Hvordan finder vi de udsatte børn i tide?
Opsporingsmodellen og erfaringerne med denne
Gå hjem møde
19 august
Jill Mehlbye
KORA
Jill Mehlbye, KORA
1
Udvikling af en opsporingsmodel – og erfaringerne med denne
Modellen er udarbejdet på initiativ af Socialstyrelsen
I samarbejde med Haderslev, Viborg, Norddjurs, Vordingborg og Assens Kommuner
UdviklingsForum og EVA
Rambøll ekstern evaluator
Jill Mehlbye, KORA
2
TIDLIG OPSPORING MED HENBLIK PÅ TIDLIG INDSATS
Jill Mehlbye, KORA
Hvordan styrker og kvalificerer vi den tidlige opsporing og den tidlige indsats?
Vi kommer ofte alt for sent ind.
2/3 af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, får ikke en ungdomsuddannelse
3
DET KAN VÆRE SVÆRT AT SE MANGLENDE TRIVSEL ……..FØR DET ER FOR SENT…….
• Ingen facitliste… 100 forskellige tegn på at noget er galt
• Adfærdsproblemer i 8-årsalderen kan allerede identificeres i 18-mdr.s alderen
Børn fra de ressourcestærke familier viser andre typer af problemer fx tvangspræget, stille adfærd fremfor forstyrrende urolig adfærd, som hyppigere ses hos de ressourcestærke familier
Jill Mehlbye, KORA
4
HVORFOR HANDLER VI IKKE ALTID?
• De professionelles berøringsangst?
• Forskellige tærskler for handlen?
• Vi kan selv ”syndromet”?
• Faglig usikkerhed?
• Faglig sikkerhed fører til flere handlinger
Jill Mehlbye, KORA
5
OPSPORINGSMODELLEN
Udvikling af en opsporingsmodel
Med en række enkle, konkrete redskaber
Vægt på faglighed
Vægt på samarbejde på tværs (tværfaglighed)
Baseret på et sæt fælles værdier og teorier
Jill Mehlbye, ORA
6
FÆLLES VÆRDIER – FÆLLES TEORIER
FORÆLDRE SKAL VÆRE AKTIVE MEDSPILLERE
ALLE FAGLIGHEDER ER VIGTIGE
RESSOURCETÆNKNING
POSITIV PSYKOLOGI
BARNETS SES I SIN KONTEKST
UDVIKLINGSØKOLOGISK MODEL
RESILIENS
Jill Mehlbye, KORA
7
19-04-238
Jill Mehlbye, AKF
FAGLIG VIDEN
ALLE BØRN SES
•FORMIDLING AF SYSTEMATISK VIDEN
•EVALUERINGS-MØDER
•FORVENTNINGS-AFSTEMNING
ØGET FAGLIG DIALOGSTYRKELSE AF FAGLIGHED
TRIVSELS VURDERING
SMÅBØRNS-TEAM
FAGLIG SUPERVISION
ALLE BØRN SES OGSÅ I OVERGANGE
HURTIGERE REAKTION_ HURTIGERE INDSATS
TIDLIG OPMÆRKSOMHED
VIDEN OM FORVENTNINGER TIL ET SKOLEBARN
VIDEN OM HINANDENS ARBEJDSFORMER
VÆRDIGRUNDLAG – BARNET SES I SIN SOCIALE KONTEKST OG I ET UDVIKLINGSØKOLOGISK PERSPEKTIV
DIALOGMODEL
TOVHOLDER
EFFEKTIVE MØDER
ALLE INKL. FORÆLDRE ER FULDT INFORMERE-DE
FÆLLES OG MERE SIKRE BESLUTNINGER
FORÆLDRE ER MED I ALLE RELEVANTE MØDER
SKÆRPET UNDERRET-NINGSPLIGT
HURTIGERE REAKTIONER PÅ UNDERRETNINGER
VIDEN OM DER HANDLES PÅ UNDERRETNINGER
UDNYTTELSE AF TVÆRFAGLIGE RESSOURCER
RESILIENS - POSITIV PSYKOLOGI - RESSOURCEPERSPEKTIV
1. TRIVSELSVURDERINGER
•Fokus på det enkelte barn på en systematisk måde
•Hvad skal vi se efter?
•Hvad skal vi være opmærksomme på?
•Skal vi gøre noget (mere radikalt)?
Jill Mehlbye, KORA
11
SKEMA MED TJEK SPØRGSMÅL
Det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det ”anede” – det man fornemmer
Der kan sættes flere ord på efterhånden som der gennemføres en systematisk undren over, hvad der er ”i spil” hos barnet.
Denne undren sker med afsæt i iagttagelser og igennem dialoger mellem de forskellige fagpersoner og barnets forældre
Jill Mehlbye, KORA
12
• Trivselsskemaet anvendes 2 gange årligt af sundhedsplejen, dagplejen, børnehaver, skoler/SFO
• Er tilpasset den enkelte faggruppe
• Skemaet forpligter
• Individuel og fælles undren giver faglige refleksioner og efterfølgende handling
• Skaber rum for refleksion – og ikke bare retorik
Jill Mehlbye, KORA13
TRIVSELSSKEMAUDVIKLING AF FÆLLES FAGLIGHEDGrøn: Barnet kan etablere en god stabil kontakt
Gul:Barnet er ustabil i sin kontaktform
Rød:Barnet afvise al kontakt/ er ukritisk i sin kontakt
Jill Mehlbye, KORA19-04-23 14
OVERBLIK OVER BØRNEGRUPPEN OG DENS INDBYRDES SAMSPIL
Børnene på stuen/i klassen
Grønne zone”Trivsel”
Gule zone”Bekym-ring”
Røde zoneAlvorlige pro - blemer
Peter x
Lise x
Simon x
Grøn zone obs:•Barnet leger ofte med andre børnGul zone obs:•Barnet er tilbageholdende og har svært ved at indgå i leg og kommunikation med andre børnRød zone obs:•Barnet er næsten altid i konflikt med de andre børn
Jill Mehlbye, KORA 1519-04-23
RESULTAT: DEN FAGLIGE DIALOG STYRKES
•Opmærksomhed på væsentlige kompetencer og udvikling hos børnene
•Skærpelse af den faglige dialog og sparring
•Sikring af systematik
•Opnåelse af et fælles syn og forventningssæt
Jill Mehlbye, KORA
16
ERFARINGER MED TRIVSELSSKEMAER
Der er børn vi ikke har set – som vi pludselig ser
Især børn i den ”gule” position/zone ses (tidligere)
Vi handler tidligere (i normalmiljøet)
Jill Mehlbye, KORA17
2. EKSTERN KONSULENTBISTAND
•Løbende faglig sparring
•Nogle der kigger ”over skulderen” og stiller de ”uventede spørgsmål”
•Nye øjne på børnene
•”Mavefornemmelser” kan drøftes
Jill Mehlbye, KORA18
DEN FAGLIGE KONSULTATION I PRAKSIS
Småbørnskonsulenter, ressourcepædagoger, AKT konsulenter/rekvireres efter behov
Trivselscafe – til rådighed for forældre og professionelle (psykolog og socialrådgiver)– ingen skriftlighed
Fagligt sparringsforum/ fokusgrupper/distriktets rådgivningsteam – formaliseret struktur
PPR i konsultative funktioner fremfor udredende
Jill Mehlbye, KORA19
3.OVERGANGSSKEMAER
Opbygning af en fælles syn på børn og risikofaktorer på tværs af institutioner
Fælles opmærksomhed på de børn, som har behov for særlig støtte og opmærksomhed
Gensidig forventningsafstemning mht. børns udvikling og behov
Jill Mehlbye, KORA20
Erfaringer med overgangsskemaer
• Mere viden om børn med særlige behov• Godt med systematik• Godt med ensartede informationer om børnene• Godt med evalueringsmødet =dialogskema
• Styrker samarbejdet og det fælles syn• Styrker kendskabet til hinanden• Man får mere at vide om, hvad den anden
institution har brug for at vide om børnene• Bedre visitation til ”næste led” (dagplejen)
Jill Mehlbye, KORA21
4. SMÅBØRNSTEAM
Sparring til de fagprofessionelle
Vidensteam af fagpersoner
Jordemoder, psykolog, socialrådgiver, småbørnskonsulenter, familiebehandler, dagplejepædagog, vuggestuepædagog
Jill Mehlbye, KORA22
Udviklet forskelligt i kommunerne
Specialiseret småbørnsteam
Fagligt sparringsforum/tværfaglige team anvendes som småbørnsteam
Jill Mehlbye, KORA23
Erfaringer med småbørnsteam
Kurser i små børns signaler
Det tværfaglige samarbejde er blevet styrket
Øget fokus på de små børn
Tidligere fokus på de små børn
Tidligere samarbejde med forældrene
Ekstra faglig sparring til dagplejerne
Jill Mehlbye, KORA24
4. DIALOGMODELLEN
Først tages beslutninger, så argumenteres der for dem
For mange møder uden at der ”kommer noget ud af dem”
Jill Mehlbye, KORA25
19-04-23 Jill Mehlbye, KORA 26
RESULTATER
UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR)
UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE
BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE
VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN FOR DE ”NORMALE RAMMER”
Jill Mehlbye, KORA27
Tak for opmærksomheden
Jill Mehlbye, KORA