Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
lDiziHAlise^ af / lDiziUisec! b/
vxi kik^ioix^
XsbenIiAvii / dopenliAZen
l^c»' op I/s ni UZE!' om opIiAVZ^ oz bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^
infol'MA^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<
('I. sVIg-dLcn. i ^
Dai'eviile,
Dydwl og Als i !5M. ! !
^
ZW?
' ^ 'V« ^ — f V6 «59.^.
?mu'virl!>', ?,M>sl og Ms
i i 864.
«
Et >^ar lin ^ri^c»
Af
iiapiwin Claudius Madsen.
Kspilsill L. C. Suane
En af de mest nforfardede Osfieerer,
man tan tanke fig, var i vor sidste nlrkte-
lige tilig, <,'» Zliand, bvis Navn ftaaer
o v e r d i s s e d i n i e r . H a n v a r C b e f f o > Z . j e
^nsanteri-Uegim^nls 5ie t^ompugni^ D.?
jeg ^t jl^e Dczg og N^t troede sum
men med bam l>ed D^nevjrke og L^bbcii
havde jeg ojte (.^iti^ked tit tz-undre
bans ZN^>d c»g -?nar>aadigl>> d^ og jeg tan
lilfole: ,t>g lcerte a, k.üi! .'ili-nc
^^'net a> kam undi r d,'..t.»oi li^e ,f'i
I^ni jia I ste ,jvt>i li6r in. t>l den jl^fte
Vaabenbvile bl^v stutt.t I6ö4. uar op.
muntrende og liltidv.?kf. nde for enhver
af hans Undergivne. Da jeg den Iste
December 1S65 blev indkaldt efter ikke at
have g,ort attiv Tjeneste i L-Z Aar. var
det ikke med den bedste Cro, da Regj.
mentschefen befalede mig at melde mig til
Regimentets 5'e kompagni skaptt. Svane)»
hvor jeg skulde gjore Tjeneste som pre-
mierlteutenant. yvorfor havde jeg da ikke
den bedsie ? ro ? ja det var ikke min, men
Andres Skyld, thi det var ikke fri for,
at man havde puttet mig Ord i Oret om,
at min kompagnichef blev anfet for en
Smule forret! ,^eg fkionnede dog fnart,
at ingensinde har Sladderen taget
gravere feil end i dette Tilfalde.
twpitain Svane kunde til sine Cider va>re
noget heftig, men kan greb sig hurtig jelv
deri og lod det rderst li^ldem komme til,
at vreden lob af med ham; han var Sol
dat med kele sin Sjtrl. og ban var si rir
> sin Dom, naar han hos sine llnderglvne
seller Overordnede) fporede !Nangel paa
Iver i Cjenesten. Den enesie Gang. jeg
jaa ham forlobe sig overfor en Under
given, var en Dag forst i Mans l vistnok
6te); under et kort yvil paa Dvbbol sved
i.'andeveien mellem brohovedet og Drbbol
Molle». <5t Par Regimenter havde fat
Gevirerne „i pyramide", og man fogte
at trampe sig varme i Sneen, der dcekkede
den kaardt frosne ^ord. paa engang
stimlede en Mcrngde Soldater sammen paa
det Sted. hvor kapitain Svane og leg
stode; lidt foran os kom General Gerlach
ridende med sin Stal?. Der blev raabt
Hurra for Generalen, og da Soldaterne
tramgte paa for at fe ham, var der iblandt
dem en, som de Ord faldt ud af Munden:
„Aa st..., det er ikke Andet end Generalen!"
Kapitain S., der var kommen lidt bort
fra mig, horte disse Drd, og, hnriig som
han var, dreiede han sig om og gav Soldaten
et alvorligt ørefigen. Det var en Under
korporal laltsaa en Lefalingsmand) af et
andet Regiment, som fik denne Salve, for
sine uden Omtanke og uden Hensigt frem-
fsrte Udbrud, og da Kapitainen saa' til
mig. forstod han jo nok, at ha» havde for-
lobet sig. Underkorporalen, der ikke kjendte
Kapitain Svane, truede strax med tilage
til sin Foresatte, og det er ikke godt at
vide, hvad en krigsret med en lovsorlol-
kende Auditor kunde have bragt ud as
den Sag. kapitain Svane, det vidste
jeg godt, var for stolt til at gjore Mine
til Afbigt, d«n tværtimod, at han
davde havt Ziet t-I at revse en saa let-
tindia !ldtalel>e om peerens Overaeneral.
Imidlertid lvkkedes det Andre at faa
^agen jævnet, og vi talte liden ikie mere deroin.
.'lien tilbage i'l ^egrndelsen. Z?a ,eg
Ii'Nime Oag s?den Deeember 65), som jeg
fik Regimentets befaling i Najtellet, meldte
niig til ka^itain Ävane i hans Lolig i
^ing>»ardsirade, modtog han mig ven
ligt. men asmaalt og „tilknappet", som
det nok kaldes. Jeg sik „rar Ordre til
al tage Ophold paa Uvalihn-^adens ka
jerne. hvor del indkaldte Mandikab skulde
inelde sig, men om Eftermiddagen ftulde
leg med den De!, der var modt, rrkke ud
t'l to limer? Geva-rarel' og ^^jonnetfagt-
ning r < othersgades Erercerhris. Under
disse Ovelsrr kom kompagnichefen, og da
han havde set min ^nddelma > Trups.
I)vl.> Dorere tn^'lig indkaldte Officersaspi»
ranter og dieser vekorporaler) jeg forud
havde ii>>uuercl, erklarede han sig tilfreds;
8
da Svelserne vare endte, udtalte han det
samme for kompagniets Front. Svelserne
de folgende Dage gik godt, kompagni
chefen flaanede sig ikke selv, let og bevæge
lig, som han var, kom jeg ofte til at tcenke
paa de Sk^ttebatailloner (Bersaglierer),
som jeg en halv Snes Aar forud havde
set i Sardinien, hvor jeg vidste, kapitain
Svane havde tjent under krigen 1859
smen dette kommer jeg senere til at om
tale, her er det ncermest min brave kom
pagnichef under krigen 1864, jeg agter
at dvcele ved), vi havde ikke vceret lcenge
sammen i December 65, for vi sluttede os
narmere til hinanden. Han var tilfreds
med, at han ingensinde korte Indvendinger
fra min Side over, at Tjenesten var for
streng, ved sin Iver i Tjenesten vandt
han snart sin lille Afdelings Tillid og
Agtelse, og dog var der i de Dage nappe
noget kompagni i hele kjobenhavns Gar-
nison, der blev „trukket saaledes igjennem"
med Ovelser, som Zdie Regiments 5te
kompagni. Jeg saa' nok, at andre Af
delingers unge Dfsicerer trak paa Smile-
9
baandet, naar de saa' >Znanes kompagni
stille i kas^rnegaarden til Udrykning, hvor
dan Vlnterveiret end var, men der var
Ingen i Kompagniet, der bavde Noget at
skulle bave sagt. Kompagnichefens .frei-
digked var smitsom, den virkede opmun
trende paa Alle. Da omtrent mi(>t i De
cember befalingen kom til Ndrvkning til
den sydlige Del af Semder^lland, var der
i 5te Kompagni et >aa vpperligt ^?am-
menbold og Kammeratssab melleu, Vesa-
lingsmeend og Nlentge, jom Nogen kunde
snsse stg. vi jaa' Alle op til den lille
Mand. der var vor Kompagnichef. .fra
Korsor blev Regimentet med et Par Re-
geringsd^mpere overfort til Cgernforde,
lom vi dog rar forlode for at gaa i
liantonnement i Cgnen omkrmg 'lrnas og
Kappel; men det varede ikke l^nge, for vi
droge tilbage mod svdvest og fik kvarter
paa davarende yertng Carls Gods „Noest'
hvis forstjellige .^orpagtergaarde haode
store ^.'ader. t^er fortfattes «t^velferne gien-
nem Nesten af December og hele ,^a-
nuar 64. Naturligvis maatte der as og
10
ti! holdes Rast, thi Frost og isår Sne
kindrede Udrykning. Da krigen erklæredes
den Zlte januar, vare vi slupne ret vel
over Frosten uden mange Ä^'ge, uagtet
de Allerfleste ikke havde vceret af klcederne,
siden vi sorlode Kjobenhavn. Kort for ^Af
marchen havde hver af de Officerer, foin vare
indkvarterede paa Forpagtergaard? ne, mod
taget en forseglet Ordre, foin forst maatie
aabnes den Dag, Krigen erklaredes. Da
jeg fik Melding om Krigserklæringen, aad-
nede jeg Ordren og >aa' da, at jeg skulde
medtage alle de heste og vogne, som
fandtes paa Gaarden. Zeg gik strax ud
for at samle, hvad der var, men til min
Overrasselse, var man allerede ifard »ned
at hortfore hestene. Heg vil her ikke sige,
hvordan den hemmelige Ordre kan vceie
sivet ud. men her var Vevis for. at den
var det (fra narliggende Gaarde vare alle
heste bortfsrte et par Dage forud!); ieg
fik dog stoppet nogle, men den Tid „Zagten"
medforte, blev Sk^ld i. at jeg var nar-
ved at komme for sent til Samlingsstedet.
De t^fle Forpagtere, som havde faaet vink
11
om at sende deres Heste og vogne svd
paa i god Tid, grmede lt'mft ad „die
dumme Dänen", men derve.'. var jo Zntet
at gjore. Den 5,1 te januar og I sie ,fe-
bruar malcherede vi mod nord'est ad Mid-
sunde til. Fjenden var ncer paa os. Un-
oerveis kom vi soiki et liors ved l?ande-
veien, det var et Gravminde over en i
IS50 falden Soldat, der var danst jor-
det paa Stedet, hvor kan var falde ,,
t'iapttain ^ vane lod kon,pagniet forinere
Hane om !<orfet, og niedens tiompagni«
fanerne janledes, holdt tiapitainen en kort
Cale til ^C>e for den faldne kammerat.
De hjertelige. ,avne Ord giorde et godt
paa ?IIie, og da vi havde funaet
et j.^ar !.>rs af „i.'andjoldatrnfortsatte
vi ?ange>i paa NIarchen. ^.mt om
Aftenen den I ste februar n.-.aede vi!!!id-
lunde, ,nen de» t'lev ikke Cale om k)vil-,
thi ved l l-^iden o>n Natten maatte kom
pagniet r^kt'e u> paa Sliens Hs for at
ise! frost. ,, var streng, oa det var nod-
vend>gl at de> l?l<v aakiiet en !nnde, >om
kunde hindre fjenden i at omgaa os ncrste
12
ülorgen. Angrebet udeblev hellerikke, og
Tirsdag Morgen den Zden Februar 1864
fik vi „Ilddaaben". Af Zdie Regiments
Iste Bataillon fik Zdet, 5te og 6te kom
pagni Ordre til at rvkke frem ^mod Fjen
den, der ad Ornum- og kofelveien rakkede
frem med store kolonner Fodfolk og Ar
tilleri. Det var preussere under Fried
rich Carl, som vare Avantgarde. Da vi
rakkede frem, var kapitain Svane i Spidsen
for sin Afdeling, Fcegtningslinien formere-
des som paa en Cxercerplads, og stjondt
der var Tider, .hvor Fjenden sendte os hele
Salver med sine hurtigtydende Gevarer,
saa lykkedes det dog de tre kompagnier
at drive ham tilbage og saa vished for,
hvilke Afdelinger vi havde imod os. Det
Hele var nemlig en Rekognoscering. Fjen
dens kugler gik for hoit. kapitainen gik
opmuntrende fra den ene til den anden
F^loi, og de Menige, jom sogte Dakning
bag Jorddigerne, kunde nok hore og se,
at deres Officerer ikke dakkede sig, og fra
den Dag gik den Mythe i kompagniet, at
vor kapitain var ufaarlig. Sikkert er det,
13
at han mest var der, hvor Faren var storst.
Da der blev blcest „Tilbage", var kom-
pagnichesen en af de Sidste. Paa Skandse-
voldene fortsattes Kampen, som varede til
henimod Aften, vi mistede den Dag af
Zdie Regiment Premierlieutenant Serssart
og Lieutenant vlubme, som faldt, medens
Kapitain Moltke (Chef for ?det Komp.)
og 5te kompagnis raske Lieutenant Lau-
rids Lassen saaredes. Fem Menige faldt,
tre Underofficerer, fem Underkorporaler oa
ZZ Menige saaredes. Desuden savnedes
to Underkorporaler og atten Menige, som
rimeligvis ere faldne under den heftige
Kamp. H Rapporten ncrvnedes folgende
Afficerer og Underofficerer, som scrrligt
havde udmcrrket sig under kampen, nem-
lig kapitain Arntz skSmmandor for Zdie
Regiments l ste vataillon). kapitain Svane.
Plemicrlieutenant Duus, premierlieutenant
^l. Madfen, Sekondlieutenanterne !IIo-
genfen, Gerlach. Lluhme og Laurids Las.
sen, kommandirsergcnt Peter Nloller, Ser-
gent Husen, korporal Rordam, Underfor-
poralerne Jens Nielsen og Lars Poulsen
14
samt Menig Nr. ZO6 Ole Olsen af5te kom
pagni. Det var en lang og trang Forpost-
tjeneste, som sulgte ovenpaa kanden den?den
Februar. kapitain Svanes lio-npagni var
en as de Afdelinger, der tog denne „Torn",
der varede sra (i irsdag 2den Febrnar til
Natten mellem Fredag 5te og kordag 6te
.februar, det var godt og vel fire Dogn
i aarvaagen Stilling i Frost og Sne uden
synderligt Lce > nisten alle l)egn og jorddiger
vare sioisede). Men liapitaiu Svane var
Mand for at holde yumoret oppe i fin
Afdeling, som var en as de sidste, der i
Lobet af Natten soilod Danevi,schillingen
for at drage paa den tunge March mod
Nord. Han var under Marchen utrættelig
i at opimmtte demedtague Soldater, som
nu paa öte Dogn vare uden Sovn! Hvilen
i Flensborg varede kun en Timestid, saa
stode vi igjen paa Samlingspladsen og
Regimentet blev under Marchen s- a.siens-
borg til D^bbol Arrieregarde (den Del af
hceren, dee ftnlde sikre det yele mod Over
fald). Undervejs fik dog Uapitain Sva-
nes liompagni den scerlige Opgave at ode-
15
lcegge Slcrbefcrrgen ved Cgerfund simel-
lem Nybbol-Noer og Flensbora-,fjords et
Hverv, som k^apitain >?vane var stolt af
og som blev udfort baade burtiat og noi->
agtigt. idet Fa'rgen blev opbnaget og kijcr-
den medtaget, yans Afdeling blev derved
stillet selvstændigt, idet den alene mar-
cberede over broagerland ad
Smol og Dybbol til Sonderborg. paa
kele Marclien og under Dybbols bileirina
var Napitain ^?vane utrættelig i at sorge
for sine Undergivnes Velvcrre. Forpleinina
ofv. men faa ofte t.'eiliabed gaves, boldt
ban Ovelser og fremfor ?llt: Gev^refterfvn
Napitain ^.'auri^ <^bri^ian "?uane var
fodt 21 de ?lugust 1927. og kom i sit 12te
Aar paa t.'andkadetakademiet l« samme
vygning. bvor nn Rigsdagen er), bvorsra
han fem Aar efter afgik som Bekond-
lieutenant (med Anciennitet fra I ste )1ovbr.
1943). Da i IS4S Urigen udbrod, stod
han ved öte Bataillon og blev IZde^ep-
tember f. A. udnævnt til Ziidder af Dane-
broge. han modtog Uorset af Non g Frede-
16
rik den 7des Haand. At han. som en af
Harens yngste Officerer, modtog denne
Udmarkelje, vakte nogen Misundelse, men
hans ,foresatte fremhævede hans Tapper
hed t Fægtningerne ved Dybbsl den 28de
Mai og 5te Juni s. A. Den 22de Ja
nuar 1849 blev han Prcmierlieutenant.
men kort Tid efter standsedes forelobtg
hans krigerbane. Hans Afdeling laa t
vinteren 1843- 49 t Kantonnement paa
Grandsen mellem Norre- og Semderjylland,
hvor en af Oprorernes Embedsmand en
Dag brugte Ukremsord om kong Frederik
den 7de og om Danmark. Herover blev
den unge, varmblodige Lieutenant knusende
vred og tugtede Fornarineren i en Tve
kamp, vistnok uden Sekundanier. Han
sendte dog kuu Oproreren en Kugle gjen-
nem Armen, mcn der blev saaledes „lam
pet" ved den derom opstaaede Sag, at
det blev nodvendigt for Svane at udtråde
af Haren: han fogte og fik sm Afsked den
20de April 1850 i Naade og med pen-
sion, medens Slesvigholsteineren af Op-
rorsregeringen blev forfat til et federe Tm-
17
bede sydpaa. De derpaa folgende Aar
foretog han lange Reiser i Europa (fra
Nusland til Spanien!), men i I359traadte
han igjen ind paa den militare Lane,
idet han da var den eneste danske Frivillige,
der indtraadte i Sardiniens Har, som
sammen med den franske Har rakkede ind
i Lombardi og Denezia til kamp imod
»østerrigerne. Tjenesten var streng og He
den trykkende, men han var udholdende,
han tjente som menig Lersaglier (Skarp-
skytte) og deltog dl. a. med Heeder i Sla
gene ved Palestro og Solferino (24de Huni
1859), og det var for mig en Fornoielse,
som nogle Aar forinden (i lS5?) havde'
tilfods gjennemvandret Overitalta, at tale
med ham om Forholdene, f. Cr. Nace-
hadet mellem Romaner og Germaner.
Han folte ikke dette Had, fom begejstrede
kammeraterne, men han gjorde stn Pligt
og kunde vare bleven «Officer i den italiske
Har, dersom ikke hans L.'angsel efter igjen
at trade ind i Haren herhjemme havde
varet saa lebende hos ham. Fra krigs-
ftuepladsen dernede ftrev han en Rakke
18
Breve til „Verl Tid.", men det kneb med
at saa Tid og Lejlighed dertil, af o > til
maatte han bruge Nodvin og Urndt til
at skrive med, liggende paa aaben Nlark
med sin Tornyster sou« Skrivebord.
Da in igen var endt, udtraadte han
as den italiste Hcer, og modtog en
ital sk og en sraiijk Solvmedaille, >om
han bar ved ?iden as sit Uidderkors.
Aaret ester süeil 17de Marts l36i)) ind-
traadte han atter i den danske l)a'r som
Premierlientenaiit i ^nsanteri'ts ttrigs-
reserve og paa sam>ne vilkaar som de ov-
rige hjemsoi lovede Aeserveossieerer ihalv
Sold udeil Pe>!sioil ved Asjieden). ^ De-
ceinber IS«>? indkaldtes han til Tjeneste,
blev charal'ieliseret Uapitain «'g Thes for
Zdie Regiments 5te Uompagni. lu igen
udinarkede hail sig saa osle, at «Opniaik-
soniheden hendroges p «a ham^ Det er
foran omtalt, at ba» ftemhavedes i Nap.
porten over Slaget ved Midsunde D^bbols
Forsvar var en Kja'de af l»ampe, Dag og
Nat, og da Forposikoinmandoren (Oberst
Tastenskjold) onskede et dygtigt kompagni
19
til Rekognosceringer foran .forpostlinien,
blev kapilain Svanes A^mpagni udset til
benne Tjeneste, linder et af de Sammen
stod, jom derved foiesaldt sdet var 2den
!llarts6-l i ̂'lanbeden as Sandbjerg Slot) fik
tiapitain Svane et let Skudjaar i venstre
l)aand; lian kunde naturligvis str^r va're
aftraadt, men lian omtalte ikke sit Saar
for Andre end for mig. Uuglen bavde
strejfet .fingrene. og del blodte stärkt; men
da vi fik Saaret forbundet, var han til
freds. Han vilde nodig have. ak Noaen
i kompagniet stulde ophore at tro pa>?
bans lljaarligbed! Ilvirkfontbeden i Skand-
ferne var ham baardt iinod. oa ban sogte
ofte at faa Artilleriet til at lade bore fr.r
sig. ligesom han gjerne vilde gjore ^rug
as de eitkelte Doldrisler, der sandtes i bans
Standse. Under Stormen, den l9de April,
var der ikke mange Afdelinger, som det
lakkedes at holde saa sanilet nnder li.»in->
pen jom .^dic Regiments 5te Nompaani.
og det var godt saa. tbi de forreste vigende
^lsdelinger fik derved god Dakning. saa de
kunde naa Lrohovedet. hvorfra Alle stulde
20
over. Zdie Regiments lste Bataillon,
deriblandt 5te Komp., var vistnok de sidste
Afdelinger, som kom over.
Efter Stormen fulgte en lang Hviletid,
fom den 12te Mai gik over til vaaben-
hvile; Regimentet blev paa Als, og Kapi-
tain Svane forsomte ikke nogen l>ag at
holde Ovelser. preusserne havde paa
snedig vis nattet Vaabenhvilen til at for
berede Overgangen til Als. vaaben-
hvilen udlob 25de Juni, men allerede Natten
imellem 28de og 29de Zum stele Over-
gangen, og 2den Brigade under den kjcekie
Oberst üaussmann st)s. Crcell^ boer nu paa
Gremmerhus) sik forst sent om Nlorgemn
Ordre til hurtig Fremrykning, ved üjar vi?
kom det til blodig Uamp, idet Brigadens
to Regimenter i^die og 16de) med stor
Cnergi sogte at drive Fjenden ud af de
Bsndergaarde, hvor han havde sat sig fast.
Brigaden havde staaet i Reserve, og det
var aabenbart, at Fjenden overraskedes
ved paa dette Tidspunkt at saa n^' og
nventet Modstand. En flink og brav menig Soldat i kapit.
21
Svanes Kompagni sGaardeier ^sens An
dersen i kongstrup paa Aefsmrs) har nv-
lig i „Kalundb. Av." i en Z^rkke Artikler
omtalt sine Oplevelser under krigen, og
ssriver om Kampen den 2^^ hl. ^ .
„Kampen rasede voldsomt, i og om kjcer
blev det til et belt Mvrderi. 7de
Nompagni nnder ^reniierlieutenant Gra
strup blev nisten belt oprevet; det var
med et sandt heltemod Dia sirup forte sine
.lolk j .'siden lunder kampen j kjt?r saldt
as >^die beginn in sorud.n Drasirup, Pre-
mi» ilirutenant l^aitber, ^ieulenauterneScbte-
9e>> .sa-ick, ^uchbave og ^erzelius, ?l,pj-
ranterue ^acob»?us, I^audivsin, Jacobsen
og mange br^ve Underofficerer og ?I,e-
nige). „5te Komp.s Forer, kapit. Svane
var den Dag i ,f^r og .flamme; men
^he,en fc>r lste kompagni, d»r, fom
ældste kapitain den Dag forte Bataillonen
og koldt i Kompagniets umiddelbare Ncer-
ked, bvor man horte ham sige til Svane
om ikke at foretage sig Noget paa egen
t?aand, men kun gaa efter kommando" (til
bage). „Det var et stivt Stakke for Svane",
22
tilsoier Hr. Zens Andersen, „da han ube-
tindet var den Dygtigste af de To; han
samlede Salilen for Dagens Nataillions-
kommandor, da det ille er tilladt mider
flige .jorlwld at svaie sine foresatte; men
man kunde fe. at han lied hannen i sig"
^fordi han ikke turde gaa freni til nyt
Angreb). Da krigen var endt i 1964 modtog
5?vane en ior ha>n saare ^l^delig ll^>
incerlelsV, idet lnindgjoreise sor!.^>en as 5te
^uli IS64 indeholdt folgende : „Ys. )Naj.
Kongen har under 4de d )il. .esolveret
ioin jolgei: Charalterijeret tiapitain i,jiif.
Krigsreserm- s'auritz Christian Svane, R.
üs Din., ved ^die Regiment, g>enos)tages
som ^eionning for lians nnder inrrvarende
Krig forstjellige Gange udviste Zllod og
Konduite, med sin lmvende ^ineiennitct i
Insanleriets l.'inie, som kapitam as lste
kl. C. Reich/' — Ester Krigen sil imn
konip^gni l !?()de Bataillon ^Aarhus), og
her stod han, indtil han i I87S faldt >or
Aldersgrandfen. Da han udtraadte as
hceren, sogle han Adspredelse paa Reiser
23
i Udlandet, hvor han scrrlig interesserede
sig for franst og tvsk Nu»si Cl Sted i
sine eslerladte Erindringer omtaler lian, at
han har va?ret i niere end I.iXX^ europaiske
15^?r. Paa sin 24de Udenland^reiie dode
han i Düsseldorf ^xn Ide ^juni IS89.
Der var i de > dste af hans veaar no-
gen Trathed over ha»', so,» han gjerne
vilde stinle, inen da jeg sidste Gang tal-e
med t> »in. lagde lian dog ikke ^>jul paa, at
kan solle sig gaii'inel. Zllen >aa osle, vi
opsristede Crindringerne s»a det Aar, vi
levede sanliuen, kom der <.'iv i hans L'ine,
og det var ikke >ri sor, at han knnde blive
bitter over Urinen...sorgelige Udjaid. l>an,
den ra si lose, tapie soldat, liavde ZZebr^l-
^elscr til flere ^ider.
Middelfart, den 2Ide August lS97.