Kultur for læringSamling for PP-tjenesten
Lars Arild Myhr22.-23. august 2017
Tirsdag22/8 Onsdag23/8
1000– 1200• Introduksjontilsamlingen• Kulturforlæring,bakgrunnogmålsettinger• PP-tjenestensrolleikapasitetsbygging
0830- 1130• Kommunikasjonogveiledningiprofesjonelle
læringsfellesskap
1200– 1245Lunch 1130– 1215Lunch
1245- 1630• PraksisfortellingfraOdalPPT• Pedagogiskanalysesomverktøyi
forbedringsarbeid• Brukavkartleggingsresultater
1215– 1530• Kommunikasjonogveiledningforts.• KollektivkompetanseutviklingiKulturforlæring,
brukavnettressursen.
Målet med disse fagdagene er økt kompetanse knyttet til:
• PP-tjenesten som aktør i FoU-prosjektet Kultur for læring
• veiledning i pedagogisk analyse
Kultur for læring i Hedmark
Kultur for læring – en felles satsing for god læring i Hedmark• Alle de 22 kommunene• Fylkesmannen• Utdanningsforbundet• NHO & KS• Foreldreutvalget • Høgskolen i Innlandet
Oppvekstforum, Faggruppeutvalget (FoU)
• Utdanningsdirektøren• Utdanningsforbundet• 4 kommunalsjefer• PP-tjenesten• SePU• KS
NØ
H
G
SØ
Kultur for læring i Hedmark
SituasjonsforståelseMålsettingStrategier
Barnehagen skal i samarbeid og forståelse med hjemmet ivareta barnas behov for omsorg og lek, og fremme læring og danning som grunnlag for allsidig utvikling…
Opplæringa skal… opne dører mot verda og framtida og gi elevaneog lærlingane historisk og kulturell innsikt og forankring.
Elevane... skal utvikle kunnskap, dugleik og holdningar for å kunne meistre liva sine og for å kunne delta i arbeid og fellesskap i samfunnet.
Kultur for læring? (Niemiec & Ryan, 2009)
Innsats & engasjement
MestringTilhørighet
Sosial bakgrunn og grunnskolepoeng
Kilde: SSB
10
Mors utdanningsnivå og barns kompetanse (Sunnevåg 2012)
447
477
515
489
484
508
420 440 460 480 500 520 540
Grunnskole
Videregående opplæring
Høyere utdanning
Sosiale ferdigheter
Språklige ferdigheter
Gjennomføringsgrad vgo
62
64
66
68
70
72
74
2001 kull
2002 kull
2003 kull
2004 kull
2005 kull
2006 kull
2007 kull
2008 kull
2009 kull
2010 kull
LandetHedmark
1500 elever
Fra NPM til Capacity BuildingEt nytt paradigme i utvikling og ledelse i utdanningssektoren
Inspirert av utviklingsprogrammet K-12 i provinsen Ontario i Canada
• Realistiske felles mål • Resultatorientering• Kollektiv kompetanseheving• Partnerskap & samarbeid• Samarbeid med forskningsfeltet
Lars Qvortrup, IU 2014
Implementerings- og endringsmodell
Opplæring Forpliktelseav ansatte og integritet
Tiltak Veiledning Endring i praksis
Utvikling av Tilpasning til felles forståelse lokal kontekstog samarbeid
Vidensnotat om anvendelse af forskning i grundskolen (Dyssegaard & Egelund, 2017)
Anvendelse af ressourcepersoner skal:• Støtte i bade forberedelsen og iværksættelsen af den nye
indsats eller praksis • Være tilgængelig bade før, under og efter iværksættelse • Være aktiv, effektiv og forbedre lærernes kompetencer • Kunne samarbejde med skoleledelsen • Have personalets tillid • Støtte med coaching • Fremme gennemførelse
…I en dansk sammenhæng kan ressourcepersoner og støttesystemer være ministerielle lærings- konsulenter, kommunale konsulenter og vejledere, PPR og vejledere pa de enkelte skoler og repræsentanter fra skolernes ledelse.
Dyssegaard & Egelund, 2017
Målsettinger i Kultur for læring• De faglige resultatene i grunnskolen på nasjonale prøver og
grunnskolepoeng skal forbedres.• Elevene skal i sterkere grad tilegne seg kompetanse tilknyttet det 21
århundres ferdigheter.• Lærernes, skolelederes og skoleeieres kompetanse skal økes
gjennom kollektiv og samordnet kompetanseutvikling i profesjonelle læringsfellesskap.
• Ulike kartleggingsresultater skal brukes aktivt på alle nivå i utdanningssystemet for å forbedre den pedagogiske praksis.
• Styrende myndigheter, forvaltningen, høyere utdanning og interesseorganisasjoner skal ha et nærmere og mer forpliktende samarbeid.
Videre oppfølging av satsingsområder :1. Oppvekstforum – samordning i Hedmark2. Etablering av systematisk databasert forbedringsarbeid gjennom analyse av
resultater på ulike kartleggingsundersøkelser. Etablering av en egen portal for kommuner og skoler i Hedmark.Ø Oppstart høst 2016
3. Skolebasert kompetanseutvikling ved alle skoler i Hedmark. Kommunene og skolene definerer egne satsingsområder der det skal prøves ut forskningsbasert kunnskap om undervisning. Ø Oppstart 2017
4. Mastergrad i utdanningsledelseØ Oppstart høst 2017
Videreføring & Forarbeid
2016Kartlegging 1
AnalyseKompetanseutvikling
2018 Kartlegging 2
AnalyseKompetanseutvikling
2020Kartlegging 3
20162020
Skole
Videreføring & Forarbeid
2017Kartlegging 1
AnalyseKompetanseutvikling
2019 Kartlegging 2
AnalyseKompetanseutvikling
2021Kartlegging 3
20172021
Barnehage
PLF / Lærende nettverk i Hedmark
• Oppvekstforum for fylket • Nettverk for barnehagemyndighet, skoleeiere & HTV
– Fylke / region• Regionale nettverk for skoleledere/styrere, PP-
tjenesten & ATV– Region / kommune
• Nettverk på skolene og i barnehagene– Faste team, midlertidige grupper
Pedagogisk analyseR
Overordnede målsettingerE
Innhenting av data/informasjonV
ProblemformuleringI
Analyse av opprettholdende faktorer ----------------------------------------------------- D
Utvikling av strategier og tiltak E
Gjennomføring av valgte tiltak R
Evaluering E
Inkluderende fellesskap -barnehagenivå
Dagtibudets målsetning:Alle børn skal oppleve at være en del af børnefællesskabet
Datagrunnlag:Kortlegningen viser at mange 4-5 årige piger oplever ikke at have nogen at lege med.Observationer viser at noen piger dominerer og at andre holder seg tilbage.
Problemformulering:Mange 4-5 årige piger oplever ikke at have nogen at lege med
Mange 4-5 årige piger oplever ikke at have nogen at
lege med
Intet systematisk arbejde omkring
sociale færdigheder og kompetencer
Konfliktfyldterelationer
mellem pigerne
Tre piger dominerer i
børnegruppen
Begrænset dialog mellem
pigernes forældre og
stuens voksne
Gruppeniveau – at være en del af børnefællesskabetUdfordring: Mange 4-5 årige piger oplever ikke at have nogen at lege med
Opretholdende faktorer/ forklaringer
Pædagogiske tiltag og strategier Forskningsmæssigt grundlag/reference
Intet systematisk arbejde omkring sociale færdigheder og kompetencer
Pædagogerne taler løbende med børnene omkring regler for god kammeratadfærd. Til samling laves et sæt regler, som hænges op på stuen.
Regler reducerer problematisk adfærd og skaber et trygt læringsmiljø (Tveit 2012)
Konfliktfyldte relationer mellem pigerne
Pædagogerne har i den næste tid særligt opmærksomhed på at give de aktuelle piger positiv opmærksomhed og på at rose pigerne når de leger godt sammen.
En støttende relation og positiv relation mellem børn og pædagoger fremmer børnenes sociale kompetencer (Drugli 2014)
Tre piger dominerer i børnegruppen
Der iværksættes målrettede tiltag der fremmer sociale kompetencer og inklusion.
Udvikling af sociale kompetencer reducerer uhensigtsmæssigt adfærd og fremmer inklusion (Lamer 2013)
Begrænset dialog mellem pigernes forældre og stuens voksne
Pædagogerne orienterer og inddrage pigernes forældre omkring de iværksatte tiltag og strategier
Den pædagogiske indsats i dagtilbud virker bedst hvis der støttes op om barnets samlede miljø i via et samarbejde med forældrene (Christoffersen, Højen-Sørensen & Laugesen 2014)
Forskningsbasert kunnskap og data om skolen
Forskningsbasert Sterkkunnskap
Ideelt for endring og forbedring
Data om egen skole
Svak Sterk
Svak
U-skolene har lav score
på elev-deltakelse i vurderings-arbeidet?
Vanskelig å endre gamle
tradisjoner vedr. elev-involvering Manglende
strategier hos læreren
Manglende kunnskap hos lærerne om
formelle krav til vurderings-
arbeidetLiten variasjon i
vurderingsformer
Dokument-asjonskrav
Elevinvolvering krever tid
STRATEGI–OGTILTAKSDEL
5.Utviklingavstrategierogtiltak
Opprettholdendefaktorer
Pedagogisketiltak/strategier
Forskningsmessiggrunnlag
Manglendestrategierhoslæreren
Litenvariasjonivurderingsformer
Kompetansehevingpåvurderingsarbeidoglæringsstrategier
Timperley&Hattie,«Thepoweroffeedback»(2007)
Manglendekunnskaphoslærerneomformellekravtilvurderingsarbeidet
Opplæringpåregelverket ”Lærereoppfyllerformellekravsomikkefinnes”(NTNU2016)
Elevinvolveringkrevertid DrøftebehovforfellesVFL-planmedbarneskolene
Allen&Pianta,lærerebøristørregradjobbemedfellesstrategier(2008)
6.Implementeringavvalgtetiltak
Tiltak Strategiforimplementering
Kompetansehevingpåvurderingsarbeidoglæringsstrategier
Profesjonellelæringsfellesskap-fagtekstmedrefleksjonsoppgaver-kravtilutprøving-kollegaobservasjoner
DrøftebehovforfellesVFL-planmedbarneskolene
VimelderinnfellesVFL-plansomfagligtemailedernettverketikretsen.
Opplæringpåregelverket 2fagligeøkterifellestidmedrepetisjonfratidligereopplæring.Gidrøftingsoppgaversomrettersegmothvavifaktiskgjør,foreksempelhvavibørsluttemed.
Forventninger til PP-tjenesten (St.meld. 18)
• PP-tjenesten skal være tilgjengelig og bidra til helhet og sammenheng i tiltak for barn, unge og voksne med særlige behov.
• PP-tjenesten skal arbeid forebyggende og mer systemrettetved å gi råd og veiledning tilknyttet blant annet pedagogisk ledelse, læringsmiljøet og didaktiske spørsmål
• PP-tjenesten skal fokusere på tidlig innsats i barnehage og skole ved å bidra til pedagogiske tiltak iverksettes så tidlig som mulig når problemer oppdages eller avdekkes.
Disse forventningene handler om samhandling, og kan ikke besvares av PPT alene.De må fortolkes og oversettes til lokale mål og tiltak i hver kommune og på hver barnehage/skole.
Kvalitetskriterium i PP-tenesta
• PP-tenesta er ei fagleg kompetent teneste• PP-tenesta er tilgjengeleg og medverkar til
heilskap og samanheng• PP-tenesta bidreg til tidleg innsats• PP-tenesta arbeider førebyggjande
https://www.udir.no/kvalitet-og-kompetanse/samarbeid/pp-tjenesten/kvalitetskriterium-i-pp-tenesta /
PP-tenesta arbeider førebyggjande• Kommunen og fylkeskommunen har i samarbeid med PP-tenesta,
barnehagane og skolane konkretisert det ansvaret og dei rollene PP-tenesta har i det førebyggjande arbeidet.
• Barnehagemyndigheit, barnehageeigar, PP-tenesta og barnehagane har ei felles forståing av ein inkluderande barnehage …
• Skoleeigar, PP-tenesta og skolane har ei felles forståing av inkluderande opplæring..
• PP-tenesta og barnehagane har rutinar for korleis PP-tenesta kan gjere seg kjend med dokumentasjon i barnehagane.
• Skoleeigar, PP-tenesta og skolane har rutinar for korleis PP-tenesta kan gjere seg kjend med skolebasert vurdering.
www.udir.no
Sentrale problemstillinger for PPT• Hvordan kan PP-tjenesten forankre sin rolle og funksjon i
kommunenes helhetlige arbeid for utvikling av inkluderende læringsmiljø i barnehage og skole?
• Hvordan kan PP-tjenesten utvikle og forberede samarbeidsformer med barnehager og skoler slik at samarbeidet i større grad bidrar til bedre resultater for barn og elever?
• Hvordan kan PP-tjenesten utvikle kompetanse som er mer relevant for å bidra til økt læringsutbytte for barn og elever?
• Hvordan kan PP-tjenesten utvikles som en kollektiv lærende organisasjon?
Langsiktig mål for PP-tjenesten• Hva skal kjennetegne deres PP-tjeneste om tre år?• Hvilke kjennetegn er det som gjenstår å realisere?
– Hvilke data har dere om dette?• Lag en rangert prioritering på tre kjennetegn som
skal realiseres:1. ?2. ?3. ?
Kjennetegn
Hemmere
Fremmere
Hemmere
Fremmere
Hemmere / fremmere Tiltak Forskningmessigbegrunnelse
Tiltak Tiltaksplan Evaluering
Videreføring & Forarbeid
2016Kartlegging 1
AnalyseKompetanseutvikling
2018 Kartlegging 2
AnalyseKompetanseutvikling
2020Kartlegging 3
20162020
Skole
Videreføring & Forarbeid
2017Kartlegging 1
AnalyseKompetanseutvikling
2019 Kartlegging 2
AnalyseKompetanseutvikling
2021Kartlegging 3
20172021
Barnehage