WILLIAMS LEGACY

GENERATION 2ANDET KAPITEL

I sidste kapitel blev Jonathans lille Dannie endelig født (og hans mor blev for øvrigt gammel :/..).

William formåede at blive teenager, men fik aldrig rigtigt taget sig sammen til at lave andet end fjollede ansigter.

Samtidig brugte hans storebror al sin tid på musikken.

Og Jonathan blev voksen! .. Så er spørgsmålet blot om der med alder nødvendigvis følger mere ansvar??

Efterhånden havde den lille familie langt om længe fået sparet nok sammen til et nyt hus, så alle klemte sig ind i en lille taxa, jeg fyldte familiens allerkæreste ejendele over i familieinvetariet og sammen drog vi ud i Sunset Valley for at finde et passende hjem.

Taadaah!! Et ikke-helt-stort-nok-men-det-går-nu-nok hus; PERFEKT til alle mine Williamser.

Christopher og Emma er stadig friske, så de tog ned til bistroen for at fejre fremtiden, deres børn og det nye, dejlige hus.

Tja, okay, som jeg var inde på i sidste kapitel, så er Emmas mentale tilstand dog lidt bekymrende.

Emma: ”Hvad er der dog med dette slimede snask man har serveret for mig med en underlig bismag af citrus??!”Christopher: ”Det er limetærte, skat. Din livret.”

Emma: ”FNYS!”

Efter en udsøgt middag bestående af hotdog til mesterkokken og limetærte til den elegante, men dog lettere demente, ældre dame, hev både Christopher og Emma yndlingsbogen frem og gav sig til at læse…

(…)

Så jeg blandende mig lidt..

..og pludselig var det hele lidt mere romantisk. Aahw XD !!

Hjemme havde Jonathan inviteret Annette på besøg.

Og som følge af hans (min) pludselige opvågning i kølvandet på hans fødselsdag, spildte han ikke tiden…

…og han og Anette havde et beskedent men romantisk bryllup lige midt i døren fra stuen ud til køkkenet.

De var nu begge temmelig ligeglade med hvor de var, nu var de endelig forseglet til hinanden.

Og sådan stod de i et par minutter og så fremtiden funkle dybt i hinandens øjne.

Men fremtiden kommer jo ikke just af sig selv.

Og dette var vist lige hvad Annette havde ventet på i al den tid! (man er vel en familieorienteret sim)

Ih, hvor er de søde, og hun ser så hengivent på ham.

Men vi har jo allerede én gang slået fast at Jonathan efterhånden er oppe i årene, så hengivne blikket kan gemmes til alderdommen. Lige nu står den på sød juhuu og massere, MASSERE, af babyer, mwuahaha!!

… eller i hvert fald så mange som der nu er plads til i det her lille mini-hus…

WOOT, en lille melodi :D

Øhm.. Smager det godt?William: ”Yup.”

Ooh-kay…

Hvorfor kaster han sig over selv at lave mad, når køleskabet bugner af lækkert mad hans far har tilberedt ,kunne man jo så undre sig over..??

Annette og Christopher kender ikke rigtigt hinanden, men bor dog under samme tag, så de beslutter sig for at lære hinanden at kende over en gang ristede skumfiduser.

*akavet stilhed*

Jeg har bestemt mig for at beholde William, han ønsker at blive renæssance simmer, altså fuldende tre færdigheder, og jeg kunne godt bruge en gartner, samt nogle billeder og så synes jeg at det er umådelig spændende at undersøge om simmerne kan skabe en levevej ud af at være forfatter. William vil blive velsignet med arbejdsløshed og fuld forplejning, desværre må han leve alene, for der skal være plads til hans brors børn. Hehm… William er en kunstnerisk friluftssimmer med grønne fingre og et venligt temperament, så så længe han får dette skønne lille

aflukke glemmer han nok selv at ønske sig en familie… Tror jeg.. Måske.. Eller det skal han.. Anyway, er det ikke hyggeligt?

Jeg ved ikke helt hvad det er, men det er som om at den samme stemning ligesom følger Annette rundt i huset…

*akavet stilhed*

Annette: ”GRR!”Hvad er der i vejen?

Annette: ”Jeg lå lige og sov til middag og pludselig sparkede noget mig i ribbenene.”Huh?

Nææh, men iih! Du er jo gravid!Annette: ”Aaahw!” *ae ae*

Senere…

Annette: ”Åh åh.”

Annette: ”Gravid. BLAARGH. Ikke. GLAARGH. Sjovt. BWARGH.”

Annettes graviditet var bestemt ikke nem. Her er hendes humørsvingninger gået ud over en eller anden stakkels rødhåret fyr der to minutter forinden saligt stod og læste en bog…

Med huset fulgte et splinternyt 42” fladskærmsfjernsyn. Det er dog altid optaget af Emma der konstant træner.

Emma: ”Må – PRUST – træne – STØØN!”

Christopher: ”Ae, ae lille Williams helt derinde i maven.”

Pludselig bliver jeg dirigeret væk fra den lille babybule som jeg er meget betaget af og i stedet hen til Emma der besynderligt nok begynder at glimte, funkle og langsomt svæver.

Emma: ”Huh?”Mig: ”Meh??”

PUF!!

Åh nej! Åhnejåhnejåhnej!! VRÆÆL! Emma?? EMMA?!Emma: ”Jeg er gennemsigtig! Har man set mage… Forunderligt.”

Christopher: ”Ikke min Emma..!?”

Jonathan: ”Hvorfor MIN mor??!!!”

William: ”HVORFOR?!”

Grim: ”Er I klar? Nu kommer det…”

Grim: ”MWUAHAHAHAAH!!”Annette: ”Jeg tror minsandten den kutteklædte fyr er ved at miste forstanden.”

Farvel Emma Williams; grundlægger af Williams Legacy, du opnåede din drøm om at blive en Superatlet og fik en stor familie. Du vil blive savnet.

(Men når det nu skulle være, er det da egentlig meget passende at hun forlader verdenen iført træningstøj :p)

Emma: ”Goddag Hr. Ripper, hyggeligt at møde Dem.”Grim: ”Mwuahahah?”

Emmas død havde efterladt hele familien i dyb sorg.

Jonathan: ”Snøøøøøft!”

William er stadig kun en teenager og det var absolut alt for tidligt for ham..

William: ”MOAR?!”

Christophers hjerte var knust, men for familien og især hans to sønners skyld brød han ikke fuldstændig sammen på stedet.

Den eneste der var fuldstændig upåvirket af situationen var Annette.

Annette: ”Hvorfor græder I alle sammen?”Jeg har mistet min grundlægger, Jonathan og William har mistet deres mor og Christopher har mistet sit livs kærlighed. Derfor.

Annette: ”Aha.”(…)

Der var ikke rigtigt plads til det store mindesmærke, men Emmas gravsten blev sat på grunden og en lille blomsterbusk pryder nu graven.

Christopher: ”Min – snøøft – Emma ..”Så så.

Deres sorg og konstante desperate frustrationsudbrud gav en meget sørgelig og trist stemning i tiden efter Emmas død.

Jonathan havde heldigvis sin højgravide kone til at distrahere tankerne.

Men Christopher lukkede sig helt inde og sov konstant.

William begyndte sin forfatterkarriere med bogen ”Forladt”.

Maigaard-teenagedatter: ”Jeg bryder mig altså absolut ikke om de dersens Williamser.”

Maikens teenagedatter og dermed Dannies halvstoresøster opholdt sig tit i parken hvor også William søgte tilflugt fra det sørgende hus, men hun vat altid lettere negativt indstillet overfor min skønne sims familie og gik fuldstændig amok da jeg forsøgte at få hende og William til at

blive gode venner..

I stedet mødte William denne … charmerende Alto i skolen og langsomt begyndte et venskab og blomstre.

Rose Alto er ikke just køn, men hun reddede min William gennem depressionen og den ensomme tid efter hans mors død.

Anette: ”AAAAARGH!!”Jonathan: ”Baby-tid? Yup, jeg henter lige tasken, så kører vi.”

Skønt med en sim der ikke flipper ud ved tanken om fødsel og blod *hostChristopherhost*. Bliver den lille nye bebs mon en dreng eller en pige? Vil vi se mere til den … interessant udseende Alto? Og vil det overhovedet lykkes for William og især Christopher at komme sig over

Emmas pludselige afsked?? Alt sammen i næste kapitel XD !!