Danske politikere på Facebook - Forskning - Det ...pure.iva.dk/files/35350293/opgave.docx · Web viewDe enkelte opdateringer der ikke har politisk karakter, vedrører udtryk om støtte

David Witkowski. Det informationsvidenskabelige Akademi. 2013

Danske politikere på Facebook

Bacheloropgave27. maj 2013

Det Informationsvidenskabelige Akademi

David Witkowski, 6. semester

Vejleder: Nan Dahlkild

Antal sider: 35

1


IndholdAbstract........................................................................................................................................3

Indledning....................................................................................................................................3

Problemformulering.....................................................................................................................4

Teori og metode...........................................................................................................................4

Redegørelse: Politikkens medialisering........................................................................................5

Medialiseringens historiske forløb...........................................................................................6

Den politiske offentlighed............................................................................................................7

Grundprincipper i den borgerlige offentlighed.....................................................................8

Den fjerde statsmagt....................................................................................................................8

Det dobbelte kommunikationskredsløb.......................................................................................8

Den politiske samtale...........................................................................................................9

Mediepopulisme........................................................................................................................10

Politisk populisme..............................................................................................................10

Politisk Spin............................................................................................................................11

Spin.....................................................................................................................................11

Spindoktorer.......................................................................................................................11

Politik som forvaltning og politik som identitet..........................................................................11

Symbolpolitik og realpolitik....................................................................................................12

Realpolitik...........................................................................................................................12

Symbolpolitik......................................................................................................................12

Politik som brand...................................................................................................................12

Politisk branding.................................................................................................................13

Branding på Facebook........................................................................................................13

Personificering i dansk politik.....................................................................................................14

Front stage.........................................................................................................................14

Back stage..........................................................................................................................14

Middle region’....................................................................................................................14

Frontstage, backstage og middle region i forhold til Facebook..........................................15

Politikere uden filter..................................................................................................................15

Politikernes brug af eksponering gennem sociale medier......................................................15

Medierne elsker Facebook opdateringer...........................................................................16

Den komplette politiker i et medialiseret samfund....................................................................17

2


Realpolitik...........................................................................................................................17

Symbolpolitik......................................................................................................................17

Synlighed............................................................................................................................18

Politisk håndværk...............................................................................................................18

Visioner..............................................................................................................................18

Troværdighed.....................................................................................................................18

Sympatisk udstråling..........................................................................................................19

Karisma/udstråling.............................................................................................................19

Kommunikation..................................................................................................................19

Spin.....................................................................................................................................20

Analyse af Facebook Profiler......................................................................................................20

Synlighed....................................................................................................................................20

Politisk håndværk...................................................................................................................22

Visioner/symbolpolitik...........................................................................................................23

Troværdighed.........................................................................................................................24

Sympatisk udstråling..............................................................................................................25

Karisma/udstråling.................................................................................................................26

Kommunikation......................................................................................................................27

Spin........................................................................................................................................27

Typer af Facebook opdateringer................................................................................................28

Konklusion..................................................................................................................................33

Litteratur....................................................................................................................................34

Facebook profiler:..................................................................................................................35

3


AbstractThe aim of this bachelor thesis is to examine the use of Facebook updates for political gain. The project is theoretically based on Stig Hjarvards theories about mediatization in modern society.

I have chosen four specific politicians, based upon their roles as party leaders or as members of par lament and their political affiliation. I will analyze their Facebook pages, through a set of parameters. These parameters shall reveal how skilled each politician is, in mastering both practical politics, and stating their political character. The analysis will also show whether their Facebook updates, mainly are describing actual political negotiation and legislation, or are symbolic political statements. The analysis will also show how many postings of a more personal nature are present.

All skills, determined by these parameters, are vital in order to build and maintain a good and persistent political identity that appeals to the general public.

IndledningMedialisering har ændret relationerne mellem medier og politik og politikere må tilpasse deres aktiviteter efter denne ny medieret form for synlighed. Der er i dag tre millioner danske Facebook brugere og næsten en million af dem, følger politikernes statusopdateringer på Facebook. Det er derfor ekstremt nødvendigt for politikerne at beherske dette medie, for at få lydhør i et larmende mediebillede.

Jeg vil se på hvordan politikere bruger Facebook til at sælge deres politiske produkt og hvordan de får deres politiske budskaber og personlige egenskaber ud til vælgerne. Jeg vil analysere de valgte politikeres evner til at bruge Facebook, ud fra en række parametre, som jeg har opstillet. Således vil jeg vurdere hver politikers evne til at bruge mediet og de muligheder der ligger i det, samt eventuelle forskelle mellem de mere traditionelle partiledere, og de lidt yngre folketingspolitikere.

For at sælge hele det politiske brand, skal politikerne ikke bare mestre det praktiske politiske arbejde, men også være i stand til at iscenesætte den moderne politiske karakter. Den komplette moderne politiker skal appellere til vælgerne, både gennem det realpolitiske og det symbolpolitiske felt. Facebook profilen giver dem mulighed for at sælge det samlede politiske produkt, direkte ud til vælgerne.

4


ProblemformuleringMed udgangspunkt i en analyse af en dansk politikers brug af Facebook og deres måde at kommunikere på, vil jeg give et bud på følgende:

Hvor gode er danske politikere til at bruge Facebook anno 2013 i et medialiseret samfund?

Er realpolitiske, eller symbolpolitiske statusopdateringer mest fremtrædende på politikernes Facebook profiler?

Er der forskel i profileringen af den politiske identitet af politikere der er partiledere, og yngre menige politikere?

Springer politikerne pressen som mellemled over, ved at kommunikere direkte til vælgerne gennem Facebook, og undgår de derved pressens kritiske filter?

Teori og metodeAnalysen i denne opgave er ren teoretisk funderet. Jeg har således hverken foretaget kvalitative eller kvantitative interviews, men har i stedet fokuseret på at observere fire forskellige politikeres Facebook profiler. I min analyse har jeg valgt at bruge en række parametre, ud fra hvilke jeg vil vurdere, hvor gode politikerne er til at sælge sit samlede produkt.

Jeg tager mit teoretiske udgangspunkt i Stig Hjarvards teori om medialisering. Jeg vil jeg se på om medialiseringen og mediernes logik, har påvirket kommunikationen på Facebook. Først vil jeg redegøre for, hvad medialisering er, og gennemgå mediealiseringens historie. Jeg bruger desuden Mads Storgaard Jensens teorier om realpolitik og symbolpolik, samt Mads Christian Esbensen og Bo Bredsgaard Lunds begreber om det politiske brand. Endeligt redegør jeg foren række andre grundlæggende teorier om medier og politik.

Jeg har valgt at begrænse analysen til fire politikere. Først har jeg har valgt at bruge partilederne fra de to største partier, da de hver især repræsenterer deres politiske fløj. Som kontrast til disse, har jeg valgt at inkludere to lidt yngre politikere, med den antagelse af, at de som lidt yngre, menige politikere er mere vant til at bruge medierne til at sælge deres politiske person.

5


Redegørelse: Politikkens medialisering

Medialisering er den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges, eller bliver afhængigt af medier og deres logik. Mediernes logik er mediernes måder at arbejde på teknologisk og institutionelt og omkring ressourcer og regler. (Hjarvard, 2008, s16)

Medier har spillet en rolle for politisk magtudøvelse i alle større samfund gennem historien. Medier har fra papyrusruller, til aviser og bøger været et centralt redskab i opbyggelsen af demokratier. (Hjarvard, 2008, s 63). Massemedierne er i det moderne samfund komet til at spille en endnu større rolle, idet medierne nu ikke bare er redskaber for magtudøvelse, men for politisk diskussion.

Medialiseringen har medført ændrede relationer mellem politik og medier og implikationer for aktører og for politikkens indhold og form. Politikken og dens institutioner er blevet stadig mere afhængige af medier og deres logik. Medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet og bidrager til offentligt samtykke og til fastlæggelse af den politiske dagsorden. Politik og politikere påvirkes at de relationer medier etablerer til deres publikum. Politik indoptager medielogikkens former, teknologier og sprog.

Medierne har således fået øget indflydelse i den politiske meningsdannelse og er selv i stand til at skabe opinioner. På den måde har medierne har således indtaget en ny politisk rolle i samfundet. En slags politisk institution der er med til at konstruere den politiske dagsorden. Konsekvens er at politiske partier og aktører må indrette sig efter mediernes normer og rutiner. Medialiseringen har således også ændret den politiske kommunikations form. Den politiske kommunikation skal tilpasses journalisternes nyhedskriterier, og politikernes udsagn, skal have en form der passer til det enkelte medie. Eksempelvis i form af soundbites. (Hjarvard, 2008, s95)

TV duellen er enormt populær, da den indeholder flere afgørende aspekter, der præger den nuværende politiske journalistik. Duellen byder på infotainment. En enorm eksponering af pågældende privatpersoner, samt en konflikt der kan dramatiseres. (Esbensen et al, s14). TV har også bidraget til kampagnedemokratiet, hvor politikken formuleres i oneliners. (Esbensen et al, s13). Det er ikke et valg men et vilkår Politikere er nød til at gentage samme enkle budskaber for at trænge igennem i medierne.

Medierne udøver en stor indflydelse på det politiske system gennem internettets udbredelse i globaliseringens refleksive vidensøkonomi. (Esbensen et al, 2009, s16). Internettets fremkomst og udbredelse har betydet flere deadlines og hyppige opdateringer på hjemmesider for den politiske journalistik. Det er primært i massemedierne at politikerne møder vælgerne, og det er også her at folketingsvalg afgøres.

6


Medialiseringen af politik stiller store krav til den enkelte politiker. Politikeren som person er en del af det produkt der skal sælges. På den måde er deres personlige egenskaber meget vigtige.

Som følge af mediernes invasion af den politiske magt, har det politiske system forsøget at genvinde magten ved at professionalisere den politiske kommunikation. Man har gennem reklamefolk og erhvervslivet tilegnet sig værktøjer til at markedsføre sin politik. Medialiseringen gør politik til et produkt og vælgeren til en forbruger. Således er det den politiske kommunikations opgave at sælge det bedste produkt, så vælgerne ikke vælger et andet politisk produkt. (Esbensen et al., 2009, s17)

Medialiseringens historiske forløb For at forstå mediernes rolle i dag i en medialiserings teori, er det nødvendigt at se på den historiske udvikling. Ifølge Stig Hjarvard kan medialiseringens historiske forløb deles op i fire hovedperioder. De fire perioder Strækker sig over mindst et halvt århundrede.

Første periode. Fra forfatningskampens begyndelse i 1866 og fremover blev meningspressen, lidt efter lidt omdannet til partipresse. Pressen var del af den politiske praksis og blev et politisk redskab til at kommunikere til vælgerne og de politiske partiers medlemmer. Aviser var i denne periode det centrale politiske redskab. Aviserne var underlagt en politisk logik, og blev i stort omfang skrevet af personer med tilknytning til det politiske liv. Medierne var i denne periode afsenderstyret. (Hjarvard, 2008, s65)

Anden periode. Medier var kulturinstitutioner i sig selv som formidlede politik. Fra 1905 startede en periode fra parti- til omnibuspresse. Radio fra 20’erne og senere TV bidrog til udviklingen som gjorde medier til en central politisk orienteringskilde og formidler. Pressen bliver i mindre og mindre grad afhængig af politiske partier som tidligere. Omnipressen er trods politiske grundholdninger, kommercielle virksomheder, der servicerer alle læsere uanset politisk holdning. (Hjarvard, 2008, s66)

Tredje periode. Medier er blevet kulturinstitutioner. Medierne undersøger politik. I slutningen af 1960’erne udvikler journalistikken sig i mere selvstændig retning. Der sker en stærk professionalisering af faget, grundet bedre uddannelse af journalister. Formiddagsaviser får i denne periode en stor fremgang. Der opstår en politisk arena med kritisk journalistik i centrum, blandt andet med kampagnejournalistik rettet mod magthaverne. Medierne er ikke længere partipolitiske institutioner, men kulturinstitutioner for hele samfundet. Medier skal kunne rumme alle publikummer. Det hele er styret af en generel kulturel oplysningstanke. (Hjarvard, 2008, s67)

7


Fjerde periode. Modtagerorienteret medie. At skabe kontakt og relationer mellem mennesker er et mere fremtrædende mål, end selve indholdet. Hvor medierne i tidligere perioder hentede al ekspertviden udefra, henter de i dag i høj grad den faglige ekspertise i sig selv. Mediet på Egne præmisser. (Hjarvard, 2008, s68) I denne periode sker der en medialisering af politik. Der sker i slutningen af 1980’erne et stort skift i mediesystemet i Danmark. Monopolet på radio og TV brydes og der skabes større udbud, med vækst af både danske og udenlandske TV og radio kanaler. I 1990’erne udbredes internettet, og det revolutionerer både kommunikation og samfundets institutioner fra familie til offentlig. Medierne betragtes ikke længere som kulturinstitutioner, da deres styringslogik ikke længere er præget af hensyn til almenhedens interesser. Politik påvirkes i stigende grad af mediernes logik. Medierne er opinionsindustri. Opruster med medierådgivere. Karakteristisk for næsten alle ny medier er, at de er rent kommercielle virksomheder, der ikke styres af hensyn til kulturel eller politisk almenhed, men forretningsmæssige hensyn. Massemedier omstilles i denne periode i høj grad til af være modtagerorienteret. (Hjarvard, 2008, s69)

Den politiske offentlighed Ifølge Jürgen Habermas skulle demokratiske offentlighed fastlægge præmisserne for politikken. Offentligheden var det felt, hvori man kunne tale om fælles interesser. I offentligheden var alle lige meget værd. Her var almene interesser der skulle afklares, og ingen deltagere kunne hæfte sig ved positioner de havde i andre sammenhænge. Det offentlige rum er det sted hvor den offentlige samtale og debat finder sted. (Gripsrud, 2010, s258). Habermas mente at grundprincipperne for den borgerlige offentlighed var idealet for moderne demokrati. Offentligheden skulle fungere uafhængigt af staten og økonomiske interesser.

Drivkraften i udviklingen af borgerligt offentlighed var markedsøkonomien (ifølge Habermas). Kapitalismens vækst og privatejet virksomheder. De borgerlige havde økonomiske fællesinteresser der blev ført ind i offentligheden. Den private intimsfære derhjemme var udgangspunkt for de første offentlighedsformer, som var offentlige og som professionelt prægede forlængelser af aktiviteten i hjemmet. Folk mødtes ved kulturelle begivenheder og cafeer og diskuterede deres oplevelser.

Den kulturelle offentlighed kom først, siden den politiske offentlighed.

Forestilling om det demokratiske samfund havde forestilling om det myndige menneske som forudsætning. Tanken er at hver borger skal deltage i meningsdannelsen i offentligheden på egne, frie præmisser. Den offentlige samtale skulle nå frem til almenviljen. Det fælles bedste, uden at skele til egne interesser. Mediernes opgave var at formidle information, argumentation. Altså være et forum for den offentlige samtale. Medierne var både arena og

8


aktører. Der er stadig normative ideer om hvordan offentlighed og medier skal fungere i demokrati. (Gribsrud, 2010, s261)

Grundprincipper i den borgerlige offentlighed• Forestillingen om det myndige menneske er forudsætningen

• Alle stats- og samfundsborgere skal – som myndige - bidrage til meningsdannelsen gennem den offentlige samtale, der har almenvellets bedste som mål.

• Midlet til målet er argumenternes kraft og lødighed, ikke magt.

• Mediernes – bøger, tidsskrifter og dagspresse - opgave var både at formidle argumentation, information og stof til eftertanke til denne offentlige samtale og at være fora for selve samtalen

Den fjerde statsmagtMediernes rolle som institution i samfundet har som nævnt givet dem en selvstændig rolle i den politiske meningsdannelse og de præger i høj grad den politiske dagsorden. Medierne er i stand til at skabe opmærksomhed på særlige politiske områder og kan ændre den generelle folkelige holdning på disse områder. Medierne er siden 1980’erne, i den fjerde periode i medialiseringen, blevet en vigtig aktør i de politiske beslutningsprocesser.

Mediernes øgede betydning for den politiske kommunikation i samfundet skal ses som en funktion af mediernes rolle som forhandler af det offentlige samtykke til politiske beslutninger. (Hjarvard, 2008, s73). Medierne er med til at sikre politisk tilslutning til politiske handlinger, og de synspunkter der motiverer handlingerne.

Danmark er et repræsentativt demokrati. Det betyder at ved valg, tildeles der autoritet til de folkevalgte politikere, til at handle på folkets vegne. De har således mandat til at tage politiske beslutninger, uden at skulle forhandle eller konsultere med vælgere. I en medialiseret politisk virkelighed forholder det sig dog anderledes. (Hjarvard, 2008, s73). Forud indhentet offentlig samtykke til politiske beslutninger, er en forudsætning for at kunne handle politisk. Denne samtykke er meget mere uhåndgribelig, end den samtykke der bliver tildelt til folketingsvalg og har betydelig indflydelse på den politiske beslutningstagen. (Hjarvard, 2008, s74).

Det dobbelte kommunikationskredsløb Hjarvard beskriver Mediernes nyhedsformidling som et dobbelt kommunikationskredsløb. (Hjarvard, 2009, s74). På den ene side kommunikerer mediet med sit publikum om politiske begivenheder. På den anden side bliver mediet et mellemled mellem politikere og

9


befolkningen. Mediet har indflydelse på, hvilke dele af den politiske virkelighed der præsenteres for publikum, samt fremstillingen af denne. Politikerne er subjekt for den politiske journalistik, men samtidig modtagere af samme journalistik. Mediernes udvælgelse og vinkling kan således påvirke den politiske signalgivning mellem politiske aktører.

Den offentlige mening og samtykke til politiske beslutninger skabes gennem den stadige diskursive forhandling på de to kommunikationsakser.

Dobbelt kommunikationskredsløb: Medierne kommunikerer med publikum om politiske begivenheder. På den anden måde bliver medierne et mellemled mellem politikere og befolkning.

Figur 1. Det dobbelte kommunikationskredsløb. (Hjarvard, 2008, s.75)

Politikerne kan overvåge mediernes kommunikation med publikum. De kan få indsigt i hvilke synspunkter og emner der optager den brede befolkning. Politikere og publikum vil bruge medieindholdet som føler for, hvad der er på dagsorden hos hinanden, og kan i kraft af dette, vælge at justere synspunkter og handlinger. Strukturel lighed og forbindelse mellem det politiske system og pressesystemet. Professionalisme og kommercialisme fører til liberalisering af medierne.

Den politiske samtale Der lægges i dag større vægt på samtalen som politisk kommunikationsform. Store taler til folket er i dag mindre effektfuld, end samtaler med små grupper af mennesker. Kommunikationen er blevet mere intim. Gennem samtalen skal politikeren være mere nærværende, og i øjenhøjde med modtageren. Selv om budskabet/samtalen er beregnet for mange mennesker, skal modtageren føle, at der tales mellem få personer. (Hjarvard, 2008, s105). Modtageren skal føle sig inkluderet i samtalen. Dette ses tydeligt i politikeres kommunikation gennem sociale medier.

”Ser man på politiske blogs, finder man en tydelig tendens til, at den enkelte politiker kommunikerer på en måde, der bl.a. ved hjælp af en uformel, mundtlig sprogbrug bringer ham i øjenhøjde med læseren og inviterer denne til at samtale med politikeren”. (Hjarvard, 2008, s106).

Tanken er, at samtalen i stedet for traditionel politisk envejskommunikation bidrager til øget politisk deltagelse og dermed demokratisering. Samtalen kan tilsløre reelle uligheder i

10


forholdet mellem afsender og modtager. Dog er nogle kritiske over forestillingen om samtalens iboende demokratiske potentiale.

MediepopulismeMedierne tjener en meget vigtig funktion ved at sammenknytte de politiske institutioner og befolkningen i fælles kommunikativt kredsløb.

Som nævnt har medialiseringen resulteret i en overgang fra afsender til modtagerstyret mediekredsløb. Mediernes bevidsthed om brugernes interesser, samt mediernes kommercielle interesser kan dog føre til medieskabt populisme, således at mediernes indhold tilrettelægges ud fra hensyn til, hvad modtagerne forventes at efterspørge, og mindre på baggrund af hensyn til en samfundsmæssig almenhed (Hjarvard, 2008, s108).

”Hvor man tidligere fortrinsvis lod sin produktion og cirkulation af produkter informere af input fra afsender siden, er man i dag langt mere tilbøjelig til at lade sig informere af input om modtagerne”. (Hjarvard, 2008, s108). På den måde ligner medierne andre kommercielle virksomheder, der markedsfører og producerer ud fra information om mulige kundegrupper og behov. Medierne adskiller sig dog ved at de ikke kun leverer varer til kunder, men også skaber kommunikative kredsløb mellem forskellige grupper. På den måde bliver mediernes logik, delvis styret ud fra grundlægende kommercielle interesser.

Der er i medierne kommet et krav om nærhed til modtageren i forhold til politik. Nærhed har vist sig som form og indhold. Bland andet ved emnevalg, hvor der kan sættes fokus på bløde politiske emner, vinkling, hvor historier ses indefra, Kildevalg hvor almindelige mennesker prioriteres, i stedet for eksperter, præsentation hvor eksempelvis studieværten har fået øget betydning som personlighed. Kontakten til publikum er mere nærværende. Sidst kan fortællerform give fornemmelsen af nærhed.

Politisk populismePopulisme er ”en politisk retning, som hævder, at folkets holdninger og instinkter bør være retningsgivende for politiske afgørelser”. (Pedersen et al., 1997, s. 189).

Det politiske system har gennemgået en vis markedsorientering. Partier er blevet mere topstyret. Der er sket en overgang fra folkepartier til markedspartier, hvor politik og kommunikation i stigende grad tilrettelægges med henblik på at skabe tilslutning blandt stadig mindre trofaste vælgere. Det politiske grundlag er gået fra klassespørgsmål til værdipolitiske spørgsmål.

11


Politisk Spin

SpinPolitisk spin handler grundlæggende om at påvirke mediernes dagsorden. Det gennemgående i denne type definitioner er, at nogen med en politisk interesse gør noget (evt. for nogen andre) for at fremme sin/vedkommendes sag, først og fremmest gennem medierne, og lade denne eller sig selv fremstå bedst muligt. (Femø Nielsen, 2004). Spin kan altså udføres af politikere selv eller af nogen, de har hyret til det, f.eks. en spindoktor.

SpindoktorerTidligere rådgiver for Poul Nyrup Andersens, Billy Adams, beskriver en spindoktor ud fra et amerikansk perspektiv, som en kommunikationsmedarbejder der er ligeglad med den politiske substans, men mest finder selve kommunikationen interessant. Det kan være den politiske historie, budskab eller vinkel. Når budskabet kommer til journalisterne, skal disse ikke kunne gennemskue at budskabet er kommunikativt spin/håndværk. Afsenderens intentioner skal trænge igennem. (Adams, 2005, s43).

Politisk kommentator, og tidligere konservativ partiformand, Hans Engel beskriver spindoktor således:

”Spindoktorernes fremkomst er et direkte resultat af politikernes stigende mediefokusering. Det er behovet for at markedsføre sig selv, sit parti eller regering – at placere ministerens eller ministeriets sager centralt på journalisternes dagsorden og altid i et positivt lys – samt behovet for en effektiv professionel politisk sparring, hvor mediedimensionen vejer tungere – der har skabt dette nye begreb i det politiske og journalistiske liv i Danmark”. (Adams, 2005, s. 9).

Politik som forvaltning og politik som identitet. Symbolisering i politik er et begreb der beskriver handlingen i at politikere laver politik for syns skyld. Det handler ofte om politikerens egen person. Kommer til at handle om stil. Politik bliver i denne forbindelse et æstetisk anliggende. (Storgaard Jensen, 2007)

Symbolpolitik er med til at flytte fokus fra det politiske indhold, til den politiske form. (Mads Storgaard Jensen, 2007, s7)

Symbolpolitik handler om at markere sig i sager, der er godt at profilere sine værdier på, uden at man nødvendigvis arbejder videre med konkrete løsningsforslag. Det handler også om at markere sig i ikke-politiske aktiviteter, der får politikeren til at fremstå som menneskelig og sympatisk. (Mads Storgaard Jensen, 2007, s64) Her er sociale medier som Facebook blevet et godt værktøj til at iscenesætte det politiske menneske.

12


Den politiske foregår på to planer: det symbolske plan (symbolpolitik), og det virkelige plan (realpolitik). Den symbolske politik foregår i medierne, mens den virkelige politik, fortoner sig

bag lukkede døre i de politiske processer. (Christian Aabo, 2004).

Symbolpolitik og realpolitik

RealpolitikRealpolitik er forestillingen om, at politiske beslutninger får reelle konsekvenser ude i samfundet og forsøger at løse et givent problem. Det bliver dannet en politisk formulering og mål til løsning af problemet. Realpolitik er resultatorienteret.

Realpolitik foregår på et abstrakt og konkret niveau. Det Konkrete niveau vedrører hvordan vi oplever samfundet i dagligdagen og det abstrakte niveau handler det om at hvordan vi som samfund sammenligner os med andre samfund. Vi sammenligner levestandard, uddannelse, sundhed, arbejdsløshed og andre grundlæggende samfundsmæssige spørgsmål. Det abstrakte hvor vi som samfund bevæger os hen. (Storgaard Jensen, 2007, s14)

SymbolpolitikSymbolpolitik er den æstetiske dimension af politik. De vedrører emotionelt ladede sager, der repræsenterer politikeres eller partiers generelle indstilling, uden at de nødvendigvis gør en markant forskel på det realpolitiske niveau. Det handler om signaler om holdninger og principper politiske grundmetaforer og psykologi der taler til vores sympatier og antipatier for forskellige holdninger. (Storgaard Jensen, 2007, s8). Symbolpolitik handler i virkeligheden mere om holdning end handling.

Symbolpolitik ser politikeren som menneske. Der tænkes politik gennem personen i stedet for sagen. Det politiske fokus bliver taget fra sagen og overført til noget andet. (Storgaard Jensen, 2007, s61). Symbolpolitik er selvfølgelig afhængig af at der er tilskuere til symbolpolitikken, derfor har medierne en afgørende rolle i eksistensen af symbolpolitik.

De træk, der kendetegner symbolpolitiske udmeldinger, er typisk holdningsorienterede bekendelser, der vedrører vores identitet og værdier. (Storgaard Jensen, 2007, s38). Det særlige ved symbolpolitik, er at der er et langt mere anvendeligt sprog end rationelle argumenter og analyser. Sproget er langt mere billedligt.

Politik som brandI moderne politik skal en politiker ikke kun beherske dele af det politiske håndværk, men hele det politiske håndværk, være en god strategisk kommunikator, som også evner at synliggøre sig selv og sit parti, sit ’produkt’, politikken i vidt forskellige fora og medier, samt beherske den

13


dybe intellektuelle politiske debat og være både karismatisk og visionær. Med andre ord skal politikeren være et brand.

Når en politiker iscenesætter sin optræden, bidrager denne til brand building (mærkevarebygning). Når publikum ser en politiker, skal de tænke, at vedkommende er ærlig, troværdig og menneskelig. (Storgaard Jensen, 2007, s71).

Politik har ændret sig på flere punkter. Den klassiske fordelingspolitiske akse, der blandt andet afgør, hvor stor lønchecken er, er blevet suppleret med en værdipolitisk akse.

”Dertil kommer at vælgerne i dag er politiske forbrugere, der troløst shopper omkring i det politiske supermarked i en sådan grad, at partierne ikke længere kan vide sig sikre på loyale stemmer”. (Esbensen et al., 2009, s11).

Som følge af mediernes invasion af den politiske magt, har det politiske system forsøgt at genvinde magten ved at professionalisere den politiske kommunikation. Man har i det politiske system kigget erhvervslivet og reklamefolkene over skuldrene og på den måde tilegnet sig værktøjer til at markedsføre sin politik. (Esbensen et al., 2009, s17).

Medialiseringen gør politik til et produkt og vælgeren til en forbruger. Således er det den politiske kommunikations opgave at sælge det bedste produkt, så vælgerne ikke vælger et andet politisk produkt.

En politiker der forstår at tilpasse sig vilkårene i et medialiseret samfund.

Det handler i højere grad om personen og ikke partiet. Den enkelte politiker forsøger via de traditionelle medier, men også gennem de nye online-medier, at synliggøre sig selv for sine vælgere, fordi vælgerne i dag i langt højere grad end tidligere stemmer på personen i stedet for partiet eller ideologien.

Politisk brandingI udgangspunktet er brands et sammenhængende sæt af symboler og holdninger, som står for en særlig identitet og adskiller sig fra andre. (Schultz et al., 2005, s25). Et brand betragtes traditionelt som et objekt, mens branding er selve processen med at skabe og udvikle et brand. (Esbensen et al., 2009, s18)

Branding på FacebookOnline branding kan være på Facebook, Blogs, personlige hjemmesider, Twitter etc. Internettet kan således benyttes som et supplement til de mere traditionelle medier. Et af nettets fordele er, at det eksempelvis kan indeholde mere information end de fleste andre medier, hvilket kan motivere forbrugeren til bl.a. at lære brandet bedre at kende. Et stærk personligt brand vil generere flere besøgende på sin online-profil, hjemmeside etc. end et mere ukendt brand. Internettet har desuden en større forbrugerinvolvering og dermed en tættere relation mellem brand og forbruger. (Trahne et al., 2009, s35).

14


Sociale medier som Facebook tillader mere spontane ytringer og kræver få forudsætninger for at deltage. Gennem statusopdateringer på Facebook, skal politikeren synliggøre hvilket politisk produkt der sælges.

Personificering i dansk politikMax Weber skelner imellem det ”legalt-rationelle herredømme”, der er baseret på et rationelt funderet bureaukrati, og det ”karismatiske herredømme”, der er baseret på den politiske leders personlige egenskaber. Weber mener, at den politiske medialiserede arena er karakteriseret som det ”karismatiske herredømme”. (Gleerup et al, 2011, s. 15) Det er derfor nødvendigt at den pågældende politiker kan mestre de kompetencer

Man kan som politiker optræde på forskellige scener. Goffman indførte tilbage i 1959 begreberne, Front stage og back stage, der beskriver hvordan man kan optræde på to forskelle scener. Goffmans teorier blev i 1985 suppleret med en middle region af Joshua Meyrowitz for at tilpasse sig en moderne medieret virkelighed.

Front stageFrontstage er ifølge Goffman, den iscenesatte virkelighed. (Hansen, 2012, s 40). I en hverdagskontekst er en person front stage, når denne befinder sig sammen med andre individer i samfundet end sine nærmeste, både inde og uden for hjemmets fire vægge. Når man er front stage påtager man sig den rolle, som man mener forventes af de tilstedeværende individer. Når en politiker optræder offentligt er det traditionelt, en front stage de befinder sig på.

Back stageSom Goffman fremhæver, er der imidlertid også altid en “back stage”, en bagside af personligheden, hvor man viser sit sande ansigt. (Linaa Jensen, 2009, s) Back stage er ifølge Goffman, betegnelsen for det der foregår bag scenen og ikke er synligt for publikum. Her kan man træde ud af rollen og være en privatperson. (Hansen, 2012 s 41). Back stage er således stedet hvor mange vi er helt os selv, helt privat. Her skal vi ikke leve op til en bestemt rolle. ". Backstage begrebet kan betegnes som det ’reelle jeg’. (Hansen, 2012, s 42).

Middle region’ Joshua Meyrowitz har suppleret Goffmans begreber med det der befinder sig imellem de to ovenstående scener. I middle region kan publikum se aktøren bevæge sig mellem disse to. Middle region indeholder dog ikke ekstremerne fra den tidligere front region, da der bliver mindre tid til at øve rollen. Ej heller er der ekstremer fra den tidligere back region, da flere aspekter af optrædenen og forberedelserne deraf gøres offentlige (Hansen, 2012, s 249). Middle region er samtidig et rum, hvor der sker en sammenblanding af episoder fra frontstage og backstage. Politikere befinder sig ofte i en gråzone, hvor mediernes interesse for deres privatliv blander politikernes front stage og back stage sammen.

15


Frontstage, backstage og middle region i forhold til FacebookPå facebook, er det er muligt at fremstille sit privatliv (back stage) over for alle, men lige præcis det at alle kigger med, gør at man også påtager sig en rolle tilpasset de mange seere(front stage). Ifølge Linaa Jensen, (Linaa Jensen, 2009, s) falder Facebookprofiler på den måde ind under middle region. Det er ikke et fuldstændigt offentligt forum. Omvendt er det heller ikke et privat forum, som f.eks. en e-mail-korrespondance eller en sms-besked. Kommentarer, billeder og andre indlæg på væggen på en profil er et godt eksempel på en mellemscene, hvor alle venner, og i nogle tilfælde alle andre kan se det.

Når man følger en politiker på Facebook, er det ofte denne mellemscene man får adgang til. I denne kontekst, optræder politikeren sommetider ikke som politiker, men som sig selv. Når politikeren på Facebook udtaler sig om private ting, eller emner, der ikke vedrører den politiske person, kan man få indtryk af, at man får et blik bag facaden. Meyrowitz pointe er dog, at det ikke er backstage man får indblik i, da politikeren er bevidst om at det er en iscenesættelse af sin person, som er offentlig tilgængelig. Det er derimod middle region. Formålet med middle region er for politikeren, at skabe en form for fortrolighed mellem den offentlige person, og den private person.

Politikere uden filter

Politikernes brug af eksponering gennem sociale medierDe sociale medier bliver med jævne mellemrum udråbt som det sted, hvor valget vindes. De bruges til at kapre stemmer, vække sympati, eller bringe politiske emner op. (Rasmus Jønnson, 2012)

I Danmark er Facebook det foretrukne medie blandt politikere. (Trahne et al, 2009). En blog kræver eksempelvis et større engagement både for bloggens læsere og for bloggens indehaver, da indlæggene er af længere og mere dybdegående karakter. Det mere faglige indhold i blogs appellerer også i højere grad til læsere, som i forvejen er politisk interesserede. Det er desuden meget nemmere at finde frem til politikernes profiler på Facebook end at finde en politikers blog. (Trahne et al, 2009). Facebook’s mere uformelle stil gør desuden mediet oplagt til at nå ud til den almindelige dansker. I forbindelse med Facebook får politikeren mulighed for at vise andre og mere personlige sider af sig selv.

Næsten alle politikere i folketinget er efterhånden aktive på Facebook. I dag har 92 % af folketingets medlemmer således en profil på Facebook. Heraf brugte 89 % af Folketingets medlemmer Facebook før valget i 2011. 951.895 ”followers” følger politikerne på Facebook (Annette Sand, 2012).

I 2012 har politikerne næsten brugt Facebook lige så aktivt til at breake nyheder, som de f.eks. har brugt News, Ritzau og andre medier. (Jønson, 2012). En undersøgelse foretaget af Dansk Journalistforbund (Lind et al., 2013), viser at næsten 90 % af de politikerne, der svarede på

16


undersøgelsen, siger, at de er bevidste om, at det, de skriver på Facebook eller Twitter, kan blive bragt i andre medier (Bæksgaard et al., 2012). Samtidig mener 80 % at de sociale medier er vigtige for deres politiske kommunikation. (Lind et al., 2013)

Politikerne er altså bevidste om at pressen læser og bruger deres opdateringer, og deres opdateringer kan derfor næppe betragtes som spontane eller uigennemtænkte.

Ifølge besvarelserne i undersøgelsen fra Dansk Journalistforbund, er det stort set kun politikerne selv der opdaterer på deres profil, og ikke pressemedarbejdere eller andre.

Over 3 millioner danskere er i dag på Facebook (Friis, 2012) og ifølge en undersøgelse som KMD Analyse har foretaget (KMD Analyse, 2011), siger knap hver tiende dansker (9,6 %), at de får de fleste politiske nyheder på sociale medier. Således er sociale medier deres primære kilde til politisk information. Denne tendens er mest udbredt blandt unge og københavnere. Men knap en million følgere, bliver Facebook et betragtelig talerør til folket. Men Facebook er især et magtfuldt medie, fordi medierne også følger med.

Medierne elsker Facebook opdateringerStatusopdateringer fra Facebook profiler, bliver ofte citeret i medierne. Mediejournalist Lasse Jensen beskriver det i en artikel i Information:

”Der er oceaner af politikercitater, som giver anledning til historier i medierne. Nu behøver politikerne ikke længere at opsøge journalister eller vice versa for at komme i medierne. Man skriver bare noget på Facebook, som er et stigende antal politikeres foretrukne spindoktor. Her er der intet journalistisk filter og ikke altid nogen ubehagelig journalistisk redigering, vinkling eller kritiske modspørgsmål”. (Jensen, 2013)

Som Danmarks mest udbredte samtaleorgan har Facebook ændret journalistikken. Hvis først en politiker har skrevet et eller andet på sin væg, ved enhver journalist og redaktør, at konkurrenten også har adgang. Og frygten for at misse en historie vil så automatisk overskygge et sundt journalistisk krav om prioritering og sortering. Væsentlighed kommer ikke altid ind i billedet.

I en analyse foretaget af Infomedia i samarbejde med Roskilde Universitet viser at i en periode i 2012, at 35 % af alle nyheder i medierne, alene citerede statusopdateringer på Facebook eller Twitter. I samme periode året før, var tallet kun 10 %.

17


Den komplette politiker i et medialiseret samfund

I bogen ’Det politiske superbrand’, opererer Mads Kristian Esbensen og Bo Bredsgaard Lund med seks parametre af kompetencer som en politiker skal kunne mestre for at være et politisk superbrand. Jeg har valgt at udbygge disse parametre, således at de er delt op i to hovedkategorier. En der beskæftiger sig primært med faglige politiske kompetencer, og en der beskæftiger sig med personlige kompetencer, såsom selviscenesættelse. Disse parametre kendetegner den komplette moderne politiker i et medialiseret samfund. I denne opgaves forbindelse, skal den pågældende politiker, mestre alle disse parametre i forhold til at skabe og vedligeholde sit image på Facebook. Det sker primært via statusopdateringer, men også ved at deltage i debatter på siden. Desuden kan politikeren opbygge et billede af en sympatisk og seriøs politiker, ved valg af ’likes’, profilbeskrivelse, links og billeder der uploades til siden.

Valget af disse parametre, understøttes af, at de ofte bruges af pressen og især politiske kommentatorer til at beskrive, analysere og vurdere den pågældende politiker.

På det realpolitiske område, som er politisk forvaltning, har jeg oprettet parametrene, politisk håndværk, troværdighed og spin. Man kan argumentere, at troværdighed også er en symbol politisk kompetence, men jeg vil argumentere, at troværdighed grundlæggende hører til resultaterne af det praktiske politiske arbejde. På det symbolpolitiske område, har jeg oprettet parametrene, synlighed, sympatisk udstråling, karisma og visioner og som en fælles sidste parameter ligger kommunikation af det samlede politiske produkt.

RealpolitikPolitisk forvaltning

SymbolpolitikPolitisk identitet

Politisk håndværk

Troværdighed

Spin

Synlighed

Sympatisk udstråling

Karisma

Visioner

Kommunikation

18


SynlighedSynlighed spiller en afgørende rolle for politikere i et medialiseret samfund og synligheden er en forudsætning for politisk succes. I dag er der tale om en virtuel eller medieret synlighed snarere end en fysisk synlighed.

Synlighed handler om hvor meget politikeren gør sig synlig for vælgerne. I forhold til Facebook handler det om hvor tit der skrives statusopdateringer og hvor meget der deltages i debatter og andre begivenheder på Facebook profilen. At være synlig i de digitale medier, er ekstremt vigtigt, da det er her de oftest kommer i kontakt med eksisterende og potentielle vælgerne.

Politisk håndværkDet handler om politiske resultater. Et godt politisk CV. Godt politiske håndværk kræver at den pågældende politiker viser politisk tæft og har styr på de faktuelle forhold om, hvilke love, direktiver og bekendtgørelser m.v. der er blevet gennemført. (Esbensen et al, 2009, s29). Det politiske håndværk handler desuden om de kompetencer, som den enkelte politiker har, når det kommer til det politiske maskinrum. Her kender den dygtige politiker de enkelte knapper og ved, hvad man skal dreje og trykke på for at realiserer et politisk mål effektivt, og hvordan man skaber opbakning om et forslag. Den fagligt dygtige politiker har overblik, er god til at indgå aftaler og forlig, og kan sætte sit politiske fingeraftryk.

VisionerVisioner handler om den enkelte politikers evne til at tænke stort og fremadrettet. Visioner kan defineres som unikke budskaber, der indeholder en større ide om, hvordan samfundet kunne se ud. Visioner peger fremad og er pr. definition langsigtede. Politiske visioner behøver ikke nødvendigvis at være i tråd med klassiske ideologier.

TroværdighedTroværdighed handler om hvad den enkelte politiker siger og står for, samt hvordan den politiske substans forvaltes. Den handler også om hvordan udmeldingerne og visionerne omsættes til handling. Politikere med høj troværdighed, kan opfattes som ægte og autentisk og tør følge egne overbevisninger, uanset hvad befolkningen eller partiet måtte mene. Den såkaldte kontraktpolitik, hvor en regering betragter sine valgløfter som en kontrakt med vælgere er troværdig, hvis den bliver fulgt. Omvendt anses populisme som utroværdigt, da den enkelte politiker ikke gør så meget ud af egne overbevisninger, men af opportunistiske årsager tilpasser sig vælgernes holdninger.

At skabe troværdighed om sin politiske person, handler om at promovere sig selv som troværdig og med klare og faste holdninger og visioner. En troværdig politiker er ikke nødvendigvis en populær politiker. En politiker kan træffe upopulære men vigtige beslutninger.

19


Hvis beslutningerne er i overensstemmelse med, hvad politikeren tidligere har sagt eller gjort, bidrager det til politikerens troværdighed. Troværdighed er selvfølgelig objektivt for publikum.

Sympatisk udstrålingEn sympatisk politiker skal være i øjenhøjde med sine vælgere. Ikke elitær. Om en politiker virker sympatisk er selvfølgelig fuldstændigt objektivt. At vække sympati handler især om nærhed til sit publikum. I forhold til Facebook er statusopdateringer vedrørende personlige, ikke-politiske tanker og begivenheder, med til at projektere politikeren som en sympatisk og almindeligt menneske. Politikeren Kan yderligere profilere sig som sympatisk ved at ’synes om’ forskellige sider med både politisk og ikke politisk indhold.

”Det handler også om at markere sig i ikke-politiske aktiviteter, der får politikeren til at fremstå som menneskelig og sympatisk”. (Esbensen et al, 2009, )

Karisma/udstrålingParameteret karisma er bl.a. en vurdering af, i hvor høj grad den enkelte politiker brænder igennem i medierne, men også om politikerens optræden virker naturlig eller modsat kunstig og påtaget eller direkte irriterende eller usympatisk. (Espensen et al, 2009, s) Karisma dækker også over om politikeren har ’showmanship’, og gør sig godt i medierne. Grundlæggende handler karisma om, hvorvidt vælgerne uanset politisk ståsted fatter sympati for den pågældende politiker, ligesom karisma dækker over politikerens evne til at gøre et stærkt indtryk på folk. En karismatisk politiker kan Inspirere og forføre folk og ikke mindst skille sig ud fra mængden af politikere. I en politisk kontekst kan politikeren spille på emotionelle argumenter, bringe egne følelser i spil i den retoriske og motoriske fremtræden og få dem der iagttager, til også at føle noget.

KommunikationFor at opnå synlighed i medierne, skal man kunne håndtere medierne. Det handler om den pågældende politikers evne til at kommunikere strategisk og hvordan politikeren er i stand til at planlægge og gennemføre hans kommunikation i forhold til et strategisk favorabelt vælgersegment. (Esbensen et al, 2009, s26) Strategisk kommunikation er ofte forbundet med ’spin’. Dog retter spin sig udelukkende til medier, hvor den strategiske kommunikation opererer med mange flere interessenter. (Esbensen et al, 2009, s27) Spin er nærmere en bestanddel i den strategiske kommunikation.

”I vores definition er strategisk kommunikation den aktivitet, der omhandler den enkelte politikers kvalitative evner til at optræde i og håndtere medierne samt agere og kommunikere strategisk i massemedierede (del)offentligheder og alle andre fora, hvor de relevante stakeholders og vælgersegmenter befinder sig”. (Esbensen et al, 2009, s26)

20


Grundlæggende handler det om hvordan den pågældende politiker forstår mediernes præmisser, herunder den stigende fokus på enkeltpersoner, enkeltsager og konflikter. Politikeren skal kunne analysere sin omverden.

Man kan argumentere, at hvis en Facebook opdatering bliver nævnt i medierne, er den pågældende politiker dygtig til at bruge medierne.

SpinSom tidligere nævnt er definitionen af spin, at nogen med en politisk interesse gør noget (evt. for nogen andre) for at fremme sin politiske sag eller person, først og fremmest gennem medierne, og lade denne eller sig selv fremstå bedst muligt. (Femø Nielsen, 2004). Det handler om at påvirke mediernes dagsorden. I forhold til Facebook, må det formodes at politikeren selv udfører ’spin’ gennem sine statusopdateringer og andet, da det er politikeren selv, der varetager redigering af sin profil.

Analyse af Facebook ProfilerFor at finde de fire valgte politikere kompetencer i et medialiseret samfund, vil jeg nu gennemgå de ovennævnte parametre, og kigge på hver politikers Facebook profiler. Resultaterne er baseret på min egne fortolkninger og vurderinger.

Synlighed

Alle de nævnte politikeres Facebook sider er fuldt offentlige. Det er derfor ikke nødvendigt at være medlem af siden, eller kunne ’lide den’, for at følge opdateringer og debatter.

Manu Sareen. Hyppige opdateringer der indeholder alt fra praktisk politiske arbejde på borgen, til opskrifter på indisk lammeret. Manu Sareen har som regel flere statusopdateringer dagligt. Der er en stor blanding af politisk debat, samfunds debat, kulturel debat, personlige statusopdateringer og diverse kommenterer. Der er mange henvisninger og link til artikler på trykte og digitale medier. Nogle med generelle politiske spørgsmål, som Manu Sareen selv finder interessante eller aktuelle. Andre med artikler eller avisindlæg skrevet af Manu Sareen selv. Endeligt er der links til artikler med interview af Manu Sareen, eller referencer til udtalelser fra Manu Sareen.

Søren Pind. Søren Pind’s Facebook Profil er en livlig side med daglige opdateringer. Opdateringerne flekser mellem politiske kommentarer, personlige opdateringer og diverse kulturelle eller samfundsmæssige kommentarer. Ligesom Manu Sareen, har Søren Pind ofte links til artikler med udtalelser fra ham selv, eller Venstre. Synligheden kommer særligt til udtryk ved at Søren Pind selv er meget involveret og engageret i siden. Udover at skrive

21


opdateringer, svarer han ofte selv på spørgsmål fra sidens brugere, og deltager livligt i debatterne på siden. Hans opdateringer og deltagelse taget i betragtning, er hans synlighed på siden stor.

Lars Løkke Rasmussen. Statusopdateringer er ikke så hyppige som på Manu Sareens og Søren Pinds profiler. I perioder er der næsten daglige opdateringer, hvor der i andre perioder kan gå en uge eller mere uden opdateringer. Siden er ofte opdateret med politiske begivenheder i forhold til Lars Løkkes hverv som partileder i Venstre. De fleste opdateringer relaterer til politik og begivenheder indenfor Venstes egne politiske rækker, men der er også ofte opdateringer vedrørende mere generelle politiske spørgsmål, som forhandlinger med regeringen og forholdet til andre partier. Lars Løkkes deltagelse på siden, er begrænset til statusopdateringer og opdateringer af billeder og information. Der er ingen reel deltagelse i debatter på siden.

Lars Løkke bruger jævnligt Facebook opdateringer til at forsvare sig mod beskyldninger, fejlciteringer eller hvad han betragter som journalisters forsøg på at sætte ham i dårligt lys.

22


Helle Thorning-Schmidt. Skriver kun statusopdateringer et par gange om ugen. Nogle gange kan der gå over en uge uden opdateringer, andre gange måske to opdateringer dagligt. Man kan formode at hvervet som statsminister, gør det sværere at få tid til at skrive opdateringer. Hun skriver selv på sin side, at hun har en redaktion, der modererer på siden for at sikre en konstruktiv debat. Statusopdateringerne handler generelt om regeringens politik, og hendes gøremål som statsminister og partiformand.

Politisk håndværk

Manu Sareen. Der er få statusopdateringer der handler om politiske sager, som relaterer til hans hverv som kirkeminister, men størstedelen af hans opdateringer har mere præg af symbolpolitik. Der er meget lidt reelt praktisk politisk information på siden. Selv de opdateringer der relaterer politisk til hans ministerium, eller regeringens politik, har mere præg af argumenterende og holdningsorienterende oplysning.

Søren Pind. Der er flere henvisninger til aktuelle politiske sager og mange politiske kommentarer. Meget af det handler om venstres politik, men det meste om hans egne holdninger. Han har posteret mange links til artikler med ham selv, samt mange andre artikler. Kritik af regeringen og politiske modstandere. Blandt andet er regeringens manglende indgreb i Syrien ofte kritiseret på hans side.

Helle Thorning-Schmidt. Det politiske håndværk, og den politiske proces, er det som er beskrevet mest på Helle Thorning-Schmidts Facebook profil. Der er gjort meget ud af at beskrive regeringens politik og hvilke overvejelser der ligger bag lovforslag.

Lars Løkke Rasmussen. Løkke referer ofte til politiske forhandlinger, som han eller Venstre har deltaget i. Der er mange opdateringer med specifik kritik af politiske forslag fra regeringen,

23


kritik af forhandlingsforløb med regeringen, eller kritik af manglende evne til at løse for eksempel, den økonomiske krise. Der er også hyppige opdateringer der omhandler praktisk politisk arbejde i forhold til møder, seminarer og andet i Venstes folketingsgruppe og bagland.

Visioner/symbolpolitik

Manu Sareen. Manu Sareen giver via sine opdateringer ofte udtryk for generelle holdninger. Både politiske holdninger, der ligger uden for hans eget politiske embede, samt holdninger af mere generel kulturel og samfundsmæssig karakter. Han bidrager ofte med sit syn på aktuelle politiske sager, og sætter sit holdningsmæssige aftryk. Manu Sareen bruger meget ofte hans Facebook profil til at gøre opmærksom på forskellige nationale og internationale politiske sager og problemstillinger. Mest gennemgående er hans opdateringer om støtte til homoseksuelle og kvinders frihed.

Søren Pind. Søren Pind deler gerne sine visioner på hans facebook profil. Der er også en del filosofiske overvejelser blandt hans statusopdateringer. Mest af alt, viser han sine holdninger, ved at kommentere på forskellige avis og netartikler. Det er både af politisk, kulturel og samfundsmæssig karakter.

24


Lars Løkke Rasmussen. Lars løkke giver ikke udtryk for de store personlige visioner. Det er primært venstre’s partipolitik, som han repræsenterer. Der bliver ikke nævnt nogle personlige politiske, eller samfundsmæssige visioner, som er Løkke’s alene.

Helle Thorning-Schmidt. De visioner der bliver gjort udtryk for på hendes side, er mere visioner for regeringen og Socialdemokratiet, end det er egne visioner. Som partiformand og ikke mindst statsminister er Helle Thorning repræsentant for sit parti, og sin regering, og det ville ikke være passende at komme med visioner, der ikke i forvejen ligger i tråd med partiet og regeringen.

Troværdighed

Manu Sareen. Der er en kontinuitet i hans udtalelser og holdninger. Man får som læser, et klart indtryk af, at han har visse politiske sager, sit hjerte nært. Trods den manglende reelle politiske information, får man indtryk af en engageret og beslutsom politiker.

Søren Pind. Hans meget direkte og åbenlyse facon, giver ham en vis troværdighed. Hans kontroversielle udmeldinger giver indtryk af, at han står ved sine egne overbevisninger. Der er ingen svinger i valsen i forhold til holdninger og udmeldinger. Han har meget klare og faste holdninger, og han står ved sine kontroversielle udtalelses, til trods for kritik fra bl.a. egne rækker. Han undskylder ikke tidligere udtalelser, og debatterer dem gerne med følgerne på siden. Det faktum, at Søren Pind rent faktisk svarer på de debatterende indlæg til hans opdateringer giver en vis troværdighed og autenticitet til profilen. Følgerne er klar over, at profilen utvivlsomt er en han selv varetager.

Lars Løkke Rasmussen. Der er ikke nogle meget personlige opdateringer, selvom han beskriver diverse situationer hvori han befinder sig. Meget lidt reel politisk. Siden virker mere poleret. Der er ingen decideret kontroversielle udtalelser.

Helle Thorning-Schmidt. Men også at forsvare regeringens politik. Umiddelbart kan Helle Thornings side virke som den mest kedelige, da den næsten udelukkende handler om politik. Men på den måde er den måske også den mest troværdige. Hendes troværdighed ligger i, at

25


hun ikke falder til leflen for mediernes personificering, og ikke afviger fra den professionelle offentlige person hun er.

Sympatisk udstråling

Søren Pind. Søren Pind synes ikke nævneværdigt at gå efter sympati for hans person i politiske sager. Dog er hans mange personlige opdateringer, med til at fremstille ham som en almindelig, jordnær og venskabelig person.

Manu Sareen. Personlige opdateringer for ham til at fremstå jordnær. Familiefar. Hans personlige, lidt private opdateringer giver også en vis nærhed med publikum, der føler sig skrevet til som ven eller bekendt. I øjenhøjde. Manu Sareen er også god til at markere sig i ikke-politiske aktiviteter, og det får ham måske til at fremstå mere menneskelig og sympatisk. Endeligt giver Manu Sareen, hyppigt udtryk for empatiske og moderne holdninger, der nemt kan vække sympati hos læseren.

Lars Løkke Rasmussen. Enkelte opdateringer kan vurderes at gå efter sympati, som ved at udtrykke sorg og støtte for eksempel til ofrene ved Bostonmassakren, opfordring til at sætte lys i vinduet 4. maj og lykønskninger til de sømænd der vendte hjem efter 838 dage som gidsler i Somalia. Alle emner som er nære for publikum og ikke har nogle relationer til dansk poitik. Desuden er Lars Løkkes mere personlige statusopdateringer, med til at give et mere blødt billede af ham, i forhold til det professionelle politiske billede.

26


Helle Thorning-Schmidt. Helle Thorning-Schmidt kan virke lidt fjern, rent personligt på hendes profil. De fleste opdateringer har karakter af politisk arbejde, samt opdateringer vedrørende hendes embede som statsminister. Eksempelvis officielle besøg i andre lande. Der er meget lidt privat information på hendes profil. Umiddelbart virker det, som om hun går efter billedet som den professionelle politiker.

Karisma/udstråling

Manu Sareen. Manu Sareen virker umiddelbart meget naturlig og veltilpas i Facebook universet. Han virker medievant og afslappet. Vi får både set den visionære og filosofiske side af Manu Sareen, via de mere symbolpolitiske profilopdateringer, samt den mere private side, gennem de mange personlige opdateringer.

Søren Pind. Det karismatiske ved Søren Pind, kan argumenteres at være hans kontroversialitet og hans skarpe ’no nonsense’ tone. Hans kariktatisktiske, meget direkte facon, trænger igennem på hans Facebook profil. Det er Pind uden filter. På den måde, virker Søren Pind naturlig gennem sine statusopdateringer, og på ingen måde antaget, falsk eller i større grad iscenesat.

Helle Thorning-Schmidt. Der er stort set ingen statusopdateringer der vedrører Helle Thorning som en privat, ikke-politiske person. De enkelte opdateringer der ikke har politisk karakter, vedrører udtryk om støtte til danske sportsstjerner og begivenheder og kulturelle begivenheder som melodi grand prix og andet. Skal man finde en karismatiske udstråling på hendes profil, kan den ligge i hendes faglige seriøsitet.

27


Lars Løkke Rasmussen. Lars Løkkes politiske identitet fremstår godt på hans profil. Som følger, eller bare ’casual’ læser, får man et godt indblik i hans politiske synspunkter, samt hans arbejde som partiformand for Venstre. Hans mere traditionelle facon, og image som lidt mere seriøs politisk person, forsøges vedligeholt på profilen.

Kommunikation

Søren Pind. Hvis Kriteriet for god kommunikation, kan måles i mediernes dækning af statusopdateringer, er Søren Pind meget succesfuld på dette område. Jeg fandt ved søgning på diverse nyhedsmedier, adskillelige nyhedshistorier, der refererer til Pind’s statusopdateringer. Ved umiddelbart førstehåndsindtryk, synes jeg at finde flere referencer fra medierne, til Søren Pinds statusopdateringer, end ved de andre politikere i opgaven.

Manu Sareen. Der er ingen tvivl om at Manu Sareen er bevidst om Facebook’s medietække. Han bruger ofte statusopdateringer til at gøre opmærksom på sager, som han mener, bør komme på dagsorden. Uanset om de relaterer politisk til hans ministerpost eller ej. En hurtig søgning på forskellige mediers hjemmesider, afslører at det er de symbolpolitiske statusopdateringer, at Manu Sareen hovedsagligt bliver refereret fra i medierne. Eksempelsvis kritik af den nye paves holdninger til homoseksuelle. Kritik af Lego for lyserødt legetøj.

Helle Thorning-Schmidt. Mange opdateringer handler om lovforslag. Nogle opdateringer er skrevet for at forsvare regeringens politik. Overordnet får man det indtryk, at hendes Facebook profil, bruges mere til at sælge regeringens politik, end hende selv som politiker.

Lars Løkke Rasmussen. Det virker som om at Lars Løkke, bruger relativ meget tid på at skrive opdateringer til Facebook.

Spin

Manu Sareen. Manu Sareens manglende fokus på det rent politiske, kan i denne sammenhæng betragtes som spin. Det praktiske politiske arbejde, som Manu Sareen til dagligt beskæftiger sig med som kirkeminister, er måske for kedeligt og teknokratisk, til at beskrive så følgerne eller læsere af hans side kan forholde sig engageret til. De mere emotionelt ladede politiske sager, der repræsenterer hans mere generelle holdninger, er nemmere at få et publikum til. Ikke mindst medierne. Desuden er hans mange profilopdateringer vedrørende hans private person, familie eller omgangskreds, med til at sælge et billede af en sympatisk politiker. Også her kan man argumenter, at ligger spin bag.

Søren Pind. Man har ikke indtryk af at andre end Søren Pind selv, redigerer på siden. Der er en lidt usammenhængende blanding af personlige og politiske opdateringer, som ikke nødvendigvis giver et samlet billede af en politisk profil, som det gør hos Manu Sareen. På den

28


måde får man ikke indtryk af spin. Dog er de personlige historier og de mange politiske kommentarer, med til at give et image af Søren Pind, som en intellektuel og engageret politiker.

Helle Thorning-Schmidt. Helle Thorning-Schmidt bruger hovedsagligt sin Facebook profil som outlet til beskrivelse af - og forsvar for regeringens politik. Formålet er her at sælge regeringens politik. Opdateringer vedrørende hendes gøremål som statsminister, skal derudover beskrive hende som et godt og arbejdsomt statsoverhoved.

Lars Løkke Rasmussen. Hvis begrebet spin, skal bruges i forbindelse med Lars Løkkes Facebook profil, kan man formentlig betegne, hans forsvar af egen politisk person, i forhold til beskyldninger og andet fra medierne, som spin. Her forsøger Lars Løkke, at få sat sig ud af de uheldige billeder, som medierne måtte tegne af ham.

Hvor Manu Sareen og Søren Pind måske bruger Facebook, som en primær kommunikationskilde, er den kun et supplement for en statsminister.

Konklusion: der er stor forskel på 1 og 2, når det kommer til fokus på realpolitik og symbolpolitik.

Typer af Facebook opdateringer

Vejer politikerne deres personlige politiske profil højere, end politiske resultater? Nu har jeg gennemgået de forskellige parametre, med alle de fire udvalgte politikere. Nu er spørgsmålet, hvor meget symbolpolitisk og realpolitisk, de hver især får kommunikeret ud, og hvor stor en del det personrelaterede fylder.

Ud fra observation af de statusopdateringer der forekommer på de valgte politikers Facebook sider, vil jeg hævde at alle opdateringer fra disse politikere kan inddeles i fire hovedkategorier.

Praktisk politisk arbejde. Opdateringer vedrørende reelt politisk arbejde, som forhandlinger og lovgivning. Men den indeholder også kommentarer til konkrete relevante og aktuelle politiske sager, som politikeren er involveret i på den ene eller anden måde. Det kan være kommentarer til forhandlinger, lovforslag eller kritik af andre politikeres udtalelser i sagen.

Her handler det om parametrene, politisk håndværk og troværdighed. Politikeren kan vise sig som en seriøs, begavet og hårdtarbejdende politiker. Troværdigheden kommer

29


i beskrivelser af reelt politisk arbejde og deltagelse, samt at stå ved sine holdninger under forhandlinger.

Symbolpolitik. Udtryk af politiske holdninger, der ikke omhandler reel praktisk politik, men overordnede, generelle politiske og idealistiske synspunkter. Det handler om at sætte sit aftryk og give udtryk for hvor man står.

Her dækkes parametrene, visioner og synlighed. Politikeren har mulighed for at vise en mere visionær politiker, end den der varetager dagligt praktisk politisk arbejde. Her kan politikeren også komme med overraskende eller kontroversielle udtalelser, der kan skabe synlighed omkring sin politiske person.

Personlige opdateringer. Dækker alle opdateringer, der har personlig eller privat karakter. Det kan være opdateringer om private gøremål eller interesser, opdateringer vedrørende børn, familie eller private venner, eller de kan være generelle. Her ser vi politikerens backstage-fortællinger

I denne kategori, har politikeren mulighed for at vise sig som en karismatisk og sympatisk person. Her kommer mennesket bag politikeren frem.

Andet. Jeg har valgt at lægge alt andet der ikke kan kategoriseres under de øvrige typer. Det er opdateringer der hverken er af politisk eller personlig karakter. Det kan være observationer og kommentarer til ikke-politiske begivenheder, oftest af kulturel eller erhvervsmæssig karakter. Det kan være diverse lykønskninger osv. Det kan eksempelvis være ’God påske’ eller ’Tillykke med sejren i Eurovison, Emmelie’. Endeligt kan der være opdateringer af mere humoristisk karakter, jokes, anekdoter eller indlejret YouTube links med sjove klip.

I denne kategori er det primært parameteret sympati, der dækkes. Politikeren kan vække sympati, ved at vise empati overfor andre mennesker og ved at vise sig som et kulturelt tænkende ikke-politisk menneske.

Har kigget på de sidste 50 opdateringer fra de valgte politiker og opdelt dem under de fire typer. Derefter har jeg talt alle de forskellige opdateringer op og fordelt dem i procent under de fire kategorier:

30


10

55

23

12

Manu Sareen

Praktisk politisk arbejdeSymbolpolitikPrivate opdateringerAndet

Model 2. Manu Sareen statusopdateringer

Manu Sareen’s politiske opdateringer har ofte mere karakter af symbolpolitik end realpolitik. Selv om nogle politiske sager er emnerelateret til hans ministerpost, eller sager der er aktuelle for regeringen, går han ofte videre i beskrivelse af filosofiske holdninger og standpunkter. Det er som nævnt også her, ved det symbolpolitiske, at medierne generelt refererer Manu Sareens statusopdateringer. Manu Sareen har også forholdsvis mange statusopdateringer af personlig og privat karakter. Af de fire politikere i denne opgave, er Manu Sareen, trods hans ministerpost, den der mindst beskriver reel praktisk politik.

20

28

25

27

Søren Pind

Praktisk politisk arbejdeSymbolpolitikPersonlige opdateringerBlandet

Model 3. Søren Pind statusopdateringer

Søren Pinds politiske opdateringer er ligesom Manu Sareen, primært af symbolpolitisk karakter. Der er mange filosofiske overvejelser, udtryk af synspunkter, samt visioner, der ikke

31


nødvendigvis er Venstres visioner. Søren Pind har en betydeligt flere statusopdateringer vedrørende praktisk politik, end Manu Sareen, selv om de fleste af disse opdateringer, er kritik af regeringens politik.

70

16

410

Helle Thorning-Schmidt

Praktisk politisk arbejdeSymbolpolitikPersonlige opdateringerAndet

Model 4. Helle Thorning-Schmidt statusopdateringer

Helle Thornin-Schmidts Facebook profil er stærkt præget af praktisk politisk arbejde, eller opdateringer der relaterer til hendes embede som statsminister. Der er meget få opdateringer, der kan betragtes som personlige eller private. Hendes Facebook profil, har meget karakter af en offentlig politisk person.

53

20

12

15

Lars Løkke Rasmussen

Praktisk politisk arbejdeSymbolpolitikPersonlige opdateringerAndet

Model 5. Lars Løkke Rasmussen statusopdateringer.

32


Lars Løkke Rasmussens statusopdateringer ligner mere Helle Thornings profil, end den ligner Søren Pinds og Manu Sareens profiler, idet den overordnet handler om reel politik. Dog har Lars Løkke betydeligt flere statusopdateringer om hans egen person, samt statusopdateringer vedrørende generelle ikke-politiske begivenheder og udtalelser.

Der er selvfølgelig nogle forbehold at tage hensyn til. Da Helle Thorning-Schmidt er statsminister, vil der uundgåeligt være mere praktisk politiske arbejde, end ved en menig politiker i folketinget. Som statsminister og partileder er det forventet at man holder en mere professionel stil i forhold til sit publikum.

Er det et bevidst træk fra politikernes side, at bruge sig selv som person, på lige fod med andre menneskers opdateringer, eller er mediet så nyt, at selv politikerne ikke helt kan adskille det personlige og det politiske?

Konklusion Taget i betragtning at 3 millioner danskere er på Facebook, og at hver tiende dansker henter deres primære politiske information fra sociale medier, betyder at det i højeste grad er

33


nødvendigt for en politiker at profilere sig de sociale medier, for at få opmærksomhed og sælge sin politiske sag.

Ud fra de fire valgte politikere jeg har analyseret, vil jeg argumentere at de alle er gode til at bruge Facebook til at eksponere sig selv og deres politik. De har hver især nogle individuelle måder at bruge mediet på, ikke mindst i kraft af deres egen politiske person og politiske position. Vægtningen mellem reelt politisk indhold og det mere personlige og symbolske indhold, synes generelt at være godt balanceret i forhold til at komme ud til publikum som helstøbt moderne politiker.

Partiledere, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, synes at være mere traditionelle som politiske personer på Facebook. De lidt yngre politikere, Manu Sareen og Søren Pind er meget mere personlige og vovede i deres udtryk. Partilederne er på Facebook, i meget højere grad realpolitiske, hvor de yngre overvejende er symbolpolitiske.

Gennem Facebook når politikerne ud til vælgerne, udenom medierne. Men de undgår ikke mediernes logik. Deres kommunikation gennem Facebook foregår netop i kraft af mediernes logik. Politikerne har således efterlevet mediernes logik ved dens kommunikation. Den politiske institution er stadig i høj grad stadig afhængig af mediernes logik. Politikernes statusopdateringer går direkte ud til følgerne og læsere af profilen, men når deres Facebook opdateringer bliver citeret i medierne, er historierne tilbage i det dobbelte kommunikationskredsløb.

LitteraturAabo, Christian. 2004. Fra realpolitik til symbolpoiltik. Information. http://www.information.dk/100608

Adamsen, Billy, 2005. Spindoktor. Ekstra Bladets Forlag og forfattere.

34

http://www.information.dk/100608


Bæksgaard et at. 2012. Fra Facebook til forsiden. Analyse af mediernes brug af Facebook og Twitter som kilder i politiske nyheder. Infomedia. http://infomedia.dk/media/74136/whitepaper-fra-facebook-til-forsiden-februar-2013-infomedia.pdf

Claudi, Jens, 2013. Politikere bruger Twitter til at styre mediedagsordenen. Journalisten dk. http://journalisten.dk/politikere-bruger-twitter-til-styre-mediedagsordenen

Friis, Kristoffer. 2012. Over 3 mio danskere nu på Facebook. Berlingske Tidende. http://www.b.dk/tech/over-3-mio-danskere-nu-paa-facebook

Gripsrud, Jostein. 2010. Mediekultur, Mediesamfund. 2. udgave. Hans Reiztels Forlag.

Hansen, Heidi. 2012 Branding. Teori, modeller, analyse, Samfundslitteratur

Hjarvard, Stig. 2008. En Verden af Medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Samfundslitteratur.

Jensen, Jakob Linaa, 2009. Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk. Mediekultur 46

Jensen, Lasse, 2013. Medier sluger Facebook opdateringer råt. Information. http://www.information.dk/321275

Jensen, Mads Storgaard. 2007. Når politik bliver pop. – om symboler, identitet og branding i dansk politik. Gyldendahl.

Jønson, Rasmus, 2012. Tendenser i politisk kommunikation i 2012 - og ønsker for 2013. kommunikationen.dk. http://kommunikationen.dk/Perspektiver/Tendenser-i-politisk-kommunikation-i-2012---og-onsker-for-2013/

Karkov, Rasmus, 2011. Spindoktorer har fast greb om journalister. Videnskab DK. http://videnskab.dk/kultur-samfund/spindoktorer-har-fast-greb-om-journalister

KMD analyse. 2011. Valgkampens medier. Danskernes præferencer. KMD Analyse. http://www.kmd.dk/Documents/Presse/KMD%20Analyse/KMD%20Analyse%20-%20Valgkampens%20medier%20-%20danskernes%20pr%C3%A6ferencer.pdf.

Lind et al., 2013. Sociale medier er afgørende for danske politikere. Kommunikationen.dk http://kommunikationen.dk/Nyheder/2013/Januar/Sociale-medier-er-afgorende-for-danske-politikere-/

Nielsen, Mie Femø. 2004. Hvad er spin? Spinnesiden.dk http://www.spinnesiden.dk/definitionspin.php

Runge, Troels Strægaard, 2012. Partiernes online kommunikation: Same same ... but different – 2012. Digitalkommunikation. http://digitalkommunikation.net/post/Same-same-but-different-e28093-2012.aspx#.UaK2fNi0O2p

35

http://www.spinnesiden.dk/definitionspin.php

http://kommunikationen.dk/Nyheder/2013/Januar/Sociale-medier-er-afgorende-for-danske-politikere-/

http://kommunikationen.dk/Nyheder/2013/Januar/Sociale-medier-er-afgorende-for-danske-politikere-/

http://www.kmd.dk/Documents/Presse/KMD%20Analyse/KMD%20Analyse%20-%20Valgkampens%20medier%20-%20danskernes%20pr%C3%A6ferencer.pdf

http://www.kmd.dk/Documents/Presse/KMD%20Analyse/KMD%20Analyse%20-%20Valgkampens%20medier%20-%20danskernes%20pr%C3%A6ferencer.pdf

http://videnskab.dk/kultur-samfund/spindoktorer-har-fast-greb-om-journalister

http://kommunikationen.dk/Perspektiver/Tendenser-i-politisk-kommunikation-i-2012---og-onsker-for-2013/

http://kommunikationen.dk/Perspektiver/Tendenser-i-politisk-kommunikation-i-2012---og-onsker-for-2013/

http://www.information.dk/321275

http://journalisten.dk/politikere-bruger-twitter-til-styre-mediedagsordenen

http://infomedia.dk/media/74136/whitepaper-fra-facebook-til-forsiden-februar-2013-infomedia.pdf

http://infomedia.dk/media/74136/whitepaper-fra-facebook-til-forsiden-februar-2013-infomedia.pdf


Sand, Anette, 2012. Politikere på Facebook bliver mere kedelige. Berlingske Tidende. http://www.b.dk/politiko/politikere-paa-facebook-bliver-mere-kedelige

Facebook profiler:Manu Sareen https://www.facebook.com/manu.sareen?fref=ts

Søren Pind https://www.facebook.com/vsorenpind?fref=ts

Helle Thorning-Schmidt https://www.facebook.com/hellethorningschmidt?fref=ts

Lars Løkke Rasmussen https://www.facebook.com/larsloekke?fref=ts

36

https://www.facebook.com/hellethorningschmidt?fref=ts

https://www.facebook.com/vsorenpind?fref=ts

https://www.facebook.com/manu.sareen?fref=ts