afgørende for indsatsen er, at frivillige organisationer som Ældre Sagen har aktiv deltagelse, da aktiviteter er designet således, at de i vid udtrækning skal kunne være i drift med begrænset kommunal involvering. Målgruppen vil være borgere der ikke eller i begrænset omfang modtager ydelser fra Frederiksberg Kommune. Indsatsen bygger videre på erfaringer med bl.a. Give & Take, hvor borgere med støtte fra teknologier fællesskaber samt indsatsen Digital i alle aldre, hvor borgere introduceres til teknologi.
Potentiale Ambitionen er at Frederiksberg Kommune i tæt samarbejde med frivillige og foreninger opbygger en model for at bruge smarte løsninger i ældre borgeres nærmiljø. En samarbejdsmodel der kan udbredes til flere steder i byen. Potentialet er, at ældre borgere er klar til digitaliseringen og der introduceres teknologier, der kan hjælpe i hverdagen. Samtidigt vil indsatsen afdække mulighederne for at smart sundhedsløsninger tænkes ind som en del af byen og kan bidrage til etableringen af Smart City – ud fra f.eks. en ældre borgers perspektiv.
Relaterer sig til især til visionerne: Den digitale kinabog (1) og online hjælp og redskaber til brug for borgere på vej til selvhjulpenhed (2), Fælles digitale oplevelser (4)
34
Modelplejecenter – fyrtårn for brug af teknologi 2017 forslag 3
34
Kobling til vision
Dette initiativ kobler sig ikke til en enkelt vision, men handler om at skabe grundlaget for at visionerne og den tilhørende tjekliste for til- og fravalg af Smart Sundhed løsninger også i praksis bliver anvendt til at sætte retningen for Smart Sundhed på Frederiksberg. Det forudsætter organisatorisk forankring, kompetenceudvikling og nye koncepter.
Beskrivelse For at understøtte ovenstående aktiviteter vil der blive udpeget et plejecenter, der er model for test og udbredelse af teknologi. Indsatser indkøb teknologi samt udvikling af værktøjer til brug for systematisk test af nye teknologier sammen med borgere og medarbejdere. Indsatsen bygger videre på Kom trygt i gang, der har uddannet ressourcepersoner indenfor brug af teknologi.
Potentiale Initiativet er afgørende mhp. at sikre, at Smart Sundhed i praksis for den tiltænkte dagsordenssættende og styrende rolle, og at Frederiksberg Kommune bliver i stand til at fremadrettet at nyttiggøre sundheds- og velfærdsteknologiløsninger til gavn for borgerne, ud fra et samlet strategisk perspektiv og en klar prioritering af, hvilke fordele teknologiløsningerne skal give.
Relaterer sig til især til visionerne: Velbefindende sensorteknologi og sansebaserede løsninger (5) samt Smarte værktøjer – større uafhængighed og sikkerhed ved løsninger af praktiske opgaver (6).
Idékatalog – forslag til initiativer fra 2019 og fremDe prioriterede forslag til 2019 initiativer peger fremad, og er udvalgt med sigte på dels at videreudvikle og udnytte de fordele og muligheder det nye EOJ-system giver, at opfylde kommende nationale forpligtelser (i det omfang de p.t. kendes), og via en række pilotforsøg at sætte yderligere gang i Frederiksberg Kommunes udnyttelse af de muligheder, sundheds- og velfærdsteknologi giver.
Prioriterede forslag til 2019-initiativer
1. Forberedelse og udbredelse: Udvikling og udrulning af ”den digitale kinabog” Dette forslag er første skridt imod realiseringen af visionen om ”den digitale kinabog”, som omdrejningspunktet for en tryggere og mere involverende dialog med borgeren. I praksis handler den digitale kinabog om at give borgere, pårørende, interne medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere bedre adgang til netop de data og aktiviteter, som de gerne vil have overblik over, og bedre muligheder for involvering og indflydelse.
2. Udbredelse: Udrulning af modne og velafprøvede telemedicin løsninger i tværsektorielt samarbejdeDette forslag handler om realisering af visionen om at anvende telemedicin løsninger til at gøre borgere med kroniske sygdomme mere selvhjulpne og uafhængige. Telemedicin løsninger forudsætter tværsektorielt samarbejde. Visionen skal realiseres i samarbejde med Region Hovedstaden og andre kommuner i regionen.
35
Idékatalog – forslag til initiativer fra 2019 og fremDe prioriterede forslag til 2019 initiativer peger fremad, og er udvalgt med sigte på dels at videreudvikle og udnytte de fordele og muligheder det nye EOJ-system giver, at opfylde kommende nationale forpligtelser (i det omfang de p.t. kendes), og via en række pilotforsøg at sætte yderligere gang i Frederiksberg Kommunes udnyttelse af de muligheder, sundheds- og velfærdsteknologi giver.
Prioriterede forslag til 2019-initiativer
3. Udforskning: Pilotforsøg med robotteknologi, automatiseringsløsninger og kunstig intelligensDette forslag handler om via en række pilotforsøg at tage hul realiseringen af visionerne om systematisk at udnytte sensor- og robotteknologier, automatisering og kunstig intelligens , til at tilbyde velafprøvede, moden og værdiskabende sundheds- og velfærdsløsninger til borgerne. Tankesættet er at afprøve teknologier og udvikle anvendelsesmuligheder og løsninger i tæt dialog med borgere og medarbejdere.
4. Forberedelse og udbredelse: Alle relevante data fra sundheds- og velfærdsteknologier ind i EOJ-systemetDette forslag er også koblet til visionerne om at udnytte sensor- og robotteknologier til gavn for borgerne. Det konkrete initiativ handler om at sikre, at de data, der opsamles via denne type teknologier, kan indgå i og vises via den nye EOJ. Det stiller krav både til teknologi-anskaffelserne og til den nye EOJ.
36
37
Forberedelse og udbredelse: Udvikling og udrulning af ”den digitale kinabog”2019 forslag 1
Kobling til vision
Initiativet handler om - med afsæt i EOJ’ens indhold - at give borgere, pårørende, interne medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere en række personaliserede brugergrænseflader, der viser netop de data og aktiviteter, som de gerne vil have overblik over, kombineret med en nem, indbygget mulighed for videodialog mellem parterne, der hvor det er relevant.
Beskrivelse Den digitale kinabog bygges som en videreudvikling af – en komponent i - Frederiksberg Kommunes nye EOJ. Den vil være omdrejningspunktet for en langt bedre deling af data og aktiviteter med borgeren og borgerens pårørende (hvis borgeren ønsker det). Samtidig er den, via de indbyggede besked- og videoværktøjer, grundlaget for en langt tættere involvering af borgere, pårørende i beslutninger, ændring af bookinger etc. Besked- og videofunktionerne gør det også muligt at udveksle hurtige statusmeldinger og beskeder, f.eks. mellem medarbejder og pårørende. Fysisk vil den have flere udgaver. Den kan være en skærm på væggen eller en tablet hos borgeren i eget hjem eller i borgerens bolig på plejecentret. For de pårørende er det mest relevante nok en app, der kan tilgås via smartphones og lignende. Og i forhold til eksterne samarbejdspartnere er det først og fremmest en række data og informationer, der deles med henblik på visning i andre fagsystemer. I borgerens bolig skal skærmen – og over at vise ”borgerens side” også kunne skifte til siden ”videndeling mellem mellemarbejdere”, der indeholder relevant information, små videoklip m.v., om borgerens medicin, forflytning og øvrige præferencer.
Potentiale Ambitionen er, at den digitale kinabog skal give borgere og pårørende langt bedre adgang til data og viden, og langt bedre muligheder for involvering og indflydelse. Samtidig skal den gøre dialogen med eksterne samarbejdspartnere mere effektiv, og endelig skal den sikre en bedre videndeling mellem medarbejderne, relateret til den enkelte borger.
37
38
Udbredelse: Udrulning af modne og velafprøvede telemedicin løsninger i tværsektorielt samarbejde2019 forslag 2
Kobling til vision
Initiativet handler om at anvende telemedicin løsninger til at gøre borgere med kroniske sygdomme mere selvhjulpne og uafhængige. Telemedicin løsninger forudsætter tværsektorielt samarbejde. Visionen skal realiseres i samarbejde med Region Hovedstaden og andre kommuner i regionen.
Beskrivelse P.t. er det et krav, at der landsdækkende udrulles en telemedicinløsning til borgere med KOL. På Frederiksberg sker dette i praksis i samarbejde med Region Hovedstaden og de øvrige kommuner i regionen. Implementering af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL vil indebære, at de omfattede borgere selv skal foretage målinger af eksempelvis blodtryk, vægt og iltmætning i eget hjem. Data fra målingerne sendes derefter digitalt til kommunalt sundhedsfagligt personale. Dette personale monitorerer målingerne ugentligt og kontakter borger, praktiserende læge eller lungemedicinsk ambulatorium, hvis målingerne indikerer en forværring i tilstanden. Hermed kan akutindlæggelser undgås.Det er allerede nu klart, at der i løbet af 2018-19 vil komme yderligere krav om national udrulning af modne og velafprøvede telemedicin løsninger. Initiativet tager sigte på at løfte disse forpligtelser. Vigitige Frederiksberg perspektiv på telemedicin udrulning:• Frederiksberg Kommune vil gå proaktivt ind i den tværsektorielle implementering og udrulningsdialog,
med det sigte at sikre, at de løsninger der vælges, udformes så de giver maksimal værdi for borgerne på Frederiksberg, og at den konkrete opsætning samtænkes med Frederiksbergs nye EOJ.
• Frederiksberg vil samtidig gå efter at bruge de pc’er der udrulles som en del af telemedicin løsningerne også kan anvendes til at tilbyde skærmbesøg til erstatning af nogle typer af fysiske hjemmeplejebesøg, f.eks. medicindispensering.
Potentiale Ambitionen er, at udnytte de kommende telemedicin løsninger til i maksimalt omfang at gøre hverdagen bedre for borgere med kroniske sygdomme, og herunder gøre dem mere uafhængige og selvhjulpne.
38
39
Udforskning: Pilotforsøg med robotteknologi, automatiseringsløsninger og kunstig intelligens2019 forslag 3
Kobling til vision
Initiativet handler om, via en række pilotforsøg, at tage hul realiseringen af visionerne om systematisk at udnytte sensor- og robotteknologier, automatisering og kunstig intelligens, til at tilbyde velafprøvede, moden og værdiskabende sundheds- og velfærdsløsninger for borgerne. Tankesættet er at afprøve teknologier og udvikle anvendelsesmuligheder og løsninger i tæt dialog med borgere og medarbejdere.
Beskrivelse Initiativet handler om at gennemføre pilotforsøg med endnu ikke identificerede sundheds- og velfærdsteknologier i tæt samspil med medarbejdere og borgere.Pilotforsøgene forudsættes gennemført efter et nyt koncept, der er målrettet imod systematisk at inddrage borgere og medarbejder i løsningsdesign og afprøvning.
Potentiale Ambitionen er arbejde systematisk med at teste nye sundheds- og velfærdsteknologier, så det sikres, at alle løsninger, der tilbydes borgerne er velafprøvede og testet lokalt, og at der er tale om løsninger som borgere og medarbejdere er enige i skaber værdi.Samtidig skal initiativet sikre, at Frederiksberg kommune konstant er på omgangshøjde med teknologiudviklingen og dermed er i stand til at tilbyde sine borgere de digitale løsninger, som de efterspørger .
39
40
Forberedelse og udbredelse: Alle relevante data fra sundheds- og velfærdsteknologier ind i EOJ-systemet2019 forslag 4
Kobling til vision
Initiativet handler om realisering af visionerne om at udnytte sensor- og robotteknologier til gavn for borgerne, og om at sikre at de data der opsamles via denne type teknologier kan indgå i og vises via den nye EOJ. Det stiller krav både til teknologi-anskaffelserne og til den nye EOJ.
Beskrivelse Initiativet handler om at sikre, at de data-opsamlende sundheds- og velfærdsteknologier – elektroniske bleer, elektroniske lagner, der opsamler data om bevægelsesmønstre etc. – der anskaffes af Frederiksberg Kommune, er i stand til automatiseret at aflevere data til den nye EOJ, og at EOJ’en er i stand til på relevant vis at anvende og vise disse data i forbindelse med fagmedarbejdernes opgaver.I praksis handler det om fastlæggelse af, hvilke standarder der skal overholdes, sikring af at disse anvendes i relevante udbud, og tilpasning af EOJ-systemet til visning af data i relevante sammenhænge.
Potentiale Ambitionen er at udnytte de data, der opsamles til kontinuerligt at forbedre og målrette den pleje og omsorg hver enkelt borger får, til tidlig opsporing af ændringer og forværringer i borgerens tilstand, til generel læring og vidensopsamling og til tværsektoriel deling af data (hvor relevant).
40
