Klasseledelse og Vurdering02.12.10 kl.9.30 – 15.30
Kommunikation og relationer i vurdering og klasseledelseTanja Miller
Tanja
Tid Indhold
9.30 – 9.45 Præsentation af hinanden, dagens program og dagens problemstillinger
9.45- 10.30 Gruppearbejde og fremlæggelser jf. Gretes brev
10.30 – 11.30 Oplæg om læring og relationer relationers betydning i vurdering og ledelse + instruktion til øvelseThomas Nordahls tekst – kapitel 1 og 5
11.30 – 12.00 Øvelse + opsamling (narrativ metode)
Frokost
12.30 – 13.15 Oplæg om Vurdering og klasseledelse med forskellige formål + instruktion til opgave/øvelseThomas Nordahl kap 1 og 5 og Susanne Idun Mørck del 3: Kommunikation
13.15 – 14.15 Arbejde i reflekterende team + opsamling
14.15 – 14.45 Oplæg om Evaluering og forældresamarbejde Tanja Miller s.107 – 125 + instruktion til øvelse
14.45 – 15.15 Øvelse
15.15 – 15.30 Afslutning og evaluering – næste gang
Læring og relationerOldenburg
Tydelig struktur på undervisningen Effektiv utnyttelse av tiden Sammenheng mellom mål, innhold og arbeidsmåter Mangfold i metodevalg, organiseringsmåter og
arbeidsmåter Systematisk øving Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev Undervisningsklima som fremmer læring Meningsskapende språk i undervisningen Regelmessig bruk av tilbakemelding Klare forventninger til elevenes prestasjoner og
kontroll av disse
4
Lærerens betydning
Relasjonskompetanse
Faresonen
Risikosonen
Sikkerhetssonen
Meg selv
Eleven som aktørThomas Nordahl
Relationer mellem lærer og elev Vigtigt, fordi der en forudsætning for at adgang til
elevens værdier og tanker eleven bedre muligheder for læring og trivsel. Løvetannbarnet. MEN også mulighed for at begrænse - fortællinger
Skolen som social arena Ikke bare et sted for læring og undervisning men
det allervigtigste MØDESTED. Venskaber, sociale relationer, magtkampe, positioner, spejle for hinanden identitetsdannelse i højeste gear
Eleven som aktørThomas Nordahl
Undervisning og læring Bygger på den enkeltes forudsætninger og
skal stimulere engagement, nysgerrighed, deltagelse og aktivitet må være relevant og indenfor forståelsesniveau nærmest automatisk læring
Elevens stemme Bogen giver indsigt i elevens verden og giver
eleven en stemme
Eleven som aktørThomas Nordahl kap. 5
Læreren har ansvar for alt i klassen – også kvalitet af relationer og ledelse
Antagelse: at klasseledelse og relationskompetencer kan læres
Symbolsk interaktionisme ( Mead) stille skarpt ind på, hvilken andel af elevens måde at være elev på der tilfalder læreren og omvendt. Signifikante andre og signifikant læring
Modstand ( modspil) – magt – knyttes til lærerens behov for styring og kontrol – dilemmaer – diskussion
At lykkes som lærer – ikke altid de samme vilkår
Eleven som aktørThomas Nordahl
Hvordan kan man arbejde med relationer?
Relationsarbejde er kontekstafhængig Hviler dog på ret stabile personlige
egenskaber – her er det stabile det vigtige Holde ord – være til at stole på (tillid) Være til at tale til og med og derfor er
stabilitet vigtigt Positiv indstilling Se den enkelte elev –øjenkontakt ( eksempel
Per)
Eleven som aktørThomas Nordahl
Hvordan kan man arbejde med relationer?
Have kendskab til elevens livsverden og værdsætter denne uanset hvad og husker på hvor VIGTIGT forholdet til jævnaldrende er og hvordan de sociale spillerregler hele tiden skaber
Den relationelle lærer har en position til eleven og kan DERFOR stille krav og snakke med vedkommende nå til enighed begge passer på relationen da den er vigtig for begge
Anerkendelse – bare give los!!
Øvelse ½ time
Grupper på tre Hurtigskrivning for dig selv i fem minutter
om en erfaring med en elev – en relation der lykkes
Fortæl jeres historier på skift og skiftes til at ”genfortælle” historien for hinanden (bevidning i narrativ metode)
Defineres som: lærerens evne til at skabe et positivt klima i klassen, etablere arbejdsro og motivere til arbejdsindsats
En leder er en gjenstand som leder lys og varme ( Wahlström 2001)
Hvis læreren ikke tager ledelsen er der en eller flere elever der vil gøre det. Eksempler?
Situationsbestemt ledelse ( intuition) Værdibaseret ledelse (intuition)
Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse
• + Kontrol • + Kontrol
• - Kontrol • - kontrol
Autoritær Autorativ
Ettergivende
Forsømmende
Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse
Autorativ – indebærer en tydelig voksen, stærk grad af kontrol SAMTIDIG med varme, omsorg og nærvær ift eleverne
Autoritær – indebærer også kontrol med ikke med vægt på elevers trivsel – magtstrategier så som sarkasme, latterliggørelse, straf
Eftergivenhed – megen forståelse og varme men ingen kontrol og ingen anerkendelse
Forsømmende – bare en tak værre
Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse
Ledelse af udfordrende klasser Undgå syndebukke – selvopfyldende profetier – bliv
på egen banehalvdel Lav grundige iagttagelser og beskrivelser (neutrale) Eleverne bruger også læreren som projektions
”beholder” Tale om adfærd og situationer og ikke om eleven som
menneske Forøg at få eleverne til at tale om sine oplevelser og
opfattelse af situationen Begrund dine beslutninger Udvikling af en reflekteret praksis - kommunikation
Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse
Kommunikation Susanne Idun Mørck
Man kan ikke ikke-kommunikere Et udtryk skal altid tolkes i en kontekst
Det mekaniske menneskesyn
Det systemiske menneskesyn
For at løse et problem må man finde en årsag
Problemer løses ved at intervenere i samspil
Fokus på individet Fokus på den kontekst problemet opstår i
Fokus på egenskaber Fokus på relationer
Mennesket sammenlignes med en maskine – fejl kan rettes
Mennesket er en organisme der forandrer sig gennem vækst og samspil
Kommunikation Susanne Idun Mørck
Indre og ydre dialog figur 22 og 23 Forforståelse som erkendelse Blinde pletter At lytte Forskellige typer af samtaler Anerkendelse og empati
Løven & musen – når man ser tingene fra hver sit perspektiv ;))
AT LYTTE
Ignorere/overhøre
Lade som om
Selektiv lytning
Verbal-orienteret lytning, diskussion
Empatisk lytning, dialog
Den systemiske samtale 1 Mål for den systemiske samtale: At skabe en forstyrrelse, der skaber en
intern kompleksitetsforøgelse - læring.
Konsekvens: Ny viden kan skabe forandring i
forståelse og adfærd.
At spørge klogt og høre forgreningspunkter
LINEÆRE ANTAGELSER
LINEÆRE spørgsmål STRATEGISKE spørgsmål Afklarende Konfronterende Årsagssammenhænge
ORIENTERENDE PÅVIRKENDE
Spørgsmål om Hypotetiske spørgsmål adfærd og om Observatørspørgsmål antagelser , perspektiver Fremtidsorienterede.. CIRKULÆRE spørgsmål REFLEKSIVE spørgsmål
CIRKULÆRE ANTAGELSER
Øvelse – reflekterende team1 time
Igen grupper på tre Hver tænker over en episode hvor kommunikation
var et ”issue”– gik skævt eller super godt En er interviewer, en fokusperson og en
observatør I kan nå at skifte roller en gang – således at to
kan nå at være fokusperson Intervieweren bruger det udleverede spørge ark Observatøren beder om timeout hvis
intervieweren ikke kan ”styre sig” eller noget andet kommer ud af fokus
Forældre samarbejde og vurderingBirgit Thomsen
Selvevaluering – elever – målet er klart for eleven at eleven har mulighed for at være
en aktør at der er systematik i vurderingen at vurderingen følges op
Forældre samarbejde og vurderingBirgit Thomsen
Fra kvalifikationer til kompetencer Personligheden ikke kun et privat
anliggende Forældre ser på læreren med afsæt i
forestillinger om deres barn forhold til læreren og egne skoleerfaringer svært at indgå en i ægte dialog
Samtalerne har forskellige formål – dette bør ligge klart fra starten
Forældre samarbejde og vurderingBirgit Thomsen
Selvpsykologien
En måde at tænke på samarbejde mellem skole og forældre
Stil dig selv spørgsmålet om du møder eleven på alle dets retteheder?
Psykologisk iltVis mig hvad jeg kan
Vis mig hvem jeg er
Lad mig være ligesom dig
Vis mig hvem jeg kan blive
Psykologisk ilt Vis mig hvem jeg er: Børn (og voksne)
har en motivationel rettethed mod at blive spejlet af omgivelserne på sin egen selvhævdelse og selvfremstilling. Alle vil noget med sig selv og har ambitioner med hensyn til egen skabertrang. De voksne kan vælge at tilbyde sig som et selvobjekt der spejler positivt og dermed rumme barnets selvovervurdering og de mangeartede udtryk for at have noget på spil.
Psykologisk ilt Lad mig være lige-som dig:
Motivationel rettethed mod stille samvær med andre der er lige som en selv. Dannelse af sikre billeder af at man ikke bare er unik, men samtidig tilhører den store menneskeslægt. Denne danner baggrund for at forstå andre og sig selv. Den voksne kan tilbyde sig som selvobjekt ved at skabe rammer for at alle får mulighed for oplevelser af ligeværd og at være blandt ligesindede.
Psykologisk ilt Vis mig hvem jeg kan blive: En
motivationel rettethed mod det som er større end en selv. Udvikling af idealer og værdier som at angive en retning for skabelse af mening og bane vejen for oplevelse af at det nytter at gøre noget ved tingene i verden. Den voksne kan tilbyde sig som selvobjekt ved at være en god rollemodel og som foregangsmand. Den voksnes engagement i at børnene involveret i livet er afgørende. Ligeledes den voksnes evne til at skabe struktur og sammenhæng i gøremål.
Psykologisk ilt Vis mig hvad jeg kan: Motivationel
rettethed mod at udvikle og omsætte sine evner, talenter og færdigheder i forhold til ambitioner, idealer og mening. Den voksne kan tilbyde sig selv selvobjekt ved at optræde som medspillende modspiller uden at knægte barnet.
Mødet Læg vægt på dialog – gensidig forståelse,
sandfærdighed og normativ rigtighed ( hvad er det fælles tredje i denne situation?)
Barnet i centrum – ikke skolen, forældrene, loven osv.
Målet er at nå til enighed og træffe FÆLLES beslutninger
Husk hvor meget vores forforståelse spiller ind
Det direkte samarbejde – kapital former og forældre ( Nordahl 2007 efter Bourdieu)
Økonomisk kapital: adgang til økonomiske goder. Indtægt, fast ejendom, kapital i banken, aktier og andre materielle værdier skaber ulige muligheder for velstand og for tilknytning til fællesskabet
Den kulturelle kapital: forskellige kulturer som beherskes mere eller mindre. Den vigtigste kulturelle kapital benævnes uddannelseskapital
Det direkte samarbejde – kapital former og forældre ( Nordahl 2007 efter Bourdieu)
Den sociale kapital: drejer sig om den sociale netværk man har adgang til. Adgang til stillinger, bestyrelser, den sociale position forældrene har i et lokalområde vil også være barnets (indgangs) position
Summen af kapital kan være symmetrisk og asymmetrisk
Læreres konstruktioner af forældrenes kapital ( Bourdieu: økonomisk, social, kulturel)
Vi har ikke bare kapital vi tillægges også kapital – derfor vigtigt hvordan vi opfattes
Rygter Boligforhold Uddannelsesniveau Hvad forældrene arbejder med Civilstand Gennem kendskabet til børnene
Øvelse To og to Tænk på en bestemt elev og tegn i
hvilket omfang du møder vedkommende på dets rettetheder
Prøv den samme tankeøvelse med elevens forældre
Tænk over om du i løbet af en dag/en uge bliver mødt på dine rettetheder?
Fortæl hinanden om jeres tanker