Web viewEn Word fil med forslagene kan findes på ... Klinikken har kun udarbejdet interne instrukser for type 2 diab.mell og ... Klinik audit: Journal

Eksempler på retningslinjerfor sololægen

med én faggruppe ansat

Den Danske Kvalitetsmodelfor almen praksis

Version 2.0Akkrediteringsteamet

KEU-SydKvalitets- og Efteruddannelses Udvalget for almen praksis

Redaktion Ole Busch og Betina Eskesen

1

Dokumentet er udarbejdet med afsæt i Eksempler på retningslinjer til de 16 standarder i Den Danske Kvalitetsmodel for almen praksis udarbejdet af akkrediteringsteamet.

Dato: 24. april 2017

Version: 2.0

2

BaggrundDette dokument henvender sig udelukkende til praksis, der typisk er solopraksis og hvor der er to faggrupper ansat.

For en sådan praksis gælder det, at der kun skal udarbejdes skriftlige retningslinjer for 5 standarder og for yderligere én, skal der udarbejdes en skriftlig plan. For de resterende 10 standarder kan der laves en mundtlig aftale, kaldet procedurer, om processen.

Sådan bruger du forslag til retningslinjerDe udarbejdede forslag til retningslinjer og bilag til inspiration for arbejdet er kun eksempler, og praksis må bruge hele eller dele af forslagene, som de ønsker. Det er vigtigt, at en retningslinje beskriver det, I gør i jeres praksis, og at alle er enige om, at det, der står beskrevet, rent faktisk er det, I gør. Så klip-klister, ret og tilføj i de forslag der er udarbejdet, så det passer til jeres egen praksis.

En Word fil med forslagene kan findes på akkrediteringshjemmesiden på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/syddanmark/konsulenthjaelp-til-praksis/akkreditering

Skabelon til retningslinjer og andre hjælperedskaberPå DAK-E hjemmesiden findes et elektronisk dokumenthåndteringssystem, hvor klinikken kan opbevare og se deres retningslinjer. Det er frivilligt om klinikken vil bruge dokumenthåndterings-systemet. Alternativt kan klinikken have sit eget elektroniske eller fysiske dokumenthåndterings-system, f.eks. ved at have en mappe med retningslinjer.

DDKM stiller krav om, at retningslinjer skal være versionsstyret, dvs. at de foregående versioner af en retningslinje skal gemmes, og at det er sidste nye version af en retningslinje, der skal være tilgængelig i klinikken. De formelle krav til opstilling af en retningslinje kan læses i DDKM. Akkrediteringsteamet har udarbejdet en skabelon til retningslinjer, hvis man ønsker at opbevare dem i egen praksis. Den findes på akkrediteringshjemmesiden: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/syddanmark/konsulenthjaelp-til-praksis/akkreditering

3

Som hjælp til strukturering af akkrediteringsprocessen i praksis. er der udarbejdet et årshjul og en planche til ”Plan for akkrediteringsprocessen”. Begge findes på akkrediteringshjemmesiden: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/syddanmark/konsulenthjaelp-til-praksis/akkreditering Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte akkrediteringskoordinator Betina Eskesen på mail: [email protected] eller mobil 23 80 76 43.

4

Indholdsfortegnelse

Standard Titel Side2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af

patienter5

2.2 Lægemiddelordination og receptfornyelse 82.3 Parakliniske undersøgelser 122.4 Akutberedskab og hjertestop 163.1 Tilgængelighed 254.2 Ledelse og drift

(Plan for udvikling)29

5

DokumentnavnForebyggelse af identitetsforveksling af patienterHvem gælder dokumentet forHele klinikken/lægehuset

Standard nummer2.1

Gældende fra dato1. marts 2017

Godkendt afAB

Revideres senest dato1. marts 2020

AnsvarligCD

FormålKlinikken skal undgå identitetsforveksling af patienter for at:

sikre, at rette undersøgelse og behandling gives til den rette patient. sikre, at rette recepter, prøver og lignende registreres på rette patient.

FremgangsmådeIdentifikation af patienter skal foretages i forbindelse med enhver form for henvendelse, undersøgelse, behandling og opfølgning ved konsultation i klinikken, ved telefonisk kontakt, ved besøg i hjemmet, ved elektronisk henvendelse og ved henvendelse ved 3. person.

Alle journaloplysninger, henvisninger/rekvisitioner og alle former for diagnostisk materiale skal mærkes entydigt med patientens fulde navn, CPR-nr., dato og ansvarlig sundhedsperson, uanset om disse foreligger på papir eller i elektronisk form.

Ansvar for identifikation af patienten Påhviler den person i klinikken, der har kontakt til patienten og som udfører en

handling. Når der på samme tid udføres flere procedurer omkring en patient, har hver

behandler et selvstændigt ansvar for identifikation og dokumentation.

Ved arbejde i den elektroniske journals skærmbillede Umiddelbart før en patient tages ind til konsultation, eller ved telefonisk kontakt

før en samtale påbegyndes, åbnes den elektroniske journal på den pågældende patient.

Der skal anvendes mindst to kriterier til korrekt patientidentifikation. Patienten skal på forespørgsel selv oplyse: navn + CPR-nr.

Patientens oplysninger om navn og CPR-nr. sammenholdes med CPR-nr. i journalen.

Det sikres, at man får nedskrevet notatet i den korrekte journal (notatet skrives eventuelt i stikordsform for senere at kunne uddybes).

6

Journalen lukkes altid ned, før næste aktive handling på PC foretages. Ved receptudstedelse, parakliniske prøver, henvisninger mv., tjekkes en ekstra

gang, at det er korrekt journal, man arbejder i. Efter korrekt identifikation via patientens navn og CPR-nr. sikres entydig

mærkning ved anførelse af patientens fulde navn, CPR-nr. og anden sikker, entydig mærkning (F.eks. WEBREQ og PATOWEB stregkode og nummer).

Behandleridentitet anføres i journalen ved navn/initialer/personlig log-on på PC for den person, der har foretaget proceduren / handlingen.

I nogle situationer skal det tillige angives fra hvilket anatomisk område, herunder fra hvilken side af kroppen materialet stammer, for at prøven er entydigt mærket.

Hvert enkelt udtaget prøvemateriale skal mærkes separat.

Identifikation

Ved fremmøde i klinikken og sygebesøg en af følgende Fulde navn og CPR-nr. – fremsiges af patienten. Fulde navn, fødselsdato, -år og adresse – fremsiges af patienten. Registrering / fremvisning af eller egen angivelse af CPR-nr. Sundhedskort kan anvendes, men patienten skal mundtligt angive

oplysningerne. Personlig genkendelse, såfremt patienten er et kendt ansigt eller identifikation

ved 3. person, men CPR-nr. skal indgå i kontrollen ved F.eks. receptfornyelse, henvisning, journaldokument, indkaldelse, blodprøvetagning.

Ved besøg kan der identificeres ved navn og besøgsadresse. Såfremt patienten ikke selv kan angive identitet, og denne ikke kan sikres ved

bekræftelse af personale eller pårørende, sikres identitet med sundhedskort og billedlegitimation. Kan patienten ikke identificeres, tildeles et unikt CPR-nr. midlertidigt.

Personalet må stole på oplysninger om navn og CPR-nr., som en voksen, habil person giver om sig selv.

Ved telefonisk kontakt en af følgende Personlig genkendelse eller identifikation ved 3. person. Indtastet CPR-nr., foretaget af patienten selv, og fulde navn. Patienten fremsiger sit fulde navn og CPR-nr. Navn, fødselsdato, –år og adresse.

Ved elektronisk henvendelse Patienten eller 3. part (pårørende, sundhedsfagligt personale eller officiel

myndighed) logger sig ind med personlig kode. Kommunikationen foregår direkte i patientens elektroniske journal, hvor CPR-nr.

og fulde navn fremgår.Se også:

Mærkning af parakliniske undersøgelser/materiale, standard 2.3. Journalføring, standard 2.5.

7

Identifikation ved ordination af lægemidler, standard 2.2.

Særlige situationer Inhabil patient, hvor entydig identifikation kan sikres via personlig genkendelse

eller ved identifikation ved 3. person. Inhabil patient, som kan identificeres på baggrund af billeddokumentation. Hvis der ikke kan foretages korrekt patientidentifikation.

Patienter, som ikke kan identificeres korrekt, skal tildeles et konstrueret/erstatnings CPR-nr. Dette tildelte CPR-nr. skal følge patienten indtil patientens identitet bliver kendt.

Ved tvivl om identiteten: Skal patient-identifikationsproceduren gentages umiddelbart sammen med

anden part (kollega). Er der tvivl om hvilken patient et diagnostisk materiale stammer fra, skal

materialet destrueres, og de patienter, som materialet kunne stamme fra, kontaktes og anmodes om at henvende sig mhp. en ny prøve.

Såfremt der ikke kan foretages identifikation, dokumenteres hændelsen skriftligt, og ansvarlig læge i lægehuset kontaktes umiddelbart med henblik på videre stillingtagen.

Ved personer uden dansk CPR-nr.:Ved behov for konsultation og/eller medicinrecept:

Oprettes patienten i lægesystemet og tildeles et midlertidigt CPR-nr. Herefter kan man udarbejdes henvisninger, bruge FMK og lave medicin på vanlig vis.

Ved behov for at tage blodprøve eller andre parakliniske undersøgelser: Ringes til laboratoriet tlf. nr. XXXX XXXX Der oplyses; navn, fødselsdag, kvinde eller mand og oprindelsesland. Laboratoriet oplyser herefter et CPR nr. der kan tastes ind

Herefter kan rekvisitioner laves på vanlig vis.

Referencer

8

DokumentnavnLægemiddelordination og receptfornyelseHvem gælder dokumentet forHele klinikken/lægehuset

Standard nummer2.2


Godkendt afAB


AnsvarligCD

Formål At sikre en rationel og sikker lægemiddelordination.

Fremgangsmåde Medicinordination

Der anføres betegnelse for lægemidlet, styrke, mængde, dosis, doseringshyppighed og eventuelt administrationsmåde.

Lægen sikrer, at en medicinordination er tilstrækkelig udførlig til, at den person, der varetager medicingivningen, er i stand til at udføre opgaven korrekt.

Når en medicinordination gives mundtligt, herunder telefonisk, til en plejeperson, skal både lægen og plejepersonen sikre sig, at det præcise indhold i ordinationen er forstået.

o Patienten identificeres ved både fulde navn og CPR-nr., og lægen identificerer medicinen som ovenfor beskrevet.

o Ved telefonordinationer der afgives til en plejeperson, opfordres vedkomne til at nedskrive disse oplysninger og oplæse dem for den ordinerende læge, der bekræfter, at ordinationen er forstået korrekt.

Receptfornyelse Lægen fornyer/ændrer ordinationer i forbindelse med konsultation,

hjemmebesøg eller telefoniske henvendelser. Ved hver konsultation/kontrol sikres, at patienten har medicin nok indtil næste

kontrol. Patienter kan kun forny medicin elektronisk, som er fast medicin og/eller

medicin, som allerede er ordineret fra læge. Vanedannende medicin kan som udgangspunkt kun fornyes ved personlig

konsultation.Receptfornyelser ved praksispersonale

Der må kun fornyes medicin, som er ordineret i forvejen og allerede fremgår af journalen.

Anmodning om medicin, som ikke fremgår af journalen, oprettes ikke uden lægens godkendelse og ordination.

Mht. til specifikke præparatgrupper henvises til særskilt vejledning (Bilag 1)

9

Alle receptfornyelser skal godkendes af læge inden afsendelse til apoteket.

Dosisdispensering Det er den ordinerende læges ansvar at vurdere, om der er indikation/ikke

indikation for dosisdispensering (patienten skal være stabil, og det skal dreje sig om medicin der kan dosisdispenseres).

Som udgangspunkt ordineres kun medicin fra ”basislisten” (www.basislisten.dk ) Hvis præparatet ikke findes i basislisten, eller der er andre årsager til ikke at

anvende denne, anvendes i stedet: Øvrige markedsførte lægemidler Magistrelle lægemidler Lægemidler på udleveringstilladelse Udvalgte naturlægemidler og/eller kosttilskud

Recepten sendes elektronisk til receptserveren eller til et konkret apotek. Recept på lægemidler, som kræver udleveringstilladelse fra

Lægemiddelstyrelsen og recepter på magistrelle lægemidler kan ikke sendes elektronisk, men printes.

Håndskrevne recepter anvendes kun i nødstilfælde (HUSK ordinerende læges navn, ydernummer, autorisations ID, patientens fulde navn, adresse og CPR-nr. samt ordinationsoplysninger).

Ajourføring af FMK Så vidt muligt afstemmes/ajourføres FMK ved enhver direkte kontakt

(konsultation, besøg) med patienten, hvor der laves recept i medicinmodulet. Ved alle årskontroller (0120) af kronikere, gennemgås medicinkort og FMK

afstemmes/ajourføres. Det fremgår af dato i FMK, hvornår det senest er afstemt/ajourført.

Ved alle henvisninger/indlæggelser gennemgås medicinkort og FMK afstemmes/ajourføres.

Sikring af kvalitet i medicinhåndteringVores praksis deltager i de regionale tiltag til sikring af medicinhåndtering ved forskellige tilgange:

1. Vi orienterer os om Lægemiddelteamet via nedenstående link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/syddanmark/laegemidler/laegemiddelteam/ og har haft besøg af konsulenter fra Lægemiddelteamet, hvor der blev gennemgået 4 polyfarmaci patienter.

2. Vi modtager Region Syddanmarks Nyhedsbrev om lægemidler ”Nyheder om Lægemidler” https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/syddanmark/laegemidler/nyheder-om-laegemidler/ og relevante nyheder drøftes på hvert personalemøde (se referat).

3. Alle læger har tilmeldt sig det elektroniske nyhedsbrev fra IRF www.irf.dk http://www.irf.dk/dk/nyheder/nyhedsbrev/

4. Vi orienterer os under fanebladet ”medicingennemgang” på IRF hjemmeside, hvor vi særligt bruger redskabet ”Lægemidler hvor indikationen bør revurderes

10

hos ældre” (1), når vi gennemgår medicinlister f.eks. i forbindelse med årskontrol eller opsøgende hjemmebesøg.

5. Alle kender basislisten (www.basislisten.dk eller via link i vores lægesystem) og anvender i videst muligt omfang denne ved ordination af lægemidler. Vi underviser uddannelseslæger i brug af basislisten (se uddannelsesplan).

6. Vi arbejder med Ordiprax (se DDKM standard 1.1 og 2). 7. Vi er orienteret om Psykiatriens Medicinrådgivning her i Region Syddanmark

http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm459374 og gør brug af deres ydelser i det omfang vi har behov.

Indberetning af bivirkningerLægerne indberetter altid nedenstående bivirkninger for medicin og vacciner:

Bivirkninger af nye lægemidler, markedsført inden for de seneste 2 år (”skærpet indberetningspligt”: det fremgår af www.pro.medicin.dk under det enkelte lægemiddel, hvis indberetningspligten er skærpet).

Livstruende eller dødeligt forløbende bivirkninger. Bivirkninger, som forårsager invaliditet. Bivirkninger, som forårsager sygehusindlæggelse eller forlænget sygehusophold. Bivirkninger, som forårsager længerevarende eller varig uarbejdsdygtighed. Medfødte misdannelser, hvor årsagssammenhæng med medicinindtagelse kan

tænkes. Uventede bivirkninger, dvs. bivirkninger som ikke er nævnt i produktresuméet. Bivirkninger, som forårsages af ikke-markedsførte lægemidler, for hvilke der er

givet. tilladelse til udlevering i henhold til Lov om Lægemidler, § 25 stk. 2.Bivirkninger indberettes enten ved oplysning herom fra patient eller via personale:

Via hjemmesiden www.meldenbivirkning.dk og vi udfylder så den elektroniske blanket ved indberetningen (https://blanket.laegemiddelstyrelsen.dk/forms/hcpform/reactions/ ).

Aller læger har desuden tilmeldt sig det elektroniske nyhedsbrev fra Sundhedsstyrelsen ”Nyt om Bivirkninger” (http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/abonner ).

Håndtering af fejl ved receptudstedelser Når patient eller apotek henvender sig vedr. fejl/mangler i recepter, retter

personalet straks henvendelse til den ordinerende læge, som tilretter fejl og mangler.

Henvendelserne noteres i journalen og journalnotatet udskrives og sætte i bogen ”henvendelser fra apoteket”.

Opfølgning: ”Henvendelser fra apoteket” er et fast punkt på hvert personalemøde (se referat) og her gennemgås henvendelser mhp. fælles læring og indberetninger som UTH i henhold til DDKM standard 1.3.

11

Referencer 1 Redskaber til medicingennemgang fra IRF:

http://www.irf.dk/dk/redskaber/medicingennemgang/

2 Vejledning til anvendelse af Ordiprax: https://www.sundhed.dk/content/cms/27/79327_vejledning-ordiprax-11finaldocx.pdf

12

Bilag 1: Eksempel på instruks for receptfornyelseGenerelt skal medicin ordineres af lægen, og denne opgave kan ikke uddelegeres. Receptfornyelse er ikke et selvstændigt kompetenceområde for klinikpersonale. Det anbefales, at den enkelte praksis udarbejder en skriftlig instruks for procedurer for receptfornyelse.

NB! Når det drejer sig om afhængighedsskabende medicin (fx stærkt smertestillende, sove/nervemedicin – benzodiazepiner), må klinikpersonalet ikke forberede recepten til godkendelse hos lægen, idet der altid er tale om en ny ordination – og kun lægen kan foretage en ny ordination.

Nedenfor er der inspiration til hvordan man i instruksen kan tage stilling til om personalet må forberede recepterne til godkendelse ved forskellige lægemiddelgrupper:

Antibiotika: Gives altid efter ordination af læge

Mavesårsmidler: Fornyes hos læge

Midler mod sukkersyge: Pt. skal være set af læge eller sygeplejerske inden for (xx tid).

Forberedelse af recepter på fast diabetesmedicin

Blodtryksmedicin: Pt. skal være set af læge eller sygeplejerske inden for (xx tid).

Forberedelse af recepter på fast blodtryksmedicin

Hjertemedicin: Pt. skal være set af læge inden for (xx tid).

Forberedelse af recepter på digoxin, furix, kaleorid. Marcoumar og Marevan, hvis de har fået foretaget Koagulationsblodprøve (INR) inden for (xx tid).

Hudmidler: Skal fornys hos læge

Hormon til kvinder: Skal én gang om året vejledes af læge om behandlingen.

P-piller: Årskontrol

Smertestillende medicin: Kun svage midler som nedenfor:

Forberedelse af recepter på paracetamol og acetylsalicylsyre, men ikke kodein, tramadol

Gigtmidler – NSAID: Skal fornyes hos lægen

Antidepressiv medicin: Altid via kontakt til lægen

Astma- og KOL medicin: Skal have været vurderet af læge inden for (xx tid).

13

DokumentnavnRekvirering, håndtering og opfølgning af parakliniske undersøgelserHvem gælder dokumentet forHele klinikken/Lægehuset

Standard nummer2.3


Godkendt afAB


AnsvarligCD

Formål At sikre korrekte og valide resultater fra parakliniske undersøgelser At sikre rettidig reaktion på resultatet af foretagne undersøgelser

Ved parakliniske undersøgelser forstås billeddiagnostik og undersøgelser af biologisk materiale udtaget fra patienter.

Fremgangsmåde Forud for enhver paraklinisk undersøgelse

Udføres en sikker patientidentifikation via patientens fulde navn og CPR-nr. (se standard 2.1) af den, der udfører/bestiller undersøgelsen

Der tages stilling til:o Indikation/problemstilling.o Andre væsentlige sygdomme, der kan påvirke udførelse og/eller

fortolkning af ønsket undersøgelse.o Allergi af betydning for undersøgelse.o Medicin af betydning for undersøgelse.o Hvordan patienten får svar, herunder hvem og hvordan der skal kontaktes

ved akutte svar - også i ferieperioder og uden for åbningstid. Patienten informeres hvordan denne får svar.

o Evt. tolkebehov.o Evt. graviditet.o Væsentlige handicap af betydning for undersøgelse.

Den, der ordinerer undersøgelsen, skal give fyldestgørende information til patienten om undersøgelsen.

Der sikres informeret samtykke før undersøgelsen rekvireres, og notat om rekvisition i journalen er således ensbetydende med, at patienten har givet informeret samtykke (mundtligt, skriftligt eller stiltiende/implicit f.eks. når en patient kommer til blodprøvetagning).

Patienten kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke.Rekvirering og håndtering

Ved rekvirering af parakliniske undersøgelser på laboratoriecenter og billeddiagnostiske afdelinger følges udmeldte retningslinjer fra de aktuelle leverandører (se www.visinfosyd.dk).

14

Alle former for diagnostisk materiale mærkes entydigt med patientens fulde navn, CPR-nr., dato og ansvarlig sundhedsperson.

Diagnostisk materiale udtages, opbevares, transporteres og videregives i henhold til vejledning fra modtagende afdeling (specificer instruks for egen praksis, eksempel i bilag 1).

Egne laboratorieprøver håndteres ifølge foreliggende manualer og retningslinjer fra leverandør af apparatur, materialer og udstyr samt fra laboratorieinstruks (specificer instruks for egen praksis).

Opfølgning på parakliniske prøver Alle prøvesvar og epikriser tilsendt klinikken gennemgås dagligt af den læge, der

er dagens postansvarlige. Den pågældende læge sikrer ved gennemgangen, at vedkommende selv eller relevant kollega ser prøven og reagerer rettidigt – dvs. samme dag eller inden for rimelig tid, vurderet ud fra betydningen af det afgivne svar eller epikrise.

Hvis prøvesvar afviger i en grad, der kan have væsentlig betydning for patienten, forventes dette umiddelbart konstateret ved den daglige gennemgang af de modtagne prøvesvar.

Alarmsvar fra laboratoriet: afgives via akutnummer til klinikken som angivet på sundhed.dk. til den postansvarlige læge. I tilfælde af at klinikken er lukket, gives svaret til den læge, som angives på telefonsvareren. (Uden for dagstid varetages alarmsvar af Lægevagten). Såfremt patienten ikke kan kontaktes direkte, forsøges kontakt til familie, hjemmepleje, pårørende, eller i sidste ende til politiet, hvis opgave det er at lokalisere patienten.

Efter post/prøvesvarsansvarlige læges vurdering, skal der afgives svar på de tagne prøver telefonisk, over korrespondancemeddelelse, via e-mail eller ved brev.

I forbindelse med ferie, sygdom og lignende udpeges en anden lægekollega til at være postansvarlig. Hvis alle læger har forfald, sikrer praksispersonalet (den der sidder ved telefonen fra morgenstunden), at prøvesvar ses og vurderes af vikarierende klinik. Der henvises til vikarierende klinik på telefonsvareren.

Procedurer ved manglende svarDer afgives svar på alle prøver, hvor klinikken er rekvirent, uanset om resultatet er normalt eller afviger fra normalområdet. Dette sker normalt via e-mail, og det noteres i journalen, hvis patienten i stedet skal kontakte klinikken for svar.

Ved prøvetagning på en habil person, pålægges pågældende patient at kontakte lægehuset, såfremt han/hun ikke har modtaget et svar inden for en forventet responsperiode.

Ved inhabile patienter overdrages ansvaret mundtligt eller skriftligt til myndig person (noteres i journal) eller ordinerende læge sikrer personligt, at svar modtages af patienten.

Specifikt for celleprøver og biopsier til patologisk analyse: Disse noteres i pato-rekvisitionsbog, og denne gennemgås 1 x ugentligt af ansvarlige medarbejder i laboratoriet som tjekker, at der er kommet og afgivet svar på alle indsendte prøver.

15

Den medarbejder der konstater, at der mangler svar på en undersøgelse/undersøgelsen ikke er blevet gennemført, skal rykke for svar umiddelbart efter konstatering af dette. Der kan rykkes skriftligt eller telefonisk (dokumenteres ved et journalnotat).

Det er primært den rekvirerende læge/medarbejder, der ved bestilling af en paraklinisk undersøgelse skal sikre aftale med patienten om, hvem der agerer, hvordan og hvornår ved manglende effektuering af bestilt undersøgelse.Reminderprocedure ved udeblivelse fra undersøgelseSåfremt en patient ikke er mødt op til en undersøgelse, der er vigtig for patientens helbredsstilstand, skal patienten kontaktes af den medarbejder, der først bliver bekendt med udeblivelsen. Patienten kan kontaktes telefonisk umiddelbart, men samtalen skal altid dokumenteres i journalen og følges op med et brev. Såfremt patienten ikke kan kontaktes telefonisk, fremsendes brev med almindelig post.

Kvalitetssikring af laboratorieudstyrKlinikkens eget laboratorieudstyr kontrolleres regelmæssigt ved intern og ekstern kvalitetskontrol.Intern kontrol:

Internt foretages parallelkontrolprøver, der analyseres 1 gang pr. måned af ansvarlige medarbejder iht. LKO-mappe i laboratoriet. Afvigende prøver drøftes umiddelbart med ansvarlige læge.

Analysesvar indtastes på WebQuality, svarene læses på laboratoriesvarportalen, og der kan efterfølgende følges op med afklarende mailforespørgsel til laboratoriekonsulenten på Sygehus NN: nn @rsyd.dk .

Ekstern kontrol: Klinikken deltager i laboratoriekvalitetssikringsordningen (LKO), og der følges op

på tilbagemeldinger herfra: Der modtages hvert år et besøg i praksis af laboratoriekonsulenten ved LKO- Sygehus NN. Klinikkens apparater, interne og eksterne parakliniske analyser med relation til Laboratoriecenteret gennemgås, drøftes og der udfærdiges en ekstern rapport.

I laboratoriet forefindes mappe med kopi af vejledninger og procedurer for konsulentbesøg, almindelig information fra LKO og vejledning i kvalitetssikring af apparater.

Utilsigtede hændelser: Med medicinsk udstyr rapporteres til Sundhedsstyrelsen på nedenstående af

UTH-ansvarlige læge og sekretær efter skriftlig beretning aflagt umiddelbart efter konstatering af konstaterende medarbejder: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/udstyr/indberetning-af-haendelser/sundhedspersonales-og-brugeres-indberetning

Øvrige UTH indberettes på: http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/rapporter-en-utilsigtet-haendelse (Se standard 1.3).

16

Opfølgning: Efter modtagelse af den skriftlige rapport fra LKO drøftes indholdet internt blandt

det ansvarlige personale. Der foretages en gennemgang og efterfølgende stillingtagen til evt. tiltag efter præsentation på først følgende lægemøde og personalemøde. Der drøftes her samtidig registrerede UTH. Afsluttende tages stilling til ændringer i procedurer og tiltag.

Referencer 1 Laboratoriekonsulentordningen:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/syddanmark/konsulenthjaelp-til-praksis/laboratoriekonsulentordningen/

17

Bilag 1: Eksempel på instruks for rekvirering og håndtering af parakliniske prøver

Blodprøver Blodprøver, som tages i lægepraksis, sættes i varmeskab (21 grader +/- 1 grad)

senest 1 time efter prøvetagning Blodprøver, som er taget efter sidste afhentning om eftermiddagen, behandles efter

reglerne på http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm253879 og sættes i køleskabet til dagen efter. INR og Hemocult skal dog stå ved stuetemperatur.

Patienter, som er i behandling med Marevan eller Macoumar, får målt deres INR med CoaguChek XS Plus i lægepraksis. Fremgangsmåde udføres efter apparatets brugervejledning. Svar med dosering og næste kontroltid skrives på orange kort til patient. Ved INR>8,0 inddrages vagthavende læge, så patient kan indlægges.

Hæmatologiprøverne analyserer vi selv på en ABX Micros CRP 200. Resultaterne overføres elektronisk til XMO. Hvis der kommer bemærkninger op på nogle af svarene – rekvireres disse analyser i WebReq og de indsendes til Klinisk Biokemisk afdeling. Vi kontrollerer om svarene på de analyserede blodprøver, er overført til XMO, inden vi smider blodprøven ud.

Hvis der kun skal analyseres en CRP, gøres dette på i-Chroma efter hurtig-guiden for apparatet.

Mikrobiologiske prøver Prøver til Klinisk Biokemisk afdeling, Klinisk Mikrobiologisk afdeling og Patologisk

afdeling bestilles i WebReq af den ordinerende læge eller sygeplejerske. Podninger, uriner, fæces, negleskab osv. til Klinisk Mikrobiologisk afdeling sættes i

grå kasse i laboratoriet. Podninger, urinprøver, fæcesprøver osv., som ikke kan stå i stuetemperatur til

næste dag sættes i køleskabet efter sidste afhentning om eftermiddagen. Uriner til D+R dyrkes på Flexicult i praksis og sættes i varmeskab (37 grader) til

dagen efter. Uriner til D+R på gravide sendes til Klinisk Mikrobiologisk afdeling – obs. gruppe-B

Streptokokker.

Prøver til patolog Prøver til Patologisk afdeling mærkes med WebReq-label og lægges i deres orange

kuverter, som lukkes og stemples bagest med lægepraksis ydernr. og adresse. Altid kun ÈT præparat per glas.

Afhentning/transport af prøverPrøver til Klinisk Biokemisk afdeling, Klinisk Mikrobiologisk afdeling og Patologisk afdeling hentes kl. xx dagligt.EKG og lungefunktionstest foretages i lægepraksis. Disse er integreret i lægesystemet.

18

DokumentnavnAkutberedskab og hjertestopHvem gælder dokumentet forHele klinikken/lægehuset

Standard nummer2.4


Godkendt afAB


AnsvarligCD

Formål At sikre, at hele personalet kan udføre eller starte en hurtig og kvalificeret

behandling ved hjertestop eller anden akut sygdom.

FremgangsmådeAlarmering

Råb om hjælp/tilkald hjælp fra øvrigt personale i klinikken (evt. andre). Skab frie luftveje. Vejledningen, ved genoplivningsudstyret, følges med hjertemassage og

ventilation, indtil tilkaldt læge kan overtage og anvende mere avanceret genoplivning.

Alarmering til 112 foretages af første ledige person. Oplys hvad der er sket, hvor det er sket, hvor mange der er involveret, hvorfra du ringer. Svar på det der bliver spurgt om - og ikke mere (indled ikke en dialog).

Basal hjerte-lungeredning

Basal genoplivning af voksne Følg planchen i akutkassen

o Giv hjertemassage: 30 tryk midt på nederste halvdel af sternum/midt på brystkassen, tryk sternum 5 - 6 cm ned, med 100 - 120 tryk pr. minut.

o Giv kunstigt åndedræt: 2 indblæsninger, mund-til-mund eller mund-til-næse. Hjertemassagen må ikke afbrydes unødigt, hvorfor der kun må gøres to forsøg på at opnå 2 effektive indblæsninger i.e. indtil brystkassen hæver sig.

o Fortsæt med hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30 tryk til 2 indblæsninger. Om muligt, skift hjertemassør hvert 2. minut.

Fortsæt indtil anden professionel hjælp ankommer og overtager behandlingen, eller du ikke kan mere pga. udmattelse.

Reagerer personen, dvs. bevæger sig, åbner øjnene eller trækker vejret normalt, stop genoplivning.

Hvis fortsat bevidstløs og med normal vejrtrækning, læg i sideleje.

19

Basal genoplivning af børn Da hjertestop hos børn oftest er betinget af iltmangel, indledes med 5

indblæsninger. Er behandleren alene, udføres genoplivning i ca. 1 min. før der tilkaldes hjælp. Trykdybden ved hjertemassage skal tilpasses barnets størrelse, dvs. svarende til

en tredjedel brystkassens dybde dvs. ca. 4 cm hos børn under 1 år og ca. 5 cm hos større børn.

Brug to fingre ved spædbørn under 1 år og brug én eller to hænder til et barn over 1 år.

Hjertemassage gives med en frekvens på minimum 100 tryk pr. minut, men ikke mere end 120 tryk pr. minut.

Genoplivning med AED anbefales til børn over 1 år. AED’en tilsluttes efter ét minuts genoplivning. Forefindes særlige stødelektroder til børn anvendes disse, ellers anvendes de forhåndenværende. Ved meget små børn kan den ene stødelektrode evt. placeres på ryggen og den anden på brystet.

Proceduren er i øvrigt identisk med fremgangsmåden for voksne.

UdstyrGenoplivningsudstyret befinder sig i ”Ekg rum” og anvendes i Lægehuset, samt ved tilkald også uden for bygningen, F.eks. ved besøg. Følgende indhold skal være i akutkassen:

Relevant medicin – se medicinkit pose til: o Hjertestopo Krampero Akut koronarsyndrom (AKS)o Anafylaktisk chock o Astma/KOLo Akut bakteriel meningitis (Bilag 1)

Ilt og sug Rubens ballon Herudover er der hjertestarter tilgængelig/Nærmeste hjertestarter findes:

(beskriv hvor)Kontrol:

Genoplivningsudstyret kontrolleres hver tredje måned af ansvarlig sygeplejerske NN mhp. funktionsdygtighed, udløbsdato og at alt udstyr er til stede.

Kontrollen dokumenteres løbende i Logskema ved akuttaske og hjertestarter. Dokumentation for undervisning i brugen af genoplivningsudstyr findes i

sikkerhedsmappen. Der undervises enten i klinikken (af ansvarlig læge XX) eller deltages i kursus

hvert 3. år. Nyansatte undervises ved ansættelse.

20

Opgaver og ansvar for læger og personaleAlle skal kunne varetage og forestå førstehjælpsbehandlingen:

Den først tilstedeværende læge leder behandlingen. Normalt vil man tilkalde den læge, som er påført som vagthavende den pågældende dag, men såfremt en anden læge er nærmere, tilkaldes denne straks.

Personalet er altid orienteret om, hvor vagthavende læge er, og hvor pågældende træffes i Lægehuset og på mobiltelefon.

Referencer 1 Løfgren B, Zarling M, Krarup NH. Basal Genoplivning. Månedsskr. for Almen

Praksis, 20112 Krarup NH, Zarling, Løfgren B. Avanceret Genoplivning. Månedsskr. for Almen

Praksis, 20113 Nørøxe R. Akut-kit. Månedsskr. for Almen Praksis, 2015.

4 Europæiske guidelines og avanceret genoplivning:www.genoplivning.dk

21

Bilag 1: MEDICIN poser til akut behandling

MEDICIN KRAMPERRectiole Stesolid 5 mg/ds. 2 stk.Inj. Emulsion Stesolid 5mg/ml 2 stk.

Venflon, micropore, swab Sprøjter og kanyler

MEDICIN AKS Inj. Morfin 20 mg/ml 2 stk. Nitroglycerin spray (Nitrolingual) Tbl. Acetylsalicylsyre 75 mg 4 stk. Inj. Furix 10 mg/ml, 4 ml, 2 stk. (Clopidogrel 75mg 8 stk.)

Venflon, micropore, swab, sprøjter, kanyler

MEDICIN ANAFYLAKSI Inj. Adrenalin 1mg/ml 2 stk. Inj. Clemastin (Tavegyl) 1mg/ml 1 stk. Inj. Solucortef 100 mg 2 stk. Inj. Terbutalin (Bricanyl) 0,5mg/ml 1 stk.


MEDICIN HJERTESTOP Inj. Adrenalin 1 mg/ml 2 stk.


MEDICIN ASTMA / KOL Inj. Terbutalin (Bricanyl) 0,5mg/ml 1 stk. eller Inh. Terbutalin 0,5mg/ds


MEDICIN AKUT BAKTERIELMENINGITIS

Inj. Benzylpenicillin 1 hætteglas 1 MIE 1 hætteglas 5 MIE Inj. Ceftriaxon 1g 4 stk. (ved PC allergi) Inj. Solu-Cortef 40 mg Sterilt vand 10ml til inj.


22

Evt. kan utensilier opbevares i særskilt pose, for at mindske arbejde med holdbarhedstjek.

23

Bilag 2: Fem forslag til instrukser til akutbehandling (kan evt. lamineres) og opbevares i akutkassen:GENOPLIVNING VED HJERTESTOPUkontaktbar person med ikke-normal respiration.

1. Kald hjælp og ring 1122. Skab frie luftveje3. Start HLR (hjerte-lunge-redning) og minimer pauser

Voksne: 30:2 start med hjertemassage, brystkasse 5-6 cm ned 100

tryk/min. Børn: Start med ventilation 5 pust

< 1 år: mund til mund og næse > 1 år: mund til mund Hvis alene: 30:2 brystkasse 1/3 dybde ned 100- 120

tryk/min.4. Skift person hver 2. minut5. I.V.-adgang og træk adrenalin op 1 mg/ml: 1 ml6. Hvis muligt benyt hjertestarter

Voksne: Elektroder påsættes (OBS: tør hud – tæt behåring) Følg apparatets instrukser

VF/pulsløs VT: Adrenalin 1 mg I.V. efter 3. stød Asystoli: Adrenalin 1 mg og evt. atropin

3 mg I.V. Gentag adrenalin hvert 3.-5. minut uanset rytmeBørn: Adrenalin: 0,1 ml/kg – dog maksimalt 1 ml=1 mg

www.erc.edu www.genoplivning.dk

AKS – BEHANDLING (AMI)1. Kald hjælp og ring 112

24

2. Om muligt ilt på maske 10-15 l/min. (Mindre til patienter med svær KOL) Mål blodtryk, puls og respirationsfrekvens Anlæg om muligt I.V. adgang

3. Nitroglycering og morfin efter behov (Hvis systolisk BT > 110) Lindrer symptomer og belastning på hjertet, men giver

blodtryksfald

Nitrolingualspray 0,4 mg efter behov mod smerter

Morfin 20 mg/ ml 1 ml i.m. Voksne, der før har fået og tålt morfin: 1 ml i.m. (= 20 mg) Voksne, der ikke før har fået morfin: 0,5 ml i.m. (= 10 mg) Ældre, personer med nedsat nyrefunktion /

respirationsinsufficiens gives en lavere dosis

Gives morfin I.V. Da reducer til ¼ ml = 5 mg I.V. indtil smertefrihed

4. ASA 300 mg – tygges

5. Lad patienten sidde op

Alle patienter med mistanke om AKS skal indlægges – og ledsages til sygehuset

25

ANAFYLAKTISK SHOCK BEHANDLINGPå mistanke om anafylaktisk shock eller allergisk udløst respirationsbesvær, startes behandlingen øjeblikkeligt.

1. Kald hjælp og ring 1122. Adrenalin (1 mg/ml) gives straks i.m. Massér injektionsstedet

Voksne + børn > 12 år: 0,5 mg dybt i.m. (evt. EpiPen) Børn 6 – 12 år: 0,3 mg dybt i.m. (evt. EpiPen Jr.) Børn < 6 år: 0,15 mg i.m. Gives umiddelbart og derefter hvert 5. – 15. min., indtil symptomerne

er svundet og tilstanden stabil

3. Bevidstløs pt. lejres i Trendelenburg eller på ryggen med eleverede ben

4. Om muligt ilt 10-15 l/minut

5. Anlæg I.V.-adgang med isoton NaCL Voksne: 1 l Børn: 20 ml/kg legemsvægt Ved lavt BT: hurtig infusion af NaCl - Blodtryk og puls og

respirationsfrekvens kontrolleres – I.V. væske behandlingen kan evt. gentages

6. Antihistamin – fx inj. Clemastin (Tavegyl) 1 mg/ml i.m. Voksne + børn > 12 år: 1 -2 ml Børn (0,0125 - 0,025 ml/kg i.m):

o Børn 6 -12 år: 0,5 mgo Børn 6 mdr. -6 år: 0,1 – 0,2 mgo Børn < 6 mdr.: 0,01 mg/kg

7. Steroid – hydrocortisonsuccinat (Solucortef) - langsomt over > 30 sek.) Voksne + børn > 12 år: 200 mg Børn 6 – 12 år: 100 mg Børn ½ - 6 år: 50 mg Børn < ½ pr: 25 mg

8. Alle patienter med anafylaktisk chock skal altid indlægges og ledsages af læge til sygehuset

26

KRAMPE BEHANDLING

1. Kald hjælp og ring 1122. Sørg for patienten ikke kommer til skade under anfaldet

– se anfaldet an3. Om muligt ilt på maske 10 l/min.4. Ved krampeanfald kan gives diazepam (Stesolid) rektalt

i refrakte doser: o Rectiole Diazepam

< 10 kg gives 5 mg > 10 kg gives 10 mg.

o Alternativt gives:o Inj. Emulsion Diazepam 5mg/ml i.m.

< 10 kg gives 5 mg > 10 kg gives 10 mg.

Børn:

Børn under 1 år:o Bør kun gives diazepam som behandling ved kramper o Den almindelige dosis for denne aldersgruppe er 0,25-1

mg/kg legemsvægt Børn under 3 måneder:

o Bør kun behandles med diazepam på sygehus

27

AKUT BAKTERIEL MENINGITIS BEHANDLINGVOKSNE

1. Kald hjælp og ring 1122. Inj. Penicillin G (benzylpenicillin) 5 MIE I.V. eller i.m.

Opblandes i 10 ml sterilt vand ved I.V. injektion, ellers i 3,5 ml sterilt vand ved i.m.

Ved penicillinallergi:Inj. Ceftriaxon 4 g I.V. eller i.m. i hhv. 10 eller 3,5 ml sterilt

vand3. Inj. Solu-Cortef 40 mg I.V. eller i.m.

BØRN1. Ring 1122. Inj. Penicillin G 0,1 MIE / kg I.V. eller i.m.

Ved penicillinallergi:Inj. Ceftriaxon 80 mg/kg I.V. eller i.m. (børn < 3 uger 50

mg/ kg)

Vægt i kg Penicillin G Ceftriaxon10 1 MIE 0,8 g20 2 MIE 1,6 g30 3 MIE 2,4 g40 4 MIE 3,2 g

50 kg: Voksendoser

28

DokumentnavnTilgængelighedHvem gælder dokumentet forHele klinikken/lægehuset

Standard nummer3.1


Godkendt afAB


AnsvarligCD

Formål At sikre patienternes visitation og adgang til såvel akut som ikke-akut lægehjælp At sikre telefonisk og elektronisk kommunikation At sikre fysisk adgang At sikre kontakt med samarbejdspartnere

Fremgangsmåde Patienters adgang til lægehjælp Patienter kan komme i kontakt med klinikken eller vikar i tidsrummet kl. 8.00-16.00

alle hverdage.o Der er telefontid kl. xx-xx, hvor der er mulighed for at komme igennem inden

for max 5 minutter ved ikke akutte henvendelser.o Der er mulighed for at ringe til mobiltelefon og komme igennem uden

ventetid ved akutte henvendelser inden for klinikkens åbningstid.o Adgang til at booke tid elektronisk på klinikkens hjemmeside:

www.lægehus.dk o Adgang til e-mail konsultation på klinikkens hjemmeside: www.lægehus.dk -

det fremgår på klinikkens hjemmeside, at e-mail konsultationer IKKE er til akutte henvendelser.

o Mulighed for akutte konsultationer samme dag ved telefonisk aftale eller ved fremmøde i tidsrummet kl. xx-xx.

o Mulighed for ikke-akutte konsultationer inden for 5 hverdage efter anmodning telefonisk, over mail eller ved fremmøde.

o Der er mulighed for konsultation uden for tidsrummet kl. 8-16 onsdag eftermiddag kl. 16-18/tirsdag morgen kl. 6.30-8.00.

I vagttiden er der sikret relevant henvisning til vagtlæger /akutfunktionen via oplysning på klinikkens telefonsvarer og på klinikkens hjemmeside.

Ved lukning i den normale åbningstid (ferie, sygdom mv.) henvises til stedfortræder på klinikkens telefonsvarer og på klinikkens hjemmeside.

Aftale om sygebesøg Lægehuset aflægger sygebesøg mandag-fredag, hvis henvendelsen om sygebesøg

efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg.

29

Det indgår i vurderingen af, hvorvidt der skal gennemføres sygebesøg, om patienten er bevægelseshæmmet.

Fysisk adgang til klinikkenPersoner med handicap, fysisk svage ældre og andre bevægelseshæmmede er sikret adgang til klinikken, og klinikken er indrettet, så disse grupper kan færdes i klinikken. Adgangsforhold fremgår af klinikkens praksisdeklaration og klinikkens hjemmeside: www.lægehus.dk.

Visitation af akutte og ikke-akutte patienter Der visiteres så vidt muligt under hensyntagen til patientens umiddelbare ønske om

konsultationstid og sted. Akutte patienter visiteres telefonisk og/eller ved fremmøde ved brug af

Akuthåndbogen og www.telefonvisitation.dk (Reference 1 og 2 samt bilag). Ved hyperakutte tilstande eller tvivl, skal lægen kontaktes straks og tage beslutning

om behandling, indlæggelse og/eller rekvirering af ambulance.

Kontakt med samarbejdspartnereGælder for sygehuse, praktiserende speciallæger, apoteker, kommuner m.fl. Kontakt ønskes primært ved anvendelse af korrespondancemeddelelse, som

besvares dagligt. Hvis klinikken har lukkedage frameldes den pågældende KM-service.

Telefonisk adgang til klinikken, på lukket mobilnummer: xxxx xxxx som angivet på sundhed.dk.

PraksisdeklarationLægehusets praksisdeklaration er offentliggjort på sundhed.dk.

Praksisdeklarationen redigeres, når der er ændringer. Brug NemID-adgang for sundsfaglige under ”praksis- og afregningsportalen” underpunkt ”praksisoplysninger”. Se Vejledning https://www.sundhed.dk/borger/service/hjaelp/hjaelp-sundhedsfaglig/om-klinikadministration/praksis-og-afregningsportalen/rediger-praksisoplysninger og bilag 2.

Referencer1 Akuthåndbogen, DSAM, 2010:

http://vejledninger.dsam.dk/akut/2 DSAM:

http://www.telefonvisitation.dk/3 ISBAR skema:

http://arkiv.patientsikkerhed.dk/media/563227/100111_dsp_laminat_kort_02.pdf4 Vejledning til opdatering af praksisdeklarationen på sundhed.dk:

https://www.sundhed.dk/borger/service/hjaelp/hjaelp-sundhedsfaglig/om-

30

klinikadministration/praksis-og-afregningsportalen/rediger-praksisoplysninger/

31

Bilag 1: Eksempel på redskab til visitation af akutte patienter

I Identifikation

Sig dit navn, din funktion

Sig patientens navn og CPR nummer

S Situation

”jeg ringer fordi.. (beskriv)”

”jeg har målt følgende værdier..:”

”jeg har observeret væsentlige ændringer i…..(beskriv)”

B Baggrund

Årsag til kontakt

Kort sygehistorie indtil nu

A Analyse

”jeg mener problemet er ”

”jeg kender ikke problemet, men patienten har fået det værre”

”pt. er ustabil, vi må gøre noget”

”jeg er bekymret”

R Råd

”skal vi ikke…”

”hvad synes du, jeg skal gøre”

”hvad vil du foreslå ?”

”hvad skal jeg observere og hvor ofte?”

”hvornår skal vi tales ved igen?”

Følgende situationer bør straks medføre indlæggelse via 112: Patienter som kun reagerer på smerte Kraftige brystsmerter Tydelige halvsidige pareser

32

Bilag 2: Praksisdeklaration på sundhed.dkGrundoplysninger

Følgende angives fra Regionen og lægen sikrer ved gennemgang, at oplysninger er korrekte:

• Praksisnavn • Konsultationsadresse • Telefonnummer • Hvilket år, lægen har været nedsat som praktiserende læge • Om praksis er åben eller lukket for tilgang • Lægevagtens telefonnummer og åbningstider • Hjemmesideadresse • Antallet af samt navn, køn og alder på læger, herunder ansatte speciallæger i

almen medicin

Obligatoriske oplysninger

Følgende angives fra klinikken, og det tilstræbes derfor ved fx. ændringer i klinikkens personale, at praksisdeklaration gennemgås:

• Hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager.

• De oplysninger der meddeles om personalets funktioner skal være relevante • Om praksis varetager uddannelse af læger • Om der er tale om enkeltmands- eller kompagniskabspraksis • At praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om,

hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password

• Hvornår lægen kan træffes med henblik på telefonkonsultation. • Hvornår tidsbestilling kan finde sted. • At parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt

toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter • Lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige

selskaber.• Oplysning om ferie og (længerevarende) fravær samt oplysninger om navn,

telefonnummer og eventuel hjemmeside vedrørende stedfortrædere. Med ferie og længerevarende fravær menes fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage.

• Resultat af patienttilfredshedsundersøgelsen.

De ovenfor nævnte oplysninger, hvortil der ikke er felter oprettet i praksisdeklarationen på Sundhed.dk, registreres i fritekstfelterne ”aktuelt” eller ”generelt”.

33

DokumentnavnLedelse og driftHvem gælder dokumentet forHele klinikken

Standard nummer4.2


Godkendt afAB


AnsvarligAB

Formål At sikre:

En entydig ledelse af klinikken med klar ansvarsfordeling. Optimal udnyttelse af ressourcer. At der er mål for klinikkens udvikling. At der er en plan for kvalitetsovervågning.

FremgangsmådeDer udarbejdes en plan for udviklingen af klinikken 1 gang årligt.

Udviklingsplan og aftaler for april 2017 – april 2018Kapaciteten på såvel læge- som på medarbejdersiden er god, og vi har de kompetencer, der er brug for, i forhold til at sikre god kvalitet fagligt, organisatorisk og patientorienteret.

Der er således ikke behov for ansættelse af nyt personale. Klinikken fortsætter med daglig åben konsultation, så såvel elektive som akutte

konsultationer tilbydes dagligt.

UdviklingsmålVed udarbejdelse af nye mål tages hensyn til, om kvalitetsovervågningen har vist kvalitets-problemer. De forskellige tiltag evalueres ved 2 årlige personalmøder, for at se, om de har haft den ønskede effekt.Fokus vil i det kommende år være på:

Implementering af DDKM som en fælles proces for hele klinikken Opsøgende sygebesøg skal startes op. Plan er lagt, og tovholder er XXX.

Ansvarsfordelingen for ledelsens administrative opgaver og for lægefaglige områder:

Endokrinologske lidelser (diab.mell)

Klinikken har kun udarbejdet interne instrukser for type 2 diab.mell og for KOL. Derudover anvendes forløbsbeskrivelser og lægehåndbogen på sundhed.dk samt relevante DSAM vejledninger til faglig støtte.

34

Kvalitetsovervågning DDKM inkl. DANPEP patienttilfredshedsundersøgelse fra februar-maj 2016. XXX

er tovholder – se nedenfor. Parakliniske undersøgelser inkl. diverse laboratorieudstyr (analyseapparatur til

blodprøver: Hgb, BS og CRS) Hygiejne inkl. autoklave Medicinskab, køleskab, vacciner, lægetaske og akuttasken. Information på hjemmeside og praksisdeklaration v. Ole Busch. Klinik audit: Journal-/forløbsgennemgang (èn gang årligt ses 20 tilfældige

journaler igennem, heraf minimum 5 journaler fra patienter med kroniske sygdomme)

MøderAlle møder er med fast struktur og skabelon (dagsorden og mødeleder).

Personalemøder: 2 stk. om året à 2 timer, èt i hvert halvår. o På mødet i februar laves årsplan for det kommende års aktiviteter og

udvikling (Hænger i frokoststuen). o Læge XXX har ansvar for at udarbejde dagsorden til personalemøde

Husmøder: holdes efter behov og varighed også efter behov o Sekretær XXX har ansvaret for at udarbejde dagsorden til husmøderne.

Vidensdeling og faste punkter på møder UTH: fast punkt på samarbejdsmøde Tilbagemeldinger fra patienter, samarbejdspartnere inkl. apotek, ny viden, gode

idéer og alt mulig andet vurderes, informeres og visiteres ved samarbejdsmøderne. Kvalitetsbrist/-udfordringer drøftes, og handlingsplan lægges ved samarbejdsmøderne.

Referencer

35

Documents

Web viewEn Word fil med forslagene kan findes på ... Klinikken har kun udarbejdet interne instrukser for type 2 diab.mell og ... Klinik audit: Journal