Forrige kapitel var – ligesom utallige andre kapitler af denne endeløse fortælling om Williams familien – centreret omkring en kæmpe fødselsdagsfest, hvor Jacob fejrede sin overgang til voksen i et sandt inferno af stjerner og blændende lys.

Han tøvede ikke et sekund og kastede sig straks på knæ for sin skolekæreste, Isabella Spøgh, adoptivdatter til Bella Spøgh (og dermed arving til Spøgh-formuen samt Spøgh-palæet; way to go Jacob!!) som prompte indvilligede! Men hvordan er det lige knægten ser ud??!

Ne-arj, den dér overgang til voksen var ikke just vellykket. Jacob beholdte sit strittende ufo-hår og erhvervede sig ydermere en smexy, rød matrix-jakke.

Endvidere kom en lille nye guldklump, Eli Williams, til verden og vi fik således løst mysteriet om hvem der havde haft held til at gøre Avavældig tyk – om man så må sige…

Men altså, faren var som sagt selveste stuemanden Frej….

Ava: ”HARK. Du kan da ikke mene at det der stupide læs er far til min søn!?”Antonio: ”Nu skal jeg sataneddeme give ham en ordentlig gang tæsk…!”

… Ej, spøg til side, både Frej og Antonio var total uvidende omkring hvordan virkeligheden var skruet sammen, og den uvidenhed skal de have lov at leve lykkeligt i. Og mht. Ava, så strejfer et gammelt ordsprog mit sind: Man ligger, som man har redt.

Ava: ”Du hygger dig rigtigt, hva?”Yup XD.

Sidst men ikke mindst, så gæstede også Grim Reaper forrige kapitel for at hente William Williams der har været med helt tilbage fra første kapitel. Hvil i fred, William.

William: ”Det bliver da bestemt mere fredfyldt, nu hvor jeg ikke konstant har et kamera i nakken og en emsig stemme i hovedet.”… Hmpf.

Tomrummet William efterlod sig, var enormt. Især var Ava, for hvem William havde været fast del af livet, helt knust af sorg og hun kastede sig i alle trøstende arme der tilbød sig. Her har hun kastet sig i favnen på Isabella, mens Jacob forsøger at lære sin nevø at tale.

Jacob: ”GRAH!!”

Eli: ”Mehehe, frustrerede mennesker er så underholdende.”Hvorfor tror du jeg spiller det her spil? XD

Også Fiona var helt knust over tabet af William, der i den grad havde ageret som en ekstra far i løbet af hendes barndom, når Jonathan havde være ude og, øhm… udleve sine rockstar-drømme.

Jonathan (fra det hinsides): ”It’s all about the attitude. Rockstar – OH YEAH!”Aarrgh!!

…Heldigvis havde Fiona dog Leo, der må siges at være ekspert i afledningsmanøvrer.Leo: ”Syv år i militæret!!”

Så det er sådan du ville gøre i krig? :pLep: ”Yup.”

T_T

Lidt kunstnerisk udfoldelse… eller noget XD. Men hvor er de søde, aahw.

Et tilfældigt billede af familiens anlæg, som jeg forguder. I sjældne stunder, når hele husholdningen er beskæftiget andetsteds, hænger jeg ud foran anlægget og lytter til musik jeg har lagt ind i spillet XD.

Ava: ”Også… Også døde han bare, snøøøft, og gik friviligt… FRIVILLIGT… med Grim..”Orlando (tro det eller ej!): ”Du har seriøt en enorm birkes siddende i mundvigen…”

Sikke en medfølelse.

Inde i huset, blærer mit forfejlede sim-selv sig med overskud jeg alt for sjældent kan mønstre i det virkelige liv, og bruger tid på det jeg alt for ofte forsømmer. Grr. Dumme simmere.

Forfejlet sim-selv: *hahr-hahr-attitude*

Ava: ”Har du hørt at William Williams lige er gået bort, fnis.”Forfejlet sim-selv: ”Ti-hih.”Er det virkelig passende…??

Antonio: ”Den minder mig om en eller anden. Jeg kan ikke lige sætte en finger på det… Men jeg ved, at jeg ved det!!”Ved hvad? Der er intet (ABSOLUT INTET) at vide, eller synes, eller blive mindet om! …!!

Ava: ”Seriøst såå sulten! … Hvor har vi lagkagen?”

Eli: ”Mahaha. Nu bliver da alle helt paniske når jeg gemmer mig.”

Ikke ligefrem…

Fik du købt noget?Ava: ”Hvad tror du selv, med de priser de holder dig i den butik. 1000§ for en bog om lamaens genkomst – pfft!!”

Det kan jeg selvfølgelig godt se.

Huset er nu alligevel også proppet med bøger i forvejen. Husholdningen ejer f.eks. alt hvad boghandlen har at tilbyde inden for børnebøger, hvilket Eli nyder godt af. Her tilbringer barnebarn og morfar (med en vældig ikke-morfar-agtig overkrop XD) lidt kvalitetstid sammen.

…far er nemlig ofte travlt optaget af sin Xbox.Antonio: ”Nemlig.”

Pfft.

Imens nede foran teaterbygningen.

Jacob: ”Argh, mand! De kan da ikke mene at jeg skal have det her lasede kluns på??!”Alle skal jo starte et sted :p. Og det er da BESTEMT PÆNERE end en rød matrix-wannabe jakke!

Jacob: ”Hmpf.”

Fiona: ”Dig!?”Ja, jeg er stadig mig.

Fiona: ”Du tror du er så smart, hva’? Dit næsvise, stupide læs €$#¤%&/@..!!”

(Inderst inde, ved jeg, at hun elsker mig.)

Meheh. Men jeg har bare et hemmeligt våben. Puds hende, Leo! Mwuahaha.

Leo: ”Øjne som safirer. Såå smuk.Fiona: *smelte, smelte*

Jaja.

Er det en gummiand du har med i bad?Ava: ”Og hvad så hvis det er?! Den beroliger mig. Fnys.”

Bevares.

Som enebarn nyder Eli godt af en husholdning bestående af seks voksne simmere, og der bliver ofte læst historier for det lille pus.

Antonio: ”…Også slagtede den tapre, lille Eli-prins stemmen og de levede lykkeligt til deres dages ende. Slut finale.”Eh. Måske kunne I læse noget lidt mere virkelighedsnært og evt. bevæge jer lidt væk fra den dystre genre :/

Antonio: ”Pfft. Eli elsker når jeg gør ham til prinsen i vores eventyr.”Jeg vil nu ikke ligefrem kalde den historie et eventyr…

Senere samme aften afbrydes Leo i hans daglige blogskrivning og kaster sig ud i en omgang spontan jubling.

Leo: ”WEE-HOO!!”

Men da de glitrende stjerne begynder at materialisere sig ud af den blå luft (hvad er det i grunden for et fjollet udtryk? Luft er ikke blåt. Tsk!) begynder Leo pludselig at ane hvad der foregår og begejstringen fordufter.

Leo: ”Åh nej dog.”

Leo: ”Ouchi.”

I TS3 får alle ældre simmere kronisk ondt i ryggen når de fejrer fødselsdag, sådan er det bare.

Ava: ”Ava. Ikke. Lide. Kasketter.”Pfft. Du er bare misundelig fordi han blev forfremmet før dig.

Ava: ”…FNYS!”

I mellemtiden er en lidt forandret Isabella kommet på besøg med en overraskelse til Jacob XD.

Ava: ”Lillebror, helt ærligt altså!! Synes du måske ikke det er en anelse uhøfligt ligefrem at stikke snotten helt ned til maven på hende? Tøsebarnet lider jo åbenlyst at overspisning, men der er jo ingen grund til ligefrem at stikke kendsgerningerne lige op i fjæset på hende.”

Det er dog ikke overspisning der er skyld i Isabellas forandrede ydre, men snarere Jacob…

Jacob: ”Vores baby?”Isabella: ”Mmm.”

Jacob: ”JII-HAAHR!” *jubeldans*

Ava: ”…Også åd dragen prinsessen – for det er sådan eventyr ender i den virkelig verden, Eli.”Eli: ”Wow. Se lige al blodet!”

Ava: ”Ja, min Eli. Illustratoren har bestemt gjort sit arbejde godt.”Der er måske en kende for meget realisme inde over den historie…

Det ser ud til at vi langt om længe har fået rystet Stuemanden Frej af os XD

Stuemanden Herbert: ”Frej siger at dette job har uanede muligheder og visse fordele, såfremt man ikke er sart anlagt. Jeg er ikke sart.”Godt at vide. For du er snart FYRET!!

Fiona: ”Jeg hader den forbistrede, møg dør. *skumle, mumle, surmule*”Hvad har døren nu gjort dig?

Fiona: ”Det er en dør, duh! OG den tillader sig sågar den frækhed at sige mærkelig ringende lyde, fnys!!”Ehm. Måske er det fordi I har fået gæster…?

Endda gæster der virkelig godt kunne bruge noget opmærksomhed. JAAACOOOOB!!!???

Jacob: ”Ja?”Døren.. Nu..

Jacob: ”Uh, to sek. Skal lige have denne her i kassen… Yeah, og han gør det igen – publikum er ellevilde!”DØR. NU!!!

Jeg fik sparket Jacob væk fra fodboldbordet tidsnok til at han kunne nå at følge Isabella på hospitalet, og et par timer senere, da solen er ved at gå på hæld og bader hele byen i en blødt lys, kommer parret og lille George Spøgh ud fra hospitalet.

Ava: ”WRAH! DØ KALORIER OG FEDTCELLER, I HAR NETOP MØDT JERES OVERMAND!!”…Du forsøger bare at blive forfremmet ligesom Antonio, ikke?

Ava: ”…Jo.”

Jacob inviterer Isabella og George med hjem, hvor de fejrer fødslen ved at glemme alt om barnet og i stedet grov-snave ude i forhaven. Gider nogen godt liiige samle det barn op?? DET LIGGER FOR €$#¤%&/@ LIGE UNDER SPRINKLEREN!!??

Jacob + Isabella: *ingen reaktion*

Med et stort, fedt, rødt kryds og lidt guddommelig indgriben, tvinger jeg dog Jacob til at flytte fokus til sin lille, nye søn.

Jacob: ”Hvorfor er han dog helt våd?”GRRR!

Vi får dog tørret og lagt George et forsvarligt sted, hvorefter Isabella og Jacob griber øjeblikket i den smukke aftenstund og lover hinanden evigt troskab under de funklende stjerne der altid pryder aftenhimlen i Sunset Valley.

Og nu vi er ved bryllupperne.

Fiona: ”Jeg var faktisk lige ved at se min yndlingsserie.”Hush, vi skulle bruge nogle vidner, dig og Leo var de eneste muligheder, så; vidn!!

Leo: ”Jeg synes det er romantisk.”Fiona: ”Luk, Leo!! Ikke tage parti med fjenden!”

Al den kærlighed i luften, suuk XD

Endelig får Antonio sin Ava. Og se lige det bøvede smil, det udstråler jo rendyrket lykke! XD

I skæret fra Sunset Valleys evige fuldmåne og den lykkelig stemning, afrundes endnu et kapitel i fortællingen om familien Williams.

Vil Antonio og Avas fremtid blive lykkelig, eller har Stuemanden Frej endnu en ting eller to at gøre i denne fortælling? Hvad er der i grunden blevet af Emily? Og vil det virkelig lykkedes et medlem af familien at futte hele hytten af? Følg med i næste kapitel!