Fremtidens Folkeskole - oplæg for Byrådet

Fremtidens Folkeskole- oplæg for Byrådet

Februar 2011

Disposition:Orientering om og opsamling på:

1. For-høringsfasen:a. Transportomkostninger ved de udsendte scenarier ved Teknik og

Miljø.b. Skøn over vedligeholdelsesbehov og energirenoveringsforslag på

alle skoler ved Teknik og Miljø.c. Udgifterne til Folkeskolen – hvordan er de sammensat.d. Et øjebliksbillede af Folkeskolernee. Tendenser fra høringssvarene

2. Projekt ”Fremtidens Folkeskole”a. Hovedlinjer i forslagetb. Hovedlinjer i forslag til fælleskommunal indsats og investering

3. Hvad sker der nu?a. Hvad er byrådet enige omb. Tidsplan for den videre proces.

1 a. Scenarier i spil i materialet

• Skoler i alle lokalområder, enten som 0.-6. klasse fødeskoler eller som tosporede 0.-9. klasse skoler.

• Færre og som minimum tosporede skoler, enten som 0.-6. klasse eller 0.-9. klasse

• Færre og som minimum tosporede skoler fra 0.-9. klasse: – Færre og som minimum tosporede skoler fra 0.-9. klasse – Fem skoledistrikter med flere matrikler og med fire skoler fra 7.-9.

klasse. I øvrigt kendetegnet ved at de respektive skoledistrikter hvert har én bestyrelse, én leder og ét budget.

– Ti skoledistrikter med anvendelse af alle eksisterende matrikler. I øvrigt kendetegnet ved at de respektive skoledistrikter hvert har én bestyrelse, én leder og ét budget.

Oversigt over yderligere befordringsudgifter Serviceniveau som Busplan 2012 der pt. er i høring

Scenarie Volumen Kørselsudgifter ud over det, der finansieres ved skolekort (2010-priser)

03 version 1 720 børn 7,5 mio. kr.

04 version 1 1.583 børn 16,4 mio. kr.






05 version 3 Vanskeligt beregneligt antal børn

Ikke beregnet

Opsummering – på tværs af scenarier

Scenarie/version(mio. kr.)

Besparelse ift.

skolebudg. 2010/2011

Transp.omk. Samlet skøn

Årlige besparelser på bygn.budget

Driftsbudg: Samlet

besparelse

Engangsom-kostninger

Fødeskoler 0.-6. klasse - v1 -3,6 9,0 / +5,4 35,0

2-sporede fødeskoler 0.-6 - v1 -19,9 19,2 -6,8 -7,5 79,6

2-sporede fødeskoler 0.-6 - v2 -20,7 12,0 -4,8 -13,5 77,4

2-sporede fødeskoler 0.-6 – v3 -18,6 14,5 -6,1 -10,2 44,8

2-sporede fødeskoler 0.-6 – v4 -18,1 13,7 -6,1 -10,5 37,8

Fuldt udbyggede skoler – v1 -20,5 14,8 -8,7 -14,4 116,3

Fuldt udbyggede skoler – v2 -19,6 23,5 -5,8 -1,9 70,1

Fuldt udbyggede skoler – v3 -20,5 (ikke beregnet) 0,0 Maksimalt-20,5

(ikke beregnet)

1 b. Skøn over vedligeholdelsesbehov og energirenoveringsforslag på alle skoler

Folkeskole Bygning - Opvarmet areal - Opmålt ifm. Energimærket - kvm.

Samlet investering i kr. pr. kvm. i gennem-snit (hele kr.)

Vedligehold til tidssvarende god stand – genopret- ning (I 1.000 kr.)

Energi-investering i kr. i alt (I 1.000 kr.)

Samlet investering i vedligehold og energi – tidssvarende niveau (I 1.000 kr.)

Årlig energi-besparelse i alt (I 1.000 kr.)

Samlet investering i kr. pr. kvm. i gennem-snit ekcl. Erstatninsgbyggeri for pavilloner (hele kr.)

Pavilonner i dårlig stand nedrives (I 1.000 kr.)

Nybyggeri svarende til nedrevede pavilloner (I 1.000 kr.)

Samlet investering i vedligehold og energi – tidssvarende niveau ekcl. Nybygget erstatningsareal for pavilloner (I 1.000 kr.)

Absalonskolen, Holbæk 11.990 133 100 1.500 1.600 139 133 1.600Bjergmarkskolen, Holbæk 10.115 1.453 6.500 8.200 14.700 592 1.453 14.700Børnehuset i Hagested 1.665 892 600 885 1.485 48 892 1.485Gislinge Skole 4.990 1.344 3.000 3.708 6.708 186 1.344 6.708Jyderup Kommuneskole 9.152 2.891 13.500 12.960 26.460 665 1.755 520 10.400 16.060Kildebjergskolen - Mørkøv 6.249 3.340 9.400 11.470 20.870 460 2.316 320 6.400 14.470Knabstrup Skole 1.731 9.936 8.000 9.200 17.200 138 5.315 400 8.000 9.200Kundby Skole, Svinninge 3.966 877 1.530 1.950 3.480 156 877 3.480Nr. Jernløse Skole 8.474 2.281 11.750 7.582 19.332 360 1.418 366 7.320 12.012Orø Skole og Børnehus 1.093 2.717 1.350 1.620 2.970 89 887 100 2.000 970Stestrup Skole - Kr. Eskilstrup 3.862 3.467 9.000 4.390 13.390 267 3.467 13.390Store Merløse Centralskole 5.046 3.195 10.500 5.623 16.123 232 2.601 150 3.000 13.123Svinninge Skole 8.793 3.889 11.500 22.700 34.200 944 3.435 200 4.000 30.200Tuse Skole 5.973 338 1.150 868 2.018 124 338 2.018Tølløse Centralskole 7.987 1.300 1.800 8.586 10.386 503 925 150 3.000 7.386Udby Skole, 4.211 418 500 1.260 1.760 49 418 1.760Ugerløse Skole 4.948 3.183 8.750 7.000 15.750 336 2.375 200 4.000 11.750Undløse Skole 3.604 2.948 5.125 5.500 10.625 277 2.116 150 3.000 7.625Vipperød Skole 5.534 1.627 2.800 6.203 9.003 270 1.338 80 1.600 7.403Østre Skole, Holbæk 6.592 4.369 7.500 21.300 28.800 388 4.369 28.800Ågerup Skole, Vipperød 2.551 1.839 2.400 2.292 4.692 156 1.839 4.692I alt 118.526 2.207 116.755 144.797 261.552 6.379 1.762 2.636 52.720 208.832

1 c. Udgifterne til Folkeskolen – hvordan er de sammensat.

Sammensætningen af udgifterne til folkeskolens almindeli-ge undervisning mio. kr. 2010 – i grove tal Løn til ledelse, lærere og pæ-dagoger i 0-9.klasse

252

Løn til ledelse og lærere i 10. klasse i alt knap

8

Diverse puljer til 2-sprogede, modtageklasser, sociale kriteri-er, modersmålsundervisning mv.

10

Bygningsdrift inklusive pedel og rengøring i alt godt

62

Elevtalsafhængige midler i alt knap

22

Administration i alt knap 8 I alt ca. 362

1 d. Et øjebliksbillede af Folkeskolerne(se læsevejledning)

Skole / Frafald Klasse- Enkelt Samlet Sammenelevtal kvoti- inte- segre- lignelig

D M E L M N A E G ent gre gering udgiftA A N æ a / K U Y rede pr. elevN T G s t T T D M

Holbæk 21 1,9% 6,7% 41.565 332

Absalon 23 2,2% 9,1% 39.085 697

Bjergmark 23 1,7% 6,0% 37.930 728

Hagested45

Gislinge 20 1,4% 3,9% 41.743 275

Jyderup 21 1,7% 8,2% 40.381 535

Kildebjerg 21 1,8% 6,9% 40.169 463

Knabstrup 15 0,0% 7,1% 57.190 116

Kundby 16 2,7% 9,0% 53.134 113

Nr. Jernløse 21 1,6% 4,4% 40.619

443

Orø 0,0% 2,5% 88.126 39

St. Merløse20 2,1% 5,3% 46.758

241

Stestrup 21 4,1% 5,2% 43.466 141

Svinninge 20 1,6% 6,5% 44.461 389

Tuse 22 0,5% 4,3% 39.561 585

Tølløse 19 3,1% 7,2% 43.236 389

Udby 22 1,8% 7,9% 41.252 215

Ugerløse 18 5,6% 11,9% 51.201 119

Undløse 18 5,1% 8,5% 47.408 154

Vipperød 21 0,20% 6,5% 40.868 414

Østre 23 1,70% 6,1% 38.899 398

Ågerup 23 1,30% 2,6% 39.960 230

0 - 150 1,0 – 2,9 0 - 64 > 15 % 1,0 – 2,9

151 – 300 3,0 – 3,4 65 - 74 10 – 14 % 3,0 – 3,4

301 – 450 3,5 – 3,975 - 84

6 – 9 % 3,5 – 3,9

> 450 4,0 – 4,485 - 94

3 – 5 % 4,0 – 4,4

4,5 – 5,095 - 100

0 – 2 % 4,5 – 5,0

VejledereSocia-le kriterier

Bru-gerundersøgelse-

Til-valg Afgangsprøver 9.kl. Uv.miljøunders.

Valg efter9.kl.

Bruger-unders.Elever

Termometer

10.kl.

FY

S

Ung-doms-uddann.

Liniefagsprocent Uddannede

5,7 6,54 6,2 5,43 3,8 3,8

160,3 4,94 5,83 4,57 4,05

3,8 52%

93 100 96 100

1 1 1 2

12,50% 46 8 40 3,9 8,6

97,3 5,87 6,57 5,37 6,9

4,0 73%

75 71 77 100

2 1 3

1,70% 45 2 49 4,1

10,8

4,1 63%

100 100 100

19,3 5,73 6,61 7,1 4,92

3,7 96%

100 100 100 100

1

12,50% 50 5 45 3,7 8,4

44,4 5,93 7,34 7,75 6,62

3,4 84%

77 50 69 43

1

11% 58 5 33 3,3 8,1

23,3 5,16 6,77 5,77 5,65

3,7 86%

100 100 100 100

1 1

21% 35 29 27 3,5

10,2

4,0 73%

83 100 100

1 1

4,1

16,4

4,1 67%

83 83 100

1

4,1 8

29,3 5,86 7,17 5,74 5,12

3,5 83%

100 83 64 100

1 1

16% 50 10 33 3,6 8,7

9,7

4,2 75%

100 100 75 4,5

22,9 5,19 5,59 6,74 3,89

3,8 79%

83 83 100 80

1 1

11% 77 7 13 4 8,8

17

4,3 69%

100 100 100 80

1

3,9

34,8 5,43 6,44 6,05 4,74

3,7 90%

100 83 79 100

1 2

7,50% 47 13 34 3,6 8,6

22,5 5,81 5,38 5,69 5,52

4,1 98%

100 100 100 100

2 1 3

6,50% 54 7 30 4 8,4

38,3 6,54 7,67 7,61 6,87

3,7 63%

100 100 100 100

1 3

6,50% 58 0 24 3,7

20 6,19 6,41 6,86 7,96

3,5 82%

100 100 100 100 13% 41 15 44 3,7 8,6

14,1 3,8 92% 100 94 100 100 1 1 3,7 8,7

16,1 5,17 7,26 6,75 5,07 3,3 82% 100 67 86 100 1 4% 71 14 14 3,2 8,4

16,7 6,86 6,69 7,77 5,75

3,8 84%

56 83 100 100

1 1

8% 59 3 36 3,6 8,8

68,4 5,08 7,35 5,5 4

3,7 52%

100 100 92 100

2

5% 38 5 48 3,8 8,5

8,7 6,63 7,94 6,2 4,59 4,0

72%

100

2

8%86 100 100 9

< 0,8 til HK genn.snit

72 0 28 4,2

0,3-0,8 mindre end HK-snit

Holbækgenn.snit +- 0,3

0,3 -0,8 over HK genn.snit

> 0,8 over HK-gennemsnit

100 (FED): Alle lærere i faget har liniefagsudd.100 (ikke-FED): Alle lærere har enten liniefagsudd. ellertilsvarende kompetence.

DAN

ENG

MAT

FYS

1 e. Tendenser fra høringssvarene

Overordnet tilslutning til formålet: at sikre en folkeskole med kvalitet.

Overordnet tilslutning til, at der skal reserveres midler til fælles indsats.

Overordnet parathed til at deltage aktivt og konstruktivt i kvalitetsudviklingen.

Overordnet parathed til at skabe løsninger baseret på samarbejde, videndeling, specialisering, effektiv ressourceudnyttelse mv.

Overordnet parathed til at præstere endnu bedre resultater

1 e. Tendenser fra høringssvarene

Nogle mener, at det er godt med et brud efter 6. klasse – at eleverne på dette tidspunkt er parat til større udfordringer.

Nogle mener, at alle skoler skal spænde fra 0.-9. klasse – og gerne være større.

Nogle mener, at udskolingerne skal være større og rumme flere valgmuligheder

Nogle mener, at der primært skal skabes midler til udvikling ved at ændre tildelingsmodellen.

Nogle mener, at mangfoldigheden i skolestrukturen er vigtig

Nogle mener, at den lokale skole er afgørende for lokalsamfundet og foreningslivet

1 e. Tendenser fra høringssvareneOg så er der rigtig mange gode overvejelser i forhold til de mange forhold, der skal sikres i

fremtidens skole:

Lokalerne skal passe til fremtidens undervisning og fritid.

IT skal være på plads – både når det gælder infrastruktur, hardware, software og ikke mindst lærerkompetencer.

Der skal sikres fællesløsninger, der hvor det giver mening – f.eks. Indkøb, vedligehold, vejledere, lærere, videndeling osv.

Kompetenceløft skal sikres.

Hvis der sker strukturelle ændringer skal der være tid og ressourcer til at arbejde med fusionsprocesserne.

De gode løsninger, der er fundet på de enkelte skoler skal udbredes til flere.

Samarbejder på tværs af skolerne skal tage udgangspunkt i lokale vurderinger af bl.a. naturlige transportveje, tradition, kultur mv.

2 a. Hovedlinjer i forslaget fra Projektudvalget

• Der fastsættes kommunale udviklingsmål på følgende overordnede områder:

• Uddannelsesparathed• Inklusion• Styrket faglighed• Trivsel

• Udviklingsmålene skal omsættes til konkrete mål for den enkelte skole i forhold til hvilke resultater der forventes og dermed hvilke mål, der skal nås på alle de områder, hvor der er tilgængelige indikatorer på udvikling.


• Hver skole skal have en strategi indenfor følgende områder:

• Læseindsatsen gennem hele skoleforløbet• Undervisningsdifferentiering med udfordringer til alle elever• Mål og evaluering for eleverne• Lærernes ledelse af læringsprocesserne i klassen, i gruppen og for

hver enkelt elev • Forældresamarbejdet i forhold til inddragelse, forventningsafstemning,

involvering og medansvar.

• Strategierne skal beskrive mål for indsatsen (hvad er det vi vil opnå), metoder (hvordan vil vi gøre det) og evaluering (hvordan vil vi følge op på om det virker). Strategierne skal være konkrete og handlingsanvisende, ligesom de skal medvirke til at afstemme forventningerne mellem leder, medarbejdere og forældre – og med stigende alder også eleverne.

• Strategierne udarbejdes i et tæt samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse og danner rammen for skolens virksomhed.

• Strategierne skal være tilgængelige på skolens hjemmeside og skal indgå i skolens møde med forældrene på alle klassetrin.


2 b. Hovedlinjer i forslag til fælleskommunal indsats og investering

2 b. Hovedlinjer i forslag til fælleskommunal indsats og investering

Indsatser i prioriteret rækkefølge:

Enkeltelementer

a. For ledere – fælles uddannelsesforløb, der sikrer at alle skoleledere er klædt på til at fremme strategiplanen (5x 2 da-ges forløb som internat og opgaver).

b. For alle medarbejdere – læreres ledelse af læringsprocesserne i klassen (med fælles fokus på relationskompetence, klasseledelse, forældresamarbejde, cooperativ learning mv.). Giver en fælles kompetenceplatform og et fælles sprog på tværs af alle skoler.

c. For alle medarbejdere – med fælles fokus på anvendelse af It i undervisningen d. Til sikring af relevant fagfaglig kompetence – skal sikre, at den enkelte skole har rådighed over de nødvendige fag-

faglige kompetence.

1. Kompetence-løft

e. For særligt udpegede medarbejdere, der skal løse vejlederopgaver – kan være en traditionel vejlederuddannelse men også andre og kortere uddannelsesforløb på områderne: Infrastruktur – engangsudgift til anlæg Drift og løbende udskiftning af hardware Indkøb af interaktive tavler til alle undervisningsrum

2. Investering i It

Pulje til at understøtte udvikling af It som centralt pædagogisk værktøj 2. Investering i mellem-trinnet

Pulje afsat til de kvalitetsløft, der beskrives i det projektarbejde, der iværksættes.

2. Investering i centralt placerede udviklingsres-sourcer

Ansættelse af en konsulent til at understøtte udviklingen af folkeskolen

3. Ude- og inderum Pulje afsat til dels at sikre, at skolens rum indrettes, så de understøtter fremtidens pædagogik. Og for at sikre at sko-len fremtræder indbydende specielt i de rum, der vurderes som væsentlige af eleverne.

3 a. Hvad er byrådet enige omDer er enighed i byrådet om følgende:

• Et samlet byråd anerkender behovet for at investere i et kvalitetsløft til folkeskolen, således som det er beskrevet af projektudvalget ”Fremtidens Folkeskole”. Derfor ønsker byrådet, at der - gennem omlægninger indenfor den samlede ramme til undervisning - reserveres en pulje på 20 mio. kr. årligt til de konkrete udviklingstiltag og indsatser, som projektudvalget anbefaler

• Der er også fremover undervisning i alle lokalområder. Der kan ske tilpasninger af undervisningens omfang på den enkelte skole, bl.a. for at skabe bæredygtige overbygninger, og der kan ske tilpasninger af skoledistrikter.

• Der skal fortsat leveres 28 timers ugentlig undervisning med 50 % pædagogdækning i indskolingen, og i den resterende del af skoletiden skal det vejledende timetal leveres.

• Tildelingsmodellen tilpasses, således at der frigøres midler. Tildelingsmodellen skal både tage højde for udfordringerne ved store klasser og til mulighederne for samlæsning på tværs af små klasser og til skolernes mulighed for at øge undervisningens andel af lærernes arbejdstid.

3 a. Hvad er byrådet enige om.Der kan arbejdes med forskellige modeller for ledelse – fra forpligtende

samarbejde til egentlig fælles ledelse:

• Små skoler kan overvejes knyttet til en større skole under fælles ledelse med det formål at sikre, at den røde tråd i skolegangen styrkes og at alle fordele ved et bredere fagligt/pædagogisk miljø - herunder videndeling og udnyttelse af vejledere og specialkompetencer - høstes.

• Der kan enkelte steder arbejdes med forsøg med forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler for at opnå samme mål. De konkrete krav og forventninger til dette samarbejde beskrives, herunder hvem der er ansvarlig for, at samarbejdet finder sted.

• Ved indførelse af skoler med flere matrikler er det byrådets ansvar at træffe beslutning om, hvor mange klassetrin, der som udgangspunkt undervises på den enkelte matrikel, og beslutning om evt. ændringer heraf. Byrådet fastlægger også principperne for, hvornår ombrydning af klasser kan finde sted. Tildelingsmodellen skal tage hensyn til disse beslutninger.

3 a. Hvad er byrådet enige om.

• I de fremtidige aftaler med folkeskolerne indgås der konkrete aftaler med den enkelte skoles leder om, hvad Holbæk Kommune forventer på netop denne skole – således som det også indgår i projektudvalgets strategi.

• Med henblik på at øge inklusionen gennem en tidlig og fokuseret indsats i skolerne flyttes midlerne til specialundervisning ud til skolerne. Administrationen udarbejder i samarbejde med skolerne konkrete forslag til denne flytning inklusive tidsplan og aftalegrundlag. Det undersøges, om der herigennem kan frigives midler til at investere i kvalitetsløftet.

• Øget bloktilskud og DUT-midler på områder som indgår i kvalitetsløftet (f.eks. IT-investeringer og udvidelse af indskolingen) indgår i den samlede ramme til undervisning, og de vil derfor indgå i puljen til kvalitetsløftet, hvis ændringerne allerede er finansieret i Holbæk Kommune.

3 a. Hvad er byrådet enige om.

Mulig organisering

Ændrederessourcer

Øget kvalitet

Frigørelse af midler

Planlægning af lærerarbejdstid

Forpligtende samarbejde

Fælles ledelse

Skoler medflere matrikler

Decentralisering afSpecialundervisning

Kla

ss

eb

as

ere

t ti

lde

lin

g

Ele

vta

lsb

as

ere

tti

lde

lin

g

Til

de

lin

g t

il s

pe

c-

ialu

nd

erv

isn

ing

Tid

til

led

els

e

Un

de

rvis

nin

gs

-m

idle

r

Færre udskolinger

Tid

til

ad

min

i-s

tra

tio

n

Ud

da

nn

els

e

Tra

ns

po

rt

Om

reg

nin

gs

fak

tor

lære

rarb

ejd

sti

d

Blo

kti

lsk

ud

mm

.

Ændrede distrikter

3 b. Tidsplan for den videre proces.14. februar Udvalget for børn :

Indstilling fra Projektudvalg ”Fremtidens Folkeskole” om kvalitet i folkeskolen og prioriteret indsats i forhold hertil.

Udvalget for Børn tager stilling til forslaget og sender det i høring.

21. februar til 29. april kl. 12

”Fremtidens Folkeskole” – strategi og prioriteret indsats – er i høring blandt folkeskolens parter

10. februar til 6. maj.

Proces med involvering af skolebestyrelser, skoleledere og tillidsrepræsentanter med henblik på at kvalificere et sammenhængende forslag til fremadrettet organisering af folkeskolen og til fremadrettet tildelingsmodel til folkeskolen på baggrund af Byrådets udmelding om kvalitet, mål og rammer.

11. maj Temamøde for byrådet, hvor resultaterne af processen præsenteres for Byrådet og hvor Byrådet får lejlighed til spørgsmål og debat.

11. maj Byrådsmøde, hvor ”strategi og prioriteret indsats for fremtidens folkeskole” forventes endeligt vedtaget.

31. maj Ekstraordinært møde i Udvalget for Børn – der foretager indstilling til Byrådet om fremtidens organisering af folkeskolen og fremtidens tildelingsmodel.

8. juni Byrådet træffer beslutning om fremtidens organisering af folkeskolen og fremtidens tildelingsmodel.

9. Juni til

23. september

Høringsperiode i forhold til ovenstående blandt folkeskolens parter

5. Oktober

9. november

Endelig beslutning – hvis der ikke indgår ændringer omfattet af bestemmelser om skolelukninger

Endelig beslutning – hvis der indgår ændringer omfattet af bestemmelser om skolelukninger.

3 b. Tidsplan for den videre proces.

• For at sikre en proces, der tager udgangspunkt i skolebestyrelsernes bidrag og arbejdsbetingelser, inviteres 3 formænd, der repræsenterer små, mellemstore og store skoler til at indgå i en arbejdsgruppe, der tilrettelægger involveringen af bestyrelserne.

• For ligeledes at sikre en proces, der tilgodeser ledere og medarbejderes bidrag og arbejdsvilkår, inviteres 3 skoleledere, der ligeledes repræsenterer små, mellemstore og store skoler til at indgå i en arbejdsgruppe, der tilrettelægger involveringen af ledere og tillidsrepræsentanter.

• Processen vil i øvrigt bygge på de bidrag, der er kommet i løbet af for-høringen, og vil blive tilrettelagt, så tiden sammen med de mange involverede udnyttes så godt som muligt – og så unødig tidsspilde undgås.

Documents

Fremtidens Folkeskole - oplæg for Byrådet