Kapitel 11 Virksomhedens indtægter: Indtægter og indbetalinger Prisen DIfferensomsætning
Kapitel 12 Virksomhedens omkostninger: Udgifter, omkostninger og udbetalinger Kapacitetsomkostninger
Springvist varierende omkostninger Variable omkostninger Samlede omkostninger Differensomkostninger Afskrivninger - lineær metode Afskrivninger – saldometoden Bidragskalkulation
Kapitel 13 Aktivitetsoptimering: Fuldkommen konkurrence: totalmetoden enhedsmetoden differensmetoden Monopol: totalmetoden enhedsmetoden differensmetoden Reklame – MFB Nulpunktsafsætning Nulpunktsomsætning Substituerende varer Komplementære varerKapitel 14 Kapacitetsstyring: Knap kapacitet – forskellige priser Knap kapacitet – faste priser
Kapitel 15 Investering: Rentesregning Kapitalværdimetoden Tilbagebetalingstiden
Kapitel 16 Regnskabsanalyse: Analyse af rentabilitet Analyse af indtjeningsevne Dækningsbidragsanalyse Analyse af kapitaltilpasningKapitel 17 Budgettering: Direkte aktivitetsbudgettering Indirekte aktivitetsbudgettering
Kapitel 19 Logistisk effektivitet: Varelagerets omsætningshastighed Analyse af virksomhedens logistikomkostningerKapitel 21Lagerstyring: Optimal indkøbsstørrelse uden sikkerhedslagerKapitel 22 Produktionsstyring: Optimal seriestørrelse
Virksomhedsøkonomi A - beregninger
Gennemgået 2. år
Indtægter (indtjening) Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger (leverer) varer
til kunden.Indbetaling (likviditet) Opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for leverede varer.
Eksempel En forretning sælger i januar 20x6 varer for kr. 150.000. Disse varer
er solgt med tre forskellige betalingsbetingelser:
Pr. kontant Pr. 30 dage Pr. 3 måneder I alt
Måned Januar Februar Marts April
Indtægt
Indbetaling
kr. 150.000kr. 50.000 kr. 40.000 kr. 60.000
kr. 50.000Kr. 40.000Kr. 60.000Kr. 150.000
Indtægter og indbetalinger
Afsætningsrække Sammenhæng mellem pris og afsætning.
Priselasticitet Elastisk (omsætningen stiger ved en
prisnedsættelse) Uelastisk (omsætningen falder ved en
prisnedsættelse) Neutralelastisk (omsætningen er uændret
ved en prisnedsættelse)KonkurrentreaktionerPrisen som lokkemiddelPrisen som kvalitetsindikatorPrisen på en nyt produkt Skimming price Penetration price
Salgspris pr. stk.
Afsætning Omsæt-ning
Kr. Stk.
10090
9001.100
90.00099.000
Pris – afsætning - omsætning
Salgspris pr. stk.
Afsætning Omsæt-ning
Kr. Stk.
10090
900950
90.00085.500
Salgspris pr. stk.
Afsætning Omsæt-ning
Kr. Stk.
10090
9001.000
90.00090.000
Differensomsætning
Gennemsnitlige mer- eller mindreomsætning pr enhed. Beregning
Ændring i omsætningDifferensomsætning = Ændring i afsætning
Salgspris Afsætning Omsætning DOMS
Kr. Stk. Kr. Kr.
Produkt A(neutralelastisk)
10090
9001.000
90.00090.000
Produkt B(elastisk)
10090
9001.100
90.00099.000
Produkt C
(uelastisk)
100
90
900
950
90.000
85.500
Differensomsætning
90.000 − 90.000 1.000 − 900 = 0
99.000 − 90.000 1.100 − 900 = 45
85.500 − 90.000 950 − 900 = −90
Februar 20x6 Marts 20x6 April 20x6 Maj 20x6
kr. kr. kr. kr.
Udgift
Udbetaling
Omkostning
20.00020.000
10.000 10.000
Eksempel
En forretning køber varer i februar 20x6 for kr. 20.000. Der er med leverandøren indgået aftale om 60 dages kredit. Halvdelen af varerne sælges (forbruges) i marts 20x6, medens den anden halvdel sælges i maj 20x6
Udgifter, omkostninger og udbetalinger
Kapacitet Lokaler, maskiner og medarbejdere.
Kapacitetsomkostninger Omkostninger, hvis totalbeløb for en given
periode ikke er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Kontante kapacitetsomkostninger Beregnede kapacitetsomkostninger
EksempelGager til medarbejdereHuslejeDiverse kontante kapacitetsomk.AfskrivningerI alt
Afsætning KO KE
stk. kr. kr.
01.0002.0003.0004.0005.000
550.000
100.000200.000
150.0001.000.000
1.000.000
1.000.0001.000.000
1.000.0001.000.0001.000.000
-1.000
500333
250
200
Kapacitetsomkostninger
EksempelI en virksomhed dækker kapacitetsomkostningerne på kr. 200.000 pr. måned over en kapacitet på 3.000 stk.
En forøgelse af kapaciteten udover 3.000 stk. pr. måned vil medføre et spring i kapacitetsomkostningerne fra kr. 200.000 til kr. 300.000.
Afsætningpr. måned
KO KE
stk. kr. kr.
01.000
2.0003.000
3.0014.0005.0006.000
200.000200.000200.000200.000300.000300.000300.000300.000
-
200100
67100
7560
50
Springvist varierende omkostninger
Begreb Omkostninger, hvis totalbeløb for en given
periode direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.
Forløb Proportionalt
De variable omkostninger ændrer sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen.
Degressivt De variable omkostninger ændrer sig
forholdsmæssigt mindre end afsætningen. Progressivt
De variable omkostninger ændrer sig forholdsmæssigt mere end afsætningen.
Afsætningpr. uge VO VE
stk. kr. kr.
0100200300
Afsætning
pr. uge VO VE
stk. kr. kr.
0100200300
Afsætningpr. uge VO VE
stk. kr. kr.
0
100200
300
0
6001.200
1.800
-
6,006,00
6,00
0
6001.400
2.400
-
6,007,00
8,00
0600
1.0001.200
-6,005,004,00
Variable omkostninger
Afsætning KO VO SO KE VE SE
stk. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
0
1.0002.000
3.0004.0005.0006.000
200.000
200.000200.000
200.000200.000200.000200.000
0
140.000240.000
300.000400.000560.000760.000
200.000
340.000440.000
500.000600.000760.000960.000
-
200100
67504033
-
140120
100100112127
-
340220
167150152160
KE = KO : afsætning
VE = VO : afsætning
SO = KO + VO SE = SO : afsætningKE + VE
Samlede omkostninger
Den gennemsnitlige mer- eller mindreomkostning pr. enhed, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten med mere end én enhed.
Ændring i samlede omkostninger
Differensomkostning = Ændring i afsætning
Afsætning (stk.) SO (kr.) DOMK (kr.)0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
200.000
340.000
440.000
500.000
600.000
760.000
960.000
Differensomkostninger og grænseomkostninger
340.000 – 200.000 1.000 - 0
140
100
60
100
160
200
440.000 – 340.000 2.000 – 1.000
500.000 – 440.000 3.000 – 2.000
600.000 – 500.000 4.000 – 3.000
760.000 – 600.000 5.000 – 4.000
960.000 – 760.000 6.000 – 5.000
Den lineære metode
Anlægsaktivet afskrives med lige store årlige beløb
Kostpris - scrapværdi Årlig afskrivning = Brugstid
Eksempel Mette Goldschmidt driver guldsmedeforretningen Golden Gate i Københavns Lufthavn i Kastrup.
Hun har den 1.1.20x6 investeret kr. 500.000 i nye moderne og tyverisikrede udstillingsmontrer. Hun regner med at beholde disse montrer i fire år, hvorefter hun forventer at kunne sælge dem for i alt kr. 120.000.
År Bogført værdi primo Afskrivning Bogført værdi ultimo
20x6
20x7
20x8
20x9
500.000
Årlig afskrivning = (500.000 – 120.000) : 4 = 95.000
215.000
405.00095.000
310.00095.00095.000
95.000405.000 310.000
215.000120.000
Afskrivninger
Saldometoden Anlægsaktivet afskrives med en fast procentdel af dets bogførte værdi
Bogført værdi primo x afskrivningsprocent Årlig afskrivning = 100
Eksempel Mette Goldschmidt driver guldsmedeforretningen Golden Gate i Københavns
Lufthavn i Kastrup. Hun har den 1.1.20x6 investeret kr. 500.000 i nye moderne og tyverisikrede udstillingsmontrer. Hun regner med at beholde disse montrer i fire år, hvorefter hun forventer at kunne sælge dem for i alt kr. 120.000.
År Bogført værdi primo Afskrivning Bogført værdi ultimo
20x6
20x7
20x8
20x9
500.000
Afskrivning 20x6 = 500.000 x 30 : 100 = 150.000
171.500
350.000150.000
245.00051.45073.500
105.000350.000 245.000
171.500120.050
Afskrivning 20x7 = 350.000 x 30 : 100 = 105.000
Afskrivning 20x8 = 245.000 x 30 : 100 = 73.500 Afskrivning 20x9 = 171.500 x 30 : 100 = 51.450
Afskrivninger
Eksempel:El-engrosfirmaet UpLight ved Claus Lysager, Lystrup har indkøbt et parti lamper fra Portugal, og man ønsker i den forbindelse at få opstillet en bidragskalkulation for varepartiet. Der foreligger følgende oplysninger:Indkøbsprisen for 200 stk. lamper udgør EUR 65 pr. stk.
Leverandøren yder en kvan-tumsrabat på 10%.
Emballagen udgør EUR 300.
Kursen på EUR er 725,00
Varepartiet fra Portugal haren vægt på 750 kg, og fragtenudgør kr. 400 pr. 100 kg.
Assurancen beregnes med 1%af fakturabeløb plus fragt.
Vareafgiften udgør kr. 2.300eksklusive moms.Speditionsomkostninger udgørKr. 2.250 inklusive moms.
Salgsprovision udgør kr. 45pr. solgt lampe.
Indkøbspris: 200 stk. lamper a EUR 65- 10% kvantumsrabat
+ EmballageFakturabeløb
Fakturabeløb omregnet til danske kroner:EUR 12.000 a kurs 725,00
Fragt: 400 x 750 kg : 100 kg
VareafgiftSpeditionsomkostninger: 2.250 : 1,25KostprisSalgsprovision: 200 stk. a kr. 45Variable omkostninger
Variable enhedsomkostninger: 104.000 : 200 stk.
13.000 1.300 11.700
300 12.000
87.000 3.000
900 2.300 1.800
Assurance: 1% af kr. 90.000 (87.000 + 3.000)
95.000 9.000
104.000
520
EUREUREUR
EUREUR
kr.
kr.
kr.kr.kr.kr.kr.kr.kr.
Bidragskalkulation i en handelsvirksomhed
Eksempel:
BORA, som kun fremstiller og afsætter ét produkt, befinder sig på et marked, hvor der hersker fuldkommen konkurrence. Virksomheden kan derfor ikke påvirke salgsprisen, men må afsætte sit produkt til den gældende markedspris, som man forventer vil udgøre kr. 50.
Salgspris Afsætning VE Omsætning VO DB i alt
kr. stk. kr. kr. kr. kr.
0500.000
1.000.0001.500.000
2.000.0002.500.000
DB i alt = Omsætning - VO
VO = VE x afsætningOmsætning = Salgpris x afsætning
50505050
5050
010.00020.00030.000
40.00050.000
-302826
2936
0300.000560.000780.000
1.160.0001.800.000
0200.000440.000720.000
840.000700.000
Fuldkommen konkurrence - totalmetoden
Eksempel: BORA, som kun fremstiller og afsætter ét produkt, befinder sig på et marked, hvor der hersker fuldkommen konkurrence. Virksomheden kan derfor ikke påvirke salgsprisen, men må afsætte sit produkt til den gældende markedspris, som man forventer vil udgøre kr. 50.
Salgspris Afsætning VE DB pr. enhed DB i alt
kr. stk. kr. kr. kr.
DB i alt = DB pr. enhed x afsætning
DB pr. enhed = Salgpris − VE
Fuldkommen konkurrence - enhedsmetoden
50505050
5050
010.00020.00030.000
40.00050.000
-302826
2936
-202224
2114
0200.000440.000720.000
840.000700.000
Eksempel: BORA, som kun fremstiller og afsætter ét produkt, befinder sig på et marked, hvor der hersker fuldkommen konkurrence. Virksomheden kan derfor ikke påvirke salgsprisen, men må afsætte sit produkt til den gældende markedspris, som man forventer vil udgøre kr. 50.
Salgspris Afsætning VO DOMS DOMK DIFB
kr. stk. kr. kr. kr. kr.
DIFB = DOMS − DOMK
Ændring i VO Ændring i afsætning
50
5050
505050
0
10.00020.000
30.00040.00050.000
0
300.000560.000
780.0001.160.0001.800.000
Fuldkommen konkurrence - differensmetoden
50
5050
5050
DOMS = Markedsprisen
30
2622
3864
20
2428
12-14
DOMK =
Eksempel: A/S POLO fremstiller bl.a. produktet SINUS, som afsættes under forhold, der minder om monopol. For det kommende år har man budgetteret med nedenstående afsætningsmuligheder og variable omkostninger for SINUS.
Salgspris Afsætning VE Omsætning VO DB i alt
kr. stk. kr. kr. kr. kr.
0260.000440.000540.000
560.000500.000
DB i alt = Omsætning - VO
VO = VE x afsætningOmsætning = Salgpris x afsætning
15013011090
7050
02.0004.0006.000
8.00010.000
-454035
3639
090.000
160.000210.000
288.000390.000
0170.000280.000330.000
272.000110.000
Monopol - totalmetoden
Eksempel: A/S POLO fremstiller bl.a. produktet SINUS, som afsættes under forhold, der minder om monopol. For det kommende år har man budgetteret med nedenstående afsætningsmuligheder og variable omkostninger for SINUS.
Salgspris Afsætning VE DB pr. enhed DB i alt
kr. stk. kr. kr. kr.
DB i alt = DB pr. enhed x afsætning
DB pr. enhed = Salgpris − VE
Monopol - enhedsmetoden
15013011090
7050
02.0004.0006.000
8.00010.000
-454035
3639
-857055
3411
0170.000280.000330.000
272.000110.000
Eksempel:
A/S POLO fremstiller bl.a. produktet SINUS, som afsættes under forhold, der minder om monopol. For det kommende år har man budgetteret med nedenstående afsætningsmuligheder, omsætning og variable omkostninger for SINUS.
Salgspris Afsætning Omsætning VO DOMS DOMK DIFB
kr. stk. Kr. kr. kr. kr. kr.
DIFB = DOMS − DOMK
Ændring i VO Ændring i afsætning
15013011090
7050
02.0004.0006.000
8.00010.000
090.000
160.000210.000288.000390.000
Monopol - differensmetoden
130
9050
10-30
45
3525
3951
85
5525
-29-81
0260.000440.000540.000560.000500.000
Ændring i omsætning
Ændring i afsætning DOMK = DOMS =
Eksempel:
A/S POLO fremstiller bl.a. produktet SINUS, som afsættes under forhold, der minder om monopol. For det kommende år har man budgetteret med nedenstående afsætningsmuligheder og variable omkostninger for SINUS. A/S POLO anvender reklame som handlingsparameter.
Salgspris Afsætning Omsætning VO DB i alt Reklame MFB
kr. stk. kr. kr. kr. Kr. Kr.
0260.000440.000540.000
560.000500.000
MFB = DB i alt - reklame
15013011090
7050
02.0004.0006.000
8.00010.000
090.000
160.000210.000
288.000390.000
0170.000280.000330.000
272.000110.000
Andre handlingsparametre - reklame
0120.000110.000100.000
30.00030.000
050.000
170.000230.000
242.00080.000
1. Krav til dækningsbidrag i alt.DB i alt før kr. 400.000
2. Beregning af nyt DB pr. stk. Salgspris kr. 4.000−VE kr. 3000 − kr. 250 kr. 2.750DB pr. stk. kr. 1.250
3. Beregning af nulpunktsafsætning400.000 : 1.250 = 320 stk.Afsætningen kan altså tåle at falde med 80stk. (400 stk. − 320 stk.)
1. Krav til dækningsbidrag i alt.DB i alt før kr. 400.000+ Reklameomkostninger kr. 40.000I alt kr. 440.000
2. Beregning af nyt DB pr. stk. DB pr. stk. (uændret) kr. 1.000
3. Beregning af nulpunktsafsætning440.000 : 1.000 = 440 stk.Afsætningen skal altså mindst stige med 40stk. (440 stk. − 400 stk.)
Eksempel: I forretningskæden PHOTO forhandler man bl.a. digitalkameraet SHARP. For det kommende år har man for SHARP budgetteret følgende:
Omsætning:-Variable omkostninger:Dækningsbidrag
400 stk. á kr. 4.000
400 stk. a kr. 3.000
1.600.000
1.200.000
400 stk. a kr. 1.000 400.000
PHOTO overvejer nu at nedsætte salgsprisen for SHARP med 5%. Hvor stor en afsætning skal der til, for at prisnedsættelsen er lønsom?
1. Krav til dækningsbidrag i altDB i alt før kr. 400.000
2. Beregning af nyt DB pr. stk. Salgspris kr. 4.000 − 5% kr. 3.800−VE kr. 3.000DB pr. stk. kr. 800
3. Beregning af nulpunktsafsætning400.000 : 800 = 500 stk.Afsætningen skal altså mindst stige med 100stk. (500 stk. − 400 stk.)
PHOTO overvejer i stedet for prisnedsættelsen at afholde kr. 40.000 i reklame for SHARP.
Som et alternativ til prisned-sættelsen eller reklamekam-pagnen, overvejer man at forringe kvaliteten ved at indsætte et andet hukom-melseskort i kameraet. Dette vil medføre, at VE vil falde med kr. 250.
Nulpunktsafsætning
1. Krav til dækningsbidrag i altDB i alt før kr. 200.000+Salgsfremmende omkostninger kr.
80.000I alt kr. 280.000
2. Beregning af nulpunktsomsætning280.000 x 100 : 25 = kr.
1.120.000Omsætningen skal altså mindst stige med kr. 320.000 (kr. 1.120.000 − kr. 800.000)
Eksempel: I PHOTO afsætter man endvidere forskellige artikler som fotoalbum mv. Man planlægger for denne varegruppe følgende for det kommende år:
Omsætning:-Variable omkostninger:Dækningsbidrag
800.000600.000
200.000
PHOTO overvejer nu at lave et reklamefremstød på kr. 80.000 for fotoartikler i det kommende år. Hvor stor skal omsætningen mindst være, for at reklamefremstødet er lønsomt?
Dækningsgraden for fotoartikler er beregnet
således: 200.000 x 100
Dækningsgrad = 800.000 = 25%
Nulpunktsomsætning
Eksempel:
En importør forhandler kuglegrillen ROAST i to forskellige udgaver, nemlig STANDARD og DE LUXE. Man regner med at hver gang man nedsætter prisen for STANDARD med kr. 25 pr. stk., vil man afsætte yderligere 1.000 stk., samtidig hermed ventes salget af DE LUXE at falde med 200 stk.
STANDARD DE LUXE STANDARD og DE LUXE
Pris Afsætning DB pr. stk. DB Pris Afsætning DB pr. stk. DB Samlet DB
kr. stk. kr. kr. kr. stk. kr. kr. kr.
500475450425
400
3.0004.0005.0006.000
7.000
175150125100
75
525.000600.000625.000600.000
525.000
900900900900
900
2.0001.8001.6001.400
1.200
250250250250
250
500.000450.000400.000350.000
300.000
1.025.0001.050.0001.025.000950.000
825.000
Den optimale pris for STANDARD er kr. 475, da det samlede DB er størst ved denne pris.
Eksempel på substituerende varer
Eksempel:
Et byggemarked sælger bl.a. havebænken COMFORT og hynden SEAT, der passer til havebænken. De to varer er komplementære, og man regner med, at for hver gang man sælger 2 stk. COMFORT, sælger man samtidig 1 stk. SEAT.
COMFORT SEAT COMFORT og SEAT
Pris Afsætning DB pr. stk. DB Pris Afsætning DB pr. stk. DB Samlet DB
kr. stk. kr. kr. kr. stk. kr. kr. kr.
1.000
950900
850800750
600
8001.000
1.2001.4001.600
350
300250
200150100
210.000
240.000250.000
240.000210.000160.000
300
300300
300300300
300
400500
600700800
150
150150
150150150
45.000
60.00075.000
90.000105.000120.000
255.000
300.000325.000
330.000315.000280.000
Den optimale pris for COMFORT er kr. 850, da det samlede DB er størst ved denne pris.
Eksempel på komplementære varer
kr.
Pris
nr.
Alternativ
nr.kr.timerkr.stk.
PrioritetDIFB. pr. timeMaskintidDB ialtAfsætning
Prioritering efter størrelsen af DIFB pr. time
Ændring i DB ialt
DIFB pr time = Ændring i maskintid
A1
A2A3
P1P2P3T1T2T3
260248238300
294286
234220208
600.000
720.000950.000
1.200.0001.360.0001.560.0001.776.0002.160.0002.592.000
Knap kapacitet – med brug af handlingsparametre – eksempel:
1.000
1.5002.500
1.5002.0003.0002.000
3.0004.500
600240230800320
200888
384288
3
78
2591
46
A/S DESIGN fremstiller bl.a. tre forskellige metallysestager AVA, PIA og TEA. Lysestagerne fremstilles på den samme maskintype. Man har en maksimal maskinkapacitet på 7.500 maskintimer pr. år. Produktionstiden er henholdsvis 6, 3 og 5 minutter for AVA, PIA og TEA. For 20x7 har man opstillet følgende afsætningsalternativer for de tre produkter.
10.000
15.00025.000
30.00040.00060.00024.00036.00054.000
Æfsætning x minutter Maskintid = 60
Forskellige salgspriser side 1 af 2Knap kapacitet
nr.
Alternativ
nr.kr.timer
PrioritetDIFB. pr. timeMaskintid
Den mest lønsomme afsætningsplan må
altså blive A1, P2 og T3.
A1A2A3P1P2
P3T1
T2T3
1.0001.5002.5001.5002.000
3.0002.000
3.0004.500
600240230800
320200
888384288
37825
91
46
Da man kun har 7.500 timer til rådighed, må man vælge de aktiviteter, der giver
størst DIFB pr. time indtil timerne er opbrugt.
Priori-tet
Alterna-tiv
DIFB pr. time
Antal timer
Antal timer
nr. kr. Ekstra I alt
2.000
1.5001.000
1.000500
1.500
1234
56
T1P1A1
T2 isf T1P2 isf P1T3 isf T2
888
800600
384320288
2.000
3.5004.500
5.5006.0007.500
Produkt Pris Afsætning Maskintid DB i alt
kr. stk. timer kr.
AVA-1
PIA-2TEA-3
260
294208
10.000
40.00054.000
1.000
2.0004.500
7.500
600.000
1.360.0002.592.000
4.552.000
Forskellige salgspriser side 1 af 2Knap kapacitet
kr.
SalgsprisProduktnr.kr.timerkr.tons
PrioritetDIFB. pr. timeMaskintidDB ialtMaksimalafsætning
Prioritering efter størrelsen af DIFB pr. time
DB ialt DIFB pr time = maskintimer
BIO
CIM
DAO
2.400
3.500
2.500
480.000
400.000
1.040.000
Knap kapacitet – uden brug af handlingsparametre – eksempel:
1.200
800
1.600
400
500
650
3
2
1
A/S PRANA fremstiller bl.a. tre forskellige kemikalier BIO, CIM og DAO.Virksomheden kan pga. konkurrencesituationen ikke føre prispolitik.Kemikalierne fremstilles på den samme maskintype. Man har en maksimal maskinkapacitet på 2.000 maskintimer pr. år. Produktionstiden er henholdsvis 3, 4 og 2 timer pr. ton for BIO, CIM og DAO. For 20x8 har man opstillet følgende afsætningsalternativer for de tre produkter.
400
200
800
Maskintid = Æfsætning x timer pr. ton.
Fast salgspris side 1 af 2Knap kapacitet
Produkt
nr.kr.timer
PrioritetDIFB. pr. timeMaskintid
DAO kan altså fremstilles i fuldt omfang.
Herefter resterer der 400 maskintimer,som kan anvendes til at fremstille halv-
delen af CIM.
Da man kun har 2.000 timer til rådighed, må man vælge de aktiviteter, der giver
størst DIFB pr. time indtil timerne er
opbrugt.
Priori-tet
Alterna-tiv
DIFB pr. time
Antal timer
Antal timer
nr. kr. Ekstra I alt
1.600400400
1.200
1223
DAOCIM
Rest CIMBIO
650
500500
400
1.6002.0002.4003.600
Produkt Pris Afsætning Maskintid DB i alt
kr. tons timer kr.
CIM
DAO
3.500
2.500
100
800
400
1.6002.000
200.000
1.040.0001.240.000
BIO
CIM
DAO
1.200
800
1.600
400
500
650
3
2
1
Fast salgspris side 2 af 2
Knap kapacitet
Rentetabel 2 K0 = (1 + r)-n
Hvad 1 kr. om n-terminer er værd i dag
Rentesregning
Vognmandsforretningen TRANSIT overvejer at investere i en ny lastbil til kr. 1.800.000.
År
Investering og scrapværdi
Indtjening Nettobeta-lingsstrøm
Rente 12%
Faktor Nutidsværdi
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
0123
45
I alt
Kapitalværdimetoden (eksempel)
-1.800
+ 300
+ 400 + 400 + 400 + 400 + 400
- 1.500
- 1.800 + 400 + 400 + 400 + 400 + 700
1,000000 0,892857 0,797194 0,711780 0,635518 0,567427
- 1.800 + 357 + 319 + 285 + 254 + 397
+ 2.000 + 500 - 188
Lastbilen forventes at kunne anvendes i 5 år, hvorefter den påregnes at kunne sælges for kr. 300.000. Man regner med, at lastbilen kan give en årlig indtjening på kr. 400.000.
TRANSIT har fastlagt en kalkulationsrente på 12%.
Man har i virksomheden CUBE planlagt at investere kr. 500.000 i et nyt produktionsanlæg. Man påregner en levetid på 6 år for anlægget, hvorefter scrapværdien forventes at udgøre kr. 150.000. Man forventer i anlæggets første to leveår en årlig nettoindbetaling på kr. 200.000. I anlæggets sidste fire leveår forventes en årlig nettoindbetaling på kr. 100.000. Kalkulationsrenten er fastsat til 15%.
År
Nettobeta-lingsstrøm
1.000 kr.
0
12
3456
- 500
+ 200+ 200
+ 100+ 100+ 100+ 250
Rente 15% Akkumuleret
NutidsværdiFaktor Nutidsværdi
1.000 kr. 1.000 kr.
1,0000000,8695650,7561440,657516
0,5717530,497177
0,432328
- 500+ 174+ 151+ 66
+ 57+ 50
+ 108
- 500- 326- 175- 109- 52- 2
+ 106
Tilbagebetalingsmetoden (eksempel)
Akkumuleret
nettobetalingsstrøm
1.000 kr.
- 500- 300- 100
0+ 100+ 200+ 450
Den statiske metodeDen dynamiske metode
Tilbagebetalingstiden er 3 årTilbagebetalingstiden er ca. 5 år
• Afkastningsgrad– Afkastningsgrad =
– Forrentning af den investerede kapital (rentabilitet)
• Overskudsgrad– Overskudsgrad =
– Andel af omsætningen, der bliver til indtjening (indtjeningsevne)
• Aktivernes omsætningshastighed – Aktivernes omsætningshastighed =
– Hvor stor aktivitet der er opnået på den investerede kapital (kapitaltilpasningsevne)
• Sammenhæng– Afkastningsgrad = overskudsgrad x aktivernes omsætningshastighed
Analyse af rentabilitet – evne til at forrente den investerede kapital
Resultat før renter x 100Aktiver
Resultat før renter x 100Omsætning
NettoomsætningAktiver
• Egenkapitalens forrentning– Egenkapitalens forrentning =
– Forrentningen af den kapital ejerne har investeret i virksomheden
• Gældsrente– Gældsrente =
– Den rente virksomheden i gennemsnit betaler af sine forpligtelser
• Sammenhæng– Afkastningsgraden > gældsrenten
• Fortjeneste på gæld → Egenkapitalens forretning > afkastningsgraden
– Afkastningsgraden < gældsrenten• Tab på gæld → Egenkapitalens forrentning < afkastningsgraden
Resultat efter renter x 100Egenkapital
Renteomkostninger x 100Gældsforpligtelser
Analyse af rentabilitet – evne til at forrente den investerede kapital
• Overskudsgrad– Overskudsgrad =
– Andel af omsætning, der bliver til indtjening (indtjeningsevne)
• Eksempel resultatopgørelse
• Årsag til ændring i overskudsgrad– Ændring i forhold mellem omsætning og variable omkostninger– Ændring i forhold mellem omsætning og kapacitetsomkostninger
Analyse af indtjeningsevne – evne til at indtjene overskud
Resultat før renter x 100Omsætning
Nettoomsætning
- Variable omkostninger
Dækningsbidrag
- Kapacitetsomkostninger
Resultat før renter
100%
60%
40%
30%
10%
• Dækningsgrad
• Dækningsgrad =
– Forholdet mellem omsætning og variable omkostninger
• Bruttoavanceprocent
– Bruttoavanceprocent =
– Forholdet mellem omsætning og vareforbrug
• Indeks for omsætning og kapacitetsomkostninger
– Indekstal =
– Forholdet mellem omsætning og kapacitetsomkostninger
Dækningsbidrag x 100Omsætning
Bruttofortjeneste x 100Omsætning
Årets tal x 100Basisårets tal
Analyse af indtjeningsevne – evne til at indtjene overskud
• Dækningsgrad
– Dækningsgrad =
– Forholdet mellem omsætning og variable omkostninger
• Årsager til ændring i dækningsgraden– Ændring i salgspriser– Ændring i VE f.eks. ændring i kostpriser og svind– Ændring i salgssammensætningen (produktmiks)
• Budgetvurdering– Nøgletal for den forventede indtjening beregnes– Sammenholdes med realiserede nøgletal
Dækningsbidragsanalyse og budgetvurdering
Dækningsbidrag x 100Omsætning
• Aktivernes omsætningshastighed
– Aktivernes omsætningshastighed =
– Hvor stor aktivitet der er opnået på den investerede kapital (kapitaltilpasningsevne)
• Anlægsaktivernes omsætningshastighed
– Anlægsaktivernes omsætningshastighed =
– Evne til at skabe omsætning på grundlag af anlægsaktiverne
Analyse af kapitaltilpasningsevnen – evne til at skabe aktivitet
NettoomsætningAnlægsaktiver
NettoomsætningAktiver
• Varelagerets omsætningshastighed
– Varelagerets omsætningshastighed =
– Hvor mange gange varelageret omsættes i løbet af et år
• Varedebitorernes omsætningshastighed
– Varedebitorernes omsætningshastighed =
– Hvor mange gange tilgodehavender hos kunderne omsættes i løbet af et år
• Varekreditorernes omsætningshastighed
– Varekreditorernes omsætningshastighed =
– Hvor mange gange gælden til leverandørerne omsættes i løbet af et år
VareforbrugVarelager
OmsætningVaredebitorer
VarekøbVarekreditorer
Variable produktionsomk.eller Samlet varelager
Analyse af kapitaltilpasningsevnen – evne til at skabe aktivitet
Aktivitetsbudget for 20x4
Salgspris
Salgsfremmende omk.
Afsætning
Kr. 150
Kr. 60.000
8.000 stk.
Kostpris
Salgsprovision
VE
kr. 74
kr. 6
Kr. 80
Nettoomsætning
-Variable omkostninger
Dækningsbidrag-Salgsfremmende omk.
Markedsføringsbidrag
kr. 1.200.000kr. 640.000kr. 560.000
8.000 stk. a kr. 150
Direkte aktivitetsbudgettering - eksempel
kr. 60.000
kr. 500.000
8.000 stk. a kr. 80
Regnskab 20x3
1.000 kr.
Ændring Ændring
i pris i mængde
Budget 20x4
1.000 kr.
Nettoomsætning
- Vareforbrug
1.500.000
1.000.000
Bruttofortjeneste 500.000
Aktivitetsbudget for 20x5 i 1.000 kr.
Nettoomsætning
- Vareforbrug
Bruttofortjeneste
x 1,08x 1,04 x 1,05 1.638.000
Indirekte aktivitetsbudgettering - eksempel
BudgetforudsætningerSalgspriserne forventes i gennemsnit at stige med 4%
Kostpriserne forventes i gennemsnit at stige med 8%
Afsætningen forventes i gennemsnit at stige med 5%
x 1,05 1.134.000
504.000
1.6381.134
504
20x3 20x4 20x5
Nettoomsætning- Vareforbrug
25.00014.800
30.00018.000
33.00020.000
Bruttofortjeneste 10.200 12.000 13.000
Ultimo 20x2 Ultimo 20x3 Ultimo 20x4 Ultimo 20x5
Varelager 2.500 3.000 3.200 3.300
Varelagerets omsætningshastighed
20x3 20x4 20x5
PrimolagerUltimolagerI alt
Gennemsnitligt varelager
Varelagerets omsætningshastighed
Antal lagerdage
2.500
3.000
5.500
2.750
3.200
3.300
6.500
3.250
3.000
3.200
6.200
3.100
5,4 gange 5,8 gange 6,2 gange
67 dage 58 dage62 dage
Varelagerets omsætningshastighed = VareforbrugGennemsnitligt varelager
14.800 2.750
= 5,4 gange18.000 3.100
= 5,8 gange20.000 3.250
= 6,2 gangeAntal lagerdage = 360Omsætningshastigheden
3605,4
= 67 dage3605,8
= 62 dage3606,2
= 58 dage
20x3 20x4 20x5
Nettoomsætning 25.000 30.000 33.000
LageromkostningerEmballage- og pakkeomkostningerTransportomkostningerAdministrative logistikomkostninger
1.7501.2501.500
800
1.9501.4501.850
850
2.0751.5502.050
900
I alt 5.300 6.100 6.575
Analyse af virksomhedens logistikomkostninger
Indeks 20x3 20x4 20x5
Nettoomsætning
Lageromkostninger
Emballage- og pakkeomkostningerTransportomkostninger
Administrative logistikomkostninger
I alt
Indekstal = Årets tal x 100Basisårets tal
100
100100
100
100
100
120
111116
123
106
115
132
119124
137
113
124
Optimal indkøbsstørrelse uden sikkerhedslager
Gennemsnitslager = Indkøb pr. gang 2
Eksempel:Årligt salg (forbrug)KostprisOrdreomkostninger pr. ordreLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi
12.000 stk.Kr. 50
Kr. 1.80015%
Lagerstørrelsestk.
12.000
6.000
Måneder12
Gn.lager
1 indkøb pr. år
Lagerstørrelsestk.
12.000
6.000
12
Gn.lager
2 indkøb pr. år
Lagerstørrelsestk.
12.000
3.000
12
Gn.lager
4 indkøb pr. år
3.000
MånederMåneder6
1.500
3 6 9
12.000 2
= 6.000= 6.000 2
= 3.000= 3.000 2
= 1.500=
Optimal indkøbsstørrelse uden sikkerhedslager
Antal indkøb pr. år 1 2 3 4 5 6
Indkøb pr. gang i stk.Gennemsnitslager i stk.Gennemsnitslager i kr.
Årlige omkostninger:Lageromkostninger i kr.Ordreomkostninger i kr.
I alt i kr.
Eksempel:Årligt salg (forbrug)KostprisOrdreomkostninger pr. ordreLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi
12.000 stk.Kr. 50
Kr. 1.80015%
Indkøb pr. gang = Årligt forbrug : antal indkøb pr. år
12.000 2.0002.4003.0004.0006.0006.000
300.0001.000
50.0001.200
60.0001.500
75.0002.000
100.0003.000
150.000
45.0001.800
46.800
7.500 10.800
18.300
9.0009.000
18.000
11.2507.200
18.450
15.0005.400
20.400
22.5003.600
26.100
Gennemsnitslager i stk = Indkøb pr. gang : 2Gennemsnitslager i kr. = Gennemsnitslager i stk. x 50Lageromkostninger = 15% af gennemsnitslagerets værdiOrdreomkostninger = Antal årlige indkøb x 1.800
Optimal indkøbsstørrelse uden sikkerhedslager
Eksempel:Årligt salg (forbrug)KostprisOrdreomkostninger pr. ordreLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi
Optimal indkøbsstørrelse Q =2 x 12.000 x 1.800 50 x 0,15
= 2.400 stk.2 x F x O P x R
=
Lageromkostninger = Q x kostpris x lagerrente 2
2.400 x 50 x 0,15 2
= = kr. 9.000
Ordreomkostninger = Årligt forbrug x ordreomk. Q
12.000 x 1.800 2.400
= = kr. 9.000
I alt = kr. 18.000
Antal dage mellem ordreafgivelse =Antal dage pr. årAntal indkøb pr. år
360 5
= = 72 dage
Bestillingspunkt =Årligt forbrug x leveringstid 360
=12.000 x 15 360
= 500 stk.
12.000 stk.Kr. 50
Kr. 1.80015%
Optimal seriestørrelse
Lagerstigningstakt = fp
Eksempel:Årligt salg (forbrug)Variable enhedsomkostninger (VE)Omstillingsomkostninger pr. serieLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdiProduktionskapacitet 240 stk. x 200 dage
12.000 stk.Kr. 10
Kr. 1.000
20%48.000 stk.
Lagerstørrelsei 1.000 stk.10
6
Dage200
Gennemsnitslager = 4.500 stk.
1 serie pr. år 2 serier pr. år
12.00048.000
= 0,75=(1 -
Dage50
8
2
4
0
) (1 - )
Der produceres 12.000 stk. pr.serie. Produktionstiden er 50
dage (12.000/240). I løbet af de 50 dage er brugt
50 x 60 (12.000/200) = 3.000 stk. Derfor er lageret på 9.000stk. (12.000 stk. - 3.000 stk.)
Lageret tømmes i løbet af de
næste 150 dage ( 9.000 stk.: 60 stk. pr. dag)
Maksimumlager = 9.000 stk. (12.000 stk. x 0,75)
Lagerstørrelsei 1.000 stk.10
6
8
2
4
020025 100 125
Gennemsnitslager = 2.250 stk.
Maksimumlager = 4.500 stk. (6.000 stk. x 0,75)
Der produceres 6.000 stk. pr. serie. Produktionstiden er 25
dage (6.000/240). I løbet af de 25 dage er brugt
25 x 60 (12.000/200) = 1.500 stk. Derfor er lageret på 4.500stk. (6.000 stk. - 1.500 stk.)
Lageret tømmes i løbet af de
næste 75 dage ( 4.500 stk.: 60 stk. pr. dag)
Optimal seriestørrelse - tabelløsning
Antal serier pr. år 1 2 3 4 5 6
Seriestørrelse i stk.Gennemsnitslager i stk.Gennemsnitslager i kr.
Årlige omkostninger:Lageromkostninger i kr.Omstillingsomk. i kr.
I alt i kr.
Seriestørrelse i stk. = Årligt forbrug : antal serier pr. år
12.000 2.0002.4003.0004.0006.0004.500
45.000 750
7.500 900
9.0001.125
11.2501.500
15.0002.250
22.500
9.0001.000
10.000
1.500 6.000
7.500
1.8005.000
6.800
2.2504.000
6.250
3.0003.000
6.000
4.5002.000
6.500
Gennemsnitslager i stk = Seriestørrelse : 2 x (1- (12.000/48.000))Gennemsnitslager i kr. = Gennemsnitslager i stk. x 10Lageromkostninger = 20% af gennemsnitslagerets værdiOmstillingsomkostninger = Antal serier pr. år x 1.000
Eksempel:Årligt salg (forbrug)Variable enhedsomkostninger (VE)Omstillingsomkostninger pr. serieLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdiProduktionskapacitet 240 stk. x 200 dage
12.000 stk.Kr. 10
Kr. 1.00020%
48.000 stk.
Optimal indkøbsstørrelse Q =2 x 12.000 x 1.00010 x 0,2 x (1-12/48)
= 4.000 stk. 2 x F x O .P x R x (1-f/P)
=
Lageromkostninger =Q x (1-f/p) X VE x lagerrente 2
4.000 x 0,75 x 10 x 0,15 2
=
= kr. 3.000
Omstillingsomkostninger = Årligt forbrug x omstillingsomk. Q
12.000 x 1.000 4.000
=
= kr. 3.000
I alt = kr. 6.000
Optimal seriestørrelse - matematisk løsningEksempel:Årligt salg (forbrug)Variable enhedsomkostninger (VE)Omstillingsomkostninger pr. serieLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdiProduktionskapacitet 240 stk. x 200 dage
12.000 stk.Kr. 10
Kr. 1.00020%
48.000 stk.
Optimal antal serier = Årligt forbrug Q
12.0000 4.000
= = 3