1
SCOUTING OG SELEKTION AF BØRNEFODBOLDSPILLERE
Hvordan? Hvornår? Hvem? Hvor mange?
UEFA P-licens Projekt 1. maj 2015 Flemming Pedersen Vejleder: Henrik Brandenborg
2
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................ 2
Bilagsoversigt: .................................................................................................................................. 4
1.0 Introduktion............................................................................................................................. 5
1.1 Opbygning og indhold ......................................................................................................... 6
1.2 Spillets popularitet .............................................................................................................. 6
2.0 Emne ........................................................................................................................................ 7
2.1 30 års historisk tilbageblik ................................................................................................... 9
2.2 Hvad siger forskningen? .................................................................................................... 10
3.0 Problemformulering .............................................................................................................. 11
4.0 Begrebsafklaring .................................................................................................................... 12
5.0 Afgrænsning .......................................................................................................................... 13
6.0 Metode .................................................................................................................................. 14
6.1 Interviews .......................................................................................................................... 14
6.2 Dataindsamling af u21-spillere og topspillere ................................................................... 15
6.3 Andre hjælpemidler til dataindsamlingen ......................................................................... 16
7.0 Teori ....................................................................................................................................... 17
7.1 Gagnés differentierede teorimodel omhandlende begavelse og talent ........................... 17
7.1.1 Naturlige evner .............................................................................................................. 19
7.1.2 Diskussion af DMGT-modellen ...................................................................................... 19
7.2 Teorien om tidlig specialisering, ”deliberate practice” .................................................... 20
7.2.1 Deliberate practice (Deep practice ) og myelin ............................................................. 22
7.2.2 Diskussion af deliberate practice og 10.000 timers-teorien ......................................... 23
7.3 Teorien om den relative alderseffekt (RAE) ...................................................................... 24
7.3.1 Diskussion af RAE-teorien.............................................................................................. 25
7.4 LTAD teorien ...................................................................................................................... 26
7.4.1 Diskussion af LTAD-modellen ........................................................................................ 28
7.5 Sammenfatning af teori og resultater fra videnskabelige studier .................................... 28
8.0 Dataindsamling fra interviews og undersøgelse af akademistart ......................................... 29
8.1 Data fra interviews og klubbesøg ...................................................................................... 29
8.1.1 Organisation og scouting i klubbernes u12 afdelinger .................................................. 30
8.1.1.1 Rekrutteringsstruktur .................................................................................................... 31
8.1.1.2 Rekrutteringsansvarlige og procedure ved evt. klubskifte ............................................ 33
8.1.1.3 Selektion og de-selektion .............................................................................................. 34
8.1.1.4 Kvalifikationer hos scouts .............................................................................................. 35
8.1.2 Motiver for scouting og selektering fra 5-6 års alderen ................................................ 36
3
8.1.3 Nøglekriterier i identifikationsprocessen ...................................................................... 37
8.2 Data og statistik over akademistart og relative alderseffekt ............................................ 40
8.3 Sammenfatning af data ..................................................................................................... 44
8.3.1 Organisation og scouting ............................................................................................... 44
8.3.1.1 Rekrutteringsstruktur .................................................................................................... 44
8.3.1.2 Selektion og de-selektion .............................................................................................. 45
8.3.1.3 Kvalifikationer hos scouts .............................................................................................. 45
8.3.2 Motiver for scouting og selektion af 5-6 årige .............................................................. 45
8.3.3 Nøglekriterier i identifikationsprocessen ...................................................................... 45
8.3.4 Undersøgelse af akademistart ....................................................................................... 47
8.4 Vigtigste opsummeringer af data i forhold til opgavens formål ....................................... 47
9.0 Analyse .................................................................................................................................. 48
9.1 En subjektiv analyse af akademiernes niveau og kvalitet i forhold til deres historie inden
for talentudvikling og i forhold til deres organisering af scouting og rekruttering ....................... 48
9.2 Analyse af empirien i relation til de beskrevne teorier ..................................................... 49
9.2.1 Analyse af akademiernes nøglekriterier i relation til Gagnés DMGT-model ................. 49
9.2.2 Analyse af argumenter for identificering og selektion af 5-6 årige i relation til Balyis
LTAD model ................................................................................................................................... 51
9.2.3 Analyse af argumenter for identificering og selektion af 5-6 årige i relation til teorien
om deliberate practice og 10.000 timers træning ........................................................................ 53
9.2.4 Analyse af undersøgelse om akademistart sammenholdt med antal formodede
træningstimer i relation til teorien om deliberate practice og 10.000 timers træning ................ 53
9.2.5 Analyse af forskelle i akademistart i de fire ligaer ........................................................ 57
9.2.6 Analyse af akademiernes nøglekriterier i relation til RAE teorien ................................ 57
9.2.7 Analyse af RAE blandt u21-spillerne og topspillerne .................................................... 57
9.2.7.1 „The Big Brother effect“ ................................................................................................ 60
10.0 Diskussion af tidlig vs. sen specialisering i fodbold ............................................................... 60
10.1 Tre veje til ekspertise i fodbold ......................................................................................... 62
10.2 „The Pathway paradox” ..................................................................................................... 63
11.0 Konklusion ............................................................................................................................. 64
12.0 Perspektivering ...................................................................................................................... 65
12.1 Hvad vil vi Danmark? ......................................................................................................... 67
13.0 Litteraturliste ......................................................................................................................... 68
4
Bilagsoversigt:
Bilag 1a – 1d Sammentælling af u21 spillere fra Premier L., Primera Div., Bundesliga og Æresdiv.
Bilag 2 – Oversigt over de 120 mest værdifulde spillere (målt på transferværdi) i Europas top 5 ligaer.
Bilag 3 – Sammentælling af topspillere.
Bilag 4 – Anslået timeantal på akademi for træning og kamp.
Bilag 5 – Interviewguide.
Bilag 6 – Interview med Ian Bannigan, Liverpool FC.
Bilag 7 – Interview med Jasper van Leeuwen, AFC Ajax.
Bilag 8 – Interview med Ann Kolvig, Det Kongelige Teaters Balletskole.
Bilag 9 – Interview med Stefan Hirschberg, Mainz05.
Bilag 10 – Samtale med Jonas Schuster, u10 træner i Mainz05.
Bilag 11 – Besøg på Det Kongelige Teaters Balletskole 24-27/3 2014.
Bilag 12 – Talentsichtungen i Mainz05, oktober 2014.
Bilag 13 – Skema over relative alderseffekt for hhv. tidligt og sent udvalgte spillere.
Tabel 1a – 1d Registrering af u21 spillere fra Premier L., Primera Div., Bundesliga og Æresdiv.
Tabel 2 – Samlet registrering for hver af de fire ligaer.
Tabel 3 – Samlet registrering af alle fire ligaer.
Tabel 4 – Samlet registrering af årgangsstatistik fra alle fire ligaer.
Tabel 5a – 5g Registrering topspillere fra hhv. Spanien, England, Tyskland, Frankrig, Belgien, Italien
og andre europæiske lande.
Tabel 6 – Samlet årgangsstatistik af topspillere.
Tabel 7 – Samlet landestatistik af topspillere.
5
1.0 Introduktion
Denne opgave handler om identifikation og selektion af drengebørnefodboldspillere i alderen 5 – 11
år. I de sidste 20 - 25 år er der blevet forsket i identifikation af børn med særlige forudsætninger samt
i vejen fra at være begavet til at blive ekspert inden for et felt. Specielt felter som musik, idræt og skole
(akademisk/boglig begavelse) har haft fokus i denne forskning.
I Danmark har Fodboldforbundet, DBU (Dansk Boldspil-Union), den holdning, at ”Selektion i
børnefodbold er uheldigt af flere grunde, da man ikke kan forudse om en spiller kan nå højeste niveau”.
(DBU holdningshæfte s. 6). Ligeledes kan man i regelhæftet for klubskifter under 18 år i licensmanualen
for ungdomslicensklubber læse: ”Kontakt vedrørende klubskifter må tidligst ske 1. maj inden spillerens
aldersmæssige overgang til u13 fodbold”. I modsætning til Danmark er der i det meste af
fodboldeuropa i de sidste 15 år sket en markant anderledes udvikling i tilgangen til og organiseringen
af tidlig rekruttering af børnefodboldspillere. Her er aldersgrænsen for udvælgelse i flere lande sat ned
til nu 6 år.
Selvom DBU har regelsat, at børnefodboldspillere tidligst må kontaktes med henblik på klubskifte som
12 årige, er det dog langt fra udansk at identificere og selektere børn med særlige forudsætninger.
Eksempelvis havde hver tredje danske folkeskole i 2009 målrettet undervisning for de særligt begavede
elever1, Den Jyske sangskole har siden dens stiftelse i 1999 haft som mål at udvælge de mest begavede
børnesangere og give dem en uddannelse i sangkunsten2, ligesom Det Kongelige Teaters Balletskole
siden 1771 har udvalgt og uddannet børn inden for ballet. Kulturminister Marianne Jelved udtalte i
forbindelse med Det Kongelige Teaters Balletskoles åbning af tre nye talentcentre i 2014: ”Det er
vigtigt at få øje på potentialerne, lige fra børnene er helt små. Ikke for at pace dem, men for at
understøtte deres udvikling”.3
Det bemærkelsesværdige i DBUs holdning til udvælgelse og selektion i børnefodbolden er, at der er så
forskellig tilgang til tidlig rekruttering i forhold til lande vi normalt sammenligner os med – og det er
potentielt et område, som Danmark sagtens kunne konkurrere på, selvom de økonomiske forskelle til
de store klubber i udlandet ikke kan sammenlignes. Man kan med rette argumentere for, at dansk
fodbold er sakket gevaldigt bagud på dette område. Derfor er det interessant at undersøge, hvilken
rolle tidlig rekruttering har i Europa, således at denne undersøgelse kan danne grundlag for en
diskussion om revurdering af den danske holdning til tidlig rekruttering. Jeg vil forsøge at kaste
yderligere lys på tidligere studier og selv at bidrage til viden inden for identifikation og selektion af
børnefodboldspillere. I opgaven har jeg vendt blikket mod nogle af de største fodboldlande i Europa
1 Berlingske Tidende 9/12 2009: Hver tredje skole har tilbud til dygtige børn. 2 http://www.denjyskesangskole.dk/index.php?id=440 3 Dr.dk 24/1 2014
6
for at blive klogere på, hvordan klubberne her rekrutterer de børn mellem 5 og 11 år, der på sigt
formodes at have de bedste forudsætninger for at blive topspillere, samt hvordan sammenhængen
mellem tidlig udvælgelse og overgangen til professionel fodbold ser ud. Som det danske islæt i opgaven
har jeg valgt Det Kongelige Teaters Balletskole, som jeg har haft fornøjelsen af at besøge og studere.
1.1 Opbygning og indhold
Indledningsvis vil jeg først beskrive fodboldens popularitet i samfundet samt de mekanismer, der gør,
at fodbolden fascinerer udøvere og tilskuere verden over. Dette efterfølger jeg med et konkret
eksempel på, hvordan scouting af børn foregår i dag. Dernæst giver jeg et historisk indblik i hvordan
akademiernes rekrutteringsproces har udviklet sig i de sidste 30 år. Et resumé af forskningen inden for
identifikation af fodboldspillere samt en kort redegørelse for min hensigt med opgaven vil derefter
lede frem til min mere detaljerede problemformulering. Denne efterfølges af mine begrebsafklaringer
såvel som opgavens afgrænsninger.
Herefter vil jeg redegøre for den valgte metode i henholdsvis opgaven og mine undersøgelser. Efter
metodebeskrivelsen følger en præsentation af opgavens valgte teorier, herunder en kort diskussion af
disse.
Dernæst følger min dataindsamling samt analyse af disse data i form af henholdsvis mine kvalitative
interviews med akademiernes scoutingansvarlige, studieture samt statistisk undersøgelse af tæt på
400 professionelle spilleres akademistart. Dataindsamlingen vil i analyseafsnittet blive holdt op mod
de præsenterede teorier. Som opfølgning på analyseafsnittet vil jeg i et særskilt diskussionsafsnit
diskutere enkelte andre teoretikere og deres forskning omkring tidlig og sen specialisering i fodbold.
Til slut vil jeg sammenfatte konklusioner og sætte scenen for perspektivering og videre forskning på
området.
1.2 Spillets popularitet
Med ca. 265 millioner4 udøvere, en global omsætning på over 19,5 billioner €5 6 samt omkring 700
millioner TV-seere til VM finalen 2010 i Sydafrika7 er det ikke uden grund, at fodbold kaldes verdens
populæreste spil.
Fodboldspillet fik sin udbredelse på de store engelske kostskoler. Fodbold blev her betragtet som et
vigtigt middel i karakteropdragelsen, da det fremhæver egenskaber som selvbeherskelse og
gruppeloyalitet samt reguleret kappestrid.8
4 Fifa.com: The Big Count 2006 (seneste optælling) 5 A.T. Kearney analysis 2009 (seneste fundne optælling) 6 Iflg. „Economic value in football industry” af Andrea Donegá(2014) er Europas andel alene I 2012 steget til 19,4 billioner€ 7 Faktalink.dk (seneste fundne optælling) 8 Kilde: Den store Danske
7
Filosoffer og forskere beskriver da også fodboldspillets popularitet på følgende måder:
”Fodboldkampens forløb er en spændingsfyldt enhed, hvor der ustandseligt sker en
sammenhængende veksling mellem frihed og nødvendighed, mellem spontanitet og planlægning,
mellem individualisme og gruppedynamik og mellem mulighed og magt”.9
”Gennem fodboldspillet kommer vi i kontakt med vores dybereliggende følelser (affekter): Glæde,
spænding, overraskelse, vrede, angst, sorg og skam. Vi påvirkes alle af spillet”.10 (Min kursivering)
„Fodbold er et emne, som folk fra alle lag kan diskutere på et velinformeret plan. Sporten er med til at
skabe relationer mellem folk, som ellers ikke har så meget tilfælles. Man kan forstå spillet umiddelbart
uden at kende reglerne. Men samtidig har fodbold også en masse underliggende taktikker og regler,
der gør, at man også kan fordybe sig i spillet”.11 (Mine kursiveringer)
Det er bl.a. i disse felter, at jeg også finder min passion for spillet. For mig er fodbold et lærende spil
og gennem fodboldspillet udvikler jeg mig som menneske.
2.0 Emne
”How a Soccer Star Is Made” er overskriften fra en artikel i New York Times 2/6 2010 af den
amerikanske journalist, Michael Sokolove, der havde fået lov at følge Ajax-scouten Ronald de Jong og
dennes arbejde. Ronald de Jong skulle iagttage en årgang 2004-spiller ved navn Délano van der
Heyden, og her er nogle citater fra artiklen: ”The ball at his feet came up almost to his knees. He was
“playing up,” competing against boys as old as 9”. “Délano kept up with the other boys, a few of whom
fell on contact and had to be attended by coaches, which he never did. He showed the ability to kick
with either foot. He could receive the ball with his back to his offensive end and turn, with the ball still
9 Jean-Paul Sartre. Kilde: Den store Danske 10 Idrætsforsker Claus Bøje 3/1 1997, DGI landsinstruktørsamling i Vingstedcentret. 11 Idrætssociolog Laila Ottesen i Videnskab.dk 17/6 2014
8
in his control, and head toward the goal. “You see, they will try to physically dominate him, but he will
always seek a football solution. He always has a plan.” As the concentration of other boys drifted: “He
is not looking at planes in the sky; he is looking at the ball.” At halftime, as Délano conferred with his
father, who was coaching his team: “You see how nicely they are talking? You can tell he comes from
a good nest.”
I dag spiller Délano på Feyenoords u11 hold – her siddende nederste række nr. 2 fra venstre:
Selvom Délano van der Heijden kun var 5 år, da han blev scoutet, er han ikke et enestående eksempel.
Tværtimod er han blot et eksempel på hvordan scouting og rekruttering foregår i Europas større
fodboldlande anno 2015.
Délano van der Heyden
(Heijden) født 29/9
2004, her til venstre
som 5-årig i
moderklubben.
Délano skiftede to år
senere til Feyenoord,
Rotterdam og ses til
højre som u8 spiller i
Feyenoord-dragten:
9
2.1 30 års historisk tilbageblik
Scouting og selektion af børnefodboldspillere i mere eller mindre struktureret form er ikke et nyt
fænomen, men der skete for alvor en udvikling på området i 1985 i Holland, da Johan Cruyff,
daværende cheftræner i Ajax besluttede at omstrukturere klubbens akademi.12 13 Ajax havde tidligere,
som andre klubber, haft flere ungdomshold i hver aldersgruppe. Johan Cruyff syntes, at det var spild
af ressourcer at have så mange ungdomsspillere. Fra sæsonen 1986/87 blev akademiet derfor ændret
til kun ét hold á 16 spillere i hver årgang fra F1 (u9) til A1 (u19).
I Barcelona fik Cruyff også stor indflydelse på klubbens talentudvikling. Allerede i 1979 fik Cruyff
overtalt daværende Barcelona-præsident Josep Nunez, til at lave La Masia til et akademi for
ungdomsspillere bosiddende uden for Barcelona.14 Da Cruyff i 1988 blev ansat som Cheftræner for FC
Barcelona blev klubbens akademi struktureret med inspiration fra Ajax.
Denne øgede fokus på scouting og struktureret udvikling af børnefodboldspillere blev hurtigt fulgt op
af andre europæiske klubber op igennem 90´erne med Ajax som det store forbillede pga. deres succes
i Champions League 94/95 og 95/96 med unge spillere af egen avl.15
I takt med forskningens resultater om miljøets vigtigere og større betydning i forhold til vores genetiske
arv (Ericsson et al. 1993, Howe, Davidson & Sloboda, 1998 og Helsen, Starkes & Hodges, 1998), samt
manglende resultater på A-landsholdsniveau, udviklede både Tyskland og Belgien et nationalt styret
ungdomslicenssystem, hvor den strukturerede scouting starter, når spillerne er 5-6 år og den
strukturerede træning starter i klubberne fra u8. Senest har England i 2011 revideret deres
ungdomslicenssystem med inspiration fra Holland, Spanien og Tyskland. At fodbolduddannelse af børn
og unge tages alvorligt kan alene aflæses af disse tal fra Tyskland og England: Fra sæsonen 02/03, hvor
Tyskland igangsatte deres akademistruktur, har klubberne i 1. og 2. Bundesliga tilsammen brugt 940
millioner € på deres akademier. Fra 47 mill. € i 02/03 til 120 mill. € i sæsonen 13/14 ifølge Bundesliga
rapporten fra 2015. I England har Southampton solgt akademispillere for 90,2 mill. € siden juli 2012.16
Bl.a. Calum Chambers, startede i Southampton som 7-årig, Luke Shaw, 8-årig, og Adam Lallana, kom
som 12-årig fra Bournemouth academy. Iflg. ECA-rapporten (2012)17 bruger de større europæiske
klubber mellem 3 og 10 mill. € årligt på deres akademier.
12 Samtale med Frans Hoek august 2012 under hans besøg i FC Nordsjælland 13 Samtale med Co Adriaanse (daværende ungdomsdirektør i Ajax) under en studietur i november 1993 14 The history of La Masia – wikipedia.org. 15 Clarence Seedorf (f. 1976), Patrick Kluivert (f. 1976), Ronald de Boer (f. 1970), Frank de Boer (f. 1970), Michael Reiziger (f.1973), Edgar Davids (f. 1973). Spillere som alle havde fået deres fodbolduddannelse på Ajax´s akademi. 16 Iflg. CIES Football Observatory, marts 2015. CIES Football Observatory leverer bl.a. officielle statistikker til FIFA og er et internationalt anerkendt analyseinstitut. www.football-observatory.com 17 ECA (European Club Association). Sammenslutningen af europæiske klubber udsendte i 2012 en rapport om akademier i Europa.
10
Første gang jeg selv stiftede bekendtskab med identifikation og selektion af børnefodboldspillere var
på en studietur til PSV Eindhoven i februar 1991 med Trænerskolen, Aalborg. På dette tidspunkt var
Frank Arnesen træner for D2-holdet (10-11 årige), og han fortalte om hele akademiet og scouting-
delen. Jeg blev voldsomt inspireret og dette førte mig videre til Ajax Amsterdam og en uges ophold
hos Dan Petersen i påsken 1993. Via Dan kunne jeg komme helt tæt på Ajax og deres akademitrænere,
hvilke jeg fulgte tæt med årlige studieture op gennem 90´erne. Erfaringerne fra disse studieture blev
en stor del af den måde, jeg selv begyndte at selektere og træne på. Selvom jeg de senere år primært
har beskæftiget mig med seniorspillere, har jeg siden 1980 på tætteste hold fulgt børne- og
ungdomsfodboldens udvikling og forsøgt at præge denne, hvilket denne opgave også gerne skulle
medvirke til.
2.2 Hvad siger forskningen?
Men hvad gør klubberne? Hvordan og på hvilke grundlag identificerer og udvælger klubberne i Europas
førende fodboldligaer børnefodboldspillerne – og er det nødvendigt allerede at scoute børnene fra 5-
6 års alderen?
Den information, der offentligt er til rådighed omkring nøglekriterier i scouting, begrænser sig stort set
til hovedområderne i fodboldspillet,18 såsom:
TIPS: Teknik, Intelligens, Personlighed og Speed (Ajax)
TABS: Teknik, Attitude, Balance og speed (Liverpool)
SUPS: Speed, Understanding, Personlighed og Skills (US youth soccer)
SATS: Spilintelligens, Attitude, Teknik og Speed (DBU)
I nyere tid har forskere fra hele verden forsøgt at finde nogle objektive nøglekriterier for identificering
af ungdomsfodboldspillere med særlige forudsætninger: Australien (Vrljic & Mallett 2008), Danmark
(Christensen 2009), Japan (Hirose 2011), Iran (Hemati et al. 2013), Belgien (Vaeyens et al. 2013) og
Norge (Sæther 2014). Hemati et al. konkluderede, at den bedste alder, iflg. iranske fodboldtrænere,
for scouting og identificering af børnefodboldspillere lå mellem 8 og 10 år (s. 249). Men herudover
indeholder ingen af disse undersøgelser identificering af børnefodboldspillere under 12 år og dermed
heller ingen nøglekriterier for identifikation og selektion i denne aldersgruppe. Per Holm (DBU u16
landstræner) konstaterede da også i hans P-opgave om talentidentifikation (2010), at der ikke fandtes
entydige identifikationsmodeller i et så komplekst spil som fodbold (s. 68).
18 R. Vaeyens, M. Coelho e Silva, C. Visscher, R.M. philippaerts and A.M. Williams (2013), Identifying young Players, Journal of Science and Soccer , 289-306
11
Denne konklusion bakkes op af Haugassen & Jordet (2012, s. 178), der iflg. Meylan, Cronin, Oliver &
Hughes (2010) nævner, at en fodboldspiller kan kompensere for svagheder i et område mod at have
styrker på et andet område, hvilket giver unikke kombinationer af færdigheder henimod at blive
ekspert.
Jeg antager, at forskningen kan gøre det meget bedre end vi hidtil har set, vel vidende, at der i
klubberne kan være mange ”forretningshemmeligheder”, som ikke omtales offentligt. Antagelsen om
at forskningen har plads til forbedringer, vækker for alvor min nysgerrighed – og nysgerrigheden bliver
ikke mindre af, at vi i dansk fodbold ikke har nogen væsentlige erfaringer med scouting og selektering
af børnefodboldspillere med særlige forudsætninger.
Jeg vil med denne opgave forsøge at grave et spadestik dybere. Jeg vil forsøge at finde nogle objektive
nøglekriterier og/eller tests, som klubberne fra nogle af de største europæiske fodboldnationer bruger
i deres udvælgelse af børn under 12 år. Som det danske indslag i opgaven indgår Det Kongelige Teaters
Balletskole for at erfare, hvordan identifikation af balletbørn foregår på en balletskole med flere
hundrede års erfaring i sammenligning med et fodboldakademi.
Et er at scoute og selektere tidligt. Noget helt andet kan være slutproduktet (eller de sidste skridt mod
et slutprodukt). Hvor mange professionelle spillere har som børnefodboldspiller startet deres
fodbolduddannelse på et akademi? Dette vil jeg undersøge nærmere ved at analysere spillerne op til
22 år fra hhv. Æresdivisionen i Holland samt de tre bedste ligaer i Europa:19 Spanien, England og
Tyskland.
Som et sammenligningsgrundlag har jeg udvalgt en gruppe på de formodet 12020 mest værdifulde
spillere fra Europas top 5 ligaer: England, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig.
3.0 Problemformulering
Hvordan udvælger klubberne fra de store europæiske fodboldnationer de børn mellem 5 og 11 år,
der på sigt vil have de bedste forudsætninger for at blive topspillere, og hvordan ser sammenhængen
ud mellem tidlig udvælgelse og overgangen til professionel fodbold?
Som svar på dette vil jeg undersøge følgende:
Hvordan ser klubbernes organisation vedrørende scouting og selektion ud i denne aldersgruppe?
19 UEFA ranking 2014 20 Iflg. CIES Football Observatory, januar 2015
12
Hvad er argumenterne for at scoute og selektere allerede fra 5-6 års alderen?
Hvad kigger man efter hos de enkelte børn i scouting og udvælgelsesprocessen?
Hvor mange nuværende u21-spillere fra de større europæiske ligaer er startet på et fodbold-
akademi inden de er fyldt 12 år?
4.0 Begrebsafklaring
I denne opgave er en børnefodboldspiller en dreng mellem 5 og 11 år.
I opgaven differentieres mellem at være begavet (gifted) og at have talent/være talentfuld (talented).
Til at definere begavet og talent bruger jeg Prof. Dr. Francoys Gagnés (2000-2008) teori, Differentiated
Model of Giftedness and Talent (DMGT), som senere vil blive beskrevet nærmere i teoriafsnittet.
En måde som Gagné anvender til at definere begavelse og talent på, er ved at stille dem op over for
hinanden og tydeliggøre forskellene:
Begavelse: Talent:
Arveligt Miljø
Naturligt Trænet
Potentiale Præstation
Lethed Indsats
Lovende Ydeevne
Barndom Ungdom
Begavelse defineres således som naturlige evner, og talent udvikler man på baggrund af sine naturlige
evner.
Naturlige evner bruges i opgaven synonymt med begavelse.
Scouting og identifikation bruges synonymt i "iagttagelsesprocessen" af børnene.
Endelig bruges udvælgelse og selektion også synonymt i opgaven.
Rekruttering bruges overordnet som samlet definition for identifikation og selektion.
13
Et fodboldakademi defineres i opgaven som (I) en ungdomsafdeling i en klub med professionel
fodbold,21 (II) et DoublePass22 certificeret fodboldakademi eller (III) et akademi styret af et
fodboldforbund.
Når jeg blot benytter ordet "akademi", da indgår Balletskolen også i denne sammenhæng.
5.0 Afgrænsning
Denne opgave afgrænser sig til Europa og omfatter, hvordan akademier fra Primera Division (Spanien),
Premier League (England), Bundesligaen (Tyskland) og Æresdivisionen (Holland) rekrutterer børn
under 12 år. Hvem er de "udvalgte"? Hvornår udvælges de? Hvordan har klubberne organiseret deres
rekrutteringsarbejde, og hvor mange af de "tidligt udvalgte" fodboldbørn, får arbejde i Europæisk
topfodbold og rent faktisk opnår debut i Europas bedste fodboldligaer?
Williams & Reilly (2000) har beskrevet rekrutteringsprocessen for ungdomsspillere i fire faser:
1. Detektion (børn, der endnu ikke dyrker fodbold), 2. Identifikation (børn, der allerede spiller i klub),
3. Udvikling (træning i klub) og 4. Løbende selektion (selektion og de-selektion af ungdomsspillere er
en kontinuerlig proces gennem alle ungdomsårene).
Denne opgave fokuserer primært på fase 2, identifikation, men fase 3, udvikling, bliver dog uundgåeligt
også berørt inden for aldersgruppen.
Kort fortalt har denne opgave fokus på de børn, der tidligt rekrutteres og senere ender som
professionelle. Opgaven tager ikke stilling til eksempelvis akademiernes sociale forpligtelser,
eventuelle risici ved tidlig udvælgelse og frafald, da dette er en del af (jf. Williams & Reilly, 2000) fase
3, udvikling. Det kunne imidlertid være særdeles interessant også at undersøge følgende: (I) Hvor
mange af de "tidligt udvalgte" dropper selv ud undervejs? (II) Hvor mange bliver fravalgt undervejs for
derefter at "komme ind" igen? (III) Hvor mange er i første omgang blevet "overset" og senere "kommet
ind" igen? (IV) Er der positioner, der er lettere at scoute spillere til end andre? (V) Hvilke klubber har
størst succesrate med rekrutteringen af børn under 12 år? (I bilagssamlingen er akademierne noteret,
men ikke sammentalt).
21 En professionel klub er defineret ud fra interesseorganisationen European Professional Football Leagues (EPFL) kriterier:” En national professionel liga inkluderer generelt den bedste og næstbedste række”. Jeg har valgt dette kriterie for de mindre fodboldlande. For de største fodboldlande gælder følgende: England (4 bedste rækker), Spanien, Tyskland, Italien, Frankrig og Portugal (3 bedste rækker). 22 www.doublepass.com certificerer akademier og arbejder for bl.a. England, Tyskland, Belgien, Ungarn og UEFA.
14
Det kunne også have været spændende med et mere sociologisk udgangspunkt som f. eks.: Hvor
mange har dyrket andre idrætsgrene og hvilke? Hvor mange har forældre, der selv har dyrket
eliteidræt? Etc.
I opgaven forudsættes det, at når først et barn er blevet optaget på et akademi, da er dette barn i gode
hænder, og vil få de bedste muligheder for at dygtiggøre sig inden for sit valgte felt, fodboldspiller. At
virkeligheden så ikke altid viser sig at være i overensstemmelse med den forudsætning, ligger uden for
denne opgaves emne.
6.0 Metode
Metodegrundlaget og indsamlingen af opgavens empiriske data er indhentet via interviews samt
dataindsamling fra internettet. Disse to metoder vil undervejs blive suppleret med egne iagttagelser
fra "talentsichtungen"23, udtagelsesdage på Det Kgl. Teaters Balletskole, studieture til Bilbao,
Barcelona, Ajax og Liverpool samt litteraturindsamling fra internettet.
6.1 Interviews
Til den del af studiet der undersøger, hvordan klubberne identificerer og udvælger nye spillere, samt
hvordan de har organiseret deres scouting, har jeg som interviewform valgt at benytte mig af Kvale &
Brinkmans (2009:19) kvalitative semistrukturerede livsverdensinterview.
Med samtale og dialog som udgangspunktet ud fra en basisskabelon (bilag 5) er det formålet med
denne form for interview at skabe god kontakt, åbenhed og tillid mellem interviewpersonen og
interviewer og dermed muligheder for, at interviewpersonen kommer op med nye spørgsmål samt
detaljer, som intervieweren i forvejen ikke havde tænkt på. Der er lavet interviews med følgende
personer: Ian Bannigan, u6-u12 head of recruitment, Liverpool FC 19/1 2014 (bilag 6). Jasper van
Leeuwen, manager professional youth scouting, AFC Ajax 18/2 2014 (bilag 7). Ann Kolvig,
balletinstruktør og medansvarlig for rekruttering og udvælgelse, på det Kgl. Teaters Balletskole, 28/4
2014 (bilag 8) samt med Stefan Hirschberg, sportslig leder og rekrutteringsansvarlig u8 – u14, Mainz05,
11/2 2015 (bilag 9).
England er valgt, da de i 2010-11 revurderede deres akademi-setup som det p.t. seneste land i Europa.
Liverpool FC blev valgt, fordi det ville være spændende at høre om scouting og rekruttering fra en klub,
der ikke er kendt for at udvikle spillere fra akademiet til Premier League. (En sekundær grund er, at LFC
siden 1971 har tilhørt en del af mit fodboldhjerte).
23 En "talentsichtung" er en træning med øvelser, tests og spil for scoutede spillere med henblik på rekruttering.
15
Tyskland blev udvalgt, da landet har haft stor succes med deres talentstruktur, der blev påbegyndt i
sæsonen 2002-03. Og så var det selvfølgelig nærliggende at vælge Mainz05 som klub, da det i ni
måneder var min arbejdsplads.
Holland var i mange år Europas førende land inden for talentudvikling med AFC Ajax som det
allerbedste eksempel. Ajax tilhører en stor del af min fodboldhjerne og med mine gode forbindelser i
klubben, samt klubbens enorme erfaring i tidlig scouting og selektering var Ajax selvfølgelig helt oplagt
at besøge.
For også at få nogle danske erfaringer med i opgaven var det naturligt for mig at vælge Det Kgl. Teaters
Balletskole og deres ekspertviden. Balletskolen har siden 1771 identificeret, selekteret og uddannet
balletbørn til nogle af verdens bedste.
6.2 Dataindsamling af u21-spillere og topspillere
Undersøgelsen af hvornår de nuværende u21-spillere fra de omtalte ligaer samt gruppen af topspillere
er startet på et akademi, er indsamlet via oplysninger fra følgende to websider: Wikipedia.org og
Kicker.de. Ved eventuel uoverensstemmelse i data eller manglende oplysninger, søgte jeg videre på
Google.com ved brug af spillerens navn og søgeordet „early childhood“ samt på de officielle
klubhjemmesider24.
I undersøgelsen deltager:
Europæiske u21-spillere (født efter 1/1 1992 og med minimum én officiel kamp25), der mellem 1/9 –
31/12 2014 iflg. Wikipedia.org og Kicker.de stod opført i A-truppen hos klubber i hhv. Bundesligaen,
Premier League, Primera Division eller Æresdivisionen26. Sammenlagt blev der fundet navne på 441
spillere (bilag 1a, 1b, 1c og 1d), hvoraf der blev fundet tilstrækkelige statistiske oplysninger på 284 af
disse. (Markeret med grønt i bilagene).
Derudover har jeg udvalgt en gruppe af topspillere over de af CIES Football Observatory vurderet
dyreste spillere i januar 2015 i Europas top 5 ligaer. (Bilag 2)
Af 120 topspillere var de 86 fra Europa og jeg fandt oplysninger på 82 af disse (bilag 3).
24 Ved brug af andre kilder end Wiki og Kicker er disse noteret sammen med spilleren i bilagene. 25 En klubs 3. målmand er fraveget denne regel, da han har betydelig sværere ved at få debut end en jævnaldrende markspiller. 26 Jeg har valgt at benytte trupperne opført hos wikipedia og Kicker, da jeg fandt ud af, hvor forskelligt trupperne er opført på klubbernes hjemmesider. Eks. Har de engelske hold typisk opført op mod 40 spillere i deres trupper, hvoraf mange er ganske unge spillere uden officielle kampe, hvorimod de spanske hold ligger på ca. 25 spillere, da de beholder de yngre spillere i deres B-trupper. Disse B-trup spillere i Spanien, der allerede har spillet på deres respektive 1. Hold er ikke medtaget i statistikken, da de ikke figurerer i klubbens officielle A-trupper.
16
Kun spillere med tilstrækkelige oplysninger indgår i opgavens statistiske registrering. Alle undersøgte
spillere (også ikke europæiske) indgår i bilagssamlingen.
En spiller er statistisk inkluderet i nærværende opgave, hvis følgende parametre er registreret:
Har europæisk statsborgerskab og/eller er uddannet på et europæisk fodboldakademi.
Spillerens fødselsdato.
Akademiet han startede på eller skiftede til.
Året han startede på et fodboldakademi.
Med mindre spillerens officielle alder har været nævnt i de benyttede kildehenvisninger, så har jeg
benyttet 1/8 som skæringsdato for spillerskifte, da spillere typisk skifter klub mellem
fodboldsæsonerne. En spiller født inden 1/8 1995 er registreret som en 10-årig, hvis klubskiftet fandt
sted i 2005, hvorimod han er registreret som 9-årig, hvis han er født efter 1/8.
Bearbejdelsen af spillerregistreringerne er foregået i denne rækkefølge:
Skemaer fra hver af de fire ligaer indeholdende følgende u21-spillerdata: (Bilag: Tabel 1a, 1b, 1c og 1d)
Fødselsårgang.
Akademistart og evt. skifte til et andet akademi som ungdomsspiller.
Fødselsmåned.
Alder ved akademistart.
Dernæst et fælles skema med de fire ligaer og udregning af gennemsnitsalder ved akademistart. (Bilag:
Tabel 2)
Slutteligt et samlet skema med oversigt over fødselskvartal, gennemsnitsalder ved akademistart og
procentvis andel af spillere startet på akademi inden deres 12. år. (Bilag: Tabel 3 + 4)
Samme fremgangsmetode er benyttet for topspillerne dog med den undtagelse at skemaerne er lavet
ud fra deres statsborgerskab og ikke de ligaer, som de spiller i. (Bilag: Tabel 5a-5g samt Tabel 6 +7)
6.3 Andre hjælpemidler til dataindsamlingen
Til opgavens teoriafsnit er artikler, studier og undersøgelser fundet ved brug af følgende links:
Google.com, Scholar.google.com, Ingentaconnect.com og Videnskab.dk
I opgaven indgår der iagttagelser og noter fra studieture og klubbesøg i Bilbao, Barcelona, Ajax,
Liverpool, Det Kgl. Teaters Balletskole og Mainz05. Alle foretaget i perioden 2010 - 2015.
Der indgår således statistisk signifikante mængder data fra både interviews, egne iagttagelser,
uformelle samtaler samt internettet i nærværende opgave.
17
7.0 Teori
Som nævnt er formålet med studiet dels at præsentere og diskutere eksisterende forskning og dels at
bidrage til ny viden om scouting og selektion ved analyse af egne interviews, statistiske undersøgelser
og egen viden på området.
I det følgende beskrives og diskuteres relevant forskning inden for identifikation, selektion og træning
af børn. Disse teorier vil i analyseafsnittet blive holdt op mod min indsamling af relevante data.
7.1 Gagnés differentierede teorimodel omhandlende begavelse og talent
"Kunstneren er intet uden begavelse, men begavelse er intet uden arbejde"27
Dette citat afspejler ganske godt DMGT-modellen (Differentiated Model of Giftedness and Talent)
udviklet af den fransk-canadiske psykologiprofessor, Dr. Francoys Gagné.
DMGT modellen er baseret på at udvikle talent på fundamentet af begavelse.
Gagné differentierer mellem naturlige evner (begavelse) og udviklede kompetencer (talent) på
baggrund af de naturlige evner. Figur 1 viser Gagnés Identifikationsmodel.
Figur 1. Gagnés Differentiated Model of Giftedness and Talent (DMGT 2.0; 2008 update).28
27 Émile Zola (2. april 1840 – 29. september 1902) 28 High Ability Studies Vol. 21, No. 2, December 2010, 81–99
18
Modellen består af seks komponenter: Begavelser(G) (Gifts), Muligheder(C) (Chance), Miljømæssige
katalysatorer(E) (Environmental catalyst), Intrapersonelle katalysatorer(I) (Intrapersonal catalyst),
Udviklingsprocessen(D) (Developmental process), og til sidst Talent(T) (Talent), som resultatet
henimod at blive ekspert indenfor et felt.
Til venstre ses seks domæner for vores mulige naturlige evner. Til højre ses ni felter af
kompetenceområder, som de forskellige former for begavelse kan udmunde i, men kun ved hjælp af
komponenterne i midten af modellen, hvis opgave er at transformere vores naturlige evner til talent.
Gagné skitserer processen ved først at opdele sin model i, hvad han kalder "The Basic Trio"29:
Begavelse, Talent og Talentudvikling.
Gagné definerer begavelse således: "Besiddelse og brug af utrænede og spontant udtrykte naturlige
evner i mindst ét domæne i sådan en grad, der placerer barnet i minimum top 10% (figur 2) blandt sine
jævnaldrende" (Gagné, 2000, s. 67). Begavelse ses tydeligt på barnets (I) fremmelighed samt (II) dets
evne til at lære både let og hurtigt.30
Figur: 2 Gagnés definition og niveauopdeling af top 10% både for begavede og for talenter.
The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012)
Talent defineres som: "Den overlegne mestring af systematisk udviklede kompetencer (færdigheder
og viden) indenfor mindst et felt af menneskelig aktivitet i en grad, der placerer individet blandt top
10% hos sine jævnaldrende, der er, eller har været aktive i feltet". (Gagné, 2000, s. 67). Talent er
udelukkende relateret til alder og træning og ses tydeligt på individets ydeevne.31
Gagnés definition af talentudvikling lyder: "En systematisk forfølgelse, over en signifikant tidsperiode
af et beriget program af aktiviteter mod et specifikt mål af ekspertise" (Gagné 2013, s. 8). Det er i
talentudviklingsprocessen det tydeligt ses, hvor hurtigt den enkelte gør fremskridt i forhold til andre.
29 The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012) https://www.youtube.com/watch?v=QFPJpJIwcxM 30 The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012) 31 The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012)
https://www.youtube.com/watch?v=QFPJpJIwcxM
19
Ud over The Basic Trio og muligheder (C) består DMGT af to vigtige katalysatorer, der har stor
indflydelse på talentudviklingsprocessen (D): Henholdsvis de miljømæssige (E) og intrapersonelle
faktorer (I). Her er det vigtigt at holde sig for øje, at både (C), (E) og (I) kan påvirke (D) både positivt og
negativt i processen mod at opnå talent. Det er gennem både miljømæssige og intrapersonelle
interaktioner, at talentudviklingsprocessen giver gode eller mindre gode muligheder for at naturlige
evner kan udvikles til de forskellige felter for talent.
7.1.1 Naturlige evner
Da der blandt videnskabsfolk stadig er uenighed og diskussion om, hvor meget vi har med fra fødslen,
så beskriver Gagné begavelse som naturlige evner og IKKE "medfødte evner".32 For at tydeliggøre dette
har Gagné lavet en model, DMNA (figur 3) over udviklingen fra vores gener via modning og læring til
de naturlige evner.
Figur 3. Gagné’s Developmental Model for Natural Abilities (DMNA). (2013)
De seks domæner for naturlige evner består af fire mentale (intellektuel, kreativ, social og perceptuel)
og to fysiske områder (muskulært og motorstyring).33 Hver af disse domæner indeholder derudover en
hel del underområder. (Her henvises til analyseafsnittet).
7.1.2 Diskussion af DMGT-modellen
Gagnés model er løbende blevet kritiseret af enkelte forskere, fordi den tager udgangspunkt i
begavelse/naturlige evner. Eksempelvis af Charness, 1998; Ericsson, 2003; Lehmann, 1998; Starkes &
Helsen, 1998; Tesch-Römer, 1998; Ericsson, Roring & Nandagopal, 2007; Howe, Davidson & Sloboda,
1998, hvoraf Ericsson et al. (2007 s.3) konkluderer: ”Med undtagelse af faste genetiske faktorer,
32 Françoys Gagné (2013) The DMGT: Changes Within, Beneath, and Beyond Talent Development
Talent Development & Excellence Vol. 5, No. 1, 2013, 5–19
33 Motorstyring: Samspillet mellem nerver og muskler.
20
bestemmende for kropsstørrelsen og højden, fandt vi ingen beviser for at raske individer ikke kan
præstere på eliteniveau”.34 I de seneste år har populærvidenskaben skrevet om disse forskere, hvilket
har bevirket, at DMGT-modellen kraftigt er blevet udfordret på præmissen om, at begavelse inden for
et domæne er en betingelse for at kunne udvikle talent på vejen mod ekspertise. Forfattere som
Malcolm Gladwell (Outliers, 2008), Geoff Colvin (Talent is overrated, 2008), Daniel Coyle (The Talent
Code, 2009), Claus Buhl (Talent, 2010), Matthew Syed (Bounce, 2010) og David Shenk (The Genius in
all of Us, 2010) deler opfattelsen af, at medfødte gener ingen indflydelse eller meget lidt indflydelse
har på vejen mod ekspertise, så længe man stimuleres og arbejder dedikeret i det rette miljø på at nå
sine mål. I den sammenhæng skal nævnes, at ingen af ovennævnte forfattere har omtalt DMGT-
modellen i deres bøger! Gagné samt de omtalte forskere er dog overordnet enige i, at talent ikke er
noget man har, men noget man opøver.
Jeg er stor tilhænger af DMGT, da den dels adskiller begavelse og talent og dels tydeligt overskueliggør
både faktorer og udviklingsproces mod at blive et talent. Et punkt til debat om modellens opbygning,
set fra min side, kunne være, om et eller flere personlighedstræk er så dybt forankret hos et individ, at
der burde være et femte mentalt domæne, personlighed, under de naturlige evner. Et eksempel på et
sådan personlighedstræk kunne være selvkontrol. Den amerikanske psykolog Walter Mischel
gennemførte omkring 1970 nogle eksperimenter med børn, kaldet The Marshmallow Experiment35.
Han konkluderede, at børn med større selvkontrol havde bedre muligheder for senere at opnå succes
inden for forskellige områder af livet.
7.2 Teorien om tidlig specialisering, ”deliberate practice”36 37
I 1993 lavede den svensk-amerikanske psykolog K. Anders Ericsson og hans kolleger, Ralf Th. Krampe
og Clemens Tesch-Römer en retrospektiv undersøgelse af 30 tyske violinister og 24 pianister.
Resultaterne viste, at de bedste violinister N=10 i gennemsnit havde trænet 7.410 timer indtil deres
18. år, hvorimod de gode violinister N=10 i gennemsnit havde trænet 5.301 timer og musiklærerne
N=10 havde et gennemsnit på 3.420 timer. Alle havde startet på musikunderundervisning som 7-8
årige og gennemsnitsalderen for, hvornår de havde besluttet sig for at blive professionelle lå på 14,9
år. Hos pianisterne så forholdet således ud: Her blev undersøgt 12 ekspert pianister og 12 amatør
pianister. Ekspertpianisterne var startet med undervisning med en gennemsnitsalder på 5,8 år og
34 Francoys Gagné. Debated Giftedness: Pronat vs Antinat, Book Shavinina, December 2, 2008 35 Se bl.a. „The Marshmallow Test“: https://www.youtube.com/watch?v=Y7kjsb7iyms Og http://en.wikipedia.org/wiki/Stanford_marshmallow_experiment 36 Deliberate practice defineres som: “effortful activities designed to optimize improvement”. K. Anders Ericsson, Ralf Th. Krampe, and Clemens Tesch-Romer. The Role of Deliberate Practice in the Acquisition of Expert Performance. Psychological Review 1993, Vol. 100. No. 3, 363-406 37 Deliberate practice er en træningsform, der kræver stor motivation for (I)at være opmærksom, fokuseret og koncentreret, (II)at fordybe sig i gentagelser med det formål hele tiden at lære af og forbedre gentagelserne. (III) at få feed-back og evalueringer af sin træner/mentor. Med alderen udvikles evnen til også at bruge selvevalueringer. (Ericsson et al.)
21
akkumuleret 7.606 timers træning som 18 årige, mens amatørpianisterne i gennemsnit var startet som
9,9 årige og modtaget 1.606 timers undervisning som 18 årige. (Ibid. 382)
Figur 4. En illustration af stigende præstation i forhold til erfaring og alder. Det internationale niveau (stiplede linje) nåes
efter min. 10 års træning og toppen af karrieren nåes efter ca. 20 år. (From “Expertise,” by K. A. Ericsson and Andreas C.
Lehmann, 1999, Encyclopedia of Creativity.)
Ericsson konkluderede, (I) at det tager ca. 10.000 timers træning eller godt 10 år at blive ekspert i et
felt (figur 4) og (II) at træning, erfaring og miljø er langt vigtigere end medfødte biologiske faktorer på
vejen mod at opnå ekspertise inden for et givent domæne, men understregede kraftigt i undersøgelsen
at vejen til ekspertise også kræver, at man:
a) Tidligt har haft adgang til gode undervisere.
b) Har opretholdt et højt niveau af deliberate practice i udviklingsøjemed.
c) Har doceret mængden af deliberate practice for at undgå udmattelse eller udbrændthed.
d) Er blevet støttet af såvel forældre som miljøet omkring.
e) Har undgået alvorlige skader eller sygdomme.
„The commitment to deliberate practice distinguishes the expert performer from the vast majority of
children and adults who seem to have remarkable difficulty meeting the much lower demands on
practice in schools, adult education, and in physical exercise programs”. (Ibid. 400) (se figur 5)
22
Figur 5. En illustration af den kvalitative forskel i ydeevne for præstationer på ekspertniveau sammenlignet med dagligdags
aktiviteter. Målet for dagligdags aktiviteter er et stabilt, autonomt og tilfredsstillende niveau, hvorimod eksperter hele tiden
arbejder med at forbedre deres aktiviteter ved bevidst brug af de kognitive og associative faser. (Adapted from “The scientific
study of expert levels of performance: General implications for optimal learning and creativity” by K. A. Ericsson, 1998, in
High Ability Studies, 9, p. 90.)
7.2.1 Deliberate practice (Deep practice38 ) og myelin
Nyere forskning ser ud til at kunne påvise en sammenhæng mellem koncentreret træning/læring og
forøgelse af myelin. 39 40 41 42 43 44 Myelin er et hvidt, elektrisk isolerende materiale, der omgiver
nervecellerne i hjernen. (Figur 6 + 7)
38 I bogen The Talent Code, 2010, bruger forfatteren, Daniel Coyle udtrykket ”Deep practice”, men skriver samtidig, at begge begreber som udgangspunkt er det samme. Forskellen er blot, at Ericsson er psykolog og med ”deliberate practice” hentyder til en mental tilstand, hvorimod Daniel Coyle med ”Deep practice” hentyder til myelin forøgelse. 39 Training induces changes in white-matter architecture: Jan Scholz, Miriam C Klein, Timothy E J Behrens & Heidi Johansen-Berg in Nature Neuroscience 12, 1370 - 1371 (2009) 40 Bengtsson SL, Nagy Z, Skare S, Forsman L, Forssberg H, Ullén F(2005). Extensive piano practicing has regionally specific effects on white matter development. Nat Neurosci. 2005 Sep; 8(9):1148-50. 41 Han Y, Yang H, Lv YT, Zhu CZ, He Y, Tang HH, Gong QY, Luo YJ, Zang YF, Dong Q (2009). Gray matter density and white matter integrity in pianists' brain: a combined structural and diffusion tensor MRI study. Neurosci Lett. 2009 Jul 31; 459(1):3-6. 42 Gärtner H, Minnerop MP, Schleicher A, Zilles K, Altenmüller E, Amunts K (2013). Brain morphometry shows effects of long-term musical practice in middleaged keyboard players: Front Psychol. 2013 Sep 23; 4:636. 43 http://neurowiki2013.wikidot.com/individual:plasticity-in-the-athletic-brain 44 http://www.ucl.ac.uk/news/news-articles/1014/161014-myelin
23
Figur 6 viser en nervecelle (neuron) og dens udløbere i form Figur 7 viser en isolerende myelinskede (myelin sheath)
af dendritter (modtager af impulser) og aksoner, der trans- rundt om et akson. Jo mere myelin desto hurtigere kan
porterer signaler. aksonerne transportere signalerne til kroppen.
I bogen “Fremtidens sportsguder“ fra 2003 beskriver Frank Johansen myelins funktion således:
„Udviklingen af nervesystemet består primært ved forøgelse af myelinisering af nerver. Myelinisering
er et hylster, der omslutter nogle nerver og gør, at nerven kan transportere signaler mange gange
hurtigere”. „Nervers myelinisering øger hastigheden af signaler fra hjernen til musklerne og derfor
bliver koordinationen og balancen bedre“. (s. 64)
7.2.2 Diskussion af deliberate practice og 10.000 timers-teorien
Der er blandt forskere bred enighed om, at deliberate practice er en effektiv metode til læring, men
antallet af timer har været et yndet diskussionspunkt siden Ericsson et al. i 1993 konkluderede, at der
skulle ca. 10.000 timer af deliberate practice til for at blive ekspert inden for et felt. Mange forskere
mener, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med empiriske beviser for Ericssons konklusion. I 2014 er
der bl.a. udgivet tre forskningsresultater på området: (I) Brooke N. Macnamara, David Z. Hambrick, &
Frederick L. Oswald er i deres metaanalyse om præstationer i musik, sport, spil og uddannelse bl.a.
kommet frem til, at deliberate practice forklarer præstationerne som 26% i spil, 21% i musik, 18% i
sport og kun 4 % for uddannelse. De konkluderer at deliberate practice er vigtig, men ikke så vigtig som
hidtil forsøgt udlagt. (II) Joseph Baker & Bradley Young har reeksamineret Ericssons et al. og deres
rammer for undersøgelsen og evalueret al sportsrelateret forskning inden for området i de sidste 21
år. De konkluderer, at timer af deliberate practice er svært at sammentælle i forhold til, hvornår
træning er leg, spil og andre træningsformer. „Vi er fortalere for en mere grundig forståelse af
komplikationerne i tilgangen til deliberate practice inden for forskning af træning“, slutter de. (III)
Endelig konkluderer Michael P. Lombardo & Robert O. Deaner i en undersøgelse af 15 olympiske
vindere i sprint samt de 20 hurtigste mænd i USAs historie, at de gennemsnitligt havde opnået
verdensklasse efter kun henholdsvis tre og syv et halvt års målrettet træning. Fælles for alle sprinterne
var også, at de som børn var de hurtigste blandt deres jævnaldrende.
24
Jeg vil senere i min analyse forholde mig til „10.000 timers-reglen“ i forbindelse med undersøgelsen af
akademistart, ligesom deliberate practice yderligere vil blive diskuteret i afsnittet omkring tidlig vs. sen
specialisering i fodbold.
7.3 Teorien om den relative alderseffekt (RAE)
Teorien om RAE går i al sin enkelthed ud på, at børn og unge, som det ellers tilstræbes, ikke kun bliver
scoutet og udvalgt efter deres naturlige evner og potentiale, men snarere på grund at deres
modenhed. Dette ses tydeligt i holdsport som eksempelvis fodbold, hvor udøverne inddeles efter
kronologisk alder.
Her kan der være stor forskel i modenhed både fysisk og mentalt, hvis vi som eksempel sammenligner
en dreng født i januar med en dreng født i december. Forskellen udjævner sig efter puberteten, men
for 10 årige fodbolddrenge født i januar, hvor den årlige skæringsdato som f.eks. i Danmark ligger 1.
januar, kan der være op til 10% kronologisk aldersforskel i forhold til en dreng født i december. Siden
1990´erne er der lavet utallige undersøgelser i ungdomsfodbolden, der hver gang har kunnet påvise,
at sene modnere systematisk bliver fravalgt i udvælgelsesprocedurerne og dermed fratages værdifuld
kvalificeret træning sammenlignet med de tidlige modnere (Vaeyens et al. 2013, s. 291).
Følgende statistikker viser med stor tydelighed denne relative alderseffekt:
Figur 8 viser samlet antal fødsler i EU 2000-09 og at Figur 9. De blå søjler viser aldersfordelingen ved EM for hhv. u17,
børn fødes jævnt hen over hele året45 u19 og u21 hold i sæsonen 2010/11. Ud af ca. 4000 spillere er
flere end 1600 (over 40%) født i årets første 3 måneder. De røde
søjler er normaliseret mod EUs fødselsgennemsnit46 2000-09.
Skæringsdatoen ved EM er 1/1.
45 Wikipedia.org 46 Wikipedia.org
25
At RAE udjævner sig med alderen viser nedenstående tal fra en undersøgelse af alle 736 deltagende
VM-spillere fra 2006 i Tyskland:47
Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul
66 63 61 57 60 66 66 50 60 69 59 59
8,97% 8,56% 8,29% 7,74% 8,15% 8,97% 8,97% 6,79% 8,15% 9,37% 8,02% 8,02%
Figur 10 viser i hvilke måneder alle 736 VM-spillere er født. Det ses at spillerne er født jævnt hen over hele året. FIFAs
skæringsdato er 1/8.
Verdensdele: Aug-sep-okt Nov-dec-jan Feb-mar-apr Maj-jun-jul
Europa 83 (25,8%) 90 (28%) 72 (22,4%) 77 (23,8%)
Sydamerika 27 (29,3%) 14 (15,2%) 26 (28,3%) 25 (27,2%)
Nordamerika 25 (27,2%) 22 (23,9%) 20 (21,7%) 25 (27,2%)
Afrika 23 (20%) 38 (33%) 26 (22,7%) 28 (24,3%)
Asien 32 (27,8%) 19 (16,6%) 32 (27,8%) 32 (27,8%)
Total 190 183 176 187
Total % 25,8% 24,9% 23,9% 25,4%
Figur 11 viser den kvartalsvise statistik over verdensdelene. For Europas vedkommende ses tydeligt at de deltagende spillere
er født over hele året. Igen er skæringsdatoen 1/8.
7.3.1 Diskussion af RAE-teorien
Umiddelbart taler tallene for sig selv i RAE-teorien, og Helsen et al. (2012) konkluderer i deres
undersøgelse af RAE i ungdomsfodbold i ti europæiske lande inden for de sidste ti år, at der ikke er
sket nogen udvikling på området. Ikke kun inden for idræt ses dette fænomen. I et canadisk studie af
Morrow et al. (2012) af over 900.000 børn mellem 6 og 12 år, viste det sig, at børn født i december
havde større risiko for at blive diagnosticeret med ADHD end børn født i januar. Helt nøjagtigt for
drenges vedkommende med 30% og for pigers vedkommende 70%.
Men der er to paradokser i RAE: Som ungdomsspiller har RAE måske slet ingen eller meget lidt
resultatmæssig indflydelse, og blandt eksperter er der ingen forskel på, om du er født tidligt eller sent
på året.
I et amerikansk studie af Donald T. Kirkendall (2014) konkluderer han, at RAE IKKE har nogen effekt på
den resultatmæssige udgang i ungdomsfodbold. Undersøgelsen inkluderede 5943 spillere på 371 hold
fra u11 – u16 for både drenge og piger i de bedste rækker i North Carolina.
47 N. Rahnama, E. Bambaeichi and H.R. Sadeghipour (2009), Talent Identification in Professional Soccer Players
According to Their Birth Date. World Journal of Sport Sciences 2 (4): 231-235.
26
På trods af at langt flere ungdomsspillere, født tidligt på året, bliver udvalgt i forhold til de sent fødte,
så er der ingen signifikant forskel i fødselstidspunkt som seniorer, som figur 10 og 11 viser. Gibbs, Jarvis
& Dufur (2012) konkluderede i en undersøgelse af canadiske ishockey spillere, at der er udpræget RAE
i ungdomsishockeyen, men blandt topspillerne er der flere, der er født senere på året. Undersøgelsen
inkluderede OL-spillere og All Star-spillere, hvoraf 17% var født i første kvartal mod hele 28% i fjerde
kvartal. Blandt forskere kaldes dette fænomen for ”The Big Brother Effect”.48 Dette omtales I
analyseafsnittet.
7.4 LTAD teorien
I 2001 lancerede Istvan Balyi (Ph.D., National Coaching Institute British Columbia, Canada) en
udviklingsmodel for træning på baggrund af børn og unges fysiske udvikling. "Long-Term Athlete
Development."49 (Figur 12)
Figur 12. LTAD-modellen udarbejdet af Istvan Balyi.
48 Sports Illustrated 8. august 2011: Myth no. 1: The Relative-Age Effect 49 Modellen er velkendt i Danmark, da den siden 2005 har været brugt af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark i
opbygningen af "ATK", aldersrelateret træningskoncept. DBU har også bygget deres aldersrelateret træningskoncept op om LTAD i 2008.
27
Modellen tager udgangspunkt i, at det tager ca. 10.000 timer (Ericsson, et al., 1993) at blive særlig god
inden for et felt, og man derfor må træne ud fra en langsigtet plan og ikke kun tænke på konkurrencen
i næste weekend.
Balyi differentierer modellen i henholdsvis idrætsgrene, der kræver tidlig specialisering; gymnastik,
kunstskøjteløb etc. - og i idræt, hvor man karrieremæssigt typisk topper sent, også kaldet sen
specialisering, eksempelvis cykling, roning og de fleste former for holdsport, deriblandt fodbold.
Modellen for idrætsgrene, der betegnes som sen specialisering, består af otte trin i et menneskes
idrætsliv (Balyi 2009).
Herunder en kort beskrivelse af modellens seks første trin, som den kan se ud i fodbold:
0 til 6 år En aktiv introduktion: Masser af forskellig bevægelseserfaring.
6 til 8-9 år FUNdamentals: Fokus på agility, balance, koordination og hurtighed.
Styrketræning/kampsport kun med egen kropsvægt.
Fokus på at det skal være sjovt og at børnene får
erfaring med flere idrætsgrene.
8-9 til 12 år At lære at træne I denne fase bør alle fundamentale tekniske færdigheder
færdigudvikles: Spring, sprint, kast, nærkampsteknik, løb og
styrketræning med egen vægt. Dette er også perioden for
forfinet teknisk træning og mental fordybelse.
12 til 15-16 år At uddanne sig Her er fokus på specialisering og på at blive bedre. Udhol-
denhed og styrke får mere fokus ligesom de taktiske områder.
Stadig stort fokus og forbedring af de specielle tekniske
færdigheder.
15 til 18 år At træne for at Optimering af fysik og taktiske evner. Lære at planlægge
konkurrere træning efter konkurrence og udvikle konkurrencementalitet.
Fra 18 år At træne for at vinde Optimering af fysisk og mental forberedelse, individuel
og positionsspecifik teknisk og taktisk træning.
Teorien og modellen er bygget ud fra, at vi har nogle såkaldte "åbne vinduer" for, hvornår en form for
træning kan være særlig hensigtsmæssig og i nogle tilfælde vital for senere at kunne nå sit fulde
potentiale. (Leonard D. Zaichkowsky, Linda B. Zaichkowsky og Thomas J. Martinek, 1980).
28
Jeg vil kort skitsere teoriens vigtigste "åbne træningsvinduer" for drenge indtil 12 års alderen, som
denne opgave omhandler.
Børn responderer allerbedst på motorisk træning i den periode, hvor der næsten er stilstand i
deres vækst, typisk i 8-11 års alderen.
Smidighedstræning har størst effekt ved stilstand i væksten inden det 12. år.
Hurtighedstræning er af allervigtigste betydning i perioder med stor vækst. I LTAD modellen
angives to perioder: 7-9 år og så igen fra ca. 12 års alderen til og med puberteten.
LTAD teorien konkluderer, at en atlets fulde potentiale ikke kan opfyldes, hvis atleten som barn og ung
ikke får trænet rigtigt på de rigtige tidspunkter i sin fysiske udvikling.
7.4.1 Diskussion af LTAD-modellen
LTAD er udbredt i de engelsk-talende lande, men Team Danmark har som nævnt også taget modellen
til sig i deres aldersbestemte træningskoncept (ATK). I England bruges denne model af alle fodbold-
akademierne under navnet LTPD (Long-Term Player Development).
Ud over forskernes uenighed om ”10.000 timers-reglen” kan man med rette diskutere følgende
vedrørende LTAD: (I) Da LTAD er en langsigtet træningsmodel kan der opstå konflikt med bl.a.
ungdomsfodbold, hvis der weekend efter weekend foretages resultatregistreringer – selv helt ned i
børnefodbolden. (I brugen af modellen har det engelske FA derfor taget konsekvensen og venter med
resultatregistrering indtil efter u16). (II) LTAD kan virke som meget generaliserende og det er vigtigt,
at man som træner holder sig for øje, at der kan være store individuelle forskelle i udviklingsniveau
hos spillerne. Modellen bør derfor bruges individuelt udviklingsbestemt og ikke aldersbestemt.
7.5 Sammenfatning af teori og resultater fra videnskabelige studier
I dette afsnit vil jeg kort opsummere pointerne fra teorierne og sammenholde dem med min
problemformulering som optakt til min dataindsamling fra såvel interviews som undersøgelsen af
akademistart.
1) Uenighed blandt forskere, hvor meget arv vi medbringer fra fødslen, og hvor vigtig denne arv
er i bestræbelserne på at blive ekspert inden for et felt. Hovedparten af forskerne er dog enige
i, at man godt kan se, om et barn er fremmeligt og er i besiddelse af visse naturlige evner.
2) Forskerne er enige i, at „talent“ ikke er noget, man har, men noget man opøver.
3) Deliberate practice er en effektiv metode til læring. Uenigheden består i, hvornår og hvor
meget deliberate practice skal bruges i træning inden 12 års alderen.
4) Der er uenighed blandt forskere, hvor mange timer/år det tager at opnå ekspertise i et felt.
29
5) Det tyder på, at naturlige evner er vigtigere for opøvelse af fysisk hurtighed i forhold til
deliberate practice.50
6) Den relative alderseffekt er stadig meget fremherskende i ungdomsfodbold, hvilket tyder på,
at vi overser mange født i fjerde kvartal i identifikationsprocessen.
7) RAE udjævner sig med årene på seniorniveau.
8) Der er tre såkaldte åbne træningsvinduer i et barns udviking inden det 12. år: Der skal trænes
(I) motoriske færdigheder og (II) smidighed, når der næsten er stilstand i væksten, og (III) der
skal trænes hurtighed i perioder, når barnet vokser mest.
Således viser disse videnskabelige undersøgelser, at der kan være gode argumenter for, at klubberne
udvælger de børn med største naturlige evner, samt at en tidlig udvælgelse er en nødvendighed for at
få tilstrækkelig med kvalificerede træningstimer på vejen mod at blive ekspert.
I mine interviews og dataanalyse er det forsøgt med disse videnskabelige resultater som basis at
undersøge; (I) Hvordan ser klubbernes organisation vedrørende scouting og selektion ud i denne
aldersgruppe? (II) Hvad er argumenterne for at scoute og selektere allerede fra 5-6 års alderen? (III)
Hvad kigger man efter hos de enkelte børn i scouting og udvælgelsesprocessen? (IV) Hvor mange
nuværende u21-spillere fra de større europæiske ligaer er startet på et fodboldakademi inden de er
fyldt 12 år?
8.0 Dataindsamling fra interviews og undersøgelse af akademistart
I de to næste afsnit har jeg sammenfattet de vigtigste data fra henholdsvis interviews og klubbesøg
samt undersøgelsen af både u21-spillere og topspilleres akademistart. Efterfølgende har jeg lavet en
kort opsummering af alle de vigtigste data i forhold til problemformuleringen.
8.1 Data fra interviews og klubbesøg
Nedenstående data er indsamlet fra interviews i AFC Ajax, Liverpool FC, Mainz05 og Det Kgl. Teaters
Balletskole (kaldet Balletskolen). Disse data vil, hvis muligt, blive suppleret med data fra Athletic Club
Bilbao og FC Barcelona.
50 I The Guardian 17/5 2014 kan man læse, at Gareth Bale som 11-årig var nr. 2 på 50 meter i hele Wales, men at han som u16 spiller i Southampton ikke var blandt top 6 sprinterne. „Du mister ikke denne fart“, udtaler Rod Ruddick, der scoutede Bale som 9-årig. Og ganske rigtig – efter puberteten som 19-årig var han igen den hurtigste. http://www.theguardian.com/football/2014/may/17/man-who-discovered-gareth-bale-champions-league-real-madrid
30
8.1.1 Organisation og scouting i klubbernes u12 afdelinger
Akademier: Afdelingsnavn: Scouting-område i u12 afdelingerne:
Ungdomsscouts i alt udover chefscout/koordinator:
AFC Ajax
Onderbouw
u8-u12
60-70 km 7 professionelle + 60 ”frivillige”
opdelt i 7 regioner
Liverpool FC
Foundation Phase
u6-u11
100 km 40 ”frivillige” scouts kun til
denne aldersgruppe
FSV Mainz05
Grundlagenbereich
u8-u11
25 km fra u8 og
derefter + 5 km
13 scpouts. 8 regionale + 5
überregionale. Scouts har god
kontakt til DFB stützpunkt-
trænere i hele Rhein-Hessen51
Balletskolen
Indskoling:
0´te, 1. og 2. klasse
Kommer selv til
optagelsesprøver. Fra
hele Danmark.
FC Barcelona
u8 - u12 Catalonien 25 scouts. Mindst én i hver
region i Spanien
Athletic Club
Beginners u10-u11 Baskerlandet 14 scouts ialt fordelt i 7
provinser, hvoraf de 7 kun
scouter u10 spillere
51 DFB (Deutscher Fussball Bund) har 390 såkaldte stützpunkte i hele Tyskland, hvor de bedste (gælder både drenge og piger) U12, U13, U14 og U15 spillere, der i forvejen IKKE er udtaget til et Akademi (Nachwuchsleistungszentrum) får træning 2 gange om ugen. Disse støttepunkter med 29 DFB ansatte som hovedansvarlige og 1170 honorartrænere organiseres af DFB. Ialt deltager over 19.000 spillere årligt i denne støttepunktstræning for de ”næstbedste”. Honorartrænerne fungerer også som scouts og hvert år ses mellem 640 – 660.000 spillere i alderen U12-U15. Kilde: DFB.de
31
8.1.1.1 Rekrutteringsstruktur
AFC Ajax
1) Ajax talent-program for scouting: (et lukket system for scoutede spillere)
I december og marts bliver de scoutede spillere u7-u11 inviteret til 8 træninger.
Der blev udvalgt 9 ud af 46 i efteråret 2013.
”Du kan først rigtig se en spillers potentiale, når han har vænnet sig til det nye miljø”,
Jasper van Leeuwen.
Der kan være to undtagelser fra denne proces:
(I) Hvis en dreng opdages sent, dvs. i april/maj, så kan han blive optaget direkte.
(II)Hvis en dreng (meget sjældent) hentes direkte fra et andet akademi.
2) Ajax Talentendagen: (et åbent system for alle)
Åben tilmelding med det formål, at alle drenge skal have muligheden for at være Ajax-
spiller for en dag. Normalt mellem 7-800 tilmeldinger og dermed også 7-800
potentielle Ajax-fans. "Sjældent at spillere bliver rekrutteret herfra".
Fra Ajax talent program for scouting (læg mærke til Ajax motto: "Champions are made, not born"
drengens orienteringsevne og bevægelse på forfoden). Her ses u9 i specialtræning af finter og boldføring.
Liverpool FC
For u6 – u8-spillere har Liverpool seks såkaldte Development Centre også kaldet
"Preacademies" i bl.a. Preston, Wigan og Manchester. Her træner de scoutede
spillere 1-2 gange pr. uge samtidig med, at de også spiller/træner i deres
moderklub. Fra u9 scoutes spillerne direkte, evt. med efterfølgende
prøvetræninger.
”Det er vigtigt med en stor base af spillere, så du kan udvælge fra flest mulige”,
Ian Bannigan.
32
FSV Mainz05
1) Lukkede samlinger (Talentsichtungen) for scoutede spillere. Afholdes fire
gange om året. Der deltager ca. 20 spillere i hver årgang. 1-2 udvælges pr.
samling.
”Her får vi set de bedste spillere træne og spille med hinanden. Der er meget stor
forskel i forhold til deres normale medspillere” Stefan Hirschberg
2) Åben Talentsichtung, hvor alle kan tilmelde sig, og hvor formålet er
imageværdi. Ca. 60 tilmeldte pr. årgang.
3) Mini Kicker dage. To gange pr. år. Der deltager ca. 150 pr. samling, og der
findes et par spillere hvert år, selvom formålet primært har imageværdi
Det Kgl. Teaters Balletskole har afdelinger i hhv. Holstebro og Odense og "talentcentre", dvs. et tæt samarbejde med private balletskoler i Esbjerg, Aarhus, Sønderborg og senest i 2014 også i Aalborg og Hjørring.
Balletskolen
Foregår via åben tilmelding til én-dags optagelsesprøve. Der tilmelder sig ca. 250
om året. Af disse blev der i 2014 udtaget 52 piger og 20 drenge til et 3-ugers
trænings- og optagelsesprogram.
Efter de tre uger blev der optaget 16 piger og 6 drenge:
Syv til 0´te klasse. Fire til 1. klasse. Fem til 2. klasse. Tre til 3. klasse. Én til 4. klasse.
Én til 5. klasse og Én til 6. klasse.
De allerbedste fra Balletskolens syv "talentcentre" i Danmark flyttes til Det Kgl.
Teaters Balletskole efter 6. klasse.
33
For 6-7 årige har Barcelona en fodboldskole med spillere fra Barcelona-
området. Herfra rekrutteres til Prebenjamin u8. Klubben har 30 samarbejdsklubber i hele Catalonien.
Barcelonas seneste tiltag er en oprettelse af et Talentakademi i Ballerup for 6-16 årige udvalgte spillere
fra Danmark og Sydsverige.52
I Biscaya-provinsen har Bilbao etableret fodboldskoler ”Mini-Lezemas” for u8- og u9-
spillere med henblik på senere rekruttering til Akademiet: Lezema. Der deltager ca. 20 scoutede
spillere på hver af disse centre. Der er træning 1-2 dage om ugen samt af og til kampe mod de andre
centre. Ialt deltager over 100 spillere på disse centre, samtidig med de spiller i egen klub. Bilbao har
170 samarbejdsklubber i Baskerlandet.
8.1.1.2 Rekrutteringsansvarlige og procedure ved evt. klubskifte
AFC Ajax
Leder for Onderbouw, Michel Hordijk beslutter sammen med de syv professionelle scouts. Brev til moderklubberne – møder med forældre – forventninger afstemmes.
Ajax betaler et vist beløb til deres ”feeder-clubs”, hver gang en spiller skifter til
Ajax.
Det formelle kompensationssystem:
13.000 EUR/år i kompensation fra det 12. år ved akademiskift.
Liverpool FC
Ian Bannigan, head of recruitment u6-u12 er endelig ansvarlig. Trænere inddrages. Kontakt skal gå til moderklub, træner eller forældre. (Child-protection)
Det formelle kompensationssystem:
Fra u9-u12 betales 3.000 Pund pr. år i kompensation ved akademiskift.
Fra u12-u16 er kompensationen 40.000 Pund pr. År.
FSV Mainz05
Stefan Hirschberg, sportslig leder u8-u15 er endelig ansvarlig. Trænere inddrages. Kontakt til moderklubberne. Derefter holdes møde med forældre.
Det formelle kompensationssystem:
5.000 EUR/år i kompensation fra det 12. år ved akademiskift.
52 Dr.dk 17/2 2015
34
Balletskolen
Forstander Thomas Lund rekrutterer sammen med:
-Balletlærere.
-Fysioterapeuter.
-Børnelæger og speciallæge.
-Ekstern ekspert i motorik.
8.1.1.3 Selektion og de-selektion
AFC Ajax
F2/u8 starter med +/- 10 spillere
Spillerne bliver optaget ét år ad gangen. De får besked hvert år i marts eller april,
om de skal fortsætte. Dette gælder alle årgange.
Ved de-selektion tager Ajax kontakt til andre klubber og guider spilleren
videre i systemet.
Liverpool FC
U9 består af 20-25 spillere. Den nuværende u9-trup er på 21 spillere.
I de første to år bliver spillerne ”fredet” vedr. de-selektion. Fra u11 stiger
konkurrencen og herfra har man ét år ad gangen.
Ved de-selektion ”releaser” Liverpool spilleren, og han sendes videre til
Championship eller League 1 klubber som Tranmere eller Oldham.
FSV Mainz05
U8 – u10 består af 10 spillere (max. 12).
Som u8 har du mindst to år i klubben. Fra u11 øges konkurrencen og spilleren får
ét år ad gangen. ”Et klubskifte tager tid inden du kan præstere”. Stefan Hirschberg.
Ved de-selektion tages kontakt til anden klub, og spilleren hjælpes videre.
Balletskolen
En klasse består normalt af 12-14 elever, men antallet er ikke vigtigt. Kun dem med
potentiale optages.
Tre gange om året er der karaktergivning og efterfølgende samtale med forældre:
(I) Inden jul. (II) feb./marts og (III) efter eksamen i maj.
0.-2. klasse er fredet. De har deres egen afdeling i huset og går ikke til eksamen.
Fra 3. klasse er der hvert år eksamen. Eksamen vurderes 50% og træning 50%.
Der bruges uvildige censorer fra andre lande. Dagen efter kommer besked: Bestået
eller ikke bestået. Hvis der er problemer med gruppedynamikken, kan en elev også
blive de-selekteret. Fra 6. klasse tyndes ud i klasserne, fordi der ikke kommer flere
ind, udover enkelte fra "talentcentrene".
Ved de-selektion hjælpes eleven videre til andre balletskoler.
35
8.1.1.4 Kvalifikationer hos scouts
AFC Ajax
Ingen formel uddannelse af scouts.
De syv professionelle scouts evaluerer de 60 frivillige (”A transfer of knowledge
between the scouts”). De får også at vide, hvorfor en spiller optages eller IKKE
optages.
Ajax vil helst have tidligere uddannede spillere som scouts, men de fleste af dem
vil ikke tage den tid det tager for at blive en god scout.
”Undervurdér aldrig scouting – måske ser du en dreng spille på gaden eller andre
steder. Du skal altid være open-minded og kunne se potentiale”. Jasper van
Leeuwen
Adam Maher (PSV) deltog tre gange i Ajax-talentendagen uden at blive opdaget!!!
Liverpool FC
Ingen formel uddannelse af scouts.
Interne scout-samlinger med evalueringer. Disse fungerer som en form for
uddannelse.
FSV Mainz05
Ingen formel scouting-uddannelse, men scouts skal have en træneruddannelse og
erfaring som klubtræner. Skal kunne lave spillerprofiler.
Scouts vælges primært blandt tidligere spillere i klubben.
Interne møder og diskussioner med scouts.
Scouts følges og klubben ved hvad en scout kan – hvem der har et godt øje – og
scouts evalueres. (Volker Kersting, leder af NLZ53, er ansvarlig)
"Kvoten af spillere der er i klubben fra u10 – u15 bliver højere og højere, hvilket
tyder på en bedre og bedre scouting. Eksempelvis har 13 af 20 u14-spillere spillet
minimum fire år i Mainz". Stefan Hirschberg
53 NLZ er forkortelse af Nachwuchsleistungszentrum (Akademi)
36
8.1.2 Motiver for scouting og selektering fra 5-6 års alderen
AFC Ajax
Jasper van Leeuwen:
1)"Ajax-style er svær. Det tager tid at lære at spille denne form for fodbold".
2)"Vænne sig til det pres der er, når du spiller i Ajax".
3)"Fundamentet af færdigheder skal lægges her".
4)"Forskellen i træningskvalitet mellem amatørklubberne og Ajax er blevet for
stor. Ajax vil ikke miste flere års træning pga. dette".
5)"Ajax´s interne statistik viser et mønster: Jo længere du har været i systemet,
desto mere succes får du som seniorspiller. Vi har p.t. syv spillere i A-truppen, der
er startet i Ajax senest som u12-spiller. Målet i nærmeste fremtid er 9-10 spillere".
Liverpool FC
Ian Bannigan:
1)”You have to elite as early as you can by trying to look to the future and make
the progression from there”
2)"Træningsmetoderne er meget forskellige fra Liverpool til amatørklubberne.
Flere og flere spillere fra u6-u8 dropper deres træning i moderklubberne for at få
mere og bedre træning i Liverpool".
3) ”Der skal mange kvalitetstræningstimer til for at blive god”.
FSV Mainz05
Stefan Hirschberg:
1)"Vi vil gerne have en ”stamme” af spillere samlet tidligt og uddannet til, når det
virkelig gælder fra u11".
2)”vigtigt at starte tidligt så de kan nå at lære”.
“At Ajax, we live and breathe football, attacking and
creative football. That´s what we believe in and what we
are famous for. You could say it´s in our DNA. And one thing
we will never do is betray our Ajax DNA”.
“But If we really want to play our part in European Football
then we have to start training players at an even earlier
age, to unleash even more of their talents through
individual coaching”.
“At Ajax, the future belongs to our youth, and I have great
faith in that future”
Johan Cruyff i “Our Youth in Ajax I” 2013
37
8.1.3 Nøglekriterier i identifikationsprocessen
3)"Skabe positiv identitet i regionen: deltage i turneringer, image, ”sælge”
Mainz05".
4)"Mainz05 er ikke så aggressive, da der er mange gode udviklingsmiljøer – også
i mindre klubber i Tyskland. Kvalitetsforskellen i træningen er ikke ligeså stor som
i Holland og England ".
Balletskolen
Ann Kolvig:
1)"I mange år startede man først fra 2. klasse og dernæst fra 1. klasse. Med tiden
blev det sværere at rekruttere, dels fordi de var startet i skole, dels fordi de var
startet til anden idræt. Fodbold er f.eks. den største konkurrent til drengene".
2)"Indskolingen hedder dans og bevægelse. Fundamentet lægges her. Mellem 8-
12 år skal der meget smidighed på, da kroppen er modtagelig her. Fra 0´te klasse
3 x 10 min ugentlig med optimering af styrke såsom spring, hop på trapper etc."
3)"Børn i dag er ikke så fysiske som tidligere. De har meget større motoriske
udfordringer. Eks. har mange 2. og 3. klasser ikke lært krydsbevægelser inden de
kommer til optagelsesprøve".
4)"Jo tidligere og mere træning, desto større mulighed for at blive tilstrækkelig
god".
"Mellem 7-10 år er der stilhed i et barns vækst og dette er guldalderen for den
motoriske udvikling". Ekstern konsulent for motorisk udvikling, Charlotte Runge.
AFC Ajax
"Fra u8-u12 scoutes efter ”Best Player” og aldrig efter positioner".
"Lightfooted (bevæger sig naturligt på forfoden). Det iagttages, hvordan en
spiller går og bevæger sig".
"Handlingspeed. Hvor meget tid har spilleren med bolden. I handlingspeed indgår
også teknik og boldkontrol".
"Evnen til at finde naturlige fodboldløsninger”.
"Agility. Balance og retningsskift".
"Koncentration".
"A ”Risktaker”. Gør det uforudsete – og ved fejl lærer af det".
"Eksplosiv. Kunne udvikle kraft på kortest mulige tid".
38
"Fysisk størrelse og præstation er underordnet. Der kigges på potentiale og
nøgleordet er ”ENDNU”. ”Han kan ikke drible uden om modstanderen ENDNU,
men du skal kunne se, om han kan gøre det på sigt”.
RAE: "Meget fokus på dette siden sommeren 2013. Det hed tidligere
80-20%. Nu 65-35%. "Men vi arbejder ikke med kvoter".
Bevægelseserfaring: "Kendes ikke"
Anden idræt: "Anbefales ikke. Spillerne får en alsidig udvikling i Ajax, og de bør
fokusere på fodbold".
Liverpool FC
”De bedste u8-spillere er typisk også de bedste som u12-spillere”.
"Spillerne skal kunne bruge tre sider af foden".
"Game-understanding: Hvor og hvor hurtigt spiller de bolden – og hvor bevæger
de sig hen efterfølgende?"
"Attitude – udstråling".
Fokus på trupsammensætning:
"Fem atletiske spillertyper - spillerne testes bl.a. tre gange pr. år fra u7".
RAE: "Fem spillere SKAL være født i sæsonens sidste fire måneder:
maj, juni, juli og august".
Bevægelseserfaring: "Undersøges ikke".
Anden idræt: "Tror det ikke. Spillerne har så stor passion for fodbold og
spiller hele tiden".
FSV Mainz05
"Personligheden. Vi vil have ydmyge spillere".
"Hvem vil have bolden? Hvem har idéer og hvem involverer sig i spillet?"
"Spillere med øje for sammenspillet med andre".
"Motorisk begavede spillere".
"Handlingshurtighed. Hvem finder hurtige og gode løsninger i spillet?"
"Atletiske spillere".
"I talentsichtungen trænes spillerne i koordination, sprint, skud og afleveringer".
"Vi har fået fokus på mixningen af spillerne, da Mainz05 i mange år har scoutet
samme typer af spillere".
39
RAE: "Alle scouts skal kende fødselsdatoen på alle. Vi har stor fokus på den
kropslige udvikling og biologiske alder, men ingen kvoter".
Bevægelseserfaring: "Ingen kendskab til denne".
Anden idræt: "Meget få går til anden idræt - og vi opfordrer heller ikke til det".
”Uden højeste disciplin kan målet ikke nåes. Den største kvalitet er at kunne
modstå modgang”. Volker Kersting, Leder af NLZ, Mainz05.
Balletskolen
Følgende testes på udtagelsesdagen:
"Udadrotation i hoften (Det kaldes at turnere ud i hoften)".
"Ryggen".
"Smidigheden i fødder".
"Hasestræk".
"Kropsbygning skal være slim. Der måles efter en skala."
Til optagelsesprøverne iagttages følgende:
"Kunne følge rytmer og musik samtidig med at lære nye bevægelser".
"Hvor hurtigt lærende er de?"
"Koncentration: Er de tilstede, eller er det forældrene der har sendt dem?"
”Du kan godt se med det samme på børnene, hvem der har muligheden for at gå
hele vejen. Dem der brænder igennem for det af oprigtig interesse”
RAE: "De umodne får lidt længere snor. Der er også mulighed for at gå et år om."
Bevægelseserfaring: "Undersøges ikke - selvom den måske kunne give yderligere
information".
Anden idræt: "Eleverne opfordres til dette i indskolingsfasen for at fastholde
deres netværk uden for balletten". Men fra 3. klasse er der fuld fokus på
balletten".
FC Barcelona
Fysisk hurtighed (acceleration og sprint) er meget vigtig i moderne fodbold.
Agility: hurtige fødder, balance etc.
Decision-making. Hvor hurtigt tages beslutninger og findes løsninger i spillet.
Kontrol og bevægelse med bolden i højt tempo. Naturlige psyko-motoriske evner
Tilgangen til spillet: Involvering
40
Athletic Club
Decision-making.
Game- understanding. Kan forudse og løse offensive og defensive spilsituationer.
Speed og eksplosivitet.
Fysisk potentiale vurderes nøje.
Attitude.
Evnen til at lære.
Selvansvarlighed - selvkritiske og reflekterende.
I Athletic Club Bilbao udvikles spillerne på et højt mentalt og bevidst niveau. Her læres at arbejde med forberedelse, refleksion, evalueringer og feed-back både individuelt og kollektivt.
8.2 Data og statistik over akademistart og relative alderseffekt
Alle officielle A-trup spillere54 født efter 1/1 1992 med minimum én officiel kamp55 fra Premier League,
Primera Division, Bundesligaen og Æresdivisionen er sammentalt. N=499 spillere. (Bilag 1a-d)
Af denne gruppe, kaldet "u21-spillere", er N=441 uddannet på et eller flere europæiske akademier, og
af disse er der fundet tilstrækkelige oplysninger på N=284 i denne undersøgelse. (Bilag 1a-d)
Til sammenligning er udvalgt en gruppe på de mest værdifulde spillere (målt på transferværdi).
Denne gruppe kaldes "topspillere" N=120. (Bilag 2) Af disse er N=86 uddannet i Europa og der er fundet
tilstrækkelige oplysninger på N=82 af disse spillere. (Bilag 3)
På side 41 viser tabel 1 – 4 resultaterne fra henholdsvis Bundesligaen, Premier League, Primera Division
og Æresdivisionen, hvor kolonne 1 viser den relative alderseffekt, kolonne 2 spillernes fødselsårgang,
kolonne 3 viser antallet af registrerede spillere, kolonne 4 viser gennemsnitsalderen for akademistart
og endelig viser kolonne 5 procentvis hvor mange, der er startet på akademi inden deres 12. år.
54 Iflg. Wikipedia.org og Kicker.de 55 3. målmænd medtaget i statistik selvom de ikke har spillet officielle kampe
41
Tabel 1: U21-spillere i Bundesligaen. Gennemsnitsalder ved akademistart 11,11 år. 52% af spillerne er startet på akademi inden deres 12. år. Udpræget RAE: 51% fra 1. Kvartal. Kun 11% fra fjerde kvartal.
Tabel 2: U21-spillere i Premier League. Gns.alder ved akademistart 9,9 år. Hele 79,17% af spillerne er startet på akademi inden deres 12. år. RAE ses ved, at der mangler ca. 40% spillere i fjerde kvartal.
Tabel 3: U21-spillere i Primera Division. Gns.alder ved akademistart 11,52 år. 50% af spillerne er startet på akademi inden deres 12. år. RAE ses primært på forskellen mellem første og andet halvår.
Tabel 4: U21-spillere i Æresdivisionen. Gns.alder ved akademistart 10,22 år. 70,31% af spillerne er startet på akademi inden deres 12. år. RAE er udpræget ved mangel på spillere fra fjerde kvartal.
Bundesligaen: Årgang: Antal Gns. alder % U12
RAE: 1992 26 11,50 50,00%
1 kv. 51 = 51,00% 1993 27 10,81 55,56%
2 kv. 20 = 20,00% 1994 18 11,11 50,00%
3 kv. 18 = 18,00% 1995 17 11,29 41,18%
4 kv. 11 = 11,00% 1996 12 10,67 66,67%
N=100 11,11 52,00%
Premier League: Årgang: Antal Gns. alder % U12
RAE: 1992 18 10,61 72,22%
1 kv. 24 = 33,33% 1993 16 10,69 81,25%
2 kv. 18 = 25,00% 1994 16 10,00 75,00%
3 kv. 19 = 26,39% 1995 14 9,07 78,57%
4 kv. 11 = 15,28% 1996 5 8,60 100,00%
OBS! Skilledato 1/9 1997 3 7,00 100,00%
for engelske spillere N=72 9,90 79,17%
Primera Division: Årgang: Antal Gns. alder % U12
RAE: 1992 19 11,79 36,84%
1 kv. 16 = 33,33% 1993 14 11,14 57,14%
2 kv. 15 = 31,25% 1994 10 11,60 60,00%
3 kv. 8 = 16,67% 1995 5 11,40 60,00%
4 kv. 9 = 18,75% 1996
N=48 11,52 50,00%
Æresdivisionen: Årgang: Antal Gns. alder % U12
RAE: 1992 14 11,50 50,00%
1 kv. 23 = 35,94% 1993 16 10,31 81,25%
2 kv. 20 = 31,25% 1994 17 9,65 70,59%
3 kv. 13 = 20,31% 1995 9 10,11 77,77%
4 kv. 8 = 12,50% 1996 8 9,13 75,00%
N=64 10,22 70,31%
42
Herunder på tabel 5 ses samlet oversigt over u21-spillerne udregnet efter alder.
Tabel 5 viser samlet oversigt over u21-spillerne fordelt og udregnet efter fødselsårgang i forhold til akademistart og RAE. Tabellen viser, at gennemsnitsalderen for akademistart falder tilsvarende pr. årgang, og at kun ca. 1/3 af spillerne er født i andet halvår .
Land: Årgang: Antal Gns. alder % U12 RAE årgang 1992
Spanien 1992 19 11,79 36,84% 1 kv. 29 = 37,66%
England 1992 18 10,61 72,22% 2 kv. 22 = 28,58%
Tyskland 1992 26 11,50 50,00% 3 kv. 17 = 22,08%
Holland 1992 14 11,50 50,00% 4 kv. 9 = 11,68%
Samlet: N=77 11,35 51,95%
RAE årgang 1993
Spanien 1993 14 11,14 57,14% 1 kv. 27 = 36,99%
England 1993 16 10,69 81,25% 2 kv. 18 = 24,66%
Tyskland 1993 27 10,81 55,56% 3 kv. 19 = 26,02%
Holland 1993 16 10,31 81,25% 4 kv. 9 = 12,33%
Samlet: N=73 10,76 67,12%
RAE årgang 1994
Spanien 1994 10 11,60 60,00% 1 kv. 22 = 36,06%
England 1994 16 10,00 75,00% 2 kv. 19 = 31,16%
Tyskland 1994 18 11,11 50,00% 3 kv. 10 = 16,39%
Holland 1994 17 9,65 70,59% 4 kv. 10 = 16,39%
Samlet: N=61 10,49 63,93%
RAE årgang 1995
Spanien 1995 5 11,40 60,00% 1 kv. 23 = 51,11%
England 1995 14 9,07 78,57% 2 kv. 10 = 22,23%
Tyskland 1995 17 11,29 41,18% 3 kv. 6 = 13,33%
Holland 1995 9 10,11 77,77% 4 kv. 6 = 13,33%
Samlet: N=45 10,42 62,22%
RAE årgang 1996
Spanien 1996 1 kv. 13 = 52,00%
England 1996 5 8,60 100,00% 2 kv. 2 = 8,00%
Tyskland 1996 12 10,67 66,67% 3 kv. 4 = 16,00%
Holland 1996 8 9,13 75,00% 4 kv. 6 = 24,00%
Samlet: N=25 9,76 76,00%
RAE årgang 1997
1.kv. = 33,33%
England 1997 3 7,00 100% 2.kv. = 33,33% 4.kv. = 33,33%
Samlet: N=3 7,00 100%
Gns. alder % U12 RAE Samlet:
Samlet: N=284 10,61 62,32% 1 kv. 115 = 40,49%
2 kv. 72 = 25,35%
3 kv. 56 = 19,72%
4 kv. 41 = 14,44%
43
Tabel 6: Gennemsnitlig akademistart er 10,61 år og af 284 spillere er de 62,32% startet på akademi inden de var fyldt 12 år. RAE viser sig ved, at der er næsten tre gange så mange spillere født i første kvartal i sammenligning med fjerde kvartal.
Årgang: Antal: Gns.alder ved akademistart: % U12:
1983 2 13,00 0,00%
1984 4 11,75 50,00%
1985 4 10,75 75,00%
1986 6 10,17 50,00%
1987 11 12,55 45,45%
1988 9 8,33 88,89%
1989 8 8,87 87,50%
1990 8 9,88 62,50%
1991 8 11,88 25,00%
1992 11 10,09 63,64%
1993 6 9,83 83,33%
1994 2 7,00 100%
1995 3 7,00 100%
N=82 10,30 år 63,41%
Tabel 7: Topspillerne fra Europas top 5 ligaer udregnet efter deres fødselsår.
Land: Antal Gns. alder % U12 RAE:
Spanien 18 11,05 61,11% 1 kv. 24 = 29,27%
England 12 8,33 91,67% 2 kv. 27 = 32,93%
Tyskland 11 9,18 72,73% 3 kv. 17 = 20,73%
Frankrig 11 12,00 36,36% 4 kv. 14 = 17,07%
Belgien 8 10,13 62,50%
Italien 4 12,00 50,00%
Europa 18 10,22 61,11%
N=82 10,30år 63,41%
Tabel 8: Europæiske topspillere fra Europas top 5 ligaer og hvilket land de stammer fra. Gennemsnitlig alder ved akademistart er 10,3 år og af de 82 spillere er 63,41% startet på akademi inden deres 12. år. RAE er en smule mindre udpræget end hos u21-spillerne, men første halvår er stadig repræsenteret med ca. 35% flere spillere i forhold til andet halvår.
De fire ligaer samlet: Antal Gns. alder % U12
RAE: Bundesliga N=100 11,11 52,00%
1 kv. 115 = 40,49% Æresdivisionen N=64 10,22 70,31%
2 kv. 72 = 25,35% Premier League N=72 9,90 79,17%
3 kv. 56 = 19,72% Primera Division N=48 11,52 50,00%
4 kv. 41 = 14,44% N=284 10,61 62,32%
44
I analyseafsnittet vil tallene fra tabellerne blive analyseret mere dybdegående, dels i forhold til
hinanden, dels i forhold til andre undersøgelser og endelig i forhold til ”10.000 timers-reglen”.
8.3 Sammenfatning af data
Sammenfattende viser data fra interviews og undersøgelse af akademistart følgende:
8.3.1 Organisation og scouting
1. Den officielle akademistart i klubberne er som 7- eller 8-årig. Athletic først som 9-årig og Balletskolen
som 6-årig. Scouting af spillerne starter som 5-6 årige.
2. De første akademiår, hvor fundamentet lægges, varer indtil det 10. eller 11. år. Balletskolen dog til
det 8. år, før den "rigtige" træning indtræffer.
3. Klubbernes scouting-område i denne alder ligger i ca. 25-100 km omkreds. Balletskolen rekrutterer
fra hele Danmark. Alle har en form for samarbejde med andre klubber/balletskoler.
4. Antallet af ungdomsscouts varierer fra 15 - ca. 70. På Balletskolen melder forældre og elever sig selv.
8.3.1.1 Rekrutteringsstruktur
1. Fælles for alle akademierne er, at man foretrækker at træne med spillerne først, enten på pre-
academies som i Liverpool, Barcelona og Athletic, eller via træningssamlinger/optagelsesprøver som i
Ajax, Mainz05 og på Balletskolen. Akademierne foretrækker at lære både spillere og familie bedre at
kende inden optagelse på deres akademi.
2. Både Ajax og Mainz05 afholder også åbne samlinger med det formål at promovere klubben og skabe
relationer til nærområdet.
3. Den hovedansvarlige for rekruttering er typisk en afdelingsleder eller for Balletskolens
vedkommende, forstanderen. I Liverpool er det dog chefscouten, der også er rekrutteringsansvarlig.
4. Trænere og undervisere er medbestemmende i ovenstående beslutning undtagen i Ajax. Her er det
de syv professionelle scouts, der er medbestemmende.
5. Ved klubskifter tager alle akademier officiel kontakt til forældre og klubber.
6. Der er nationale kompensationssystemer, når spillerne skifter mellem fodboldakademierne. Ajax
belønner også deres samarbejdsklubber, når de henter en spiller derfra.
45
8.3.1.2 Selektion og de-selektion
1. Der rekrutteres mellem 10 og 25 spillere til yngste årgang. Både Liverpool, Athletic og Barcelona har
to hold i yngste årgang, hvorimod Ajax og Mainz05 kun har ét. Balletskolen har én klasse á 12-14 elever
i hver årgang.
2. Spillerne bliver optaget ét år ad gangen. Balletskolen og Liverpool "freder" deres yngste årgange.
Liverpool til og med 10 år. Balletskolen til det 8. år.
3. Akademierne er i løbende kontakt med forældre, og der gives endelig besked i foråret i slutningen
af sæsonen. På Balletskolen skal alle også igennem en eksamen fra 3. klasse.
4. Alle de-selekterede elever hjælpes videre til et andet akademi.
8.3.1.3 Kvalifikationer hos scouts
1. Ingen af klubberne har en formel uddannelse, men alle klubber afholder scout-samlinger og
evaluerer. I Mainz05 skal scouts dog have en basis træneruddannelse.
2. Ajax og Mainz05 foretrækker tidligere spillere som scouts. Liverpool rekrutterer primært
ungdomstrænere fra de pågældende aldersgrupper som scouts.
8.3.2 Motiver for scouting og selektion af 5-6 årige
1. Alle er enige i, at fundamentet lægges i denne alder, og derfor er miljøet med bl.a. god og rigtig
træning vigtig. Som et argument for tidlig rekruttering, da det er tidskrævende at tilegne sig de
nødvendige færdigheder, nævner Ajax en svær spillestil samt det mentale pres ved at spille i Ajax.
Balletskolen mener også, at da børn ikke er så fysiske som tidligere, så er det nødvendigt at starte
tidligere for, at de kan nå at lære det hele.
2. Liverpool og Ajax nævner at forskellen i træningskvalitet mellem amatørklubber og akademier er
blevet for stor. Balletskolen nævner konkurrencen med andre idrætsgrene. For Mainz05 handler det
mere om promovering og at kunne identificere sig med hele regionen. Mainz05 synes også, at spillerne
gerne må blive længere i de mindre klubber, da der også trænes godt i disse.
3. Balletskolen og Ajax har gode erfaringer med at få spillerne hele vejen igennem til professionel
status.
8.3.3 Nøglekriterier i identifikationsprocessen
1. I denne alder scouter alle efter "Best player"56 og tænker ikke i positioner.
56 Med Best Player menes mest iøjnefaldende spillere i forhold til klubbernes scouting-kriterier og uden hensyntagen til hvilken position spilleren udfylder på banen.
46
2. I Mainz05 og Liverpool tænkes dog også i trupsammensætning og valg af forskellige fodboldtyper.
Ajax scouter udelukkende efter hvad de kalder for "Ajax-spillere".
3. Fælles nøglekriterier:
a. Atletiske spillere: Eksplosivitet, retningsskift, hurtige fødder, motoriske evner og god balance.
Balletskolen måler kropsbygning efter en skala. Elevernes kropsbygning undersøges og testes. Ajax
kigger på, hvordan spillerne går og bevæger sig, "Lightfooted". Athletic understreger vigtigheden af en
spillers fysiske potentiale.
b. Evnen til at spille hurtigt og finde de bedste løsninger i spillet med og uden bold. Spillere der har
ekstra god tid med bolden i forhold til andre. Spillere, hvis boldkontrol er så god, at de ikke behøver
kigge på bolden. Klubberne bruger ord som: "Handlingshurtighed" (Ajax og Mainz05) og "decision-
making" (beslutningsevne) (Barcelona og Athletic). Liverpool og Athletic kigger også efter "Game-
understanding" (spilforståelse), dvs. evnen til at kunne anticipere både offensive og defensive
spilsituationer samt løse dem.
c. Personlighedsmæssigt og mentalt er der fokus på følgende: Attitude, udstråling og involvering i
spillet. Balletskolen og Ajax bruger også ordet "koncentration", med hvilket de mener, om børnene er
til stede af oprigtig interesse. Balletskolen og Athletic nævner også evnen til at lære som et meget
vigtigt kriterie. Mainz05 kigger på, hvor ydmyge spillerne er og, hvordan de agerer i modgang. Ajax
lægger også mærke til, om en spiller er en "Risktaker", og om han lærer af sine fejl. Athletic er inde på
lidt af det samme, da de også observerer på refleksion, selvkritik og (selv)ansvarlighed.
d. Ingen af akademierne har særlig fokus på isolerede tekniske færdigheder. I Liverpool observeres om
spillerne bruger eller kan lære at bruge minimum tre sider af foden, og i Mainz05 indgår skud og
afleveringer i træning og test til talentsichtungen.
4. Liverpool er meget konkrete og har målbare kriterier: Eksempelvis skal spillerne kunne bruge tre
sider af foden, der skal som minimum være fem atletiske spillertyper og fem spillere født sidst på
sæsonen i deres trupper.
5. Der er ikke fokus på om spillerne dyrker anden idræt. Der opfordres ikke til det. Kun Balletskolen
synes, det er en god idé for de 6-8 årige med det formål at holde kontakten til kammeraterne uden for
balletten.
6. Alle akademier fra interviews´ene har fokus på den relative alderseffekt. Liverpool har endda en
kvote på minimum fem spillere i deres trupper.
47
8.3.4 Undersøgelse af akademistart
1. Der startes gennemsnitligt i Tyskland og Spanien når spilleren er fyldt 11 år.
2. Ca. 50% af spillerne i disse to lande starter først på akademi, når de er fyldt 12 år.
3. I Holland starter spillerne gennemsnitligt, når de er fyldt 10 år. I England inden de er fyldt 10 år.
4. I England og Holland er over 70% af spillerne startet på akademi, inden de er fyldt 12 år.
5. Tabel 7 viser, at jo yngre spillerne er, desto tidligere er de startet på akademi, hvilket i sig selv er
logisk for, at de kan opnå tilstrækkeligt med kvalificerede træningstimer i sammenligning med ældre
spillere på samme niveau.
6. Der er udpræget RAE hos u21 spillerne. Over 65 % er født i første halvår og under 15% i fjerde kvartal.
7. Topspillerne er i sammenligning med u21-spillerne startet tidligere på akademi. Over 63% af disse
er startet inden de er fyldt 12 år.
8. Ligesom med u21-spillerne er de yngste topspillere startet tidligst på akademi.
9. RAE hos topspillerne er lidt mindre end hos u21-spillerne. Ca. 60% i første halvår og 40% i andet
halvår.
8.4 Vigtigste opsummeringer af data i forhold til opgavens formål
A. Børnene udvælges primært efter „Best Player“ samt deres naturlige evner.
B. Akademierne afholder træningsforløb og udtagelsesdage for børnene i eget miljø for bedre at
lære børnene og familie at kende inden en eventuel rekruttering.
C. Der foregår selektion og de-selektion hvert år. Et barn er kun garanteret et år ad gangen.
D. Akademierne scouter børnene fra 5-6 års alderen, har mellem 15 og 70 scouts, og der scoutes
i en omkreds fra 25 km og op til 100 km indtil u12.
E. Akademierne starter typisk med børnene som 7-8 årige, dels for at give dem den rigtige
træning (jf. LTAD), dels for at give dem tilstrækkelig med kvalitetstræningstimer, dels fordi
børn ikke er så fysiske som tidligere.
F. Topspillerne er startet på akademi tidligere end u21-spillerne.
G. Der findes udbredt RAE i rekrutteringsprocessen, hvilket tyder på, at akademierne overser
potentielle begavede fodboldbørn født senere på året.
48
9.0 Analyse
Jeg vil bygge min analyse op på den måde, at jeg vil relatere mine indsamlede data fra interviews og
undersøgelser til mine valgte teorier og i denne proces hele tiden have problemformuleringen for øje.
Inden analysen af indsamlede data i relation til de valgte teorier, vil jeg først give min subjektive analyse
af akademierne ud fra mine studiebesøg og interviews. Dette for at give et kort indblik i akademiernes
omdømme og indbyrdes hierarki.
9.1 En subjektiv analyse af akademiernes niveau og kvalitet i forhold til deres historie inden for
talentudvikling og i forhold til deres organisering af scouting og rekruttering
AFC Ajax: Klubben har en meget lang tradition for scouting og talentudvikling og har en klar strategi
fra u8 og op til Ajax I. Resultaterne taler for sig selv og Ajax I bestod i foråret 2014 af syv spillere, der
havde spillet i klubben i Onderbouw (u8-u12). Alene det faktum, at klubben beskæftiger syv
fuldtidsscouts samt 60 „frivillige“ scouts på akademiet taler sit tydelige sprog om, hvor vigtigt Ajax
anser denne tidlige rekrutteringsproces. Miljøet er præget af udvikling og selvkritik.
Liverpool FC: Klubben har ingen større tradition for at udvikle børn og unge spillere. I nyere tid er det
kun Steven Gerrard (7 år) og Jamie Carragher (10 år), der har formået at "gå" hele vejen fra Foundation
phase (u6-u11) til Premier League-holdet. Med den nye engelske akademistruktur søsat af det
engelske FA i 2011, forsøger LFC nu helhjertet at forbedre deres arbejde med børn og unge. 40 scouts
alene i foundation phase samt seks developmentcentre i en omkreds af op til 100 km fra Liverpool
lyder ambitiøst. Fremtiden vil vise, om trænernes know how kan følge med.
Mainz05: Som de fleste andre tyske klubber har Mainz05 ikke den store tradition inden for
talentudvikling. Tysk talentudvikling startede først for alvor ved årtusindeskiftet efter at A-landsholdet
totalt fejlede til EM i Holland-Belgien (2000). Klubben har dog et overordentligt velstruktureret
Nachwuchsleistungszentrum med en klar trænings- og udviklingsstrategi fra u8 - u19. Herfra mangler
planer og samarbejde til u23 og Bundesligaen. Klubben forsøger at lancere sig selv som en
udviklingsklub i lighed med Freiburg, men mangler at bevise, at den kan få spillere hele vejen igennem.
Og p.t. er der heller ikke tro på, at spillerne kan gå hele vejen fra Grundlagenbereich (u8-u11) til
Bundesligaen på trods af yderst kvalificeret træning i hele Nachwuchsleistungszentrum. Tretten scouts
til hele ungdommen lyder heller ikke helhjertet.
Det Kgl. Teaters Balletskole: Har en klar strategi med arbejdet fra barn til voksen. Balletskolen har flere
hundreder års erfaring i udvælgelse og uddannelse af balletbørn og tænker endvidere ud af boksen
ved bl.a. at bruge eksterne eksperter og andre idrætsgrene i udviklingen af børnene. Miljøet er præget
49
af stor fordybelse og koncentration i det daglige arbejde (professionalisme), men uden at det går ud
over selvkritikken.
Athletic Club: Klubben har en meget lang tradition for udvikling af egne børn og unge. Da klubben kun
spiller med baskere på holdene, er deres spillergrundlag begrænset og derfor en nødvendighed at være
specielt god i børne- og ungearbejdet. Primera Division-holdet består da også af 70% "hjemmeavlede"
spillere. Klubben har en klar strategi lige fra talentcentrene i Biscaya-provinsen helt op til 1. holdet.
Der arbejdes ekstremt metodisk og bevidst i talentudviklingen både på og uden for banen.
FC Barcelona: Har efterhånden også fået en god lang tradition for at kunne udvikle egne spillere.
Klubben er en "magnet" i tiltrækning af børn og unge og har et stort netværk i hele Spanien. I
modsætning til Athletic Club er træningen i Barcelona en del anderledes, idet der "spilles" mere til
træning. I Athletic Club "træner" man mere bevidst til træningen. Barcelona er kendt for i deres
scouting også at fokusere på position og ikke kun scoute "Best player". Akademiet har den regel, at
alle spillere skal spille lige meget i løbet af en sæson.
9.2 Analyse af empirien i relation til de beskrevne teorier
De indsamlede data fra både interviews og undersøgelsen af akademistart vil i dette afsnit blive holdt
op mod de beskrevne teorier med det formål at få sammenhængen mellem teori og praksis nærmere
belyst i forbindelse med scouting og selektering af børnefodboldspillere.
9.2.1 Analyse af akademiernes nøglekriterier i relation til Gagnés DMGT-model
Ifølge Gagné består vores naturlige evner af ialt fire mentale og to fysiske domæner. Hvis man antager,
at Gagné har ret i dette burde det i scoutingøjemed betyde, at scouts dermed udelukkende burde have
fokus på disse domæner. Jeg vil her kort redegøre for hvad disse domæner består af:
Intellekt: bl.a. flydende tænkning, logisk, sproglig, rumlig, hukommelse, observation, vurdering,
metatænkning.
Kreativitet: bl.a. problemløsning, forestillingsevne, abstrakt, originalitet.
Social: bl.a. opmærksomhed, kommunikation, relationer, leder, tage ansvar.
Perception: bl.a. iagttagelses- og opfattelsesevne, sansende, proprioception (billede af kroppens
position i rummet).
Muskulært: bl.a. styrke, kraft, hurtighed, udholdenhed.
Motorstyring: bl.a. agility, koordination, balance, reflekser.
Akademiernes scouting- og selektionsproces bestod af følgende nøglekriterier:
50
Akademierne nævnte typisk „handlingshurtighed“ som det første kriterie. For at være handlingshurtig
i fodbold har man brug for dele fra alle seks domæneområder. Man skal i situationen bl.a. kunne
observere, vurdere og tænke logisk, men også abstrakt og problemløsende. Man har måske også brug
for at kunne kommunikere og dirigere andre samtidig med at man hele tiden iagttager, opfatter og
forudser spilsituationerne. På denne baggrund tages de endelige beslutninger, "Decision-making". Til
disse kognitive processer har man brug for både at kunne udvikle kraft samt motorisk at styre sine
bevægelser både med og uden bold.
Det kan undre, at ingen af fodboldklubberne nævner en spillers orienteringsevne som værende et
nøglekriterie. Specielt når undersøgelser viser, hvor meget topspillere orienterer sig i forhold til
gennemsnitlige spillere57. Der kan selvfølgelig være flere grunde til dette: Dels kan det fra klubbernes
side ligge implicit i at være handlingshurtig og god til at tage beslutninger, dels synes de måske ikke
det er vigtigt i scouting- og rekrutteringsprocessen, fordi det er trænerbart og kan trænes i udvik-
lingsprocessen.58 (Se evt. interview med Hans Erik Ødegaard om, hvordan Norges 16-årige
fodboldtalent, Martin Ødegaard individuelt blev trænet i orienteringsevne som 7-8 årig).
Inden for de to fysiske domæner; det muskulære samt motorstyring, havde klubberne primært fokus
på nøglekriterier såsom evnen til at udvikle eksplosiv kraft herunder hurtighed, samt agility,
koordination og balance. Athletic Club understreger, at en spillers fysiske potentiale ikke må
undervurderes i udvælgelsesprocessen.
Kigger vi på katalysatorerne i DMGT-modellen, udvælger akademierne på nøglekriterier inden for
området "intrapersonel". Her skelner Gagné mellem vores træk: fysiske og mentale samt vores
målstyring: bevidsthed, motivation og volition.
Både Balletskolen og Ajax har fokus på fysiske katalysatorer. Balletskolen på kropsbygning, herunder
både fødder, hofte og ryg. Ajax har fokus på fødderne og, hvordan spillerne bevæger sig på disse. Ajax
kalder det at bevæge sig "lightfooted".
På de mentale træk inden for målstyring observerer Mainz05 børnenes ydmyghed (selvdisciplin i
forhold til at gøre hvad trænerne forlanger) og evne til at tackle modgang, mens Ajax kigger på om
spilleren er en "Risktaker". Alle akademierne har børnenes motivation som nøglekriterie: attitude,
involvering og koncentration. Involvering er også en del af det volitionelle.
57 I en undersøgelse af 118 Premier League spillere lå Frank Lampard og Steven Gerrard som de bedste på hhv. 0,62 og 0,61 søgefrekvens pr. sekund. Undersøgelsen viste, at der var en tydelig sammenhæng mellem succesfulde fremadrettede afleveringer i forhold til hvor meget en spiller orienterede sig. Geir Jordet 20/8 2013. Foredrag for de danske A+ trænere. 58 https://www.youtube.com/watch?v=NDF6GExwR0U
51
I Athletic Club har man i det daglige træningsarbejde stor fokus på refleksion, selvansvarlighed og
selvkritik. Ajax er lidt inde på det samme, da de iagttager, hvordan en "Risk-taker" agerer og bruger
information efter en mislykket handling. Disse faktorer går ind under "bevidsthed".
Akademiernes scouting-fokus er primært rettet mod de fysiske og mentale områder af fodboldspillet.
Både det taktiske og tekniske hovedområde af spillet bindes sammen med de fysiske og mentale
faktorer i scouting og udvælgelsesprocessen. Kun Liverpool og Mainz05 afviger fra denne overordnede
strategi, da de, dog i mindre grad, også har teknisk fokus på spark og afleveringer.
Alle akademierne har i deres scouting- og udvælgelsesproces valgt en model, der på forskellige måder
giver mulighed for at træne med børnene inden rekruttering. Dette giver iflg. Gagné rigtig god mening,
da begavede børn først og fremmest udmærker sig ved deres evne til at lære. Ved at benytte denne
fremgangsmetode giver det akademierne muligheden for at lære børnene og deres familie bedre at
kende og få et forøget indblik i børnenes læringspotentialer.
Et skema over sammenhængen mellem akademi-nøglekriterier og DMGT-modellen kunne se sådan ud:
Naturlige Evner:
Nøgle-kriterier:
Handlings- hurtighed
Beslutnings-evne
Agility Kraftud-vikling
Light- footed
Koncen-tration
Invol- vering
Risk- taker
Mod- gang
Refleksion
Balance Selvkritisk
Spilforståelse Koordination Hurtighed Attitude Ansvarlig
Intellekt x x
Kreativitet x x
Social x x
Perception x x
Muskelstyrke x x
Motorstyring x x x
Katalysatorer:
Træk:
Fysisk x
Mentalt x
Målstyring:
Motivation x x
Volition x x
Bevidsthed x x
Skema 1 viser sammenhængen mellem DMGT-modellen og akademiernes nøglekriterier. Med grønt ses de naturlige evner og med orange katalysatorerne. Med blåt ses akademiernes nøglekriterier.
9.2.2 Analyse af argumenter for identificering og selektion af 5-6 årige i relation til Balyis LTAD
model
Akademierne brugte følgende argumenter til scouting og selektion af 5-6 årige børn:
-"Ajax-style er svær. Det tager tid at lære at spille denne form for fodbold".
-Vænne sig til det pres der er, når man spiller i Ajax".
-"Fundamentet af færdigheder skal lægges her".
52
-"Forskellen i træningskvalitet mellem amatørklubber og Ajax er blevet for stor. Ajax vil ikke miste flere
års træning p.g.a. dette".
-"You have to elite as early as you can by trying to look to the future and make the progression from
there".
-"Træningsmetoderne er forskellige fra Liverpool til amatørklubberne. Flere u6-u8 spillere dropper
deres træning i moderklubberne for at få mere og bedre træning i Liverpool"
-"Have en uddannet stamme af spillere til når det virkelig gælder fra u11"
"Fundamentet lægges i indskolingen (6-8 år)".
"Fra 7 - 10 år er der stilstand i et barns vækst, og dette er guldalderen for den motoriske udvikling".
"Mellem 8 og 12 år skal der meget smidighed på, da kroppen er modtagelig her".
Holdes LTAD-teorien op mod akademiernes holdninger til at scoute og selektere i 5-6 års alderen er
der rigtig god overensstemmelse mellem teori og praksis, da essensen i LTAD-teorien er, (I) at man skal
kigge langsigtet på børn og unges træning og udvikling, men (II) at det samtidig er vigtigt at få trænet
de rigtige ting på de rigtige tidspunkter i børn og unges udvikling. For den yngste gruppe af u12, dvs.
de 6-10 årige, er det vigtigst at få trænet alsidighed, motorik, hurtighed og smidighed - og for de ældste
10-12 årige skal der være fokus på at lære at træne, mere finmotorisk træning og derefter
hurtighedstræning så snart børnene begynder at vokse hurtigere igen i slutningen af denne fase og ind
i puberteten.
Akademiernes argumenter i forhold til LTAD-teorien om, at der skal trænes med et langsigtet
perspektiv, og at du skal træne de rigtige ting på rette tidspunkter i din fysiske udvikling stemmer godt
overens.
Balletskolen nævner også et argument som: "Børn i dag er ikke så fysiske som tidligere. De har meget
større motoriske udfordringer". Dette argument understøttes bl.a. af Sundhedsstyrelsens rapport
"Børn og bevægelse" (2005), hvor det konkluderes at: "Danske børn bliver mindre fysisk aktive under
deres opvækst med et mere markant fald fra 10 års alderen. Det er den fysiske aktivitet ved høj
intensitet som bortfalder samtidig med flere inaktive perioder om dagen". Udenfor landets grænser
gør samme udvikling sig gældende: "Pre-school children today have 'poorer physical and motor skills'
than 20 years ago. Children are much less strong than they used to be and they are much less physical.“
59
59 Dr. Lala Manners in Daynurseries.co.uk 3/9 2014
53
Balletskolen nævner også konkurrencen med andre idrætsgrene som et incitament for at udvælge
tidligt. Denne konkurrence nævner fodboldklubberne intet om. Ikke fordi fodbold er i konkurrence
med andre idrætsgrene, men fordi fodboldklubber er i konkurrence med hinanden. Bl.a. er Ajax i stor
konkurrence med Feyenoord om de spillere, der bor imellem Rotterdam og Amsterdam.60
9.2.3 Analyse af argumenter for identificering og selektion af 5-6 årige i relation til teorien om
deliberate practice og 10.000 timers træning
Når jeg holder akademiernes argumenter op mod teorien om 10.000 timers træning af deliberate
practice falder følgende akademiholdninger i øjnene:
-"jo længere du har været i systemet, desto mere succes får du som seniorspiller". (Ajax)
-"Der skal mange kvalitetstræningstimer til for at blive god". (Liverpool)
-"Jo tidligere og mere træning, desto større mulighed for at blive tilstrækkelig god". (Balletskolen)
Ingen tvivl fra akademiernes side. Hvis man skal dygtiggøre sig og blive rigtig god til noget, da skal man
starte tidligt med meget og med rigtig træning (kvalitetstræning). Denne præmis vil jeg analysere ved
at bruge de indsamlede data fra undersøgelsen om akademistart for henholdsvis u21 spillerne og
topspillerne.
9.2.4 Analyse af undersøgelse om akademistart sammenholdt med antal formodede
træningstimer i relation til teorien om deliberate practice og 10.000 timers træning
I min sammentælling af træningstimer på fodboldakademierne vil jeg tage udgangspunkt i ECA
rapporten (2012) (bilag 4). Til udregningen har jeg lavet nedenstående tabel for overskuelighedens
skyld.
Ialt timer Timer pr. år. Akkumuleret
Begynderfasen u5-u7 600 200 600 timer efter 3 år
Fase 1: u8-u9 434 217 1.034 timer efter 5 år
Fase 2: u10-u12 913 304 1.947 timer efter 8 år
Fase 3: u13-u15 1.342 447 3.289 timer efter 11 år
Fase 4: u16-u19 2.100 525 5.389 timer efter 15 år
Professionel (i 7 år) 4.508 644 9.897 timer som 25-26 årig efter 21-22 års træning
Tabel 9. Oversigt over anslået timeantal for fase 1-4 på akademier iflg. ECA rapporten 2012. Begynderfasen samt den professionelle fase er efter egen beregning. (Bilag 4)
60 Eddie van Schaick (Ajax studietur 2012)
54
Iflg. Ericsson et al. opnås ekspertise (målt på internationalt niveau) efter min. 10 års erfaring eller ca.
10.000 træningstimer af deliberate practice. I forhold til tabel 9 skønnes det ikke, at en spiller behøver
så mange træningstimer for at blive ekspert i fodbold ligesom det skønnes, at 10.000 timer først opnås
efter mere end 20 års træning. Efter 10 år på akademi fra u8 – u17 skønnes det, at en spiller i denne
periode modtager ca. 3.800 timers træning/kamp. I skema 2 har jeg samlet alt, hvad jeg har kunnet
finde af studier inden for fodbold og antallet af træningstimer. I alt otte undersøgelser i perioden 1998
– 2012. Undersøgelserne viser ikke overraskende, at elitespillere har trænet mere end ikke
elitespillere, godt og vel 1.000 timer mere inden for ti år. Følgende timeantal for eliten foreligger efter
10 års træning (se skema 2): Helsen et al. (1998) 4587 timer. Ford & Williams (2008)61 4645 timer. Ford
et al. (2012) 4.553 timer +/- 1559 som resultatet af syv undersøgelser fra hele verden. Ford et al. (2011)
4840 timer. Fælles for disse studier er, at de inkluderer al fodboldtræning – ikke kun akademitræning,
men også selvtræning uden for klubben. Hvis der i min tabel 9 (side 53) eksempelvis indregnes to
timers ugentlig selvtræning, da vil timeantallet efter ti år på akademi blive 4.800 timer, hvilket således
stemmer helt overens med de omtalte studier.
Tidligere studier af fodboldspillere:
Forfattere Niveau Alder Antal Fodboldstart Erfaring Timeantal
Ford & Williams
(2008)
Irsk Premier League Gns. 23,5 20 6,20 – 6,6 år Op til prof. kontrakt 4645
Helsen et al. (1998) International (Belgien)
Nationale
Amatørspillere
Gns. 25,0
25,6
25,4
17
21
35
5,5 år Efter 18 år (al idræt)
Efter 10 år
Efter 18 år
Efter 18 år
Efter 10 år
9.332
4.587
7.449
5.079
3.306
Roca, Williams and
Ford 2012
High performers
Low performers
Op til 18 år (U19)
5.947
4.564
Ward, Hodges, Starkes
& Williams (2007)
Elite Academy
Subelite
u9-18 203 ialt 6,28-6,5 år
7,1-7,7 år
u18 (efter 12 år) 6.513
4.990
Ford, Ward, Hodges &
Williams 2009
Elite (Academy)
Ex-Elite (academy)
Breddespillere
16-18 år 11
11
11
5,3 år
5,5 år
Op til 12 år 1.484
1.813
609
Leite et al.(2009) Portugal A-landshold Senior 42 Akademistart: 6-10 år = 93%
11-14 år = 7%
Ford, P. R., Carling, C.,
Garces, M., Marques,
M., Miguel, C.,
Farrant, A., Williams,
M. (2012).
Elite academy:
Brasilien, England,
Frankrig, Ghana, Mexico,
Portugal og Sverige
u16 328 4,88 år start
6,93 år (klub)
8,65 år
(turnering)
op til 15 år. (10 År)
4.553
Ford, P. R., & Williams,
A. M (2011)
Academy to contract
(England)
Academy to no contract
15 år
(u16)
16
16
Akademistart
10,4år
10,8 år
Fra 6 – 15 år (10år) 4.840
3.581
Skema 2 viser en oversigt over tidligere fundne studier af fodboldspillere og træningstimer brugt i fodbold både i klub og hjemme.
61 I denne undersøgelse op til første professionelle kontrakt som 16 årig (efter ca. 10 år)
55
De omtalte fodboldstudier viser også, at de bedste er startet tidligere, både med at spille fodbold, men
også på et akademi. Denne sammenligning vil jeg også foretage mellem mine to grupper af hhv. u21-
spillere og topspillere. I nedenstående søjlediagram har jeg indsat alle relevante tal fra tabellerne 5-8.
Diagram 1: Forskellen i akademistart mellem topspillere og u21 spillere. Skemaet giver et overblik både inden for hver årgang, men også for hvert land. (Holland ikke medregnet, da de kun havde to såkaldte topspillere).
Diagram 1 viser, at topspillerne vedrørende tidlig akademistart vinder over u21 spillerne på alle
parametre: Både inden for hver af de medtalte fire årgange samt internt i hvert land, hvoraf der i
Tyskland er hele to års forskel i akademistart mellem u21-spillere og topspillere!
Skemaet viser også for både topspillere og u21 spillere, at akademistarten er faldende, jo yngre du er.
Dette er nok ikke så overraskende, da en yngre spiller relativt skal bruge flere timer for at nå samme
høje niveau som en ældre spiller. (Se også diagram 3).
Frederik Leth, teknisk scout i FC København, undersøgte i sæsonen 2013/14 alle Champions League
klubbernes 505 spillere i alderen 16 – 40 år, der havde fået størstedelen af deres fodbolduddannelse i
Europa og fandt frem til følgende resultater:62
Gennemsnitsalder for skifte til større klub var 12,49 år. 41,40% skiftede inden deres 12. år.
62 Frederik Leth (2014). Rekruttering af børne- og ungdomsspillere i europæisk topfodbold.
I alt Årg. 92 Årg. 93 Årg. 94 Årg. 95 England Spanien Tyskland
Topspillere 10,3 10,09 9,83 7 7 8,33 11,05 9,18
U21 spillere 10,61 11,35 10,76 10,49 10,42 9,9 11,52 11,11
0
2
4
6
8
10
12
14
Ald
er
Akademistart for topspillere og u21 spillere
Topspillere U21 spillere
56
I diagram 2 ses den procentvise fordeling for hhv. topspillerne, u21-topspillerne og u21-spillerne.
Diagram 2. Den procentvise akademistart som u12 spiller. Jo bedre og yngre en spiller er, desto tidligere har han startet på et akademi.
Frederik Leth nævner tre aldersgrupper, hvor klubskifter øges markant: 8-årige, 10-årige og 13-årige.
Frederik Leth konkluderer, at klubberne intensiverer deres rekruttering i disse aldersgrupper.
Spillerne i Champions League bliver yngre og yngre, når de foretager det første klubskifte til en større
klub. Medregnes kun årgang 1990 og yngre er gns. alderen 11,34 år.
På diagram 3 kan aflæses, at alderen for akademistart for u21-spillernes vedkommende er faldende.
Nøjagtig som Frederik Leth også konkluderer i sit studie.
Diagram 3 viser de faldende kurver for hver af de fire ligaer i forhold til alder og akademistart.
63,41%
81,82%
62,32%
0,00%
10,00%
20,00%
30,00%
40,00%
50,00%
60,00%
70,00%
80,00%
90,00%
Topspillere U21 Topspillere U21 Ligaspillere
Procentvis andel af spillere, startet på akademi senest som u12 spiller (11 år)
0
2
4
6
8
10
12
14
1992 1993 1994 1995 1996 1997
Ald
er
Årgange
Akademistart pr. årgang i England, Spanien, Tyskland og Holland
Premier L. Primera D. Bundesliga Æresdivisionen
57
9.2.5 Analyse af forskelle i akademistart i de fire ligaer
Ved et hurtigt kig på den gennemsnitlige akademistart i de fire ligaer er der forholdsvis stor forskel
mellem Holland og England vs. Tyskland og Spanien. I de to sidstnævnte lande skifter spillerne typisk
til en professionel klub 1,5 år senere end i Holland og England. Dette kan der være flere grunde til:
Stefan Hirschberg nævner, at der er mange dygtige trænere og gode udviklingsmiljøer, også i mindre
klubber, i Tyskland. Jeg har undersøgt forholdet af uddannede trænere blandt de fire lande og
resultatet var, om end ikke helt overraskende, så alligevel bemærkelsesværdigt: I UEFA Coaching
Convention – Statistics (1/10 2013) kan læses, at Spanien har 13.070 A-licens og 2.353 P-licens trænere.
Tyskland har 5.633 A-licens og 1.304 P-licens trænere. Holland har 901 A-licens og 218 P-licens
trænere. Endelig har England 1.190 A-licens trænere og 205 P-licens trænere. Statistisk set bør det
derfor i England være logisk, hvis der er stor forskel i træningskvalitet mellem de ca. 100 professionelle
akademier og amatørklubberne, og at spillerne derfor hentes meget tidligt. I Holland er der rent fysisk
ikke langt mellem akademierne, landet har en god infrastruktur, og med Hollands historie inden for
talentudvikling er det derfor meget naturligt, at spillerne skifter tidligt. Udover mange gode trænere i
både Spanien og Tyskland kan der også være andre grunde til senere klubskifter. Eksempelvis, at man
som i Mainz05, endnu ikke helt tror og arbejder 100% på at kunne få spillere igennem hele vejen fra
u8 – og i Spanien spiller landets infrastruktur nok en stor rolle i forbindelse med klubskifter. Det er
også her, at de fleste sene klubskifter som 16-17 årig er fundet. Det er eksempelvis ikke let at komme
fra Kanarieøerne til Barcelona som i Pedros eksempel, med mindre man flytter hjemmefra.
9.2.6 Analyse af akademiernes nøglekriterier i relation til RAE teorien
Vurderet ud fra mine interviews havde Liverpool mest fokus på RAE. Ca. 25% af en spillertrup skulle
være født i sæsonens sidste fire måneder (maj-aug.). Sådanne faste regler og principper kan altid
diskuteres, men for at få nogle erfaringer og dygtiggøre sig på området er dette en langt bedre metode
end slet ikke at gøre noget. Liverpool vil trods alt få nogle vigtige erfaringer. Det engelske FA har også
i alle deres nye forslag til forbedringer af akademistrukturen fra 2011 haft stor fokus på RAE. Bl.a.
fortæller det engelske FA, at spillere født i fjerde kvartal i aldersgruppen u8 – u16 har større drop-out
i fodbold end de tre andre kvartaler. Skotland ændrede i 2008 (SYFA National Secretary)
skæringsdatoen fra 1/9 til 1/1, så den ikke mere harmonerede med skolesystemet og skolefodbolden.
Dette har medført at flere spiller fodbold, og at sommerbørnene er blevet fastholdt i systemet.
9.2.7 Analyse af RAE blandt u21-spillerne og topspillerne
Begge grupper er underrepræsenteret i fjerde kvartal. Under 20% af spillerne er født i fjerde kvartal.
Forskellen blandt de to grupper ligger i første kvartal. Her er der 25% flere spillere i u21-gruppen i
sammenligning med topspillergruppen. De respektive tal er hhv. 40,49% og 29,27%. (Diagram 4).
58
Diagram 4. Procentvise RAE blandt u21-spillerne i Tyskland, England, Spanien og Holland. Den gennemsnitlige RAE i de fire lande samt gennemsnitlig RAE blandt topspillerne.
Den største RAE blandt u21-spillerne blev fundet i Bundesligaen. Her var 51% af spillerne fra første
kvartal (diagram 4). Resultatet er ikke uventet, da fodboldspillet – også blandt ungdommen – i Tyskland
er vanvittigt præstationsorienteret og med stor fysisk fokus. Grossman, B & Lames M. (2013)
undersøgte RAE hos alle tyske ungdomslandshold i 2012 samt alle u17 og u19 Bundesligahold i
2010/11. De fandt RAE hos alle landsholdene, hos 41 af 42 u17 hold og blandt 25 af 42 u19 hold. Hos
u17-holdene svarede slutplaceringerne desuden til holdenes alder: Jo ældre, desto bedre placering. I
undersøgelsen konkluderede de også, at dobbelt så mange af de sent fødte - relativt målt ud fra
antallet af u17-u19 elitespillere - blev Bundesligaspillere i forhold til de tidligt fødte.
Nedenfor har jeg lavet et skema over Tysklands verdensmestre 2014 for at se, hvor meget RAE
udjævner sig i Tyskland. Og resultatet er slående! Stort set jævnt fordelt over hele året:
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
2 3 1 2 1 3 1 2 4 1 2 1
Skema 3 viser fødselsmånederne hos Tysklands verdensmestre 2014
BundesligaPremierLeague
PrimeraDivision
ÆresdivisionSamlet 4
ligaerTopspillere
1. kvartal 51,00% 33,33% 33,33% 35,94% 40,49% 29,27%
2. kvartal 20,00% 25,00% 31,25% 31,25% 25,35% 32,93%
3. kvartal 18,00% 26,39% 16,67% 20,31% 19,72% 20,73%
4. kvartal 11,00% 15,28% 18,75% 12,50% 14,44% 17,07%
0,00%
10,00%
20,00%
30,00%
40,00%
50,00%
60,00%
Relative alderseffekt
59
Den samlede fødselsstatistik for hhv. Tyskland, Holland, England og Spaniens VM-trupper 2014 ser
sådan ud:
1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal
Holland
Spanien
Tyskland
England
I alt:
I alt i %:
9
8
6
4
27
29,35%
4
4
6
8
22
23,91%
6
6
7
5
24
26,09%
4
5
4
6
19
20,65%
Skema 4. En oversigt over de respektive VM-trupper og deres fødselskvartal. (England med skæringsdato 1/9)
Måske kan et svar vedr. RAE findes i, hvornår spillerne skifter til et akademi. I diagram 5 har jeg
foretaget en sammenligning mellem tidligt udvalgte, det vil sige de spillere, der er skiftet inden de er
fyldt 12 år og de sent udvalgte, der er skiftet efter de er fyldt 12 år.
Diagram 5. En oversigt over RAE for spillere startet på akademi henholdsvis inden og efter deres 12. år. (Bilag 13)
Diagram 5 viser en lille overvægt af RAE for sent udvalgte i forhold til tidligt udvalgte, men forskellen
er ikke signifikant ud over at blandt de sent udvalgte er der 25% færre født i fjerde kvartal end blandt
de tidligt udvalgte. 16,16% for u12 og kun 11,67% for +12. En årsag til dette kan være indtrædelsen af
puberteten og dermed en endnu større fysisk forskel mellem de tidligt og sent fødte, hvilket kan
besværliggøre identifikationen af spillere, når puberteten indtræder.
1. kv. U12 2. kv. U12 3. kv. U12 4. kv. U12 1. kv. +12 2. kv. +12 3. kv. +12 4. kv. +12
Topspillere 25,00% 36,54% 21,15% 17,31% 36,67% 26,67% 20,00% 16,66%
Premier L. 30,36% 30,36% 23,21% 16,07% 37,50% 18,75% 31,25% 12,50%
Primera D. 37,50% 33,33% 12,50% 16,67% 25,00% 33,34% 20,83% 20,83%
Bundesliga 50,00% 19,23% 17,31% 13,45% 52,09% 20,83% 18,75% 8,33%
Æresdiv. 46,66% 17,78% 17,78% 17,78% 10,53% 63,15% 26,31% 0,00%
Samlet 37,55% 27,07% 19,22% 16,16% 36,50% 29,93% 21,90% 11,67%
0,00%
10,00%
20,00%
30,00%
40,00%
50,00%
60,00%
70,00%
Forskel i RAE mellem tidlig og sent udvalgte spillere
Topspillere Premier L. Primera D. Bundesliga Æresdiv. Samlet
60
9.2.7.1 „The Big Brother effect“
RAE har ingen statistisk logik, men logikken kan måske findes i det, som forskerne populært kalder „the
big brother-effekt“. Personlighedspsykologerne Angela Duckworth og Carol Dweck mener, at det er
sundt og givende på den lange bane, at børn og unge selv lærer at klare forhindringer og kæmpe for
at nå deres mål. Modstand og forhindringer i en ung alder gør, at man udvikler modstandsdygtighed,
og man lærer desuden, at man med hårdt arbejde kan dygtiggøre sig. Dette mindset vil vare ved og
hjælpe børn og unge resten af livet.63 Omvendt vil børn og unge, der har haft det for let i deres
barndom og måske endda blevet kaldt for „talent“ få det tilsvarede sværere i livet. Studier fra både
Norge, Sverige og USA bekræfter hinanden i at børn, der er kommet for tidligt i skole de første år halter
efter specielt de ældste elever, men at de med bred margen overgår disse ældre elever i slutningen af
puberteten og voksenalderen. Daniel Coyle nævner også „Big Brother“ - fænomenet i The Talent Code
(2010). Ingen af verdens bedste 100 meter-løbere har været førstefødte:
Usain Bolt (toer af tre), Asafa Powell (sekser af seks), Justin Gatlin (firer af fire), Maurice Greene (firer
af fire), Donovan Bailey (treer af fem), Carl Lewis (treer af fire) og Calvin Smith (Sekser af otte).
Tankevækkende, men alligevel meget logisk, at for at blive rigtig god skal du kunne presse dig selv
optimalt. Og det er langt nemmere, hvis du har nogle at se op til og sparre med i hverdagen – om det
så er din far (som Martin Ødegaard brugte), din mor, ældre søskende eller nogle ældre venner/
holdkammerater.
10.0 Diskussion af tidlig vs. sen specialisering i fodbold
Indenfor videnskaben defineres tidlig specialisering, som når et barn kun dyrker en enkelt idrætsgren
og satser forholdsvis ensidigt på den. Sen specialisering er kendetegnet ved, at barnet har prøvet at
dyrke flere idrætsgrene i 5-12 års alderen og først som ca. 12-13 årig udvælger en idrætsgren og træner
målrettet i denne.64
Dette er efter min bedste overbevisning en noget forenklet og unuanceret måde at definere tidlig og
sen specialisering på, da man ikke forholder sig til, om der eksempelvis kan være forskelle mellem
individuel sport og holdsport samt hvad den enkelte idræt indeholder af udviklingsmuligheder inden
for områder som sociale, mentale og fysiske kompetencer.
„En atlet, der deltager i langrend om vinteren og langdistanceløb om sommeren, karakteriseres inden
for begrebet „sen specialisering“, fordi han dyrker to sportsgrene, hvorimod fodboldspilleren, der kun
63 Maria Konnikova: ”Younger Kids are Smarter Kids”. 64 Kilde: Johan M. Wikman. Københavns Universitet. (Mentaltræner i FC Nordsjælland og medforfatter af flere studier omkring tidlig og sen specialisering i eliteidræt)
61
spiller fodbold defineres som „tidlig specialisering“. Men vurderer vi de to atleter på antallet af
forskellige bevægelser og alsidig brug af kroppen, er det mere logisk at argumentere for det modsatte“.
(Haugassen & Jordet: 2012)
Jeg vil her udfordre den gængse definition af tidlig og sen specialisering i fodboldmæssig
sammenhæng:
Når jeg tænker tidlig specialisering i fodbold, så tænker jeg på, (I) at børnene kun dyrker fodbold, (II)
tidligt udvælges til en specifik position, (III) kun bliver trænet i denne position, (IV) at træningen
udelukkende er indrettet med det formål, at holdet skal vinde, og (V) at der udelukkende trænes i et
præstationsmiljø.
Når jeg tænker sen specialisering i fodbold, tænker jeg derimod på, at børnene sagtens kan ”nøjes”
med ”kun” at spille fodbold, hvis følgende faktorer opfyldes til både kamp og træning: (I) Bliver
stimuleret og får erfaringer med forskellige positioner – f.eks. bør alle børn til og med 11 år også få
erfaring med målmandsspillet både gennem træning og kamp. (II) Bliver stimuleret fysisk med
sprintløb, agility, koordinationsøvelser, spring og med integreret kampsport. (III) Bliver udfordret med
diverse samarbejdsøvelser.
U10-spillerne fra Mainz05 i et træningsspil, hvor der kun må bruges hænder og hoved.
Fodbold er et ekstremt fysisk og kognitivt alsidigt spil og kan sammenlignes med tikæmperen i atletik:
Fodboldspilleren skal være god til rigtig mange ting, men kan også begå sig ved at være rigtig god til få
ting.
Som indledningsvis beskrevet, så er fodbold netop populært, dels fordi spillet kan forstås af alle, dels
fordi det er så følelsesladet. Oveni dette giver spillet muligheder for en alsidig kropslig, social og mental
udvikling. Efter i 1990 at have læst Mogens Hansens bog Intelligens (1989) gik det op for mig, at jeg
elskede fodboldspillet, fordi jeg gennem spillet udviklede mig som menneske sammen med andre.
62
Mogens Hansen tog i sin bog udgangspunkt i Howard Gardners 80´er teori om menneskets syv
intelligenser: sproglig, matematisk/logisk, musisk, kinæstetisk, rumlig, interpersonel og intrapersonel.
Lige med undtagelse af det musiske så rummer fodboldspillet i mine øjne de andre seks intelligenser,
og hvis den/de dygtige ungdomstrænere forstår at stimulere børnene på alle områder, da kan et barn
i min verden sagtens „nøjes“ med „kun“ at spille fodbold og samtidig få en god og alsidig udvikling, der
måske senere kan bane vejen for en professionel karriere i fodbold eller i en helt anden sportsgren.
10.1 Tre veje til ekspertise i fodbold
I dette afsnit vil jeg diskutere tre forskellige og mulige veje til ekspertise i fodbold. (I) Tidlig
specialisering (Ericsson et al. 1993), (II) sen specialisering (Coté et al. 2007) og (III) tidlig engagement
(Ford et al. 2009).
Som nævnt er tidlig specialisering karakteriseret ved tidlig målrettet træning i kun fodbold, sen
specialisering ved at barnet stifter bekendtskab med flere idrætsgrene i sin tidlige udvikling og først
specialiserer sig fra 12 års alderen (se bl.a. DMSP-modellen på skema 5).
Skema 5. Developmental Model of Sports Participation (Coté et al. 2007) viser hhv. vejen for sen specialisering (midterste kolonne) og tidlig specialisering (højre kolonne). Til venstre ses udkommet, hvis man går breddevejen.
Endelig har Ford et al. foreslået en hel tredje vej, som de kalder for tidlig engagement. Denne vej består
udelukkende af fodboldaktiviteter og fodboldspil. Først senere indtræder målrettet træning og
konkurrence.
Data fra mine interviews viser, at akademierne hverken opfordrer eller er specielt interesseret i, om
børnene dyrker anden idræt. Kun Balletskolen synes, at det er en god idé i 6-8 års alderen for at holde
kontakten til kammerater uden for balletten.
63
Fra den nyeste forskning på området har jeg fundet følgende artikler: Et dansk studie af Moesch et al.
(2013) med 38 elitespillere og 38 næsten-elitespillere fra henholdsvis fodbold, håndbold, ishockey og
volleyball. Forskerne konkluderede, at studiet syntes at vise, at en senere start og senere intensivering
af træning var forskellen mellem eliteudøverne og næsten-eliteudøverne inden for holdsport i
Danmark. I et større studie fra Norge af Haugassen et al. (2014) af 745 elite-ungdomsfodboldspillere
og forskellene i deres vej til professionel status viste, at: (I) resultaterne indikerer, at man godt kan nå
professionel status ved at have dyrket andre idærtsgrene som barn, men (II) at det er meget
begrænset, hvor meget tid, der er blevet brugt på andre idrætsgrene. Ford & Williams (2011)
konkluderer, at professionelle fodboldspillere i England følger den tidlige engagements vej og endelig
konkluderer Ford et al. (2012) i undersøgelsen af 328 u16 spillere fra Brasilien, Sverige, Ghana,
Frankrig, England, Mexico og Portugal at spillerne her havde fulgt et mix af tidlig specialisering og tidlig
engagement i deres karriere.
Haugassen et al. (2014) mener, at eventuelle fordele ved at dyrke andre idrætsgrene mere er
motivationsbetinget end nødvendigvis en fordel vedr. idrætslig alsidighed. Akademierne har da også
ansat specialtrænere inden for andre idrætsgrene: Balletskolen har ekstern ekspert i motorik samt
modtager judotræning, Mainz05 har den tidligere olympiske stangspringer Carolin Hingst ansat som
ekspert i agility, balance og koordination - og endelig har Rob Joorse (Martial Arts) i mange år haft
ansvaret for børns fysiske træning i Ajax.
10.2 „The Pathway paradox”
Brad Porter omtaler i “The International Football School” 4/12 2013 et studie af Dave Collins og Aine
MacNamara, UK. De kalder deres studie for The Rocky Road to the Top: Why Talent Needs Trauma. De
konkluderer, at dem der når toppen har klaret utallige forhindringer på deres vej og at blive afvist af
et akademi, er blot én af disse forhindringer. Et andet studie ”Patterns of Performance Development
in Athletes” af 256 udøvere fra 27 forskellige idrætsgrene konkluderede, at kun 7% af udøverne havde
fulgt en lineær vej mod opnåelse af ekspertise. Bompa (1999) mener, at en tidlig udvælgelse kan
forbedre en atlets selvtillid, fordi hans eller hendes ydeevne er selvoplevet i forhold til andre atleter
på samme alder, der ikke var igennem en selektionsproces.
Udover at tidlig målrettet træning er særdeles vigtigt, har jeg personligt ingen præferencer for hverken
den ene eller den anden vej. Jeg er blot fortaler for, at et barn sagtens kan nøjes med kun at spille
fodbold og samtidig få en god og alsidig udvikling. Det må være op til det enkelte barn, familien og
trænerne at bedømme, hvad der vil være bedst – og dette tror jeg kan være kulturbestemt.
Eksempelvis kunne man forestille sig, at latinske lande ville være fortalere for tidlig engagement, hvor
en masse spil indtræder, engelsksprogede lande som Storbritannien, USA, Canada, Australien samt
Nordeuropa ville være tilhængere af tidlig specialisering kombineret med tidlig engagement og
64
Skandinavien med den dybtliggende foreningskultur ville være fortaler for en model bestående af sen
specialisering.
11.0 Konklusion
Min hensigt med denne opgave var at få øget viden om, hvordan og hvornår børnefodboldspillere i de
større europæiske lande rekrutteres, og om der eventuel er sammenhæng mellem tidlig rekruttering
og overgangen til professionel fodbold.
Som svar på dette havde jeg stillet fire spørgsmål:
-Hvordan ser klubbernes organisation ud vedrørende scouting og selektion i denne aldersgruppe?
-Hvad er argumenterne for at scoute og selektere allerede fra 5-6 års alderen?
-Hvad kigger man efter hos de enkelte børn i scouting- og udvælgelsesprocessen?
-Hvor mange nuværende u21-spillere fra de større europæiske ligaer er startet på en fodboldakademi
inden de er fyldt 12 år?
På baggrund af mine indsamlede data og analyser fra både videnskaben, interviews og undersøgelser,
vil jeg tillade mig at konkludere følgende:
1) Børnefodboldspillere scoutes fra 5 års alderen og rekrutteres til akademier når de er 7-8 år.
2) Der foregår selektion og de-selektion hvert år. Et barn er kun garanteret et år ad gangen.
3) Efter de første fem år på akademi (u8-u12) har en spiller akkumuleret mellem 1.300 og 1.400
trænings- og kamptimer eksklusiv selvtræning i andre omgivelser.
4) Akademierne rekrutterer tidligt for at være sikre på, at børnene får den rigtige træning på rette
tidspunkter af deres udvikling, samt at de får tilstrækkelig med kvalificeret træning.
5) Nøglekriterier i identifikationsprocessen er både fysiske og mentale (kognitive): Vigtigste
kognitive nøglekriterier er handlingshurtighed, beslutningsevne og spilforståelse. De fysiske
nøglekriterier er agility, koordination, balance, kraftudvikling og hurtighed. Af mentale
nøglekriterier bør nævnes: Koncentration, attitude, evnen til at klare modgang samt evnen til
at reflektere, være selvansvarlig og selvkritisk. Alle akademier har fokus på RAE, men uden at
have knækket koden.
6) Akademierne bruger tid på at lære børnene at kende inden en eventuel rekruttering. Dette
giver mening, da de måske allervigtigste kriterier er evnen til at lære og evnen til at klare
modgang.
65
7) Akademierne opfordrer ikke til at børnene dyrker anden idræt. Undersøgelser tyder da også
på, at anden idrætslig erfaring ikke har nogen betydning på vejen mod ekspertise. Derimod
tyder det på, at du skal starte tidligt, og at du på et tidspunkt skal forvente at blive de-
selekteret og kunne komme igennem modgang.
8) Topspillerne er startet på akademi tidligere end u21-spillerne (gns. alder 10,30 år og 10,61 år).
62,32% af u21- og 63,41% af topspillerne er startet på akademi inden deres 12. år.
9) Akademistarten er faldende jo yngre spillerne er.
10) Der findes udbredt RAE i rekrutteringsprocessen, hvilket tyder på, at akademierne overser
begavede børnefodboldspillere født senere på året.
I forhold til RAE samt at nogle undersøgelser påviser, at akademivejen langt fra er lineær kunne tyde
på, at akademierne har plads til forbedringer både vedrørende identifikation, selektion og udvikling af
deres akademispillere.
Endelig finder jeg resultaterne af teorianalysen og egne data så markante, at det bør føre til en dialog
om revurdering af synet på tidlig rekruttering i dansk fodbold. Til sådan en debat kunne DBU med
fordel inddrage eksterne eksperter fra eksempelvis musikkens og ballettens verden, udenlandske
akademier samt viden fra sociologer, pædagoger og psykologer med specialer inden for børne- og
ungeområdet. Alt sammen til gavn for børnene og det fremtidige niveau i dansk fodbold.
12.0 Perspektivering
“The greatest thing about tomorrow is I can be better than I am today” Tiger Woods.
For hver dag, der er gået med udarbejdelsen af denne opgave, er min indsigt inden for scouting,
selektion og læring blevet større. I scoutingøjemed af børn har mit primære fokus altid ligget to steder.
(I) En naturlig forståelse af spillet: Har spilleren med sine positioner og distribuering af bolden gjort
spillet hurtigere, og har spilleren kunnet ”læse” og forudse modstandernes bevægelser og
spilmønstre? (Handlingshurtighed, beslutningsevne, spilforståelse og orienteringsevne). (II)
Koncentration og fordybelse i spillet: Hvordan har spilleren involveret sig i spillet og vist, hvor meget
han ”brænder” for spillet? Fremover vil jeg dog have lige så stor fokus på de fysiske områder som
hurtighed, kraftudvikling, agility og balance. Denne holdning er både fremprovokeret af denne opgave,
men i lige så høj grad af min erfaring med tysk ungdomsfodbold. Vedrørende selektion og læring er jeg
blevet bekræftet i (I) vigtigheden af at have en stor koncentrationsevne samt (II) evnen til at kunne
lære let og hurtigt – og at begge dele er noget, der også kan optrænes.
66
Efter EM-triumfen i 1992 udgav Steen Ankerdal og Carsten Werge bogen: ”Dansk fodbold – det skal
være sjovt”. I dansk fodbold bruger vi tit ord som ”Det skal være sjovt”, ”Fodbold er leg” og ”Vi skal
spille kreativt”. Landstræner Morten Olsen udtaler bl.a. i Krop & Fysik nr. 5 (2013) ”Vi skal leve af leg
og kreativitet”. Dette er der ikke noget galt i, tværtimod. Udfordringen opstår kun, hvis børne- og
ungdomstrænere tror, at leg, kreativitet og sjov udelukkende er lig med ”frit spil” og aktiviteter som
”fri leg”. Her mister vi de børn, der synes, at ”leg” og ”sjovt” er at fordybe sig og koncentrere sig om at
lære nye og svære ting. Bare tænk på Cristiano Ronaldo eller Martin Ødegaard. Det er ikke svært at
forestille sig, at størstedelen af deres træning er foregået som deliberate practice.
Den 24/3 2015 havde jeg og mine medkursister på P-licens kurset fornøjelsen af at høre forsker i
motivations- og ledelsesteori, Helle Hein, fortælle om arketyper i hendes forskning. Hun omtalte fire
typer: Primadonnaen, den ekstroverte præstationstripper, den introverte præstationstripper og
pragmatikeren. Hun understregede, at vi som trænere og ledere var gode til at motivere den
ekstroverte præstationstripper samt pragmatikeren, hvorimod vores forståelse for at motivere
primadonnaen og den introverte præstationstripper var meget lidt udviklet. Primadonnaen var bl.a.
kendetegnet ved at være værdistyret, krævede høj standard i alt og ved at investere al tid i det vigtigste
for dem. De introverte præstationstrippere blev karakteriseret som nørder, kreativt tænkende,
detaljeorienteret og selvanalyserende. De blev motiveret ved at være i det Helle kaldte
”spændingsflow”, det vil sige, at de hele tiden skulle udfordres en anelse mere end deres evner svarede
til (jf. ”Flow” af Mihaly Csikszentmihalyi, 1991). Denne arketype vil jeg karakterisere som værende
afhængig af deliberate practice for at blive udfordret og udviklet – og netop denne type blev i den
danske kultur, iflg. Helle Hein, ikke tilgodeset.
Omkring læring har opgaven givet mig forøget indsigt i neuropsykologien, da det viser sig, at børn, der
kan lære let og hurtigt også har forøget aktivitet i frontallapperne, flere forbindelser mellem hjerne-
cellerne og øget hjernecelleintensitet (Geake, 2009). Men undersøgelser viser også, at hjernen fortsat
skal trænes, og at der ingen evidens er for, at hvis man en gang er blevet identificeret som begavet
nødvendigvis vedbliver med at være det (Horowitz, Subotnik, & Matthews, 2009). Et eksempel på dette
er en undersøgelse, hvor man har fulgt børn, der tilhørte den øverste fjerdedel i en klasse. Disse elever
blev udsat for en ”low performer lærer” – og tre år senere tilhørte de den nedereste fjerdedel i klassen.
(Sanders & Rivers, 1996; Wright, Horn, & Sanders, 1997).
Denne opgave har givet mig mange svar og forøget min indsigt inden for scouting, selektion og læring,
men den har også givet mig mindst lige så mange spørgsmål, som det kunne være spændende at
undersøge i nærmeste fremtid: (I) Kan der overhovedet argumenteres for nogen væsentlig overførsels-
værdi mellem en anden idræt og fodbold? (II) Er det god scouting eller tidlig rekruttering, der giver
verdensklasse? RAE er et lille mysterium og med baggrund i ”Big Brother-effekten” kunne man
67
eksempelvis undersøge: (III) Hvor mange af de tidligt fødte har som børn været fysisk mindre? (IV) Hvor
mange er blevet matchet opad med større spillere? (V) Kan grunden til at så mange tidligt fødte,
relativt i forhold til sent fødte, ikke bliver professionelle være, at de ikke er blevet udfordret
tilstrækkeligt i træning eller er blevet matchet opad? (VI) Hvordan ser RAE ud på seniorniveau hos
klubber som eksempelvis Ajax, Athletic og Barcelona, der sædvanligvis benytter spillere fra eget
akademi? Vi ved, at der er RAE på alle akademier, og hvis vi også antager, at akademitræningen er af
største kvalitet, så burde der også være RAE blandt egne akademispillere på deres respektive
seniorhold. (VII) Kan det tænkes, at RAE vil brede sig til flere seniorhold i takt med at træningskvaliteten
øges på akademierne?
Tyskland fik fra sæsonen 2002/03 struktureret hele deres akademisystem og godt ti år efter blev de
igen verdensmestre. England kan måske være et bud på en verdensmester i 2022 i Qatar, efter de i
2011 iværksatte deres nye akademistruktur.
12.1 Hvad vil vi Danmark?
I Tipsbladet (5/9 2014) stiller chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, nogle vigtige spørgsmål: Hvad vil
vi, Danmark? Vil vi træne børn systematisk fra de er otte-ti år og samle dem i eliteklubber fra det
tidspunkt? Alle andre steder end i de små fodboldnationer og i de skandinaviske velfærdsstater træner
man mere fokuseret, i længere tid og i en yngre alder end herhjemme.
Med indførelsen af „Den nye vej“ og „Røde tråd“ i 2006 samt ungdomslicenssystemet i 2008 tog dansk
ungdomsfodbold nogle store skridt i udviklingen af børn og unge. Det næste skridt kunne passende
være, som denne opgave foreslår, at se nærmere på „holdninger og handlinger“ samt regelsæt for
rekruttering af børnefodboldspillere. Jeg håber opgaven vil bidrage til ny debat og yderligere forskning
på området således, at en eventuel revurdering af „holdninger og handlinger“ sker på basis af viden
og saglige diskussioner end på tradition.
DBU Sponsorship studietur 2010 til Bilbao og Barcelona. Her ses alle sportslige ansvarlige i såvel DBU som klubberne på Camp Nou i Barcelona.
68
13.0 Litteraturliste
AFC Ajax Amsterdam (2013). Our Youth in Ajax I, season 2012-2013 in figures. We are Ajax.
Andersen, J. B. (2013). Interview med Morten Olsen: ”Vi skal leve af leg og kreativitet”. Krop & Fysik 5
Ankerdal, S., & Werge, K. (1992). Dansk fodbold: Det skal være sjovt. Forlaget Hovedland.
Baker, J., Cobley, S., & Fraser-Thomas, J. (2009). What do we know about early sport specialization? Not much! High Ability Studies, 20, 77–89. Baker, J., Côté, J., & Abernethy, B. (2003). Sport-specific practice and the development of expert decision-making in team ball sports. Journal of Applied Sport Psychology, 15, 12–25. Baker, J., & Young, B. (2014). 20 years later: deliberate practice and the development of expertise in sport, International Review of Sport and Exercise Psychology, 7:1, 135-157 Balyi, I. (2001). Sport System Building and Long-Term Athlete Development in British Columbia, Canada: SportsMed, BC. Balyi, I., Hamilton, A. (2004). Long-term athlete development: Trainability in childhood and adolescence. Windows of opportunity. Optimal trainability. Victoria: National Coaching Institute British Columbia & Advanced Training and Performance Ltd. Balyi, I. & Way, R. (2009). The role of monitoring growth in long-term athlete development. Vancouver, Canada: Canadian Sport Centres.
Bengtsson, S. L., Nagy, Z., Skare S., Forsman, L., Forssberg H., & Ullén, F. (2005). Extensive piano practicing has regionally specific effects on white matter development. Nature Neuroscience, 9, 1148-50. Berlingske Tidende (2009): Hver tredje skole har tilbud til dygtige børn. 9/12. Bompa, T.O. (1999a). Periodization, theory and methodology of training (4th edition). Human Kinetics. Buhl, Claus (2010). Talent. Spørgsmålet er ikke om du har talent men hvordan. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Bundesliga Report 2015 Bøje, C. (1997). DGI landsinstruktørsamlling i Vingstedcentret 3/1. Charness, N. (1998). Explaining exceptional performance: Constituent abilities and touchstone phenomena. Behavioral and Brain Sciences, 21, 410–411. Christensen, M.K. (2009) “An eye for talent”: Talent identification and the “practical sense” of toplevel soccer coaches. Sociology of Sport Journal, 26, 365-382. Collins, A. & MacNamara, A. (2012). The Rocky Road to the Top - Why Talent Needs Trauma. Sports Med; 42 (11): 1-8. Colvin, G. (2008). Talent is overrated: What really separates world-class performers from everybody else. London, United Kingdom: Penguin Books.
69
Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007). Practice and play in the development of sport expertise. In G. Tenenbaum & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3rd ed., pp. 184–204). Hoboken, NJ: John Wiley & Sons. Coyle, D. (2009). The talent code: Greatness isn’t born. It’s grown. Here’s how. New York, NY: Bantam Books. Csikszentmihalyi, M. (1991). Flow – optimaloplevelsens psykologi. Munksgaard. Dansk Boldspil-Union (2012). Holdninger og handlinger (4. udgave) Dansk Boldspil-Union (2014). DBU´s Licenssystem, Manual for Ungdom, drenge – 2014/15 Donegá, A. (2014). Economic value in football industry. http://www.academia.edu/7593633/Economic_value_in_football_industry Dr.dk (2014). Det Kongelige Teaters Balletskole åbner i august 2014 tre nye talentcentre i henholdsvis Hjørring, Næstved og Aalborg i samarbejde med kommunerne. 24/1. http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kongelig-balletskole-aabner-tre-nye-talentcentre Dr.dk (2015). FC Barcelona åbner fodboldskole i Danmark. 17/2. http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Primera/2015/02/17/124837.htm ECA (European Club Association)(2012). Report on Youth Academies in Europe epfl-europeanleagues.com. http://www.epfl-europeanleagues.com/member_leagues.htm Duckworth, A.L., Peterson, C., Matthews, M.D., & Kelly, D.R. (2007). "Grit: Perseverance and passion
for long-term goals". Journal of Personality and Social Psychology, 92 (6), p. 1087.
Dweck, C. S. (2006). Mindset: The new psychology of success. New York: Random House.
Ericsson, K. A. (1998). The scientific study of expert levels of performance: General implications for
optimal learning and creativity, in High Ability Studies, 9, p. 90.)
Ericsson, K. A. (2003). How the expert performance approach differs from traditional approaches to expertise in sport: In search of a shared theoretical framework for studying expert performance. In J. L. Starkes & K. A. Ericsson (Eds.), Expert performance in sports: Advances in research on sport expertise (pp. 371–402), Champaign, IL: Human Kinetics.
Ericsson, K. A., Krampe, R. T., & Tesch-Römer, C. (1993). The role of deliberate practice in the acquisition of expert performance. Psychological Review, 100. No. 3, 363–406. Ericsson, K. A., Lehmann, A. C. (1999). Expertise. Encyclopedia of Creativity. San Diego: Academic Press. Ericsson, K. A., Roring, R. W., & Nandagopal, K. (2007). Giftedness and evidence for reproducibly superior performance: An account based on the expert-performance framework. High Ability Studies, 18, 3–56 Faktalink.dk. http://www.faktalink.dk/titelliste/vmif/vmifhele
70
FIFA.com. FIFA Big Count 2006 FIFA Communication Divisions. Retrieved June 16, 2011, from: http://www.fifa.com/mm/document/fifafacts/bcoffsurv/bigcount.summaryreport_7022.pdf Football-talents.co.uk. (2014) http://www.football-talents.co.uk/D__lano_van_der_Heijden-3_7-137273-2.html Ford, P. R., Carling, C., Garces, M., Marques, M., Miguel, C., Farrant, A., … Williams, M. (2012). The developmental activities of elite soccer players aged under-16 years from Brazil, England, France, Ghana, Mexico, Portugal and Sweden. Journal of Sports Sciences, 30, 1653–1663. Ford, P. R., Hodges, N. J., & Williams, A. M. (2014). Creating champions – the development of expertise in sport. In S. B. Kaufman (Ed.),The complexity of greatness – Beyond talent or Practice (pp. 391–413). New York, NY: Oxford University Press. Ford, P. R., Ward, P., Hodges, N. J., & Williams, A. M. (2009). The role of deliberate practice and play in career progression in sport: The early engagement hypothesis. High Ability Studies, 20, 65–75. Ford, P. R., & Williams, A.M. (2008). Expertise and expert performance in sport. International Review of Sport and Exercise Psychology, 1: 1, 4 — 18 Ford, P. R., & Williams, A. M. (2011). The developmental activities engaged in by elite youth soccer players who progressed to professional status compared to those who did not. Psychology of Sport & Exercise, 13, 349–352. Gagné, F. (2000). Understanding the complex choreography of talent development through DMGT-based analysis. In K. A. Heller, F. J. Mönks, R. J. Sternberg, et R. Subotnik (Eds.), International Handbook for Research on Giftedness and Talent (2nd ed., pp. 67–79). Oxford, UK: Pergamon Press.
Gagné, F. (2009). Building gifts into talents: Detailed overview of the DMGT 2.0. In B. MacFarlane, & T. Stambaugh, (Eds.), Leading change in gifted education: The festschrift of Dr. Joyce VanTassel-Baska. Waco, TX: Prufrock Press. Gagné, F. (2009b). Debating giftedness: Pronat vs. Antinat. In L. V. Shavinina (Ed.), International handbook on giftedness (pp. 155–198). Dordrecht, Netherlands: Springer Gagné, F. (2010). Motivation within the DMGT 2.0 framework. High Ability Studies Vol. 21, No. 2, 2010, 81–99 Gagné, F. (2012). Building gifts into talents: Brief overview of the DMGT 2.0. http://gagnefrancoys.wix.com/dmgt-mddt Gagné, F. (2012). The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012) https://www.youtube.com/watch?v=QFPJpJIwcxM Gagné, F. (2013). The DMGT: Changes Within, Beneath, and Beyond Talent Development.
Talent Development & Excellence Vol. 5, No. 1, 2013, 5–19
Gardner, H. (1983). Frames of Mind. The Theory of Multiple Intelligences. N.Y.: Basic Books.
Geake, J. G. (2009). The Brain at School - Educational neuroscience in the classroom. Open University Press.
71
Gibbs, B.G., Jarvis, J.A., & Dufur, M.J. (2012) The rise of the underdog? The relative age effect reversal among Canadian-born NHL hockey players: A reply to Nolan and Howell. Int Rev Sociol Sport. Gladwell, M. (2008). Outliers: The story of success. New York, NY: Little, Brown and Company. Grossmann, B., & Lames, M. (2013). Relative Age Effect (RAE) in Football Talents – the Role of Youth Academies in Transition to Professional Status in Germany. International Journal of Performance Analysis in Sport, Volume 13, no. 1, 120-134 (15). Gulbin, J., Weissensteiner, J., Oldenziel, K., & Gagné, F. (2013). Patterns of performance development in elite athletes. European Journal of Sport Science, 13(6), 605-14. Gärtner, H., Minnerop, M. P., Schleicher, A., Zilles, K., Altenmüller, E., & Amunts, K. (2013). Brain morphometry shows effects of long-term musical practice in middleaged keyboard players: Front Psychol. 4:636. Han, Y., Yang, H., Lv, Y. T., Zhu, C. Z., He, Y., Tang, H. H., Gong, Q. Y., Luo, Y. J., Zang, Y. F., & Dong, Q. (2009). Gray matter density and white matter integrity in pianists' brain: a combined structural and diffusion tensor MRI study. Neuroscience Lett. 459(1):3-6. Hansen, M. (1989). Intelligens – om hjernen, tænkningen og erkendelsen. Forlaget Åløkke. Haugaasen, M., & Jordet, G. (2012). Developing football expertise: A football-specific research review. International Review of Sport and Exercise Psychology, 5, 177–201. Haugaasen, M., Toering, T. T., & Jordet, G. (2014). From childhood to senior professional football: A multi-level approach to elite youth football players’ engagement in footballspecific activities. Psychology of Sport & Exercise, 15, 336–344. Hein, H. (2015). Foredrag om Primadonnaledelse. DBU P-licens kursus 24/3. Helsen, W. F., Baker, J., Michiels, S., Schorer, J., Van Winckel, J., & Williams, A. M. (2012). The relative age effect in European professional soccer: did ten years of research make any difference? Journal of Sports Science. 30(15):1665-71. Helsen, W. F., Starkes, J. L., & Hodges, N. J. (1998). Team sports and the theory of deliberate practice. Journal of Sport & Exercise Psychology, 20, 12–34. Hemati, J., Eslami, S. & Najafi, M. (2013). The study of existing program and design talent identification suggestions in soccer players in Khuzestan. International Journal of Sport Studies. Vol., 3 (3), 246-252, Hirose, K. (2011). Prediction in talent in youth soccer players: prospective study over 4-6 years. Football Science Vol.8, 1-7, 2011 Holm, P. (2010). Talentidentifikation – facts, intuition eller tilfældigheder? P-træner projekt. Howe, M.J.A., Davidson, J.W. & Sloboda, J.A. (1998). Innate talents: Reality or myth? Behavioural and Brain Sciences, 21, 399-442.
Johansen, F. (2003). Fremtidens sportsguder – Succesfuld talentudviking. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck A/S.
72
Jordet, G. (2013). Foredrag for de danske A+ trænere, 20/8. Kearney A. T. (2009). Analysis. www.atkearney.com. The Sports market.
Kirkendall, D. T. (2014). The relative age effect has no influence on match outcome in youth soccer. Journal of Sport and Health Science. Volume 3, Issue 4. Pages 273–278 Konnikova, M. (2013). Youngest Kid – Smartest Kid? http://www.newyorker.com/tech/elements/youngest-kid-smartest-kid Kvale, S. & Brinkmann S. (2009). Interview – introduktion til et håndværk. København. Hans Reitzels
Forlag
Lehmann, A. C. (1998). Historical increases in expert performance suggest large possibilities for improvement of performance without implicating innate capacities. Behavioral and Brain Sciences, 21, 419–420. Lombardo, M. P., & Deaner, R. O. (2014). You can't teach speed: sprinters falsify the deliberate practice model of expertise. PeerJ. 2:e445. doi: 10.7717/peerj.445. Leite, N., Baker, J., & Sampaio, J. (2009). Paths to expertise in Portuguesenational team athletes. Journal of Sports Science & Medicine, 8, 560-566. Leth, F. (2014). Rekruttering af børne- og ungdomsspillere i europæisk topfodbold. London´s Global University (2014). Myelin vital for learning new practical skills. 17 Oct. Macnamara, B. N., Hambrick, D. Z., & Oswald, F. L. (2014) Deliberate Practice and Performance in
Music, Games, Sports, Education, and Professions: A Meta-Analysis. Psychological Science.
OnlineFirst, Psychological Science 1 –11
Manners, L. (2014). Daynurseries.co.uk 3/9
Meylan, C., Cronin, J., Oliver, J., & Hughes, M. (2010). Reviews: Talent identification in soccer: The role of maturity status on physical, physiological and technical characteristics. International Journal of Sports Science & Coaching, 5, 571 – 592. Mischel, W., & Ebbesen, E. B. (1970). Attention in delay of gratification. Journal of Personality and Social Psychology 16 (2): 329–337. Moesch, K., Elbe, A. M., Hauge, M. L., & Wikman, J. M. (2013). Making it to the top in team sports: Start later, intensify, and be determined. Talent Development and Excellence. Vol. 5 (2) pp. 85 – 100.
Morrow, R. L., Garland, E. J., Wright, J. M., Maclure, M., Taylor, S., & Dormuth, C. R. (2012). Influence of relative age on diagnosis and treatment of ADHD in children, Canadian Medical Association Journal, 184(7), 755-762. Neurowiki.com. “Plasticity in the Athletic Brain”. http://neurowiki2013.wikidot.com/individual:plasticity-in-the-athletic-brain Porter, B. (2013). The Pathway Paradox. In the international football school. http://www.internationalfootballschool.com/2013/12/04/pathway-paradox/
73
Rahnama, N., Bambaeichi, E., & Sadeghipour, H. R. (2009). Talent Identification in Professional Soccer Players According to Their Birth Date. World Journal of Sport Sciences 2 (4): 231-235. Roca, A., Williams, A. M., & Ford, P. R. (2012). Developmental activities and the acquisition of superior anticipation and decision making in soccer players. Journal of sports sciences, 30(15), 1643-1652. Sanders, W. L., & Rivers, J. C. (1996). Cumulative and residual effects of teachers on future student academic achievement (Research Progress Report). Knoxville, TN: University of Tennessee Value-Added Research and Assessment Center. Scholz, J., Klein, M. C., Behrens, T. E. J., & Johansen-Berg, H. (2009). Training induces changes in white-matter architecture: in Nature Neuroscience 12, 1370 - 1371 Shenk, D. (2010). The Genius in all of us: Why everything you’ve been told about genetics, talent and IQ is wrong. New York, NY: Double Day. Sports Illustrated (2011). Myth no. 1: The Relative-Age Effect. 8. August. Subotnik, R. F., Olszewski-Kubilius, P., & Worrell, F. C. (2011). Rethinking Giftedness and Gifted Education: A Proposed Direction Forward Based on Psychological Science. Psychological Science in the Public Interest 12(1) 3 –54 Sundhedsstyrelsen (2005). Evaluering af Sundhedsstyrelsens kampagne ”Børn og Bevægelse”. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen. Sæther, S. A. (2014) Identification of Talent in Soccer – What Do Coaches Look For? Published on the Internet, www.idrottsforum.org/saether140319, (ISSN 1652–7224), 2014-03-19. Department of Sociology and Political Science, Norwegian University of Science and Technology Syed, M. (2010). Bounce: Mozart, Federer, Picasso, Beckham, and the science of success. New York, NY: Harper Collins. Tesch-Römer, C. (1998). Attributed talent is a powerful myth. Behavioral and Brain Sciences, 21, 427. The FA Group (2010). FA Youth Development Proposals The Guardian (2014). www.theguardian.com/football/2014/may/17/man-who-discovered-gareth-bale-champions-league-real-madrid Thesportinmind.com (2014). http://www.thesportinmind.com/articles/identifying-talent-are-we-using-the-right-tools/ Thøgersen, T. B. (2014). Hvad vil vi Danmark? Tipsbladet 5/9. Vaeyens, R., Coelho e Silva, M., Visscher, C., Philippaerts, R.M. and Williams, A.M. (2013), Identifying young Players, Journal of Science and Soccer , 289-306 Uefa.com (2013). UEFA Coaching Convention Statistics (01.10.2013) Videnskab.dk (2014). Hvorfor er fodbold så populært? 17/5.
74
Ward, P., Hodges, N., Williams, A., & Starkes, J. (2007). The road to excellence in soccer: A quasi-longitudinal approach to deliberate practice. High Ability Studies, 18, 119–153 Wikipedia.org.”The history of La Masia” Wikipedia.org. “The Stanford Marshmallow Experiment” Williams, A. M., & Reilly, T. (2000). Talent identification and development in soccer. Journal of Sports Science, 9, 657 – 67 Wright, S. P., Horn, S. P., & Sanders, W. L. (1997). Teacher and classroom context effects on student achievement: Implications for teacher evaluation. Journal of Personnel Evaluation in Education, 11, 57–67, p. 63. Vrljic, K. & Mallett, C.J. (2008), Coaching knowledge in identifying football talent. International Journal of Coaching Science. Zaichkowsky, L. D., Zaichkowsky, L. B., & Martinek, T. J. (1980). Growth and development: the child and physical activity. University of California. Mosby. Ødegaard, H. E. (2014). Interview på you tube. https://www.youtube.com/watch?v=NDF6GExwR0U