Lederkonferansen 2014 9.01.14 - Norsk Rådmannsforumv/ ”Fri agent”, adjungeret professor, tidl. kommunaldirektør Jens Christian Birchwww.danskekommuner/blog www.mandagmorgen/blog
Hvad bliver konsekvenserne for det kommunale velfærdslederskab?
friagent
Jens Christian Birchfree agent, networker & adviser
cand.scient.pol
+45 25364206 · [email protected] · Æblevangen 5, 2765 Smørum
Ledelse af en kommunal reformproces Hvad lærte vi?Erfaringer fra den danske kommunalreform 2007
2
Filosof Søren Kierkegaard
”Alle ønsker udvikling - ingen ønsker forandring”
”At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv”
3
” At gennemføre en kommunalreform samtidigmed, at der skal præsteres sikker drift, er somat skifte hjul på en bil, der kører”
4
Temaer
Baggrund for reformen - de politiske valgSamarbejdsprocessen mellem de
fusionerende kommunerRådmannen som fusionsgeneral - de interne
ledelsesudfordringerReformens mangler - Hvad lærte vi?
5
”Den utænkelige reform”
Opgavekommissionen 1998: Ikke behov for opgaveændringer i stat, amter, kommuner
Ny regering 2001: Behov for større effek-tivitet og kvalitet i sundhedssektoren
Små kommuners faglige og økonomiske bæredygtighed et stigende problem
Amterne bør nedlægges Fra 3 til 2 skatteniveauer - lavere skatBedre performance – ingen ændringer
6
Et reformvindue åbner sig (2002)
Dansk Industri rejser debatten om en kommunalreform - politiske prøveballoner
Statsministeren: Behov for struktur på debatten - og en effektiv offentlig sektor
Strukturkommission nedsættes (oktober 02) -reformvinduet er åbnet
7
Strukturkommissionen
Embedsmænd og eksperter (12)Ingen facitliste på forhånd - intet er fredetSkal modne en reform: ModerniseringSygehusområdet er reformens trækkraftHurtig kommission: Okt. 2002 - jan. 2004Anbefaling: 4 sideordnede modellerEnighed: Reformen kommer med større og
stærkere kommuner/amter –både fusioner og opgaveflytninger
8
Kommunalreformen 2004-2007
Fra 271 til 98 kommuner 62 fusionerede - 36 fusionsfri Fra 4.677 til 2.468 lokalpolitikere Fra 14 amter til 5 (sygehus-)
regioner uden skatteudskrivning, men folkevalgt
Minimum 20.000 (30.000 indbyggere)
Fra gennemsnit på 20.000 til 55.000 indbyggere
9
Opgaveændringer - kommuner:
Det specialiserede sociale område (fysisk og psykisk handicappede)
Arbejdsmarked: Både + og –forsikredeRegionale plan-, natur- og miljøopgaverSundhed (forebyggelse, genoptræning,
medfinansiering på 5 %)Kollektiv trafik indenfor kommunenLokal erhvervsindsats og -service
10
Opgaveændringer – regionerne: (sygehusregioner)
Sygehusområdet (95 % af budgettet)Visse sociale specialinstitutionerRegional udviklingsplanRegional kollektiv trafik (Trafikselskaber)Vækstfora
11
Opgaveændringer – Staten:
Al skatteligningGymnasierne: Selvejende under statenSociale specialinstitutionerOverordnede miljø- og planopgaverIngen strukturreform i staten (ministerierne
uændrede)
12
Reformens formål
Bæredygtighed - økonomisk og fagligtStørre effektivitetEnstrenget indgang for borgerneBedre opgavekoordinering: (færre overgange,
færre enheder)Sikker driftNy politisk organisering og ledelse omtales
ikke
13
De politiske valg - Tvangsægteskab eller frivillige forlovelser?
Lovgivningskrav til fusionen:- Bæredygtighed økonomisk og fagligt (socialt
erhverv, uddannelser, trafikalt)- mindste størrelse - antal indbyggere?
Hvem er fusionsparterne?Hvem tager initiativet?Forlovelsesdokumentet som afsæt for den
egentlige fusion
14
Næstveds forlovelsesdokument
Vision: Næstved vil være Region Sjællandsledende kommune
Denne regionale placering opnår vi ved at: Næstved Kommune sætter borgernes velfærd og medarbejdernes trivsel
i centrum Næstved Kommune klæder børn og unge på til fremtiden Næstved Kommune har et blomstrende kulturliv – både i by og på land Næstved Kommune har dialog med og inddrager borgerne Næstved er kraftcenter for en bæredygtig, dynamisk erhvervsudvikling i
Region Sjælland Næstved er en stærk bosætningskommune
15
De politiske valg:Den politiske fusionsproces
Alle fusionskommuner er lige uanset størrelse Spillet om magten - politik og positionerValg af nye topchefer (politiseres let)Kommunemodel - by eller landFælles nye værdier - politiske pejlemærker
fusionens indhold og tidsforløbHarmonisering af serviceniveauer og skatNavn, rådhusplacering, byvåben
16
Rådmannen som fusionsgeneral:Analyse og politisk rådgivningFusionsledelse er processtyring (tid og indhold
- skal mestre projektledelse)Skab et midlertidigt tværgående
topledelsesforum - før fusionen - koordinererOpret et kvalificeret fusionssekretariatAnsvaret for at skabe nye fusionsdata og
analyser til politisk beslutningKritisk opgave: Forberede harmonisering af de
forskellige serviceniveauer
17
Rådmannen som fusionsgeneral: Ledelse og organisation
Topledelsen i den nye kommune og nytorganisationsdesign tidligt på plads
Ny og effektiv direktion (intern/ekstern?) som projektstyrer og politisk rådgiver
Optimere og trimme organisationen (færre chefer/ledere)
Hvad med de tiloversblevne ledere (kaskademodel)
18
Rådmannen som fusionsgeneral: Ledelse og organisation Overvinde medarbejdernes modstand - dialog
og intens daglig kommunikationVis empati - lyt til bekymringer - forklarOmplacering af medarbejdere ud fra
kompetencekortlægning er vanskeligFormulere et nyt fælles ledelsesgrundlagForhandle en ny personalepolitikNye behov for uddannelse af ledere og
medarbejdere opstår
19
Rådmannen som fusionsgeneral:De mange decentrale fusionerFørst en administrativ fusion (1-2 år)Fusion af produktionsapparatet: Skoler,
plejehjem, musikskoler, ungdomsskoler, beredskab, dagsinstitutioner, osv. (3-5 år)
Trimme og kvalitetsbedømme den eksterne ledelse (de tiloversblevne?)
Harmonisere styringen af de decentrale enheder til en fælles model
20
Rådmannen som fusionsgeneral:Helt ny og testet topledelseAlle direktørerne/afdelingscheferne er
”nyansatte” - og målt på performance?Ansvaret for ledelsen af en velfungerede, ikke
sektoropdelt direktionBehov for ny arbejdsdeling med politikerneIT - modernisering/harmonisering kritisk, slår
først igennem efter 3 - 4 årAnsvaret for sikker drift - den nye kommune
skal fungere fra dag 1
21
Reformens mangler - Hvad lærte vi?
Evaluering af kommunalreformenReformens manglerPerspektiverne for kommunestyretEt par gode råd
22
Regeringens evaluering 2013
Ramme for en robust offentlig sektorBedre faglig og økonomisk bæredygtighed Større effektivitet - ikke fuldt realiseretNytænkning og innovation styrketStørre politisk fokus på strategier og politikker
- mindre på enkeltsager
23
Evaluering - fortsat
Opgavejusteringer på de specialiserede områder (fysisk/psykisk) og sundhed
Regionerne overlever - har vist en produktivitetsvækst på 3 - 5 % årligt
Frivillige kommunefusioner fortsat mulige, men den ”brændende platform” er væk
24
Reformens mangler
Mindste størrelse 20.000 for lavtSpecialopgaver til kommunerne kræver en
kommunestørrelse på 40-50.000For mange uklare opgavesnit og
finansieringssystemer (sundhed/handicap)For få politikere?Ingen udvikling af det politiske system Borgerne og nærdemokratiet blev overset
25
Perspektiverne –kort sigt
Reform og økonomisk krise med 0-vækst har moderniseret kommunestyret
Reformen har beskyttet selvstyretStyrket strategisk professionel topledelseInnovation - et centralt nyt policyområde
(rehab, frivillighed, medskabelse)Det politiske system under pres: Magten retur
til de folkevalgte (Politikerakademi)
26
Perspektiverne – længere sigt
Nye politikerroller - den politiske velfærdsleder på vej
Nye dialogformer med borgerne på vej - kender ikke politiske prioriteringer
Statslig mistillid, overstyring og bureaukratisering er et stigende problem
Regeringens ”tillidsreform” et svar?Styrket folkelig opbakning: Stemmeprocenten
steg fra 65,8 % til 71,9 % -holder det?
27
Et par gode råd:
Vær tydelig i formålet med reformenBetinget frivillighed - stil krav til flere
bæredygtigheder - helstøbte kommunerMindste kommunestørrelse/opgaverEnkel finansieringsmodel - incitamenterneEfter analysen - brug max. 3 år til startTal kommunerne op - politisk konsensus og
stålsathed afgørende for succesStærkt politisk og professionelt lederskab