web-­‐tv    TVM1115  web-­‐tv  analyse  

 opgave  3  

24.04.12

Gruppe 1Marie Louise, Rasmus O., Anna, Kirstine

Opgave 2 A) 2 WebTV kanaler, hvor indslag integreres i webkontekst og skreven tekst

● FDM-Travel

http://www.fdm-travel.dk/web-tv/Visuelt hænger det bare godt sammen!

● Jyske Bank TV

http://jyskebank.tv/013351723191069/10-i-9---strk-start-p-2012-for-nordeaMan kan hurtigt danne sig et overblik over tekst og TVindlagDer er en meget god visuel logik i forhold til tekst og TVindslag.

B) 2 WebTV indslag der præsenteres godt (titel, thumbnail, underrubrik):

● FDM-Travel

http://www.fdm-travel.dk/web-tv/

Det ser indbydende ud, man får lyst til at trykke på play-knappen. Det er velproduceret og lækkert at se på. Gode thumbnails, som giver indblik i den fortælling man skal se. Det er personlige historier - godt!

● Purple Television

http://purple.fr/television/Visuel, artsy-fartsy side. Den aktuelle video bliver præsenteret med en god tekst og overskrift, mens de andre videoer blot har en thumbnail, som passer godt til den visuelle bruger

C) 2 playere, som virker godt:

● DR NU

http://www.dr.dk/mama/tv/emils-damer#/35011Let at navigere videre til andre relevante programmer(flere programmer i samme serie)Tids-markere, som gør det nemt at finde den del af indslaget du vil se.Det er let at gennemskue de forskellige funktioner.

● BT TV

http://www.bt.dk/bttv

Lækker feature med at man kan se starten af videoen i thumbnailenPasser godt til BT-brugeren: man laller rundt mellem “mest sete”-videoer og bliver underholdt

D) WebTV, hvor interaktive medier udnyttes godt:

● Funnyhaha

●

http://funnyhaha.dk/Mange kommentarer fra brugerSuper interaktivitet med tweets etc.

● The Interview Project

http://interviewproject.davidlynch.com/www/#/all-episodes/121-spiraRigtig fint projekt, hvor man har været USA rundt og lavet filmede interviews. Man kan via et kort følge ruten og se diverse interviews på vejen

Opgave  2    A)  http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-­49916200:fucking-­møgluder-­du-­skal-­dø.html?forside    

1)  Teksten  fungerer  som  et  sekundært  element  og  fungerer,  som  baggrund  for  tv-­‐indslaget,  som  kommer  med  samme  oplysninger.  2)  Første  videoindslag  fungerer,  som  aktualiteten  og  bekræftelse  på  historien.  Underteksten  giver  seeren  en  hurtig  mulighed  for  at  prioritere  sin  tid  ift.  Teksten  eller  videoen.  Anden  video  er  baggrunden  for  sagen.  3)  Teksten  bliver  i  dette  tilfælde  overflødig,  fordi  der  dels  er  en  reporter  ude  ved  retten  og  der  ydermere  i  bunden  af  siden  ligger  en  video  med  sagens  baggrund.      

    Header           Footer  

             

http://www.dr.dk/Sporten/Haandbold/Champions_League_Haandbold/2012/04/20/224309.htm    

1) Teksten  er  et  samspil  med  videoen.  Den  kommer  med  reaktioner  fra  de  medvirkende  og  bliver  derfor  relevant  for  sagens  kontekst,  fordi  der  kommer  oplysninger  udover  episoden  fra  videoen.  

2) Videoen  er  baggrunden  for  episoden.  Videoen  er  ikke  klippet  til,  så  der  er  irrelevant  materiale,  som  kan  medføre  et  tab  af  seeren/læseren.  Har  helt  sikkert  sin  relevans  ift.  Artiklen.  

3) Kunne  med  fordel  bytte  om  på  artiklen  og  videoen,  da  artiklen  kommer  med  reaktioner  fra  de  medvirkende  og  man  kan  forvente,  at  læsere  til  denne  artikel  har  en  baggrundsviden  ift.  Episoden.  Derefter  kunne  videoen  komme  i  forbindelse  med  ”Se  episoden”  nederst.  På  den  måde  får  man  folk  til  at  læse  artiklen  og  komme  til  videoen  nederst,  som  overskriften  henviser  til.    

   

     B)  To  indslag,  hvor  præsentationen  fungerer  godt:      Sjællandske  nyheder:  http://www.sn.dk/TV-­‐Paaskoennet-­‐lortejob-­‐paa-­‐Roskilde-­‐Festival/TV/artikel/138708    Titel  fungerer  godt,  fordi  den  er  kort  og  præcis  –  man  er  ikke  i  tvivl  om,  hvad  videoen  handler  om.      

Thumbnail  –  en  arbejdende  mand  med  øjenkontakt.  Farver  og  bevægelse.  God  sammenhæng  med  titel.      Underrubrik/tekst  uddyber  tumbnail  og  rubrik  og  sammenhængen  er  intakt,  men  ledes  godt  ind  i  indslaget.              Politiken  TV  

             

 Titel  fungerer  godt  fordi  den  er  aktiv  –  myndighederne  blæser  til  kamp  mod  vilde  festbusser.  Ligeså  aktiv  er  thumbnailen,  der  med  billedet  af  manden,  der  hænger  på  bussen  er  fyldt  med  bevægelse.    Underrubrikken  uddyber  Rubrik  og  thumbnail  godt  og  leder  ind  i  indslaget.      

     

C)    1)  DRs  player,  som  bruges  til  TV-­‐Avisen  fungerer  godt.  Den  er  delt  op  i  emner  for  aftenens  tv-­‐avis,  så  man  kan  danne  sig  et  hurtigt  overblik  over,  hvilke  emner  man  vil  se.  Derudover  er  der  ikke  en  masse  knapper,  som  kan  skabe  en  uoverskuelig  æstetik.  Man  får  samtidig  muligheden  for  at  åbne  et  pop-­‐up  vindue,  så  man  kan  have  playeren  kørende  i  baggrunden.  En  anden  ting,  som  bidrager  til  overskueligheden  er  tidslinjen,  hvor  tidsangivelsen  ændres,  mens  man  kører  musen  over  den.  Når  man  trykker  pause  eller  er  færdig  med  videoen,  kommer  der  relevante  forslag  op  til  andre  videoer,  så  DR  opnår  man  bliver  i  deres  univers.  Et  kritikpunkt  er  indstillinger,  hvor  det  er  kvaliteten  eller  opløsningen  man  kan  ændre,  så  derfor  skulle  knappen  havde  heddet  kvalitet  eller  opløsning.      

 

     2)  b.dk’s  player  skaber  god  overskuelighed  ved  at  afspille  klippet  i  miniformat,  når  musen  holdes  over.  Det  giver  et  indtryk  af,  hvad  man  kan  forvente  af  videoen.  Det  kunne  ønskes  at  denne  funktion  blev  ført  over  til  de  større  formater  også.  Samtidig  er  klippene  delt  op  i  emner,  der  også  danner  overblik.  Der  er  ikke  unødvendige  knapper  ift.  Man  bare  skal  se  nogle  nyheder  fra  verden  og  ikke  behøver  at  customize  alt.    Dog  er  der  et  par  knapper,  som  ikke  umiddelbart  kan  tydes,  hvad  deres  funktion  er,  her  primært  konvolut-­‐ikonet.  Det  viser  sig  er  en  deleknap,  men  problemet  er,  at  der  ikke  kommer  en  tekst  op,  når  man  holder  musen  over,  man  skal  aktivt  trykke.    Efterfølgende  er  det  ”de  mest  sete”  forslag,  som  dukker  op  og  ikke  relevante  videoer,  hvilket  kan  kritiseres  ift.  At  opfylde  seerens  behov.                                

 D)

   http://movies.nationalgeographic.com/movies/flying-­‐monsters/    National  Geographic  udnytter  det  interaktive  til  at  brande  deres  film,  for  at  gøre  den  viral  i  de  sociale  medier  primært.  Det  er  både  muligt  for  seeren  at  dele  videoen  i  diverse  medier,  men  samtidig  kan  man  nede  i  højre  hjørne  se  filmens  profil  både  på  twitter  og  facebook.  Der  er  fin  bevægelse  i  videoen,  mens  man  har  mulighederne  for  delingen.    I  venstre  hjørne  er  der  diverse  like-­‐knapper,  så  det  ikke  er  en  nødvendighed  at  skifte  hjemmeside,  for  at  give  sin  holdning  til  kende.    

Analyseopgave 2, gruppe 3 A)Politikens TV 1. Tekstens rolle i den samlede kommunikation Afviklingsdesign og Præsentationsteksten:Der findes forskellige menuer, f.eks. politik hvor der er en politisk kommentator der er filmet, mens han/hun forklarer og fortæller om et givent emne. Der findes også Erhverv hvor redaktøren udtaler sig. På kultur er der interview med kunstnere, Sporten, iByen osv. Titlerne er lange og forklarende “Ingen ville kendes ved nutteaben Sambo” På Politiken TV er præsentationsteksten meget begrænset, den beskriver titlerne yderligere - siger egentlig det samme, men med andre ord: “Den lille dværgchimpanse er opfostret af mennesker i Frankfurt Zoo”.

Thumbnails er gode, det er det mest spændende eller sigende øjeblik der er et billede af. Den nære kontekst - supplerende tekst, foto og grafik:Der er ikke nogen supplerende tekst på Politiken TV og der findes heller ingen efterfølgende, uddybende eller perspektiverende tekst. 2. Video indslag i forhold til den samlede kommunikationPolitiken TV er et lille sideprojekt til selve avisen Politiken, det er små klip af aktuelle begivenheder. I forhold til den samlede kommunikation på Politiken TV, er videoerne omdrejningspunktet, teksten er kun en kort forklaring til videoen som skal få dig til at se den.Nogle videoer er taget direkte fra Ritzau, på andre er det journalisterne selv der taler og på nogle videoer har Politiken lagt speak ind over.

3.Sammenhæng mellem video og tekstVideoen er i fokus, det er den man først ligger mærke til. Teksten er fint placeret til venstre for videoen. Reklamerne er meget irriterende og forstyrrende. EDU Studenterportrætter

1. Der er på siden ikke nogen introducerende tekst som afklarer overfor os, hvad vi skal se. Men navigationen frem til playeren er under sektionen “Inspiration” og derunder “hvem læser i udlandet?” Hvor en masse studenterportrætter er tilgængelige i en form for galleri, så derigennem har man en fornemmelse af, hvordan det lineære forløb er. Ligeledes er den nære kontekst meget generel. Under playeren ses først rubrik, og dernæst først en forklarende tekst, hvor der står “Mød Diana...” og så en supplerende tekst, da den ikke forudsætter man har set videoen, men giver os noget ekstra information, som relaterer sig til videoen. Teksten er har

ikke en særlig afgørende rolle for den samlede kommunikation, teksten er de tørre facts som man gerne vil vide, men alt andet fortæller videoen os. Nederste linje af teksten er et link, så man kan læse mere om det givne universitet i Mexico. 2. Videoindslaget gør rigtig meget for den samlede kommunikation på siden, trods det ikke bliver præsenteret, gør den nære kontekst rigtig meget for at man ved, hvad det lineære forløb byder ind med. Videoen er det bærende element, primær bærer af information og meget eksemplificerende. Den sætter nogle billeder på af stedet, personerne og omgivelserne man kan se frem til hvis og såfremt man tager afsted til et universitet i udlandet. Der er en direkte afvikling, og thumbnail er den person vi følger på det givne universitet. 3. Ideelt set ville det måske have være en idé at flytte den lille præsentation af videoen på siden op sammen med rubrikken, på den anden side er det vigtigt at man får set videoen, da den er bærende. Man er ikke i tvivl om forløbet grundet den nære kontekst, og det ville sandsynligvis også virke i alle rækkefølger. B) Roskilde web-TV: Roskilde har deres egen kanal for web-TV, hvor der uploades videoer med interviews, reportager, osv. Præsentationen er meget enkel, men giver et godt billede af, hvad videoen indeholder. Først kan man kun se en thumbnail, som viser at videoen er liveoptagelser, samt overskriften “WhoMadeWho 2011”. I første omgang er underrubrikken meget kortfattet, men giver dog mening - nemlig at man kan se syv sange fra bandet.

Hvis man scroller ned, kan man se den uddybende tekst om indslaget samt brugernes ratings.

Selve opbygningen er super simpel, men der er en fin sammenhæng mellem thumbnail, titel og tekst, hvor indslagets indhold giver mening med det samme. Derudover fungerer det godt, at man kan klikke i boksen med indslaget for at få mere tekst. På den måde kan man hurtigt danne sig et overblik over det samlede indhold. Jyllands Posten: JPtv har først en oversigt over deres indslag, hvor man kan danne sig et overblik over alle videoer.

Hvis man fokuserer på ét af indslagene, viser thumbnailen, at der er fokus på balderne, hvilket titlen “Sådan får du faste balder” understreger. Teksten starter med en emneangivelse, “Motion og sundhed”, hvilket fungerer meget godt som en understregning af, hvad fokus er. Efter at have læst teksten er man heller ikke i tvivl om, hvad indslaget kommer til at handle om.

C) Find 2 eksempler på player I synes fungerer godt. Argumenter hvorfor og angiv ud fra hvilke kriterier, I har bedømt dem. 1) www.dr.dk/smagsdommerne Vi synes playeren på ‘’Smagsdommerne’’ fungerer godt. Der er ‘’punkter/segmenter’’ for de forskellige ting de snakker om, og det giver brugeren mulighed for at klikke på et bestemt sted i programmet. Dermed tager de også højde for, at brugeren ikke nødvendigvis skal se hele programmet.

http://www.dr.dk/mama/tv/emils-damer#/38629/00:14 DR har funktionen i flere forskellige programmer, hvor programmet kan deles ind i ‘’faster faser’’. I mamas program ‘’Emils damer’’ er det fx ‘’første kys’’. Det kan godt være lidt svært, at finde knappen ‘’indslag’’ som skal slåes til, før at indslaget bliver inddelt. Nogle programmer giver det mere mening end andre - derfor er det heller ikke alle DRs indslag. Det giver brugeren en frihed til at se enkelt dele, og det er nemmere at vende tilbage til en program, hvis man husker hvilket ‘’punkt’’ man er nået til. 2) http://www.kanal5.dk/bigbrother?nid=8850

Playeren fra Kanal5 er fra vimeo. Vi synes playeren fungerer godt. Den er meget overskuelig. Det er nemt at se hvor man skal trykke ‘’play’’, hvor man skal skrue op og hvor man laver fuld skærm. Når man kører musen over videoen kommer der funktioner frem, hvor man kan se hvordan man deler filmen, og hvad det er man ser ‘’Du ser: En seer besøger Big Brother’’. Man kan også se hvor mange minutter man er inde i videoen, når man kører musen over videoen. D)http://www.krak.dk/jagten/ Jagten bringer brugeren ind i et spil som konstant har reference til selve produktet, og lader Kraks søgefunktion indgå som en del af spillet. Spillet giver brugeren flere valgmuligheder, og bruger herved interaktionen som et salgsmiddel.

Et andet eksempel på brug af interaktion i markedsførings øjemed er denne side http://

www.wrangler-europe.com/ hvor tøjfirmaet Wrangler har benyttet sig af levende billeder på deres hjemmesiden. “Spillet” får brugeren til at hive i forskellige personer. Hver gang personen springer ind i et nyt univers, får man præsenteret en ny og anderledes tøjkollektion. Videoen fungerer godt, da den gør brugeren nysgerrig på hvad der sker næste gang.Det får altså brugeren til frivilligt at blive udsat for reklame.

Opgave 2/A - DPUHvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation?Teksten er meget væsentlig for kommunikationen, da man ud fra videoen og thumbnail ikke får nogen information om hvad man skal se. Overskriften er vigtig, da den fortæller hvilken type af kommunikation vi har med at gøre; videoforelæsninger. Men i den samlede kommunikation fylder teksten meget lidt, da der ikke er skrevet noget forklarende eller noget indledende om videoerne.

På forsiden er den introducerende tekst til den seneste video, der fortæller hvem og hvad vi ser på videoen. Nedenunder linkes videre til flere videoforelæsninger.

Man kommer ind på siden ”Videoforelæsninger” , og samme video fra forsiden er nu forstørret op, og den forklarende tekst til videoen står under videoen. Der er afsnit der viser hvad videoen vil komme ind på, men der er ikke mulighed for at blive linket direkte til det relevante afsnit i videoen.

Gruppe 4 - Cathrine, Laura G, Lise, Magnus & Morten S 1

Men vælger man en hvilken som helst af de andre videoer er der pludselig ingen tekst, men kun angivet hvem der holder foredraget.

Hvilken rolle spiller videoindslag i den samlede kommunikation?På forsiden dominerer ”arrangementer” og ”nyheder”, og den eneste video er henlagt til en meget lille del af højre side af hjemmesiden.Klikker man sig ind på ”videoforelæsninger” er det udelukkende videoerne der fylder, men i stedet for at lade dem fylde på siden er de ”gemt” ud i siden.

Sammenhæng mellem video og tekst?Overskriften på de enkelte videoer er nødvendig, for at man forstår hvad man skal se, da hverken thumbnail eller andet afslører emnet. En uddybende tekst havde været rart og gjort det nemmere at navigere mellem videoerne, og orientere sig om hvad man kan se.

Gruppe 4 - Cathrine, Laura G, Lise, Magnus & Morten S 2

Opgave 2/A - Gyldendal

Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation?For den nære kontekst bruges teksten som baggrunds artikler fra eksempelvis bogforum og artikler om nye bøger. Indslagenes metadata er en vigtig del af den nære kontekst. Under playeren beskrives indholdet af indslaget – og giver brugeren en visuel fortælling og perspektivering forud for eller efter artiklerne, der her fungerer som baggrundsinfo. Indslagene virker som ”nice-to-know” og kan ses uden at have læst artiklen – og omvendt. Derfor gør det ikke noget, at artiklen ikke er i forlængelse af videoen på siden. Brugeren skal klikke sig videre for at læse baggrundsartikel eller anmeldelse.

Brugeren har altså mulighed for at undersøge bogmarkedet, en specifik bog eller blive medlem af et community i form af Twitter, og debattere en begivenhed, bøger eller forfatter.

Debatforum kaldes ”Trane-kvidder” og ligger i højre side – det er her brugere debattere indslag, bøger, etc. Det er også her man finder en oversigt over, hvilke indslag, interviews, anmeldelser etc.

Hvilken rolle spiller videoindslag i kommunikationen? Selve videoindslaget er af forskellig karakter og fungerer både som baggrundsinterview af forfattere, som dækning af begivenheder (krimimesse, bogforum etc.) og oplæg til debat – hvorved de bliver en del af det community man finder i højre side.De er en del af ”Gyldendal TV” universet der er inddelt under tema, forfattere, bøger eller events. Det henvender sig til brugeren, der ønsker information forud for læsning af bog, baggrundsinformation om forfatter eller event el.lign. Det er samme præmis som resten af Gyldendals hjemmeside, der er den ydre kontekst.

Beskriv sammenhængen mellem video og tekstVideoindslagene ligger alle sammen listet efter dato for upload, hvorved thumbnail, titel og metadata er afgørende for, om brugere ser indslagene. Det er ikke en nødvendighed at se artiklen før indslag og omvendt. De fungerer som to selvstændige komponenter, der i samspil supplerer hinanden og skaber perspektivering enten som baggrund for en bog, forfatter eller event.

Gruppe 4 - Cathrine, Laura G, Lise, Magnus & Morten S 3

Opgave 2/B - JP & EB

I begge tilfælde leder teksten godt op til videoen. Man bliver interesseret på baggrund af titlen, som er skarp og præcis og skaber fascination ved seeren

Derudover er der uddybende tekst i form af artikel, som også supplere op om indslaget.Det holder hvad det lover, den viser de billeder som man regner med.

Gruppe 4 - Cathrine, Laura G, Lise, Magnus & Morten S 4

Opgave 2/C - PlayersVimeo:

Vimeo er æstetisk set, en af de mest tilfredsstillende players. Den er simpel i dens funktionaliteter og kan inkorporeres på langt de fleste sites, ved f.eks. at tilpasse farverne i playeren.

Derudover er der et meget positivt, konstruktivt og kreativt kommentar liv på Vimeo, end f.eks. YouTube, hvor der foregår meget flaming.

De tilgængelige funktionaliteter for slutbrugeren er ikke mange, men det er tilgengæld ufatteligt simpelt, i forhold til YouTube, hvor der er indstillingsmuligheder for praktisk talt alt.

Spørgsmålet Vimeo vs. YouTube, er meget religiøst og svarer lidt til Mac vs. PC diskussionen.

DR NU:

DR's player er igennem det seneste år blevet væsentligt opgraderet, med funktionaliteter som kapitel indeling og referencer til andre udsendelser i programrækken.

Playeren og dens næromgivelser er meget fokuserede på at få brugeren til at se indholdet til ende, i stedet for at dele det.

Der er dog mulighed for at dele indholdet på andre platforme som f.eks. Facebook, via en lille knap, men det ikke muligt at kommentere direkte på sitet.

Derudover har DR for få uger siden lanceret deres længe ventede mobil udgave af DR NU, så man nu kan afvikle indholdet fra iOS enheder.Gruppe 4 - Cathrine, Laura G, Lise, Magnus & Morten S 5

Opgave 2/D - MythbustersFind et eksempel på web-tv, hvor de interaktive muligheder på nettet udnyttes godt.

Konceptet mythbusters handler om at afprøve forskellige teorier i praksis – et rigtigt drengerøvsprogram.

På deres hjemmeside, er der også lagt op til leg og det afprøvende. Dette kan bl.a. opleves i deres små iMo Videos – her kan brugeren interagere med videoen. Det er brugeren som bestemmer hastigheden af videoen, og om den skal afspille eller spole tilbage.

Man vælger et forsøg, og under playeren kan man læse et par forklarende linjer om forsøget, hvorefter man kan scrolle med musen og bestemme hastighed.Playerens design passer godt ind i hjemmesidens og programmets stil, og den er meget nem at finde ud af. Der er ikke så mange ekstra funktioner – det er ligetil og nemt.Den introducerende tekst er den eneste tekst på sitet, og er oftest kun et par linjer. Der kunne godt have været en supplerende tekst, så man kunne læse mere om det gældende forsøg.

Men programmets målgruppe er ikke dem som læser de store tekster, de vil hellere have visual proof i stedet for en masse ord.

Gruppe 4 - Cathrine, Laura G, Lise, Magnus & Morten S 6

 A.  DMI.DK  VS.  VEJRET.DK      DMI:  

1. Tekstens  rolle:  Primær  kilde,  den  er  det  bærende  element.    2. Videoens  rolle:  Ren  information.  Kan  give  mere  uddybende  information,  derfor  er  den  

en  kombination  af  at  være  supplerende  og  overlappende.      3. Sammenhæng:  Der  er  ingen  ideel  rækkefølge.  Kan  ses/læses  uafhængigt  af  hinanden.  

Dog  synes  vi  at  man  med  få  ændringer  kunne  integrer  videoen  bedre  på  sitet.  Eks.  give  den  en  mere  beskrivende  rubrik/underrubrik.  

   

   http://www.dmi.dk/dmi/danmark/regionaludsigten/kbhnsj.htm    Vejret.dk:  

1. Tekstens  rolle:  Teksten  lokalt  ved  playeren  er  beskrivende  og  bruger  meget  værdiladede  ord  ”duft  af  sommer”.    Den  er  introducerende  og  guidende  på  en  måde  der  skaber  en  reel  forventning  til  hvad  vi  skal  se.  Grafikken  er  meget  styrende  for  siden.  

2. Videoens  rolle:  Fascination  og  information.  Supplerende  måde  at  ”indtage”  vejrudsigt  på.  Internt  delt  mellem  to  domæner/sites,  jf.  Eb.dk  og  vejret.dk  

3. Sammenhæng:  Skaber  en  god  enhed,  er  meget  fokuseret  på  hvem  der  er  målgruppen,  mænd.    

   http://vejret.dk/    B.  2  gode  eksempler    1.  WSPA    Den  nære  kontekst:  Titlen  sætter  vinklen  på  en  god  måde,  samtidig  fungerer  den  introducerende  tekst  (manchet)  som  en  hook.  Der  skabes  en  forventning,  der  bygger  på  både  identifikation,  information  og  (negativ)  fascination.  Manchetten  er  meget  håndgribelig,  eks.  38  hunde  aflives  pr.  min.  Det  informative  i  teksten  giver  en  god  troværdighed.  Thumbnailen  fungerer  godt,  da  den  bliver  visual  proof  for  det  teksten  ”lover”.    Alt  i  alt  ved  vi  med  hvilke  briller  vi  skal  se  videoen.  Den  efterfølgende  tekst  understøtter  videoen,  uden  at  komme  med  ny  viden.  Men  da  videoen  er  informations  tung  fungere  teksten  godt  som  supplement  til  video      

   

   http://wspa.dk/red-­collar/default.aspx    2.  vice.com  

 Thumbnail  viser  konflikten  som  både  tekst  og  film  handler  om:  racisme  i  Sydafrika,  jf.  ”this  is  how  much  disrespect  we  have  for  that  thing”,  Rubrik  (video)  ”Afrikaaner  blood,  indside  racist  bootcamp,    Teksten  er  forklarende  og  supplerende,  idet  personen  som  har  taget  billeder  og  har  produceret  doku,    fortæller  om  hendes  oplevelse  under  optagelserne.  Samt  stillfotos,  som    forstås  bedst,  hvis  du  har  set  filmen  først.    Rubrikken  savner  dog  en  manchet.    

   http://www.vice.com/en_se/read/kommandokorps    C.  2  lækre  players  

 Dømmes  efter  følgende  kriterier:  simpel,  overskuelig,  velfungerende,  HD,  interaktivitet  

 Vimeo  Intet  krims  krams,  såre  simpelt.  Alt  er  i  HD.  Fed  feature  at  alt  er  samlet  under  en  knap  i  share  (embeding,  twitte,  facebbok  like  osv.).  Stats  en  er  lækkert.    http://vimeo.com/    IMDB  Masker  playeren  når  den  afspiller,  alt  er  i  HD,  bladre-­‐funktion  (pile  og  thumbnail  tillader  at  man  bladre  og  hele  tiden  orientere  sig),  filmplakat  thumpnail,  add  to  watch  list,  usynlig  shareline.  Nedtælling  til  hvor  lang  tid  der  er  tilbage.  Absolut  favorit!  

 http://www.imdb.com/list/sMjedvGDd8U/#play-­all    D.  Interaktive  muligheder  

 IMDB  Har  en  funktion  hvor  det  er  muligt  at  se  hvad  personer  der  har  ”liket”  filmen  ellers  har  liket  på  imdb.com.  Kommentar  muligheden  er  nem  og  meget  relevant  hvis  man  er  målgruppe  for  sitet.  

         

Opgave  2    a.1)      http://www.ted.com/talks/michael_norton_how_to_buy_happiness.html    Teksten  fungerer  rigtig  godt,  da  den  kort  fortæller  hvad  emnet  videoen  omhandler,  og  efterfølgende  lokker  brugeren  til,  at  se  videoen  for  at  få  detaljerne.  (…listen  for  surprising  data  on  the  many  ways…)      Både  i  teaseren  og  når  man  klikker  sig  ind  på  video  siden:        

       

   a.2)      Filmen  spiller  en  afgørende  rolle,  den  er  produktet  folk  går  ind  på  siden  for  at  se  videoen.    a.3)      Teksten  (thumbnail  og  underrubrik)  skal  helt  klart  læses,  da  det  er  en  lille  oplysningskilde  til  hvad  filmen  byder  på  og  hvorfor  man  skal  se  den.      B)    Ovenstående  eksempel  fungerer  super  godt,  fordi  teksten  (rubrikken  i  thumbnailen)  er  catchfraises  som  vækker  ens  nysgerrighed.  (Mange  kender  ikke  talerne,  så  det  er  essentielt,  at  titlen  på  foredraget  lokker).      C)      DR.DK/NU    

       DR.dk/nu  er  god  fordi  den  giver  et  hurtigt  og  overskueligt  overblik  over  de  forskellige  programmer  som  DR  tilbyder  streaming  på.      På  tidslinien  er  der  de  såkaldte  kapitler  som  tilbyder  et  valg  mellem  både  lineær  og  ikke-­‐lineær  fremvisning.  Fx  kan  man  i  TV  Avisen  springe  ind  i  de  forskellige  nyheder  –  så  hvis  man  ikke  magter  udland,  kan  man  hoppe  direkte  til  ….      Hver  gang  man  ser  et  program,  kan  man  ovenover  tidslinjen  klikke  på  ”flere  TV  A”  programmer,  og  derved  se  de  programmer  som  er  i  formatet.      

   D)      Hvorfor  ikke  tage  det  bedste  eksempel  af  dem  alle?      YOUTUBE!  Kommentarfelter,  delemuligheder,  embeds,  redigeringsmuligheder  ved  oploads,  gratis.  Sitet  har  en  rigtig  god  algoritme  når  man  er  logget  ind,  dvs.  man  får  forslag  til  relevante  videoer,  som  er  baseret  på  ens  tidligere  og  nuværende  views.      Desuden  er  det  så  udbredt  og  kendt,  at  næsten  alle  andre  elektroniske  apparater  (både  desktop  og  ikke-­‐desktop)  har  tilknytning  til  youtube.  Fx  tablets,  smartphones  mv.  Det  gælder  også  for  en  lang  række  andre  elektroniske  produkter.      Desuden  kender  alle  mennesker  i  hele  verden  Youtube.  Det  er  så  gængs  et  medie,  at  man  ved  andre  bruger  det.  (Eks.  Arabiske  forår  og  alt  andet).  Youtube  er  the  mothership  af  alle  video-­‐delings-­‐sites.