Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy

nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi

enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis

nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in

hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat

nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit

praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi. Nam

liber tempor cum soluta nobis eleifend option congue nihil imperdiet doming id

quod mazim placerat facer possim assum. Typi non habent claritatem insitam;

est usus legentis in iis qui facit eorum claritatem. Investigationes

demonstraverunt lectores legere me lius quod ii legunt saepius. Claritas est etiam

processus dynamicus, qui sequitur mutationem consuetudium lectorum. Mirum

est notare quam littera gothica, quam nunc putamus parum claram, anteposuerit

litterarum formas humanitatis per seacula quarta decima et quinta decima.

Eodem modo typi, qui nunc nobis videntur parum clari, fiant sollemnes in

futurum.

Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere specifikt: Hvordan skaber de

mønsterbrud, dårlige udviklingsbetingelser til trods? Og endelig: Udgør

mønsterbryderens eksistens, samt måden de klarer sig på, en reel udfordring af

de gængse teorier om normative udviklingsbetingelser, således at mønster-

brydere stiller spørgsmålstegn ved teoriernes gyldighed?

Lorem ipsum dolor sit amet Consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut

laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis

(Fra: Psykologi (cand psych.), overbygningsopgave om mønsterbrydere (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

1. Indledning

Folkekirken har i mange år fået kritik for at være gammeldags - uden relevante

tilbud for det moderne menneske. I dag ser vi, at langt størstedelen af landets

folkekirker tilbyder gudstjenesteformer og aktiviteter, som henvender sig mod de

samfundsgrupper, der normalt ikke kommer til højmessen. Disse nye mere

målrettede tilbud har betydet, at andelen af danskere i berøring med kirken er

steget med 1⁄3-del fra 1995 til 2011 (Bastrup & Johansen, 2012).

Den mere serviceorienterede strategi, har dog også mødt kritik specielt fra

kirkens egne rækker. Kritikken bunder i en bekymring for, at det kristne budskab

og den spirituelle dimension udvaskes i forsøget på at gøre tilbuddene så brede

som muligt. Imod denne kritik lyder det, at kirken ikke ville være folkekirke uden

disse tilbud (Henriksen 2010). Denne problemstilling er synopsens fokus og

motivation. En dybdegående forståelse ville kræve en storstilet undersøgelse af

alle kirkens nye tilbud, men dette er ikke realistisk, hverken i denne mindre

opgave eller helt generelt, da det ville kræve enorme ressourcer og arbejdstimer.

For alligevel at kunne sige noget meningsfyldt om denne problemstilling, har jeg

valgt at fokusere på et konkret tilbud, nemlig babysalmesang.

1.1 Problemstilling og struktur

Indeværende synopsis ønsker at opstille et undersøgelsesdesign, der kan belyse

1) de religiøse elementer omkring ritualet babysalmesang og 2) forældrenes

tanker om babysalmesang generelt samt specifikt i forhold til kristendom og

kirken.

Synopsen er opbygget som et undersøgelsesdesign dog uden resultater og

analyse, da undersøgelsen ikke er udført endnu. En diskussion af

forventningerne til resultater og analyse vil indgå i den mundtlige fremlæggelse.

Fra: Kandidatopgave, Synopsis, Religionsvidenskab, Iversen, Christina Skovgaard (2013), (http://studerende.au.dk/uploads/media/Teori_og_metode_-_Christina_Skovgaard_Iversen_01.pdf)

Lorem  ipsum  dolor  sit   Amet,   consectetuer   adipiscing   elit,   sed   diam   nonummy   nibh   euismod   tincidunt   ut  

laoreet   dolore   magna   aliquam   erat   volutpat.   Ut   wisi   enim   ad   minim   veniam,   quis  

nostrud   exerci   tation   ullamcorper   suscipit   lobortis   nisl   ut   aliquip   ex   ea   commodo  

consequat.  Duis  autem  vel  eum  iriure  dolor  in  hendrerit  in  vulputate  velit  esse  molestie  

consequat,   vel   illum  dolore  eu   feugiat  nulla   facilisis   at   vero  eros  et  accumsan  et   iusto  

odio  dignissim  qui  blandit  praesent   luptatum  zzril  delenit  augue  duis  dolore   te   feugait  

nulla  facilisi.  Nam  liber  tempor  cum  soluta  nobis  eleifend  option  congue  nihil  imperdiet  

doming  id  quod  mazim  placerat  facer  possim  assum.  Typi  non  habent  claritatem  insitam;  

est   usus   legentis   in   iis   qui   facit   eorum   claritatem.   Investigationes   demonstraverunt  

lectores   legere  me   lius  quod   ii   legunt  saepius.  Claritas  est  etiam  processus  dynamicus,  

qui   sequitur   mutationem   consuetudium   lectorum.   Mirum   est   notare   quam   littera  

gothica,  quam  nunc  putamus  parum  claram,  anteposuerit  litterarum  formas  humanitatis  

per  seacula  quarta  decima  et  quinta  decima.  Eodem  modo  typi,  qui  nunc  nobis  videntur  

parum  clari,  fiant  sollemnes  in  futurum.  

 

En   undersøgelse   og   vurdering   af   hvorvidt   et   forsikringsselskab   og   dets   kunder   i   et  

mediationsforløb   kan   opnå   en   processuel,   en   psykologisk   og   en   indholdsmæssig  

tilfredshed.  

 

Lorem   ipsum   dolor   sit   amet,   consectetuer   adipiscing   elit,   sed   diam   nonummy   nibh  

euismod   tincidunt   ut   laoreet   dolore   magna   aliquam   erat   volutpat.   Ut   wisi   enim   ad  

minim  veniam,  quis  nostrud  exerci  tation  ullamcorper  suscipit  lobortis  nisl  ut  aliquip  ex  

ea  commodo  consequat.  Duis  autem  vel  eum  iriure  dolor  in  hendrerit  in  vulputate  velit  

esse   molestie   consequat,   vel   illum   dolore   eu   feugiat   nulla   facilisis   at   vero   eros   et  

accumsan  et  iusto  odio  dignissim  qui  blandit  praesent  luptatum  zzril  delenit  augue  duis  

dolore  te  feugait  nulla  facilisi.  

(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder og

forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

I  det  20.  og  21.  århundrede  har  kristendommen  mødt  en  række  udfordringer.  Blandt  

disse  er  feminismen,  som  ikke  kun  har  kritiseret  de  elementer  i  kristendommen,  der  

er   blevet   anset   for   androcentriske   og   patriarkalske;  men   som   også   har   forsøgt   at  

formulere   en   ny   kristendom   efter   egne   idealer.   Det   er   imidlertid  

bemærkelsesværdigt,   at   Danmark,   hvis   folkekirke   har   klare   liberalteologiske  

tendenser,  har  været  relativt  uberørt  af  denne  strømning  inden  for  kristendommen.  

Netop  det   forhold  vil  være  nærværende  opgaves  emne,   idet   jeg  her  vil  undersøge,  

hvorfor   kristen   feministisk   teologi   stort   set   er   fraværende   i   det   danske   religiøse  

landskab.  Indledningsvist  vil  jeg  ved  hjælp  af  Linda  Woodheads  sociologiske  analyse  

af   kristendommens   historie   i   1900-­‐tallet   give   en   kort   karakteristik   af   feministisk  

teologis  position   i  moderne  kristendom.  For  en  yderligere   forståelse  af   feministisk  

teologi   vil   jeg   derefter   analysere   et   uddrag   af   Rosemary   Radford   Ruethers   bog:  

”Sexism  and  God-­‐Talk  –  Toward  a  Feminist  Theology”  (1983).  Jeg  vil  herefter  vende  

opmærksomheden   mod   Danmark,   hvor   jeg   via   to   eksempler   vil   diskutere   hvilke  

kirkehistoriske  faktorer  i  det  20.  århundrede,  der  kan  bidrage  til  en  forklaring  af  den  

manglende   feministiske   teologi   i   Danmark.   De   to   eksempler   er   indførelsen   af  

kvindelige  præster  i  1948  og  bogen  ”Kvindeteologi  og  arven  fra  Eva”  (1992)  af  Lone  

Fatum.   Som   teoretisk   ramme   vil   jeg   foruden   Linda  Woodhead   anvende   Robert   N.  

Bellahs  kulturevolutionære  teori  om  religions  udvikling.  

2.  Den  feministiske  teologis  position  i  moderne  kristendom  

    -­‐    Linda   Woodhead:   Kristendommens   historie   i   det   20.   århundrede,   en  

historie  om  ”magt  ovenfra”  kontra  ”magt  nedefra”  (Woodhead  2004,  333).    

    -­‐    20.   århundrede:   ”magt   nedefra”   dominerer   kristendommen   àà  ”The  

Displacement   of   Theology”:   Teologiens   manglende   kulturelle   relevans,  

forflyttelse  fra  den  økonomiske  og  politiske  sfære,  sekularisering  (ibid.,  361).    

(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)

(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-

_Niels_Nyegaard.pdf))

Introduction

Take a dart and throw it at a map. Let the sharply pointed end force itself through the

map somewhere that seems moreover coincidental. Imagine a place where you hear

bulldozers buzz, children play, dogs bark, leaves on trees whistle, runners breath, the sea

slamming against beach barriers. You see buildings rise, birds collect branches for nests,

cars drive by, polish workers moan lawns; a place inherited by a borderline between

forest, villa houses, construction sites and allotment areas. This place is where my dart

landed and it is what I found by the northern end of the Risskov Forest in northern

Aarhus. When first looking at the area on a map it looks like a normal provincial city

area, but by looking, asking and especially sensing further you begin to grasp that the

complexity of both human and non-human activities, and the numerous milieus that

constitute the area has no categorical limits.

This paper will take its vantage point in my experience with exploring an area in the

northern end of Aarhus and elaborate on how exploring an area through visually mapping

it can be analytically helpful in the process of understanding the perplexity of areas. At

first the paper will introduce the area through a description rendered from field notes and

personal experiences from the area. This will be discussed in relation to a cartographic

map of the area. Secondly, the paper will explain the methodological and analytical basis

of a reflexive approach to visual mappings a by addressing the issues in visual

representation, Karl Smith’s notion of the porous subject and by defining a concept of

mapping (2012). Then the paper will analyze three kinds of visual mappings which area

shown in the portfolio and argue that visual mappings can be used to enhance the

multiplicity of areas, which normally might slip into narrow conceptual categories.

(Fra: Kandidatopgave, Visual Anthropology, Rasmussen, Jens Østergaard

(2014))