To-sprogsvejleder27. 09.2011
Tårnby
Lektor Sofia Esmann, UC Sjælland
Kommunikation og vejledning
Vejlederfunktion
Hvordan bruge vejlederfunktionen i forhold til kollegaer, ledelse og forældre?
• I skal lave en øvelse i forhold til ”testene og sprogvurdering”
• Hvordan kan I bruge nogle af dagens opmærksomheder i vejledningssituationen og observationen
Inddrage
Jeres erfaringer fra den forrige undervisningsgange og hverdagen på skolen
Oplæg vedr. kommunikative opmærksomheder
Par-drøftelserØvelserGruppe-drøftelser
Fokus for i dag:
Susanne Roesdahl, UCSJ
• Kommunikationen i vejledningssituationen”Kontrakten”Samtalen; spørge og lytte
Hvad skal en tosprogsvejlederDrøft to og toInformereRådgive/vejledeInspirereArbejde forebyggende LytteUnderstøtteUnderviseSpørge
Vær nyttig – ikke hjælpsom
”Man skal bruge sin personlighed og professionalisme i et spændingsfelt mellem kolleger. Det indebærer også at være faglig ekspert og kollega, kunne arbejde med relationer i et læringsmiljø og at være en støtte for kolleger i deres praksis.” (Hilling, s. 57)
Den interne vejleder i spændingsfeltetProfessionel arbejdsrelation mellem kollegaer:
Kan have kontakt med eleverne Procesansvarlig Næsten frivilligt! Ledelse og kontrol
Udfordringen: Muligheder eller begrænsninger som præger
relationen og skolen og synet på de to-sprogede elever.
VejledningsrelationenPasspilleren: Den vejledte vil have vejlederen
til at ændre den eller de personer, som den vejledte ser som problemet.
Modspilleren: Vejledningssøgende mener ikke at han/hun selv har et problem.
Medspilleren: Produktive i forhold til at finde løsninger.
Har I mødt nogle af dem??
KONTRAKTFORHOLD,gensidig forventningsafklaring• Formål:(hvorfor og hvad man er sammen om og den
helt konkrete anledning til vejledningen)Mål: Forventede resultatIndhold og form (hvad skal vi tale om hvordan)TidTavshedspligtEr der evt. andre som skal inddrages?AftalerSige nej/italesæt evt. konflikter
TesteneHvordan bruges testene hos jer?Hvordan samarbejder I omkring testeneHvordan iværksættes yderligere hjælp til
eleven på baggrund af testene – hvordan vejledes der om det?
Hvordan vil I skriftliggøre dette vejledningsforhold?
Faser i vejledningen1. Afklaringsfasen ”Detektiv”2. Undersøgelsesfasen ”Forsker”3. Håndteringsfasen ”Guide”4. Evalueringsfasen
• Gensidige forventninger til hvorfor, hvad, hvordan, hvem og hvornår er vigtige punkter.
• Overvej også hvor I samtaler.
Hvad kan gå galt?Manglende eller uklar forventningsafklaring og
relationsafklaring (kontrol)”Aftalte” handlinger og aftaler gennemføres ikkeModsigelsesfyldt kommunikationTidspres i forhold til at udføre opgaven med
kvalitetSælger-kunde forhold (hvor står I?)Tillid-mistillid i kommunikationen Uvedkommende
vejledning/grænseoverskridendeLav målrealiserbarhed og vær realistiskFor formelt og opleves for stiftSagt ting man efterfølgende fortryderFå ikke øje på de forskellige
perspektiver/kulturelle forskelle
Manglende fokusHav et klart fokus for vejledningen og
observationer (kontrakten er med til at afklare dette)
Prøv at observere neutralt, dvs. ikke fortolkende
Hav fokus på ”problemet”/vejledningens omdrejningspunkt
Ikke observere alt! Fører til uvedkommende og evt. grænseoverskridende vejledning
Grundkontrakten• Opretholdelse af positionen som intern
vejleder. Kollegaer, ledelse og forældre
• Afklaring af ansvarsforhold herunder en evt. kontrolfunktion
• Og evt. uklarheder/interessemodsætninger/ konfliktpotentialer mellem andre opgaver/ funktioner på skolen.
Rammekontrakten og proceskontrakten
Mål, midler og evaluering (observation i klassen, video etc.)
OBS på relationen og forpligtigelser for den interne vejleder
Vejlederens redskab i den løbende justering og regulering af selve processen
Overvej: Hvem ejer henholdsvis problemet, processen og løsningen??
Formelle og uformelle samtaler
Drøftelser: Drøft nogle situationer hvor
problemet/konflikten/dilemmaet kunne tilskrives uklarheder vedr. kontraktforholdene?
Overvej:Hvornår har du sidst ført en uformel samtale, som
burde have været en formel samtale- og omvendt?
Hvad er dine tre vigtigste principper for en god samtale?
Operationalisere???VejledningskontraktenDato: Lærer: (evt. kontaktoplysninger)Vejleder • Anledningen: Mål: Hvordan: Andre personer i processen:• Tavshedspligt:Aftaler:
En samtale• 7% ord!!!LytteKropssprog
Meta:KommunikationBudskab
KommunikationBudskab ??????????????????????????????????
??????????????? Forståelse
Hvor er de sorte huller?? Lærertyper/personlighed/behov
Kulturelle forskellePraksisteori
Formidlingsorienteret vejledning- den sikre lærer
Gives til den direkte og pågående lærer, der skal have nogle ting på plads, med fx materialer, og som derefter er selvhjulpen
Der overføres viden (information og kundskaber)
Den vejledte ønsker at være objekt for vejledning
Faktuel viden eller informationerVejledning er resultatorienteretSpørg evt. til hvordan det gik
Procesorienteret vejledning- den usikre/søgende lærer
Den lærer der undervejes afslører, at der er et problem/et barn der har brug for relevant hjælp
LyttendeVejledning som refleksionAlternativerFokusområder og prioritering vægtesDer er hjælp at henteOpsamling i konkluderende formStøt læreren og spørg gerne til hvordan det
går
Konfluent vejledning- den lærer der ikke selv mener han/hun har brug for vejledning
Opsøger vejledning på baggrund af andres opfordring
LytteItalesætteBevidst mangel på målstyringSkabe forståelse før faglig vejledning og
afklaring af hvad du kan bidrage med
Om mål
”En vigtig lærdom i hverdagslivet er, at der stilles tilpassede mål, så man ikke bestandig skuffes. Det tapper ens energi. Overskud får man, når de mål , der er sat og forsøg på at realisere dem, er i harmoni.”
Lars Erling Dale i Pædagogisk professionalitet.
Om kontaktHvordan indledes der?Hvilket psykisk rum skabes der?Inviteres den/de deltagende til at deltage?Bliver alle hørt?
Fører og følge. En vejleder skal både føre processen i vejledningen
og følge den vejledtes bud Indlevelse, empati, og opgivelse af ”talsmand”,
men fagligt input Vær obs. på den pædagogiske og psykologiske
sårbarhed
Kommunikative forholdemåderKommunikativ kongruens (analog/digital og
relation/indhold)verbal ( talen) -nonverbal ( kropssprog etc.)digital (konvention) –analog (analogi til tale)Metakommunikation (direkte/inddirekte)Refleksion (refleksiv/reflekterende)Perspektivbevidsthed (eget/andres)
Gensidig respekt og nysgerrighed
Alle gør det bedste ud fra deres perspektiv
Tolkninger har bund i livshistorier (praksisteori). Den stærkeste kraft i forståelser af situationer og dermed af stor betydning for de handlemuligheder man kan få øje på
Det betyder at man punktuerer/slår ned situationer vidt forskellige steder
Filosofien bag min praksis
Ens filosofi/praksisteori har betydning for hvordan man tilrettelægger sin praksis og for
hvordan man oplever situationen og relationen ????????
Hvordan tænker jeg egentlig selv?Hvordan tænker andre?Skærpe sin egen opfattelse og bedre forstå
de andres.
ØvelseCL-struktur: Hjørner
En struktur som støtter tanke- og
refleksionsprocesser.
Høre andres refleksioner, her i forhold til deres praksisteori
Hvad er væsentligt for mig i professionen?
Overblik Kreativitet
Hvilket hjørne vil du vælge? (1 min)Gå derhen
Gennemslagskraft Empati
I hjørnetFind sammen to og toForklar jeres tanker til hinanden5 min
Gentag med en fra et andet hjørne:
Hvad er væsentligt for mig i undervisningen/fritidssituationen?
Måltid Vandretur
Hvilket hjørne vil du vælge? (1 min)Gå derhen
Fodboldkamp Teaterstykke
I hjørnetFind sammen to og toForklar dine tanker
Gentag med en fra et andet hjørne, som du ikke har talt (meget) med.
I walk and talk 5 min.
Del dine tanker og bliv inspireret
Vi hører nogle refleksioner
Forskellige typer af spørgsmål
”De spørgsmål, vejlederen stiller, afhænger af de svar, han eller hun gerne vil høre.”
(Frit efter Karl Tomm)
Lineære spørgsmål
Indkredser og afklarer
Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor?
Hvilke problemer er der fx i en dansktime?Hvor ofte optræder problemerne??
Strategiske spørgsmål
Påvirke og stimulere ændringKunne det være sådan, at der var noget i
din måde at reagere på, der var medvirkende til at du…..
Hvad tror du, der ville ske, hvis du ændrede dine reaktioner?
Kunne du forestille dig fx at arbejde på følgende måde…..?
Cirkulære spørgsmål
Undersøgende og opfordrer til at se sin egen andel i problematikken
Udforske den pædagogiske situationHvad gør du, når problemet opstår?Hvem er mest påvirket?Hvad gør du, når eleverne viser dig, at de
er usikre?
Refleksive spørgsmål
Fremme ændringer ved at mobilisere den vejledningssøgendes ressourcer
At guideHvis du nu antog, at en del af klassen
faktisk gerne vil have arbejde, ville det så ændre din opfattelse af dig selv, når du bliver vred og råber op?
Sprogets betydningHjerneforskning har vist, at vores hjerne
ikke opfatter ordet ikke, men i stedet arbejder videre med de billeder, der bliver introduceret. Det er den viden, der anvendes, når en træner f.eks. får en idrætsudøver til at visualisere.
I stedet for at sige til en golfspiller: “Lad være med at skyde bolden ind i træerne” får man ham til at visualisere det perfekte slag og siger: “slå den direkte ned ad midten”.
FOKUSDer er stor chance for, at det vi fokuserer på, bliver
realitet. Hvis vi fokuserer på det negative, på fejl og mangler, vil vi se alting gennem det filter og knap få øje på de muligheder, som også eksisterer. Og det er netop en udbredt opfattelse i den vestlige verden, at det er vores fejl vi lærer af, og at udvikling kan planlægges logisk og stringent.
Dvs. at problemer skal analyseres (og helst beskrives i lange rapporter) for at vi derefter kan løse dem. En alternativ mulighed er at skabe stærke billeder af muligheder, håb og drømme - ikke for at negligere problemerne - men for at vi ikke lader dem styre vores adfærd.
Fokuspunkter: forskellige spørgsmål og dermed handlemuligheder
problemer muligheder
Identifikation af nøgleproblemer og mangler
Analyse af årsagerAnalysere mulige
løsningerOpstille
handlingsplaner
Undersøgelse af de bedste oplevelser og erfaringer med situationen
Skabe visioner for fremtiden
Dele værdier og ideer via dialog/samtale
Skabe nye muligheder sammen
Case 1
Susanne Roesdahl, UCSJ
Casen udleveres• Vis en vejledningssamtale ud fra jeres
viden om vejledning
Særligt i forhold til forældrene
• Barrierer
Kendskab til det danske sprogKendskab til det danske skolesystem Følelsen af en afstand mellem det at være
indvandrer eller flygtning og det danske samfund
Forskelle i kulturelle værdier og normer er blevet nævnt af enkelte
Sproglige muligheder og barrierer i samtalen Den sproglige barriere er lettere at overkomme i en direkte
kontakt på tomandshånd set i forhold til andre former for kontakt med skolen, fx skriftlig, telefonisk, via forældremøder og festlige aktiviteter
Forældrene føler sig ikke så generte over deres manglende sproglige kompetencer, som de beskriver, at de kan gøre til forældremøderne
Der er bedre tolkeforhold end til forældremøderne Der er for lidt tid til samtalerne En barriere for samtalerne kan være manglende viden om
samtalernes formål og form Hvad angår oplysninger om børnenes faglige niveau formidles
disse fra skolen i en række af IF forældrenes oprindelseslande via prøver eller karakterblade. En række af forældrene er således ikke vant til at bruge skole-hjem-samtaler til dette formål
Barrierer En manglende erfaring med skole-hjem-samtaler kan eventuelt
medføre, at den mundtlige dialogform, der ligger i samtalen, skaber tvivl hos personer, der er vant til en anden form
Lærere har selv peget på deres egen udtryksform som en eventuel kilde til misforståelse
Går langsomt og blødt til et eventuelt problem Lærere beskriver, at dette også kan gøre sig gældende i forhold
til lærernes vurdering af børnene: ”man kan være dygtig på mange måder”. Tvivlsomt om denne form for formuleringer er givtig i kommunikationen
Undersøgelsen giver anledning til overvejelser om samtalernes udtalelser kan være sværere forståelige for forældre, der er vant til andre formidlingsformer
Selvom samtalerne giver mulighed for en dialog ansigt til ansigt, kan nogle sproglige formuleringer eventuelt være svære at tyde, hvis man har et mindre kendskab til dansk
Barrierer• Den formidlingsform, der anvendes i de mundtlige
beskrivelser af eleverne, kan eventuelt også skabe tvivlsspørgsmål
Nuancerne i udtalelserne kan være svære at tyde, hvis man har dansk som andetsprog og har manglende danskkundskaber
Nogle interviewede lærere nævner, at forskelle i sproglige nuancer og forskelle i vaner mht. brug af fx bløde og stærke udtryksformer kan medføre uklarheder. Dette kan i sidste ende eventuelt føre til tvivl om værdien af samtalerne
Søge en konkret afklaring af eventuelle misforståelser, hvad angår fx oplysninger om barnets udvikling
Case 2
Læs casen og prøv at diskutere, hvad I gør dels i forhold til forældrene og fysik- og matematiklæreren.
Lytte
Aktiv lytning: Grundlæggende element i anerkendelsen. Ikke afbryde og vurdere.
Øvelse: Ikke lytte med munden fuld af ord!
Det kræver en lille indlagt tænke/refleksionspause.
Fremfør/lyt – pause - spørgØvelse i aktiv lytning og spørge ind (4 og 4,
på skift) En fremfører en case/situation 1 mins stilhed Den første spørger ind Den anden spørger ind Den 3. observerer OBS på spørgsmål:Giv ikke gode råd og vær ikke for forhørsagtigEn fremfører en case/situation
Take awayForberedelse af min observationsøvelse:Brainstorm og opmærksomhedspunkter
Del dine refleksioner med en relevant kollega og få nye opmærksomheder/ideer
Del jeres væsentlige refleksioner med resten af holdet
TAK FOR I DAGGod fornøjelse med vejledningen
Kom godt hjem.