Grænsefællesskaber Overskridende læring med udsatte unge

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

GrænsefællesskaberOverskridende læring med udsatte unge

Af Line Lerche Mørck


Indhold

I. Teori: Overskridende læring og positiv interpellation af unge, som samfundet har dømt ”udenfor rækkevidde”

II. Urolighederne februar 2008, dialogmøder, åbent brev => ”Unge på Nørrebro afblæser ballade”

III. Det vilde socialarbejdermiljø som grænsefællesskab


Forskellige parters overskridende læring

• Læring og overskridelse af marginalisering; bane nye veje gennem ansvarsfulde unge-positioner

• Fra ’os’ vs. ’dem’ og mistillid til dialog, gryende tillid og gensidigt samarbejde

• Fællesskabsdannelse: Både de etablerede parters og de unges deltagelse ændres - i retning af mere ansvarsfulde positioner.


Overskridende læring

• udgør en kompleks, zigzag-agtig grundlæggende social proces, der foregår i og på tværs af handlesammenhænge og fællesskaber, - delvis overskridelse.

• Interpellation i grænsefællesskaber, hvor andre tager del i ansvaret for at personens og fællesskabets potentielle ressourcer kan få substans

(Mørck 2006, 2010, Nissen 2004)


Interpellation i grænsefællesskaber

• Oprindelig: Ideologier interpellerer individer som subjekter (Althusser, 1983)

• Dobbelt proces, hvor ideologien tilråber/prajer subjektet og subjektet lader sig interpellere ved at respondere med genkendelse.

• Mørck (2006 + Elholm, Jensen, Mørck) understreger (udover det diskursive aspekt) subjekters adgang til, ændret deltagelse og ændrede positioner i grænsefællesskaber sammen med andre.


Unge dømt udenfor rækkevidde

Politikerne taler fra er en "os"-position, som "samfundet" stående over for de uopdragne, de anderledes, de fremmede

Pia Kjærsgaard: "Unge indvandrere brænder vuggestuer af i det land, som har taget vel imod deres forældre og bedsteforældre. Helt ærligt - synes I selv I hører til her?".

Anders Fogh Rasmussen: "Nu må man stoppe den sang om, at det er samfundets skyld. Det er de unge og deres forældres ansvar. (...) der er nul tolerance overfor optøjerne".

(Stenum, 2008: 1-4)


”Unge på Nørrebro afblæser ballade”

• ”En gruppe unge på Nørrebro siger, at urolighederne stopper nu. Årsagen til tumulterne er, at politiet efter deres opfattelse opfører sig brutalt og krænkende”

(Politiken.dk, d. 18.02.2008)



Positiv interpellation af de unge

Som kritiske; • de siger fra med bål og ballade, og begrunder

det i brevet; fordi politiet opfører sig brutalt og krænkende

Men også handle-kraftige, der holder aftaler:• de udviser ansvar og magt; de stopper

urolighederne, efter at de har fået deres budskab uredigeret igennem på forsiden af Politiken og aftale på et personlig møde med Hanne Bech Hansen (Politi-direktøren)

(Mørck 2010, 2011)


Interpellation i et Nørrebro-fællesskab

• Appellerer til et ’vi’ på Nørrebro; ’vores interesse’Fællesskabsdannelse med gadeplansarbejderne:• Til udefrakommende unge: Hvad laver I her?

Smut!• Til egne unge; hvorfor smadrer I jeres eget

bibliotek? Hvordan føles det, når din bil brænder og du ikke har forsikring?

• Dialogmøder med de unge• Organisering; der udpeges en unge-talsmand,

der formidles kontakt til ’de rette kanaler’; Olav Hergel / Politiken og Politidirektøren.


Grænsefællesskab

Overlapper to eller flere fællesskaber og skaber dermed nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede fællesskaber.

Kollektive måder at skabe forbindelser, som adskiller sig fra de mere udbredte individualiserede former, hvor det er op til den enkelte unge at mægle på tværs af modsætningsfyldte fællesskaber og sammenhænge.

(se Mørck 2006: 258-259)


Hvordan grænse-fællesskab?

Grænsefællesskaber opbygges omkring engagement i noget fælles

Meget forskellige parter, etablerede samfund, ’vilde’ gadeplansarbejdere og marginaliserede unge arbejder sammen om noget ’fælles tredje’

De unge interpelleres som nogen, der kan bidrage samfundsmæssigt produktivt; som har noget særligt og værdifuldt at bidrage med til fællesskabet

(Mørck 2006, 2010)


Det vilde socialarbejdermiljøs knopskydning af projekter


”Røddernes gadefællesskab

Det vilde gadeplansarbejderpraksisfælleskab

Det ”etablerede system”

Indvandrerfamiliens fællesskab

Det vilde socialarbejderpraksisfælleskab


Nørrebro-urolighederne, februar 2008

Gadefællesskaber af unge

Det vilde gadeplansarbejderfællesskab

Medierne, Politikken,Olav Hergel

Indvandrerfamilien, den ældre mandDer blev overfaldet af politiet

Politiet, Hanne Bech Hansen

?

= interpellation

= mægler og grænseposition

Overskridende læring indenfor andre praksis-felter

• Folkeskole og bl.a. ADHD-problematikker (Mørck 2009, 2010a, Kristensen & Mørck, 2011)

• Produktionsskole (Mørck, Elholm, Jensen 2010, in prepp., Mørck 2011b)

Og bande-problematikker, se hjemmesiden http://www.dpu.dk/forskning/forskningsprogrammer/diversitetoglaering/laeringogoverskridelseafmarginalisering/



Læs videre• Elholm, Jensen & Mørck (under review). Praksisudvikling og

respektproduktion – gennem positiv interpellation og solidarisk kritik. Ørsted Andersen & Christensen: Positiv psykologi og dens metoder – med kritisk diskussion. Dansk Psykologisk Forlag.

• Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011). Overskridende Læring - ADHD-problematikken som eksempel. I: Christiansen, Degn Mårtensen & Pedersen (Ed.), Specialpædagogik - en grundbog. Hans Reitzels Forlag. 113-125.

• Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag.

• Mørck, L. L. (2009a). Kritisk psykologisk perspektiv på intervention. Samarbejde omkring problemer og handlemuligheder. Psykologiske perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster. Dansk Psykologisk Forlag. 177-208.

Læs videre

• Mørck, L. L. (2010a). Overskridende læring blandt udsatte unge i folkeskolen. (pp. 20-28) Unge Pædagoger, nr. 2, 2010. Temanummer om specialpædagogiske problemstillinger.

• Mørck, L. L. (2010b). Gadeplansarbejdets grænseposition – muligheder og dilemmaer. (pp. 25-29). Vera. Marts, nr. 50. Temanummer ”Udenfor”.

• Mørck, L. L. (2010b). Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science (pp. 176-191). National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1).

• Mørck, L. L., Elmholm, N. P., Jensen, S. M. (2010). Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. (pp. 45-52). Liv i skolen. Tema: Inklusion og fællesskab i skolen. December, 2010, nr. 4.


Læs videre• Mørck, L. L. (2011a). Studying empowerment in a socially and

ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark. (pp. 115-137). 'Special Issue - Building Bridges' Ethos, edited by Kontopodis and Newnham. P.

• Mørck, L. L. (2011b, in press). Interkulturel forståelse. I K. Mark (red) ’Pædagogers arbejde med sprog og billeder (pp. 1-23). København: Akademisk Forlag.

• Nissen, M. (2000). Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokalkulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Frederikshavn: Dafolo.

• Nissen, M. (2004). ”Communities og interpellerende fællesskaber”. Berliner, P (red.). Community Psykologi. København: Frydenlund Grafisk, 95-122.

• Stenum, H. (2008). Drengene med svovlstikkerne: Etnificering og sociale konflikter i Danmark. Kritisk Debat. Downloaded d. 3.11.11 http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=473


Documents

Grænsefællesskaber Overskridende læring med udsatte unge