LyskrydsCykelfyre

FlaneurTryghed

No Brakes

VisueLCykeLkuLTur

2 3

Cykelkultur – mere end transportside 4

Cykling som oplevelseside 6

Sving op ad Tryghedens Alléside 10

No Brakes CPHside 14

Den urbane pauseside 18

Giv plads! Her kommer cykelfyren!side 22

Skribentprofilerside 26

Litteraturhenvisningerside 27

Visuel cykelkulturMagasin udarbejdet i forbindelse med under-visningsforløbet Visuel Cykelkultur på institut for kunst- og kulturvidenskab, københavns univer-sitet, i samarbejde med københavns kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Januar 2010

redaktion: Gunhild Borggreen og Marie kåstrup

Foto: regina Nørregaard Andersen, Daniel Bech, rasmus Lunden Bertelsen, Anna Bisgaard-Nøhr, Gunhild Borggreen, Lisbet r. Falsig, Charlotte Winsløw Jensen, Marie kåstrup, Andrea Boel ricketts, Marianne robertsson, saxo Bank ved kunde & co., Line skov steensgård og Christian Tunge.

Design: stine Dahl og forfatterneForsidefoto: Marianne robertsson

Trykkeri: Cool GrayOplag: 1000

Indhold

side 6

side 10

side 18

side 22

side 14

4 5

For de fleste danskere er cykling en banal hverdags-aktivitet, en simpel måde at transportere sig fra et sted til et andet på. For den opmærksomme iagttager er cykling imidlertid fuld af kultur, som dog sjældent bliver omtalt eller visualiseret, hverken i medierne eller i dagligdagen. Derfor handler dette magasin om cykel-kultur i København.

Cykelkultur handler om kropslig sansning, som begyn-der når man tjekker vejrudsigten og beslutter sig for sandaler, regntøj eller vanter. Sanseindtryk spiller ind under hele turen: synsindtryk fra byens mylder, lyden af trafik og rådhusklokker, lugten af våd asfalt eller frisk kaffe fra en fortovscafé.

Cykelkultur handler om visuelle fremtrædelsesformer. Hvordan ser ens cykel ud? Hvordan ser man selv ud når man cykler? Hvilket signal om identitet og livsstil sender man ud i byens rum fra cykelstien? Citybikes, bedstemorcykler, BMX, racercykler og Christianiacyk-ler – alle typer design og materialer fordrer forskellige måder at bevæge sig og se ud på når man cykler.

Cykelkultur er også de sociale omgangsformer, der findes på cykel. Det handler om den måde hvorpå man begiver sig af sted ud i byens rum og interagerer med fodgængere, bilister og de øvrige cyklister. Hvis man ikke taler sammen, kommunikerer man på andre måder: ved små vink med hånden, et hurtigt øjekast over skulderen, lyden af gear, knirken eller åndedræt. Hvor kommer den sansemæssige erfaring fra som man bruger i byen når man cykler?

Dette magasin er blevet til i et unikt samarbejde mel-lem Afdeling for Visuel Kultur på Institut for Kunst-

og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet og Københavns Kommunes Trafik- og Miljøforvaltning. Magasinet er resultatet af et projektorienteret under-visningsforløb, hvor et hold af engagerede kandidat-studerende har brugt et semester på at analysere og formidle kulturelle aspekter ved cykling til et ikke-akademisk publikum.

Artiklerne repræsenterer en bred vifte af emner, lige fra oplevelsen i et lyskryds over cykelfyren som visuelt ikon til fastnavscykler, tryghed som kulturelt fænomen og forskellige former for social cykling. For studerende er samarbejdet med en ekstern partner en værdifuld erfaring i formidling af anvendelsesorienteret humani-stisk viden, som de også kan trække på når de træder ud på arbejdsmarkedet.

Formålet med samarbejdet er at udbrede kendskabet til nye måder at se og forstå cykelkulturen på. På trods af at Danmarks cykelkultur er berømt verden over, skorter det på viden på området. Forskning i cykling er stærkt underrepræsenteret herhjemme og dette gælder i særlig grad den humanistiske gren af transportforsk-ningen. Imidlertid er det svært at tale om cykling uden også at tale om de mennesker, der cykler - og dermed også humanistiske problemstillinger.

Artiklerne giver indsigt i det store potentiale der ligger i at undersøge cykelkultur i en akademisk kontekst. Det er vores håb, at magasinet kan fungere som inspiration til hvordan humanistisk forskning kan bruges i praksis – og samtidig tilbyde læseren nye oplevelser på cykel gennem København.

Marie Kåstrup og Gunhild Borggreen

Cykelkultur– mere end transport

6 7

I København bliver cyklen hoved-sageligt opfattet som et nemt og hurtigt transportmiddel. Dette kan man se i Københavns Cykel-regnskab fra 2006, hvor hele 54% adspurgte københavnere svarer, at de cykler netop, fordi det er nemt og hurtigt at transportere sig fra et sted til et andet. Men hvordan kan man gøre cykelturen til en mere behagelig og tryg oplevelse i byen? I denne artikel illustreres to alter-nativer til transportcykling; Flaneur Biking og Social Biking, som kan inspirere til ændringer i den køben-havnske cykelkultur. Det lader ikke til, at cyklisterne lægger vægt på hverken det oplevelsesrige eller det sociale ved cykling, som det kan ses i faktaboksen til højre. Betyder det, at 0% af københavnerne synes, det er rart eller hyggeligt at cykle? Ikke nødvendigvis. Årsagen kunne være, at cyklisterne bare ikke er bevidste om, at cyklen kan være en genvej til sociale aktiviteter, oplevelser, eller blot være en oplevelse i sig selv. Tværtimod ser det ud som om, at autopiloten er blevet slået til, og at cyklen blot er en måde at transportere sig individuelt fra A

til B så hurtigt som muligt. Også lovgivningen på cykelområdet har den individuelle cyklist i fokus. Det er for eksempel forbudt at køre tre ved siden af hinanden og at køre to på én cykel. Lovgivningen og de fysiske rammer er desuden med til at forme den måde, der bliver cyklet på, og den måde cyklister interage-rer med hinanden. Som det ser ud nu, kan der opstå problemer, når flere forskellige former for cykling skal kombineres på den fælles cykelsti. Dem, der vil køre langsomt og hygge, bliver for-styrret af overhalende cyklister, og de hurtige cyklister bliver nødt til at vente på, at de langsomme trækker ind til siden, før de kan fortsætte i deres høje tempo. Dette kan være med til at skabe irritation og utryg-hed cyklisterne imellem. Faktisk siger hele 45% af de københavnske cyklister, at det der gør dem mest utrygge i trafikken er andre cykli-ster. Med de to alternativer til transport-cyklingen; Flaneur Biking og Social Biking, vil der i det følgende blive set på en forbedring af den kollek-tive cykelkultur i København.

Tryghed i sadleni 2006 følte hele 53% sig ikke trygge på cyklen. Af dem giver 57 % bilerne skylden. 23% føler desuden at busserne skaber utryghed, og hele 45% mener, også at andre cyklister gør dem utrygge.

Hvorfor cykler københavnerne?i 2006 svarede 54% at den primære årsag er, at det er nemt og hurtigt at cykle. Motion var årsagen for 19%, mens bekvemmelighed anføres som primære årsag af 7%. Økonomi var grunden for 6%, mens kun 1% cykler af miljømæssige årsager.

AF: CeCiLie LyNeBOrG, NyNNe HOLMeGAArD HANseN & LiNe skOV sTeNsGAArD

oplevelseCykling som

8 9

AF: CeCiLie LyNeBOrG, NyNNe HOLMeGAArD HANseN & LiNe skOV sTeNsGAArD TeMA: CykLiNG sOM OpLeVeLse

soCIAl BIKING

Flaneur Biking og Social Biking er suplementer til transportcyklingen som er al-lestedsnærværende i Køben-havn. Disse måder at cykle på,viser at det er muligt at skabe god stemning, en større tolerance og bedre mentalitet på cykelstierne. Samtidig kal-der de på bredere cykelstier og måske en slækning af lov-givningen på området, hvilket kan medføre, at der er plads til alle former for cykling i det københavnske cykellandskab. I sidste ende kan den fysiske og mentale ændring, som Fla-neur- og Social Biking peger på, også være med til at præge trygheden blandt cyklister i København, og på den måde få flere københavnere på cykelstierne.

Flere københavnerepå cykelstierne....

på gaden...

som jeg cykler ned ad byens gader ser jeg jeg ser i hundredvis af forfrosne ansigter vuggende, bølgende bevægelser i folkemassen samtaler og stjålne blikke.

Hver anden meter stopper min cykel op. for at se på et eller andet en ligegyldig butiksrude, en sammenkrøllet cigaretpakke, magiske mirakler den har sin egen vilje, sit eget liv

Cyklen og jeg bliver et har samme puls, samme bevægelser samme tanke jeg kunne blive ved i timevis

Byen ånder og bladene falder som snefnug livet vælter forbi i et stadigt tempo alle tænker sit og passer sit millioner af øjne der stirrer

pludselige og hidsige lyde forstyrrer mit dagdriverri og cyklens slentren Den uhøflige ringklokke skærer luften itu bag mig og insisterer på stress Fremad fremad fremad

Jeg cykler ikke for at komme nogle steder Jeg cykler for at være alle steder

FlANeUR BIKINGOrdet flaneur, stammer fra 1800- tallets litteratur om det moderne storbyliv i Paris. Begrebet beskriver et menneske, der nyder at slentre rundt i byen uden andet formål end at indsamle indtryk i gaderne, forholde sig til menneskeskæbner, fortolke dem og søge nydelse i by-ens æstetiske kvaliteter. En flaneur er kort sagt en, der iagttager, men ligeså vigtigt, også selv bliver iagtta-get i storbyens menneskemængder. Flaneuren er desuden blevet beteg-net som en form for modreaktion på datidens teknologiske udvikling. En moderne flaneur kan ses i de

københavnske cyklister. På cykel kan man komme nemt omkring i byen og få en unik sanseoplevelse, spontanitet og tilfældighed i hver-dagen. På cykel er der mulighed for at blive et med byens flow ved at bevidstliggøre og udnytte cyklens muligheder. Man kan nemt stoppe op på sin vej, man kan vindue-shoppe hele vejen hjem, man kan hurtigt tage en anden rute, og parkeringspladser er der masser af. Når man møder en bekendt, hilser man i forbifarten med et vink eller et smil, og når kaffelysten bliver for stærk, står man bare af og tager en velfortjent pause, et pusterum. Gader som Gammel Kongevej eller de nye cykelstier ved søerne er op-lagte steder til denne form for cyk-ling. Her er der masser af indtryk at fange; vand, bygninger, butikker og byens mennesker. Cyklende har her en oplagt mulighed for at se og blive set. At huske på at bemærke sine omgivelser, når man cykler, kan give en ny måde at se og opleve både byen og sine medborgere på. Det kan måske ligefrem gøre hjemturen mere spændende, mere behagelig og mere tryg.

Social Biking er et fænomen som især er udbredt i Holland, og som beskriver det at cykle i fællesskab. Her bliver cyklens sociale egenska-ber udnyttet, både fordi de fysiske rammer tillader det, og fordi det er helt lovligt, for eksempel at køre flere ved siden af hinanden og at køre med én bagpå. Som det københavnske bybillede ser ud på nuværende tidspunkt, lægges der ikke op til denne form for cykling, hverken fysisk eller lovmæssigt. På Nørrebrogade har cyklisterne dog, som noget nyt, fået magten. Her er der mulighed for at følges med en anden til og fra arbejde, samtaler kan føres side om side, og forælde-ren på sin ladcykel fyldt med unger og indkøbsposer kan køre i sit eget

tempo uden at genere de individu-elle cyklister, som vil hurtigt frem. Ligesom bilerne har mulighed for at vælge det spor på motorvejen som passer til dem, har cyklisterne på Nørrebrogade flere valgmuligheder. Social Biking handler derfor om at gøre cykelturen til en social akti-vitet, som udføres sammen med andre og med yderligere formål end blot at komme fra det ene sted til det andet. Man er sammen, snakker og hygger sammen på to hjul. Dette medfører en anden måde at være sammen i byens rum på. Det er en mulighed for at opnå fællesskabs-følelse og at bruge cyklingen som et samlingspunkt, frem for blot en transportform.

10 11

Istedgade - et udsnit af Københavns cykelkultur. I vores forsøg på at få indsigt i selve tryghedsbegrebet og dets indvirk-ning på en cykelkultur, besluttede vi os for at se nærmere på forholde-ne på en af Københavns trafikerede veje. Valget faldt på Istedgade. Trafikken i gaden kan til tider virke kaotisk, ikke mindst fordi køreba-nen krydses ’ukontrolleret’ af både gående og cyklister. Der er fortove men ingen cykelstier, og overord-net kan man sige, at cyklisten og bilisten er ligestillede på Istedgade.

Hvad betyder dette for cyklistens tryghedsfølelse?

Udstyret med kamera og diktafon gik vi på gaden for at finde svar. Enkelte udtalte, at de er trygge uanset hvad, men føler større frihed på strækninger uden cykelsti. De fleste svarede dog, at de generelt føler sig mere trygge på en cykelsti og næppe vil betegne cyklisterne på Istedgade som ligestillede med bili-sterne. Tværtimod. Flere gav udtryk for, at cykelstier skaber større tryg-hed, fordi man er mere ”fredet”, når

man har sin egen bane. For mange føles det altså mere trygt, men er det også mere sikkert? Der kan ikke nødvendigvis sættes lighedstegn mellem det, som føles trygt og det, som ’er’ trygt. Logisk nok handler vi generelt efter, hvad vi har lært er sikkert. Eksempelvis fremhæves det jævnligt at cykelhjelme øger sikker-heden, hvorfor flere understreger, at de er mere trygge, når de cykler med dem på. Det samme kan siges at gælde cykelstier. Vi føler os ofte tryggere på dem, fordi vi har lært, at de er mere sikre.

Hvad er tryghed, og findes der en definition på det at være tryg? slår vi op i

Nudansk Ordbog defineres tryghed først og fremmest som ”det at føle sig uden for

fare”, og der sættes direkte lighedstegn til begrebet ’sikkerhed’. Dernæst defineres

tryghed som ”en følelse af ro og harmoni”. i denne artikel sættes der fokus på tryg-

hedsbegrebet i den københavnske cykelkultur. Vi ser lidt nærmere på, hvordan man

forsøger at gøre københavn mere cykelvenlig og sikker at færdes i.

TryGHeDeNS ALLé

AF: reGiNA NØrreGAArD ANDerseN, ANDreA BOeL riCkeTTs & ANNA BisGAArD-NØHr

SVING OP AD

12 13

Vesterbro lokaludvalg diskuterer i øjeblikket, hvordan man kan gøre Istedgade til en mere sikker gade. Væsentligt for beboere i området er, at det rige handelsliv bevares, men man ønsker ikke en decideret gågade. Der er derfor indkom-met forskellige forslag til, hvordan man kan kombinere trafikken med butiks- og cafélivet i gaden. Flere forslag peger på ideer, der imple-menterer Shared Space. Men hvad er Shared Space, og kan det få trafikkanter til at føle større tryghed og samtidig forbedre sikkerheden på Istedgade?

Kontrolleret kaos Betegnelsen ’Shared Space’ står for et område rippet for lyssigna-ler, skilte, fortove og linjer, der indikerer en adskillelse mellem de forskellige aktører i trafikken. Et urbant designkoncept der tvinger bilister, cyklister og fodgængere til at forhandle sig gennem trafik-ken via øjenkontakt, dog med den eneste regel om altid at holde til højre. Grundtanken bygger blandt andet på ordsproget ’unsafe is safe’. Forskellige forsøg i Europa og USA har vist, at bilisterne tager farten af med op til 40 procent. Dette

begrundes med, at bilistens usik-kerhed forstærker dennes opmærk-somhed på omgivelserne og dermed medvirker til langsommere kørsel. Ligeledes har det den effekt, at når ingen har decideret ret til noget, så bliver trafikken mere fredelig - både fysisk og psykisk. En strækning som Istedgade op-fordrer netop så meget til ophold og interaktion, at Shared Space kunne være en mulig løsning. En af de interviewede cyklister udtaler: ”Der er sådan lidt gågade stem-ning over den nogle gange - især i weekenden”. En af tankerne bag

Shared Space er netop, at det er vejsystemet, der indretter sig efter borgernes adfærd, mere end det er borgerne, der indretter sig efter vejsystemet. Fænomenet er absolut ikke nyt. Før vor tids velkendte trafik- og vejsystem var Shared Space en na-turlig del af byrummet. Og selvom det umiddelbart kan synes rart og fordelagtigt at komme hurtigt gennem byen i sin egen bane, så er spørgsmålet, om denne måde at indrette det offentlige rum på i realiteten gør byen mere aggressiv

og stressende. Måske er det netop nødvendigt med pusterum, hvor man tvinges til at tage den med ro. Men vil vi forsøge at imødekomme Shared Space, må vi indse, at det kræver en generel ændring i vores kulturelle opfattelse af, hvad der er normalt, trygt og sikkert. En lang-varig politisk opbakning, godt sam-arbejde og oplysning bliver særligt nødvendigt, hvis det skal lykkes. Der skal appelleres til en, desværre noget udefinerbar, tryghedsfølelse, hvis man vil overbevise trafikanter om, at ’det usikre’ i virkeligheden er ’det sikre’. Forsøg i andre lande

har dog vist, at det faktisk er muligt at ændre på folks opfattelse. For selvom det kan synes kaotisk, så er det et kontrolleret kaos, hvor vi har tiltro til hinanden, og hvor altover-skyggende trafikregler ikke frarøver os muligheden for selv at handle og tænke. Tryghedens Allé findes endnu ikke, men Istedgade kan måske blive stedet, hvor handel, interaktion og trafik går op i en højere enhed.

sViNG Op AD TryGHeDeNs ALLé AF: reGiNA NØrreGAArD ANDerseN, ANDreA BOeL riCkeTTs & ANNA BisGAArD-NØHr

“If you treat drivers like idiots,

they act as idiots. Never treat anyone in the public realm

as an idiot, always assume they have intelligence.”

HANs MONDerMAN

Trafikingeniør og pioner bag shared space

FAkTA OM isTeDGADe

istedgade repræsenterer en

social mangfoldighed og området er spækket

med butikker, barer og cafeer, der genererer liv døgnet rundt.

Gaden betegnes som københavns fjerde mest uheldsbelastede strækning

med i alt 113 rapporterede personskadeuheld i perioden 2004-2008.

Heraf implicerede 88 af disse uheld bløde trafikanter.

MADs 30 År

“…Tryghed er jo meget individuelt. Sikkerhed er

sådan lidt mere objektivt, ik? …Der er jo forskel på om

cyklisten føler sig tryg, eller om der er en sikkerhed som cyklist. “

14 15

“Du cykler ikke på din cykel, men med din cykel. Og hvis du ikke passer på, bliver du kastet af.”

CykLeNDet specielle ved fastnavscyklen er, at den har et fast nav, hvilket kort sagt betyder, at den ikke har friløb. Når cyklen er i bevægelse og hjulene ruller, så følger pedalarmene og dermed dine ben med rundt. For at bremse modarbejdes pedalarmenes bevægelsens med benmusklerne.

Dette betyder at bremselængden er afhængig af, hvor god man er til at kontrollere cyklen.

Vi har talt med flere fastnavscyklister om, hvad cyk-lens indretning har af betydning for selve oplevelsen af at cykle.

” Det er dig, der laver alt arbejdet. Du er hele tiden i kontakt med cyklen og asfalten - al den energi du læg-ger i cyklen kommer tilbage når du bremser.”

Det handler om noget kropsligt: ”En fastnavscykel er som et skræddersyet jakkesæt … man bliver ét med sin cykel”.

Og om friheden: ”Det eneste du gør er at cykle. Efter en periode vil du opleve, at din krop gennem kaden-cen bliver ét med cyklen, hvilket gør at dine tanker frigøres. Du vil erfare en flydende frihed.”

Generelt kan man sige om de forskellige udsagn, at det er i enkeltheden, i den direkte kraftoverførsel frem og tilbage mellem cyklist og cykel, og i den oplevelse der følger med - at en stor del af fastnavscyklens po-pularitet findes.

2

De sidste år har vi set en eksplosiv global udbredelse af de såkaldte fastnavscykler

i storbyens gadebillede. Hvad de fleste lægger mærke til ved disse cykler er et sær-

ligt minimalt udtryk. Den har hverken variable gear eller bremser. Vi har set på hvad

cyklens særlige indretning har af betydning for oplevelsen af det at cykle.

No Brakes CPH

Hvad sker der, når jeg bevæger mig ud i byrummet på min cykel, mellem bilerne og fodgængerne?

Jeg bliver først og fremmest opmærksom på, hvor nemt det er for mig at komme omkring.

Jeg har større bevægelsesfrihed end bilerne, som fylder mere, larmer mere og forurener mere. Jeg kan svinge op over fortovet og ned igen, og jeg kan parkere hvor jeg vil.

Men samtidig er jeg skrøbelig. Alt for meget krop og alt for lidt metal i forhold til bilen.

Det handler om bevægelse, frihed, leg og fare. Jeg udfor-drer byrummet, og det udfordrer mig tilbage.

AF HeNrieTTe AArTseN & rAsMus BerTeLseNNO BrAkes CpH

16 17

AF HeNrieTTe AArTseN & rAsMus BerTeLseN

Flere af de adspurgte forklarede, at de havde haft færre potentielt farlige situationer på deres fastnavscykel end på de ”almindelige” cykler, de tidligere havde kørt på, men også at de, indtil de havde lært at kontrollere fastnavscyklen, havde kørt med en forbremse som ”sik-kerhedsbremse”.

Opmærksomhed er centralt. Ikke på sig selv, men på omgivelserne, herunder de andre cyklister, fodgæn-gere og bilister, hvilket netop er muliggjort af en øget intimitet med cyklen.

Med andre ord: Jo mere kontrol man har over cyklen, jo mere minimeres ens selvbevidsthed.

Det handler om bevægelse, frihed, leg og fare. Bevæ-gelsen gennem byen handler ikke længere om at kom-me fra A til B, men om at udfordre og blive udfordret, om at skære linjer gennem gaderne og trafikken, om at finde og udnytte smutveje, om aldrig at holde stille og om at altid være i bevægelse.

FLOW

kONTrOL

Hvis man ser nærmere på frihedsfølelsen vil man se at den er betinget af kraftige elementer af kontrol og koncentration.

Alle cyklister, både den helt almindelige cyklist, den professionelle cykelrytter og fastnavscyklisten har det til fælles, at der findes en indlæringskurve, som natur-ligt bestemmer, hvor meget man kan kontrollere sit udstyr, og hvor meget man på samme tid kan koncen-trere sig om sine omgivelser.

Kroppen har en rytme, hvor den yder optimalt. Det handler om at nå et niveau, hvor cyklens tekniske ind-retning ikke længere er en begrænsning, men fungerer som en forlængelse af egen krop.

Når kroppens rytme falder i takt med cyklens rytme, så opstår noget, der bedst kan beskrives med det engelske ord ”flow”.

Den frie, kontinuerlige bevægelse er ikke kun forbun-det med den kropslige bevægelse, men også med noget langt mere grundlæggende, nemlig den mentale til-stand; den ekstreme fordybelse i det man gør i øjeblik-ket, som gør at man oplever en flydende bevægelse eller “flow”.

En cyklist i flow, oplever at der ikke længere er et ”mig og cyklen” eller ”mig der sidder på min cykel og træder i pedalerne”, men at disse forenes i en totaloplevelse af bevægelse og kontinuitet.

De fleste vil genkende denne fornemmelse, hvor ens opmærksomhed er så meget rettet mod omgivelserne, at ens åndedræt, benenes bevægelse og cyklens rytme svinder i baggrunden.

NO BrAkes CpH

Foto: Daniel Bech & Christian Tunge

18 19

DeN urBANe PAuSeLySkryDSeT Som omkVæD

Disse øjeblikke, hvor cyklingen stoppes, optræder ganske ofte i byen. Netop de mange forcerede stop og fartnedsættelser, som optræder for cyklisten på grund af trafik og trafikreguleringen, er med til at definere urban cykling i forhold til de lange søndagsture på landevejen.

Det er værd at holde sig for øje, at cyklisterne i byen ikke kan undgå stop-situationen ved det røde lys (med-mindre de selvfølgelig kører over for rødt). Det er et tvunget ophold, der, i et kortere eller længerevarende tidsrum, fratager dem muligheden for at være cyklist. De er således henvist til blot at være statiske fodgæn-gere med en cykel i hånden. Men hvilken rolle spiller

disse urbane brud for den urbane cyklist?

Først og fremmest kan man se på selve måden, cyklisten står placeret ved lyskryd-set. Er begge fødder placeret på jorden? Støttes der i stedet blot med tæerne? Eller måske er cyklisten en af de heldige, der har fået plads langs

De fleste, der har erfaring med at cykle, har sikkert også erfaring med at cykle en længere søndagstur. Lan-ge ture ud af Strandvejens bugtende veje til Bellavue eller måske sydpå til spidsen af Amager ad Kalvebod Fælleds lange snorlige stier. Kendetegnende for begge ruter er lange stræk, hvor cyklisten har masser af tid til blot at cykle og opnå en rytme i sin cykling. Man kan sige, at kroppen og cyklen smelter sam-men i en kontinuerlig fremdrift gennem land-skabet. Men dette sker kun, indtil det øjeblik indtræffer, hvor cyklen må stoppes og cyklisten må indse, at denne blot er en menneskelig krop af kød og blod og ikke er lavet af jern og tandhjul.

AF MiCHAeL HØsTVeD

Lyskrydset spiller en væsentlig rolle for

cyklistens rejse gennem byen. som et

omkvæd vender det tilbage og giver

cyklisten en pause i byen.

20 21

AF: MiCHAeL HØsTVeDDeN urBANe pAuse

kantstenen og kan placere sin fod her i et lidt højere og mere behage-ligt leje. Man kan iagttage mange forskellige måder, hvorpå der holdes stille ved lyskrydset, hvilket illustra-tionerne også vidner om. Udover det interessante og kuriøse i at iagttage de forskellige måder cyklisterne er placeret på ved det røde lys, så kan man også spørge til, hvad der sker under denne ventetid? På grund af det tvungne stop bliver cyklisten placeret i en interessant situation. Reelt træder der nemlig et andet sæt sociale regler i kraft for cyklisten, på grund af det røde lys, der dikterer stoppet. Der er mulig-

hed for, at blikket frit kan vandre mellem byens arkitektur, rum og medtrafikanterne. Den voyeuristiske adfærd bliver legitimeret af stoply-set, og samtidigt kan cyklisten ”gem-me” sig bag sin cykel. Dermed opnås en situation, hvor det er ”tilladt”, ja nærmest obligatorisk at lade sit nysgerrige blik bestemme. Og skulle cyklisten blive fanget i en uheldig situation, ja så har cyklisten, qua sin cykel, muligheden for at undslippe blikket og konsekvenserne af dette ved simpelthen at cykle væk.

Lyskrydset kan, ud over at være arnestedet for voyeuristisk adfærd,

også give anledning til mere klas-siske interaktioner mellem trafikan-ter, idet stoplyset er stedet, hvor alle trafikanter ”nulstilles”, og kommuni-kation kan foregå på tværs af vejen. Fra utallige Hollywood film kender vi for eksempel situationen, hvor unge mænd i store biler, foran det røde lys, gasser op og lader motorer-ne brøle om kap med hinanden. En nonverbal udveksling og styrkeprø-ve, der lader maskinerne tale frem for bilisterne inden i. En situation, der desuden viser, hvorledes det er bilerne, der ses og føles i bylandska-bet, snarere end det er menneskene inde i dem. For cyklisten bliver lys-

krydset ligeledes også en mulighed for at kommunikere med de andre trafikanter. Men da cyklisten ikke er gemt bag en metalkasse, er der rig mulighed for at kommunikere med alle sanser. Cyklisten kan høre, dufte, føle og se de andre trafikanter omkring sig, og dermed måske være heldig at overhøre en sjov samtale, eller dufte den friskbryggede kaffe i hånden hos nabo-cyklisten. På denne måde skabes interaktion mel-lem byens cyklister.

I en travl hverdag kan lyskrydset dog også godt virke som et irri-tationsmoment. Et unødvendigt brud på cyklistens rytme eller en forsinkelse i forhold til den samlede transporttid. Man kan dog vælge at antage lyskrydsets tvungne stop, som et mellemrum, hvori der netop er tid til interaktion med byen og medtrafikanterne. Og fordi cyklisten er udenfor og optaget af at cykle, kan denne ikke samtidig være online på sin pc eller være i færd med at læse dagens rapport. Cyklisten er, i kraft af manglen på alternativer, ”tvunget” til blot at holde pause og kan forhåbentlig nyde pausen uden stress.Ser vi på cykelturen gennem byen, som en rejse, så bliver disse tilba-gevendende stop små pauser på rejsen, der lægger sig ind imellem byens forskellige rumtypologier og intensitetsniveauer. Pauserne bliver til urbane omkvæd, og med deres tilbagevenden minder de om cyklin-gens rytmiske element.

Lyskrydset er et vigtigt sted for cyk-listen. Det er med til at definere den urbane cykeltur i forhold til de mere rekreative cykelture på landet, og som beskrevet kan lyskrydset også ses som garant for en række positive oplevelser og forhold for cyklisten. Disse spænder fra mulighed for oplevelse af byen til en medvirkende årsag til mindre stress ved som et lille omkvæd at give cyklisten en lille pause i sin travle hverdag.

Men, som det kan ses ude på cykelstierne, så er det ikke alle, der opfatter lyskrydset på samme positive måde. Nogle gange anses det røde lys blot, som en hindring, der ødelægger rytmen og tvinger cyklisten til et stop, som cyklisten vil gøre meget for at bekæmpe.

Denne artikel er en omskrivning og forkortelse af kapitlet ”Den Urbane pause” fra mit speciale ”Cykling som urban tilstedeværelsedform” KUA, november 2009.

I forbindelse med arbejdet på denne artikel og mit speciale har jeg fulgt og dokumenteret en enkelt cykeltur igennem kø-benhavn på cykel, fra cyklistens bopæl på Nørrebro til univer-sitet på Amager. under denne rejse på 20 minutter blev næsten 2 minutter tilbragt ventende i et af de 16 lyskryds, der blev pas-seret på den 6 km lange rute.

22 23

Ser man på, hvordan cyklen frem-stilles i medier, er det oftest med kvinden i sadlen. Siden cykelhisto-riens begyndelse er den cyklende pige blevet visuelt gengivet i f.eks. plakatkunst og film. Pigen på cykel blev et motiv, som repræsenterede frihed, glæde og sundhed. Cyklen kan således siges at have spillet en rolle for den tidlige kvindefrigø-relse, idet den har været med til at udvide og udfordre det kvindelige råderum både kropsligt og mobili-tetsmæssigt.

Men samtidigt har disse billeder af cykelpigen været med til at cemen-tere en stereotyp fremstilling af kvinden som et seksuelt objekt. Og hun fascinerer stadig, ikke bare i gadebilledet, men også på internet-tet, hvor blogs og billedfællesskaber bekræfter hendes eksistens. Et eksempel er Mikael Colville- Andersens blog copenhagency-clechic.com, der var på The Times’ 2009-liste over verdens hundrede mest indflydelsesrige blogs.

Artiklens illustrationer er eksempler på den mand, man dagligt støder på i bybilledet

En af bloggens væsentlige tematik-ker handler om, hvordan de køben-havnske kvinder formår at kombi-nere cykling og feminin elegance i det offentlige rum. Bloggen foku-serer ikke på den enkelte kvinde, men på en generel fascination af hverdagens kvinder på cykel, og på hvordan de f.eks. formår at cykle i kjole og høje hæle.

Gennem sådanne gentagne visuelle fremstillinger har cykelpigen været med til at konstruere den måde, hvorpå vi som beskuere af hende, opfatter kvinden. Men til trods for den kvindelige cyklists repræsenta-tion som stereotyp, fremtræder hun på en langt mere mangfoldig og autentisk måde end den mandlige cyklist.

TeMA: kØN, VisuALiTeT OG CykeLkuLTur

GIV PLADS!Her kommer CykeLfyreN!

Cykelpiger med flagrende skørter og vind i håret har

gennem historien været genstand for beundring og

fascination, men hvordan er det lige med cykelfyren?

er han derude, og i så fald hvordan ser han ud?

AF: LisBeT FALsiG OG CHArLOTTe WiNsLØW JeNseN

24 25

TeMA: kØN, VisuALiTeT OG CykeLkuLTur

også i det aktuelle byrum kan spores en anden udgave af manden på cykel og den maskulinitet, han repræsenterer; et mere virkeligt og hverdagstro udtryk end den kli-chégjorte sportsmand.

Det vi undervejs på vores fotojagt observerede, var, at når cyklen sam-menstilles med begreberne visualitet og maskulinitet, kan den ses som et medie i sig selv, hvorigennem ideen, om det maskuline kan udfordres. Cyklen kan således fungere som et redskab til at udtrykke sig selv og sin identitet igennem. Fotografierne af den moderne urbane mands visuelle udtryk viser, at den stereotype frem-stilling af manden på cykel, sports-freaken, oftest er ikke-eksisterende. Den måde, mennesket opfatter

hverdagen på, ofte gennem billeder af stereotyper, udfordres og foto-grafierne opfordrer beskueren til at tænke over en anderledes definition af maskulinitetsbegrebet.

Fotografierne skal derfor ses som en illustration af, hvordan kønsbegre-ber kan bekræftes, opløses og opstå i det københavnske byrum. Man kan gennem disse observationer illustre-re at det maskulinitetsbegreb, der frem skrives gennem traditionelle repræsentationer af manden på cy-kel, altså de billeder, der udtrykker fart, fare og virilitet, ikke stemmer overens med den måde, virkelighe-dens cykelfyr ser ud.

De cykelfyre, vi har indfanget med vores kameralinse, viser en afslap-

pethed i form af ret ryg, én hånd på styret, cykelkurv, damecykel, løstsiddende tøj etc. Ved at for-midle cykelfyren visuelt via disse fotografier, kan nye fortolkninger af maskulin identitet altså bringes i spil. Ligesom cyklen har været med til at frisætte kvinden i et patriar-kalsk styret samfund, kan den idag være med til at frigøre manden fra stereotype antagelser, der kræver, at han på cykel skal præstere og slå rekorder.

Sidst, men slet ikke mindst, er fotografierne også en illustration af, at der i det aktuelle gademiljø findes et utal af dejlige cykelfyre, såvel som der findes mange betagende cykel-piger.

Den mandlige cyklist repræsenteres oftest i relation til mere afgrænsede områder af den vestlige kulturs billedhistorie, f.eks. i reklamer. Det kropslige maskuline råderum har visuelt været afgrænset til sportens og rekordernes verden, hvor fart, fare og virilitet har kunnet udfolde sig under regulerede forhold.

Visuelt har dette bevirket, at cykel-pigens maskuline modsætning – altså hverdagens cyklende mand – er sværere at få øje på i nutidige fremstillinger. Ofte møder vi man-den på cykel i reklameversionen – som i Saxo Banks kampagne fra sommeren 2009. Han fremstilles visuelt mere endimensionelt end

cykelpigen, og degraderet til sports-freak fremtræder han som kliché.

Men ser man f.eks. på The New York Times billedserie ”The Dutch Bicycle” fra april 2009 eller Empo-rio Armanis fremvisning af herre-kollektionen for sommeren 2010, mødes man af en anderledes frem-stilling af den moderne mandlige cyklist. I sidstnævnte eksempler har manden smidt cykelrytter-trikotet til fordel for en mindre fartglad og konkurrencestyret mand, der cykler afslappet ned af catwalken.

Med dette in mente har vi været på fotojagt i det københavnske cykel-landskab for at undersøge, om der

AF: LisBeT FALsiG OG CHArLOTTe WiNsLØW JeNseN

sportsfreaken i saxo Banks kampagne

Cykelpigen på Nørrebrogade

26 27

Læs mere om cykelkultur…

lasse Bendtsen, “Cykling, markedsføring og fartkonsum i københavn ca. 1880-1900”, Den jyske historiker, nr. 108, juni 2005, pp. 59-77

Cycling and Society, (red.) dave horton, Paul rosen and Peter Cox, Aldershot: Ashgate, 2007

Zack Furness, “Biketivism and technolo-gy: historical reflections and Appropria-tions”, Social Epistemology, Vol. 19, no. 4, oct.-dec. 2007

david V. herlihy, Bicykle. The History, new haven: yale university Press, 2004

dave horton, “environmentalism and the Bicycle”, Environmental Politics, Vol. 15, no. 1, February 2006

Phil Jones, “Performing the City: a body and a bicycle take on Birmingham, uk”, Social & Cultural Geography, Vol. 6, no. 6, december 2005

Jeffrey kidder, “Bike Messengers and the really real: effervescence, reflexi-vity, and Postmodern Identity”, Symbolic Interaction, Vol. 29, no. 3, 2006

Phillip Gordon Mackintosh and Glen norcliffe, “Flâneurie on bicycles: acquiescence to women in public in the 1890s”, The Canadian Geographer, Vol. 50, no. 1, 2006

På cykel i 100 år – Dansk Cyklist Forbund 1905-2005, (red.) Walter knudsen og thomas krag, københavn: dansk Cyklist Forbund, 2005

Cecilie Lyneborg er ekstern studerende på Visuel kultur på københavns univer-sitet. Hun skal skrive bachelorprojekt i performance-design på ruC i foråret 2010. Hun cykler på en klassisk, elegant bedstemorcykel med masser af plads til bøger og indkøb i cykelkurven. Hun værdsætter cyklens mulighed for frihed og spontanitet – og så ønsker hun sig en café latte-holder på sit cykelstyr.

Charlotte Winsløw Jensen studerer Visuel kultur på københavns universitet. Til dagligt cykler hun på en klassisk bedste-morcykel, da hun ynder at sidde oprejst for udsigtens skyld. selvom cykelmodellen ikke signalerer fart, holder hun alligevel af at trampe i pedalerne, så hun hurtigt når sin destination. på cyklen transporterer hun sig rundt til alt, der ligger inden for en radius af 10 kilometer. Og sønnike er ofte med som passager.

Gunhild Borggreen er adjunkt på faget Visuel kultur, københavns universitet, og cykler til hverdag på en sort og grå citybike. Gunhild har endvidere cykeler-faringer fra sine forskningsophold i Tokyo, hvor cykler deler fortov med fodgængere i et tæt befolket storby. Cykelkultur indgår som del af Gunhilds undervisning og forskning i visuel kultur, der spænder fra kreativ bykultur til samtidskunst og robot-teknologi i Japan.

Henriette Aartsen er cand. mag i sprog- og kulturvidenskab fra utrecht universitet, og er for tiden producerer på The Bicycle Film Festival Copenhagen. Hun fik for ny-lig stjålet sin elskede racercykel og leder nu efter en ny …

Line skov stensgaard har en bachelor-grad i performance-design fra ruC og læser nu overbygningen i Visuel kultur på københavns universitet. Hun ville aldrig kunne undvære sin cykel og elsker at bevæge sig rundt i byens rum på den.

Andrea B. ricketts er ekstern stude-rende på Visuel kultur på københavns universitet. Til sommer bliver hun bachelor i performance-design fra ruC. Andrea’s cykel er en meget, meget gammel cykel, fundet på en meget, meget gammel gård. Den er fuld af historie, men ikke altid den mest behagelige cykel at cykle på, og slet ikke i modvind. Derfor ser man ofte Andrea komme trækkende med den.

Anna Bidgaard-Nøhr har en bachelor-grad i performance-design fra ruC, og læser på kandidatuddannelsen på Visuel kultur, københavns universitet. Derudover arbejder hun med byudvikling i Ørestad, laver cykelfilm om fire piger, der cykler rundt i københavn, og forbereder sig på at hun til februar skal skrive speciale om New yorks seneste tiltag med udeserve-ring og cykelstier...

Lisbet Falsig har en bachelorgrad i kunsthistorie og italiensk fra uCD, roma3 og københavns universitet. Hun læser nu Visuel kultur og skal skrive speciale i foråret 2010.Hun kan slet ikke undværre sin klassiske bedstemorcykel, hverken til hverdag eller i fritiden. Allerbedst er cyklen på lune sommeraftner eller når nye steder i byen skal udforskes.

Michael Høstved er cand.mag i Moderne kultur og kulturformidling fra københavns universitet med et speciale om cykling som urban tilstedeværelse. Til daglig fletter han ind og ud mellem de andre cyklister i københavn på sin single speed mountainbike i jagten på et nyt job og det næste cykelemne at skrive om.

Nynne Holmegaard Hansens læser Visuel kultur på københavns universitet ef-ter endt bacherlorgrad i kunsthistorie. Hun cykler på sine bedsteforældres gamle raleigh’er, og bliver til tider transporteret rundt i ladet på sin kærestes Christianiacy-kel. Har transportcyklet sig i hastig fart og alt slags vejr fra Brønshøj til kuA de sidste par år, men flytter nu tættere på byen og forventer at få nogle flere hyggelige cykeloplevelser i et roligere tempo.

Marie kåstrup er projektleder i køben-havns kommunes cykelsekretariat og ar-bejder bl.a. med cykelkommunikation og er programkoordinator på Velo-city Glo-bal 2010, en stor international konference om cykling. Marie har skrevet speciale på Moderne kultur og kulturformidling om cykling og danskhed - og elsker turen hen over Bryggebroen hver morgen.

rasmus Bertelsen har en bacherlorgrad i filosofi og er nu på overbygningen i Moderne kultur og kultur-formidling på københavns universitet. Der er flere cyk-ler end der er mennesker i hans lejlighed.

regina Nørregaard Andersen er studerende på Visuel kultur, københavns universitet, og gi-der ikke det med oppakning, da det hindrer hendes frihedstrang. Hverdagen ser sjovt nok ofte anderledes ud, når hun cykler gennem københavns gader…

skrIBentProFIler

28