Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger
Justine Grønbæk Pors, phd.
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
Copenhagen Business School
3 samtidsdiagnoser
1. Den potentielle borger
2. Den potentialitetsafsøgende velfærdsprofessionel
3. Velfærd bliver politik
DEN POTENTIELLE BORGERS
HISTORIE
Borgerledelse
Styreform Styringsobjekt Styringsgrænse
Borgeren som
retssubjekt
Lov og retsbestemte
ydelse
Borgerens formelle
handlerum
Privatgrænsen
Den modtagende
borger
Vejledning
Rådgivning
Handleplan
Borgerens materielle
handlerum
Borgerens
motivation til at
modtage hjælp
Den aktive
medborger
Medsyn
Dialog
Kontrakt
Borgerens
selvforhold
Borgerens kapacitet
til selvrefleksion og
til valg af sig selv
som fri
Borgeren som
potentialitet
Afsøgende samtaler
Sociale skabelseslege
Æstetiske værktøjer
Borgerens
kontingente
selvforhold
Borgerens fantasi og
billeder af sig selv
Spørgsmål Svar
Hvad er dit ønskede hverdagsliv? Hvad betyder noget for dig? Hvad er vigtigt for dig omkring personlig pleje Hvilke aktiviteter vil du gerne kunne fortsætte med? Er der noget nyt du gerne vil lave eller gøre? Obs på ved kognitiv funktionsnedsættelse at bruge livshistorie i stedet for skema
Hvad skal der til, for at du kan opnå dette? Er omgivelser indrettet hensigtsmæssigt til dette? Er der fagpersoner, pårørende, frivillige, der skal inddrages? Skal du have støtte til at strukturere din hverdag for opnå målet?
Hvilket overordnet mål synes du der skal være for indsatsen? Eks. Jeg vil gerne kunne gå ud at handle selv. Jeg vil gerne kunne komme til barnebarnets konfirmation om 2 måneder
Hvilke delmål synes du, der skal være? Eks. Kunne komme op af sengen selv, kunne færdes uden rollator inde, selv tage bad, opretholde sociale netværk.
Navn: CPR : Adresse:
Skabelon til tværfagligt målsætningssamarbejde med borgeren
Potentialisering af borgeren
Borger som publikum
Præstationsrolle Publikum
Masse Person
Skuespiller
Sygeplejerske
Lærer
Socialrådgiver
Publikum
Patient
Elev
Klient
Borger som præsterende publikum
Publikum
Præstationsrolle Publikum
Masse
Præsterende publikum
Personliggørelse
Person
Hvordan inviterer man borgeren til
skabe sig selv i systemets blik?
Profession Kodens foldning Præstationsrolle Publikumsrolle Præsterende
publikumsrolle
Pædagogik At lære at lære at
lære
Lærer Elev Ansvarlig for egen
læring
Politik Magt til
mægtiggørelse
Politiker Borger Aktiv medborger
Omsorg Hjælp til selv-hjælp Socialrådgiver Klient Selvhjælpende klient
Sundhed Forebyggende
livsførelse
Læge/sygeplejerske
etc.
Patient Den sunde borger
Borgeren inviteres indenfor under forudsætningen at blive
udenfor. Skaber man et monster fanget mellem to verdener?
Den potentialiserede borger
- har ikke (kun) en latent kerne af motivation den professionelle skal finde frem til
- men en en mængde af forskellige identitetsmuligheder, som skal afsøges for potentialer
- skal bringes til at eksperimentere med selvforståelse og gives fantasi til at forestille sig selv på andre måder
Dilemmaer
Hvor når går vi for langt i vores insisteren på at borgeren har usynligt potentiale der bare skal opdyrkes?
Hvordan kan man balancere retssikkerhed (fx lige behandling) og afsøgning af den enkeltes unikke muligheder?
POTENTIALITETSAFSØGENDE PROFESSIONELLE
Den fagligt ansvarlige professionelle (1950’erne)
Professionalisering af socialt arbejde
Den enkelte institution skal opdage sig selv som en faglig institution med metodefrihed
Retsligt medlemskab med indflydelse fra fagprofessionerne.
BORGEREN I CENTRUM
Faglighedernes hyper-refleksion
Omsorgen ikke formynderisk ….
Retten ikke normsættende …
Sundheden ikke behandlende …
Når pædagogikken ikke vil være belærende ….
Øget refleksion over egen kodnings begrænsninger Programmer for selv-suspension
”Men vi ser borgeren med sådan nogle briller - sådan nogle kikkertbriller - hver især. Og så er der alt det, der ikke når ind i kikkertfeltet.”
Hvordan kan man lede, når kvalitet beskrives som noget, der skabes i mellemrummet mellem
fagligheder og enheder?
At sætte kerneopgaven i centrum
Men hvad er kerneopgaven?
Spaltet af forskellige fagligheder Spaltet af forskelle mellem professionel, barn og familie Øjeblik og oplevelse Det lille bitte ekstra
Kerneopgaven i centrum
Det interessante ved kerneopgaven er den kun kan fungerer som sådan, når den er tom; altså uden kerne Idealet er en emergent organisation uden fast struktur. Hver enkelte opgave skal have sin egen organisation, der relationelt indkalder forskellige blikke
Den kommunikationsafsøgende
velfærdsorganisation
+ -
+ - + -
+ -
+ - + -
Ikke blot prioritering og afvejning,
men fortsat afsøgning af, hvilke
potentialer forskellige fagligheder
tilbyder
Hash-samtalen (Komiteen for Sundhedsoplysning 2005)
• Formål: ”at bibringe den unge mere nuancerede og bevægelige
holdninger til hashrygning for derigennem at hjælpe den unge til
at skabe positive forandringer for sig selv”
• Dobbeltbundet udgangspunkt:
• Forebyggelseskonsulenten siger: ”Jeg mener ikke man kan
bruge ordet ’behandling’ i forbindelse med hash. Man kan jo
ikke misbruge hash”
• Lederen af en behandlingsinstitution siger ”Jeg ser meget
alvorligt på hash. Hash gør langt mere skade end heroin og
kokain”
Den afsøgende Hash-samtale
• Den pædagogisk kodning handlinger om at flytte den
unges bevidsthed om hash. Men den pædagogiske
kommunikation må ikke være belærende!
• Den medicinsk kodning handler om, hvordan hash påvirker
sundheden. Men den medicinske kommunikation må ikke
være behandlende!
• Den omsorgskodning handler om at hjælpe den unge ud af
sine sociale problemer, hvoraf hash blot er et aspekt. Men
omsorgskommunikationen må ikke være formynderisk!
• Samtalen og dens præmisser skal skabes indefra samtalen.
Den bliver kommunikationsafsøgende, og koden skal
bestemmes af, hvad der skaber potentialer i samtalen
Ikke blot tværfaglighed men potentialiseret faglighed
Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationer mellem professioner Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på forhånd hvilken faglighed der er den rette faglighed til opgaven Situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer
Opløsning af faggrænser som en ressource
Potentialiseret faglighed
Når organisationen forholder sig til sig selv som proces og dekonstruerer grænser mellem organisationer bliver professionalisme et udskudt og emergende begreb
Tvang til frihed
Dilemmaer
• Hvordan være faglig stærk, når muligheder hele tiden skal holdes åbne, og det endda skal holdes åbent hvilke sprog mulighederne ses i?
• Hvordan kan man undgå, at de ’oprindelige’ kerne professioner opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre blikke?
• Hvordan leder man, når det der tillægges værdi er uden for rækkevidde?
Velfærd bliver politisk
Ledelse
Rammer
Omverden
Forestillinger
Grundværdier
Mål
Konflikter
Sprog
…. Selvreference Fremmedreference
Hvad der før var præmisser
er nu strategiske
muligheder, som ledere og
professionelle selv skal tage
ansvar for at skabe
KOMPLEKSITETEN PRESSES NEDAD!
Læs mere: Justine Grønbæk Pors (2014): Støjende styring.
Genopfindelse af folkeskolen mellem læring,
organisation og ledelse.
Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors
(2014): Velfærdsledelse. Mellem Potentialisering og
styring. Hans Reitzel.
Next Practice Katalog. Tværgående Ledelse på
ældreområdet. Udgivet i samarbejde med KL, Ålborg
og Holbæk Kommuner