Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 3866 5000 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 15.02.2013

Dagsorden for Vækstforum Hovedstadens møde d. 26. februar 2013

Mødested og tid:

Kl. 14.00 - 16.00 Siemens, Borupvang 3, 2750 Ballerup

Gæsteparkering findes ved hovedindgangen. Henvendelse ved receptionen. Dagsordenspunkter:

1. Velkomst og indledning ved formanden (2 min.)

2. Introduktion til Siemens ved Steen Nørby-Nielsen (10 min.)

3. Tema: Den kommende EU-strukturfondsperiode (2014-2020) (25 min.)

Oplæg v/ Regionalchef Preben Gregersen – Erhvervsstyrelsen Bilag 3.1. Anvendelse af EU-strukturfonde 2014-2020

4. Regional vækstpartnerskabsaftale – regional vækstdagsorden (30 min.)

Bilag 4.1. Indstillingsnotat Bilag 4.2. Invitation fra Erhvervs- og Vækstministeren Bilag 4.3. Statusoversigt - Partnerskabsaftale 2012 Bilag 4.4. KKR-indspil til regionale vækstpartnerskaber Bilag 4.5. Fokuseret Vækstdagsorden – oplæg fra KKR Bilag 4.6. Sekretariatets kommentarer til notat om Fokuseret Vækstdagsorden

5. 1-årig forlængelse af tilskud og resultatkontrakt for Wonderful Copenhagen og

Copenhagen Capacity (3 min.)

Bilag 5.1. Indstillingsnotat 6. Bevillinger - regionale erhvervsudviklingsmidler, EU Regionalfond og EU Social-

fond (40 min.)

Bilag 6.0. Oversigt over indstillede bevillinger

1 af 96

Side 2

6.1. Digitale kompetencer i byggeriet (EU-midler)

Bilag 6.1.1. Indstillingsnotat – Tilsagn Bilag 6.1.2. Indstillingsskema

6.2. Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram (EU-midler)

Bilag 6.2.1. Indstillingsnotat – Tilsagn Bilag 6.2.2. Indstillingsskema

6.3. Innotech - Interaktiv Mediecenter Aps (EU-midler)

Bilag 6.3.1. Indstillingsnotat – Afslag Bilag 6.3.2. Indstillingsskema

6.4. Iværksætter med innovation og vækst – i kombination (EU-midler)

Bilag 6.4.1. Indstillingsnotat – Afslag Bilag 6.4.2. Indstillingsskema

6.5. Viden som vækstmotor (EU-midler)

Bilag 6.5.1. Indstillingsnotat – Kan støttes – venteliste Bilag 6.5.2. Indstillingsskema

6.6. MORE (Massachusetts – Öresund Life Science Excellence)

Bilag 6.6. Indstillingsnotat – Tilsagn

6.7. DOLL – Danish Outdoor Lightning Lab (Green Lab)

Bilag 6.7. Indstillingsnotat – Tilsagn

6.8. Welcome Copenhagen – Tilsagn

Bilag 6.8. Indstillingsnotat

6.9 Mad Symposium 2013 – Tilsagn

Bilag 6.9. Indstillingsnotat 7. Status EU Regionalfond og EU Socialfond (2 min.)

Bilag 7.1. Orientering om disponerede og resterende EU-strukturfondsmidler Bilag 7.2. Økonomioversigt – Socialfonden Bilag 7.3. Økonomioversigt – Regionalfonden

8. World Water Forum 2018 (2 min) Bilag 8.1. Indstillingsnotat

2 af 96

Side 3

9. Meddelelser (5 min.)

Orientering om effektmålingssystem for Vækstforums erhvervsfremmeprojekter

Vækstforum besluttede den 20. september 2012 at igangsætte 3. fase af det planlagte

evalueringsforløb: ”Udvikling af projektovervågningssystem med fokus på nøgletal og

praktisk anvendelig effektmåling”. Status for arbejdet er vedlagt. Bilag 9.1. Orientering om effektmålingssystem for Vækstforums erhvervsfremmeprojek-ter

Det videre arbejde med RUP-Handlingsplan på erhvervsområdet

Regionsrådet godkendte den 25. september 2012 en ny regional udviklingsplan og

besluttede, at administrative grupper for hhv. erhverv, uddannelse, samt trafik og

miljø skulle have ansvaret for at udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen skit-

serer, hvilke initiativer, der kan igangsættes i de kommende år for at understøtte

målsætningerne i udviklingsplanen og dermed udmønte den regionale udviklings-

plan i 2013-2016.

Bilag 9.2. Det videre arbejde med RUP-Handlingsplan på erhvervsområdet

Etablering af regional filmfond

Den 1. december 2011 besluttede Vækstforum at medfinansiere en hovedstadsregional

filmfond med 7,0 mio. kr. Det samlede budget for fonden var på 40 mio. kr. Efterfølgen-

de har det vist sig svært at skaffe den nødvendige finansiering til at opfylde målet på de

40 mio. kr. Dette skyldes primært, at den forventede statslige medfinansiering ikke er

blevet realiseret. Københavns Kommune, Producentforeningen og de øvrige parter

herunder Region Hovedstaden har nu besluttet at starte filmfonden op med den opnåe-

de finansiering på ca. 35 mio. kr.

Bilag 9.3. Etablering af regional filmfond

Udbud vedrørende nye innovationsnetværk

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) tilbyder et større landsdækkende innova-

tionsnetværk (22 i alt). De dækker væsentlige erhvervsområder og udgør en ind-

gang for virksomheder til videninstitutioner. 12 af de nuværende 22 innovationsnet-

værk har deres sekretariatsfunktion i hovedstadsregionen. Netværkenes bevillinger

udløber medio 2014 og næste udbudsrunde gennemføres i 2013. Der ventes medfi-

nansiering til 15-20 innovationsnetværk i den nye periode, hver med 4-årige aftaler.

Udbuddet er offentliggjort på Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmeside,

www.fi.dk. Prækvalifikationsrunden har ansøgningsfrist for interessetilkendegivelser

den 11. marts kl. 12 og for selve ansøgningsfasen er der ansøgningsfrist primo ok-

tober. Vækstforumsekretariatet vil få mulighed for at give kommentarer på de mod-

tagne ansøgninger, før RTI træffer afgørelse december 2013.

10. Evt. (1 min.)

3 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 13.02.2013 Journal nr.:

Bilag 3.1

Anvendelse af EU strukturfonde 2014-2020

Sekretariatet indstiller,

at Vækstforum tager orienteringen til efterretning Regionschef i Erhvervsstyrelsen Preben Gregersen kommer på mødet og orienterer om styrelsens arbejde med at forberede den kommende strukturfondsperiode 2014-2020. Preben Gregersen vil bl.a. fortælle om rammer, processen og temaerne i de kommende strukturfondsprogrammer, EU Socialfond og EU Regionalfond. Det er et krav fra EU-Kommissionens side til programmeringen, at Erhvervsstyrelsen inddrager de relevante partnerskaber i programmeringen. Et sådan partnerskab er Vækstforum Hovedstaden. Mødet giver Vækstforum mulighed for at komme med forslag til indsatser i de to programmer. Skønt det endnu er uafklaret, hvor mange midler Danmark vil få til regional udvikling un-der henholdsvis Regionalfonden og Socialfonden, er det sandsynligt, at Danmark får mindre end i indeværende periode 2007-2013, hvor beløbet fra EU er ca. 250 mio. kr. årligt under hhv. Regionalfonden og Socialfonden, dvs. i alt ca. 500 mio. kr. årligt. Rammerne for partnerskabsdrøftelserne er de bindinger, som er givet i EU’s forordnin-ger, som forventes at komme til at gælde for strukturfondene: Krav om tematisk koncentration: Der skal anlægges en fokuseret tilgang med afsæt

i analytisk identificerede udfordringer vedr. vækst, konkurrenceevne og jobskabelse. Mindst 20 procent af regionalfondsmidlerne skal anvendes til støtte til overgangen til

en lavemissionsøkonomi i alle sektorer. 5 procent af regionalfondsmidlerne skal anvendes til bæredygtig byudvikling. Mindst 20 procent af socialfondsmidlerne skal anvendes til støtte af social inklusion

og fattigdomsbekæmpelse. Regionalfonden

Erhvervsstyrelsen foreslår, at Regionalfonden anvendes til at styrke produktiviteten og konkurrenceevnen, herunder i små og mellemstore virksomheder (smv) via: a) Vækst via virksomhedsudvikling: Indsatsen under dette punkt er rettet mod at styrke

innovation og den teknologiske udvikling i danske virksomheder. Indsatsen skal så-

4 af 96

Side 2

ledes gøre danske virksomheder, herunder smv, mere produktive via innovative ak-tiviteter, anvendelse af ny teknologi, deltagelse i klyngeaktiviteter mv. Der skal sik-res en bedre kobling mellem forskning, udvikling og innovation, og mere ny viden skal omsættes til nye produkter.

b) Vækst via flere vækstvirksomheder og vækstiværksættere: Indsatsen er her rettet mod at styrke smv’s konkurrenceevne. Danske nyetablerede virksomheder vokser

langsommere end virksomheder i udlandet. For at bidrage til at flere virksomheder opnår vækst, målrettes indsatsen den gruppe af smv og iværksættere, der har vækstambitioner og potentiale.

c) Vækst via grøn omstilling: Formålet med indsatsen er primært at reducere udledning af drivhusgasser. Regionalfonden kan primært bidrage til at sikre løbende innovati-on, videndeling og transformation af teknologier mellem sektorer vedrørende ener-gieffektivitet, som bygger videre på de danske styrkepositioner.

d) Følgende tematiske mål og investeringsprioriteter fra EU’s forordninger foreslås så-ledes tilvalgt:

Tematisk mål Investeringsprioritet 1. Styrkelse af forskning, teknologiudvikling og

innovation Fremme erhvervslivets Forsknings- og Innovati-onsinvesteringer, udvikle links og synergier mellem virksomheder, F&I-centre, højere uddannelsesin-stitutioner med særligt henblik på produkt- og tje-nesteudvikling, teknologioverførsel, social innova-tion og public serviceapplikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialise-ring, samt støtte teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, hurtige produktvaliderings-foranstaltninger, avanceret produktionskapacitet og første produktion inden for centrale nøgletekno-logier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder.

3. Styrkelse af smv’s, landbrugssektorens og fiskeri- og akvakultursektorens konkurrenceevne

Fremme iværksætterånden, navnlig ved at gøre det lettere at få økonomisk udbytte af nye ideer og fremme oprettelsen af nye virksomheder, herunder gennem virksomhedsinkubatorer. Udvikle og im-plementere nye forretningsmodeller for smv, navn-lig til internationalisering.

4. Støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer

Fremme af forskning, innovation og indarbejdelse af lavemissionsteknologier.

Socialfonden

Erhvervsstyrelsen foreslår, at Socialfonden anvendes til at øge produktiviteten i Dan-mark ved at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer, og flere skal have et job gennem øget jobskabelse og aktiv inklusion. Det skal ske via: a) Bedre job gennem uddannelse: Formålet er at sikre uddannelse, kvalifikationer og

livslang læring. Hovedvægten lægges på forbedringer af kompetenceniveauet hos de beskæftigede og hos uddannelsessøgende. Ledige kan dog også inddrages. En

5 af 96

Side 3

del af indsatsen vil være rettet mod uddannelsessystemet og samspillet med ar-bejdsmarkedet.

b) Flere job via iværksætteri: Formålet er at fremme beskæftigelsen og støtte arbejds-kraftens mobilitet. Iværksætterindsatsen vil især kunne bidrage til at styrke jobska-belsen og væksten. Mange nye iværksættere mangler kompetencer, men der er go-de erfaringer med at styrke deres viden og dermed øge jobskabelsen. Der skal der-for gøres en indsats for at understøtte den brede skare af iværksættere, som har potentialet til at præstere væsentligt bedre, hvis de understøttes af vejledning og rådgivning, der ligger ud over tilbuddene i det ordinære erhvervsservicesystem. So-cialt iværksætteri vil også kunne støttes.

c) Flere job via aktiv inklusion. Formålet er at fremme social inklusion og fattigdomsbe-kæmpelse. De mindst 20 procent af midlerne, som skal anvendes til aktiv inklusion, vurderes i en dansk kontekst bedst udnyttet ved en indsats med særligt fokus på at fremme vækst og beskæftigelse. Dette kan ske ved at understøtte indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejds-markedet, f.eks. unge med særlige behov, handicappede, personer med anden et-nisk baggrund eller ressourcesvage borgere f.eks. i yderområder eller udsatte bolig-områder.

Indsatsen til at fremme beskæftigelsen kan derudover med fordel understøtte arbejds-kraftens mobilitet på tværs af landegrænser, f.eks. i forbindelse med indsatser for at til-trække udenlandsk arbejdskraft. Følgende tematiske mål og investeringsprioriteter fra EU’s forordninger foreslås tilvalgt

på Socialfonden: Tematisk mål Investeringsprioriteter 8. Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejds-kraftens mobilitet

Adgang til beskæftigelse for arbejdssøgende og erhvervsinaktive, herunder lokale beskæftigel-ses- initiativer og støtte til arbejdskraftens mobili-tet. Selvstændig virksomhed, iværksætterkultur og virksomhedsetablering.

9. Fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom

Aktiv inklusion med særligt fokus på at fremme beskæftigelse.

10. Investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring

Forbedre adgangen til livslang uddannelse, for-bedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer og styrke de arbejdsmarkedsrele-vante aspekter i uddannelsessystemer og er-hvervsuddannelser, herunder forbedret kvalitet i de erhvervsrettede uddannelser og etablering og udvikling af ar-bejdsbaseret læring (praktik) og ”elevpladspro-jekter”, såsom vekseluddannelsessystemer.

6 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 13.02.2013 Journal nr.:

Bilag 4.1.

Regional vækstpartnerskabsaftale – regional vækstdagsorden

Sekretariatet indstiller,

at Vækstforum drøfter og godkender de overordnede budskaber og indspil til vækstpartnerskabsaftale 2013

at Vækstforums parter inviteres til at bidrage med indspil til vækstpartnerskabsafta-len og dialogen med vækstteams

at Vækstforum bemyndiger formandskabet til at indgå i forhandlinger med regerin-gen ud fra de foreslåede temaer og mærkesager samt dagens drøftelse

at Vækstforum drøfter, hvordan arbejdet med en Fokuseret Vækstdagsorden bliver bredt forankret i hele regionen og involverer alle Vækstforums organisationer.

Indledning

Vækstpartnerskaber

Regeringens udspil til Vækstpartnerskaber 2013 forventes at foreligge inden udgangen af marts 2013, og ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet tager det udgangspunkt i anbefa-lingerne fra regeringens syv vækstteams, der blev nedsat i 2012. Der er foreløbig offent-liggjort en vækstplan ”Det blå Danmark”, mens øvrige vækstteams arbejde og anbefa-linger endnu ikke er omsat til vækstplaner fra regeringen. Den endelige plan for de politiske forhandlinger er ikke offentliggjort, men erhvervs- og vækstministeren har inviteret Vækstforums formandskab til møde med henblik på at drøfte udviklingen i regionen og indgå et regionalt vækstpartnerskab i foråret 2013. Mø-det forventes at blive holdt i april/maj 2013. Som optakt til de politiske drøftelser, der forventes at foregå i april/maj 2013, har Er-hvervs- og Vækstministeriet igangsat en administrativ proces med start ultimo januar, hvor Vækstforumsekretariaterne er inviteret til dialog om konkrete input til sekretariater-ne for de enkelte vækstteams. I den forbindelse bidrager Vækstforums sekretariat med indspil til konkrete initiativer og satsninger baseret på sekretariatets løbende input til de forskellige vækstteams arbejde som led i udmøntning af Vækstpartnerskaber 2012.

7 af 96

Side 2

Fokuseret vækstdagsorden

Parallelt med opstarten på de regionale vækstpartnerskaber har Kommunekontaktråd Hovedstaden (KKR) taget initiativ til en fælles regional/kommunal proces om en Fokuse-ret Vækstdagsorden. Kommunernes oplæg til dette arbejde er bilag 4.5. Der har været afholdt møde den 14. januar 2013 mellem regionsrådsformændene og KKR-formændene fra Hovedstaden og Sjælland om en Fokuseret Vækstdagsorden. Der var enighed om etablering af et tæt samarbejde om den funktionelle region (hele Sjæl-land), og at man skal starte med at tage udgangspunkt i en fælles historie, hvorefter arbejdet med at se på vision og brand følger. Kommissorium for arbejdet er under udar-bejdelse og godkendelse, og arbejdet forventes afsluttet i august 2013. Udbytte af Vækstpartnerskaberne

Der er indgået partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling mellem Regeringen og de seks regionale vækstfora siden 2007. Aftalen for 2012 blev indgået i april 2012 og indeholder i alt 17 indsatsområder med en række af regionens mærkesager som om-drejningspunkt. I bilag 4.3. beskrives status på Vækstpartnerskaber 2012. Samlet vurderes det, at der er sket en gradvis udvikling af samarbejde og dialog med staten om hovedstadsregionens udfordringer, styrker og særlige betydning for hele Danmarks vækst og udvikling i takt med, at de årlige partnerskabsforhandlinger og -aftaler er blevet mere målrettet de regionale vækstvilkår og erhvervsmæssige styrkepo-sitioner. Forløbet og specielt selve drøftelsen med ministrene har givet Vækstforum mulighed for at sætte fokus på og skabe opbakning om Hovedstadens udfordringer og mærkesager. På den anden side bærer aftalerne samtidig præg af, at de hidtil er indgå-et indenfor eksisterende økonomiske rammer, hvilket kan gøre det vanskeligt at få rege-ringen forpligtet på meget konkrete indsatser. Der er dog på nogle områder udviklet gode partnerskaber mellem staten og Vækstforum, hvor begge parter bidrager med finansiering, fx partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation. Regeringens vækstteams

Regeringen har nedsat syv vækstteams på erhvervsområder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer:

Vand, bio og miljø Kreative erhverv – design Det Blå Danmark Sundheds- og velfærdsløsninger Energi og klima Turisme og oplevelsesøkonomi IKT og digital vækst.

De fleste vækstteams er ledet af en repræsentant fra erhvervslivet og bredt sammensat med repræsentanter fra erhverv, uddannelse og offentlige parter. Vækstteamsene har haft forholdsvis frie rammer til at udarbejde anbefalinger til regeringen, der efterfølgende står for at drøfte og omsætte anbefalingerne til konkrete vækstplaner.

8 af 96

Side 3

Grundet forskellig kadence i afleveringen af vækstteams anbefalinger til regeringen, er det dog langt fra alle anbefalinger, som er udmøntet i vækstplaner endnu. Foreløbig er der offentliggjort en vækstplan for ”Det Blå Danmark”, mens regeringen for øvrige områ-der enten er i gang med at udarbejde vækstplaner eller at drøfte teamets anbefalinger. Derfor kendes indholdet i regeringens udspil til vækstpartnerskaber 2013 ikke, og det er vanskeligt at sige i hvor høj grad, det tager udgangspunkt i hovedstadsregionens ønsker og behov. Fokuseret vækstdagsorden

Det vurderes som positivt, at kommunerne i hovedstadsregionen ønsker at gå sammen om en fælles strategisk retning og en fokuseret vækstdagsorden. Men det er en overdri-velse, at erhvervspolitikken i regionen ikke er baseret på en fælles strategiforståelse. Den regionale erhvervsudviklingsstrategi er den overordnede strategi for regionen, og vækstforum bevilger støtte til organisationer og erhvervsudviklingsprojekter med bag-grund heri. Vækstforumsekretariatets bemærkninger til notatet er uddybet og opsumme-ret i bilag 4.6. Det er vigtigt, at arbejdet med en Fokuseret Vækstdagsorden ikke skaber forvirring i forhold til andre igangværende processer (regionale vækstpartnerskaber, Hovedstads-strategi og erhvervsudviklingsstrategi). Derfor bør resultaterne af processen og dermed den videre udmøntning spilles ind i de regionale og kommunale udviklingsstrategier bl.a. de kommende erhvervsudviklingsstrategier, som vil blive udarbejdet af Vækstfora i løbet af 2014.

Indspil til regionale vækstpartnerskaber 2013 Vækstpartnerskaber 2013 skal ses i sammenhæng med en række af de meget langsig-tede strategiske satsninger og initiativer, der er sat i gang i Vækstpartnerskaber 2012 med Vækstforums mærkesager som omdrejningspunkt og med kommuner, erhvervsliv og videninstitutioner som aktive samarbejdspartnere:

Erhvervsmæssigt potentiale inden for sundheds- og velfærdsområdet Grøn omstilling, herunder regionens og kommunernes klimastrategi Turisme

Hovedstadsstrategi Vækststrategi for Femern Bælt Innovation og forskning som udviklingsdynamo Sammenhængende erhvervsfremmeindsats Alle talenter i spil

I Vækstforums indspil skal der lægges vægt på, at vækstpartnerskaberne skal sætte yderligere turbo på allerede igangsatte tiltag, hvis fulde potentiale og resultater først kan realiseres over en årrække. Dette passer også godt med, at de nedsatte vækstteams repræsenterer områder, hvor hovedstadsregionen har særlige erhvervsmæssige styrker og udfordringer.

9 af 96

Side 4

Indspil fra KKR Hovedstaden

I KKR Hovedstadens indspil til samarbejdsområder for kommende vækstpartnerskabs-aftaler (bilag 4.4) lægges der vægt på, at aftalen for 2013 skal være fokuseret og målret-tet de områder, hvor hovedstadsregionen kan have gavn af et tæt samspil med staten for at skabe yderligere grundlag for vækst. Der peges i de generelle input eksempelvis på, at det er vigtigt, at

staten med den kommende hovedstadsstrategi understøtter den igangværende proces i regionen og forbedrer de regionale rammevilkår

staten sætter skub på triple helix samarbejdet udnytte det store potentiale, der ligger i at opnå større synergi mellem den nati-

onale og regionale markedsføring af danske kerneområder KKR Hovedstaden foreslår, at der sættes fokus på fire indsatsområder: 1. Cleantech, 2. Velfærdsteknologi, 3. Vand og 4. Talent og viden. Derudover er nævnt en række idéer til konkrete initiativer og strategiske partnerskaber inden for regionens erhvervsmæssige styrker. Samlet flugter indspillet fra KKR Hovedstaden på mange punkter godt med Erhvervsud-viklingsstrategien og de mærkesager og initiativer, der allerede udmøntes som led i Vækstpartnerskaber 2012. På nogle områder vil der dog være ønsker og konkrete for-slag, som erfaringsmæssigt kan være svære at få med i en aftale. INNO+ initiativer

Parallelt med processen for Vækstpartnerskaber 2013 har Uddannelsesministeriet som led i regeringens innovationsstrategi og med en meget kort tidshorisont inviteret en bred kreds af aktører til at spille ind med strategiske initiativer – det såkaldte INNO+ initiativ. Flere af disse innovationsprojekter kan også være relevante i vækstpartnerskabsregi. Vækstforumsekretariatet vil arbejde for, at disse processer koordineres bedst muligt. Vurdering og konkrete forslag til temaer

Sekretariatet vurderer, at fælles initiativer under de syv vækstteams i høj grad vil bidra-ge til at opfylde Vækstforum Hovedstadens målsætninger inden for erhvervsudviklings-strategiens seks indsatsområder, Region Hovedstadens målsætninger i den regionale udviklingsplan, samt i regionens og kommunernes fælles klimastrategi. Det foreslås, at der i Vækstforums indspil lægges vægt på, at de regionale erhvervs-fremmeaktører (kommuner, region, erhvervsliv, videninstitutioner mv.) skal spille en aktiv rolle i udmøntningen af anbefalingerne fra vækstteams. Endvidere foreslås det, at indspil fra KKR Hovedstaden samt øvrige organisationers indspil indgår i de politiske drøftelser om Vækstpartnerskaber 2013. Arbejdet med en Fokuseret Vækstdagsorden skal ligeledes indtænkes i vækstpartnerskaberne. Erhvervs- og Vækstministeriets foreløbige tidsplan giver ikke mulighed for, at Vækstfo-rum kan drøfte regeringens udspil på et møde. Det foreslås derfor, at Vækstforums for-mandskab i lighed med tidligere bemyndiges til at repræsentere Vækstforum i forhand-

10 af 96

Side 5

lingerne med regeringen, og at Vækstforum bakker op om, at udgangspunktet for for-handlingerne er, at:

Målsætningerne i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, regionens og kom-munernes klimastrategi samt den regionale udviklingsplan udgør det overord-nede pejlemærke i forhandlingerne.

Samarbejde om konkrete initiativer og strategiske partnerskaber skal ske inden for regionens styrker og med størst mulig statslig medfinansiering.

Der i udviklingen af initiativerne skal tages højde for hovedstadsregionens sær-lige udfordringer og betydning for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Samarbejde om fælles initiativer på uddannelsesområdet bør prioriteres højt i alle vækstplaner og indgå som særskilt fokusområde.

De tværgående perspektiver og muligheder i fx IKT, miljø, energi og klima bør indgå i udviklingen af initiativer og strategiske partnerskaber inden for de for-skellige erhvervsområder.

Derudover forslås det, at der arbejdes for at udfolde og sætte yderligere turbo på det forpligtende samarbejde med staten om følgende mærkesager i 2013-aftalen: Regeringens hovedstadsstrategi – Hovedstadsregionen som international dyna-

mo for vækst, hvor det er vigtigt at sikre, at staten har fokus på at forbedre ramme-vilkår i hovedstadsregionen til gavn for væksten i hele landet.

Forskning som udviklingsdynamo, hvor regionens initiativ om udvikling af regio-nal masterplan kan danne grundlag for en drøftelse af mulige fælles initiativer og strategiske partnerskaber med staten.

Styrket triple helix samarbejde med fokus på cleantech, sundheds- og velfærds-teknologi og grøn omstilling, der skal øge eksportmuligheder, vækst og beskæftigel-se.

Uddannelse – alle talenter i spil, hvor nye muligheder for fælles initiativer og kon-krete strategiske partnerskaber med staten skal drøftes.

International metropolregion – dagsorden, hvor de mange nationale og regionale initiativer skal indtænkes i en fælles global branding af hovedstadsregionens mange stærke satsninger og fyrtårne inden for klima, miljø, sundheds- og velfærdsteknolo-gi, forskning etc. Europæisk Miljøhovedstad 2014, Copenhagen Science Region og Medicon Valley er i den forbindelse vigtige at indtænke i fælles brandingmuligheder.

11 af 96

12 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 3866 5000 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk 13.02.2013

Status for Vækstpartnerskabsaftalen for 2012

Regeringen og Vækstforum Hovedstaden indgik en partnerskabsaftale den18. april 2012. Aftalen fastlægger, hvordan regeringen og Vækstforum Hovedstaden går sammen om et styrket samarbejde om vækst og erhvervsudvikling i hovedstadsregionen. Aftalen for 2012 indeholder i alt 17 indsatsområder med en række af regionens mærkesager som omdrejningspunkt. Nedenstående søger at give et overblik over implementeringen af aftalen.

Vækstforum har, som led i udmøntning af aftalen, bidraget med information om regionale initiativer, resultater og udfordringer samt data, fx til brug for evaluering af kommunalreformen og arbejdet i regeringens vækstteams. Flere af tiltagene og aktiviteterne i den seneste aftale strækker sig over en årrække og er derfor endnu ikke afsluttede, men resultaterne vil vise sig løbende. De fleste initiativer udvikles i samarbejde med uddannelses- og videninstitutioner, kommuner, samt regionale og statslige aktører. Et eksempel på et af de mere markante partnerskaber mellem staten og Vækstforum er Partnerskab for Sundheds- og Sygehusinnovation. Derudover har Vækstforum og dets sekretariat, i udmøntningen af aftalen, deltaget i dialog og samarbejde om

- regeringens innovationsstrategi fra december 2012 - regeringens nye klynge- og netværksstrategi, der forventes offentliggjort i

februar 2013 - udvikling af principper og retningslinjer for sammenhængende og velfungerende

innovationsordninger.

På uddannelsesområdet er dialog og samarbejde styrket især inden for regionens strategiske satsninger, fx bidrager regionen med viden og erfaringer på praktikpladsområdet i erhvervsuddannelsesudvalgets arbejde. I forlængelse af regionens elbilsatsning og kommunernes fælles klimastrategi er parterne i tæt dialog med Energistyrelsen og Trafikstyrelsen om muligheder for at danne partnerskaber for at udbrede elbiler og videreudvikle ladenetværket for elbiler.

Bilag 4.3.

13 af 96

Side 2

Imidlertid er Hovedstadsstrategien forsinket, og regeringens indsats for Femern Bælt er ikke omsat til en vækststrategi, men koordineres fremover af By, Bolig og Landdistriktsministeriet. Endelig er der en række aftalepunkter, der ikke er iværksat – eller som er blevet sat i bero, bl.a. på grund af et ønske om at afvente vækstteamenes afrapporteringer.

14 af 96

STATUSOVERSIGT – Vækstforum Hovedstadens vækstpartnerskabsaftale med Regeringen 2012

INDHOLD

STATUS

1. Evaluering af kommunalreformen

Regeringens evaluering af arbejdsdelingen mellem kommuner, regioner og stat, de regionale vækstforas opgaveforvaltning, administrationsudgifter og anvendelsen af EU- og regionale midler. Vækstforum skal bidrage med data og information.

I gang

Regeringen er ved at afslutte evalueringsarbejdet.

2. Styrket samarbejde på udvalgte erhvervsområder

Regeringen nedsætter 4 vækstteams, der skal udarbejde anbefalinger til regeringen, om hvordan væksten i udvalgte erhvervsområder kan styrkes. Regeringen vil herefter udarbejde handlingsplaner og drøfte udmøntning med Vækstforum. Vækstforum skal bidrage med kortlægning af erhvervsmæssige styrker, beskrive hidtidige indsats og give input om vækstbarrierer for erhvervsområderne

Dels gennemført, dels i gang

7 vækstteams er nedsat, 2 har afrapporteret. 1 vækstplan er offentliggjort. Regeringen påbegynder arbejdet med vækstplaner. Vækstforum har løbende bidraget.

3. Erhvervsmæssigt potentiale inden for sundheds- og velfærdsområdet

Fornyelsesfonden(Regeringen) og Vækstforum indgår et partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation mhp at udvikle fremtidens sygehusløsninger. Regeringen skal etablere et markedsføringskonsortium i foråret 2012. Over de næste 10 år vil regionen investere 14 mia. kr. i modernisering af hospitalerne – og satser på offentlig-private innovationssamarbejder, og er et særligt indsatsområde i Vækstforums erhvervsstrategi. Vækstforum skal bidrage med relevant viden og erfaring.

Dels gennemført, dels i gang

Konsortiet er etableret i Odense. Vækstforum har bevilget 10 mio. til Sundheds- og sygehuspartnerskaberne, og de første projekter er godkendt bl.a. til hospitaler i Region Hovedstaden. Offentlig-private projekter er i gang ifm. flere af regionens store hospitalsbyggerier.

4. Grøn omstilling

Erhvervs- og Vækstministeriet vil i dialog med de 6 vækstfora om den fremtidige indsats fsva fastholdelse og udvikling af DKs position på vindmølleområdet.

Afventer

Regionens ønske om samarbejde om ”Klimastrategi for Hovedstadsregionen” (Klimatilpasning, Klimavenlig transport, energisystem,

energirigtige bygninger, forbrug og indkøb). Dels i gang, dels afventer

Regionen er i dialog med Energistyrelsen om at udbrede elbiler i hovedstadsregionen samt en regional ansøgning til puljen vedr. strategisk energiplanlægning.

Parterne er klar til at drøfte mulighederne for fremme af virksomheder inden for energiområdet, via erhvervsfremmeindsatsen, evt. via det rådgivende forum for væksthusene.

Afventer

15 af 96

El-Biler: Samarbejde om etablering af ladestanderinfrastruktur med Energistyrelsen. Regionen (og kommunerne) vil invitere offentlige og private samt viden- og uddannelsesinstitutioner til offentlige-private innovationspartnerskaber.

Afventer

5. Design og arkitektur

Regeringen vil etablere et design- og arkitekturkonsortium med private og regionale parter, foråret 2012. Vækstforum vil blive kontaktet mhp samarbejde og forankring.

Delvist gennemført

Konsortiet er etableret i Kolding. Vækstforum er ikke blevet kontaktet.

Vækstforum og Dansk Design Center (DDC) vil drøfte erfaringer med designpartnerskaber mellem DDC og SMVer Ikke gennemført

Kulturministeriet deltager gerne i udbredelsen af brugen af design (erhvervspolitisk fokus) Tilbud ej udnyttet

6. Turisme

Vækstforum inddrages i arbejdet med en national turismestrategi og udviklingen af bæredygtig grøn turisme og kulturturisme Gennemført

7. Fødevarer

”Madkulturens” (konsortium) dialog med Vækstforum om de regionale fødevareaktørers forretningsmuligheder I gang

Begrænset dialog herom Vækstforum bidrager med etableringen af FOOD KIC via erhvervsstrategien I gang 8. Hovedstadsstrategien

Regeringen og Vækstforums samarbejde om en Hovedstadsstrategi samt dialog om særlige udfordringer og muligheder – med fokus på regionen som landets løftestang

Forsinket

Vækstforum afventer fortsat et regeringsgodkendt kommissorium

9. Vækststrategi for Femern Bælt

Regeringen, Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland vil arbejde for udnyttelse af vækst- og erhvervsmuligheder ifm Femern Bælt. - Regeringen vil arbejde for grænseskridende/sammenhængende arbejdsmarked og deltage i drøftelser om grænsehindringer. - Parterne vil bidrage til arbejdet med en Femern Bælt Vækststrategi – ved at de to regioner afrapportere om løbende resultater

Ikke gennemført.

Regeringens indsats omsættes ikke til en strategi, men koordineres fremover af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

10. Samarbejde om at styrke innovationskapaciteten og forskning som udviklingsdynamo

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Rådet for Teknologi og Innovation og de 5 Vækstfora vil have udarbejdet en strategi for bedre rammer for innovation, videndeling og vækst i 2012

Næsten afsluttet Sker med tæt inddragelse af Vækstforum.

Regeringen vil fremlægge en innovationsstrategi, også med baggrund i dialog med Vækstforum Gennemført

Sket med tæt inddragelse af Vækstforum. ESS og MAX IV: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser bakker op om Vækstforums arbejde med at sikre en regional platform for optimal samspil mellem forskningsinfrastrukturen og regionen, herunder dets erhvervsfremmesystem

I gang

Klar opbakning fra Forsknings- og innovationsstyrelsen, som er blevet partner i Vækstforums ESS-projekt.

16 af 96

11. En sammenhængende erhvervsfremmeindsats i Hovedstadsregionen

Regeringens og Vækstforums dialog og fælles projekter om bedre sammenhæng mellem konkrete rådgivnings- og vejledningstilbud til erhvervslivet. Vækstforum vil især se på internationalisering, eksport, produktudvikling, design og forretningsudvikling i RUP 2012

I gang

Det forventes at indgå som en central del af hovedstadsstrategien.

12. Adgang til risikovillig kapital

Fortsat fokus på styrket adgang til og viden om risikovillig kapital I gang

13. Investeringsfremme

Regeringen nedsætter arbejdsgruppe med bl.a. Danske Regioner, Copenhagen Capacity, KL mhp. styrket og effektiv koordination af indsatsen for tiltrækning og fastholdelse af udenlandske virksomheder. Vækstforum inviteres til at give indspil om udfordringer og løsningsforslag.

Gennemført

Der er lavet en samarbejdsaftale mellem Invest in DK og Copenhagen Capacity

14. Samarbejde om at udnytte nye muligheder i digitalisering

Erhvervsstyrelsen leverer et oplæg vedr. muligheder og barriere for forbedret dækning af højhastighedsforbindelser og mobildækning medio 2012. Vækstforum orienteres af Erhvervs- og vækstministeriets en række politiske initiativer.

I gang/Delvist gennemført

15. Alle talenter i spil - Samarbejde om bedre sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne og flere unge og voksne med bedre adgang til uddannelse Regionen offentliggør regional uddannelsesstrategi sommeren 2012 Gennemført

Regionen vil invitere Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser for at drøfte samarbejdsmuligheder

Gennemført

Regeringen støtter op om regionens praktikpladsopsøgende arbejde og muligheder for at anvende regionens bygge- og anlægsopgaver til udbud af praktikpladser

I gang

Regionen igangsætter arbejde om reduktion af restgruppen uden uddannelse med kommuner og uddannelsesinstitutionerne. I gang

Regeringen vil støtte regionens arbejde med at undersøge og udvikle redskaber for opkvalificering af ufaglærte via Grundlæggende Voksenuddannelse og bedre realkompetencevurdering inden for de nuværende rammer

Afventer

Regeringen og Vækstforum vil støtte, at gymnasier indgår i netværk med aftagerinstitutioner og virksomheder Afventer

Ministeriet for Børn og Undervisning vil arbejde for lokalt samarbejde om ny institutionsstruktur, fusioner, etablering af campus eller administrative fællesskaber

I gang

Regeringen har taget initiativ til etableringen af 2 campus

Parterne vil drøfte perspektiverne i et fleksibelt og efterspørgselsorienteret videregående uddannelsessystem Afventer

Regeringen støtter, at Vækstforum sikre samarbejder på tværs jf. vejledning og udvikling af nye vejledningsformer Ikke gennemført

Ministeriet for Børn og Undervisning vil invitere Vækstforum til et fællesmøde om vækstforums ønsker Afventer

16. Et tættere samarbejde mellem videregående uddannelser og erhvervslivet

Parterne vil fremme samarbejdet mellem erhvervsakadamier og SMVer Afventer

17 af 96

Parterne vil gennemføre dialogmøder mellem de regionale vækstfora og ledelsen på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet

Afventer

17. Styrket samarbejde om voksen- og efteruddannelse

Vækstforum og regeringen vil fremme samspillet mellem den regionale beskæftigelses- og erhvervs- og vækstudvikling samt voksen- og efteruddannelsesområdet. Vækstforum vil: - styrke det regionale samarbejde på tværs af VEU-centrerne og uddannelsesinstitutioner om efterspørgselsperspektivet som

drivende for udviklingen af voksen- og efteruddannelsesområdet. - Støtte initiativer der bygger bro meller VEU-centrerne, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsesindsatsen, og erhvervslivet

behov.

I gang

Vækstforum og regeringen vil sikre tættere samspil mellem vækstforum og VEU-centrerne Ikke iværksat

18 af 96

1

KKR Hovedstadens indspil tilsamarbejdsområder for kommende vækstpartnerskabsaftaler

Hovedstadsregionen er Danmark vækstmotor. Regionen tiltrækker en stor andel af

udenlandske investeringer, international arbejdskraft og turister. Regionen har et

særligt grundlag for virksomhedsrettet forskning og grundforskning, med mange

af Danmarks førende universiteter, forskerparker og øvrige uddannelsesinstitutio-

ner.

Hovedstadsregionens rolle som Danmarks vækstmotor understøtter den økonomi-

ske udvikling i hele landet. Set i det lys er det væsentligt, at de økonomiske ram-

mevilkår for hovedstadsregionen rummer mulighederne for og skaber incitament

til udvikling og vækst i hovedstadsregionen til gavn for hele landet.

Der lægges fra regeringens side op til en drøftelse af, hvilke samarbejdsområder

kommunerne særligt vil fremhæve som centrale for at fastholde og styrke vækst og

udvikling. Der er i oplægget taget udgangspunkt i nogle af de styrkepositioner

hovedstadsregionen har (klynger, demografi mv.) og større fælles kommunale pro-

jekter, som kan være med til at understøtte vækst og innovationsdagsordnen (fx

klimastrategien).

Kommunerne vil gerne spille en aktiv rolle i udmøntningen af anbefalingerne fra

de nationale vækstteams. Specielt hovedstaden har mulighed for at spille en central

rolle i udmøntningen, da det er her, den kritiske masse findes, bl.a. i forhold til

cleantech, velfærdsteknologi, turisme og det kreative. Indsatsen fra vækstteams

skal tænkes sammen med arbejdet om en fokuseret vækstdagsorden og hoved-

stadsstrategien, som er en del af regeringsgrundlaget.

Det er vigtigt, at staten med den kommende hovedstadsstrategi understøtter den

igangværende proces i regionen og forbedrer rammerne for erhvervsfremme, be-

skæftigelse, vækst og konkurrenceevne til gavn for hele landet. Staten kan med

fordel sætte skub i triplehelix samarbejdet for at skabe vækst og beskæftigelse og

understøtte, at universiteterne i langt højere grad samarbejder med erhvervslivet.

Den11. februar2013

Jnr 00

Sagsid

Ref

JPL@kl.dk

Dir 436876 53

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-hovedstaden

KKR

HOVEDSTADEN

19 af 96

2

Prisen som Europæisk Miljøhovedstad i 2014 giver en god mulighed for internat i-

onal markedsføring af hele regionen, som et grønt og bæredygtigt turist- og er-

hvervsmål. Det er vigtigt, at klynger og nationale styrkepositioner fremgår klart i

markedsføringen af Danmark - både som studieland og overfor turister, virksom-

heder og talenter for at øge de internationale markedsandele. Hovedstaden har et

relativt stærkt internationalt brand, men der er et stort potentiale i at opnå større

synergi mellem den nationale og regionale markedsføring af danske kerneområder.

1) Cleantech

Det er vigtigt fortsat at styrke og udvikle hovedstadsregionens position på clean-

tech-området. Udviklingen på virksomhedssiden inden for cleantech viser sig både

som nye grønne virksomheder og som eksisterende virksomheder, der begynder at

arbejde med cleantech og dermed understøtter, at regionen forsat kan være grøn

og have høj livskvalitet.Samarbejde og partnerskaber mellem offentlige og private

aktører på cleantech-området kan bidrage til udvikling af nye innovative løsninger

og en styrket konkurrenceevne på det globale marked for regionens cleantech-

virksomheder

OECDs rapport om Grøn Vækst viser, at hovedstaden er blandt verdens førende,

når det gælder at skabe grønne job. Blandt andet fremhæves, at hovedstadens eks-

port af service og produkter inden for det grønne område steg med 55 procent

mellem 2004 og 2009 og at en tredjedel af cleantech-virksomhederne i regionen

oplevede eksportfremgang fra 2010 til 2011. Succesen med at skabe grøn vækst

skyldes en ambitiøs klimapolitik, en innovativ tilgang til at samarbejde mellem de

offentlige og private aktører, samt etableringen af det regionale Copenhagen

Cleantech Cluster, der repræsenterer virksomheder og vidensinstitutioner, som

arbejder med miljøteknologi.

Kommunerne har med egne klimaplaner og den fælles regionale klimastrategi fo-

kus på investeringer i klima, energi og klimatilpasning og på, hvordan investerin-

gerne kan skabe vækst. Klimatiltagene udgør et stærkt erhvervsmæssigt potentiale,

idet der udstikkes nogle attraktive, langsigtede rammer for cleantech virksomhe-

der, som ønsker at samarbejde og investere. Målsætningerne er samtidig med til at

tiltrække grønne jobs til regionen.

Konkret kan peges på initiativer inden for strategisk energiforsyning, udbredelse af

elbiler, energirenovering af bygninger, grøn byudvikling mv. Klimaarbejdet er præ-

get af brede samarbejdsflader og en innovativ tilgang til udfordringerne, som

blandt andet understøtter udvikling af nye løsningsmuligheder, arbejdsgange, tek-

nologi mv.

Hovedstaden er med sit veludbyggede energisystemet oplagt test- og demonstrati-

onscenter for udenlandske virksomheder, der udvikler nye smarte og grønne by-

løsninger. Dette potentiale begrænses dog af virksomhedernes begrænsede adgang

til byens data. Det er derfor vigtigt, at det i samarbejde med staten afklares, hvor-

20 af 96

3

dan bedre adgang til data sikres. Det er desuden væsentligt at undersøge, hvordan

det kan gøres lettere for forsyningsselskaber at deltage i samarbejdsprojekter med

fx virksomheder eller omkringliggende kommuner uden at komme i strid med

lovgivningen.

Klimaplanens ambitiøse målsætning har givet genlyd nationalt og internationalt , og

de nye grønne løsninger, der udvikles og testes i København, udgør et unikt po-

tentiale til at trække flere udenlandske virksomheder til Danmark og til at styrke

den danske eksport og markedsføring af Danmark. Københavns eksportkatalog er

et eksempel på, hvordan man kan markedsføre de særlige egenskaber og byløsnin-

ger, som Danmark har at byde på.

Velfærdsteknologi

Hovedstadsregionen har et særligt udviklingspotentialepå velfærdsteknologiområ-

det, der bl.a. er båret af regionens historiske styrkeposition inden for medicin,

biotek og medico/medtech. Samtidig er den kommunale struktur og samarbejdet

mellem aktørerne på sundhedsområdet attraktiv fx i forbindelse med afprøvning af

velfærdsteknologiske løsninger.

Området er relevant for alle kommuner, da de alle er brugere af velfærdsteknologi

og har brug for udvikling af nye løsninger fx på sundhedsområdet og alle kommu-

ner i Region Hovedstaden er engageret i aktiviteter inden for velfærdsteknologi på

den ene eller anden måde.

Danske producenter og eksportører af hjælpemidler, lægemidler, medico-teknisk

udstyr og andre sundhedsrelaterede velfærdsteknologier, har øget deres eksport

med 70 pct. siden 2000. Samtidigt er velfærdsløsninger et fagområde, hvor Dan-

mark har produktionsfordele i forhold til andre OECD-lande. Hovedstadsregio-

nen har et godt udgangspunkt for at koble løsningen af udfordringer for regionens

borgere med en erhvervs- og vækstdagsorden.

Eksempelvis stiller kommunernes arbejde med udvikling af det nære sundhedsvæ-

sen i stigende grad krav til udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger. Særligt

kan fremhæves et fokus på løsninger stilet mod ældre- og kronikerområdet, her-

under udvikling og implementering af tele medicinske løsninger, hjælpemidler mv.

Regionalt arbejdes der sammen med Copenhagen Capacity for at etablere en regi-

onal velfærdsteknologisk klynge. Et af formålene er at bidrage til at rekruttere

virksomheder til at finde løsninger til kommunerne og regionen samt etablering af

en platform for eksport af løsninger på et globalt marked. Det er afgørende med et

bredt kommunalt samarbejde i hovedstadsområdet for at sikre kvalificeringen af

en velfærdsklynge. Kommunerne har allerede et tæt samarbejde med Region Ho-

vedstaden og andre interessenter med initiativer inden for velfærdsløsninger, her-

under NIPS21.

21 af 96

4

Det vil være nødvendigt ved etablering af en regional velfærdsteknologisk klynge,

at staten understøtter oprettelsen af de bedst mulige rammer for en innovations-

drevet velfærdsteknologisk klynge, herunder muligheder for opsætning af ambitiø-

se OPI’er og at markedsføre hovedstadsområdet som testmarked for sundheds - og

velfærdsteknologiske løsninger.

Vand

Danmark har tradition for en restriktiv lovgivning på vandområdet og for at un-

derstøtte forskning og udvikling i udnyttelse af vandressourcer og reduktion af

vandforbrug. Det betyder, at vi i dag blandt andet kan drikke grundvandet, bade i

Københavns Havn, har lavt vandforbrug pr. indbygger og lavt vandspild i vore

vandrør.

Vandsektoren er eksportintensiv og har et stort eksportpotentiale og intensive

udviklingsaktiviteter. I hovedstadsregionen deltager vandsektorens virksomheder

desuden i en bred vifte af forsknings- og udviklingsprogrammer i samarbejde med

både offentlige og private udviklingspartnere.

Vandsektorens virksomheder har overordnet gode vækstvilkår i Danmark. Offent-

lig efterspørgsel efter nye løsninger, adgangen til kvalificeret arbejdskraft og miljø-

standarder i Danmark og udlandet er de mest betydningsfulde vækstfaktorer i sek-

toren.

Der er mange erhvervsmæssige potentialer i innovative løsninger på vandområdet.

Eksempelvis kræver langsigtet klimatilpasning store investeringer i tekniske

og/eller grønne anlæg og der er stort potentiale i at udvikle nye metoder, at få

samlet erfaringerne inden for offentlig-privat samarbejde og bygge videre på de

allerede eksisterende erfaringer som fx projektet ”Vand i Byer”, som er forankret

på DTU.

I arbejdet med klimatilpasning opleves der fra kommunernes side et øget behov

for testfaciliteter og fysiske demonstrationsanlæg, der kan understøtte innovation,

produkt og markedsudvikling på klimatilpasningsområdet. Behovet styrkes af en

stigende interesse fra ind og udland som eksempel på integrerede løsninger for

håndtering af klimarelaterede udfordringer kombineret med strategier og løsninger

på andre områder, fx. grøn vækst, socioøkonomisk udvikling og sundhedsfrem-

mende foranstaltninger.

Der bør generelt undersøges om det er muligt at ændre reguleringen af vandsel-

skaberne, så selskaberne får incitament og hjemmel til at deltage i teknologi- og

forretningsudvikling, samt state-of-the-art testing og demonstrationsprojekter

sammen med fx private aktører. Endvidere bør eventuelle omsætningsbegrænsnin-

ger ophæves.

22 af 96

5

Lyngby – Taarbæk Forsyning/Mølleåværket har i samarbejde med internationale

selskaber, udviklet Europas mest moderne og højteknologiske fuldskalamembran

renseanlæg, der nærmer sig et renseniveau som for drikkevand. Selskaber som

Generel Electric A/S, Purac A/S, Krüger A/S og en lang række nationale og in-

ternationale underleverandører er repræsenteret i projektet. Projektet har krævet

en investering på over 100 mio.kr., men understreger betydningen og behovet for

udvikling, innovation, men ikke mindst den økonomiske opbakning. Lyngby –

Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte Kommuner, som står bag Mølleåvær-

ket, har i første omgang valgt selv at gennemføre finansieringen.

Projektet og det forhold, at LTF har et vandværket i sin nærhed, har resulteret i at

DTU, DHI og Lyngby – Taarbæk Kommune, i fællesskab, har valgt at byde ind på

prækvalifikationen til det ”Nationale testcenter for Vandteknologi”, hvilket giver

et afgørende fundament for den teknologiske, nationale og internationale teknolo-

giske udvikling.

Talent og viden

Hovedstaden har særlige muligheder for at tiltrække talent og understøtte integra-

tion og samarbejde mellem vidensinstitutioner og offentlige og private organisat i-

oner. Kommunerne i regionen er meget forskellige og det giver en mangfoldighed

af boligområder, boligtyper, erhvervsområder og fritids- og kulturaktiviteter. Den-

ne mangfoldighed udgør et stærkt potentiale for vækst og tiltrækning af nye virk-

somheder og indbyggere.

Der er flere konkrete initiativer i gang på området, men fortsat udvikling og styr-

kelse af indsatsen vil være med til at skabe grundlaget for, at regionen indfrier sit

vækstpotentiale og dermed leve op til ansvaret som Danmarks vækstmotor.

Fortsat udvikling af samarbejdet om at tiltrække og fastholde internationale talen-

ter i hovedstadsregionen kræver fokus på kompetenceudvikling af internationale

talenter, vidensdeling på tværs af regionens aktører, understøttelse af små og mel-

lemstore virksomheders mulighed for at ansætte og håndtere internationale med-

arbejdere. Der arbejdes bl.a. i Copenhagen Talent Bridge med disse områder, men

der ønskes fortsat fokus på denne dagsorden.

Etablering af en integreret vidensregion med stærke internationale perspektiver og

deltagelse fra både universiteter, regionale og kommunale myndigheder, offentlige

organisationer i øvrigt, virksomheder og investeringsfremmeorganisationer er op-

lagt i hovedstadsregionen. Her er mange af de centrale aktører samlet og potentia-

let for at udvikle stærke samarbejder mellem vidensinstitutioner, erhvervsliv og

offentlige parter fx med fokus på udbud af nye uddannelser eller FogU samarbejde

er stort. Konkret arbejdes der med etablering af Copenhagen Science Region, som

har fokus herpå.

23 af 96

6

Hovedstadsregionen har fokus på øget internationalisering som en vigtig medvir-

kende faktor til højere vækst i regionen. Undersøgelser viser, at hvis højtuddanne-

de udlændinge blev i Danmark et halvt år længere ville det danske BNP vokse med

godt 6,4 mia. kr. Kommunerne har selv stort råderum i forhold til at igangsætte

initiativer, der øger internationaliseringen. Blandt andet har Københavns Kommu-

ne i samarbejde med staten, oprettet International Citizen Service i borgerservice-

centrene, der i år bliver samlet i ”International House” som vil være én indgang til

den offentlige sektor for udenlandske borgere og hvorved der etableres et attrak-

tivt internationalt miljø i byen.

Kommunerne og staten kunne med fordel styrke samarbejdet omkring modtagelse

og fastholdelse af internationale studerende og højtuddannet arbejdskraft yderlige-

re. Det er vigtigt, at opgavefordelingen mellem de statslige og kommunale myn-

digheder tilpasses, så myndighedskontakten lettes og smidiggøres. Som et led i den

igangværende reorganisering af SKAT, Statsforvaltningen, Udbetaling Danmark og

Pensionsstyrelsen kunne det blandt andet overvejes om kommunerne kunne få

adgang til at udstede registreringsbeviser til EU-borgere i forbindelse med indrej-

se. Samtidig bør de fire Internationale Citizen Servicecentre styrkes, så det ikke

kun er de 4 kommuners borgere (Aarhus, Aalborg, Odense og København), der

kan få en samlet ydelse i centrene. Der er i CPR-loven åbnet op for, at kommu-

nerne kan delegere indrejseregistreringen, hvor nyankomne internationale borgere

bopælsregistreres og modtager sundhedskort, på tværs af kommunegrænserne.

Derudover er der behov for at kommunerne samarbejder med staten omkring en

række nye initiativer i forhold til campusmiljø til internationale studerende og reg-

ler for deres mulighed for arbejde og ophold efter afsluttet uddannelse, internatio-

nal uddannelse til børn og unge af expat-forældre, karriererådgivning til medføl-

gende ægtefæller, modtagelsesservice i Kastrup Lufthavn, CPR-lovgivning, Green

Card og visumregler, skatteregler, grænsehindringer mellem Danmark og Sverige

mv.

24 af 96

KKR

HOVEDSTADEN

En fokuseret vækstdagsorden for hovedstads-regionen

Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark, den højtuddannede internationale arbejdskraft bosætter sig i regionen, og størstedelen af den virk-somhedsrettede forskning såvel som grundforskning sker i regionen. Alligevel oplever hovedstadsregionen i stigende grad udfordringer med at ska-be vækst og produktivitet i forhold til de regioner, som hovedstadsregionen normalt sammenlignes med. Væksten i hovedstadsområdet (København /Malmø) var i 2010-2012 lavere end i konkurrerende metropoler som Stock-holm, Berlin og Hamborg. Både i forhold til vækst i beskæftigelse og i vækst i BNP.

Kilde: "Global MetroMonitor 2012: Slowdown, recovery, and interdependence" (Washington; Brookings Institution, 2012)

Den8. januar 2013

Jnr 00

Sagsid

Ref

JPL@kl.dk

Dir 436876 53

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-hovedstaden

1/6

25 af 96

2

Overordnet set ligger vækstraterne, produktiviteten og udviklingen i BNP i hovedstadsregionen således under konkurrerende regioner i Europa. Dette har betydet tab af arbejdspladser og stigende arbejdsløshed bl.a. blandt unge og nyuddannede akademikere. Der er derfor behov for at ruste regionen så den står stærkere i den globale konkurrence og kan udvikle sig til en metropol med høj vækst og beskæftigelse. Det er en vanskelig opgave for hovedstadens kommuner, regioner og øvrige aktører at øge væksten og skabe arbejdspladser hver for sig. Det må ske gen-nem en fokuseret vækstdagsorden, hvor de mange aktørers indsatser koordine-res, målrettes og udvikles til gavn for hele den funktionelle region med 3,8 mio. indbyggere (Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne). En foku-seret vækstdagsorden vil bl.a. kunne bidrage til at fastholde og udbygge mulig-hederne for at tiltrække investeringer, turister og talent og optimere investe-rings- og eksportfremme til gavn for væksten i regionen. Mange aktører og indsatser på erhvervsområdet Hovedstadsregionen er i dag præget af mange aktører på erhvervsområdet, som hver især løfter opgaverne godt på deres felt. Aktørerne har mange res-sourcer til deres rådighed for arbejdet og der leveres væsentlige resultater. Hver af de større organisationer udarbejder egne strategier og fokusområder, som enkeltvis bidrager til væksten i regionen, men indsatserne er ikke baseret på en fælles forståelse for og tilgang til regionens udfordringer. OECDs Copenhagen Review (2009) viser, at det er muligt at opnå en fælles baggrundsforståelse af regionens udfordringer. Rapportens fire centrale anbe-falinger for en samlet strategisk vision for hovedstadsområdet, er, at der foku-seres på:

1. at røge udbuddet af kompetencer,

2. at fremme innovation og forskning,

3. at opgradere infrastrukturen og udbuddet af boliger samt sikre et bedre miljø og

4. at styrke de politiske styringsmekanismer i forhold til implementering

af økonomisk udvikling. Disse fire anbefalinger har i vid udstrækning dannet grundlag for både regiona-le, kommunale og andre organisationernes strategier. Men i forhold til retning og udførelse, er der ikke en samlet strategi og dermed sammenhæng mellem indsatserne:

Regionerne finansierer via udviklingsmidlerne (delvist finansieret af kommunerne) og EU's regional og socialfond en stor del af aktiviteter-ne, bl.a. basisfinansiering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Udover Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, er regionen ansvarlig for den regionale udviklingsplan. På baggrund af erhvervsudviklingsstrate-gien faciliterer Vækstforum Hovedstaden et bredt samarbejde – regio-nalt og internationalt – og understøtter udviklingsinitiativer.

26 af 96

3

Kommunerne har en række myndighedsopgaver, som tilsammen dan-

ner de lokale rammevilkår for erhvervsudvikling. Heriblandt bygge-

sagsbehandling, miljøgodkendelser, fysisk planlægning, sparring til

iværksættere og virksomheder samt beskæftigelsesindsatsen. Heller ikke

her er der nødvendigvis overensstemmelse mellem indsatsområderne.

Kommunerne driver desuden i fællesskab Væksthus Hovedstadsregionen,

som også har egne fokusområder.

Der er desuden en række organisationer, dels regionale, dels statslige,

som har ansvar for konkrete delområder. Eksempelvis løser Copenhagen

Capacity og Invest in Denmark samme typer opgaver, og er delvist i kon-

kurrence med hinanden. Øresundskomiteen har udarbejdet sin egen

ØRUS, som forsøger samle trådene fra Region Skåne og de danske re-

gioners strategier.

Der er desuden fra statslig side taget initiativ til, at der i samspil med de relevante parter udarbejdes en hovedstadsstrategi som skal kunne bidrage til at forbedre rammerne for beskæftigelse, vækst og konkur-renceevne i regionen til gavn for udviklingen i hele landet.

Foruden de ovenstående overordnede aktører, findes der en lang række andre aktører og initiativer, som også er en del af det tilgængelige erhvervsfremmesy-stem, og som understøtter iværksætteren og erhvervsudviklingen i hovedstads-området. Eksempelvis Københavns Lufthavn, som er en helt central konkurrence-parameter og er med til at gøre regionen til internationalt knudepunkt. Dertil kommer en lang række private aktører fx Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg, Lundbeck mv. som er med til at præge regionen. Der er også gode eksempler på samarbejde mellem aktørerne, der har ført til konkret handling. Letbanesamarbejdet ved Ring 3 et eksempel på, at mange forskellige aktører evner at gå sammen og udvikle og virkeliggøre projekter på tværs af organisationer. Og bl.a. Vækstforum støtter i øjeblikket projekter som øger samarbejde fx Talent Bridge og Copenhagen Cleantech Cluster mv. Der er således igangsat en række indsatser og initiativer og der er afsat midler til at øge væksten og skabe arbejdspladser i regionen. Der er også eksempler på koordinering og samarbejde på tværs af indsatserne, men der eksisterer ikke en fælles strategi, som kan sikre en fokuseret anvendelse af ressourcerne. Erfaringer fra andre lande Erfaringerne fra bl.a. Stockholm viser, at man med fordel kan samarbejde om tiltrækning af investeringer, erhvervsservice, internationalisering (bl.a. interna-tional borgerservice) og international markedsføring. Aktørerne i Stockholm Business Alliance betaler et tilskud til organisationen for varetagelse af en ræk-ke koordinerende indsatsområder. Til illustration sammenholdes nedenfor de opgaver der ligger under den sam-lende organisation Stockholm Business Alliance med opgavevaretagelsen som

27 af 96

4

den i dag ser ud i hovedstadsregionen (bemærk - ikke den funktionelle store hovedstadsregion). Tabel 1 -OpgaveriStockholm Business Alliance / hovedstadsregionen

OpgaveriStockholm Business Alliance

Ansvarlige parter i hovedstadsregi-onen (primær finansiering)

Investeringsfremme, international markedsføring under navnet Capi-tal of Scandinavia (i samarbejde med medlemskommunerne)

Copenhagen Capacity (Region Hovedstaden/Væktforum)

Invest in Denmark (Staten)

Enkeltkommuner og klynger af kommuner

SPI-projekt under CopCap (delta-gerfinansiering, Vækstforum)

Generel information til iværksætte-re (a la”hvad kræves der for at star-te en cafe”) Forbedre kommunal service til virksomheder

Enkeltkommuner

Tværkommunale samarbejder som f.eks. IværksætterKontaktpunktet

Væksthuset

Erhvervsstyrelsen, startvækst.dk

Overvåge vækstvilkår i regionen, analyser af konjunkturudvikling og konkurrencekraft ”Stockholmskon-jukturen”

Vækstforum, har udgivet en publi-kation i 2012

Turistinformation, visitstock-holm.com

Wonderful Copenhagen (Region Hovedstaden/Væktforum)

VisitDenmark (staten)

Visitnordsjælland (nordsjællandske kommuner)

Enkeltkommuners eget turistkon-tor

Udvikling af event og oplevelses-brand, Stockholm Event Network Udvikler konferencer og kongres-ser samt fokus på krydstogter

WoCo

Enkeltkommuner, klynger af kommuner

Vækstforum medfinansierer

Tilsvarende opgaver løses i WoCo.

Forbedre generelle rammevilkår for erhvervsliv (alt fra almene forudsætninger som trafik, parkering, renholdelse, til mere branchespecifikke spørgsmål om eks. uddannelse, regler og mar-kedsføring.

Enkeltkommuner

Statslige aftaler

Konkrete projekter som Global Connected (fremme prioriterede flyruter)

RUP

ØRUS

Visionen om en fælles fokuseret vækstdagsorden Det er vigtigt, at hovedstadsregionen de kommende år bliver en vækstmetropol og -motor, som i konkurrence med andre regioner i Europa, formår at skabe vækst og nye attraktive arbejdspladser.

28 af 96

5

KKR Hovedstaden opfordrer derfor til en dialog om, hvordan der kan ska-bes en organisatorisk ramme, som samler alle aktører i den funktionelle region, såvel kommunale, regionale, statslige som foreninger og private om en fælles fokuseret vækstdagsorden.En fokuseret vækstdagsorden, som kan sikre, at de ressourcer der samlet set anvendes på området i dag, anvendes fokuseret med størst mulig effekt og dermed størst gavn for regionen. En organisatorisk ramme som skal formå at samle de mange aktører om den fælles opgave at skabe vækst i regionen bl.a. ved at bruge de mange aktørers forskelligheder som en styrke i arbejdet. En organisatorisk ramme, der er fæl-les accepteret og anerkendt blandt alle aktørerne og kan sikre bredt ejerskab til de initiativer, der igangsættes og kan samle indsatserne på området under sam-me navn (brand). Set i lyset af de mange aktører der er på området i dag, er det afgørende, at der ikke etableres endnu en organisation, men at der tages afsæt i en af de mange eksisterende organisationer. Øresundskomiteen kunne være et udgangspunkt for etablering af en organisa-torisk ramme for den fokuserede vækstdagsorden. Øresundskomiteen har i dag ikke midler og sekretariat til at løfte opgaven. Det vil således kræve nytænkning af organisationen og dens opgaver, men Øresundskomiteen har til gengæld den styrke , at mange af de centrale aktører allerede er forankret i organisationen. Det vil være en forudsætning, at organisationen løbende videreudvikles og kan udvides med nye aktører og indsatsområder. Der vil også være behov for et internationalt perspektiv i arbejdet, herunder ikke mindst fokus på EU. En fælles organisation vil også kunne understøtte en styrket rolle for kommu-nerne og samarbejdet i forhold til erhvervsudviklingen. Erhvervsudviklingen er drivkraften for byudvikling, bosætning, beskæftigelse og uddannelse og er en driver for at udvikle sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtige byer. Mange af kommunernes by- og erhvervsområder hænger i høj grad sammen og er på mange måder afhængige af hinandens udvikling. Virksomhederne har ikke opmærksomhed på kommunegrænserne, og mange arbejdstagere pendler hver dag på tværs af kommunegrænserne i et stort sammenhængende arbejds-marked. Derfor er der behov for at understøtteøget samarbejde om erhvervs-udviklingen mellem kommunerne yderligere. En fælles organisatorisk ramme vil også kunne være at skabe et strategisk sam-arbejde om erhvervsservice, vækst og erhvervsudvikling i kommunerne og i regionen, og at sætte kommunernes rolle som driver for vækst igennem er-hvervsservice og erhvervsudvikling tydeligere på dagsordenen. Samarbejdet kan også omfatte en fælles indsats i forhold til EU. Det kan over-vejes, at udbygge Region Hovedstaden, DTU og KU’s eksisterende EU-kontor for at styrke hovedstadsregionens adgang til EU-midler til små og mellemstore virksomheder.

29 af 96

6

Videre proces Det foreslås, at der nedsættes en bredt sammensat arbejdsgruppe. Arbejds-gruppen skal udarbejde et oplæg til etablering af en organisation samt oplæg til vision, strategi og mål for organisationen. Oplægget skal bl.a. indeholde en oversigt over hvilke indsatsområder, der kan løftes i en samlet organisation, en beskrivelse afhvordan inddragelse af de andre aktører i den funktionelle region sikres og hvordan et internationalt perspektiv indgår.

30 af 96

Koncern Regional

Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 38 66 55 31

Fax Web www.regionh.dk

CVR/SE-nr: 30 11 36 83 Dato: 11. februar 2013

Bilag 4.6

VÆKSTFORUM-SEKRETARIATETS KOMMENTARER TIL NOTAT OM

FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN

Indledning

KKR-Hovedstaden har udarbejdet et notat til inspiration for arbejdet med en Fokuseret

Vækstdagsorden. Vækstforum-sekretariatet har en række kommentarer til notatet.

Notatet om Fokuseret Vækstdagsorden Vækstforum-sekretariatets kommen-

tarer

Mange aktører og indsatser på erhvervsområdet

Hver af de større organisationer udarbej-

der egne strategier og fokusområder, som

enkeltvis bidrager til væksten i regionen,

men indsatserne er ikke baseret på en

fælles forståelse for og tilgang til regio-

nens udfordringer.

Det er ikke rigtigt, at de store indsatser –

bl.a. i Wonderful Copenhagen og Copen-

hagen Capacity ikke er baseret på en fæl-

les strategiforståelse. Den regionale er-

hvervsudviklingsstrategi er den overord-

nede strategi for regionen, og Vækstfo-

rum/regionen har indgået resultatkontrak-

ter med Wonderful Copenhagen og Co-

penhagen Capacity med udgangspunkt

heri.

OECDs Copenhagen Review (2009) vi-

ser, at det er muligt at opnå en fælles

baggrundsforståelse af regionens udfor-

dringer.

Både den regionale erhvervsudviklings-

strategi og regionale udviklingsplan er

udarbejdet med udgangspunkt i bl.a.

OECD’s anbefalinger.

Eksempelvis løser Copenhagen Capacity

og Invest in Denmark samme typer opga-

ver, og er delvist i konkurrence med hin-

anden.

I forhold til samarbejde og koordinering

mellem Invest in Denmark og Copenha-

gen Capacity er der i efteråret 2012 - i

forlængelse af det nationale udrednings-

arbejde om investeringsfremme – indgået

en samarbejdsaftale mellem de to organi-

sationer. Så der er ikke overlap.

31 af 96

Side 2

Øresundskomiteen har udarbejdet sin

egen ØRUS, som forsøger samle trådene

fra Region Skåne og de danske regioners

strategier.

Der er ikke uoverensstemmelse mellem

ØRUS og regionale udviklingsstrategier.

Erfaringer fra andre lande

Erfaringerne fra bl.a. Stockholm viser, at

man med fordel kan samarbejde om til-

trækning af investeringer, erhvervsser-

vice, internationalisering (bl.a. internati-

onal borgerservice) og international mar-

kedsføring.

Selvom der ikke kan pilles ved Stock-

holms performance, så vurderes det, at

notatet overdriver graden af samordning i

Stockholm:

OECD’s Territorial review af Stock-

holm (2006) peger på forvirring med

mange erhvervsudviklingsstrategier

og programmer (op imod 30 aktører).

OECD’s Sweden Review (2012) pe-

ger på, at der specielt i Stockholm er

behov for bedre koordineringsmeka-

nismer mellem kommuner og am-

ter/region.

Det er ikke Stockholm Business Alli-

ance/Stockholm Business Region,

der løser alle opgaver i Stockholm

(opgaveporteføljen minder meget om

Copenhagen Capacity og Wonderful

Copenhagen. Til investeringsfrem-

meopgaven har organisationen ca. 30

medarbejdere).

Til illustration sammenholdes nedenfor

de opgaver der ligger under den samlen-

de organisation Stockholm Business Al-

liance med opgavevaretagelsen som den i

dag ser ud i hovedstadsregionen.

Regionen kan helt bestemt lade os inspi-

rere af Stockholm, men kontrasten over-

drives i den opstillede oversigt:

I Sverige er der også hhv. et nationalt

Invest in Sweden og Visitsweden.

Vækstforum/Regionsrådet har klart

bidraget med andre analyser om kon-

kurrencekraft end den fra sidste år

(f.eks. Analyse om Lufthavnens ud-

fordringer fra 2009, flere analyser

sammen med Region Sjælland og

Beskæftigelsesregionen: Udviklingen

på det ufaglærte arbejdsmarked,

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af

og efterspørgsel; Regionaløkonomi-

ske perspektiver - Arbejdsmarked og

erhverv frem til 2024)

32 af 96

Side 3

På den danske side er der flere steder

listet for mange aktører (overdriver

kompleksiteten) – f.eks. står Visit-

Denmark ikke for turistinformation –

men alene for den internationale

markesføring. Og Visitnordsjællands

indsats koordineres tæt med Wonder-

ful Copenhagen.

Initiativtagere til de store internatio-

nale events er først og fremmes Wo-

Co, SportEventDenmark, regionen,

Københavns kommune og staten – og

kun i begrænset omfang kommuner-

ne i fællesskab.

Visionen om en fælles fokuseret vækstdagsorden

KKR Hovedstaden opfordrer derfor til en

dialog om, hvordan der kan skabes en or-

ganisatorisk ramme, som samler alle ak-

tører i den funktionelle region, såvel

kommunale, regionale, statslige som for-

eninger og private om en fælles fokuseret

vækstdagsorden.

KKR mener, at svaret på vækstudfor-

dringen alene ligger i en organisatorisk

løsning – svaret er nærmere, at man fin-

der en fælles vision og prioriteringer som

derefter kan omsættes i overvejelser om

organisationer.

Det er positivt med en Fokuseret vækst-

dagsorden – men hvad menes der helt

konkret – Det er uklart om KKR f.eks.

ønsker færre indsatsområder (end eksem-

pelvis erhvervsstrategiens nuværende 6

indsatsområder)?

Det nationale/tværregionale fokus er fra-

værende. Regeringen er for tiden meget

optaget af hvordan man kan styrke sam-

menhængen og arbejdsdelingen i hele

landet, og de bruger regionerne som

drivkaft for dette. Det præger bl.a. arbej-

det med regeringens vækstteams og den

nationale klyngestrategi.

En fokuseret vækstdagsorden, som kan

sikre, at de ressourcer der samlet set an-

vendes på området i dag, anvendes foku-

seret med størst mulig effekt og dermed

størst gavn for regionen.

Kommunerne i Hovedstadsregionen bru-

ger langt færre kr. pr. indbygger til er-

hvervsudvikling end kommunerne i det

øvrige Danmark. En analyse fra 2010 vi-

ser, at kommunerne i Hovedstaden bru-

ger ca. 30 kr. pr. indbygger på erhvervs-

politik. Gennemsnittet for de øvrige 4 re-

33 af 96

Side 4

gioner ligger mellem 80 og 100 kr. Og

selv om kommunerne godt i et vist om-

fang kan arbejde med erhvervsudvikling

uden at bruge penge, så er opgørelsen in-

teressant.

Øresundskomiteen kunne være et ud-

gangspunkt for etablering af en organisa-

torisk ramme for den fokuserede vækst-

dagsorden. Øresundskomiteen har i dag

ikke midler og sekretariat til at løfte op-

gaven.

Øresundskomiteen vurderes ikke at være

den rette organisation til at løfte den sam-

lede opgave, idet komiteen er fokuseret

på øresundsintegrationen.

Videre proces

Det foreslås, at der nedsættes en bredt

sammensat arbejdsgruppe. Arbejdsgrup-

pen skal udarbejde et oplæg til etablering

af en organisation samt oplæg til vision,

strategi og mål for organisationen.

Vækstforum er en central og nødvendig

aktør, idet de har ansvaret for erhvervs-

udviklingsstrategien. Mange af de tiltag

og beslutninger der kan komme ud af ar-

bejdet vil kræve medfinansiering fra er-

hvervsfremmemidler og strukturfonde,

som kræver indstilling fra Vækstforum.

Vækstforum er det eneste forum, der

dækker det brede partnerskab (inkl. er-

hvervsliv, arbejdstagerorganisationer og

forsknings- og uddannelsesorganisatio-

ner).

Oplægget skal bl.a. indeholde en oversigt

over hvilke indsatsområder, der kan løf-

tes i en samlet organisation, en beskrivel-

se afhvordan inddragelse af de andre ak-

tører i den funktionelle region sikres og

hvordan et internationalt perspektiv ind-

går.

Resultaterne af processen og dermed den

videre udmøntning bør spilles ind i de

regionale og kommunale udviklingsstra-

tegier bl.a. de kommende erhvervsudvik-

lingsstrategier, som vil blive udarbejdet

af Vækstfora i løbet af 2014 og RUP 3.0

(regionale udviklingsplan), som udarbej-

des af regionsrådene sammen med KKR

inden midten af næste valgperiode. De to

regionale strategier er de i lovgivningen

fastsatte strategier/planer for den regiona-

le udvikling

34 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 08.02.2013

Bilag 5.1.

1-årig forlængelse af tilskud og resultatkontrakt for Wonderful Copenhagen og

Copenhagen Capacity

Det indstilles, at:

Vækstforum Hovedstaden indstiller til regionsrådet, at basistilskud forlænges med 1 år, således at tilskud i 2014 vil udgøre hhv. 41,05 mio. kr. til Wonderful Copenhagen og 26,3 mio. kr. til Copenhagen Capacity (2013-priser),

de nuværende, 3-årige resultatkontrakter forlænges med 1 år med udgangs-punkt i de nuværende resultatmål, og

at der i efteråret 2013 igangsættes en samlet ekstern evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

1. Indledning

Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity er store operatører i den regionale erhvervsudvikling i hovedstadsregionen. Wonderful Copenhagens basismidler fra Regi-on Hovedstadens regionale erhvervsfremmemidler udgør årligt ca. 41 mio. kr.; basisbe-villingen til Copenhagen Capacity udgør årligt ca. 26 mio. kr. Dertil kommer specifikke projektmidler. Anvendelsen af basismidler aftales mellem parterne i separate 3-årige resultatkontrak-ter. De nugældende udløber ultimo 2013. Det har været sekretariatets plan, at nye, tre-årige kontrakter skulle forhandles i foråret 2013 til godkendelse på vækstforums maj-møde og regionsrådsmødet til august. Det vil sige en fremrykket proces i forhold til den sædvanlige kadence på grund af region-rådsvalget i november 2013. 2. Begrundelse for forlængelse af kontrakter med 1 år

Sekretariatet vurderer dog, at forhandlingerne af nye, 3-årige kontrakter bør gennemfø-res med en anden timing. I løbet af 2013 vil der køre flere parallelle forløb, der hver især kan få strategisk betydning for indsatsen for erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen. En udsættelse af kontraktforhandlingerne vil give mulighed for at tænke Wonderful Co-

35 af 96

Side 2

penhagen og Copenhagen Capacitys organisering, strategiske fokus og daglige arbejde aktivt ind i en efterfølgende, samlet indsats. Der er tale om følgende aktuelle, strategiske spor og processer er: Regeringens hovedstadsstrategi. Arbejdet med regeringens hovedstadsstrategi for-

ventes igangsat snarligt. Et af fokusområderne ventes at blive tættere samspil og koordinering mellem aktørerne i regionen, bl.a. om tiltrækning af udenlandske inve-steringer.

En Fokuseret Vækstdagsorden i hovedstadsregionen. Efter et møde på Kommune-kontaktråd Hovedstadens (KKR) initiativ, er der enighed mellem kommunerne og regionen om at igangsætte et arbejde om en vision og en strategi med udgangs-punkt i udspillet En Fokuseret Vækstdagsorden. I udspillet er spørgsmålet om orga-niseringen af det regionale erhvervsfremmearbejde centralt.

Regionale vækstpartnerskaber. Regeringen har inviteret til regionale vækstpartner-skabsforhandlinger i foråret 2013. Forhandlingerne vil tage udgangspunkt i det ar-bejde og de anbefalinger, der aktuelt afrapporteres fra regeringens vækstteams til brug for regeringens arbejde med en ny erhvervspolitik.

Regeringens evaluering af kommunalreformen. Evalueringen afsluttes i foråret 2013. Konklusionerne kan bl.a. komme til at påvirke Vækstforaenes opgaver.

Nyt EU-strukturfondsprogram. Det nye EU-strukturfondsprogram for Danmark (peri-oden 2014-2020) forventes godkendt af kommissionen i starten 2014.

3. Udgangspunkt for forhandling af 1-årig forlængelse af kontrakter

Afsættet for 1-årige kontrakter med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity for 2014 vil være en forlængelse af de vilkår og aftaler om økonomi og faglige leveran-cer, som er aftalt i de nugældende kontrakter, med mulighed for mindre justeringer i fx ambitionsniveau og fagligt fokus ud fra de seneste års fælles erfaringsopsamling. Den økonomiske ramme vil være uændret i forhold til 2013-bevillingen. Det vil for Won-derful Copenhagens vedkommende sige 41,05 mio. kr. og for Copenhagen Capacitys vedkommende 26,3 mio. kr. (2013-priser). Wonderful Copenhagen

En forlængelse af kontrakten med Wonderful Copenhagen vil således fortsat prioritere aktiviteter, der tiltrækker turister, events, kongresser og krydstogter til regionen, og en betydelig gearing af de regionale midler (den var i 2011 på 300 pct.). Fokus vil bl.a. være: Wonderful Copenhagens aktiviteter skal fremme erhvervsstrategiens mål om, at den

årlige vækst i de udenlandske overnatninger i hhv. ferie- og erhvervsturismen i Ho-vedstadsregionen skal være på 4 % i 2013.

Internationale kongresser og sportsbegivenheder. Wonderful Copenhagen bød i 2011 på værtskabet for 103 internationale kongresser (det aftalte mål var 60), og vandt 50 (mål: 35).

36 af 96

Side 3

Krydstogtanløb og -passagerer. Med 368 anløb og 819.000 passagerer opfyldte Wonderful Copenhagen de aftalte mål i 2011.

Copenhagen Capacity

En forlængelse af kontrakten med Copenhagen Capacity vil fortsat prioritere aktiviteter, der tiltrækker udenlandske virksomheder, investeringer og medarbejdere til regionen. Fokus vil bl.a. være Tiltrækning af investeringer og job – for 2010-2012 var målet 105 nye investeringer

fordelt på de 4 satsningsområder (regionale hovedkvarterer, informations- og kom-munikationsteknologi, life science og clean tech) – og i alt 1830 nye jobs.

Top-placering på International Promotion Agency’s (IPA) verdensrangliste. Gearing af tilskud fra Region Hovedstaden. Aktuelt er målet en gearing på mindst

75 pct. 4. Eksterne evalueringer af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity

Derudover foreslås der i efteråret 2013 igangsat en større samlet ekstern evaluering af de to organisationer. Det vil være et velegnet tidspunkt både i forhold til at indhente an-befalinger, der kan kvalificere forhandlinger af 3-årige resultatkontrakter 2015-17, og som bidrag til at kvalificere de mange igangværende strategiske processer. Fagligt fokus for evalueringerne vil være: De to organisationers effektivitet/produktivitet og succes i forhold til at opfylde missi-

on og fastholdelse af fokus i indsatsen for de aftalte kontraktmål. Deres strategiske og organisatoriske rolle og indsats i forhold til eksterne aktører i

hovedstadsregionen – også geografisk spredt i regionen - og i forhold til andre nøg-leaktører på nationalt og internationalt niveau.

En bredere, fremtidsrettet perspektivering af organisationernes rolle i et større regi-onalt, nationalt og internationalt perspektiv.

37 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 14.02.2013

Bilag 6.0.

OVERSIGT OVER PROJEKTER OG INDSTILLINGER PÅ

VÆKSTFORUMS MØDE DEN 26. FEBRUAR 2013

Nedenstående oversigt giver et overblik over ansøgte initiativer og indstillinger. 1. Oversigt over indstillede projekter d.d. Finansiering

Mio. kr.

Bruttobud-

get/

Indstilling

Region

Hovedstaden

- erhvervsmid-

ler

EU medfinansie-

ring

Andre parter: Stat,

regioner kommu-

ner, private m.fl.

6.1 Digitale Kompetencer i byggeriet

Udbredelse og anvendelse af en fælles digital standard i byggeerhvervene

16,0 mio. kr.

Tilsagn 8,0 mio. kr.

Socialfond Prio. 1 8,0 mio. kr.

6.2 Forprojekt til Region Hovedsta-

dens Iværksætterprogram

Styrke iværksætterindsatsen i 13 kom-muner og samarbejdet med Væksthus Hovedstadsregionen.

6,4 mio. kr. Tilsagn 1,6 mio. kr.

3,2 mio. kr. Socialfond Prio. 2

1,6 mio. kr.

6.3 Innotech. Interaktiv Mediecenter

Aps.

Iværksætterprojekt med 30 deltagere. Metodeudvikling ift. ledige med tekniske uddannelser.

2,9 mio. kr. Afslag

1,4 mio. kr. Socialfond Prio. 2 1,5 mio. kr.

6.4 Iværksætter med innovation og

vækst i kombination

Iværksætterprojekt for 120 ledige med længerevarende uddannelser.

9,2 mio. kr. Afslag

4,6 mio. kr. Socialfond Prio. 2 4,6 mio. kr.

6.5. Viden som Vækstmotor,

Scion DTU A/S

Formålet er at udvikle model for samar-bejde mellem virksomheder og DTU med fokus på teknologi/produktudvikling og kommercialisering.

13,0 mio. kr. Kan støttes Sættes på venteliste

(6,5 mio. kr.) Socialfond Prio. 1

På venteliste (6,5 mio. kr.)

38 af 96

Side 2

6.6. MORE (Mass - Öresund Life Sci-

ence Excellence)

Sikring af business-business samarbej-der mellem opstarts-life science virk-somheder i Øresunds regionen og del-staten Massachusettes

48 mio. kr. Tilsagn 5,4 mio. kr. 42,6 mio. kr.

6.7. DOLL – Danish Outdoor Lighting

Lab.

Testfacilitet for energieffektiv belysning og bæredygtige energikilder (LED)

41 mio. kr.

Tilsagn 3,5 mio. kr. 37,5 mio.kr 6.8. Welcome Copenhagen

Forprojekt – ifm et projekt rettet mod cer-tificering af 10.000 personer inden for service og turisme

4,5 mio. kr.

Tilsagn 2,1 mio. kr. 2,4 mio. kr. 6.9 MAD Symposium 2013

International restaurant-, kokke- og ga-stronomi event og symposium i Køben-havn

3,6 mio. kr.

Tilsagn 0,5 mio. kr. 3,1 mio.kr.

2. Restmidler i Regionalfonden og på Socialfondens to prioriteter;

Efter sidste vækstforum møde – og med tilbageløb af uforbrugte midler - resterer der i forhold til Regionalfonden og de 2 prioriteter under Socialfonden følgende; Regionalfonden 1,7 mio. kr. Socialfonden prioritet 1: 8,1 mio. kr. Socialfonden prioritet 2: 7,2 mio. kr.

39 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 14.02.2013 Journal nr.:

Bilag 6.1.1.

Digitale Kompetencer i Byggeriet

Sekretariatet indstiller, at

Vækstforum indstiller ansøgningen til støtte. Dog således, at det samlede budget nedskrives med 0,3 mio. kr. og det ansøgte tilskud med 0,15 mio. kr.

Ansøgning

Projekt: ”Digitale Kompetencer i Byggeriet” Ansøger: Bips Samlet ansøgt projektbudget: 16.353.086 kr., Nedsættes til 16,0 mio. kr. Ansøgt medfinansiering: 8.176.543 kr. fra Socialfonden, prio 1. Nedsættes til 8,0 mio. kr. Projektperiode: 01.01.2013 - 31.12.2014. Baggrund, formål og indsatsområde i erhvervsudviklingsstrategien

Den danske byggebranche har behov for at styrke sin effektivitet, innovation og konkurrenceevne, hvis arbejdspladserne skal bevares på længere sigt. Dette projekt vil opkvalificere virksomheder i Region Hovedstaden til at arbejde ud fra en ny, digital infrastruktur, som er under udvikling af bips (byggeri – informationsteknologi – produktivitet – samarbejde), og som kan effektivisere byggeprocessen væsentligt, forudsat virksomheder og medarbejdere lærer at anvende den korrekt.

Bips er en forening for byggebranchens virksomheder. Bips er ansøger og sekretariat for projektet, som gennemføres i et bredt partnerskab med bl.a. DTU, Ingeniørhøjskolen i Danmark, Københavns Erhvervsakademi, Kunstakademiets arkitektskole, Dansk Byggeri, Danske arkitektvirksomheder, Tekniq, Bygherreforeningen i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører. I alt har 44 institutioner, organisationer samt virksomheder underskrevet partnerskabserklæringer eller erklæring om deltagelse i netværket. Vækstforum har tidligere bevilget midler til et projekt ”Ny viden til byggefagene” (samlet

budget på 16 mio. kr.), om anvendelse af fælles digital standard i byggeriet. Det forrige projekt var et regionalfondsprojekt med det formål at afprøve det daværende Dansk Bygge Klassifikation (DBK) i konkrete byggeprojekter, for dermed at afdække styrker og svagheder ved grundpillen i den digitale infrastruktur. Her var fokus på systemudvikling

40 af 96

Side 2

og afprøvning. Foreliggende socialfondsansøgning har til formål at opkvalificere branchens medarbejdere i den endelig udviklede digitale infrastruktur (CCS = Cuneco Classification Sysyem). Projektet vil understøtte 2 indsatsområder i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi; ”Innovation og forskning” samt ”Talent og kompetencer i verdensklasse”.

Socialfondsprogrammet har et indsatsområde, som omhandler anvendelse af ny teknologi. Indtil videre er denne ansøgning den eneste på dette område. Mål, aktiviteter og forventede effekter

Projektets formål er at opkvalificere Region Hovedstadens virksomheder og medarbejdere til at arbejde på basis af en ny digital infrastruktur, som er under udvikling af bips. Hvis strukturens fulde potentiale skal indfries, skal den anvendes som en fælles standard på tværs af branchen. Projektet vil derfor udbrede kendskabet og øge kvalifikationerne hos ansatte og studerende – og herigennem skabe en bred efterspørgsel på viden om den ny standard. Projektet har følgende hovedaktiviteter:

• Formidlingsaktiviteter. En bred indsats på tværs af fag og virksomhedsstørrelse med brug af flere kanaler, herunder websites, nyhedsmails, youtube, fagpresse, netværk, konferencer mm.

• Videndeling via webfora og netværksmøder (Min. 10 netværksarrangementer med i alt min. 200 deltagere).

• Læringsmateriale, bl.a. implementeringsguides • Infomøder målrettet ledelserne (4-6 netværksmøder med i alt ca. 150 ledere) • Implementeringsworkshops for faglige medarbejdere (4-6 møder med 150

medarbejdere) • Implementeringsteams, der kan understøtte processen i den enkelte

virksomhed (12-20 implementeringsforløb og i alt 200 medarbejdere) • Implementering på grund- og efteruddannelser (3-4 byggeprojekter og ca. 200

studerende) Projektets aktiviteter vil levere følgende umiddelbare resulterer;

• Den digitale infrastruktur er implementeret i min. 50 virksomheder • Min. 500 medarbejdere og 200 studerende er blevet opkvalificeret • Der er etableret samarbejder mellem uddannelsespartnerne og udvalgte

virksomheder

Effekten forventes på sigt at være en forøgelse af byggeriets produktivitet med 5%, andelen af innovative byggevirksomheder, der samarbejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner øges med 3 %, andelen af højtuddannede medarbejdere i byggeriet vokser med 2 % og byggeriets medarbejdere øger deres værdi på arbejdsmarkedet med 5 % ved at øge deres it-kompetencer.

41 af 96

Side 3

Projektet vil blive evalueret af en ekstern evaluator.

Økonomi

Projektet har søgt om et udgiftsbudget på 16,4 mio. kr. Socialfonden ansøges om medfinansiering 8,2 mio. kr. Den resterende finansiering sker via deltagerfinansiering på 6,3 mio. kr. samt egenfinansiering på 1,9 mio. kr. fra projektets parter. Disse beløb justeres ifm. indstillingen, da der ikke er tilstrækkelige midler på prioritet 1. Vurdering og indstilling

Det er sekretariatets vurdering, at projektet er i overensstemmelse med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. Indførelsen og anvendelsen af en digital infrastruktur i byggebranchen forventes at bidrage til øget produktivitet og større konkurrenceevne, samt fastholdelse af arbejdspladser i hovedstadsregionen. På sigt vil projektet bidrage til et øget antal af innovative virksomheder i regionen, et øget antal samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner, samt et øget antal højtuddannede i private virksomheder. Disse effekter understøtter indsatsområderne for innovation og forskning, samt talent og kompetencer i verdensklasse. Projektets understøtter således 2 indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien, hvilket er positivt. Endvidere bidrager det til indsatsområdet ”anvendelse af ny teknologi” i Socialfonds- programmet, hvilket også er positivt. I projektet deltager en meget bred kreds af parter, som repræsenterer både videninstitutioner, virksomheder, foreninger mv. Og projektet når ud til de ansatte i virksomheder og på de involverede videninstitutioner. Efter projektperiodens ophør er det realistisk, at arbejdet med en ny digital infrastruktur vil blive videreført og forankret hos de deltagende parter. Projektets parter deltager med egenfinansiering på 1,8 mio. kr. i form af arbejdstimer, som der ikke er søgt støtte til. Projektet imødekommer således de fleste af vækstforums udvælgelseskriterier på eksemplarisk vis. Ansøger har god projekterfaring, og det er realistisk, at projektet hurtigt igangsættes. Det er vigtigt i forhold til den ret korte tid, som er til rådighed til at gennemføre de mange aktiviteter, inden strukturfondsperioden udløber. Da der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med udisponerede midler under prioritet 1 til at imødekomme det ansøgte, indstiller sekretariatet, at det ansøgte budget og tilskud i givet fald nedskæres med henholdsvis 0,3 mio. kr. og 0,15 mio. kr. Sekretariatet indstiller projektet til støtte.

42 af 96

Vækstforum

Region Hovedstaden

Indstillingsskema

EU – Socialfonden

Indstillingskatagorier Kan støttes X Afslag

Projektidentifikation Projektets navn Digitale kompetencer i byggeriet

Startdato 1-1-2013 Slutdato 31-12-2014

Hvilken prioritet søges Prioritet 1

En kvalificeret arbejdsstyrke

Prioritet 2

Udvidelse af arbejdsstyrken

X

Hvilket indsatsområde (vækstkilde) hører

projektet primært under

Udvikling af menneskelige ressourcer

Innovation, videndeling og

videnopbygning

Anvendelse af ny teknologi

X Etablering af nye virksomheder

Ansøgers navn bips

Partnere og netværksdeltagere

1 Danmarks Tekniske Universitet

4 Kunstakademiets arkitektskole

7 Tekniq 10 + 18 yderligere partnere bl.a. private

virksomheder

2 Ingeniørhøjskolen i

Danmark

5 Dansk Byggeri 8 Bygherreforeningen

i Danmark

11 Samt 17

netværksdeltagere

3 Københavns Erhvervsakademi

6 Danske arkitekt-virksomheder

9 Foreningen af Rådgivende

Ingeniører

12

Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, ”Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” Strategiens indsatsområder Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god

forretning Talent og kompetencer i verdensklasse X

En attraktiv metropol med gode forbindelser Erhvervsklynger – stærke nicher i global

konkurrence

Innovation og forskning – vidensregionens base X Vækstiværksættere med international tilgang

Budget Ansøgt beløb Kr. 8.176.543,-

Indstilles; 8,0 mio. kr.

EU-støtteprocent 50 %

Totalbudget Kr. 16.353.086,- Indstilles: 16,0 mio. kr.

Egenfinansiering Kr. 1.850.743,-

Projektresumé (direkte fra ansøgningen)

Projektet vil højne de digitale kompetencer i Region Hovedstadens byggebranche for at skabe større produktivitet

og sikre, at arbejdspladserne bevares på sigt i en stigende global konkurrence.

Projektet vil opkvalificere branchen til at arbejde ud fra en ny, digital infrastruktur, som er under udvikling af bips, og

som kan effektivisere byggeprocessen væsentligt, forudsat virksomheder og medarbejdere lærer at anvende den

korrekt. For at sikre en bred branchemæssig implementering kræves der en koordineret indsats i form af formidling,

viden og kompetenceudvikling.

Projektet løber fra 1.1. 2013 - 31.12. 2014. Der ansøges om et samlet budget på 16,4 mio.

kr.

43 af 96

bips ansøger om projektet sammen med 44 partnere og netværksdeltagere inden for byggeriets organisationer,

uddannelsesinstitutioner, bygherrer og virksomheder.

Projektet har følgende hovedaktiviteter:

• Formidling til branchen på tværs af fag og virksomhedsstørrelse

• Videndeling via webfora og netværksmøder

• Udarbejdelse af læringsmateriale målrettet de enkelte brugertyper

• Infomøder målrettet ledelserne

• Implementeringsworkshops målrettet de faglige medarbejdere

• Et implementeringsteam, der kan understøtte implementeringsprocessen i den enkelte virksomhed og bidrage med

den nødvendige opkvalificering af medarbejderne. Teamet forventes afprøvet i 12-20 implementeringsforløb.

• Implementering på regionens grund- og efteruddannelser via et virksomhedssamarbejde på konkrete byggeprojekter

Beskæftigelsesregionens kommentar

Projektets intentioner om at højne det digitale kompetenceniveau i byggebranchen har primært et uddannelsessigte, og

vurderes ikke at have direkte beskæftigelsesmæssig relevans.

Sekretariatets begrundelse for indstillingen

Det er sekretariatets vurdering, at projektet er i overensstemmelse med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.

Indførelsen og anvendelsen af en digital infrastruktur i byggebranchen forventes at bidrage til øget produktivitet og

større konkurrenceevne, samt fastholdelse af arbejdspladser i hovedstadsregionen.

På sigt vil projektet bidrage til et øget antal af innovative virksomheder i regionen, et øget antal samarbejder mellem

virksomheder og vidensinstitutioner, samt et øget antal højtuddannede i private virksomheder. Disse effekter

understøtter indsatsområderne for innovation og forskning, samt talent og kompetencer i verdensklasse. Projektets

understøtter således 2 indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien, hvilket er positivt. Endvidere bidrager det til

indsatsområdet ”anvendelse af ny teknologi” i Socialfonds- programmet, hvilket også er positivt.

I projektet deltager en meget bred kreds af parter, som repræsenterer både vidensinstitutioner, virksomheder,

foreninger mv. Og projektet når ud til de ansatte i virksomheder og på de involverede videninstitutioner. Efter

projektperiodens ophør er det realistisk, at arbejdet med en ny digital infrastruktur vil blive videreført og forankret hos

de deltagende parter.

Projektets parter deltager med egenfinansiering på 1,8 mio. kr. i form af arbejdstimer, som der ikke er søgt støtte til.

Projektet imødekommer således de fleste af vækstforums udvælgelseskriterier på eksemplarisk vis.

Ansøger har god projekterfaring, og det er realistisk, at projektet hurtigt igangsættes. Det er vigtigt i forhold til den ret

korte tid, som er til rådighed til at gennemføre de mange aktiviteter, inden strukturfondsperioden udløber.

Da der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt med udisponerede midler under prioritet 1 til at imødekomme det

ansøgte, indstiller sekretariatet, at det ansøgte budget og tilskud i givet fald nedskæres med henholdsvis 0,3 mio. kr. og

0,15 mio. kr. Det samlede budget bliver herefter på 16,0 mio. kr. og tilskuddet på 8,0 mio. kr.

Sekretariatet indstiller projektet til støtte.

44 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 12.februar.2013

Bilag 6.2.1.

Projekt Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram

Sekretariatet indstiller, at Vækstforum indstiller projektet til tilsagn til Erhvervsstyrelsen at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges 1,6 mio. kr. af de regiona-

le erhvervsfremmemidler. Ansøgning

Projekt: Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen Samlet projektbudget: 6,4 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra EU Socialfond, Prioritet 2: 3,2 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra regionens erhvervsfremmemidler: 1,6 mio. kr. Projektperiode: 01.04.2013 – 31.12.2014. Baggrund, formål og indsatsområde i erhvervsudviklingsstrategien

Den basale erhvervsservice for iværksættere fremstår ifølge ansøger fragmenteret og uensartet, og der er meget stor forskel på de ydelser, som bliver tilbudt i regionens for-skellige lokalområder, både med hensyn til kvalitet og indhold. Partnerne bag projektet mener på den baggrund, at der er brug for et initiativ, der samler aktørerne om et iværk-sætterprogram, der indeholder nye ydelser til iværksætterne og fremmer synergien mel-lem de regionale og lokale erhvervsfremmeaktører. Det er formålet med Iværksætterprogrammet at skabe sammenhæng i tilbuddene til re-gionens iværksættere, og dermed skabe grundlag for højere overlevelsesgrad og vækst. Det ansøgte projekt er et forprojekt, som skal afprøve et par af elementerne i det kom-mende iværksætterprogram, som ansøgerne ønsker at etablere fra 2015. Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Kø-benhavns Erhvervsservice, Gentofte Kommune, Tårnby Kommune, Frederiksberg Kommune samt Iværksætterkontaktpunktet, som omfatter ni kommuner på Vestegnen.

45 af 96

Side 2

Projektet ligger inden for erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde ”Vækstiværksæt-tere med en international tilgang. Mål, aktiviteter og forventede effekter Det er målet med forprojektet, at det skal kvalificere to af elementerne i et kommende iværksætterprogram. Iværksætterprogrammet vil komme til at omfatte otte forskellige til-bud til iværksættere. To af tilbuddene, ”Fagspecifikke workshops” og Web-TV (video-website)” vil blive bygget op i forprojektet. De fagspecifikke workshops bygger på ”Væksthjulskonceptet” og de tilhørende scree-nings- og planlægningsværktøjer. Det vil være målet at udvikle op til 20 forskellige workshops, som bl.a. kan have følgende temaer: forretningskoncept, kunderelationer, organisation og virksomhedsdrift. Workshoppene bliver gennemført i de kommuner, der er projektpartnere, men vil som udgangspunkt være et tilbud til alle iværksættere, der bor i Region Hovedstaden. Web-TV skal bruges som et supplement til eller i stedet for de forskellige workshops, som oplysende indslag om virksomhedsejernes muligheder. Web-TV vil bl.a. indeholde følgende programtyper: indslag fra de udbudte workshops, udsendelser om de forskelli-ge erhvervsfremmeordninger og –aktører, Vækst-TV, der er udsendelser for de vækst-orienterede iværksættere. Forventede effekter af indsatsen vil især blive mærkbar, når aktiviteterne integreres i det sammenhængende iværksætterprogram fra 2015. Men effekten af selve forprojektet forventes at blive, at 5 procent flere iværksættere, som bruger Web-TV og workshops, overlever, end blandt iværksættere som ikke modtager tilbuddene. Af øvrige afledte ef-fekter forventes det, at: Det samlede deltagerantal til kollektive iværksætterarrangementer vil stige med

omkring 600 fra 2012 til 2014. Tilbuddene vil leve op til flere iværksætteres specifikke behov. Flere iværksættere vil udvikle deres virksomhed til vækst. Målet er, at 5 procent

(30 af 570 deltagere) af iværksætterne bliver formidlet videre til at bruge Vækst-husets, Accelerace-programmernes og/eller Connect Danmarks ydelser.

Ydelserne vil forstærke regionens iværksætterkultur, da det er første gang, at så mange lokale erhvervsfremmeaktører går sammen om et program af denne ka-rakter.

Økonomi

Projektet har et udgiftsbudget på 6,4 mio. kr. og ansøger Socialfonden om økonomisk støtte på 3,2 mio. kr. Den resterende del af finansieringen tilvejebringes i form af delta-gerløn og parternes medfinansiering på i alt 3,2 mio. kr. Sekretariatets vurdering

46 af 96

Side 3

Sekretariatet indstiller projektet til tilsagn. Sekretariatet er enig i, at der lokalt i regionen er behov for at give tilbuddene til iværk-sætterne i et markant løft. Det er vigtigt, at iværksættere, uanset hvor de bor i regionen, kan få adgang til relevante tilbud af høj, ensartet kvalitet, der kan bidrage til at øge de-res overlevelseschancer og styrke vækstpotentialet. Det vil erfaringsmæssigt styrke bå-de beskæftigelsen og produktiviteten i regionen. Det er på den baggrund vigtigt, at pro-jektets partnere har fokus på, at forprojektet bliver et tilbud til iværksættere i hele regio-nen. Informationsaktiviteter til at sikre dette, skal indarbejdes i projektets kommunikati-onsplan, som skal forelægges sekretariatet til godkendelse. Det er også vigtigt, at selve Iværksætterprogrammet bliver implementeret i hele regionen, så det bliver et reelt tilbud til alle iværksættere i regionen uanset bopæl. Sekretariatet anbefaler på den baggrund, at ansøger, samtidig med indsendelse af hen-holdsvis kommunikations- og evalueringsplan til godkendelse i sekretariatet, indsender en plan for inddragelse af alle kommuner i regionen i det kommende iværksætterpro-gram. Sekretariatet anbefaler at ikke kun offentlige rådgivere, men også private rådgivere in-volveres i indsatsen. Jobcentrene bør inddrages i forprojektet, da ledige også kan være deltagere i projektet. Ansøger skal indsende en liste til sekretariatet over de jobcentre, som vil blive inddraget i projektet. Det er positivt med bedre koordinering på området. Der findes i forvejen erfaringer med mange gode tilbud, som virker; f.eks. springboards og mentorordninger. Det er vigtig at bruge de platforme, som virker. Der skal være klarhed over, hvor man skal henvende sig. Sekretariatet finder, at det er for beskedent et mål, at kun 5 procent flere iværksættere, som bruger Web-TV og workshops, overlever, end blandt iværksættere som ikke mod-tager tilbuddene, og at kun 5 procent af iværksætterne kommer ind i et vækstforløb. Disse mål bør hæves væsentligt og indarbejdes i den evalueringsplan, projektet skal indsende til godkendelse i sekretariatet. I evalueringsplanen skal der, så vidt muligt, ske en kvantificering af projektets mål, og der skal etableres baselines hvor relevant. I evalueringen bør der endvidere være fokus på, hvordan tilbuddene forbedrer vilkårene for, at flere iværksættere overlever og udvik-ler sig til vækstiværksættere.

47 af 96

Vækstforum

Region Hovedstaden

Indstillingsskema

EU – Socialfonden

Indstillingskatagorier Kan støttes X Afslag

Projektidentifikation Projektets navn Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram

Startdato 1-4-2013 Slutdato 31-12-2014

Hvilken prioritet søges Prioritet 1

En kvalificeret arbejdsstyrke

Prioritet 2

Udvidelse af arbejdsstyrken

X

Hvilket indsatsområde

(vækstkilde) hører projektet primært under

Udvikling af

menneskelige ressourcer

X Innovation,

videndeling og videnopbygning

Anvendelse af ny

teknologi

Etablering af nye

virksomheder

Ansøgers navn Væksthus Hovedstadsregionen

Partnere og

netværksdeltagere

1 Københavns

Erhvervsservice

4 IværksætterKontakt

punktet på Vestegnen

7 10

2 Gentofte kommune 5 8 11

3 Tårnby Kommune 6 9 12

Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, ”Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” Strategiens indsatsområder Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god

forretning

Talent og kompetencer i verdensklasse

En attraktiv metropol med gode forbindelser Erhvervsklynger – stærke nicher i global konkurrence

Innovation og forskning – vidensregionens base Vækstiværksættere med international tilgang X

Budget Ansøgt beløb Kr. 3.224.162 EU-støtteprocent 50 %

Totalbudget Kr. 6.448.325 Egenfinansiering Kr. 1.138.640

Projektresumé (direkte fra ansøgningen)

Parterne bag Forprojekt til Iværksætterprogram i Region Hovedstaden er Københavns Erhvervsservice,

IværksætterKontaktpunktet (Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og

Vallensbæk) og kommunerne Frederiksberg, Gentofte og Tårnby, samt Væksthus Hovedstadsregionen. Programmets

overordnede formål er at styrke og skabe sammenhæng i tilbuddene til iværksættere og dermed skabe grundlaget for en

forbedring af deres evne til at overleve. Forprojektet omfatter to hovedaktiviteter: Fagspecifikke workshops og Web-

TV.

Fagspecifikke workshops

Forprojektet omfatter 60 - 70 fire timers fagspecifikke workshops, som bliver gennemført i de kommuner, som er

partnere i projektet. Generelt er der tale om workshops, hvor deltagerne arbejder aktivt med det aktuelle tema.

Udbuddet tager udgangspunkt i Væksthjulskonceptet og de tilhørende screenings- og planlægningsværktøjer. Det

er målet at udvikle op til 20 forskellige workshops. I alt forventes det, at over 500 iværksættere følger en eller flere

workshops.

48 af 96

Web-TV

Web-TV eller video websites fungerer som supplement til eller i stedet for de udbudte workshops og indeholder

desuden oplysende indslag om iværksætteres erhvervsfremmemuligheder samt motiverende cases om iværksættere og

virksomheder. I alt forventes det, at der i projektperioden bliver produceret omkring 100 indslag indenfor forskellige

programtyper. Indslagene vil være tilgængelige på partnernes hjemmesider og andre platforme.

Beskæftigelsesregionens kommentar

Projektets sigte, at styrke iværksætterkulturen og skabe sammenhæng i tilbuddene til iværksættere, vurderes ikke at

have direkte beskæftigelsesmæssig relevans.

Beskæftigelsesregionen vurderer, at projektet primært har et uddannelsesmæssigt sigte, med fokus på at en bedre

udnyttelse af mulighederne i tilbuddene til iværksættere i hovedstadsregionen.

Sekretariatets begrundelse for indstillingen

Sekretariatet indstiller projektet til tilsagn.

Sekretariatet er enig i, at der lokalt i regionen er behov for at give tilbuddene til iværksætterne i et markant løft. Det er

vigtigt, at iværksættere uanset hvor de bor i regionen kan få adgang til relevante tilbud af høj, ensartet kvalitet, der kan

bidrage til at øge deres overlevelseschancer og styrke vækstpotentialet. Det vil erfaringsmæssigt styrke både

beskæftigelsen og produktiviteten i regionen. Det er på den baggrund vigtigt, at projektets partnere har fokus på at

forprojektet bliver et tilbud til iværksættere i hele regionen. Informationsaktiviteter til at sikre dette skal indarbejdes i

projektets kommunikationsplan, som skal forelægges sekretariatet til godkendelse. Det er også vigtigt, at selve

Iværksætterprogrammet bliver implementeret i hele regionen, så det bliver et reelt tilbud til alle iværksættere i regionen

uanset bopæl.

Sekretariatet anbefaler på den baggrund, at ansøger samtidig med indsendelse af henholdsvis kommunikations- og

evalueringsplan til godkendelse i sekretariatet indsender en plan for inddragelse af alle kommuner i regionen i det

kommende iværksætterprogram.

Sekretariatet anbefaler at ikke kun offentlige rådgivere, men også private rådgivere involveres i indsatsen. Jobcentrene

bør inddrages i forprojektet, da ledige også kan være deltagere i projektet. Ansøger skal indsende en liste til

sekretariatet over de jobcentre, som vil blive inddraget i projektet.

Det er positivt med bedre koordinering på området. Der findes i forvejen erfaringer med mange gode tilbud, som

virker; f.eks. springboards og mentorordninger. Det er vigtig at bruge de platforme, som virker. Der skal være klarhed

over, hvor man skal henvende sig.

Sekretariatet finder, at det er for beskedent et mål, at kun 5 procent flere iværksættere, som bruger Web-TV og

workshops, overlever, end blandt iværksættere som ikke modtager tilbuddene, og at kun 5 procent af iværksætterne

kommer ind i et vækstforløb. Disse mål bør hæves væsentligt og indarbejdes i den evalueringsplan, projektet skal

indsende til godkendelse i sekretariatet.

I evalueringsplanen skal der så vidt muligt ske en kvantificering af projektets mål, og der skal etableres baselines hvor

relevant. I evalueringen bør der endvidere være fokus på, hvordan tilbuddene forbedrer vilkårene for at flere

iværksættere overlever og udvikler sig til vækstiværksættere.

49 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 14.02.2013

Bilag 6.3.1

Projekt Innotech Sekretariatet indstiller, at Vækstforum indstiller projektet til afslag til Erhvervsstyrelsen.

Ansøgning

Projekt: Innotech Ansøger: Interaktiv Mediecenter ApS Samlet projektbudget: 2,9 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra EU Socialfond, Prioritet 2: 1,4 mio. kr. Projektperiode: 1.05.2013 – 15.05.2014. Baggrund, formål og indsatsområde i erhvervsudviklingsstrategien

Blandt de ledige er der grupper, hvor ledigheden er mere end dobbelt så stor som gen-nemsnitsledigheden. Ansøger peger på at der er behov for en særlig indsats ift. ledige, der har en uddannelse, som kombinerer kreative kompetencer med teknisk viden (f.eks. materiale og design, designere og kunstnere, procesteknologier samt arkitekter) Indsatsen skal gøre de ledige i stand til at agere som vækstiværksættere af innovative løsninger indenfor velfærd, det grønne område og byggeriløsninger. Ansøger vil udvikle en metode samt dokumentere, at den særlige indsats - i et indtil 52 ugers forløb – virker. Ansøger og en anden mindre virksomhed, BsBiosystem, samt Roskilde Tekniske Skole varetager størstedelen af aktiviteterne i projektet. Teknisk Landsforbund og A-kassen for Akademikere (AAK) rekrutterer medlemmer til projektet. Der er et bredt netværk, som har udvist interesse for projektet. Projektet hører under indsatsområdet ”Vækstiværksættere med international tilgang” i

erhvervsudviklingsstrategien. Såfremt en ny metode virker efter hensigten øges antallet af almindelige iværksættere og dermed også potentialet for vækstiværksættere. En så-dan udvikling vil påvirke de udpegede indikatorer positivt ved at øge antallet af perso-ner, som har modtaget iværksætteriundervisning samt øge 2-års overlevelsesraten for nyetablerede virksomheder.

50 af 96

Side 2

Mål, aktiviteter og forventede effekter Ansøger beskriver formålet således; ”At udvikle en metode, der understøtter virksom-hedsrelateret vækst for den stigende gruppe af ledige, der har en uddannelse, der kom-binerer kreative kompetencer med teknisk viden med henblik på at disse kompetencer kan implementeres i konkrete ydelser og produkter. Det er ligeledes projektets formål, at kompetenceudviklingen af iværksætterne medfører innovative produkter og ydelser in-denfor løsninger til velfærd, det grønne område og byggeri.” I projektet gennemføres et forløb for 30 deltagere, som visiteres fra Teknisk Landsfor-bund og AAK. Deltagerne får undervisning om udvalgte branchers behov for løsninger, iværksætterundervisning samt bl.a. projektstyring og markedsintroduktion. Hver deltager udarbejder en forretningsplan, og der tilknyttes en mentor. Det er forventningen, at efter 11 måneder, så har 18 deltagere fået udarbejdet forret-ningsplaner. Der er endvidere etableret jobåbninger for de personer, som ikke lykkes med iværksætteri (ca. 10). Endelig er metoden beskrevet – og materialet er udarbejdet og testet. Økonomi

Projektet har et udgiftsbudget på 2,9 kr. og ansøger Socialfonden om økonomisk støtte på 1,4 mio. kr. Den resterende del af finansieringen tilvejebringes ved medregning af deltagerunderhold (dagpenge fra deltagere) i alt 1,5 mio. kr. Sekretariatets vurdering Sekretariatet finder at ansøgningen er ukonkret i forhold til de forventede resultater og muligheden for en forankring af den udviklede metode. Endvidere finder sekretariatet, at det er tvivlsomt, om jobcentre/kommuner efterfølgende vil videreføre og finansiere forløb for ledige iværksættere, som varer i op til et år. Et af vækstforums udvælgelseskriterier er, at det er positivt, når parterne udviser enga-gement i projektet, f.eks. ved at bidrage med kontant medfinansiering eller arbejdstimer, hvortil der ikke søges refusion. I dette projekt bidrager ingen af parterne til projektets fi-nansiering. I forhold til projektets ambition om at udvikle vækstiværksættere, så mangler inddragel-se af Væksthus Hovedstaden. Sekretariatet anbefaler, at en øget iværksætterindsats i regionen tager udgangspunkt i et projekt, hvor kommunerne mere aktivt medvirker til at udvikle nye tilbud. Der peges på, at disse elementer indgår i ansøgningen om et ”Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram”, som forelægges vækstforum på samme møde. Sekretariatet indstiller ansøgningen til afslag.

51 af 96

Vækstforum

Region Hovedstaden

Indstillingsskema

EU – Socialfonden

Indstillingskatagorier Kan støttes Afslag X

Projektidentifikation Projektets navn Innotech

Startdato 1-5-2013 Slutdato 15-5-2014

Hvilken prioritet søges Prioritet 1

En kvalificeret arbejdsstyrke

Prioritet 2

Udvidelse af arbejdsstyrken

X

Hvilket indsatsområde (vækstkilde) hører

projektet primært under

Udvikling af menneskelige ressourcer

Innovation, videndeling og

videnopbygning

X Anvendelse af ny teknologi

Etablering af nye virksomheder

Ansøgers navn Interaktivt Mediecenter Aps

Partnere og netværksdeltagere

1 Teknisk Landsforbund

4 BsBiosystems 7 9 virksomheder (netværk)

10

2 AAK 5 Københavns

Kommune (netværk)

8 11

3 Roskilde Tekniske

Skole

6 Professionshøjskole

n Metropol (netværk)

9 12

Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, ”Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” Strategiens indsatsområder Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god

forretning

Talent og kompetencer i verdensklasse

En attraktiv metropol med gode forbindelser Erhvervsklynger – stærke nicher i global

konkurrence

Innovation og forskning – vidensregionens base Vækstiværksættere med international tilgang X

Budget Ansøgt beløb Kr. 1.391.758 EU-støtteprocent 50 %

Totalbudget Kr. 2.930.758 Egenfinansiering Kr. 0

Projektresumé (direkte fra ansøgningen)

Innotech vil udvikle en metode, der understøtter iværksætteri for den stigende gruppe af ledige, der har en

uddannelse, der kombinerer kreative kompetencer med teknisk viden om udvikling af ydelser og produkter.

Det er projektets mål, at iværksætteriet medfører innovative produkter og ydelser indenfor løsninger til velfærd,

det grønne område og byggeri.

Trods en intensiv beskæftigelsesindsats tilhører målgruppen en af de største ledighedsgrupper, med en ledighed, der i

flere tilfælde er mere end dobbelt så stor som gennemsnitsledigheden. Der er derfor tale om et væsentligt problem, der

kræver en særlig indsats.

Virksomhedernes lavere risikovillighed i lavkonjunkturer er en væsentlig årsag til den høje ledighed. Det er den, fordi

en lavere risikovillighed har direkte indflydelse på mængden af den innovation, der er målgruppens primære

kompetence. Det betyder dog ikke, at jobmængden bliver mindre. En lavkonjunkturs fokus på effektivitet og

52 af 96

outsourcing giver arbejdsopgaver hos leverandører af sådanne ydelser. Derudover er mange brancher (heriblandt den

offentlige sektor), ikke er særligt konjunkturfølsomme, og nogle har direkte vækst i en lavkonjunktur.

Den offentlige sektor har ca. 1/4 af alle job, og den løbende effektiviseringen ´kalder´ på megen innovation. Der er

således jobs til målgruppen.

Innotech vil hjælpe deltagerne til selvforsørgelse gennem iværksætteri indenfor velfærdsteknologi, det grønne område

og løsninger til byggeri.

Beskæftigelsesregionens kommentar

Projektets sigte vurderes at have beskæftigelsesmæssig relevans og at kunne bidrage til den langsigtede målsætning om

at øge arbejdsudbuddet.

Beskæftigelsesregionen finder at projektets orientering mod udvikling af iværksætterkompetencer, for ledige med

mellem - eller længerevarende uddannelser er interessant. Herunder projektets fokus, på nye beskæftigelsesmuligheder

i både offentlige og private virksomheder.

Sekretariatets begrundelse for indstillingen

Sekretariatet finder at ansøgningen er ukonkret i forhold til de forventede resultater og muligheden for en forankring af

den udviklede metode.

Endvidere finder sekretariatet, at det er tvivlsomt, om jobcentre/kommuner efterfølgende vil videreføre og finansiere

forløb for ledige iværksættere, som varer i op til et år.

Et af vækstforums udvælgelseskriterier er, at det er positivt, når parterne udviser engagement i projektet, f.eks. ved at

bidrage med kontant medfinansiering eller arbejdstimer, hvortil der ikke søges refusion. I dette projekt bidrager ingen

af parterne til projektets finansiering.

I forhold til projektets ambition om at udvikle vækstiværksættere, så mangler inddragelse af Væksthus Hovedstaden.

Sekretariatet anbefaler, at en øget iværksætterindsats i regionen tager udgangspunkt i et projekt, hvor kommunerne

mere aktivt medvirker til at udvikle nye tilbud. Der peges på, at disse elementer indgår i ansøgningen om et

”Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram”, som forelægges vækstforum på samme møde.

Sekretariatet indstiller ansøgningen til afslag.

53 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 3866 5000 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 14.02.2013

Bilag 6.4.1

Projekt ”Iværksættere med innovation og vækst i kombination” Sekretariatet indstiller, at Vækstforum indstiller ansøgningen til afslag til Erhvervsstyrelsen

Ansøgning

Projekt: Iværksættere med innovation og vækst – i kombination Ansøger: Provi A/S Samlet projektbudget: 9,2 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra EU Socialfond, Prioritet 2: 4,6 mio. kr. Projektperiode: 01.03.2013 – 31.12.2014. Baggrund, formål og indsatsområde i erhvervsudviklingsstrategien

Rammebetingelserne for opstart af virksomheder i Danmark er gode. Men en analyse peger på, at de kan forbedres ved at øge iværksætternes evner og kvalifikationer til at blive selvstændige (”Start-up skills”) samt iværksætteres evne og muligheder for vækst gennem netværksdannelse (”Networking”). Ansøger ønsker at tilbyde ledige med vide-regående uddannelser et 13 ugers kursusforløb – evt. suppleret med et efterfølgende 13 ugers mentorforløb. Herigennem øges antallet af iværksættere og på sigt dermed også antallet af vækstiværksættere. Og overlevelsesgraden forventes at stige. Ansøger er en virksomhed, som sammen med 2 konsulentfirmaer og Jobcenter Køben-havn varetager kursusvirksomheden. Herudover har 4 kommuner fremsendt partnerer-klæringer samt visitationserklæringer. Projektet understøtter det indsatsområde, som i erhvervsudviklingsstrategien er be-nævnt ”Iværksættere med international baggrund”. Hvis projektet har den ønskede virk-ning, vil det bidrage til at øge det antal personer, som har modtaget iværksætteriunder-visning samt øge 2 års overlevelsesraten for nyetablerede virksomheder.

Mål, aktiviteter og forventede effekter Det overordnede mål er at øge antallet af iværksættere. Hovedaktiviteterne er; 1) Kom-petencekurser, 2) Personlige kompetencer og udviklingsbevidsthed, 3) Mentorstøtte, 4)

54 af 96

Side 2

Innovative miljøer og netværk og 5) Grøn vækst. Der planlægges 6 hold, hvortil der visi-teres 20-25 kursister. Der er tale om et 13 ugers kursusforløb med 37 timers undervis-ning. Dette fører frem til en forretningsplan. Herefter er der mulighed for 13 ugers men-tor-opfølgning for de kursister, som fortsætter. Mentorvirksomhed varetages af lærerne på kurset. Projektets planlægges gennemført med 120 deltagere. Målgruppen er forsikrede ledige med en videregående uddannelse, og visitationen sker via de deltagende jobcent-re/kommuner. Forventningen er, at halvdelen færdiggør projektet med en forretnings-plan. I forløbet ventes 1/4 at stoppe og 1/4 forventes at starte i ordinært job. Af dem der gennemfører, forventes ca. 40 personer at blive selvstændige virksomhed-sejere efter et år. Ifølge ansøger forventes disse 40 vækstiværksættere efter 3 år at skabe jobs til min. 200 personer. Økonomi

Projektets udgiftsbudget er på 9,2 mio. kr. og løber frem til udgangen af 2014. Social-fonden er søgt om støtte på 4,6 mio. kr. Den øvrige medfinansiering er deltagerunder-hold. Sekretariatets vurdering Sekretariatet bemærker, at der er partner- og visitationserklæringer fra 5 kommu-ner/jobcentre i regionen, hvilket tegner konturerne til et projekt, som iværksættes af en bred kreds af partnere. Imidlertid er der forhold, som medvirker til, at sekretariatet ud fra en samlet betragtning indstiller projektet til afslag;

De deltagende kommuner medvirker helt overvejende med visitation af ledige til projektet. Kun Københavns Kommune deltager aktivt i udviklingen og den kon-krete gennemførelse af projektet

Et af vækstforums udvælgelseskriterier er, at det er positivt, når parterne udvi-ser engagement i projektet, f.eks. ved at bidrage med kontant medfinansiering eller arbejdstimer, hvortil der ikke søges refusion. I dette projekt bidrager ingen af parterne til projektets finansiering.

I forhold til målet om at udvikle vækstiværksættere mangler inddragelse af Væksthus Hovedstadsregionen

Projektet har med gentagelse af 6 undervisningsrunder stor vægt på driftssiden ift. udviklingen af nye tilbud til iværksættere

Sekretariatet anbefaler, at en øget iværksætterindsats i regionen tager udgangspunkt i et projekt, hvor kommunerne mere aktivt medvirker til at udvikle de nye tilbud. Der pe-ges på, at disse elementer indgår i ansøgningen om et ”Forprojekt til Region Hovedsta-dens Iværksætterprogram”, som også forelægges vækstforum på dette møde. Projekt ”Iværksættere med innovation og vækst - i kombination” indstilles derfor til af-slag.

55 af 96

Vækstforum

Region Hovedstaden

Indstillingsskema

EU – Socialfonden

Indstillingskatagorier Kan støttes Afslag X

Projektidentifikation Projektets navn Iværksættere med innovation og vækst – i kombination

Startdato 1-3-2013 Slutdato 31-12-2014

Hvilken prioritet søges Prioritet 1

En kvalificeret arbejdsstyrke

Prioritet 2

Udvidelse af arbejdsstyrken

X

Hvilket indsatsområde (vækstkilde) hører

projektet primært under

Udvikling af menneskelige ressourcer

X Innovation, videndeling og

videnopbygning

Anvendelse af ny teknologi

Etablering af nye virksomheder

Ansøgers navn PROVI A/S

Partnere og netværksdeltagere

1 Bro-Media 4 Jobcenter Lyngby-Taarbæk Kommune

7 Jobcenter Ballerup 10

2 HBA Development 5 Jobcenter

Frederiksberg Kommune

8 11

3 Arbejdsmarkedscente

ret / BIF / Københavns

Kommune

6 Jobcenter

Albertslund Kommune

9 12

Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, ”Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” Strategiens indsatsområder Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god

forretning Talent og kompetencer i verdensklasse

En attraktiv metropol med gode forbindelser Erhvervsklynger – stærke nicher i global

konkurrence

Innovation og forskning – vidensregionens base Vækstiværksættere med international tilgang X

Budget Ansøgt beløb Kr. 4.598.460 EU-støtteprocent 50 %

Totalbudget Kr. 9.196.920 Egenfinansiering Kr. 0

Projektresumé (direkte fra ansøgningen)

Projektets er at sætte fokus på at få jobklare ledige med en videregående uddannelse igennem en

proces, hvor de afklares, motiveres og kompetenceudvikles, så de kan blive del af det etablerede

vækstiværksættermiljø.

Målgruppen af ledige jobklare med videregående uddannelse har fagligheden på plads

via deres metodemæssige erfaringer og har sikkert et mål om offentlig beskæftigelse, hvis samfundsøkonomien

var en anden.

Projektet tager udgangspunkt i den enkelte – kompetenceudvikler den enkelte i en retning mod

at blive iværksætter med fokus på vækst og innovation – i kombination. Som potentiel iværksætter, er der

nogle basale værktøjer, som der skal være styr på. Disse værktøjer er del af det 13-ugers kursusprogram,

som den enkelte gennemløber – med fokus på virksomhedsdrift og – udvikling.

56 af 96

Projektet vil sætte fokus på at blive vækstiværksætter med fokus på innovation i det enkelte forretningsprojekt.

Projektet supplere kompetenceudviklingen omkring virksomhedsdrift og – udvikling, ved at frisætte de netværk, som

traditionelt er stor del af denne målgruppe.

Efter 12 uger i kompetenceforløbet fremlægger den enkelte kursist sin forretningsplan for et Advisory Board,

bestående af virksomhedsledere. Herfra modtages brugbar viden, som kan tilføjes forretningsplanen – og komplettere

deres beslutningsgrundlag.

Når beslutningsgrundlaget resulterer i egentlig opstart, vil projektet fokusere på yderligere innovation og vækst via

”mentorstøtte”, så den enkeltes ambitioner udfordres.

Beskæftigelsesregionens kommentar

Projektets sigte vurderes at have beskæftigelsesmæssig relevans og at kunne bidrage til den langsigtede målsætning om

at øge arbejdsudbuddet.

Beskæftigelsesregionen vurderer at projektets intentioner om, at højtuddannede ledige i retning af nye

beskæftigelsesmuligheder som iværksættere er interessant, ikke mindst i den aktuelle ledighedssituation. Projektets

vægt på arbejdet med motivation, iværksætterkompetencer og netværksrelationer vurderes at kunne bidrage med nyt i

indsatsen overfor målgruppen.

Sekretariatets begrundelse for indstillingen

Sekretariatet bemærker, at der er partner- og visitationserklæringer fra 5 kommuner/jobcentre i regionen, hvilket tegner

konturerne til et projekt, som iværksættes af en bred kreds af partnere. Imidlertid er der forhold, som medvirker til, at

sekretariatet ud fra en samlet betragtning indstiller projektet til afslag;

De deltagende kommuner medvirker helt overvejende med visitation af ledige til projektet. Kun Københavns

Kommune deltager aktivt i udviklingen og den konkrete gennemførelse af projektet

Et af vækstforums udvælgelseskriterier er, at det er positivt, når parterne udviser engagement i projektet,

f.eks. ved at bidrage med kontant medfinansiering eller arbejdstimer, hvortil der ikke søges refusion. I dette

projekt bidrager ingen af parterne til projektets finansiering.

I forhold til målet om at udvikle vækstiværksættere mangler inddragelse af Væksthus Hovedstadsregionen

Projektet har med gentagelse af 6 undervisningsrunder stor vægt på driftssiden ift. udviklingen af nye tilbud

til iværksættere

Sekretariatet anbefaler, at en øget iværksætterindsats i regionen tager udgangspunkt i et projekt, hvor kommunerne

mere aktivt medvirker til at udvikle de nye tilbud. Der peges på, at disse elementer indgår i ansøgningen om et

”Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram”, som også forelægges vækstforum på dette møde.

Projekt ”Iværksættere med innovation og vækst - i kombination” indstilles derfor til afslag.

57 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 14.02..2012

Bilag 6.5.1

Projekt Viden som vækstmotor Sekretariatet indstiller, at Vækstforum indstiller projektet til ”kan støttes” til Erhvervsstyrelsen og at pro-

jektet sættes på venteliste. Ansøgning

Projekt: Viden som vækstmotor Ansøger: Scion DTU A/S Samlet projektbudget: 13,0 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra EU Socialfond: 6,5 mio. kr. Projektperiode: 01.01.2013 – 31.12.2014. Baggrund, formål og indsatsområde i erhvervsudviklingsstrategien

En række undersøgelser dokumenterer værdien for virksomheder af at indgå i vidensa-marbejder. En ny undersøgelse har vist, at virksomheder, der samarbejder med univer-siteter, har 10 procent højere produktivitetsstigninger over en seksårig periode end til-svarende virksomheder, der ikke samarbejder med universiteter. Formålet med projektet er at give de deltagende virksomheder et kommercielt udbytte af viden fra DTU gennem udvikling af bedre produkter og bedre opdyrkede markedsmulig-heder. Det nyskabende i projektet er, at virksomhederne tilbydes en samlet rådgiv-ningspakke, hvor de først får hjælp til at identificere og etablere kontakt til relevante for-skere på DTU og via et styret forløb får overført viden til brug for teknologisk udvikling af et produkt og efterfølgende får hjælp til den forretningsmæssige udvikling og evt. kapi-talrejsning af eksperter på det felt. Projektets partnerskab er sammensat med henblik på at kunne levere denne indsats. Foruden forskerparken Scion DTU udgør partnerskabskredsen DTU, som bidrager med teknologisk viden, 1ST Mile og Keystones, to mindre virksomheder som begge er speci-alister i forretningsudvikling og kapitalrejsning. Herudover er DI og Væksthus Hoved-stadsregionen tilknyttet projektet som ”netværksdeltagere”.

58 af 96

Side 2

Projektet hører under erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde ”Innovation og forskning”: Målene om 1) at flere virksomheder skal være innovative og 2) skal samar-bejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner. Mål, aktiviteter og forventede effekter Projektets målgruppe er teknologibaserede virksomheder med kapacitet til vidensamar-bejde. Af en bruttogruppe på 100 virksomheder vil der blive valgt 40 virksomheder, som i et screeningsforløb, enten vil blive tilbudt et videnforløb (20 virksomheder), eller blive henvist til eksisterende ordninger, hvis det viser sig, at virksomhedens udfordringer lig-ger uden for projektets rammer. Ansøger har pt. indhentet interesseerklæringer fra 19 virksomheder. Der er afholdt møder med alle, og virksomhederne er interesserede i del-tagelse, hvis det rette projekt kan findes og de rette videnpersoner allokeres. Ifølge an-søger har alle virksomheder potentiale til at blive blandt de 20 virksomheder, som skal indgå i videnforløbene. Projektets kerne er selve videnforløbene for de 20 virksomheder, hvor der vil være fokus på at bringe allerede kendt viden fra DTU i spil i virksomhederne. Screeningskriterier fastlægges i projektets første fase. Aktiviteterne i den enkelte virksomhed tager afsæt i en afgrænsning af den teknologiske udfordring. Det sker i et samarbejde mellem virksomheden og Scion DTU. Aktiviteterne tager herefter udgangspunkt i virksomhedens produktudvikling og eksisterende produk-ter, som sammentænkes med konkret forretningsudvikling. På baggrund af denne be-skrivelse matches med relevante videnressourcer fra DTU samt en forretningsmentor. I hele projektperioden afholdes 6 - 7 proceskonferencer, hvor innovationsansvarlige fra DTU, mentorer fra partnervirksomhederne og proceskonsulenter fra Scion DTU drøfter fremdriften i hver virksomhed og i projektet som helhed. Der afholdes et såkaldt Vækstboard i videnforløbet midtvejs og ved projektets afslut-ning. I et Vækstboard møder virksomheden en række kommercielle personer, som har en konkret og relevant profil i forhold til den enkelte virksomhed. Vækstboardet differen-tierer sig fra andre sparringspaneler i erhvervsfremmesystemet, ved at paneldeltagerne er ledere, der nu eller på længere sigt ønsker at indgå i virksomheden på risikomæssige vilkår. Ved projektets afslutning vil virksomheden have fået forankret ny teknologisk viden og have en plan for den videre udvikling af virksomheden. De konkrete mål er, at 75 procent af videnforløbene er succesrige, defineret ved at virk-somhederne har opnået mindst én af fire udkomme: 1) videreudviklet et eksisterende produkt, 2) udviklet et nyt produkt, 3) tilpasset eksisterende produkter til ny anvendelse eller 4) udviklet nye produkter til en for virksomheden ny anvendelse. Effekten vil være øget vækst i de deltagende virksomheder.

59 af 96

Side 3

Af forventede effekter for deltagerne kan nævnes, at: Den samlede omsætning i de deltagende virksomheder vil i gennemsnit stige

med mindst 15 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder målt over en treårig periode.

Produktiviteten vil i gennemsnit stige 10 procentpoint mere end hos sammenlig-nelige virksomheder.

For partnerne vil effekten kunne måles på smidighed i opstart af vidensamarbejder, sær-ligt mellem smv og DTU. Der vil foreligge bud på screeningsmetode, procesfacilitering og omfang af konkret rådgivning. Endvidere metodebeskrivelse og anbefaling vedrøren-de samarbejder mellem smv og videninstitutioner samt model for, hvordan samarbejder skal finansieres og rettigheder afklares. Fra den forskningsmæssige vinkel er det projektets mål at øge den praktiske anvendel-se af viden- og forskningsresultater gennem fælles udviklingsforløb. Økonomi

Projektet har et udgiftsbudget på 13,0 mio. kr. og ansøger Socialfonden om økonomisk støtte på 6,5 mio. kr. Den resterende del af finansieringen tilvejebringes i form af egenfi-nansiering fra partnerne samt deltagerfinansiering i form af medarbejdertimer på i alt 5,2 mio. kr. Sekretariatets vurdering Sekretariatet indstiller projektet til ”kan støttes”. Det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, at rammerne for videnoverfør-sel mellem universiteter og smv styrkes. I projektet udvikles et sammenhængende kon-cept og forløb for styrket videnoverførsel og kommerciel nyttiggørelse af forskningen. Det unikke i projektet er, at smv understøttes i hele forløbet fra identifikation af behov over kontakt og dialog med relevante forskere til forretningsudvikling. Undervejs sker en solid indlejring af viden i smv via det tætte samarbejde. Projektet vil styrke smv’s evne til

innovation og samarbejde med et universitet. Samtidig styrkes DTU’s og øvrige parters ydelser og kompetencer på området. Projektet bidrager dermed til at opfylde målsæt-ningerne i erhvervsudviklingsstrategien, herunder særligt, at:

Andelen af innovative virksomheder i regionen skal være over 50 pct. i 2013 (mod 45 pct. i 2008).

Andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med uddannelses- og forsk-ningsinstitutioner om innovation, nærmer sig 20 pct. i 2013.

Der bør som led i projektet ske en løbende opsamling på udfordringer og barrierer for samarbejdet mellem smv og universiteter om at nyttiggøre allerede kendt viden med henblik på at justere og kvalificere konceptet. Dette skal indarbejdes i den evaluerings-plan, som ansøger senest tre måneder efter tilsagn fra Erhvervsstyrelsen skal sende til godkendelse i Vækstforums sekretariat.

60 af 96

Side 4

Det er sekretariatets vurdering, at der er etableret et godt partnerskab i projektet, som har de fornødne kompetencer til at styrke de deltagende virksomheder i deres teknolo-giske og kommercielle udvikling. Sekretariatet vurderer, at eftersom der er relativt kort tid til at gennemføre strukturfonds-projekter i indeværende programperiode (skal være afsluttet inden udgangen af 2014), er det mest hensigtsmæssigt at gennemføre projektet i en relativt snæver partnerkreds. Sekretariatet vil dog anbefale, at ansøger sikrer, at andre universiteter i regionen får mu-lighed for at lære af projektet og det udviklede koncept. Det kan f.eks. ske i form af workshops med deltagelse af de øvrige universiteter. Det kan endvidere overvejes at koble et GTS-institut på ift. formidling og kendskab til projektets resultater. Det anbefa-les, at ansøger, inden Erhvervsstyrelsen udsteder tilsagn, skal sende en beskrivelse til Vækstforums sekretariat af, hvordan erfaringsspredningen vil blive gennemført. Det bør præciseres i projektbeskrivelsen, hvordan visitationen sker, og hvordan de 20 virksomheder, som ikke bliver en del af videnforløbene, henvises videre til eksisterende ordninger. Ansøger skal senest tre måneder efter modtagelse af tilsagn en evalueringsplan og en kommunikationsplan, som skal godkendes i sekretariatet. Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender, at projektet kan støttes. Sekretariatet anbefaler, at projektet sættes på venteliste, indtil der evt. ved tilbageløb fra igangvæ-rende eller afsluttede projekter opstår tilstrækkeligt med midler til at gennemføre projek-tet.

61 af 96

Bilag 6.5.2

Vækstforum

Region Hovedstaden

Indstillingsskema

EU – Socialfonden

Indstillingskatagorier Kan støttes X Afslag

Projektidentifikation Projektets navn Viden som vækstmotor

Startdato 1-1-2013 Slutdato 31-12-2014

Hvilken prioritet søges Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke

X Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken

Hvilket indsatsområde

(vækstkilde) hører projektet primært under

Udvikling af

menneskelige ressourcer

Innovation,

videndeling og videnopbygning

X Anvendelse af ny

teknologi

Etablering af nye

virksomheder

Ansøgers navn Scion DTU A/S

Partnere og

netværksdeltagere

1 Danmarks Tekniske

Universitet, DTU

4 7 10

2 1st Mile 5 8 11

3 Keystones 6 9 12

Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, ”Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” Strategiens indsatsområder Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god

forretning Talent og kompetencer i verdensklasse

En attraktiv metropol med gode forbindelser Erhvervsklynger – stærke nicher i global

konkurrence

Innovation og forskning – vidensregionens base X Vækstiværksættere med international tilgang

Budget Ansøgt beløb Kr. 6.524.790 EU-støtteprocent 50 %

Totalbudget Kr. 13.049.580 Egenfinansiering Kr. 1.004.790

Projektresumé (direkte fra ansøgningen)

Viden som Vækstmotor fokuserer på at skabe faciliterede samarbejder mellem SMV'er og universitet, med fokus

på kommerciel vækst og fagligt output.

Konkret vil 20 virksomheder blive ledt igennem et faciliteret vidensforløb – 10 virksomheder, der tidligere har haft et

vidensamarbejde og 10 virksomheder, som ikke har erfaringerne endnu. Ud fra en samlet bruttogruppe på ca. 100

virksomheder, vil der blive udvalgt ca. 40 virksomheder, som i et intensivt screeningsfoløb enten vil blive tilbudt et

vidensforløb eller blive henvist til allerede eksisterede ordninger.

Scion DTU vil sammen med en række partnere gennemføre et projekt med fokus på at facilitere samarbejdet mellem

DTU og SMV. Der er en række udfordringer knyttet til at etablere disse samarbejdsprojekter, som kræver en

ekstraordinær indsats fra virksomheden og universitet for at lykkes. Udfordringerne ligger primært i at identificere den

rette universitetspartner såvel som at samle de forskelligartede interesser i et fælles, forretningsdrevet spor med plads

til alle de involveredes særlige interesser.

62 af 96

Beskæftigelsesregionens kommentar

Projektets fokus på videndeling og et styrket samarbejdet mellem SMV’er og universiteter, vurderes ikke at have

direkte beskæftigelsesmæssig relevans.

Sekretariatets begrundelse for indstillingen

Sekretariatet indstiller projektet til ”kan støttes”.

Det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, at rammerne for videnoverførsel mellem universiteter og smv

styrkes. I projektet udvikles et sammenhængende koncept og forløb for styrket videnoverførsel og kommerciel

nyttiggørelse af forskningen. Det unikke i projektet er, at smv understøttes i hele forløbet fra identifikation af behov

over kontakt og dialog med relevante forskere til forretningsudvikling. Undervejs sker en solid indlejring af viden i

smv via det tætte samarbejde. Projektet vil styrke smv’s evne til innovation og samarbejde med et universitet. Samtidig

styrkes DTU’s og øvrige parters ydelser og kompetencer på området. Projektet bidrager dermed til at opfylde

målsætningerne i erhvervsudviklingsstrategien, herunder særligt, at:

Andelen af innovative virksomheder i regionen skal være over 50 pct. i 2013 (mod 45 pct. i 2008).

Andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner om innovation,

nærmer sig 20 pct. i 2013.

Der bør som led i projektet ske en løbende opsamling på udfordringer og barrierer for samarbejdet mellem smv og

universiteter om at nyttiggøre allerede kendt viden med henblik på at justere og kvalificere konceptet. Dette skal

indarbejdes i den evalueringsplan, som ansøger senest tre måneder efter tilsagn fra Erhvervsstyrelsen skal sende til

godkendelse i Vækstforums sekretariat.

Det er sekretariatets vurdering, at der er etableret et godt partnerskab i projektet, som har de fornødne kompetencer til

at styrke de deltagende virksomheder i deres teknologiske og kommercielle udvikling.

Sekretariatet vurderer, at eftersom der er relativt kort tid til at gennemføre strukturfondsprojekter i indeværende

programperiode (skal være afsluttet inden udgangen af 2014), er det mest hensigtsmæssigt at gennemføre projektet i en

relativt snæver partnerkreds. Sekretariatet vil dog anbefale, at ansøger sikrer, at andre universiteter i regionen får

mulighed for at lære af projektet og det udviklede koncept. Det kan f.eks. ske i form af workshops med deltagelse af de

øvrige universiteter. Det kan endvidere overvejes at koble et GTS-institut på ift. formidling og kendskab til projektets

resultater. Det anbefales, at ansøger inden Erhvervsstyrelsen udsteder tilsagn skal sende en beskrivelse til Vækstforums

sekretariat af hvordan, erfaringsspredningen vil blive gennemført.

Det bør præciseres i projektbeskrivelsen, hvordan visitationen sker, og hvordan de 20 virksomheder, som ikke bliver

en del af videnforløbene, henvises videre til eksisterende ordninger.

Ansøger skal senest tre måneder efter modtagelse af tilsagn en evalueringsplan og en kommunikationsplan, som skal

godkendes i sekretariatet.

Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender, at projektet kan støttes. Sekretariatet anbefaler, at projektet sættes på

venteliste indtil der evt. ved tilbageløb fra igangværende eller afsluttede projekter opstår tilstrækkeligt med midler til at

gennemføre projektet.

63 af 96

64 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 13.02..2013 Journal nr.:

More – Massachusetts Öresund Life Science Excellence

Sekretariatet indstiller,

at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at 5,44 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler bevilliges til projektet More (Massachusetts Öresund Life Science Excellence) under forudsætning af medfinansiering fra øvrige regionale parter og private virksomheder.

Ansøgning

Projekt: More – Massachusetts Öresund Life Science Excellence Ansøger: Symbion, Copenhagen Bio Science Park (COBIS) og Accelerace

Management Samlet projektbudget: 48 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra regionens erhvervsfremmemidler: 5,44 mio. kr. Projektets løbetid: 3 år 2013 - 2015

Baggrund

Region Hovedstaden, Region Skåne samt Region Sjælland indgik en samarbejdsaftale inden for Life Science med delstaten Massachusetts den 20. juni 2012. Det søges nu omsat til tre konkrete projektsamarbejder: 1) fremme af nye forskningssamarbejder 2) udveksling af forskere og forskerstuderende og 3) erhvervsudvikling via et internationalt business development programme iværksat af delstaten Massachusetts. Dette projektforslag søger at implementere indsatsområde 3: erhvervsudviklingsdelen af aftalen. Det skal være et samarbejde mellem Øresundsregionen og Massachusetts Life Science Center (MLSC). MLSC er i dag ansvarlig for delstatens satsning på i alt 1 mia. US$, der er afsat for over de næste 10 år at tilskynde delstatens økonomiske vækst. Dels ved at styrke dets bioteknologiske økosystem yderligere, dels ved at gennemføre internationale strategiske aftaler og alliancer omkring forskning, innovation og erhvervsudvikling, såsom med Øresundsregionen. Det er en større satsning og delstaten håber at kunne offentliggøre samarbejdet med Øresundsregionen ved en større Bio-event i Chicago til april 2013, ligesom delstatsguvernøren er inviteret til Danmark til foråret.

Bilag 6.6.

65 af 96

Side 2

Projektets indhold

MORE har fokus på fremme af Business-to-Business-samarbejder (B2B-samarbejde) mellem life science virksomheder i Øresundsregionen og virksomheder i delstaten Massachusetts. Når Øresunds-baserede life science virksomheder kommer igennem en udvælgelsesproces vil de opnå medfinansiering fra MLSC og Øresundsregionen til igangsætning og gennemførelse af samarbejdsprojekter med amerikanske virksomheder i Massachusetts. Hvert B2B-samarbejde vil derfor bygge på, at MLSC, Øresundsregionen, den danske/svenske virksomhed samt den amerikanske virksomhed hver finansierer 25 pct. Forudsætningen er, at de deltagende virksomheder indskyder ikke mindre end 100.000 US$. Projektet vil således konkret skabe en fødekæde, hvor én øresundsbaseret virksomhed matches med én Massachusetts-baseret virksomhed, der så sammen videreudvikler og kommercialiserer et life science produkt. Der er fokus på virksomheder, der er kommet så langt med deres anvendelsesbaseret forskning, at der tegner sig et konkret produkt. Projektet vil bygge på fire aktiviteter:

1. Identificering, udvælgelse og matchning af Øresunds-virksomheder med virksomheder fra Massachusetts, herunder hjælp til identificering af partnere og udarbejdelse af ansøgninger og markedsføring.

2. Styrket kapitaltilførsel 3. Netværk mellem centrale aktører inden for life science i henholdsvis

Øresundsregionen og Massachusetts 4. Profilering af Øresund som førende europæisk life science region.

Ved iværksættelsen af projektet nedsættes et udvælgelsespanel med repræsentanter fra Øresundsregionens samlede life science økosystem. Panelet skal udvælge de rette virksomheder fra Øresundsregionen. Og ud fra en tragt-model er det målet, at der hvert år arbejdes med 10 til 15 virksomheder, som så skal blive til 3-5 endelige aftaler om medfinansiering fra MLSC og de respektive regioner. De virksomheder, der ikke kommer igennem nåleøjet vil blive tilbudt muligheden for at deltage i et Accelerace Bio forløb, så de kan udvikle sig og evt. opnå godkendelse til deltagelse i programmet på et senere tidspunkt. Projektet skal styrke profileringen af Øresundsregionens som et førende center for life science og vil bl.a. gøre det med markedsføring via events, investormøder og udvikling af ny materiale om Øresundsregionen i et samarbejde med Copenhagen Capacity.

Projektets leverancer

Projektet skal måles på: At mindst 40 egnede virksomheder ansøger om at blive en del af initiativet

At der hvert år etableres mellem 3 og 5 konkrete samarbejder mellem virksomheder i Øresundsregionen og virksomheder i Massachusetts med et internationalt vækstpotentiale på mere end 150 mio. kr.

66 af 96

Side 3

At de deltagende virksomheder samlet skaber op mod 30 nye jobs i regionen inden for projektperioden. På længere sigt skal indsatsen bidrage med op mod 150 nye jobs i sektoren.

At der udvikles 5-10 nye velfærds- og sundhedsteknologiske produkter/løsninger.

At projektet bidrager til tilblivelsen af 10 serielle iværksættere, der over de næste 5-7 år etablerer nye virksomheder gentagne gange i Øresundsregionen.

At regionens kompetencer indenfor life science brandes gennem events, hvor der samlet er mere end 300 deltagende.

At der opbygges helt ny viden om, hvad der skaber succesfulde life science samarbejdsprojekter ved systematisk at studere udviklingen af projekterne. Denne viden skal desuden udbredes og bidrage til at styrke hele øko-systemet for iværksættere.

Organisering af MORE

Symbion, Accelerace og COBIS skal fungere som sekretariat for initiativet sammen med en svensk partner. Sekretariatet er ansvarligt for opfølgning af virksomhederne, herunder om de opfylder de fastlagte krav for deltagelse samt markedsføring af MORE og Øresund som life science klynge. Sekretariatets skal bistå med formulering af ansøgninger og up-loading af disse på MLSCs portal med henblik på matchning, hjælpe til at skabe kontakt til relevant amerikanske partnere, koordinere investormøder og events. Sekretariatet skal også betjene udvælgelsespanelet og stå for den løbende dialog med MLSC. Evt. oprettes et kontor på den svenske side, men sekretariatet, placeret i COBIS vil være MLSC’s indgang til samarbejdet.

Finansiering

Det samlede beløb, der søges investeret i projektet er 48 mio. kr.: 12 mio. kr. fra regionerne i Øresund, 12 mio. fra MLSC, og 24 mio. kr. fra de deltagende virksomheder. Baseret på befolkningstal foreslås regionernes bidrag at blive:

Region Hovedstaden 5,44 mio. Dkr Region Skåne 4,00 mio. Dkr Region Sjælland 2,56 mio. Dkr Total 12 mio. Dkr

Hver regions bidrag går alene til projekter i samme region. Penge fra Region Hovedstaden vil dermed alene gå til projekter i hovedstadsregion.

Vurdering

Det vurderes, at projektet vil styrke afsættet for, at flere af erhvervsstrategiens målsætninger og indsatsområder kan realiseres, herunder:

Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning

67 af 96

Side 4

Innovation og forskning - vidensregionens base samt Vækstiværksættere med en international tilgang

Erhvervsklynger - stærke nicher i global konkurrence Ikke mindst vil projektet kunne understøtte målsætningen om at øge antallet af inno-vative virksomheder, der samarbejder med partnere i udlandet.

Samarbejdet med delstaten Massachusetts og MLSC, og dermed centrale aktører fra verdens stærkeste life science klynge, er en unik mulighed, der vil styrke vilkårene for tilblivelsen af internationalt orienterede life science iværksættere i Øresundsregionen.

Det vil ligeledes være et projekt, der konkret vil kunne styrke grundlaget for, at Øreundsregionens life science klynge opnår øget profilering, opbygger stærkere netværk og opnår øgede muligheder for samarbejder inden for forskning og kommercialisering, som omvendt vil have en positiv betydning for Øresundsregionens udvikling og vækst. Fx ventes projektet at styrke tiltrækningen af udenlandsk talent til forsknings- og erhvervslivet.

Det er endvidere sekretariatets vurdering, at MORE er et ambitiøst projekt, der potentielt kan levere et godt afkast på investeringen af erhvervsfremmemidlerne, der rækker ud over projektets løbeperiode. Omvendt er der brug for at sætte mere præcise forvent-ninger til projektets resultater og leverancer, både inden for og ud over projektets 3-årige løbetid, fsva. skabelse af job, vækst i virksomhedernes omsætning, m.v. Dette vil ske i dialog med ansøger.

Endelig skal det afklares, om MORE-projektet kan gennemføres inden for rammerne af EU's statstøtteregler f.eks. gennem de såkaldte de minimis-regler. Dette afklares i dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet.

68 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 15.02.2013 Journal nr.:

Bilag 6.7

Danish Outdoor Lightning Lab (Green Lab)

Sekretariatet indstiller, at

Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges i alt 3,47 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler i alt fordelt over to år i perioden 2013-2015 til projektet Danish Outdoor Lightning Lab under forudsætning af medfinansiering fra øvrige parter.

Ansøgning

Projekt: ”Danish Outdoor Lightning Lab”. Ansøger: DTU Fotonik, Risø Campus. Samlet projektbudget: 41 mio. kr. Ansøgt medfinansiering: 3,47 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler. Projektperiode: 01.03.2013 til 01.03.2015.

Baggrund

Danmark står midt i et globalt teknologiskift, hvor gamle lyskilder afløses af nye, energieffektive teknologier. Det vurderes, at de danske kommuner i de kommende år skal investere mere end 2 mia. kr. i udskiftning af 500.000 udendørsarmaturer. Alene i Københavns Kommune er der ca. 47.000 udendørs lyspunkter, hvor der ved en udskiftning til energieffektiv belysning kan bespares 20-30 mio. kr. om året. EU Kommissionen har anslået, at et skift fra kviksølvlamper til LED eller OLED (Organic Light Emitting Diodes) kan medføre energibesparelser på op til 50 pct. og i kombination med intelligente styringssystemer helt op til 70 pct. Med etableringen af ”Danish Outdoor Lightning Lab” (DOLL) vil hovedstadsregionens virksomheder og kommuner få adgang til test- og udviklingsfaciliteter for energieffektiv belysning. Projektet har både klimamæssige og erhvervsmæssige potentialer i form af energieffektivisering, reduktion af CO2-udledninger, økonomiske besparelser og styrket konkurrenceevne.

69 af 96

Side 2

Indhold

DOLL-projektet vil forene forsknings-, uddannelses- og innovationsplatforme i et. Projektet har tre forgreninger:

1. Quality Lighting Lab: DOLL’s Quality Lighting Lab er et teknisk-videnskabelig lab, som vil gøre det muligt for SMV’er at teste innovative produkter inden for

belysning mht. både ydelse og kvalitet af LED (Light Emitting Diodes) komponenter og lyskilder.

2. Virtual Lighting Lab: I Virtual Lighting Lab genskabes byrummet i 3D-format, hvor lyskilder og armaturer programmeres mht. effekt, lysspredning, refleksion, blænding mm. Nye løsninger kan således visualiseres tidligt i processen ift. æstetik, funktionalitet, tryghed mv.

3. Living Lighting Lab: Her testes belysningsprodukter i det offentlige rum (stier, veje, parker mv.). Endvidere opbygges testfaciliteter for indendørs belysning, såsom på hospitaler.

. DOLL ønsker desuden sammen med hospitaler og ældre- og plejesektoren at undersøge mulighederne for at etablere specialiserede udviklingsfunktioner rettet herimod. På sigt ønsker konsortiet at udvikle DOLL til at blive et Europæisk Center for Anvendt Fotonik, hvor nye testprodukter udvikles og resultater og erfaringer videreformidles. DOLL kan således få et bredere, internationalt markedsføringspotentiale.

Projektparter

DTU Fotonik er projektansøger. DOLL’s konsortium består af DTU Fotonik og Albertslund Kommune. DOLL sekretariatet er fysisk placeret i Gate21 – et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner, der sammen arbejder for bæredygtighed og grøn erhvervsudvikling. I projektet deltager desuden en række kommuner (bl.a. Albertslund, Egedal og Københavns Kommune i Region Hovedstaden) og forsynings- og driftsvirksomheder (DONG, SEAS NVE, Energi Midt, ELTEL) samt producenter inden for belysningsbranchen (Louis Poulsen, Philips Denmark, Priess, Focus Lighting, Out-Sider m.fl.).

Målgrupper

240 virksomheder med væsentlig aktivitet inden for belysningssektorerne (fx med produkter inden for belysning, energiforsyning og -management samt kombinationer med sol- og vindenergiteknologier) er lokaliseret i Region Hovedstaden. En stor del heraf er små og mellemstore virksomheder, som ikke har direkte adgang til at teste og demonstrere deres produkter.

70 af 96

Side 3

Forventede resultater

For projektperioden 2013-2015 vil følgende resultater være opnået: - Fuldførelse af de 3 testfaciliteter (Quality, Virtual og Living Lighting Lab) - Seminarer og konferencer - Kendskab hos 50+ virksomheder og kommuner i Danmark om DOLL - Kendskab hos 20 internationale virksomheder og kommuner, primært i

Skandinavien om DOLL - Kursustilbud for kommunale planlæggere udviklet og gennemført - Igangsætning af 3 innovationsprojekter med medvirken af virksomheder,

kommuner og forskningsinstitutioner - Udvikling af/deltagelse i 3 ansøgninger, heraf én europæisk, om støtte til vækst-

og innovationsaktiviteter.

Inden for de første fem år vil DOLL have: Øget antallet af virksomheder inden for fremstilling af belysningsarmaturer og

optiske instrumenter og fotografisk udstyr med 5-10 % i Danmark Øget antallet af beskæftigede hos brugere af DOLL med 10-15 % Øget eksportindtægterne hos brugere af DOLL med 20-25 %

Budget/finansiering

Energistyrelsens Green Lab-ordning har ydet støtte til etablering og udvikling af DOLL med 15 mio. kr. Hertil medfinansierer konsortiet (DTU og Albertslund Kommune) med 18 mio. kr. Det samlede budget for projektet i perioden marts 2013 til marts 2015 forventes at blive ca. 41. mio. kr. Heraf søges 3,47 mio. kr., svarende til 8,5 % af det samlede budget, hos Region Hovedstaden. Region Sjælland forventes at bidrage med et tilsvarende beløb.

Omkostninger Total

Etablering af Quality Lab + Virtual Lab 12.957.188 kr. Etablering af Living Lab 20.101.500 kr. Udviklingsomkostninger (markedsanalyse, projekt- og produktudvikling, markedsføring og kommunikation)

7.940.000 kr.

I alt 40.998.688 kr.

Projektpartnere Total

Egenfinansiering 18.058.688 kr. Etableringstilskud Green Lab 15.000.000 kr. Udviklingstilskud Region Sjælland 3.470.000 kr. Udviklingstilskud Region Hovedstaden 3.470.000 kr. Projekt- og rådgivningsindtægter 1.000.000 kr. I alt 40.998.688 kr.

71 af 96

Side 4

Region Hovedstaden og Region Sjællands tilskud vil gå til udvikling af markedsgrund-laget, markedsføringsindsatsen, igangsættelse af en række innovationsprojekter, og udvikling af nye produkt-, service-, og systemløsninger. Konsortiet forventer, at DOLL drives videre i en driftsfase 2015-2019 og har indikeret, at man gerne ser en regional medfinansiering også til denne fase.

Vurdering og indstilling

Sekretariatet vurderer, at DOLL i høj grad understøtter Vækstforums Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi, særligt på indsatsområdet for forskning og innovation. Erhvervsudviklingsstrategien har sat et mål om, at flere virksomheder i hovedstadsregionen skal være innovative, samt at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner om innovation øges. Endvidere er det en målsætning at støtte udviklingen af stærke, teknologiske udviklingsmiljøer inden for intelligente, bæredygtige teknologier. Vækstforums idékatalog nævner særligt støtte til Green Labs DK mhp. udvikling og demonstration af ny teknologi. Det er vurderingen, at DOLL i høj grad understøtter disse satsningsområder. Med udviklings- og testfaciliteterne fremmes innovativ og bæredygtig forskning og kommerciel produktudvikling. Placeringen af de tekniske labs på DTU Risø bevirker, at private virksomheder får tæt forbindelse til den nyeste forskning på området, og det forventes, at partnerskaber mellem studerende og virksomheder vil blive etableret. Produkt/serviceudviklingen inden for nye teknologier på LED-området er ligeledes relevant ift. opnåelse af Region Hovedstadens ambition om at omstille nuværende el- og energisystemer til vedvarende energikilder og mindske CO2-udledning. Endeligt ses et potentiale i samarbejdet mellem DOLL og de nye hospitalsbyggerier mhp. at skabe nye anvendelsesmuligheder af lys med flere velfærds- og vækst-gevinster. Sekretariatet vurderer, at det er afgørende, at DOLL-konsortiet fokuserer på, at en markant andel af DOLL’s brugere er private virksomheder, herunder særligt smv’er.

Sekretariatet vil gå dialog med konsortiet herom. Hvorvidt Vækstforum Hovedstaden skal bidrage til DOLL i deres driftsfase 2015-2019 vil til den tid bero på, dels en evaluering af projektets etablerings- og udviklingsfase, dels en dialog mellem konsortiet, staten og regionerne om, hvordan de enkelte Green Labs skal videreføres. Med det udgangspunkt indstilles projektet til godkendelse.

72 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 11.02.2013 Journal nr.:

Bilag 6.8.

Medfinansiering af turismeudviklingsprojektet Welcome.dk (pilotprojekt)

Sekretariatet indstiller, at Vækstforum

indstiller til regionsrådet, at der bevilges i alt 2,1 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til pilotprojektet Welcome.dk. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at projektet finder bidrag fra de øvrige parter, herunder uddannelsesinstitutioner mv.

Ansøgning

Projekt: Welcome.dk (pilotprojekt) Ansøger: Wonderful Copenhagen og HORESTA. Samlet projektbudget: 4,5 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra regionens erhvervsfremmemidler: 2,1 mio. kr. Projektperiode: 01.04.2013 – 01.04.2014.

Baggrund

Turisme er et af de mest markante vækstområder i Hovedstadsregionen. Måler man på antallet af overnatninger, oplevede regionen i 2012 en stigning på ca. 6 % i forhold til året før, der ligeledes var et vækstår. Samtidig er turismen et område, hvor et bredt udvalg af grupper i befolkningen finder beskæftigelse, herunder ufaglærte og andre, som er udsatte på et arbejdsmarked, der generelt efterspørger dokumenterede kompetencer på et højt niveau.

Undersøgelser fra bl.a. Visit Denmark viser, at danskere såvel som udlændinge oplever, at den personlige service i Danmark – og især i Hovedstadsregionen – efterlader en del at ønske. Undersøgelserne tegner et billede af, at turisternes tilfredshed med serviceniveauet på fx hoteller og restauranter er under middel. Den personlige service bliver bedømt som værende ok, men ikke god nok. Netop den personlige service er den del af turistoplevelsen som virksomhederne i undersøgelsen selv bedømmer dårligst – og vurderer som et af de vigtigste områder at gøre noget ved med henblik på at skabe fortsat vækst.

73 af 96

Side 2

Hovedstadsregionen og resten af Danmark har således behov for et markant løft i sit serviceniveau, hvis vi skal forblive konkurrencedygtige i fremtidens oplevelsesøkonomi. Danmark er et højomkostningsland og derfor er det afgørende, at kvaliteten af vores services inden for detailhandel, hotel og restaurant, transporterhverv, kulturliv og offentlig service er i international top. Wonderful Copenhagen har i 2012 arbejdet med pilotprojektet ”Open Arms”, hvor man

med en mindre gruppe af hoteller har arbejdet med at forbedre den personlige service. Erfaringerne herfra har nu inspireret til udrulningen af Welcome.dk projektet, som ikke blot skal dække hovedstadsregionen, men på længere sigt hele Danmark. Projektet skal dække turismeoplevelsen bredt og er dermed ikke begrænset til fx hoteller og restauranter. Indstillingen til Vækstforum omhandler medfinansiering af et pilotprojekt, som i 2013 skal løbe forud for og kvalificere ovennævnte hovedprojekt Welcome.dk. Pilotprojektet vil være afgrænset til Hovedstadsregionen, men man vil dog inddrage erfaringer fra bl.a. Nordjylland. Formål, handlinger og resultater

Det ordnede formål for hovedprojektet Welcome.dk er at styrke Danmarks konkurrenceevne på personlig service og værtskab. Projektet skal bidrage til et mærkbart løft i service og værtskab, hvor man møder den som turist eller borger. Succeskriteriet for hovedprojektet er, at man, med start i 2014, i løbet af fem år har servicecertificeret 10.000 personer i arbejdsstyrken. Pilotprojektet skal kvalificere hovedprojektet til at arbejde hen i mod det ambitiøse formål og succeskriterium. Konkret betyder det, at pilotprojektet skal:

Skal skabe ny viden om Danmarks konkurrencedygtighed på personlig service og værtskab

Identificere succescases – i Danmark og internationalt – samt udvikle ledelsesværktøjer og træningsmetoder, som kan inspirere en egentlig dansk servicerevolution på tværs af brancher og sektorer

Bygge videre på ”Open Arms” konceptet ved at eksperimentere med og udvikle nye servicekoncepter og offentlige kampagner (fx på sociale medier) i samarbejde med konkrete virksomhedspartnere, med henblik på at skabe referencecases

Udvikle opkvalificeringstiltag, som udvikles yderligere og udrulles i det nationale hovedprojekt.

Sørge for at etablere brede nationale partnerkreds på tværs af brancher, organisationer, myndighedsområder mv. Partnerkredsen skal etableres gennem indledende dialogmøder, som skal kortlægge interesser og arbejdsdelinger mellem potentielle parter og deltagere i projektet.

74 af 96

Side 3

Pilotprojektet skal – med udgangspunkt i ovenstående konkrete handlinger – producere: 1. Et solidt videns- og erfaringsgrundlag, som skal danne udgangspunkt for

hovedprojektet 2. Udarbejdet en strategi for det videre arbejde i hovedprojektet. 3. En finansierings- og partneringplan for hovedprojektet, som ansøgerne

forventer i al væsentlighed udgøres af et konkret udrulningsprogram medfinansieret af EU’s socialfondsmidler i det kommende rammeprogram

(2014-2020). Som et særligt element i pilotprojektet, vil Wonderful Copenhagen og HORESTA samarbejde om en international konference om Service Excellence, der forventes afviklet i sommeren 2013 i samarbejde med European Cities Marketing. Formålet er at frembringe eksempler på best practice og ny forskningsbaseret viden på området. Metode for pilotprojektet

Ved at gennemføre en kortlægning af serviceudfordringerne i Danmark vil pilotprojektet dels kunne vejlede hovedprojektet om, hvor de største udfordringer findes, dels skabe referencepunkter for hovedprojektets resultatopfølgning. Endvidere skal der i pilotprojektet foretages kvalitative såvel som kvantitative analyser af serviceudfordringen fra både efterspørgsels- og udbudssiden, med henblik på at forstå serviceudfordringernes karakter og sammenhænge.

Hovedprojektets design – kort fortalt

Med udgangspunkt i pilotprojektets kortlægninger og analyser, skal hovedprojektet 1) skabe opmærksomhed og debat om Danmarks serviceudfordringer gennem en opmærksomhedskampagne, 2) i samarbejde med uddannelses- og forskningsmiljøer og virksomheder (bl.a. hotelkæder, ISS, Lufthavnen og Metroselskabet)opstille og afprøve modeller for innovative servicekoncepter, 3) udvikle og tilbyde nye opkvalificeringsmuligheder til Danmarks servicevirksomheder og deres medarbejdere. Sidstnævnte punkt udgør den klart tungeste del af hovedprojektet.

Organisering

Pilotprojektets organisering udgøres for nuværende af ansøgerne Wonderful Copenhagen og HORESTA. Der etableres en styregruppe bestående af ansøgerne og finansierende parter. Det forventes, at Københavns Kommune, Københavns Erhvervsskole og 3F vil indgå i styregruppen. Wonderful Copenhagen er endvidere i kontakt med flere potentielle partnere, herunder professionshøjskolen Metropol.

Budget/finansiering

Det samlede budget for pilotprojektet er på 4,5 mio. kr. Nedenstående er et foreløbigt budget: Omkostningsbudget (DKKx1.000) 2013 2014 I alt

Seniorprojektleder 700 300 1.000

75 af 96

Side 4

Analyser og udviklingsaktiviteter 2.500 600 3.100 International konference 200 - 200 Kapacitet og projektomkostninger 100 100 200 Omkostninger i alt 3.500 1.000 4.500

Der foreslås følgende finansieringsplan: Finansieringsforslag (DKKx1.000) 2013 2014 I alt

Vækstforum Hovedstaden 1.500 600 2.100 HORESTA 500 600 1.100 Uddannelsesinst fx Metropol 500 500 1.000 Virksomhedsbidrag til fx analyser 120 100 300 Finansiering i alt 3.000 1.500 4.500

Det er ansøgernes ønske, at hovedprojektet ikke har et ambitionsniveau under 100 mio. kr. over en fireårig periode. Ansøgerne forventer, at finansieringen især skal finde sted gennem bidrag fra EU socialfond, de danske vækstfora, staten, faglige fonde mv. Vurdering

Turisme er et af regionens helt store vækstområder, hvorfor sekretariatet vurderer, at det er positivt, at Welcome.dk søger at sikre den fremtidige vækst på området. Lige så vigtigt er det, at projektet har til formål løfte kompetenceniveauet for 10.000 ansatte i en bred vifte af brancher. Sekretariatet vurderer, at projektets ambitiøse fokus på styrkelse af konkurrenceevnen på personlig service og værtskab på tværs af sektorer og brancher, kan medvirke til en forbedret turismeoplevelse i Hovedstadsregionen med øget vækst i turismen til følge. Sekretariatet vurderer, at pilotprojektet udgør en grundlæggende platform for udrulningen af hovedprojektet. Men det vurderes også, at det er essentielt allerede i pilotprojektet er, at have fokus på resultatskabelse, så projektet ikke blot beskæftiger sig med analyse og kortlægning. Da det tungeste element i det planlagte hovedprojekt er opkvalificering og udrulning af uddannelsestilbud er det ligeledes sekretariatets vurdering, at uddannelsesinstitu-tionerne skal indgå mere markant i partnerkredsen fra start af. Projektets succes på den lange bane afhænger i høj grad af, at man formår at skabe en stærk forankring i uddannelsesinstitutionerne. Derved kan de udviklede uddannelsestilbud indgå i uddannelsesinstitutionerne ordinære udbud af uddannelser. Også i forhold til finansiering af hovedprojektet er dette vigtigt, da sekretariatet vurderer, at der til den tid er brug for en bredere hovedfinansieringskilde end Socialfonden. Det samlede Welcome.dk projekt er i overensstemmelse med erhvervsudviklings-strategien, særligt indsatsområderne ”En attraktiv metropol med gode forbindelser” og

”talent og kompetencer i verdensklasse”.

76 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 14.02.2013 Journal nr.:

Bilag 6.9.

Medfinansiering af MAD Symposium 2013 – Gastronomi og kokkeevent

Sekretariatet indstiller, at Vækstforum

indstiller til regionsrådet, at der bevilges i alt 0,5 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler i 2013 til MAD Symposium 2013 under forudsætning af medfinansieringen fra øvrige parter, herunder Københavns Kommune og staten.

Ansøgning

Projekt: MAD Symposium 2013 – Gastronomi og kokkeevent) Ansøger: Komitéen for MAD Symposium. Samlet projektbudget: 3,5 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra regionens erhvervsfremmemidler: 1,0 mio. kr. Projektperiode: 01.03.2013 – 31.12.2013.

Baggrund

I de seneste år har dansk/nordisk gastronomi opnået internationale opmærksomhed og anerkendelse (pt. 12 Michelin-stjerner, guld, sølv og bronze i kokke-konkurrencen Bocuse d’Or, og Noma kåret til verdens bedste restaurant). MAD Symposium er skabt med det formål - at udnytte denne position til at accelerere den opmærksomhed, dansk gastronomi har opnået det seneste årti til at skabe en positiv forandring på tværs af restaurations-, service- og fødevaresektorerne; - at udvikle og udbrede filosofien: At velsmag, med udgangspunkt i viden, kan skabe en bæredygtig fremtid for både industri og miljø. MAD er derfor skabt som en vidensplatform, der anerkender, at kokke har opnået en ny og indflydelsesrig position som omdrejningspunkt for offentlighedens madforståelse og -forbrug. Denne position kræver at der tages hånd om at uddanne og udvikle den nuværende og kommende generation af kokke. Det er et forum hvor over 500 kokke, landmænd, fiskere, akademikere og videnskabsfolk får muligheden for at mødes og diskutere, for bedst muligt at sørge for en bæredygtig udvikling i fødevaresektoren med udspring i gastronomien.

77 af 96

Side 2

De sidste to år har der været afholdt MAD Symposium i et stort cirkustelt på Refshaleøen i København. I 2012 var temaet ’Appetite’ udgangspunktet for at udforske den nysgerrighed, der driver forumets deltageres daglige arbejde, og den appetit der inspirerer til kreativitet, og ses som det fundamentale for skabelsen af et godt måltid. Årets talere var igen valgt på tværs af discipliner – fra Psykologiprofessoren Paul Rozin, til elBulli kokken Ferran Adria. Målgruppe for MAD symposium

MAD Symposium henvender sig til en bred målgruppe, men med et afgjort fokus på: Kokke. Producenter – Fra landbrug til fiskeri, økologiske som konventionelle. ’Foragers’ – ”Samlere”, en voksende branche der arbejder med at samle

vildtvoksende produkter til restaurationer. Videnskabsfolk/Akademikere, der direkte eller indirekte beskæftiger sig med

mad og madkultur. Øvrige personer med en interesse for mad og madkultur.

Arrangementet tiltrækker opmærksomhed fra mange forskellige områder i fødevare-sektoren med gæster fra over 25 lande. MAD Symposium 2013

Foreningen ønsker nu at forfølge det momentum, der er opbygget gennem de sidste to år; MAD Symposium 2013 skal være bredere og større. Det foregår den 25. og 26. august parallelt med den store Copenhagen Cooking Festival. Årets tema er ”Guts”, og

er gæste-kurateret af stjernekokken David Chang fra Momofuku-restauranterne i New York og art-house magasinet Lucky Peach. Årets talere vælges på baggrund af deres mod til at være nyskabende, udfordre status quo, og fremme gastronomien og bl.a. inkludere internationale kokke og meningsdannere. MAD Symposium vil desuden få besøg af den meget omtalte New York restaurant ’Mission Chinese Food’ der vil lave en pop-up optræden den første dag, og det libane-siske marked ’Souk el Tayeb’, der på anden dagen vil servere street-food medbragt direkte fra Beiruts gader. Op til, under, og efter MAD Symposium er der desuden lavet et samarbejde med en række Københavnske top-restauranter for at arrangementets talere og gæster også får muligheden for at opleve de mange gastronomiske oplevelser København har at byde på. Derudover er der for første gang gjort plads til ca. 500 betalende gæster. Resultater

De målbare resultatmål for MAD Symposium 2013 er: Minimum 70% udenlandske betalende gæster (ca. 430) Minimum 5 af verdens førende kokke som talere Minimum sikre omtale i 10 af verdens førende medier Minimum 100.000 unikke besøgende på vores hjemmeside i 2013

78 af 96

Side 3

På langt sigt:

MAD er en af de globale frontløbere indenfor gastronomisk innovation, diskussion og uddannelse.

MAD medvirker til en forandring mod miljø-bæredygtighed i fødevaresektoren, med udgangspunkt i gastronomien.

MAD medvirker til at København brandes som Nordeuropas gastronomiske centrum.

MAD medvirker til, at København positioneres som en attraktiv metropol, som Nordeuropas centrum for gastronomisk innovation, viden og uddannelse. Dette er på lang sigt med til at styrke landet og regionens position i både service-, turist- og fødevaresektoren.

Formidling

Udover selve symposiet forankres hele arrangementet på foreningens hjemmeside madfood.co og via platforme som Twitter og Facebook. Alle taler bliver filmet og klippet, og lagt frit tilgængeligt på nettet, hvor der er stabile, tilbagevendende besøgende, der benytter sig af muligheden for at lære mere om MAD og de ting, der er blevet diskuteret. Over de sidste to år er MAD’s videoer og podcasts således blevet tilgået over 400.000

gange. Evaluering

Projektet evalueres i oktober 2013 af arbejdsgruppen tilknyttet MAD Symposium og evalueringsrapporten vil indeholde både kvalitative og kvantitative evalueringspunkter. Organisering

Ideen til MAD Symposium er opstået omkring restauranten Noma, men gennemføres i dag af en selvstændig forening med bredere bestyrelse med repræsentanter fra Årstiderne, FOOD (national/statslig organisation for gastronomi og fødevarekultur) og Cafe Europa.

Budget/finansiering

Det samlede budget for MAD Symposium er på ca. 3,5 mio. kr. Nedenstående er et foreløbigt budget: Omkostningsbudget (DKKx1.000)

Etablering af event (telt, mad/drikke, toiletter mv.) 1.390 Talere og udvalgte journalister 1.105 Projektledelse 695 Administration/forsikring mv. 295 Omkostninger i alt 3.485

Der foreslås følgende finansieringsplan:

79 af 96

Side 4

Finansieringsforslag (DKKx1.000)

Vækstforum Hovedstaden 500 Københavns Kommune 500 FOOD (nationale gastronomiorganisation) 500 Diverse sponsorater/donationer 858 Billetindtægter 792 Øvrig finansiering (p.t. uafklaret) 335 Finansiering i alt 3.485

Vurdering

En international event som MAD Symposium bidrager til profilering af Hovedstads-regionen/København, som en vigtig by på den globale gastronomiske scene, og bidrager ydermere til at udvikle regionen som en markant turismedestination. MAD Symposium er inde i en udvikling, hvor der gradvist samler sig et bredere partnerskab omkring eventen. Ydermere er det positivt, at MAD lægger stor vægt på formidlingsdelen, således at det ikke kun er deltagerne, men et bredere publikum, der kan tage del i eventen. Der er ansøgt om en støtte på 1 mio. kr. fra regionen. Dette vurderes at være en meget høj medfinansieringsgrad, som ikke er tråd med erhvervsudviklingsstrategiens principper. En medfinansiering på 0,5 mio. kr. vil ligge på niveau med støtten fra Københavns Kommune (der har besluttet at støtte MAD de næste 3 år) og staten (FOOD). MAD Symposium er i overensstemmelse med erhvervsudviklingsstrategien og understøtter særligt indsatsområdet ”En attraktiv metropol med gode forbindelser”. Det kan derudover bidrage til udviklingen af ”stærke erhvervsklynger” på fødevareområdet. På det grundlag indstilles projektet til en medfinansiering på 0,5 mio. kr.

80 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

15.02.2013

Bilag 7.1

Orientering om disponerede og resterende strukturfondsmidler (EU Socialfond og

EU Regionalfond)

Sekretariatet indstiller, at:

- Vækstforum tager orienteringen om disponerede og resterende strukturfondsmidler til efterretning.

Ansøgninger i denne ansøgningsrunde

Sekretariatet modtog ved seneste ansøgningsfrist den 4. december 2012 i alt 7 ansøgninger. En er videresendt til anden region, da den var adresseret til det forkerte vækstforum. En ansøgning, ”Kompetencebureauet” fra Ballerup Kommune, er udsat til

næste vækstforums møde, da en central partner har trukket sig fra projektet. Der er herefter 5 ansøgninger vedr. EU-strukturfonde på dette møde. Alle vedrører Socialfonden og fordeler sig med 2 på prioritet 1 og 3 på prioritet 2. Disponerede midler og resterende ramme

EU Socialfond

Prioritet 1 ”En kvalificeret arbejdsstyrke – bedre job”. Et projekt er indstillet til tilsagn; dog således at tilskudsbeløbet og budgettet nedjusteres, eftersom der ikke er tilstrækkelige med disponible midler på prioritet 1; Digitale kompetencer i byggeriet.

Ansøger: bips Ansøgt beløb: 8,2 mio. kr. Nedsættes til 8,0 mio. kr.

Et projekt er indstillet til ”kan støttes”, men sættes på venteliste; Viden som Vækstmotor

Ansøger: Scion DTU A/S Ansøgt beløb: 6,5 mio. kr.

81 af 96

Side 2

Efter sidste vækstforums møde var der 7,8 mio. kr. tilbage på prioritet 1. Der har siden været et tilbageløb af uforbrugte midler fra projektet ”Uddannelses-institutioner som HR-konsulenter”, så der nu er 8,0 mio. kr. til rådighed. Sekretariatet indstiller, at vækstforum giver tilsagn til ”Digitale kompetencer i byggeriet” med 8,0 mio. kr. Sekretariatet indstiller endvidere, at ansøgningen ”Viden som vækstmotor” indstilles til

”kan støttes”, og sættes på venteliste, indtil der er disponible midler på denne prioritet. Projektet har søgt om 6,5 mio. kr. Sekretariatet er i dialog med et projekt om en større justering, som forventes at give et tilbageløb på ca. 3 mio. kr. på prioritet 1. Hertil kommer, at der ved projekternes forestående regnskabsaflæggelse også kan forventes et vist tilbageløb. Sekretariatet har derfor en god formodning om, at der i løbet af foråret vil være tilstrækkelige midler til, at Erhvervsstyrelsen kan give tilsagn til projektet. Vækstforum har med ovenstående disponeret over hele rammen på prioritet 1. Prioritet 2 ”Udvidelse af arbejdsstyrken – flere job”. Et projekt er indstillet til tilsagn; Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram

Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen Ansøgt beløb: 3,2 mio. kr.

To projekter er indstillet til afslag; Iværksættere med Innovation og vækst.

Ansøger: Provi A/S Ansøgt beløb: 4,6 mio. kr.

Innotech

Ansøger: Interaktiv Mediecenter ApS Ansøgt beløb: 1,4 mio. kr.

På prioritet 2 resterer 7,2 mio. kr. efter sidste vækstforums møde. Sekretariatet indstiller, at der gives tilsagn til ”Forprojekt til Region Hovedstadens Iværksætterprogram”. Vækst-forum har herefter disponeret over 98,7 mio. kr. af de 102,7 mio. kr. på denne prioritet, og der resterer 4,0 mio. kr.

Venteliste under prioritet 2; På vækstforums møde i juni 2012 besluttede Vækstforum at oprette en venteliste for egnede projekter under denne prioritet. Et projekt ”Opkvalificering og job i Hovedstadsregionens udsatte boligområder” har søgt om 22,4

mio. kr. Der er fortsat ikke tilstrækkelige midler til at denne ansøgning kan komme i betragtning.

82 af 96

Side 3

EU Regionalfond

Efter det seneste møde i Vækstforum var der 0,4 mio. kr. tilbage i udisponerede regionalfondsmidler. Siden har der været et tilbageløb på 1,3 mio. kr. fra projektet ”Knudepunkt for mobil og trådløs kommunikation”, som netop er ved at afslutte. Der er

derfor nu 1,7 mio. kr. til disposition på regionalfonden. Den næste – og formentlig sidste ansøgningsfrist – til strukturfondene er den 4. marts 2013. Ansøgninger modtaget her, vil blive behandlet på Vækstforums næste møde i maj 2013.

83 af 96

18.02.2013

Vækstforum den 26. februar 2013 EU Socialfond - Oversigt over disponerede og resterende midlerNy ramme for prioritet 1 og 2

StøttetilsagnProjektholder Projektnavn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 + 14 I alt 2007 - 2013

Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke - "Bedre job"

1.13241 Københavns Det lokale partnerskab for 0 0 0 03818 Arbejdsmarkedsaf Kompetencer i et fremmed land 575.215 575.215 95.869 1.246.299

ASE/Akademos Ledige nydanske erhvervsdrivende 432.701 1.298.103 324.526 2.055.3294519 CPH West Innovationskraft og entreprnør 2.686.937 3.582.583 3.582.583 895.646 10.747.7494312 Dansk Artist Kunstgreb 1.233.716 3.701.149 3.701.149 616.858 9.252.8734530 Erhvervsskolen Udvikling med udsigt 3.329.008 5.706.871 5.706.871 3.804.581 18.547.3324179 Erhvervsskolen NUddanneslsesinstitutioner som 512.689 2.460.909 2.460.909 1.845.682 7.280.1894822 Københavns Next Generation - Iværksættere 4.354.366 4.354.366 4.354.366 4.354.366 17.417.4623871 BEC Mangement Detailakademiet 1.445.230 1.445.230 963.487 3.853.947

10166 WoCo Kompetenceudvikling i Kongernes 676.795 1.160.221 1.160.221 2.997.23710235 EMUC Danmarks Maritime Klynge 744.305 4.465.830 8.187.355 13.397.49010245 TEC - Teknisk Erhvervs rettet udd laboratorium 1.464.628 8.787.769 14.646.282 24.898.67910590 CPH WEST UCE - Unge campus på 550.617 13.214.813 13.765.430

1.2

4053Den Danske Filmskole Copenhagen Film Mentor 273.947 821.840 821.840 547.893 2.465.519

4463INDEX AWARDS A/S Pilotprojekt for undervisning 2.375.613 395.936 2.771.549

10242Væksthus Hovedstadsregio

OPAL Center for kommunalt-privat samarbejde om nye 2.112.367 4.224.735 8.449.470 14.786.572

1.3 10616 bips Digitale kompetencer i byggeriet 8.034.296 8.034.296

Disponeret 0 1.281.862 14.278.352 22.889.278 26.315.354 30.706.304 58.046.802 153.517.952Ramme Prioritet 1 153.517.952Resterende ramme 0

Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken - "Flere job"

2.13276 CPH WEST I arbejde igen 310.755 932.264 1.243.0183789 ArbejdsmarkedsseKom i gang igen 04125 FIC Start igen (tidl. I gang igen) 227.720 910.880 834.974 1.973.5744209 IngeniørforeningenInternational Students (ISIC) 101.601 609.608 609.608 203.203 1.524.0194489 Sprogcenter NordsKvinder på vej 997.187 1.709.463 1.709.463 4.416.1134471 CPH WEST Udda På jobbet fra dag 1 146.210 146.2104541 Teknisk Erhvervs Relationer der forpligter 1.009.742 2.423.380 2.423.380 1.413.638 7.270.139

10276 Copenhagen CapaCopenhagen Talent Bridge 539.412 6.472.945 12.406.477 19.418.83410220 Brøndby Kommun Job og uddannelse for borgere på Ve 5.530.993 8.296.490 13.827.48310283 Erhvervskolen NorFra ufaglært til faglært på rekordtid 788.512 4.731.069 9.462.139 14.981.72010318 Sprogcenter NordsKvinder for fremtiden 490.000 2.694.999 3.184.999

2.24026 Niels Brock Iværksætterhuset 1.797.068 2.695.602 2.695.602 7.188.2714205 Københavns UniveStudentervæksthuset 517.796 1.035.592 776.694 2.330.0834988 Væksthus MidtjyllaEtnisk erhvervscenter overført til RegM5256 Copenhagen Busi CIEL - Cph Innovation and Entrepren 2.571.609 7.714.826 7.714.826 18.001.260

10579 Væksthus hoveds Forprojekt - Iværksætterprogram i region H 3.224.162 3.224.162

2.3

Disponeret 310.755 3.576.449 7.258.610 9.195.930 8.235.578 26.353.471 43.799.093 98.729.885Ramme Prioritet 2 102.681.967Resterende ramme 3.952.082

Total Disponeret 310.755 4.858.311 21.536.962 32.085.208 34.550.931 57.059.775 101.845.894 252.247.837begge Samlet ramme 256.199.919prioriteter Resterende ramme 3.952.082

Etablering og udvikling af nye virksomheder

Anvendelse af ny teknologi

Udvikling af menneskelige resurser

Innovation, videndeling og videnopbygning

Anvendelse af ny teknologi

Udvikling af menneskelige resurser

84 af 96

Vækstforum den 26. februar 2013 EU Socialfond - Oversigt over disponerede og resterende midlerNy ramme for prioritet 1 og 2

StøttetilsagnProjektholder Projektnavn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 + 14 I alt 2007 - 2013

Noter: Prioritet 2 ramme nedsat med 4 mio. kr. i forbindelse med at projekt Etnisk Erhvervsfremme administreres af Region Midt

Farvekoder: Sekretariatets anbefalingVækstforums indstillingTilsagnsbeløb (EBST)Projektet trukket/lukketAfslag EBSTRegnskabstal

85 af 96

14.02.2013

Vækstforum den 26. februar 2013

EU Regionalfond - Oversigt over disponerede og resterende midler

Støttetilsagn

Projektholder Projektnavn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 - 14 I alt 2007 - 2013

Prioritet 1: Innovation og viden

1.1

3285 Wonderful CopenhagenInnovation i RegionHovedstadens turisme- 5.394.090 5.394.090 5.394.090 5.394.090 21.576.358

3554 Producentforeningen Det Interaktive Hus 85.782 128.674 214.456

3616 Væksthus Hovedstaden VIKK - Vækst i Klynger og 941.665 941.665 1.883.330

3817Øresund Food Network/RUC SUND VÆKST (Fødevarer, ernæring og sundhed)1.955.000 1.955.000 1.955.000 1.955.000 7.820.000

3831 Øresund Logistics/RUC Nordlog - Nordeuropas handels,- logistik- og transportklynge326.133 717.494 1.043.627

3702 Væksthus Hovedstaden Copenhagen Innovation Center

2.493.912 2.493.912 2.493.912 7.481.735

3985 Copenhagen Capacity Copenhagen Entertainment 979.460 1.679.075 1.679.075 1.679.075 699.614 6.716.299

4045 Københavns Internationale TeaterMetropolis: Lys og Lyd projekt 2.131.745 2.131.745

4102 cmi Aalborg Universitet Knudepunkt for mobil og trådløskommunikation 817.469 1.634.937 1.634.937 1.634.937 817.469 6.539.748

4357 INDEX AWARDS A/S Profilering af Design to Improver Lifes 2.492.759 415.460 2.908.219

4505 Københavns Internationale TeaterLysLyd - hovedprojekt 3.829.991 4.924.274 8.754.264

4481 Finansrådet Copenhagen Finance IT Region 1.229.716 1.229.716

4721 Copenhagen Capacity Copenhagen Cleantech Cluster 4.538.087 13.614.261 13.614.261 13.614.261 27.228.522 72.609.391

4384 Wonderful Copenhagen VIBE - Videncenter for begivenheder 841.223 2.523.668 2.523.668 1.682.445 7.571.003

4782 Albertslund kommune Energirigtig renovering-Plan C

4.812.236 4.812.236 4.812.236 4.812.236 19.248.943

4790 Finansrådet CFIR 2009-2013 1.102.318 4.409.272 4.409.272 4.409.272 4.409.272 18.739.408

4844 Scion DTU a/s Medico Innovation 155.317 1.863.808 1.863.808 1.863.808 3.572.299 9.319.042

10214 Væksthus HovedstadsregioenenInternationalisering af SMV i videnservice (Growbiz) 619.451 2.477.806 2.890.773 5.988.030

10350 Wonderful Copenhagen Copenhagen Communities 4.518.810 4.518.81010534 DTU - Danmarks Tekniske UniversitetESS og MAX IV som vækstmotorer 2.339.010 9.356.040 11.695.050

1.2

4133 Symbion CIBIT Accelerace Management A/S 471.698 1.132.075 1.132.075 1.132.075 1.132.075 5.000.000

Symbion CIBIT Accelerace Invest 1.886.792 4.528.302 4.528.302 4.528.302 4.528.302 20.000.000

4302 Væksthus RegionhovedstadenSpin-off aktiviteter 1.513.302 1.513.302 1.513.302 4.539.907

5073 Copenhagen Capacity SPI- Samarbejde om Proaktivt Investeringsfremme 3.303.453 4.404.605 1.101.151 8.809.209

10150 Københavns Universitet Copenhagen spinouts 3.255.814 5.581.395 11.162.791 20.000.000

1.3

4134 Dansk Byggeri Ny viden til Byggefagene 2.074.074 3.555.556 2.370.370 8.000.000

5060 Wonderful Copenhagen Destinationsudvikling Kongernes Nordsjælland

3.495.083 3.495.083 3.495.083 10.485.250

Disponeret 85.782 19.600.712 39.734.817 55.264.041 55.733.828 51.857.382 72.546.978 294.823.540

Årlig ramme Prioritet 1 35.000.000 35.700.000 36.414.000 73.446.976 37.885.125 38.642.828 39.415.685 296.504.614

Resterende ramme 34.914.218 16.099.288 -3.320.817 18.182.935 -17.848.703 -13.214.554 -33.131.293 1.681.074

Ramme opjusteret med regionalfondsbidrag fra Region Sjælland ifm Copenhagen Cleantech Cluster (36,3 mio. kr.) Spin outs flyttet fra indsatsområde 1.1 til indsatområde 1.2

Farvekoder:

Sekretariatets anbefaling Vækstforums indstillingTilsagnsbeløb (EBST)Ansøgning trukketAfslag EBSTRegnskabstal

Etablering og udvikling af nye virksomheder

Anvendelse af ny teknologi

Innovation, videnopbygning og videndeling

86 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 3866 5000 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 14.02.2013 . Journal nr.:

World Water Forum 2018

Sekretariatet indstiller,

at Vækstforum bakker op om en dansk ansøgning om værtskab for World Water Forum 2018

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at det vil se positivt på en medfinansie-ring fra de regionale erhvervsfremmemidler på op til 6 mio. kr. til et eventuelt dansk værtskab for World Water Forum 2018. Midlerne vil i givet fald komme til udmøntning i 2015-2018. En medfinansiering vil være betinget af, at der er en fornuftig business case for arrangementet, at Danmark tildeles værtskabet, og at de øvrige offentlige og private parter også bidrager med finansiering.

Baggrund

Med den stigende ressourceknaphed i verden vil behovet for effektive løsninger, som kan være med til at lette presset på de knappe ressourcer, fortsat blive større. Det vil derfor blive mere og mere attraktivt at kunne levere de effektive løsninger, som der ef-terspørges globalt. Danmark har et godt udgangspunkt med en høj grad af specialisering inden for grønne løsninger. Vareeksporten fra den grønne produktion var i 2011 64 mia. kr. svarende til 10,5 pct. af den samlede eksport. Men potentialet er endnu højere. Det gælder ikke mindst i spændingsfeltet mellem vand, energi og fødevarer, hvor ressourceknaphed i de kommende år vil intensivere efterspørgslen efter energieffektiv vandforsyning, vandef-fektiv energiproduktion og mindre vandforbrugende produktion af fødevarer. Regeringens Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger har peget på behovet for at skabe en mere effektiv vandsektor bl.a. gennem udvikling, anvendelse og udbredelse af vandeffektive teknologier. En målrettet indsats vil gøre det muligt for Danmark at udbyg-ge positionen som vækstcenter for effektive og intelligente løsninger på verdens vand-udfordringer. Som Vækstteamet har anbefalet, og efter konkret anmodning fra en række virksomhe-der, er regeringen som led i en samlet satsning på vandområdet ved at undersøge mu-lighederne og potentialet i at ansøge om dansk værtskab for World Water Forum i 2018.

Bilag 8.1

87 af 96

Side2

Dansk værtskab for World Water Forum i 2018

World Water Forum (WWF) er det største globale forum for vand. Arrangementet afhol-des hvert tredje år, det varer en uge, og det samler 15.000 til 20.000 besøgende fra 200 lande, herunder erhvervsliv, ministre og borgmestre, forskere og NGO’er. WWF er ikke bare en udstilling. Det er også et forum som bringer interessenterne sammen omkring udfordringer og løsninger forbundet med vand. Et evt. dansk værtskab for World Water Forum 2018 kan ses som et pejlemærke for Danmark som et vækstcenter for løsninger på verdens vandudfordringer (et Globalt Water Hub). Men et værtskab for en så stor begivenhed skal mere end det. Værtskabet ville kunne ses som et nationalt spydspidsinitiativ, der styrker Danmarks i forvejen stær-ke profil inden for grønne løsninger generelt – derfor også fokus på fødevarer, vand og energi/klima. Et dansk værtskab vil have fokus på at finde helt konkrete svar, der løser flere proble-mer på én gang, og som kan skaleres og udbredes til andre. Danmarks eventuelle an-søgning vil således forsøge at etablere en løsningsorienteret dialog mellem virksomhe-der, forskere og myndigheder inden for konkrete grønne løsninger som kan skaleres og udbredes. Afholdelsen af World Water Forum i Danmark er en mulighed for at synliggøre og un-derstøtte danske virksomheder, herunder at fremme eksporten af grønne danske løs-ninger på verdens udfordringer. Denne mulighed eksisterer både op til (fra evt. udnæv-nelse i 2014), under og efter afholdelsen af værtskabet. Såfremt værtskabet tildeles Danmark, vil World Water Forum blive afholdt i Bella Center i København. Potentialer i et dansk værtskab

I forbindelse med regeringens nye erhvervs- og vækstpolitik er blandt andet vand udpe-get som en særlig dansk styrkeposition og et satsningsområde, hvor Danmark har stær-ke kompetencer samt et uudnyttet vækstpotentiale. Et dansk bud på værtskabet for WWF vil skabe høj synlighed omkring danske kompe-tencer på vandområdet med fokus dels på løsninger inden for selve vandbranchen, dels på danske produktionsvirksomheders effektive udnyttelse af vandressourcer. Hvis Danmark vinder værtskabet, vil vi fra 2014 og fire år frem til WWF i 2018 klart fremstå som en af verdens førende nationer på grøn vækst, med København som en af verdens ”vandhovedstæder”. Dette vil naturligt hæve profilen for vand blandt alle danske aktører, både nationalt og i det europæiske og internationale samarbejde, og i proces-sen medvirke til at synliggøre danske løsninger.

88 af 96

Side3

Ligeledes forventes et større besøgsprogram, der i årene op til og under WWF 2018 fremviser Danmark som showcase for viden om og løsninger inden for bæredygtig og effektiv vandanvendelse for journalister og kommercielle og politiske beslutningstagere. Copenhagen Economics er i gang med at udarbejde en business case for WWF 2018, som forventes at foreligge ultimo februar. Regeringen tager ultimo marts endeligt stilling til, hvorvidt der skal ansøges om et dansk værtskab for WWF 2018. Proces frem mod World Water Forum 2018

Frem til marts 2014, hvor der formelt tages stilling til tildeling af værtskab, vil der skulle udføres lobby-arbejde over for World Water Council (WWC). Selv om tildelingen af værtskab forventes i marts 2014 og en underskrevet værtsaftale forventes i oktober 2014, vil en indikation i forhold til dansk værtskab sandsynligvis foreligge ultimo 2013. I perioden 2015-2018 vil der ske en gradvis opbygning af et større WWF-sekretariat. Dette vil involvere en lang række af de centrale aktører og interessenter, herunder Mil-jøministeriet og øvrige relevante ministerier, Danish Water Forum, Wonderful Copenha-gen, Region Hovedstaden og Københavns Kommune. Finansiering

WWF gennemføres i samarbejde med World Water Council. Organisationen har i deres retningslinjer for konferencen præsenteret de overordnede rammer for konferencen i 2018. Heraf fremgår, at værtslandet må påregne at skulle anvende op til 30 mio. euro (svarende til rundt regnet 225 mio. kr.) på gennemførelse af selve konferencen. Baseret på erfaringer fra tidligere konferencer er finansieringen traditionelt tilvejebragt i et tæt samarbejde med staten og andre offentlige myndigheder, private interessenter samt indtægter fra konferencen i form af deltagerbetaling, standleje mv. Finansiering fra pri-vate består både af sponsorater og diverse in kind-ydelser. Den forventede fordeling af finansiering af WWF i 2018 fremgår af nedenstående tabel.

Finansiering Mio. kr.

Offentlig - stat - kommuner/regioner - andre offentlige

75,0

Privat - danske sponsorater - internationale sponsorater

75,0 37,5 37,5

Event - deltagerbetaling - standleje - andet

75,0

Total 225,0

Der er i øjeblikket en proces i gang med at fastlægge den nærmere fordeling af den offentlige andel af finansieringen mellem staten, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og øvrige offentlige finansieringskilder. Miljøministeriet har foreslået medfi-

89 af 96

Side4

nansiering fra Region Hovedstaden i størrelsesordenen 3-6 mio. kr. Endvidere har Mil-jøministeriet besluttet at inddrage de øvrige danske regioner i WWF 2018 og forventer således, at de også vil bidrage med en betydelig medfinansiering. Der er desuden en dialog i gang med erhvervslivet, og flere af de store danske virksom-heder inden for området har tilkendegivet at ville medfinansiere med betydelige bidrag. Vurdering

Sekretariatet vurderer, at et dansk værtskab for World Water Forum 2018 understøtter Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi, særligt på indsatsområderne om erhvervsklynger, innovation og forskning og en attraktiv metropol. World Water Forum vil i givet fald finde sted i Bella Center i København, og derfor vil udbyttet af begivenheden – i form af profilering, internationale relationer, innovation, øget turisme osv. – i særlig grad tilfalde hovedstadsregionens virksomheder og forsk-ningsmiljøer. World Water Forum kan – som den markante internationale begivenhed den er – bidra-ge til branding af hovedstadsregionen som erhvervsklynge og videncenter inden for cleantech-området og dermed udbygge regionens position som vækstcenter for effekti-ve og intelligente teknologier på området. Begivenheden kan bidrage såvel økonomisk som profileringsmæssigt til at styrke Danmarks internationale position og tiltræknings-kraft – og den kan skabe et globalt udstillingsvindue for danske forskningsresultater samt for danske virksomheders produkter og services. Og den kan øge klyngedannel-sen inden for bæredygtig udnyttelse af vand som ressource. World Water Forum understøtter målsætningen om at gøre København og hovedstads-regionen til en attraktiv metropol, idet den bidrager til at gøre byen og regionen til show-case for innovative grønne løsninger. Yderligere kan begivenheden tiltrække øget kon-ference- og erhvervsturisme, og dermed ligger den godt i forlængelse af tidligere store events, fx VM i cykling og COP15, som ligeledes har bidraget til at gøre hovedstadsre-gionen til en attraktiv metropol. Selvom der kan forudses store potentialer ved et danske værtsskab, er det også en omkostningskrævende begivenhed både for de offentlige myndigheder og erhvervslivet. Derfor er det afgørende, at der kan opstilles en overbevisende business case, som sandsynliggør et økonomisk vækstpotentiale i værtsskabet. Dette er også i tråd med regeringens syn på WWF 2018, hvor den endelige business case, samt opbakningen fra erhvervslivet, regionerne m.fl. bliver grundlaget for den endelige beslutning om, hvorvidt der skal ansøges om dansk værtsskab.

90 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 28.01.2013 Journal nr.:

Evaluering og effektmåling af Vækstforums og Region Hovedstadens projekter

Baggrund

På Vækstforums møde den 20. september 2012 blev det besluttet at igangsætte 3. fase af det planlagte evalueringsforløb: Udvikling af projektovervågningssystem med fokus på nøgletal og praktisk anvendelig effektmåling. Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden ønsker at udvikle et samlet koncept for lærende overvågning, effektmåling og evaluering af den samlede projektportefølje inden for regionens og vækstforums strategier for erhverv, uddannelse, klima og regio-nal udvikling. Sekretariatet indhentede i november 2012 tilbud fra eksterne konsulenter på udvikling af koncept for lærende overvågning, effektmåling og evaluering af regionens og vækstfo-rums projekter. Tre konsulenter afgav tilbud og ud fra en vurdering af de forskellige for-slag til løsning af opgaven er konsulentfirmaet Damvad valgt til at gennemføre opgaven.

Tværgående koncept for effektmåling og evaluering

Der er en stærk sammenhæng og synergi mellem Vækstforums erhvervsudviklingsstra-tegi, Den Regionale Udviklingsplan og Regionens og KKR Hovedstadens Klimastrategi for hovedstadsregionen. De 3 strategier bidrager på forskellig vis til at opfylde de over-ordnede målsætninger for regionens udvikling. Derfor har administrationen vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at udvikle et fæl-les koncept for løbende overvågning, der kan bruges til overvågning af projekter i alle 3 strategier for at skabe et overblik over målopfyldelse på indsatsområde- og strategini-veau både på tværs af strategier og indsatsområder og for den enkelte strategi. Det er målet, at konceptet skal bidrage til at sikre, at: evaluering systematisk indtænkes i regionale udviklingsprojekters livscyklus – fra

idé, over gennemførsel til afrapporteringsfasen. Og at projekternes evalueringsde-sign gør det muligt løbende at følge op og styre projekterne på strategisk niveau.

der etableres best practice for administrationens samarbejde med projektansøgere i udvikling af evalueringsdesign og løbende opfølgning.

Bilag 9.1.

91 af 96

Side 2

der i opstilling af effektmål på projektniveau sikres sammenhæng med mål på ind-satsområde- og strateginiveau, og at konceptet tager højde for forskellige typer af projekter.

der skabes en fælles ramme for læring og opfølgning i forhold til de enkelte projek-ter, indsatsområder og overordnede strategier, som kan bruges i samspillet mellem regionens beslutningstagere, projektkonsulenter og projektoperatørerne.

Konceptudviklingen koordineres med andre aktørers/vækstforas lignende arbejde med effektmåling, herunder Erhvervsstyrelsens initiativer på området. Konceptet udvikles i tæt dialog med administrationen, og konkret forventes konsulenten at levere følgende produkter: Koncept og manual for overvågning, effektevaluering og evaluering (hovedopgave) Koncept og manual for effektevaluering for projektansøgere Koncept for afrapportering og overskuelig oversigt over projekternes fremdrift, hvor fx trafiklys (grøn, gul, råd) indgår som metode i overvågningen af projekternes frem- drift og resultater

Evalueringskonceptet planlægges præsenteret for arbejdsgruppen under Vækstforum i foråret 2013.

92 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 3866 5000 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 29.1.2013

Bilag 9.2.

Handlingsplan for den regionale udviklingsplan på erhvervsområdet

Baggrund

Regionsrådet godkendte den 25. september 2012 en ny regional udviklingsplan samt en organisering for udmøntningen af planen. Det blev besluttet, at der skulle nedsættes administrative grupper for hhv. erhverv, uddannelse samt trafik & miljø, som bl.a. fik an-svar for at udarbejde en handlingsplan. Den administrative gruppe for erhverv består af repræsentanter fra kommuner og regi-on. Gruppen har deltaget aktivt i tilrettelæggelsen af handlingsplanen på erhvervsområ-det, herunder afholdelse af to workshops. Her har politikere og regionale erhvervsaktø-rer, herunder Vækstforums følgegruppe, fået mulighed for at give input til forslag til initi-ativer, der kunne skrives ind i handlingsplanen.

Udarbejdelse af handlingsplanen

Den administrative gruppe for erhverv har holdt møder i november, december og januar, hvor handlingsplanen er blevet drøftet. Derudover har gruppen deltaget i to workshops om udvikling af initiativer i november og i januar. Handlingsplanen vil blive præsenteret ved lanceringskonferencen for den regionale ud-viklingsplan den 25. februar. Herefter vil input fra konferencen blive vurderet og indar-bejdet, hvorefter handlingsplanen vil blive behandlet politisk i regionen og i Kommune-kontaktråd Hovedstaden. Handlingsplanen indeholder en oversigt over tidligere igangsatte initiativer samt en ræk-ke forslag til initiativer, som bidrager til at nå målsætningerne i den regionale udviklings-plan. Blandt de nye forslag til initiativer på erhvervsområdet er: Fælles vision om øget vækst i hovedstadsregionen, hvor parterne i regionen defi-

nerer fælles mål, indsatser og løsninger for at styrke erhvervsfremmeindsatsen og den fælles branding.

Et pilotprojekt om understøttelse af erhvervsudvikling omkring stationerne langs letbanen, der skal resultere i en udviklingsvision for attraktive erhvervsområder.

Flere akademikere i små og mellemstore virksomheder.

93 af 96

Side 2

Team Vækstdanmark – eliteforløb for iværksættere mhp at udvikle nye høj-vækstvirksomheder, der kan bidrage mærkbart til væksten og beskæftigelsen.

Handlingsplanen vil i perioden 2013-2016 blive evalueret og justeret en gang årligt for at sikre mest mulig effekt af initiativerne i forhold til målene i den regionale udviklingsplan. Implementering af handlingsplanen

De administrative grupper har ansvaret for igangsættelsen af initiativer til udmøntning af den regionale udviklingsplan i perioden 2013-2016. Implementeringen af handlingspla-nen vil derfor blive igangsat så snart der er truffet politisk beslutning omkring handlings-planen.

94 af 96

Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk

Dato: 29.1.2013 Journal nr.:

Bilag 9.3.

Etablering af regional filmfond – Copenhagen Film Fund

Baggrund

Vækstforum besluttede på sit møde den 1. december 2011 at medfinansiere oprettelsen af en hovedstadsregional filmfond. Fondens primære opgave er at foretage investeringer i internationale film- og TV-produktioner for derigennem at bidrage til arbejdet med at tiltrække, udvikle og fastholde et internationalt filmmiljø i hovedstadsregionen. Fonden vil stille krav om, at produktioner skal bruge mindst det dobbelte beløb af fondens investering i regionen. Fonden vil oppebære en ejerandel i produktionerne, som svarer til fondens samlede investeringsandel. Indtægter herfra geninvesteres via fonden. Fonden vil desuden medvirke til at sikre optimale regionale effekter gennem en række projektaktiviteter og partnerskaber inden for iværksætteri, uddannelse, forskning, turisme og internationale relationer. Disse aktiviteter udvikles sideløbende med at fondens investeringer realiseres og i samarbejde med andre offentlige og private partnere som f.eks. Wonderful Copenhagen, Visit Denmark, Den Danske Filmskole og regionens erhvervsskoler, Producentforeningen og Copenhagen Film Festivals. Vækstforum medfinansierede fonden med 7,0 mio. kr. Det samlede budget for filmfonden var på 40 mio. kr. Efterfølgende har det vist sig svært at skaffe den nødvendige finansiering til at opfylde målet på de 40 mio. kr. Dette skyldes primært, at den forventede statslige medfinansiering ikke er blevet realiseret. Københavns Kommune, Producentforeningen og de øvrige parter herunder Region Hovedstaden har nu besluttet at starte filmfonden op med den opnåede finansiering på ca. 35 mio. kr. Sekretariatet vurderer, at Copenhagen Film Fund, på trods af at den blev mindre end håbet, stadig vil spille en stor rolle i forhold til tiltrækningen af filmproduktioner og de tilhørende investeringer i regionen.

95 af 96

Side 2

Budget og finansiering

Budgettet for filmfonden er på 34,83 mio. kr. Heraf er de 31,55 mio. kr. fra offentlige parter og resten fra forskellige private organisationer og virksomheder.

Albertslund Kommune 100.000 Ballerup Kommune 600.000 Brøndby Kommune 600.000 Frederiksberg Kommune 750.000 Furesø Kommune 500.000 Hvidovre Kommune 2.000.000 Københavns Kommune 20.000.000 Region Hovedstaden 7.000.000 Nordisk Film Production A/S 1.000.000 Producentforeningen 1.000.000 Øvrige private organisationer og virksomheder 1.280.000 I alt 34.830.000

Fondens formål mm.

Fonden skal skabe vækst og beskæftigelse i filmbranchen og relaterede erhverv og forventes at skabe en meromsætning (multiplikatoreffekt) på minimum 3,25 for alle erhverv, inkl. service- og turismeerhvervene. Fonden skal tiltrække internationale filmproduktioner, som ellers vil vælge hovedstadsområdet fra. Filmproducenter vil blive mødt med et spendingkrav på minimum 2,5 gange fondens investering. Forbruget skal ske i hovedstadområdet og primært i filmbranchen og relaterede erhverv. Det plan-lægges, at fonden skal have hjemsted hos Copenhagen Capacity på baggrund af en samarbejdsaftale. Bestyrelse

Der skal nedsættes en bestyrelse for Copenhagen Film Fund. Bestyrelsen sammen-sættes ud fra faglige kvalifikationer og vil ikke få en politisk repræsentation. De offentlige parter udpeger faglige repræsentanter med kompetencer inden for film og erhverv. Bestyrelsen udpeges som følger: Region Hovedstaden udpeger 1 medlem Kommunerne udpeger i fællesskab 2 medlemmer Producentforeningen udpeger 1 medlem De private udpeger i fællesskab 1 medlem

96 af 96