oversvommelse.kyst.dk · Web viewNærværende skabelon er udarbejdet af Kystdirektoratet i maj 2020 og har til hensigt at fungerer som ledsagende dokument til ”Sådan laver I en

Skabelon til udarbejdelse af nye risikostyringsplaner for oversvømmelse

Oversvømmelsesdirektivet Anden planperiode

Indhold

1. Indledning

1.1 Risikostyringsplanens indhold

1.2 Årsag til og omfang af oversvømmelser <<Forslag>>

1.2.1 Fremtidige klimaændringer <<Forslag>>

2. Beskrivelse af risikoområdet og udpegningen <<ingen eksempeltekst her>>

3. Vurdering af oversvømmelsesfaren og -risikoen

3.1 Analyse af fare- og risikokortene <<ingen eksempeltekst her>>

4. Mål for styring af risikoen for oversvømmelse

4.1 Mål for styring af oversvømmelsesrisikoen <<ingen eksempeltekst her>>

5. Tiltagsplanlægning

5.1 Tiltag til reduktion af risikoen <<ingen eksempeltekst her>>

5.2 Planlægning af tiltag <<ingen eksempeltekst her>>

5.2.1 Prioritering af tiltag <<ingen eksempeltekst her>>

5.2.2 Implementering af tiltag <<ingen eksempeltekst her>>

5.2.3 Økonomiske aspekter i tiltagsplanlægning <<Forslag, ingen eksempeltekst her>>

6. Koordinering med vandplanerne og øvrig lovgivning

6.1 Vandrammedirektivet og lov om vandplanlægning <<ingen konkret eksempeltekst her>>

6.2 Miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter <<ingen eksempeltekst her>>

6.3 Habitatdirektivet <<ingen eksempeltekst her>>

6.4 Planlov <<Anbefaling>>

6.5 Kystbeskyttelsesloven <<Forslag, ingen eksempeltekst>>

6.6 Vandløbsloven <<Forslag, ingen eksempeltekst>>

6.7 Øvrig lovgivning <<Forslag, ingen eksempeltekst>>

7. Proces for udarbejdelse af risikostyringsplanen

7.1 Inddragelse af interessenter <<ingen eksempeltekst her>>

7.2 Tværkommunalt samarbejde <<ingen eksempeltekst her>>

7.3 Høring

2 Skabelon til udarbejdelse af nye risikostyringsplaner for oversvømmelse

8. Opfølgning på planen

9. Sammenfatning <<ingen eksempeltekst her>>

Bilag A. Tiltagstabel


Sådan bruges skabelonenNærværende skabelon er udarbejdet af Kystdirektoratet i maj 2020 og har til hensigt at fungerer som ledsagende dokument til ”Sådan laver I en risikostyringsplan. Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplan for oversvømmelse”. Formålet med skabelonen er at hjælpe kommunerne med at udarbejde en risikostyringsplan, idet kommunen kan anvende eksempelteksterne fra skabelonen som almengyldigt indhold i kapitlerne.

Skabelonens opbygning og eksempelteksterne følger lovkravene i forhold til indholdet af en risikostyringsplan, samt dele, som Kystdirektoratet anbefaler man tager med, for at gøre arbejdet med risikostyring mere sammenhængende. De afsnit, der ikke er lovkrav, er tydeligt markeret i overskriften med angivelse af, om de er et forslag eller anbefaling.

Anvendelsen af skabelonen og eksempelteksterne er op til den enkelte kommune. Der er således intet krav om at skabelonen skal anvendes.

Skabelonen er bygget op i kapitler, som sikrer, at kravene til udarbejdelse af en ny risikostyringsplan opfyldes. De dele af teksten i eksempelteksterne, der er grå, skal tilpasses efter behov eller slettes i henhold til den konkrete risikostyringsplan. De steder i teksten, hvor der er en [#PLADSHOLDER] i hårde parenteser, skal det nødvendige indhold tilføjes (som regel navnet på risikoområde, en dato eller lignende).

Afsnit eller kapitler uden eksempeltekster er i overskriften angivet med overskriften <<ingen eksempeltekst her>>. I disse afsnit/kapitler skal kommunerne indsætte den nødvendige tekst. Markering skal efterfølgende slettes efter redigeringen. Ligeledes kan der efter overskriften stå, hvis afsnittet er et forslag, anbefaling e.l. Løbende i skabelonen findes der forklarende beskrivelse til skabelonen. Disse tekster er angivet i blå og kursiv tekst og skal slettes efter redigering.

Materiale til udarbejdelse af risikostyringsplanenAl materiale fra Kystdirektoratet relateret til oversvømmelsesdirektivet og kortlægning af risikoområderne vil fremgår af hjemmesiden for oversvømmelsesdirektivet: oversvømmelse.kyst.dk

På hjemmesiden er der undersider for arbejdet med de enkelte plantrin for anden planperiode 2016 – 2021. Her vil der være muligt at finde følgende informationer:

Beskrivelse af risikoområderne

Plantrin 1 Rapporter for nationale risikovurdering og udpegningsgrundlaget Beskrivelse af risikoområderne ifm. den fortsatte udpegningen

Plantrin 2 Eksempler på kortmaterialet Metoderapport for fare- og risikokortlægningen (kommer sommer 2020) Link til at se data i 100 m grid i webgis

Plantrin 3 Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplan for oversvømmelse Tabel til tiltagsplanlægning (excel) Skabeloner til første og anden generationsrisikostyringsplaner

Foruden data vist i webgis, kan data hentes på sftp server for jeres specifikke områder i 25 m og 100 m grid, med de tilsendte links og loginoplysninger.


https://oversvommelse.kyst.dk/planperiode-2016-2021/plantrin-3/



https://oversvommelse.kyst.dk/risikoomraader/

https://oversvommelse.kyst.dk/

1. Indledning

Forklarende tekst: Dette er forslag til indledning til risikostyringsplanen, som beskriver konteksten for planen og indholdet i planen.

Efter voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa i 1998-2002 besluttede EU, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EU oversvømmelsesdirektiv) trådte i kraft d. 26. november 2007 og er implementeret i dansk lovgivning ved lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer1 og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet2.

Oversvømmelsesdirektivet pålægger medlemslandene at vurdere og styre risikoen for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Direktivet forpligter EU's medlemslande til at udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser for områder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse. De første ti risikoområder skulle udarbejde deres første risikostyringsplaner inden december 2015 som efterfølgende skal revurderes og om nødvendigt ajourføres hvert sjette år.

Risikoområde [#NAVN] blev udpeget i 2018 af Kystdirektoratet som et område med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse. På den baggrund skal [#NAVN] kommune udarbejde en 1. generations risikostyringsplan, som efterfølgende skal revurderes og om nødvendigt ajourføres hvert sjette år.

Risikoområdet [#NAVN] beskrives i kapitel 2.

Kystdirektoratet har stillet kort over fare og risiko for oversvømmelse til rådighed for [#NAVN] kommune. Kortmaterialet beskrives og analyseres i kapitel 3.

1.1 Risikostyringsplanens indholdRisikostyringsplanen skal fastsætte mål og indeholde forslag til handlinger og tiltag til styring af risikoen for oversvømmelser i det udpegede risikoområde, så mulige negative konsekvenser forbundet med oversvømmelse i forhold til

• menneskers sundhed,• miljø,• kulturarv og • økonomiske aktiviteter

mindskes.

For de områder, der på baggrund af den nationale vurdering af risikoen for oversvømmelse, er identificeret som områder med en potentielt væsentlig risiko for oversvømmelse, udarbejdes der en risikostyringsplan, der skal revurderes og ajourføres mindst hvert sjette år. De kort over faren og risikoen for oversvømmelse, som staten har udarbejdet, udgør grundlaget for risikostyringsplanen, eventuel suppleret med øvrig viden.

1 LBK nr. 1085 af 22. september 2017 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer.

2 BEK nr. 894 af 21. juni 2016 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af

søterritoriet.


Der skal udarbejdes en risikostyringsplan for hvert risikoområde eller i hver kommune inden for risikoområdet. Det er kommunens ansvar at udarbejde, implementere, revurdere og når det er nødvendigt, ajourføre risikostyringsplanen. Beslutningsansvaret for målsætninger og tiltag for risikoreduktion ligger hos kommunen, så udarbejdelsen af risikostyringsplanen kan inddrage den lokale viden og sikre koordination. Risikostyringsplanerne må ikke indeholde tiltag, der som følge af deres omfang og virkning markant forøger oversvømmelsesrisikoen for andre kommuner længere oppe eller nede ad vandløbssystemet eller kysten, medmindre disse tiltag er blevet koordineret og der er fundet en fælles løsning mellem de berørte kommuner.

Risikostyringsplanen skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, beskyttelse (sikring) og beredskab.

• Forebyggelse kan være, at eventuelle fremtidige oversvømmelsesskader undgås ved, at der ikke opføres beboelse og erhverv i områder, der kan blive udsat for oversvømmelser.

• Beskyttelse kan være foranstaltninger, både anlægsmæssigt og andre, der formindsker faren for oversvømmelser.

• Beredskab kan være at yde en forebyggende indsats i forbindelse med oversvømmelser, f.eks. at oplyse borgerne om oversvømmelsesrisikoen, og om hvad de skal gøre i tilfælde af en oversvømmelse.

Efter statens vejledning skal en risikostyringsplan bl.a. indeholde:

• Vurdering af risikoen for oversvømmelse på oversigtskort for området. Oversigtskortet suppleres med kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen.

• Mål for styring af oversvømmelsesrisiciene med negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter i det udpegede risikoområde.

• Tiltag og handlinger til opfyldelse af målsætningen.• Planlægning af tiltagene, så der fastsættes ansvarlige aktører, udarbejdes en tidsplan for

gennemførelsen og prioritering af tiltagene.• En beskrivelse af risikostyringsplanens gennemførelse, herunder argumentation for

prioriteringen af tiltagene.• En oversigt over offentlige oplysningsaktiviteter og høringer i relation til

risikostyringsplanen.

1.2 Årsag til og omfang af oversvømmelser <<Forslag>>

Forklarende tekst: Følgende afsnit er en generel beskrivelse af hvorfor oversvømmelser forekommer, samt hvordan klimaændringerne påvirker dem. Det er valgfrit om afsnittet ønskes anvendt og bør tilpasses forholdene i det enkelte område.

Oversvømmelser og deres omfang afhænger af et komplekst samspil mellem forskellige faktorer. For eksempel kan konstant regn over flere dage og et stort område eller kortvarig kraftig regn føre til oversvømmelser i vandløb. Længerevarende regn er hovedsageligt ansvarlig for oversvømmelser langs vandløbene, mens lokale skybrud kan føre til kraftige oversvømmelser i byområder eller lavninger.

Når det regner, forhindrer vegetation, undergrund og terræn som følge af deres naturlige tilbageholdelses-egenskaber en direkte afstrømning af nedbør på overfladen. Hvis der vokser planter, kan der fordampe mere vand og lagres mere vand i undergrunden. Jo tættere og højere bevoksningen er, jo bedre fungerer den naturlige tilbageholdelse. Befæstede overflader holder derimod stort set ikke vand tilbage. Hvis det regner kraftigt og længe, optager undergrunden mindre og mindre vand. På et tidspunkt er undergrunden mættet, og den kan ikke længere tilbageholde vand. Hvis der på kort tid falder særligt meget regn, tager det for lang tid for vandet at trænge ned i undergrunden, selvom den stadig ville kunne optage mere vand. I begge tilfælde flyder store vandmængder direkte ud i åer og vandløb, hvilket øger


faren for oversvømmelse. Således kan selv kortvarigt, men kraftigt uvejr udløse lokale oversvømmelser.

Langs vandløbene finder afstrømningskoncentrationen af tilstrømmende vand fra grøfter og kanaler sted. I løbet af få timer kan mængden af vand i et vandløb med ringe afstrømning vokse til det mangedobbelte. Kraftigt uvejr kan medføre store skader på de umiddelbare omgivelser langs vandløbet. Vandoplandets størrelse, fald og form er afgørende for den tid, det tager for vandet at samle sig i en å eller større vandløb.

Oversvømmelsen bevæger sig som en bølge i et vandløb. Hvis man måler vandstandene på forskellige tidspunkter, ses en hydrografi med bølgeform. I løbet af timer eller dage vokser bølgen, hvorefter den igen langsomt flader ud. Denne bølges højeste punkt betegner man som den maksimale vandstand. Oversvømmelsesbølgens form afhænger af oversvømmelsens opståen og ændrer sig efter vandløbets forløb. Den tid, det tager en bølge at bevæge sig fra A til B i vandløbet, betegnes som løbetiden. Det præcise kendskab til disse sammenhænge gør det muligt at forudsige oversvømmelser.

Oversvømmelser, der opstår ved kyster og flodmundinger, opstår normalt i forbindelse med kraftige pålandsvind. En storm i retning mod kysten driver vandmasser fra det åbne hav ind mod kystområdet. Stormfloder kan have mange årsager. De opstår som følge af sammenfald af en række meteorologiske og hydrologiske faktorer. Stormbetinget vindstuvning har indflydelse, ligesom også seiches og opstuvninger i bugter eller fjorde, ikke må undervurderes. Ud over vandspejlets niveau har også højvandets varighed stor betydning for oversvømmelsesudbredelsen.

1.2.1 Fremtidige klimaændringer <<Forslag>>Det er uomtvisteligt, at det globale klima bliver varmere, og der er ingen videnskabelig tvivl om, at den menneskelige påvirkning er hovedårsagen til den observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede. Den udløses primært af den stigning i koncentrationen af drivhusgasser kombineret med andre faktorer relateret til menneskelig aktivitet. På trods af alle tiltag til beskyttelse af klimaet, fortsætter den globale udledning af drivhusgasser med at stige, hvilket fører til global opvarmning. Selvom målene fra FN's klimakonference i Paris (COP 21) nås, kan klimaforandringerne ikke standses.

For Danmark forventes for midten af dette århundrede (2041-2070) en gennemsnitlig opvarmning på mellem 1,5°C og 2,1°C afhængig af udledningsscenariet sammenlignet med perioden 1981-2010. I slutningen af århundredet (2071-2100) afviger scenarierne yderligere fra hinanden: For udledningsscenarie RCP4.5 vil opvarmningen være omkring 1,9°C, mens der for scenarie RCP8.5 ("Fortsæt som hidtil"-scenariet) i Danmark forventes en gennemsnitlig opvarmning på 3,6°C.3

Frem til midten af dette århundrede forventes den gennemsnitlige samlede nedbørsmængde i Danmark at stige med 2,9%. I den fjerne fremtid viser klimaberegningerne en moderat vækst i den årlige nedbørsmængde med regionale forskelle. For vintermånederne viser begge tidshorisonter en tendens til stigende nedbørsmængde. I den forbindelse forventes en gennemsnitlig stigning på 7-11 % i den midten af århundredet (2041-2070).

Hvad angår havstigning forventes der generelt en øget middelvandstand omkring Danmark på op mod 1 m frem mod slutningen af dette århundrede for det høje scenarie. Denne varierer lokalt og afhænger også af de lokale terrænændringer.

Endelig er ændringen i storme og stormstyrke om vinteren i Danmark i fremtiden uklar sammenlignet med i dag, men der forventes generelt højere stormflodsvandstande grundet det højere generelle havniveau.

3 Fra DMI’s Klimaatlas


Klimaændringerne medfører øget fare for oversvømmelse fra hav og vandløb pga. større stormflodsvandstande og større mængder nedbør.


2. Beskrivelse af risikoområdet og udpegningen <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: Ifølge loven skal konklusionerne af den foreløbige risikovurdering og beskrivelse af det udpegede område der er omfattet indgå i risikostyringsplanen. Dette skal bl.a. gøres med et oversigtskort. Se desuden Trin 1 på side 20 i Vejledningen.

Kystdirektoratet har i 2018 fortaget en revurdering og ajourføring af udpegningen af risikoområderne fra første planperiode. På baggrund af den nationale vurdering af risikoen for oversvømmelse er risikoområde [#NAVN] udpeget som nyt risikoområde og skal derved følge kravene til udarbejdelse af en risikostyringsplan på samme måde som de 22 kommuner, der blev udpeget i 2011. Risikoområde [#NAVN] er udpeget som potentielt truet af oversvømmelser fra hav/vandløb/i en kombination af hav- og vandløbsoversvømmelser.

Risikoområde er vist på figur xx. <<Indsæt kort over risikoområde>>.

Forklarende tekst: Ved ajourføringen og udpegning af risikoområderne i 2018, lavede Kystdirektoratet et kort over de enkelte risikoområder og en kort beskrivelse af risikoområderne. Dette kan bruges som grundlag for indholdet i dette afsnit med tilføjelse af den lokale viden, som er til stede i kommunen.

En uddybende beskrivelse af Kystdirektoratets udpegning af risikoområder kan findes i metoderapporten (Kystdirektoratet, 2018) eller på hjemmesiden: oversvømmelse.kyst.dk.


https://oversvommelse.kyst.dk/

https://oversvommelse.kyst.dk/media/247988/kdi-2018-_metoderapport_oversvoemmelsesdirektivet.pdf

https://oversvommelse.kyst.dk/media/273107/saadan-laver-i-en-risikostyringsplan_feb-2020.pdf

3. Vurdering af oversvømmelsesfaren og -risikoen

Forklarende tekst: I dette kapitel skal vurderingen af fare- og risikokortene beskrives. Først er der indsat noget generel tekst om kortlægningen, hvis I ønsker at anvende dette. Derefter er der et afsnit om processen for analyse af kortene, som ligeledes er frivillig. Teksterne bør generelt tilpasses det enkelte risikoområde, hvis de anvendes.

For risikoområdet [#NAVN] har Kystdirektoratet udarbejdet kort over faren, skaden og risikoen for oversvømmelse. Informationer om omfanget af faren, skaden og risikoen er et vigtig grundlag for at fastsætte mål for reduktion af risikoen og i planlægningen af tilpasnings- og beskyttelsestiltag. Kortene er udarbejdet for tre/fire nutidsscenarier og tre klimabetingede scenarier.

Kortene er udarbejdet for følgende oversvømmelsesscenarier:

Oversvømmelser med ringe sandsynlighed eller ekstreme hændelser. Fremstillingen af en oversvømmelse med ringe sandsynlighed eller en ekstrem høj hændelse skal vise ekstreme tilstande. I den forbindelse skal oversvømmelseshændelser med lav sandsynlighed forstås som hændelser, der finder sted med intervaller på mindst 100 år.

Oversvømmelse med middelstor sandsynlighed. Oversvømmelsen med middelstor sandsynlighed blev fastlagt på baggrund af henvisningerne i direktivet og er uændret i forhold til første planperiode 2010-2015. Denne hændelse svarer til en oversvømmelse, der statistisk set forekommer én gang hvert 100 år. De negative konsekvenser kan være store for områder uden oversvømmelsesbeskyttelse. Vedligeholdt oversvømmelsesbeskyttelse, der opfylder et sikkerhedsniveau for en sådan hændelse, vil som udgangspunkt beskytte baglandet mod oversvømmelse.

Oversvømmelse med høj sandsynlighed. Hyppigere hændelser, der medfører oversvømmelse med høj sandsynlighed, skal forstås som hændelser, hvor de potentielle negative konsekvenser er begrænset, set i forhold til oversvømmelser med ringe sandsynlighed. De fleste eksisterende oversvømmelsesbeskyttelser kan modstå denne type hændelser under forudsætning af, at beskyttelsen er vedligeholdt.

Forklarende tekst: For de risikoområder, hvor der er modelleret oversvømmelse fra hav gælder følgende forhold

Oversvømmelse med ringe sandsynlighed er en 95-percentilen af en statistisk 1000 års stormflod i et nutidsscenarie/den historiske højeste stormflod, med en stormflodsvandstand på [#VANDSTAND] m.

Oversvømmelse med middelstor sandsynlighed er en statistisk 100 års stormflod i et nutidsscenarie, med en stormflodsvandstand på [#VANDSTAND] m.

Oversvømmelse med stor sandsynlighed er en statistisk 20 års stormflod i et nutidsscenarie, med en stormflodsvandstand på [#VANDSTAND] m.

Forklarende tekst: For de risikoområder, hvor der er modelleret oversvømmelse fra kombinerede hændelser (Randers Fjord, Vejle, Kolding og Odense Fjord) gælder følgende forhold:


Yderligere er oversvømmelsen bestemt ved kombineret hændelse, svarende til en 100 års stormflod og en 50 års vandløbshændelse i et nutidsscenarie.

De klimabetingede scenarier er:

En 100 års stormflod i 2065 for klimascenariet RCP 8.5 med en stormflodsvandstand på [#VANDSTAND] m.

En 100 års stormflod i 2115 for klimascenariet RCP 8.5 med en stormflodsvandstand på [#VANDSTAND] m.

95-percentilen af den statistiske 1000 års stormflod/historiske højeste stormflod i 2115 for klimascenariet RCP 8.5 med en stormflodsvandstand på [#VANDSTAND] m.

Stormflodsvandstandene er bestemt på baggrund af Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2017. De klimabetingede scenarier er bestemt på baggrund af DMI’s bud på fremtidige vandstande og fremtidige øget vindbidrag (kun for risikoområde Esbjerg), samt landehævningen.

Forklarende tekst: Følgende er gældende for alle områder

Kortene over faren for oversvømmelse er lavet på baggrund af dynamiske oversvømmelsesmodelleringer, hvor vandets udbredelse i terrænet over tid modelleres. Kortene over faren viser den maksimale oversvømmelsesdybde i 25 m og 100 m celler for den enkelte hændelse, samt den maksimale oversvømmelsesudbredelse.

Kortene over skaden ved oversvømmelses kan inddeles i to kategorier, de håndgribelige skader, der kan beregnes i økonomiske termer og de uhåndgribelige skader, der ikke kan omsættes direkte til økonomisk tab. Skadesberegningerne bygger som udgangspunkt på nationale datasæt.

De håndgribelige skader bestemmes for hvert oversvømmelsesscenarie og afhænger af vanddybden ved oversvømmelsen. De økonomiske skader ved oversvømmelse er bestemt for følgende kategorier:

Skader på bygninger og indbo Tab for virksomheder Oprydning af oversvømmet infrastruktur Tab af afgrøder Skader på husdyr Total økonomisk skade

De uhåndgribelige skader er sværere at bestemme, og for de fleste kategorier vises de sårbare punkter inden for og omkring risikoområdet. For kategorien indbyggere er de berørte indbyggere ved de forskellige oversvømmelsesscenarier bestemt, og ligeledes er de ejendomme, der berøres af oversvømmet forsyningsnetværk bestemt for hvert oversvømmelsesscenarie. Følgende uhåndgribelige skader er inkluderet i kortlægningen:

Berørte indbyggere Forsyninger og berørte ejendomme Beredskabspunkter Særligt sårbare punkter (daginstitutioner, plejehjem, grundskoler o.l.) Forurenende virksomheder Natur- og miljøinteresser Kulturarv

Kortene over risikoen bestemmes for hver oversvømmelseshændelse og på baggrund af den totale økonomiske skade ved hver hændelse.


3.1 Analyse af fare- og risikokortene <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: Beskrivelse af faren og risikoen for risikoområdet, herunder hvordan risikoen ser ud sammenlignet med kortene fra første planperiode. Konklusioner kan findes gennem de seks analysetrin. Se desuden Trin 1 på side 20 i Vejledningen

4. Mål for styring af risikoen for oversvømmelse

Forklarende tekst: I dette kapitel gennemgås og evt. justeres målene for området. Den indledende tekst er et forslag til en generel indflyvning til mål for styring af risikoen, som kan anvendes efter behov. Se desuden Kapitel 2 på side 9 og Trin 2 på side 22 i Vejledningen.

I dette kapitel i risikostyringsplanen beskrives de mål, der er fastsat for styring af risikoen for oversvømmelse i risikoområdet.

Det er mål, der enten reducerer sandsynligheden for oversvømmelser eller konsekvenserne af oversvømmelser, eller begge dele. Kystdirektoratet anbefaler at målsætningen formuleres og tematiseres inden for de fire generelle målsætninger:

Forebyggelse af nye risici før en oversvømmelse Reduktion af eksisterende risici før en oversvømmelse Reduktion af negative konsekvenser under en oversvømmelse Reduktion af negative konsekvenser efter en oversvømmelse

Mål om forebyggelse af nye oversvømmelsesrisici og reduktion af eksisterende oversvømmelsesrisici kan opnås ved forebyggende planlægning og ny arealanvendelse, oplysning til borgere og interessenter i området, så de er bevidste om forholdene og kan agere, eller ved hjælp af oversvømmelsesbeskyttelse (diger, højvandsmure, etc.), som beskytter baglandet op til et fastlagt sikkerhedsniveau.

Mål om reduktion af negative konsekvenser under en oversvømmelseshændelse omfatter et effektivt beredskab, som kan håndtere en oversvømmelse ved at sikre områder mod følgerne af oversvømmelsen og yde bistand til personer, der er ramt af oversvømmelsen. Det kan også omfatte evakuering af borgerne.

Mål om reduktion af negative konsekvenser efter en oversvømmelse omfatter hurtig genopbyggelse og genoprettelse af normaltilstanden efter en oversvømmelse. Dette opnås ved en tilgang, der organiserer reparation og genopbygning af infrastrukturen efter en prioriteret og koordineret plan, samt støtte til berørte borgere og virksomheder.

Efter en oversvømmelse bør der også laves en evaluering af de tre indsatsområder: forebyggelse, beskyttelse og beredskab.

4.1 Mål for styring af oversvømmelsesrisikoen <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: I dette afsnit skal der redegøres for risikostyringsplanens mål. Redegørelsen for de valgte mål bør fortages i forhold til fastlagte del-/ eller fokusområder i risikoområdet, og følge en gruppering ind under de fire generelle målsætninger.

Se desuden Kapitel 2 på side 9 og Trin 2 på side 22 i Vejledningen.





5. Tiltagsplanlægning

Forklarende tekst: I dette kapitel gennemgås tiltagene til reduktion af risikoen for oversvømmelse til opfyldelse af målene. Den indledende tekst er et forslag til en generel indflyvning til tiltag til styring af risikoen, som kan anvendes efter behov. Se desuden Kapitel 2 på side 9 og Trin 3 og 4 på side 23 i Vejledningen.

I dette kapitel i risikostyringsplanen beskrives de tiltag, der er fastlagt til styring af risikoen for oversvømmelse i risikoområdet.

Tiltagene kan inddeles i tre kategorier/aspekter af risikostyring,

Forebyggende tiltag Beskyttende tiltag Beredskabsmæssige tiltag,

som medvirker til opfyldelse af de fire målsætninger (se kapitel 4):

Forebyggelse af nye risici før en oversvømmelse Reduktion af eksisterende risici før en oversvømmelse Reduktion af negative konsekvenser under en oversvømmelse Reduktion af negative konsekvenser efter en oversvømmelse

Forebyggende tiltag er den bredeste kategori af tiltag og dækker over planlægningsmæssige og kommunikationsmæssige tiltag. De forebyggende tiltag kan også delvist beskrives, som de bløde tiltag, da de netop ikke forhindrer vandet fuldstændigt i at ramme et område, men arbejder med at håndtere situationen med indtrængende vand på en acceptabel måde, eller håndtere vandet, hvor det kommer fra.

Planlægningsmæssigt kan det f.eks. være, at forhindre vandet i at trænge ind i det oversvømmelsestruede område gennem planlægning og aktiv brug af oplandet. Eller fastlæggelse af byggerestriktioner, som enten ikke tillader bebyggelse eller kun tillader bebyggelse, der kan tåle en forhøjet vandstand.

Kommunikationsmæssigt kan forebyggelsen bestå i oplysning af borgere og virksomheder, så de er bevidste om faren og ved, hvad de skal gøre i tilfælde af oversvømmelse.

Beskyttende tiltag af et oversvømmelsestruet område holder vandet ude. Dette gøres ved opførelse eller renovering af konstruktioner som diger, højvandsmure o.l.

Beredskabsmæssige tiltag omfatter den aktive indsats forbundet med en oversvømmelse og de redskaber, der er behov for i den sammenhæng. Primært omfattet er det aktive beredskab, som beskytter et område, samt øvelser, evakueringer, varslingssystemer o.l.

Yderligere kan disse tiltag også omfatte det beredskab, der står klar til at hjælpe borgere og virksomheder, der har været udsat for en oversvømmelse, så de kan komme bedst muligt videre.

5.1 Tiltag til reduktion af risikoen <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: I dette afsnit skal der redegøres for risikostyringsplanens tiltag. Redegørelsen for de valgte tiltag kan med fordel grupperes ind under de fire målsætninger. Hvis tiltagene er defineret i forhold til del-/ eller fokusområder i risikoområdet, bør tiltagene gengives i forhold til disse delområder. Det anbefales at samle de tiltag der arbejdes videre


med i nedenstående tabel for at give overblik. Denne kan uddybe si Bilag A, hvor strukturen fra tiltagstabellen (excel) er sat ind.

Kystdirektoratet anbefaler desuden, at kolonnen ”Effekt” udfyldelses for tiltagene, for at tydeliggøre, hvordan de enkelte tiltag er med til at opfylde målene. Se desuden Kapitel 2 på side 9 og Trin 3 på side 23 i Vejledningen.

Tabel 5-1 Oversigt over alle tiltag fra 1. og 2. risikostyringsplan, målet det enkelte tiltag skal opfylde, samt status for tiltaget

Mål Tiltag Effekt Status

<<Beskrivelse af mål, som tiltaget opfylder>>

<<Beskrivelse af tiltag>>

<<Beskrivelse af effekt af tiltag>>

<<Status på tiltag (nyt, fjernet, i gang, o.l.)>>

5.2 Planlægning af tiltag <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: Efter det er fastlagt hvilke tiltag, der skal implementeres i risikoområdet, skal tiltagene prioriteres, plan for deres implementering skal laves og ansvarlige myndigheder skal identificeres. Se Trin 4 på side 24 i Vejledningen.

Tabel 5-2 Oversigt over tiltag, deres prioritering, og ansvarlige myndigheder for implementering og opfølgning.

Tiltag Prioritering Ansvarlig myndighed

Overvågning og opfølgning

<<Beskrivelse af tiltag>>

<<Prioritering af tiltag>>

<<Ansvarlig for gennemførelse>>

<<Myndighed ansvarlig for overvågning og opfølgning>>

5.2.1 Prioritering af tiltag <<ingen eksempeltekst her>>Forklarende tekst: Der kan ligge mange elementer til grund for prioritering af implementeringen af tiltagene, det skal blot noteres og begrundes i risikostyringsplanen, hvorfor tiltagene er prioriteret, som de er, hvilket gøres i dette afsnit. Se Trin 4 på side 24 i Vejledningen.

Alle de ovenfor fastlagte tiltag til reduktion af oversvømmelsesrisikoen og opfyldelse af de fastlagt mål kan ikke implementeres på én gang. Tiltagene er derfor prioriteret ift. hvilke tiltag og handlinger, der skal implementeres først. Tiltagene er prioriteret på baggrund af <<indsæt begrundelse>>

Prioriteringen fremgår af Tabel 5-2 og Bilag A.

5.2.2 Implementering af tiltag <<ingen eksempeltekst her>>Forklarende tekst: I dette afsnit skal redegøres for hvilke myndigheder, der er ansvarlige for implementering af de konkrete tiltag i risikostyringsplanen. Se Trin 4 på side 24 i Vejledningen.


For at sikre, at de fastlagte tiltag og handlinger gennemføres, skal det for hvert tiltag beskrives, hvem der er ansvarlig for implementeringen af det enkelte tiltag. Dette er besluttet på baggrund af <<indsæt begrundelse>>.

De ansvarlige myndighed fremgår af Tabel 5-2 og Bilag A.

5.2.3 Økonomiske aspekter i tiltagsplanlægning <<Forslag, ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: De økonomiske aspekter omkring tiltagene kan være væsentlige at beskrive, særligt hvis de ligger til grund for prioriteringen eller valget af tiltag. Ligeledes kan der været foretaget konkrete analyser af de økonomiske omkostninger eller gevinster ved et konkret tiltag. De økonomiske overvejelser kan både være overordnede for hele planen eller konkrete for enkelte tiltag. Disse bør beskrives her.


6. Koordinering med vandplanerne og øvrig lovgivning

Forklarende tekst: I dette afsnit gennemgås relationer til anden lovgivning. De første 3 afsnit Error: Reference source not found - 6.3 om koordinering med vandplanerne og øvrig relateret EU-lovgivning er obligatorisk og skal være indeholdt i risikostyringsplanen. Det anbefales at afsnit 6.4 inkluderes, da risikostyringsplanen har indflydelse på efterfølgende kommune-, lokalplaner o.l. Afsnittene 6.5 - 6.7 er forslag og kan slettes, hvis de ikke er relevante.

En række tiltag til opfyldelse af målene i risikostyringsplanen skal koordineres med øvrig lovgivning eller forudsætter tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning. I dette kapitel er angivet hvilke lovgivninger, der er relevante ift. den konkrete risikostyringsplan.

6.1 Vandrammedirektivet og lov om vandplanlægning <<ingen konkret eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: Udarbejd og tilføj en tabel, som indeholder de tiltag, der skal vurderes og koordineres i henhold til vandplanlægning. Vurderingen må gennemføres i form af en beskrivelse, samt en skalabaseret kvantitativ vurdering.

Ved vurderingen skal der tages højde for at:

Tiltag i risikostyringsplanlægningen først og fremmest skal anvendes til at afbøde virkningerne af oversvømmelser.

Hvis det er nødvendigt med oversvømmelsesforanstaltninger, der ikke udelukkende består af vandplanlægningens indsats og målet om god tilstand, må foranstaltningerne ikke forringe vandområders tilstand eller forhindre, at det mål, der gælder for områderne, nås, jf. § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Hvis det er nødvendigt med oversvømmelsesforanstaltninger, der vil medføre forringelse af vandområders tilstand eller forhindre, at det mål, der gælder for områderne, nås, kan foranstaltningerne kun gennemføres, hvis kommunerne følger og opfylde de betingelser for fravigelse, som gælder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Se desuden Afsnit 4.1 på side 27 i Vejledningen.

Risikostyringsplanerne jf. oversvømmelsesdirektivet skal koordineres med målene og tiltagene jf. EU’s vandrammedirektiv. Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om vandplanlægning og tilhørende bekendtgørelser.

Formålet med vandrammedirektivet er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som bl.a. skal forebygge yderligere forringelse af og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand. Formålet sikres overordet ved, at vandområdernes tilstand ikke må forringes, og at områderne skal opnå god tilstand eller godt potentiale.

Vandplanlægningen beskrives i vandområdeplaner for hvert af Danmarks fire vandområdedistrikter. Planerne revideres som minimum hvert 6. år. De gældende vandområdeplaner (2015 – 2021) er under revision. Udkast til reviderede planer for perioden


2021 – 2027 forventes at blive sendt i offentlig høring ved udgangen 2020 med henblik på endelig vedtagelse senest ved udgangen af 2021.

<<indsæt tekst konkret omkring vurderingen mellem tiltagene i risikostyringsplanen og deres potentielle påvirkning på vandplanerne>>

6.2 Miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: Planen er underlagt miljøvurderingsloven og skal screenes ifølge den lovgivning, hvor punkterne i lovens bilag 3 gennemgås. Beskriv dette i indeværende afsnit. Se desuden Afsnit 4.2 på side 27 i Vejledningen.

6.3 Habitatdirektivet <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: I dette afsnit skal I gennemgå, hvordan risikostyringsplanen spiller sammen med Habitatdirektivet. Vejledning findes i habitatbekendtgørelsen. Se desuden Afsnit 4.3 på side 28 i Vejledningen.

6.4 Planlov <<Anbefaling>>

Forklarende tekst: Planloven påvirker ikke risikostyringsplanen, så dette afsnit vil ikke have indvirkning på indholdet af risikostyringsplanen. Afsnittet skal sikre at der bliver oplyst om, at risikostyringsplanen vil medføre rammer og bindinger for kommuneplanen og øvrige planer, som ikke må være i strid med risikostyringsplanen. Se desuden Afsnit 4.4 på side 29 i Vejledningen.

Risikostyringsplaner er sammen med vandplaner og Natura-2000 planer overordnet kommuneplanlægningen og dermed også sektorplaner. Risikostyringsplanen vil dermed udgøre rammer og bindinger, inden for risikoområdet, for den øvrige kommunale planlægning, herunder for klimatilpasningsplanen og en koordinering af disse planer er nødvendige.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af områder inden for hele kommunen, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder. Endvidere skal kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes med hensyn til afværgeforanstaltninger, og kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, om grundlaget for udpegning af områder, etablering af afværgeforanstaltninger og kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltninger. Derudover skal der være bestemmelser i lokalplanen om afværgeforanstaltninger, som eksempelvis kan være krav om en bestemt sokkelkote.

I planloven er der i forhold til risikoområder et særskilt krav om, at der ved udarbejdelsen af kommuneplanen skal være retningslinjer for friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse.

Ifølge planloven skal der redegøres for kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan. Endvidere må en kommuneplan og lokalplan ikke være i uoverensstemmelse med en risikostyringsplan.


Virkemidlerne for at opnå målene i en risikostyringsplan kan være fysisk planlægning, som kan forudsætte en ændring af plangrundlaget. I områder, hvor der skal ske byggeri, kan der i lokalplanen være bestemmelser om materialevalg og sokkelkote m.v. Afhængig af valg af virkemidler kan disse endvidere forudsætte tilladelse eller dispensation efter planloven.

6.5 Kystbeskyttelsesloven <<Forslag, ingen eksempeltekst>>

Forklarende tekst: I dette afsnit redegøres der for i, om risikostyringsplanen indeholder tiltag, som kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Se Afsnit 4.5 på side 30 i Vejledningen.

6.6 Vandløbsloven <<Forslag, ingen eksempeltekst>>

Forklarende tekst: I dette afsnit redegøres der for i, om risikostyringsplanen indeholder tiltag, som kræver tilladelse efter vandløbsloven. Se Afsnit 4.6 på side 30 i Vejledningen.

6.7 Øvrig lovgivning <<Forslag, ingen eksempeltekst>>

Forklarende tekst: I dette afsnit redegøres der for, om risikostyringsplanen indeholder tiltag, som kræver tilladelse efter anden lovgivning, som f.eks. naturbeskyttelsesloven eller museumsloven. Se Afsnit 4.7 på side 30 i Vejledningen.


7. Proces for udarbejdelse af risikostyringsplanen

Forklarende tekst: Da risikostyringsplanen kan påvirke mange interessenter og aktører, er det vigtigt at inddrage dem i processen. Beskriv derfor i dette afsnit, hvordan de er inddraget undervejs i udarbejdelse af planen eller skal inddrages efterfølgende, samt hvordan høringen er gennemført og effekten af den. Se Afsnit 3.1 fra side 15 og Trin 5 på side 26 i Vejledningen.

7.1 Inddragelse af interessenter <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: Interessenter og aktører kan være og/eller blive inddraget på forskellig vis. Forklar i dette afsnit, hvordan interessenter er og/eller tænkes inddraget. Se Afsnit 3.1 på side 16 og Trin 5 på side 26 i Vejledningen.

Risikostyringsplanen har betydning for en bred kreds af forskellige aktører, heriblandt grundejere, borgere, erhvervsliv, vandselskaber, nabokommuner, regionen og staten. Risikostyringsplanen har også berøringsflader til andre planer og opgaver i kommunen. Det er [#NAVN] Kommune der er ansvarlig for planens gennemførelse.

<<beskriv hvordan interessenter er/bliver inddraget>>

7.2 Tværkommunalt samarbejde <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: Flere risikoområder i Danmark dækker over flere kommuner, hvorfor planerne gerne koordineres eller kan påvirke nabokommunerne.

Tilføj her en kort beskrivelse af et eventuel samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Her må der også redegøres for, hvis et tidligere tværkommunalt samarbejde ændres eller ophører, da tiltag fra seneste risikostyringsplan er blevet gennemført. Se Afsnit 3.1 på side 17 i Vejledningen.

7.3 HøringForklarende tekst: Beskriv her høringen og evt. effekter af den. Se Afsnit 3.1 på side 18 og Trin 5 på side 26 i Vejledningen.

Forslag til risikostyringsplanen for risikoområde [#NAVN] er sendt i offentlig høring i 6 måneder fra [#DATO] til [#DATO]. I høringsperioden vil der blive afholdt borgermøder og dialogmøder med relevante interessenter. Arbejdet med udarbejdelse af risikostyringsplanen for risikoområde [#NAVN] skal være afsluttet og godkendt i kommunalbestyrelsen senest den 22. oktober 2021.

Høringsperioden vil blive brugt aktivt til at få input til planen, ligesom der vil blive arbejdet videre med de indsatser, som der allerede er igangsat i inden arbejdet med risikostyringsplanen.

Bilag A indeholder en oversigt over alle tiltag, en overordnet prioritering af tiltagene og forslag til nye og/eller ændrede tiltag, som er kommet i forbindelse med høringsperioden, samt ny viden, der har indflydelse på prioriteringen.


8. Opfølgning på planen

Forklarende tekst: Beskriv her, hvordan der sikres overordnet overvågning og opfølgning på planen. Se Trin 4 på side 24 i Vejledningen.

Revurdering og ajourføring af en risikostyringsplan er en central del i opfølgningen på den forrige plan, ift. om målene nås og tiltagene implementeres. Revurderingen af risikostyringsplanen skal ifølge lovgivningen ske minimum hvert sjette år, hvorfor næste revurdering vil forgå i årene 2026-2027. Det er dog i den mellemliggende periode, at det mere konkrete arbejde med at reducere risikoen for oversvømmelse gennemføres.

For at sikre, at de tiltag, der er fastlagt i planen, gennemføres skal der derfor ske en løbende opfølgning på planen i forhold til om planen følges, handlingerne kan gennemføres og om risikoen eller forholdene ændrer sig, så der skal laves justeringer i planen.

Overordnet er det kommunens forvaltning for [Teknik & Miljø], der har ansvaret for at følge op på planen. Ansvaret omfatter også det tværfagligt samarbejde med kommunens forsyningsselskab [#NAVN] og <<indsæt andre nøgleaktører>>.

For at overvåge og sikre fremdrift af planens gennemførelse, holdes der halvårlige statusmøder med ledelsen i [Teknik & Miljø]. Til møderne vil der blive opsamlet ny viden inden for området med henblik på beslutning om eventuelle korrigerende handlinger. Det/de relevante politiske udvalg vil én gang årligt blive orienteret om status på planens mål og tiltag, og om der er ny viden, som medfører korrigerende handlinger.


9. Sammenfatning <<ingen eksempeltekst her>>

Forklarende tekst: Dette kapitel er til en sammenfatning af risikostyringsplanen.


Bilag A. Tiltagstabel

Forklarende tekst: Dette er forslag til tabel til overblik over tiltagene, de mål de opfylder, prioritering, ansvarlig myndighed osv. Se desuden tiltagstabellen (excel) på hjemmesiden.

Sta

tus

<<S

tatu

s på

im

plem

ent

erin

g af

det

en

kelte

til

tag>

>

Øko

nom

i

<<H

er k

an

både

no

tere

s fo

rven

tede

ud

gifte

r og

finan

sier

ing

, i d

et

omfa

ng d

et

er

mul

igt.>

>

Tids

pers

pek

tiv

<<H

er

note

res

tidsp

ersp

ektiv

et fo

r im

plem

ent

erin

g af

til

tage

t>>

Rel

atio

ner

til ø

vrig

e pl

aner

og

lovg

ivni

ng

<<H

er

note

res

rela

tion

til

øvrig

lo

vgiv

ning

og

pla

ner,

særli

gt h

vis

der e

r re

latio

n til

va

ndra

mm

edire

ktiv

et.

Opf

ølgn

ing

og

over

vågn

ing <<

Iden

tifik

atio

n af

an

svar

lig

myn

digh

ed

for

opfø

lgni

ng

og

over

vågn

ing

af

impl

emen

ter

inge

n.>>

Cen

trale

in

tere

ssen

ter

<<Id

entif

ikat

ion

af

cent

rale

in

tere

ssen

ter

og

aktø

rer>

>

Ans

varli

g m

yndi

ghe

d <<Id

entif

ikat

ion

af

ansv

arlig

m

yndi

ghed

fo

r ge

nnem

før

else

af

tilta

g>>

Prio

riter

ing

Effe

kt

<<B

eskr

ive

lse

af

effe

kten

af

det e

nkel

te

tilta

g bå

de

ift. h

vor

læng

e de

t fo

rven

tes

at h

ave

effe

kt o

g ge

ogra

fisk

Tilta

g

<<B

eskr

ive

lse

af

tilta

g>>

Mål

<<B

eskr

ive

lse

af

mål

>>


https://oversvommelse.kyst.dk/media/273106/tabel-til-tiltagsplanlaegning.xlsx


Documents

oversvommelse.kyst.dk · Web viewNærværende skabelon er udarbejdet af Kystdirektoratet i maj 2020 og har til hensigt at fungerer som ledsagende dokument til ”Sådan laver I en