Hvorfor nu det?
Formål: Professionel gymnasieelevFra skoleelev til studerendeEn kompetence – et værktøj – en
arbejdsmetode – en færdighed, der kan læresAlt arbejde kræver Forberedelse – og
Det kan man blive bedre til
Meningen??Tage forberedelse alvorligt – Ikke spilde tiden – den skemalagte tidTale sig til bedre tanker - ydeLytte sig til bedre tanker – nydeSamarbejde er at arbejde sammen – dialog Ikke gruppearbejde med fælles opgaveløsning,
men :Igangsætter for forberedelsen, så
hjemmearbejdet lettes og forbedres for dig personligt
Kompetencen skal kunne bruges sammen med alle – derfor ikke selv-valgte grupper.
Hvordan 1: Bedre lektielæsningDagsorden til mødet- (Forberede
forberedelsen)Prioritere og planlægge, men også
spontanitetFokuseret lektie (læreropgave) Fokuseret studiegruppearbejde Fokuseret hjemme arbejde (elevopgave) Letter og forbedrer læring -
uanset fagligt niveau
Hvordan 2Følg dagsordenen eller lav straks en - :Hvad er opgaven?Hvordan skal opgaven løses?Hvad er problemer og hvad er indlysende?Tag notater , yd, vær aktiv, spørg
konstruktivt, svar konstruktivt…. Udnyt tiden.Bær fælles lektieproblemer ind i klassen
Hvordan 3 - Læsegenrer
1 Skimning2. Ekstensiv læsning3. Intensiv læsning
1. Skimning – den mest overfladiske læsning. Karakteristik: En ydre læsning. Typisk ledes man grafisk efter afsnit,
overskrifter, fokusord…. Hurtiglæsning af tekstens indhold. Alle ord læses ikke. Øjnene ”løber” detektivisk over teksten (nedad, diagonalt,
parallelt mv.) Bruges ofte til informationssøgning. God til sortering af tekster: egnet/ ikke egnet. Læses igen/ afvises.
Formål: At skabe et emne-overblik over det læste. At kunne genkende teksten: Man skal vide, hvilke emner teksten
behandler, men der er ikke krav om forståelse og sammenhænge om ”handlingen”.
Første-gangs-læsning til videre brug (typisk til analysebrug senere)
2. Ekstensiv læsning – IndholdslæsningKarakteristik:En indre læsning, så indholdet kan forstås på tekstens egne
betingelserKan være ren ”lyst”læsning, der fokuserer på oplevelsen,
som teksten skaber.Læsning uden notater, ofte uden gloseopslagLængere tekststykker: Værklæsning (f.eks Dansk, engelsk)
og Overblikslæsning over et emne/område/ tid (f.eks. historie)
Formål:At forstå indholdet – idet store og hele.Hvad handler teksten om, skal kunne afklares her.At skabe glæde ved læsning – læsningen som færdighed og
medium.
3. Intensiv læsning - dybdelæsningKarakteristik:En grundig behandling af tekstens indhold og form. På et
højere abstraktionsniveau end tekstens egenAnalyse-begreber bruges ved læsningen. Zoomer ind, bore
og går i dybden.Her tages grundige noter – en klar blyantslæsning Matematik, fysik og kemi er klassiske fag her.
Formål:At forstå indholdet, hvordan det er formuleret og den
dybere mening med tekstenHvad drejer teksten sig om, skal kunne besvares her.At udvikle den faglige metodiske kompetence i omgangen
med tekster. Videnskabeligheden
Et typisk studiegruppemødeKigger sammen på den dagsorden én har haft
ansvaret for at lave: fx : Matematik skriftlig aflevering Dansk: digt af Klaus Rifbjerg
Hvad er opgaven – hvad skal vi gøre. Hvem har et bud
Hvordan kan man begynde, hvad skal jeg så gøre når jeg kommer hjem.
Er der noget vi ikke forstår, som vi kan tage op i klassen samlet.
Hvem skal lave dagsorden til næste gang – og skriver noget til teamet? (Det skal gå på omgang)
Eks på dansk:Rifbjergs digtLektie, som læreren har givet: ”Læs digtet til næste
gang og forbered en digtanalyse.”Vi har alle læst digtet inden studiegruppetimen –
(alternativ vi læser det sammen først).Er der noget spørgsmål til at forstå digtet
– ”hvad handler digtet om”?Hvad skal vi lave, når vi analyserer: Har vi en model?
– ”hvad drejer digtet sig om”
Hvordan laver man en komposition, en rim/rytme-analyse…Vi prøver lige at begynde sammen.
Hvordan skal vi finde temaet, når vi har analyseret– Det tager vi med i klassen til fælles spørgsmål
Hjælp!FaglærerTeamlærerStudievejlederwww.Studieportalen.dk søg på ”Studieguide”www.emu.dk vælg gymnasiet :
”Studieværksted”
Tag dig selv alvorligt – hjælp dig selv