,i. b *r't;r'1i..r..;:ø

'6

Diligence, postvogn og postbude holder ved Mølby Kro | 1914.

%*B$"'*

o

Qruo. i.5:

. -e*

201 0

t.u

is.l {.uå#å':}il

L..el.*

ir.' -.+l

..\r

#.#=$å; ;g:4y..*

Indholdsfortegnelse:

Arkivlederens årsberetning...... ."...side 3

Skovlunds eneste riddersmand ... ... .side 4-5

Mindeord over afdød medarbejder... ... . ... .. '. side 6

Ny medarbejder... ... .side 6

TilVennekredsen... ...side 6

Arkivernes dag blev til mølledag ...side 7-8

Afleveringer ved Arkivernes dag... .side 8

Fra hedelod tiltopmoderne..... .....side 8-9

Postkort ... ... ..side 10

Et kedeligt billede... ...side 10-11

Skovlund skoles 100 års jubilæum.. ..."...side 12

Et kommunalt skoleridt al2010... ...side 13

Det teologiske hønsehus......... .....side 14

Ansager Sogneråds protokol 1900-1907 .side 16- 21

Glaspladeprojektet... 'side 21-22

Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler.

Men Lokalarkivet er naturligvis meget interesserede i even-

tuelle yderligere oplysninger om historierne.

.sno sqc,

oq- .?. Layout og tryk Skovlund Sognearkiv 2010'Trykt i 175 eksemPlarer.

2. årgang I' oPlag.

-w

Skovlund Sognearkiv januar 2011.

Arsberetning 20 10 fra arkivlederen :

Da vi ijuletiden sidste år 2009 udgav det første lille årsskrift fra Sognearkivet, varder ingen,der havde forventet, at vi ijulemåneden 2010 var i fuld gang med endnuen gang at flytte arkivet, denne gang fra Borgergade 7 til Solbakken 28.Beslutningen om at flytte til det nye kulturhus var ikke, for alle, lige let at sluge - vivar lige kommet i orden efter at være flyttet fra Vesterled - alle arkivets medarbejde-re havde ydet en meget stor indsats ved flytningen og med at få lokalerne til atfremstå som en dejlig ramme for arkivets arbejde. Det lykkedes fuldt ud og arkivethar i den tid vi havde til huse på Borgergade 7 været en stor succes med rigtigmange besøgende, afleveringer, arrangementer, henvendelse fra slægtsforskeremm.

De nye lokaler, Arkivet nu er flyttet ind i i Kulturhuset, har gennemgået en omfatten-de renovering og istandsættelse , som mange af byens borgere har været involve-ret i. Lokalerne fremstår fantastisk flotte og indbydende og vil helt sikkert give nogleendnu bedre rammer for det fremtidige arkivarbejde. En stor tak til ALLE, der hardeltaget i arbejdet for Kulturhuset og dermed for Arkivet.Januar måned vilArkivet bruge til at indrette og få det sidste ordentligt på plads, ogvi håber at kunne meddele et åbent hus arrangement inden udgangen af måneden.

Det forgangne år 2009 har været et år på godt og ondt. Ved forhandling med kom-munen lykkedes det at få lov til at flytte huslejen med til Kulturhuset; i skrivendestund er der flere af kommunens i alt 18 arkiver, der den kommende tid skal findenye lokaliteter for deres arkiv på grund af renovering af bygninger og kommunalesparebestræbelser.

I maj måned sidste år mistede vi vores skattede medarbejder, Doris Skovlund, somi mange år havde gjort et stort stykke arbejde for arkivet og meget andet for områ-det. Hun er stærkt savnet i Arkivet med sit smittende humør og store arbejdsglæde.Vitænker tit på hende.

Da vi udgav årsskriftet sidste år var det med et ønske om dette som en årlig tilbage-vendende begivenhed med nyt fra arkivet. Selv om vi i år pga. af flytning og indret-ning af det nye arkiv er blevet noget forsinket, er det alligevel lykkedes at få en lillepublikation i trykken.

Med ønsket om et Godt Nytår håber vi, at vennekredsen Skovlund SognearkivsVenner igen i 2011 vil slutte op om Arkivets arbejde.

Skovlund SognearkivSolbakken 2BNiels Winther Christensen.

?

Skovlunds eneste Riddersmand...Hr. Rasmus Rasmussen, Af Skovlund pr. Mølby, Gaardejer.Udnævnt den 16. Marts 1921

Begrundelse: Indst. Fra Ministerietforoff Arbejderad 15/3 1921.....t20181866 -

overtog 18 Aar gammel sin Fødegaard, som han harforbedret saaledes gennem Aarene, at Halvdelen afdens areal er opdyrket af; som Formand for Andelssel-skabet "sydvestjyl lands Andels-Elektricitetsforsyn i ng"har R. under meget vanskelige Forhold gjort et stort ogudmærket Arbejde ved Gennemførelsen af Planerne tildet store, ved Vandkraft drevne Højspændingsværk, derer anlagt ved Karlsgaarde, hvor Varde Aa og Holme Aaflyder sammen og tænkes aabnet for Drift d. 19' d. M.

Da R. i det hele er en Mand, der iblandt Befolkningenpaa hans Egn nyder stor Anseelse og Tillid, han harsaaledes for længere Tid siden været Medlem af Sog-neraadet og er nu Vurderingsformand i Kreditforenin-gen, Formand for Skovlund Mejeri, Medlem af Bestyrel-sen for Ribe Amts Mejeriforening, for Andels-Smør-Eksportforeningen og for Esbjerg Andels-Svineslagterisamt Næstformand i Bestyrelsen for Varde-GrindstedJernbane.

(Fotograf Th. Nielsen. Varde)

Levnedsbeskrivelse indsendt af Gaardejer RasmusRasmussen, Skovlund. (Red: teksten er holdt i sammeordlyd og stavemåde, som Rasmus Rasmussen brugte.)

Biografi.Husmand Jens Rasmussen og Hustru Ane, købte i 1863 en Hedelod paa SkovlundMark, Ansager Sogn i Ribe Amt. Hedeloden var uden Bebyggelse og kostede 900Rigsdaler. Der blev opført lidt yderst tarvelig Bygning og Hedeopdyrkningen begynd-tes med et Par Kørestude og desuden anskaffedes der en Ko. Det første Aar gik detsmaat med Opdyrkningen, idet Jens Rasmussen allerede i November dette Aar blevindkaldt til til Deltagelse i Krigen. Han blev tagen til Fange i Dybbel Skanse No 2. I

August 1864 kom han hjem fra Fangenskabet og kunde fortsætte med Ejendom-men.Den 20 August 1866 blev jeg født og ved Daaben fik jeg Navnene Rasmus KristianRasmussen.Jeg kom ret tidlig til at gøre Nytte. Allerede i 7 aars Alderen maatte jeg vogte Kreatu-rer og hjælpe til med Malkning og hvad jeg kunde. Ved samme Tid kom jeg i Skole,en Biskole med hverandendags Undervisning om Vinteren og en Dag ugentlig omSommeren.I Tiden til Konfirmationen vekslede det med Arbejde og Undervisning, som Tiaard-dreng maatte jeg allerede følge Heste, pløje og harve og køre Gødning. Da jeg som14 aarig blev konfirmeret maatte jeg lede Bedriften. Min far døde da jeg var I Aargammel, han havde ikke været rask siden Krigen. Da jeg var fyldt 18 Aar døde

min Moder og jeg maatte da overtage Ejendommen sammen med min eneste Sø-ster.Vi havde da Ejendommen i Fællesskab til Efteraaret 1888 da hun blev gift. I dissefire Aar vekslede vi saa til at komme ud og høre paa den tarvelige Undervisning vihavde faaet. Jeg var saaledes iVinteren 1885 - 86 paa Vallekilde Højskole iVinte-ren, 1886 paa Askov og blev uddannet som Delingsfører lor den kommende Skytteog Gymnastikforening. I Vinteren 87 - 88 paa Askov udvidede Højskole. Sommer1888 aftjente jeg min Værnepligt ved 12. Batailon i Fredericia.

I foraaret 1893 den 12. April blev jeg gift med Kirstine, en datter af Gaardejer JeppeJørgensen, Uddegaard, Ansager Sogn.I Aarene derefter tages der fat paa Hedeopdyrkningen ligesom Gaarden blev om-bygget, hvad der haardt tiltrængtes, navnlig var Stuehuset bleven brøstfeldig.Til Ejendommen var der 60Td. Land, hvoraf jeg har opdyrket Halvdelen. Der holdesnu en besætning af 7 Heste 16 Køer og en snes andre Kreaturer.Min første offentlige Virksomhed fik jeg i 1897 da jeg indvalgtes i Ansager Sogne-raad. | 1898 i Bestyrelsen for Øster Herreds Landboforening.Af Sogneraadet gik jeg ud i 1903, men som Medlem af et Udvalg for Gennemførel-sen af en Varde-Grindsted Bane fortsattes min Virksomhed for denne Sag udovermin Funktionstid i Sogneraadet. Banen blev i 1908 bevilget Grindsted-Tistrup, menforandret i 1913 til Varde-Grindsted. Jeg blev derefter Medkonsisionshaver og der-efter Næstformand i Bestyrelsen for Banen. I nogle Aar var jeg Formand for Ansa-ger og Omegns Landboforening. Desuden har jeg været Medlem af Bestyrelsen foren Række Andelsforeninger eller Formand derfor. Formand og Kasserer for Skov-lund Andelsmejeri siden 1908. Medlem af Bestyrelsen for Ribe Amts Mejeriforeningaf Dansk Andels Smøreksportf. Af Esbjerg Andelssvineslagteri. I Politiske Fore-ningsarbejder hvor jeg ogsaa var medvirkende. Jeg fik oprettet en Venstreorganisa-tion iAnsager Sogn i 1905 og blev dens Formand, senere Formand for GuldagerKredsorganisation og Næstformand iAmtsbestyrelsen. Omkring ved 1910 begyndteStationsbyerne her iVestjylland at anlægge smaa Elektricitetsværker, og omtrentsamtidig vaagnede Trangen til elektrisk Kraft hos Landmændene her paa Egnen.Det var imidlertid en daarlig Maade at elektrificere Landet paa, at bygge smaa Vær-ker, der tog de bedste Forsyningsomraader. Den blev dyr ved de mange Værker ogden dyre Betjening. IngeniørArnfred, Askov holdt en Række Agitationsmøder, hvorhan slog til Lyd for en samlet Forsyning. Jeg kom med ind i dette Arbejde og ved enSammenslutning af 26 Sogne, med det Maal for Øje at elektrificere Sydvestjyllandenten ved ..... eller Produktion i Fællesskab, blev jeg denne Forenings Formand.Det blev en besværlig Opgave at løse, idet vi var kommen ind i den af Krigen fordy-rede Tid med Vare og Pengeknaphed.Der indgikkes i et Samarbejde med Esbjerg By, hvorved Esbjerg By overlod sinElektritetsværk og de 26 Sogne udbyggede et VandKraftanlæg ved Carlsgaarde,Sig Station. Arbejdet paabegyndtes iApril 1919. De første 9 Sogne fik Strøm tilJu-len 1920. Har Arbejdet ofte været besværlig og brydsom, da har man nu Grund til atglæde sig over den Taknemmelighed der ofte kommer til orde fra de MenneskersSide, der nu har opnaaet denne ideelle Kraft som Elektriciteten maa siges at være.Rasmus Rasmussen.Til De kongelige Ordeners Historiograf Kjøbenhavn.

)

Nyt fra Sognearkivet:Doris Skovlund 1929 - 2010.

Doris arbejdede med Tidslinjen for Skovlund, desværre måtte hun

stoppe arbejdet pga. sygdom, og efter kort tid mistede Sognearki-vet en skattet og trofast medarbejder.Vi savner Doris og hendes rappe svar på tiltale.Æret være Doris' minde.

Ny medarbejderI løbet af 2010 har Sognearkivet fået en ny medarbejder ind.

Det er Bodil Madsen, som bor på Lærkevænget 1.

Lige nu er hun under oplæring i de forskellige funktioner man har på Ar-kivet. Desuden arbejder hun med at få de gamle gravsteder identificeret

og gjort klar til udprint til en publikumsmappe.

Til VennekredsenMed stor tak for den støtte I gennem de sidste par år har ydet til Sognearkivets over-

levelse, vil vi gerne tilbyde Vennekredsens medlemmer, at vi fremover gerne modta-

ger indbetalinger på Arkivet til fortsat støtte og medlemskab'kig en tur forbi Arkivet med dit girokort og slip for postindbetalingsgebyret. Når du

ind'betaler medlemsgebyret giver vi dig en kvittering og sørger for, at din indbetaling

går videre til Vennekredsens konto.

Arkivernes dag blev til "Mølledag"Af Holger Christensen.Om dJsmå vindmøller, der fra ca. 1860 helt op til årene efter den anden verdens-

krig blev benyttet i landbrug, virksomheder og elværker, Da der var flest af dem -

onit<ring 1g2O - skønnes der at have været tæt ved 20.000 små møller i drift.

De små vindmøller -'stokmøller', 'vindroser', 'klapsejlere'og 'vindmotorer' prægede i

mere end 50 år store dele af det danske landskab. lkke mindst i Nord- og Vestjyl-

land, hvor møllerne stod tættest. Nu er der kun et par håndfulde tilbage. De fleste af

møllerne er forsvundet uden at efterlade sig synlige spor, men det er ikke blot et

vigtigt stykke dansk kultur- og erhvervshistorie, der risikerer at gå tabt. De gamle

måtter ei også en vigtig del af baggrunden for den udvikling, der siden slutningen af

1970erne hår sikret -Danmark

en international førerstilling på vindkraftområdet.

I forbindelse med Sognearkivets deltagelse i den landsdækkende Arkivernes dag

den 12. november, fandt vi rigtig mange gamle billeder af gårde med vindmøller'Nogle af gårdene var endda fotograferet hele 2 gange, og med forskellige møller'

Disse mange billeder viser en masse historie omkring livet på landet omkring 1920 -30. Vi har udvalgt nogle af de rigtig sjove billeder til årsskriftet:

Dette billede er af Trevæl-degaard, Adelvej 8.Også her er der åbenbartsket en stor begivenhed-læg mærke til æresportenomkring hoveddøren.Bemærk også den flottespånlade iforgrunden.

Afleveringer i forbindelse med ArkivernesDag den 12. novemberElse Nielsen, Esbjerg: 1 bryltupsbillede.Ole Flensted, Skovlund: 1 luftfoto af fabrikken på Adelvej 9 _ 11.Bjarne Holm, skovlund: 329 digitare fotos fra skore jubiræet 2010f nger Larsen, Ølgod:1 matrikelkort.Lis og Peder Kruse, Skovlund: Div. ejendomspapirer.

Fra hedelod til moderne kvæggårdAf Poul Henrik Hansen.

Skovlundgård, Tyndkærvej4, matrikel 4 c,4b, Skovlund by.G_a1de1 er udstykket fra Lindegård matrikel 4a, som blev frikøbt fra Nørholm i l€62af Stefan Marius KristiansenHans Kristiansen? Kaldet Hans Marius, var en yngre bror til stefan Marius. HansMarius var også krigsveteran, og dertog isragei våo oyonøt i 1g64.

Hans Marius var indkaldt ved infanteriet og var med tilbagetoget fra Dannevirkestil-lingen. Han fortalte om den hårde marchtul i oet glatte føie, dybbøls fald og over_gangen tilAls. Under denne følte han på et vist tidspunkt et slåg eller stød,-som hanlmidlertid tilskrev sidekammeraten. Men da afdelingen var komået i ro, så han, dervar gået en kugle gennem kolben på geværet, som han havde båret i hånden. Hanblev en af pionererne på Skovlund Hede.(Fra Ansager Sogns Historie.)

'"n1*]I

.-:. ".

^)*

I-

Hans Kristiansen (kaldet Hans Marius), Skovlund, var broder til Stefan Marius og somdenne født i Gjellerup Varde landsogn.Han er sandsynligvis den første ejer af 4c og har bygget stuehuset i 1867 .

Fra 1890'erne var 4 c ejet af 1933 Niels Sørensen Thomsen, hans søn overtog Tynd-kærgård, Tyndkærvej 13 hvorfra jorden i dag er lejet, og en datter overtog Tyndkær-vej 1, hvor jorden nu er købt tilbage. Fra 1933 -1945 ejede Magnus Jepsen matr. Nr.4c. Fra 1945- 1965 var det Julie og Magnus Østergård.| 1965 købte Inga og Erik Sørensen gården og byggede ny bindestald i1983 medplads til 60 køer. De købte jord til så gården havde 70 ha. bla. jorden fra 4b.Karin og Jeroen Hagting købte Skovlundgård i2001. Den drives idag som et l/S,sammen med Jeroens forældre, Liesbet og Jantinus Hagting, som ejer gården påGårdevej25, Galtho lk.

| 2005 blev derbygget en nymoderne løs-driftsstald medplads til 275køer, såkøer-ne fra beggegårde kunnesamles på etsted. Staldener indrettetmed stort fo-kus på dyrevel-færd.I dag er der omkring 260 køer i stalden, som malkes to gange om dagen, og de pro-ducerer 2,1 million kg. mælk om året. Malkningen klares med en 2 x26 swingover frairske Dairymaster.Der drives 230 ha. ejet og lejet jord i l/S Skovlundgård.

I starten af 2010 byggede Skovlundgård et ismejeri, hvor en del af mælken fra køerneforarbejdes til is, resten leveres til Mejeriselskabet Arla. lsmejeriet blev bygget medstøtte fra LAG-midler. Gårdbutikken kommer også til at sælge frisk mælk, ligesom dervil være andre artikler i butikken.

ffii ån.

.:,";;i.\tt' :i".':,j': . ,

^t.æåfi1:P'" '-. :F - ,{:' . .^-" :

.-!'.-&;' ;i ,' ,' !

9

Postkortpå Sognearkivet er vi interesseret i at få en flot og præsentabel samling af de man-ge postkort, der er lavet gennem årene i Skovlund.Det gælder postkort af alle arter, både private og kommercielle.Selvfølgelig vil vi allerhelst kunne lave en udstilling af de originale postkort, men

hvis dette ikke er muligt, så vil vi meget gerne have lov til at kopiere de kort vi ikke

selv har på arkivet.

Et gammelt postkort - Skovlund Skole 1909I arkrvets gemmer findes der en del gamle postkort, i forbindelse med registreringen

af disse postkort var der åt som vakte særlig interesse. På omtalte postkort ses en

række huse i baggrunden, tv. i billedet står 6 personer, formentlig håndværkere, og

kigger ud over en bar mark, i nederste højrehiørne står byens navn Skovlund, bag

oå kortet står navnet Karoline Jakobsen, skrevet med blæk, og intet andet

For at finde historien bag postkortet, har det været en tur i byen, men der var ingen

af dem vi spurgte, der kunne hjælpe mpd yderligere oplysninger.I forbindelse med noget andet arbejde på arkivet fandt vi, i forhenværende lærer,

Dinna Munchs læg, et af hende håndskrevet brev, som efter vores mening giver en

rigtig god og troværdig beskrivelse af det gamle postkort.Læs selv Dinna Munchs beretning:

l0

Et gammelt billede

For få år siden, lånte jeg vedlagte billede af Karoline Jakobsen. lngen af os vidstedengang, i hvilken anledning billedet var taget. Nu finder jeg det igen i hendes farsgemmer, som jeg har fået lov at kigge i.

Ved nærmere eftersyn synes det at være Skovlund-håndværkere, der skal i gangmed byggeriet af Skovlund skole i 1909. Det er tidligt forår, alt synes at være gråt ogkoldt, ingen blade på træer og buske. I baggrunden ses de gamle huse. Meieriskor-stenen og en enkelt møllevinge rager op, der er små nyplantede grantræer omkringde to skole-køkkenhaver.Seks håndværkere på række står og ser frem på den åbne mark, hvor formentligSkolen skal ligge. Man skimter bag dem, den grusvei som i dag hedder Svinget ogfortsætter op til Skolens østgavl.De 2 første murere til højre kan jeg genkende. Nr. 1. Anker Breum Jakobsen. Nr. 2.

min far Anker Breum Ankersen, som havde været i lære i Skovlund hos srn omkring10 år ældre fætter. Deres fælles bedstefar var murer i Ølgod.I Anker B. Jakobsens gemmer findes en gulnet og ældet mindetavle, hvor der medsirlig skrift og fine tegninger er skrevet nogle salmevers. Man brugte dengang at fæ-ste sådanne på kistelåget ved begravelser. I fars gemmer findes en tyk gammelskindbibel, hvor hans bedstefar med let læselig skrift har skrevet et vers og dateret:Vestkær i Ølgod 1. jan. 1853. Anker B. Nielsen.De næste 4 på billedet kan jeg ikke kende, men ieg gætter på Nr. 3. kan være murerGøbel Poulsen, som kom fra Sjælland sammen med sin yngre bror Johannes Poul-sen, tømrer, for at finde arbejde. Måske den mørkklædte håndværker er snedkerNielsen, hvis søn endnu ejer den del af den gamle skole, der endnu er tilbage oghvor Bjarne Lauridsen nu har installatørværksted.Nr. 5. kan være Knud Nybroe eller Kristen Peder Breum Jakobsen. - Og den srdsfe?

- Kan det mon være lærer Jens Kristensen, der er kommet tilfor at overvære, nårbeliggenhed og fundament afsættes - ca. 30 år havde han været lærer ved dengamle stråtækte skole. Det er naturligt, om han har glædet sig til at arbeide underrummelige og bedre forhold de srdsfe år af sin lærergerning.Anker B. Jakobsen aflagde svendeprøve i 1898. Han var en virksom og dygtig mand,der byggede meget i Skovlund gennem flere år. Af Ansager sogneråd købte hanSkovlund gamle skole med nagelfast tilbehør, desuden 1 komfur og 10 kakkelovne.Købesum 9.500 kr. At han havde handelstalent viser de mange skøder, pantebreveog gældsbeviser, hvor han har handlet, skilt fra, lagt til og bygget om. I 1912 købtehan Breumgaard. Selv efter at være blevet landmand tog han fat med byggeriet, nårder var tid og lejlighed.Vihavde en poetisk malermester A. Weis her i byen, som ofte krydrede håndværker-nes fesferp å hotellet med en fornøielig vise. Ved Erugsens udbygning blev der sun-get en sang, som jeg ikke har kendt, men husker dog et par linier deffra.

"De murede itern og forbandt itavl \med en Anker ved hver sin gavl."

Dinna Munch, januar 1987.Kilde: Et gammelt billede. Af Dinna Munch 1987.Postkortfra 1909, med navnet Karoline Jakobsen på bagsiden.Skovlund Sognearkiv.

I I

Skovlund skoles 100 års jubilæumVed Skovlund skoles 100 års jubilæum, der blev fejret i august blev der taget enstørre serie fotos, omkring 325 stykker. Det var Bjarne Holm der forevigede festen,og derefter afleverede til arkivet.På arkivet har vi planer om at lave en aften i det tidlige forår, hvor alle interesseredekan få disse billeder at se. Nu skal arkivet lige have de sidste ting på plads efter flyt-ningen, så fastsætter vi en tid til denne fotoaften.

Her på siden er der kun plads til nogle få billeder, så vi har valgt nogle tilfældige ud.

Et kommunalt "skoleridt" af 2010...v. Kai Knudsen

Skovlund sogns første kommunale bekendtskab er fra f 844. Det sidste (bortsetfra vejvæsen og skrald ) ophører 31. juli 2012 - 168 års kommunal "service" vilvære slut.

| 1844 handlede det om byggeri af et fem-fags skolehus på Mølby mark. lkke sådanforstået, at kommunen byggede huset. Nej, - det gjorde Bertel Jensen på Mølbygård,men så blev skolens drift gjort kommunalt og har været det siden.Gennem tiderne blev skolehusene flyttet, udvidet eller nedlagt efter behov og udvik-ling, men det kommunale ansvar for skoledrift i sognet blev vedstået. Der kom sågaret kommunalt folkebibliotek og et skolebibliotek ind skolen. Mens det første blev ned-lagt for få år siden, kommer turen nu til det sidste.| 1950 byggede kommunen et alderdomshjem i byen. Det bestod indtil'1989, hvorefterdet blev omdannet til ældrecenter, som så led strå-døden i 2007. Hermed blev detlokale arkiv og en del af sognelivet hjemløse. Kun lokal opfindsomhed og vilje til over-levelse har gjort mangelen udholdelig og et kulturhus er på vej - borgerbetalt, selvføl-gelig.Den sidste rest af kommunal tilstedeværelse i vores by ophører nu - efter 168 årsvirke - med skolens nedlæggelse fra sommeren2O12, - og hvad så ?

- Svaret må være: en "ny" skole på de gamle værdier med sognet selv somskoleholder.- Den fattige trøst er, at fra august 2012 er sognet renset for kommunalt nær-

vær og vi har ikke mere at miste, - men blodsporene efter det kommunale"skoleridt" vil dryppe længe.

-

Det "teologiske" hønsehus i SkovlundAf Holger Christensen.I sognepræst Hans Peder Lykke Nielsens tid i Skovlund(1922 - 1935) arbejdede Ansager menighedsråd med pla-

ner om at opføre et hønsehus ved kapellanboligen. Detskulle være 6 x 14 alen med plads til ca. 120 høns og med20 redepladser.

Den 18. november 1933 afgiver tømrer J. N. Nielsen et til-bud på bygning af huset. Prisen vilvære 475kr. - dog udenlampested.

Installatør P. Pedersen afgiver tilbud på lampested medtænd- og slukkontakt plus ur og ekstra afbryder - alt til en pris af 184 kr. Tændinginde fra stuehuset bliver alt for dyr.

Huset beklædes med anden sorterings brædder. Taget dækkes med 1 x 4 tommerforskalling og belægges med Svendborg elastikpap.Fundamentet er en sokkel, som over jorden skal være 6 tommer bred og 12 tom-mer høj.Grunden graves ud tilfast grund, mindst 12 tommer under jordoverfladen.

Alt udvendigt træværk stryges med oliemaling umiddelbart efter opsætningen.

--:-:r.:---.>

..1r,I

Den27. februar 1934 ansøger menighedsrådet Ribe stiftsøvrighed om tilladelse tilatopføre huset. Ansøgningen blev bevilget.Om hønsehusets videre skæbne de næste par år vides ikke noget, men ijuni

t4

1936 indsattes Povl Olav Østergaard-Poulsen som kaldskapellan i Skovlund.Han var ikke så interesseret i hønseavl, som pastor Lykke havde været og ansøgerderfor om, at hønsehuset må blive solgt. Han henviser til, at der i det gamle udhusallerede findes et hønsehus.

Menighedsrådet vedtager, at huset afhændes til "en antagelig pris", og således, at entredjedel af salgssummen tilfalder præsten for fjernelse af sokkel og planering af om-rådet.Det har været så som så med den antagelige pris, idet P. Helt Hansen den 22. juli1937 skriver, at "præstegaardsudvalget dags dato har solgt hønsehuset til gaardejerPeder Helt Hansen, Lund". Pris: 250 kr.Det blev 83,33 kr. til præsten for fjernelse af sokkel og planering af området.

9 - tinjet'byremse om Ansager sognPå Sognearkivet har vi mange små sjove udklip liggende, en af dem er denne byrem-se, som August F. Schmidt har samlet i sin bog om danske byremser:

Lærkeholts knidere,Skovlund skidere,Lunds kanudser,Alling fludser,Tiphede tudser,Uhd spejdere,Kvie forsprakkere,Stenderup trekantere,Ansager kødhoveder.

A. F. Schmidt anfører, at Skovlund i 1638 blev skrevetSkoffleng, som ligger tæt op ad remsens Skovlung.Videre forklarer han, at knidere er gnieragtige, gerrigefolk. Kanudser er enten omlavning (for rimets skyld) afkanutter, eller fejl for karudser. Fludser er måske dannetaf udsagnsordet at fluse, strømme ud med fart som væ-ske af en åbning. Forsprakkere er vel forsprækkere,fortalere - eller mere sandsynligt - forprakkere, dannetaf ordet prakker, da de øvrige anvendte udtryk er mereeller mindre nedsættende, og trekantere er ubegavedefolk.

l5

ForhandlingsprotokolANSAGER SOGNERAD

1900 - 1907

Uddrag fra forhandlingsprotokollen fra 13. marts 1900 til 19. april 1907.

Ansager Kommunes lndtægter og Udgifter for Aaret 1899.lndtæqter:Lån 15924.85Skatter af Haartkorn 05034.26Skatter af formue 07550.90Statstilskud til Alderdomsunderstøttelse 01068.15Amtsfattigkassen 00250.38Afgifter og tjenester 00410.40Mulkter 00082.84Salg af Hus 00125.00Underbalance 00418.16lndtæot i alt: 30.954.80 kr.

Udqifter:Underbalance fra forrige årRenterAfdrag på LånFattigvæsnetTilskud til fattigkassenAlderdomsunderstøttelseLærelønningerAndre udgifterGru ndforbedri nger af BivejeBro og stenarbejdeVedligeholdelseVand og HegnssynAmtsfattigkassenTilskud tilAmtsfondenUdgifter ved SognerådetAndre UdgifterUerholdelige Kommunebed ragForskellige

01223.2800538.6315732.3603130.2600500.0002093.7503423.1700546.5201696.8700030.2500197.9500046.0000007.0000996:4400150.0000065.670011 1.9400410.28

Restancer af udskrevne Penge 00054.43Udqifter i alt: 30.954.80 kr.

l6

18. september 1900 - Vinterskole lærernes lønninger forhøjesDet vedtages at forhøje Vinterlærerlønningerne for Skovlund, Lund, Ansager og Kvietil hver 200 kr. Skolepenge iberegnet.

18. september 1900 - Ansøgning om AlderdomsunderstøttelsePeder Knudsen af Lund ansøger om Alderdomsunderstøttelse af 12 kr. månedlig.Der tilstandes ham 120 kr. årligt fra den 1ste. Oktober dette år.Gertrud Marie Hansen Rotvig Mark ansøger om en Alderdomsunderstøttelse af 70

kr. årligt. Der bevilges hende 50 kr. fra 1ste. Oktober dette år.

Lærer Kristensens børn Magdalene, Sigurd og Karen Margrethe.Magda Kristensen var blot l8 år gammel, da hun blev ansat som lærerinde

ved Skovlund skole i 1900.

1 1 . oktober 1900 - Lærerinde indstillesTil Skovlund og Lund Skoles yngste klasse for samme år indstille-des Magdalene Kristensen af Skovlund Skole.

21. mar. 1900 - Sanatoriepladser til BrystsygeSkrivelse fra formanden for Sogneforeningen for Ribe om Sammenslutning af Kommu-ner om opgaven at tilvejebringe Sanatoriepladser til alle ubemidlede dertil egnedeBrystsyge. Rasmus Rasmussen vedtages til at gøre møde i Esbjerg desangående.

29. dec. 1900 - 3 Heste til Varde MønstringsstedI henhold til Lov af 16. juni 1876 om at afgive 3 Heste på Mønstringsstedet Varde, ud-sættes til samme affordredes.

6. feb. 1901 - Klage over for høj skatteansættelse

Lærer Jens Kristensen Skovlund klager over for høj skatteansættelse for 1901. I

forhold til samtlige skatteydere fandt man ikke grund til nedsættelse. \

13. marts. 1901 - Violin til Skovlund SkoleLærer Kristensen af Skovlund forlanger en Violin til Skovlund Skole. - Det overla-des ham at kjøbe en Violin til 20 kr.

10. april 1901 - Hedeselskabet vil bruge skolebørneneHedeselskabets bestyrelse andrager om at støtte Plantesagen ved at give Skolebør-nene frien 14 dage iskoletiden og afbenytte disse ved Plantning. - man fandt ingenGrund til at imødekomme andragendet.

14. m11901 - SkoleforsømmelserMed hensyn til Skoleforsømmelser vedtog Sognerådet at fritage 1 Dag i hver måned,de første 3 måneder der er forsømt halvårligt.

t7

t-

4. oktober 1901 -Fordeling atbørn iPoge klassen iSkovlund og Lund.Lærer Kristensen af Skovlund andrager om at få noget ordnet ved det uheldige Bør-netal i Poge klasserne i Skovlund og Lund, henholdsvis 20 i Skovlund og 4 i Lund.Man måtte indrømme at fordelingen var uheldig og man fandt at burde pålægges atflere børn søger Lund for vinteren, samt at der til vinter holdes et møde med beboer-ne for at få en ordning af sagen.

08. november 1901 - Kommunen sælger andelen i Ølgod FattiggårdFra Stiftamtet til erklæring Andragende fra Ølgod Sogneråd hvori samme ønsker atmåtte kjøbe Ansager Kommunes Andel i den Ansager og Ølgod fælles Fattiggård. -man vedtog at tiltræde Andragende.

4. dec. 1901 - Kommunes anbringelse af de fattige.Stiftamtet ønsker oplyst hvordan Ansager Kommune agter fremtidig at anbringe så-danne fattige som egne sig til Ophold på en Fattiggård. - Sognerådet ønsker at an-bringe sine fattige hjemme i Kommunen enten i Fattighuset eller i lejet lejlighed hosBeboerne i Sognet. - urolige ustyrlige Personer har man tænkt at kunne få anbragtpå et eller andet Arbejdsanstalt.

12. marts. 1902 - Skøde på jord til Skovlund Skole og HandelshusDa formanden i 1898 modtog Skjøde på jord til Skovlund Skole og Skovlund Handels-

hus på betingelse af man igen skulle udstede skjøde til den i 1894 opfør-te Skovlund Handelshus, uden vederlag efter det i marken afsatte skjeldså snart anmeldte Handelshus lader foretage Udstykning og i øvrigt af-holder alle Papiromkostninger. (Formanden. Bertel Jensen Mølby).

21. mar. 1902 - Sanatoriepladser til BrystsygeSkrivelse fra formanden for Sogneforeningen for Ribe om Sammenslut-ning af Kommuner om opgaven at tilvejebringe Sanatoriepladser til alleubemidlede dertil egnede Brystsyge. Rasmus Rasmussen vedtages tilalgøre møde iEsbjerg desangående.

Slagter Jens Ivar Jensen.Foto taget i 1905 påglasplade affotografGraversen, Ølgod.

12. feb. 1903 - Tilskud til JernbaneVed Jernbanemødet i Ansager Kro den 2denjanuar dette år, vedtog man at yde 37,500 kr.til anlæg af en Jernbane fra Grindsted tilVarde på betingelse af at den føres nær Østom Skovlund Vareindkøbsforening, medStation der, og nær Vest om Ansager By,med Station der.

30. sep. 1902- Skovlund BrandfogeddistriktSom Brandsynsmænd for Skovlund Brandfogeddistriktvalgtes Skomager P. Jakobsenog Slagter Jens l. Jensen beg=-ge af Skovlund

t8

4. dec. 1903 - SognerådsvalgVed det i dag afholdte Sognerådsvalg valgtes følgende nemlig:

Gårdejer BertelJensen Mølby med 61 stemmerGårdejer Theodor Marcussen Skovlund med 61 stemmerGårdejer Kr. Hansen Kristensen Lund med 61 stemmerGårdejer Kr. Hansen af Ansager med 58 stemmer

5. august. 1904 - Ny vejEt udvalg af Sognerådet nemlig Th. Marcussen og B. Jensen har forhandlet medKr. Gylling Lund om afståelse af jord tilen ny vej nord om Kr. Gyllings gård. Kr. Gyl-ling indgik på at afgive fornøden jord til nævnte vej uden noget vederlag. Den gamlevej syd om Kr. Gyllings gård vil blive nedlagt, når tilladelse dertil foreligger fra amtet.

7. sep. 1904 - Gymnastik i ForsamlingshusetBestyrelsen for Skovlund Forsamlingshus androg om 50 kr. årligt i leje af gym-nastikhuset for skolebørnene ved Skovlund Skole, det vedtages at tilbyde 25 kr.årligt for 2 timer ugentlig.

30. sep. 1904 - Skovlund SnekastningsdistriktDet vedtages at dele Skovlund Snekastningsdistrikt i to en søndre og en nørre.Kr. Thomsen tillagdes nordre distrikt med hvad der er nord for hans ejendom. Tilsnefoged indstilles Jens Jensen for nordre distrikt.

5. nov. 1904 - TuberkuloseNationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse andrager om tilskud. Bevilges25kr.for året 1905.

28. dec. 1904 - Brandfoged i SkovlundTil brandfoged i Skovlund søndre kreds i stedet for P. Pedersen indstilles snedker N.

Nielsen og til vidner Anker B. Jakobsen og P. E. Madsen.

17 . april 1905 - Klage over for høj skatBertel Strebøl Lund klager over at være sat for højt i formueskat, han klager ogsåover kommuneskatten og sammenligner sig med Jens Kristensen Krongaard ogJens Kr. Nielsen Gejlgaard, man fandt ikke at han stod for højt.

27. ml 1 905 - SundhedsvedtægtDet vedtages at udarbejde en Sundhedsvedtægt forAnsager sogn. Vedtages vedsidste behandling d. 27 . okt. 1905, hvorefter den indsendes til amt og ministerium til

stadfæstelse. Godkendt af ministeriet d. 30. marts 1906.

-

t9

12. jan 1906 - Skovlund AfholdsforeningFra bestyrelsen for Skovlund Afholdsforening forelå andragende om et årligttilskud på 20 kr. Man bevilligede 10 kr. for året 1906.

16. feb. 1906 - Tilskud til rør under vejen ved Rotviggård.Kristian Kristiansen Rotvig og Marius Madsen mødte og forlangte tilskud til enbro eller til rør under vejen efter Rotviggaard fra Skovlund. Bevilgedes halvde-len af hvad 8 stk. '18" rør koster.

7. jun. 1906 - Mølby Kro ønsker spiritusbevillingDen nye køber af Mølby Kro begærer sognerådets anbefaling af hans andragen-

de om krobevil-ling. Man fandtingen anledningtil at anbefaleandragendet nårder skal væreret til udskænk-ning af spirituo-se drikke. Hvor-imod man kananbefale andra-gendet når der-med kun forefin-des en afholds-

bevilling.Herredsfogeden udtaler den 6. juli at man i det hele var imod Krohold med spiritusudskænkning, da kroen hidtil havde været til stor skade for egnens ungdom ogman fandt at udskænkning_.uden ulempe for nogen kunde undværes. Skulde kro-en derved falde i værdi er man forvisset om at egnens beboere vil træde til ogdække tabet.

2. nov. 1906 - Oprettelse af en AmtsfattiggårdDer forelå en skrivelse fra udvalget om Oprettelse af en Amtsfattiggård omSognerådets stilling til sagen.Man antog at svare at man fandt ingen særlig grund til at støtte foretagendet.

4. jan. 1907 - Ringe med kirkeklokkerneMikael Kristensen tilbød at ringe kirkeklokken i 1907 for 52 kr. og 50 øre itimenved dødsfald af kongelige personer.

Kilde: Forhandlingsprotokol Ansager sogneråd 1900 - 1907.Niels Winther Ch ristensen

20

Sådan ser Mølby Kro ud i dag

Billedet er taget fra næsten samme vinkel som det gamle foto med diligence, ven-tende passager, hund og postbude.

GLASPLADE-PROJEKTETGamle billeder og glasplade-negativer.

Mange af arkivets gamle billeder stammer for det meste fra fotografer i Varde, Ølgodeller Grindsted.Disse byer havde helt tilbage fra sidst i 18OOtallet til langt op i 19OOtallet, huset flereforskellige fotografer, af dem kan nævnes, Th. Nielsen i Varde, Graversen i Ølgod ogLund i Grindsted. Fotograferne optog mange billeder i deres atelier, men de tog ogsårundt og optog billeder lokalt.Fotografernes teknik var dengang at indsætte en glasplade i kameraet og dereftereksponere, få negativet hurtigt fremkaldt og sædvanligvis lakeret på gelatinesiden afbeskyttelses-hensyn. Der findes formodentlig mere end 20.000 glasplade-negativerfra disse og andre fotografers virke, som befinder sig i museerne og arkivernes gem-mer. | 2010 er vi på sognearkivet gået i gang med det store arbejde, at finde frem tilglasplade-negativer fra arkivets dækningsområde og få dem digitaliseret for at bevaredem bedst muligt for eftertiden.Den teknik vi i dag har til rådighed, til digitalisering af sådanne glasplade-negativer,giver mange gange nogle fremragende billeder. Den digitale kopi bliver gemt i mini-mum 600 dpi i formatet tif, et format der er uden komprimering og som bevarer alledetaljer meget skarpt.

21

Til skanning af glaspladerne har arkivet sidste år erhvervet en rigtig god skanner,en Epson Perfektion 750 pro.

Digitalisering af glasplade-negativerLangt de fleste glasplade-negativer er gelatine-plader. De består en base (glas)med et emulsions-lag (gelatine) indeholdende lysfølsomme sølv-salte. Omkring1871 blev der opfundet en tør-plade proces. En blanding af gelatine og sølvbromidblev overhældt glaspladerne, så de kunne gemmes til senere brug. Glaspladernesstørrelse afhang af kameraets størrelse, de største var helplader på ca. 18x24 cm,halvplader og kvartplader. Tør-plade glasplader kunne købes i æsker, klar til brug.

Alt fotografisk materiale i negativ- og fremkaldt form er i en tilstand af forfald. Deneneste varige bevaringsløsning er digitalisering.

Rengøring af glasplade-negativerneDer kan være skader på emulsions-laget, herunder løs emulsion, oxidering af delysfølsomme sølv-salte eller angreb af skadelige organismer (svamp o.lign) og pla-der kan være revnede eller knækkede.For det mest er glaspladerne blot meget snavsede/støvede, som kræver en forsig-tig afrensning med finsprit og destilleret vand på glassiden. Til fjernelse af støv påemulsionssiden, bruges en fin mårhårs børste.Der bruges selvfølgelig bomuldshandsker under rengøringen, såvel som underskanningen af glaspladerne.

N iels lilinther C hristensenSkovlund Sognearkiv

Eksempler på glasplader, der viser, hvor mange detaljer der kan ses på billederne.

Lærer Kristensenmed frue og sine 2døtre på søndagstur.æ

Skrædder Hansen, Hovedgaden 20Fotograf Graversen, Ølgod.

Vi bringer lige en efterlysningendda på vers.

Hans Madsen, Aalling, har mistet sine gummistøvler, og bringer denne efterlysning i

Ansager Ugeblad, formentlig bragt engang i40årne:

Mi Gommistøwel er bløven væk, det er saa møj elendi,for A ka eet undvær den, det er grov nødvendio haa en par, nær A ska mæ æ Mjælkuen kyer,

for kyew en par ka jo eet læ sig gyer.Hwis den, der haar dem, ka undvær dem et støk Ti,

saa vild A gjan ha dem, te æ Sjapperi er forbi,saa ka du laaen dem igjen te æ Sommer,

maaski der saa nøj Forsyning komme.

Hans Madsen*1882 t1959

Abningstider:

Skovlund Sognearkiv, Solbakken 28har åbentmandag lra 14 - 17 ogtorsdag ira 19 - 21.

Andre tider aftales med arkivetsleder på tlf. 76980015.

Arkivets midlertidige mailadresse er:www.skovl u ndsog nearkiv@skyl i nema i I.d k