en introduktionMobile AppsMobile Apps - en introduktion

Denne bog er relevant for dig som ønsker en grundlæggende indføring i, hvad mobile applikationer er, hvad de kan bruges til, og hvorfor de er relevante for stort set alle virksomheder og organisationer at forholde sig til. Bogen giver en indføring i valg af strategi, udvikling, design og distribution af mobile applikationer kombineret med ”best practice” cases fra hele verden.

Vi har hentet inspiration fra ind- og udland og samlet det hele i en tilgængelig og letlæselig gennemgang. Vi har trukket på et stort netværk af eksperter, og ambitionen har været at samle al den basale viden, man bør have om mobile applikationer – hvad enten man blot er nysgerrig på dette interessante og nyskabende forretningsområde, eller man står over for selv at skulle søsætte et projekt.

Bogen kan sagtens læses fra ende til anden, men den kan også med fordel fungere som opslagsbog. Den er skrevet i den rækkefølge, som vi anbefaler, at man går frem i forbindelse med opstart af nye projekter omkring mobilapplikationer. Først og fremmest den grundlæggende mobile strategi, herefter valg af platform, design og usability samt teknisk indhold i den konkrete applikation.

Til sidst i bogen har vi valgt at inkludere et inspirationsafsnit, der giver et overblik over nogle af de mange andre muligheder, der findes på den mobile platform.

CreditsIDe & koncepT

ForFATTere

ÅrgAng

ISBn

UDgIVer

grAFISk lAyoUT

Tryk

konTAkT

ForSIDe BIlleDe

indholdMobilepeople

Morten Frankpeter von linstow Martin pockJeanette Svenningsen Anne Sofie Hammer

2011

978-87-992719-5-5Udgave: 1. udgave, 1. oplag

Mobilepeople

lise Agerskov

Johansen Grafisk A/S

MobilepeopleBernhard Bangs Allé 312000 FrederiksbergTlf. 7013 1370info@mobilepeople.comwww.mobilepeople.com

Image licensed by DepositPhotos.com/Yuri_Arcurs

FororD

MoBIlSTrATegIDen mobile strategiUdfordringenFaldgruberImplementering

MoBIle AppSIntroduktion – hvad er en mobil app?platformenative apps, web apps & mobile websitesSuccess med en appSikkerhed og privatlivIntegrationApplikationer til brug internt i virksomhedenDistributionlifecycle managementDe 10 bud

6

8101416

18223036424446505658

606264

7280848892

100106

112

118

120121

InSpIrATIonMobile marketingMobil annoncering via apps eller Mobil websites Stregkoder Mobilkuponer lokationsbaserede tjenester Sociale medier Mobile payment Augmented reality Lyd & film

orDBog

KILDeHenvISnInGer

MoBIlepeoplekort om MobilepeopleAndre udgivelser fra Mobilepeople

6 7

forordDeT er Mere enD 10 År SIDen at danskerne for alvor begyndte at tage mobiltelefonen til sig.Men det var med introduktionen af Apples iphone i sommeren 2008, at udviklingen for alvor accelererede hen imod en decideret smartphone revolution. Apples succes startede udbredelsen af den såkaldte smartphone til private forbrugere, og efter blot 3 år er 90 % af alle solgte mobiltelefoner nu smartphones. (Kilde: Hi3g)

et meget afgørende element i den stigende udbredelse af smartphones er det store udbud af mobilapplikationer, som Apple gjorde tilgængelige med deres App Store. De mobile apps fungerer som en konstant udvidelse af smartphonens anvendelsesområde – hvad enten det er mobile banking eller sjove spil. Den nærmest eksplosive succes har overrasket de fleste iagttagere af branchen, og antallet af tilgængelige applikationer stiger nærmest fra time til time.

Dermed er grunden lagt for, at virksomheder, brands, institutioner, lykkeriddere – ja hele den industrialiserede verden – kan levere små, smarte programmer – applikationer eller apps – direkte

til den enkelte brugers smartphone til umiddelbar anvendelse 24 timer i døgnet. Apps er en den helt centrale årsag til den mobile smartphone revolution blandt den brede befolkning: Spil, sociale medier, foto, video, internet, bank, vejrudsigt, nyheder og meget mere har sammen med mobilselskabernes interesse i at få solgt nye og dyrere telefoner, skabt de nødvendige forudsætninger for et selvfodrende øko-system.

I Mobilepeople har vi arbejdet med de mobile medier i mere end 20 år. Vi har dygtiggjort os inden for både telefoni, sms, mobilt internet og apps. Denne bog er skrevet og udviklet i håbet om at kunne videregive noget af den viden, vi har tilegnet os igennem årene.

god fornøjelse

Image licensed by DepositPhotos.com/Ambrophoto

8 9

Mobilstrategiden Mobile strategien mobilstrategi er en gennemarbejdet plan for, hvordan virksomheden kan benytte mobile medier i deres forretningsprocesser.

en mobilstrategi er ikke kun en plan for, hvorvidt man skal udvikle en iphone applikation eller et mobilt website. Det er en strategi, der med udgangspunkt i virksomhedens produkt, marked, konkurrenter, målgruppe og medarbejdere forholder sig til fordele og ulemper ved samtlige mobile medier, som kan skabe værdi for virksomheden.

Alle virksomheder har derfor brug for en mobilstrategi, som enten indebærer en plan for at komme på den mobile platform nu eller en plan for, hvornår det vil være relevant at gå i gang – for det vil før eller siden blive uomgængeligt for alle virksomheder.

Mobilitetskurven viser, hvordan virksomheden kan bevæge sig fra standardløsninger, som ikke griber så meget ind i virksomhedens centrale forretningsprocesser, til de skræddersyede løsninger, som skaber mere værdi for virksomheden, men som griber dybere ind i virksomhedens processer.

De skræddersyede løsninger repræsenterer også en større investering end standardløsningerne, både i form af kapital og tid.

Figur -Virksomhedens mobile modenheds kurve

Understøttelse af simple

processer, f.eks en

tidsregistreringsløsning

der integrerer med

virksomhedens erp

system.

special løsninger

Strategisk udvalgte

løsninger der er

skræddersyet til at

understøtte flere af

virksomhedens

processer.

e-mail, kalender,

administration,

sikkerhed.

standard løsninger

10 11

MobilstrategiUdfordringenDen største digitale revolution siden opfindelsen af internettet er ikke integrering af sociale medier, men skiftet fra pc’en til de mobile enheder som den primære digitale platform både til arbejdsbrug og privat. Det er en af grundene til, at det er vigtigt at have en mobilstrategi.

Uden en mobilstrategi har man ikke foretaget et seriøst valg eller fravalg af de mobile medier, og det er risikabelt i en tid, hvor Danmark og resten af verden bliver mere og mere mobil.

Ikke alle virksomheder behøver at foretage investeringer i den mobile platform nu – men langt de fleste virksomheder har et reelt behov for at anvende de mobile medier, da det kan give klare fordele både på kort og langt sigt.

Brugerne anvender allerede de mobile medier. en mobilstrategi er med til at sikre, at virksomheden eller organisationen forholder sig til dette faktum.

Det er længe siden, at der var et ”blue ocean” for mobile løsninger, men der opstår hele tiden nye

muligheder i takt med modningen af teknologien og markedet. Disse muligheder kan man som virksomhed sagtens drage fordel af. Men det kræver, at man lægger en plan.

ForDeleFørst og fremmest sikrer man, at man ikke bliver ”efterladt på perronen” af andre virksomheder, der investerer i mobile løsninger og opnår konkurrencemæssige fordele.

en god mobilstrategi skaber værdi for den virksomhed, der beslutter sig for at dedikere ressourcer til at udarbejde en velovervejet plan med udgangspunkt i virksomhedens unikke situation på markedet og i samfundet. en god strategi kan skabe værdi i form af effektiviseringer (f.eks. mindre manuelt arbejde), øget salg (køb via mobilen), bredere markedsføring (tilføjelse af platform), kundeservice (selvbetjening via mobilen) eller hurtigere cash-flow (mobile payment).

Image licensed by DepositPhotos.com/artfotoss

12 13

MobilstrategiVærdi kan også opstå som følge af, at man ikke taber markedsandele eller omsætning til konkurrenter, der har valgt at anvende de mobile medier i deres forretningsprocesser.

Der er flere virksomheder, der i dag er tvunget til at investere i mobile løsninger, udelukkende fordi konkurrenterne har gjort det. et godt eksempel er Banksektoren, hvor Danske Banks firstmover app på iphone – og senere Android – har tvunget større og mindre banker til at udvikle apps indenfor relativ kort tid.

oVerVeJelSernår man skal udarbejde virksomhedens mobile strategi, er der en række overvejelser, man skal huske at have med for at sikre en successfuld implementering. Den mobile strategi vil påvirke flere forretningsområder og processer i virksomheden – og dermed potentielt have konsekvenser for både medarbejdere og kunder. Til højre er listet nogle af de vigtigste overvejelser inddelt efter målgruppe.

ledelse

�er vores viden om de konsekvenser/

udfordringer, som indførelsen af mobilteknologi medfører, god nok?

�Hvad er målet på kort og lang sigt?

�Hvilke områder ønsker vi at mobilisere?

�Hvor meget vil vi investere?

�Hvilke forretningsprocesser vil få mest gavn af at blive understøttet af en mobil løsning?

�Hvor vil vi opleve den største effekt (effektivisering, markedsføringsværdi osv.)?

�Hvordan vil den mobile strategi ændre disse processer?

�Skal vores produkter/ydelser gennemtænkes i forbindelse med den mobile strategi?

�Hvordan kan vi anvende mobile løsninger til at få en dybere og tættere dialog med kunderne?

�Kan vi finde inspiration i mobile strategier, der er blevet implementeret successfuldt i andre virksomheder?

�Hvilke(n) leverandør skal vi anvende?

�Hvem skal være intern projektleder?

it

�er virksomhedens infrastruktur klar til at understøtte den mobile strategi?

�Hvilke konsekvenser vil indførslen af den mobile strategi få for virksomhedens eksisterende it-løsninger?

�Hvilke systemer skal de mobile løsninger integreres med?

�Hvad skal der laves af investeringer for at understøtte den mobile strategi?

�Hvordan opretholder virksomheden it-sikkerheden, når medarbejderne bliver mere mobile?

�Hvilke retningslinjer skal gælde for medarbejdernes brug af mobiltelefonen?

�Hvordan og i hvilket omfang skal mobiltelefonerne kunne administreres fra centralt hold?

�Skal man helt droppe fastnettelefoner i virksomheden?

Marked

�Hvordan ser markedet ud lige nu?

�Hvem i virksomheden overvåger markedet fremadrettet?

�Hvordan sikrer vi en afgørende differentiering i forhold til konkurrenter?

�Hvordan vil vi markedsføre vores mobilstrategi?

�Hvornår vil implementeringen af mobilstrategien give mest værdi for virksomheden?

bruger/Kunde

�Hvor godt kender vi målgruppens behov og forventninger?

�Hvordan skaber vi værdi for målgruppen?

�Hvordan sikrer vi, at løsningerne er intuitive og nemme at bruge?

�Såfremt der indføres f.eks. mobile apps til virksomhedens medarbejdere:

lHvad vil det kræve af uddannelse?

lHvordan sikrer man, at app’en og dermed den nye arbejdsform modtages godt af medarbejderne?

14 15

MobilstrategifaldgrUber

Image licensed by DepositPhotos.com/Feverpitch

Der er en række oplagte faldgruber i forbindelse med fastlæggelse af den mobile strategi. Især er manglende viden om de muligheder og udfordringer, som mobilteknologien indebærer en stor risiko, der kan resultere i, at man træffer beslutninger på et forkert og mangelfuldt grundlag.

Det kan derfor være en god idé at alliere sig med en leverandør, der kan give kompetent rådgivning på området og guide en igennem eventuelle faldgruber. Samme leverandør kan bruges til at hjælpe virksomheden med at implementere løsningerne eller fungere som sparringspartner til at vurdere andre leverandører og udarbejde kravspecifikationer mv.

Af typiske faldgruber kan nævnes:

�For store ambitioner kan medføre, at man mister overblikket. Inddel derfor forløbet i faser.

�Satsning på forkerte platforme kan gøre, at man rammer en forkert målgruppe eller en mindre målgruppe end tiltænkt.

�Forkert valg af leverandør. Meget få af de traditionelle leverandører er eksperter i mobility.

16 17

MobilstrategiiMpleMenteringnår strategien er på plads, og der igennem business cases foreligger en prioriteret liste over de tiltag, man har identificeret, er det tid til at finde en leverandør, der kan hjælpe med at realisere strategien.

en god begyndelse er altid at sørge for at have en veldokumenteret kravspecifikation, så man undgår misforståelser og dermed skuffelser. Hvis man ikke er vant til at udarbejde kravspecifikationer, kan det som nævnt anbefales at få rådgivning på området.

Image licensed by DepositPhotos.com/stillfx

18 19

Mobile appsintrodUKtion – hvad er en Mobil app?en mobil app er et program, der er udviklet til en mobil enhed, f.eks. en iphone. Det kan f.eks. være spil, nyhedstjenester, e-mail programmer eller musikafspillere.

”Mobil app” er et relativt nyt begreb, som primært har vundet frem efter Apples introduktion af iphone og App Store. Mobile apps har dog eksisteret i mere end 10 år, primært som spil og som applikationer udviklet til virksomheders medarbejdere, som f. eks tidsregistrering på mobile enheder. Udviklingen af virksomheds-applikationer tog for alvor fart omkring årtusindeskiftet med introduktionen af Microsofts styresystem og udviklingsværktøjer til mobile enheder.

når man skal lave en mobil app, er det essentielt at spørge sig selv, hvad formålet med applikationen er – både på kort og lang sigt. Måske skal én app blot anvendes i forbindelse med lanceringen af et nyt produkt, imens en anden app er mere generel og skal bruges til løbende at engagere brugerne.Det er – som altid – vigtigt at kende den målgruppe, man ønsker at henvende sig til. Altså at

kende de tanke- og forbrugsmønstre, målgruppen besidder, vide hvad der interesserer dem, hvad deres tekniske formåen er osv.

Man skal også overveje, hvordan de forskellige informationer bedst præsenteres; nogle informationer er mest velegnede som tekst, andre som video eller billeder. nogle typer information kan med fordel ”leges ind” – afhængigt af målgruppen – ved at man integrerer et spil- eller quiz-element som en del af app’en.

Hvis man er ambitiøs omkring omfanget af sin app, kan det anbefales, at man inddeler funktionaliteten i nogle faser og løbende opdaterer app’en. ellers risikerer man let at drukne i udviklingsfasen, især hvis det er første gang man udvikler en app. løbende opdateringer viser desuden app’ens brugere, at det er en ”levende” app, der vedligeholdes af en dedikeret og seriøs virksomhed.

Image licensed by DepositPhotos.com/almagami

20 21

Mobile appsHvorfor Den Store InTereSSe?Udviklingen på det mobile marked går rigtig hurtigt. producenterne lancerer ustandseligt nye modeller med bedre hardware og software, der gør telefonen smartere, hurtigere, flottere – og som konsekvens desværre også dyrere. For bare 5 år siden betalte man omkring 1.000 kr. for en mobiltelefon. Det kan man stadig få en mobiltelefon til, men hvis man vil have en smartphone, som giver adgang til alle de nye muligheder på mobilområdet, koster den typisk fra ca. 3.000 kr. og opefter.

Det lader dog ikke til at afskrække forbrugerne. en nylig undersøgelse lavet af TnS gallup viser, at mere end 1,5 millioner danskere har en smartphone, og at 753.000 personer overvejer at købe en ny smartphone inden for de næste 6 måneder.

Ud over den præ-installerede software har producenterne med lanceringen af app stores gjort smartphonen til meget mere end en telefon. I dag findes der flere hundrede tusinde apps på de

primære app stores, og forbrugeren har mulighed for nemt at finde og installere apps inden for alle tænkelige områder. et godt eksempel på, hvor langt innovationen er kommet på smartphones, er en app til iphone 4, der kan måle puls. Det fungerer ved, at man holder pegefingeren på kameralinsen. App’en tænder så blitzlampen, der sidder lige ved siden af linsen, og som dermed oplyser fingeren så meget, at kameraet kan ”se” blodet passere i stød og dermed aflæse pulsen.

For forbrugeren er der altså et væld af muligheder med en smartphone – muligheder der stilles til rådighed af alle de virksomheder, der ønsker at være med i front på den mobile udvikling.

Hvorfor LAve en APP?Den primære styrke ved mobile apps er, at brugerne altid har app’en med sig og dermed mulighed for at tilgå funktionaliteten hvor som helst og når som helst.

en unik mulighed med en mobil app er, at man kan sende push beskeder til brugeren, og at man dermed ikke er afhængig af, at brugeren selv aktivt tager kontakt. en mobil app kan også vise, hvor

brugeren befinder sig henne, hvis han vel at mærke tillader det. Det giver nogle unikke muligheder for at tilpasse indholdet i en app til brugerens lokation.

Ifølge TnS gallups undersøgelse har den gennemsnitlige bruger 16 forskellige apps på sin smartphone. Tabel 1 giver et billede af, hvilke apps

der er de mest populære. Bemærk, at de nævnte apps primært er gratis apps.

Det betyder dog ikke, at danskerne ikke vil bruge penge på apps. Ifølge en analyse foretaget af Dwarf har 21 % af den danske befolkning betalt penge for en app, og den gennemsnitlige iphone bruger køber apps for 164 kr. årligt.

dwarf (spil ekskluderet) tns gallupfordeling 1

1 Facebook Facebook

2 DMI Youtube (web app)

3 google apps google Maps

4 rejseplanen gmail

5 TV2 nyhederne Angry Birds

6 Dr-nyheder DMI byvejr

7 you See - TV guide TV2 nyheder

8 DSB billet rejseplanen

9 Dropbox Dr nyhederne

10 tv Guide Barcode scanner/reader

Tabel 1Dwarf: “Mobilshopping”, 2. kvartal, juni 2011 - TNS Gallups report: “Mobile Devices 2011”

22 23

Mobile appsplatforMenUVærenDe MArkeD og TrenDSMarkedet for smartphones udvikler sig hurtigt. I mange år dominerede nokia suverænt den mobile verden, men nytilkommere som google og Apple har med deres mobile platforme (hhv. Android og ioS) i dag placeret sig solidt i markedet. Den første iphone fra Apple blev introduceret i 2007, og den første Android-baserede telefon blev introduceret af HtC i 2008.

I Danmark er markedet for smartphones domineret af Apple og HtC. Apple producerer iPhones, og HtC producerer primært Android smartphones (tidl. også flere Windows Mobile modeller).

Sony ericsson, Samsung og lg producerer bl.a. også Android smartphones, hvilket kunne tyde på, at Android har den største markedsandel for smartphones i Danmark. Det billede understøttes af en analyse gennemført af Wilke Mobile Life i juni 2011, der viser, at 52 % af de 1208 adspurgte danskere, der var i stand til at oplyse styresystemet

på deres smartphone, havde Android, mens 37 % havde ioS.

til gengæld er der flere tegn på, at iPhone brugere er mere aktive med deres smartphone end andre brugere.

F.eks. fra TnS gallup undersøgelsen:

�en iphone-ejer bruger 71 minutter dagligt på sin smartphone, mens en HtC-ejer (altså typisk en Android smartphone) bruger 47 minutter.

�Der er installeret 27 apps på en gennemsnitlig iphone, og 11 af disse bliver brugt ugentligt. en HtC-ejer har installeret 14 apps, og 7 af dem bliver brugt ugentligt.

�en iphone-ejer bruger i gennemsnit 4 gange flere penge på apps end andre smartphone-ejere (en iphone-ejer bruger 13 kr. om måneden mod HtC-ejerens 3 kr.).

�en gennemsnitlig iphone-ejer bruger apps 5,6 gange dagligt og besøger websites 2,7 gange dagligt. Til sammenligning bruger en HtC-ejer apps 4,4 gange og besøger websites 2,1 gange.

ovenstående tal viser, at selvom Android har en mere dominerende markedsandel, så er iphone-brugere mere dedikerede brugere af deres

smartphone, og det kan derfor være svært at konkludere, hvilken platform der har størst relevans i forhold til udvikling af apps.

Figur 1 - Mobilproducenters markedsandel 2011 (Danmark)TNS Gallups report: “Mobile Devices 2011”

1,8%29,25%

28,75%16,5%

13,5%

10,2%

Apple nokia Sony ericsson

Samsung/LG/rIM/andre mærker

Ved ikke

24 25

Mobile appsStatcounter, der samler information om besøgende fra mere end 3 millioner websites i verden, giver et interessant billede af, hvilke mobile enheder der besøger disse websites.

Som det fremgår af Figur 2, er ioS og Android meget dominerende i Danmark med en andel på hhv. 63 % og 31 %. nokia (SymbianoS) ligger på en tredjeplads med under 4 % i modsætning til på verdensplan, hvor nokia, som det fremgår af Figur 3, stadig er dominerende, selvom ioS og Android også har en markant andel. nokias dominans skyldes primært deres markedsandele i Asien og Afrika, hvor det må antages, at de høje priser på smartphones er en begrænsende faktor, samt at udskiftnings-frekvensen er noget lavere. Blackberry oS, som firmaet research In Motion (rIM) står bag, har en meget lille markedsandel i Danmark, men er store i f.eks. USA og england, hvilket placerer dem med en væsentlig markedsandel på verdensplan.

ovenstående illustrerer vigtigheden af at vurdere det marked, hvor man skal introducere mobile apps. Det diskuteres meget, hvordan udviklingen i markedsandele vil være for eksisterende mobile platforme. gartner og IDc lavede for nylig begge en analyse af deres forventninger, der fremgår af Figur 4. Som det kan ses, forventer begge analysefirmaer, at Android vil forøge sin markedsandel væsentligt frem imod 2015, samt at Figur 2 – Mobile styresystemers andel Q2 2011 (Danmark)

Image licensed by DepositPhotos.com/iqoncept

0,73%

63,26%

0,24%

30,74%

3,44%0,29%1,09%

0,21%

26 27

Mobile appsWindows Phone 7 vil få en markant markedsandel på ca. 20 %. yderligere forventes det, at nokias SymbianoS i 2015 vil være næsten ikke - eksisterende, da nokia har annonceret, at de fremadrettet vil satse på Windows Phone 7 frem for SymbianoS. Blackberry og ioS forventes nogenlunde at bevare deres nuværende markedsandel.

TABleTS VInDer FreMUd over smartphones er tablets også blevet en relevant platform for mobile apps, selvom tablets stadig er et niche-produkt i forhold til smartphones.

Tablets har eksisteret i mange år, men med Apples introduktion af ipad i starten af 2010 har udviklingen for alvor taget fart, og flere producenter, herunder HtC, Samsung, HP, Motorola, Asus og rIM har lanceret deres svar på den perfekte tablet siden Apples iPad. De fleste producenters tablets er baseret på googles Android styresystem.

I kraft af sit forspring stod ipad for 94 % af det samlede tabletsalg i Q2 2010, men som man kan se på Figur 5 tager især Android-baserede tablets i Q2 2011 en større del af markedet, der dog stadig domineres af ipad. I Q2 2010 blev der ialt solgt ca. 3,5 millioner tablets. I samme kvartal i 2011 blev der solgt 15,1 millioner tablets – en stigning på 331 %.

Trenden på tablet markedet er altså nogenlunde den samme som for smartphones: ioS og Androider dominerende, kun overgået af SymbianoS i

smartphone-segmentet, der dog er en uddøende platform, der fremadrettet ikke vil blive supporteret af nokia.

Figur 5 - Tablet styresystemers andel Q2 2011 (Verden)Strategy Analytics report: “Global Tablet OS Market Share: Q2 2011”

0

20

40

60

80

100

gartner 2015IDc 2015gartner 2011IDc 2011

Andre operativ systemer

Windows Phone 7/Windows Mobile

ioS

Symbian

BlackBerry oS

Android

Figur 4 - Forventet markedsandel for smartphones 2011 og 2015 (Verden)IDC report “IDC Worldwide Quarterly Mobile Phone Tracker, June 9, 2011”Figur 3 – Mobile styresystemers andel Q2 2011 (Verden)

3%

61%

1%30%

5%

1,59%

32,23%

21,72%17,27%

12,83%

3,42%5,68%5,26%

28 29

Mobile appsHvAD SKAL MAn SAtSe På?Hvis man skal udvikle mobile apps, især til det danske marked, er det primært ioS og Android, man skal koncentrere sig om, og samtidig holde øje med Microsoft på både smartphone og tablet markedet. Microsoft har demonstreret deres kommende Windows 8 på Computex 2011, og der er lækker understøttelse for tablets.

en anden interessant overvejelse er, hvorvidt man også skal satse på tablet markedet, der jo er meget mindre end smartphone markedet. Både Apple og google har været så smarte, at deres udviklingsværktøjer gør det relativt simpelt at få en smartphone applikation til at virke på tablets med samme styresystem. Det betyder, at udviklingsomkostningerne ved at få lavet en applikation, som virker på både smartphones og tablets, ikke er særlig meget højere, end hvis den blot skulle virke på smartphones.

en app udviklet på den måde vil dog på en tablet, blot være en ”forstørret” kopi af smartphone app’en, og man vil derfor ikke udnytte den ekstra skærmplads, der er på en tablet i forhold til en smartphone. Hvis man vil satse seriøst på tablet

markedet bør man derfor få lavet en selvstændig applikation, der er optimeret til tablets med hensyn til funktionalitet og brugervenlighed.

eksempler på mobile enheder

HTC Desire S (Android)

Apple iPad 2 (iOS)

LG E900 (Windows Phone 7)

30 31

Mobile appsnative apps, web apps & Mobile websitesHvAD er forSKeLLen På nAtIve APPS oG WeB APPS?en app, som er udviklet specifikt til den enkelte mobils styresystem, kalder man en native app. I modsætning til det har man mobile web apps, som er udviklet til at køre via en webserver og mobilens browser, og som derfor som hovedregel kræver, at brugeren er online med sin mobil, hvis app’en skal have fuld funktionalitet.

I dette afsnit vil vi beskæftige os lidt med forskellene på de to løsninger og prøve at skabe et overblik over de fordele og ulemper, der er ved at vælge det ene eller det andet.

HvAD er forSKeLLen På MoBILe WeBSIteS oG WeB AppS?Man bør være opmærksom på forskellen mellem

et mobilt website og en mobil web app. Der findes forskellige fortolkninger af, hvad et mobilt website egentlig er, og det skaber selvfølgelig en del forvirring. Vores gennemgang er baseret på følgende distinktion:

et mobilt website er et website, hvor indhold og måske også navigationsmuligheder er tilpasset den mobile skærmstørrelse. Det mobile website er typisk relativt simpelt i funktionalitet og anvender ikke så mange avancerede teknologier. på den måde sikrer man, at det understøttes af et så bredt antal smartphones som muligt. Mobile websites er en naturlig og anbefalelsesværdig forlængelse af virksomhedens tilstedeværelse på nettet men vil ikke blive behandlet yderligere i denne bog.

en mobil web app er derimod et slags avanceret website, der anvender den nyeste teknologi og muligheder for at tilbyde nogle funktioner, der ellers kun ville være

Image licensed by DepositPhotos.com/duskbabe

32 33

Mobile appstilgængelige i en native app. Det kan f.eks. være adgang til telefonens kontakter, kamera, gpS samt mulighed for at gemme app data på brugerens smartphone. For at implementere disse ting anvendes teknologierne HtML5, CSS3 og javascript.

HvAD SKAL MAn væLGe?Det diskuteres intenst, hvorvidt man bør udvikle mobile apps eller mobile web apps baseret på HtML 5 teknologi, da der er fordele og ulemper ved begge løsninger.

Fortalerne for mobile web apps nævner specielt, at det er en fordel, at mobile web apps understøttes af flere mobile platforme på én gang. Det gør det billigere at nå ud til flere brugere, og det gør det også nemmere at vedligeholde den kode, der ligger bag app’en.

Desværre ligger der en del begrænsninger i de browsere, der er installeret på smartphones. Der findes mange forskellige, og de understøtter hver især kun dele af de tidligere nævnte funktionaliteter. Dette forventes dog løbende

forbedret og standardiseret i de kommende år, og det vil i så fald styrke argumentet om understøttelse på flere mobile platforme.

Hvis man arbejder med en app, som brugerne skal betale for, eller hvis brugerne skal kunne købe ting inde fra app’en, skal man være opmærksom på, at de fleste app stores opkræver en stor procentdel (ofte 30 %) for alt salg. Dette undgår man, hvis man laver en mobil web app. Desværre går man så glip af den fantastiske markedsførings- og distributionskanal, som app stores er, hvor brugeren nemt kan finde den app, de leder efter og installere den med et enkelt klik. Man mangler også hele den etablerede betalingskanal, der ligger bag app stores, hvor det eneste, man skal gøre, er at anvise, hvilken konto pengene fra salget skal sættes ind på.

Tabel 2 illustrerer fordele og ulemper ved de to typer apps.

nAtIve APP MoBIL WeB APP

oS afhængig Understøtter flere oS

god off-line understøttelse Dårlig off-line understøttelse

gode distributionskanaler kun traditionelle distributionskanaler

etableret betalingskanal kun traditionelle betalingskanaler

30% revenue share Ingen revenue share

Besværlig vedligeholdelse nemmere vedligeholdelse

langsom deployment Hurtig deployment

god hardware adgang Begrænset hardware adgang

push Ingen push

Stærk brugeroplevelse Svagere brugeroplevelse

Ubegrænset adgang til lokal lagerplads Begrænset adgang til lokal lagerplads

Tabel 2 – Native app vs. Mobile web app

34 35

Mobile appset stærkt argument for at lave en native app er dens evne til at fungere off-line, idet alle nødvendige data kan hentes ned på mobilen og tilgås derfra. eventuelle nye data lægges blot ”i kø”, indtil der er forbindelse igen, hvorefter data opdateres.

Muligheden for at sende push beskeder til app’ens brugere er et andet væsentligt argument for at lave en native app. en push besked er en besked sendt til brugeren fra kundens server, typisk aktiveret af en eller anden hændelse, f.eks. at en administrator har opdateret noget information, eller fordi man har nået en på forhånd defineret dato.

en push besked på en iphone kan bestå af en lyd, en tekstbesked eller et lille rødt tal i øverste højre hjørne af app ikonet. Disse tre muligheder kan anvendes i kombination. push beskeder er en unik mulighed for at interagere med brugerne. Hvor det traditionelt er brugeren, der aktivt skal tage kontakt, har man via push beskeder mulighed for selv at kontakte brugeren, medmindre han aktivt har fravalgt det for netop denne app. Det skaber en dynamik, der kan være med til at højne brugerens engagement.

Der findes alternativer med samme formål for mobile web apps, men det er ikke understøttet for alle platforme.

Hvis man ønsker at udvikle en app med masser af ”eye candy”, skal man på forhånd kende begrænsningerne for web apps. en native app vil altid give bedre muligheder for at lave f.eks. lækre animationer, og selvfølgelig især spil, da man med denne type app har direkte adgang til mobilens hardware.

Hvorvidt man skal satse på en mobil web app eller en native app afhænger altså af, hvilke krav og behov man har. Valget bør derfor altid træffes på baggrund af grundig rådgivning fra leverandøren.

Image licensed by DepositPhotos.com/monkeybusiness

36 37

Mobile appssUCCess Med en appUSABIlITy og DeSIgnet ofte overset parameter, når man udvikler en mobil app, er design, usability og stabilitet.

en mobil app indeholder måske den fornødne information eller funktionalitet, men informationerne kan være kedeligt præsenteret, og app’en besværlig at bruge. Det kan have den kedelige konsekvens, at de potentielle brugere simpelthen forkaster app’en og finder andre alternativer.

Der er en udbredt tendens til, at design og usability nedprioriteres i udviklingsfasen, fordi man i stedet har fokus på funktionelle krav og på pris. Der findes også applikationsudviklere, der udelukkende fokuserer på, at de funktionelle krav er opfyldt. Derfor har de større leverandører efterhånden ansat en lang række medarbejdere med ekspertise inden for kommunikation, grafisk design, usability og andre kreative og innovative områder. og med god grund.

en pointe omkring usability er, at man enten skaber noget unikt eller kopierer noget godt.

Det er også vigtigt at være innovativ omkring de muligheder, hardwaren stiller til rådighed:

� gpS

� kamera

� Accelerometer

� Bluetooth

� M.m.

Image licensed by DepositPhotos.com/donding

38 39

Mobile appsFigur 6 viser et simpelt eksempel på anvendelse af hardware muligheder og god usability.

Forestil dig, at en passager skal have information om nærmeste afgange fra en given station, eller at en medarbejder vil registrere noget hærværk på stationen. Frem for at vælge fra en alfabetisk liste over stationer anvender applikationen brugerens lokation til at vise en liste over de nærmeste stationer, hvoraf den relevante station typisk vil

være den øverste, alt efter hvilken positionsbestemmelses-metode der anvendes. Det er langt mere brugervenligt end den alfabetiske liste.

når man skal udvikle en app, bør der altid udarbejdes et visuelt design af en professionel grafiker. en kedeligt designet app kan godt stå alene, hvis den er brugervenlig og stabil – og hvis den ikke har nogen nævneværdige konkurrenter på markedet. Men pakket ind i et visuelt appellerende design får den lige det sidste med, og den fremstår mere professionel. Det visuelle design skal dog til enhver tid understøtte brugervenligheden og må aldrig virke som et forstyrrende element. Design og usability skal tænkes sammen gennem hele udviklingsforløbet.

STABIlITeTDet kan anbefales, at man anvender en testgruppe til at vurdere brugervenligheden af en app, også gerne meget tidligt i designfasen, så rettelser bliver mindre omkostningsfulde, end når app’en er færdigudviklet. Testgruppen bør bestå af individer uden noget forudgående kendskab til app’en og med tekniske kvalifikationer, der svarer til app’ens målgruppe.

en anden meget væsentlig faktor for en app’s success er, at den er stabil og fri for fejl. Der findes en lang række apps, der er blevet lanceret for tidligt med en række kritiske fejl, der gør, at app’en crasher under almindelig brug, endda uden at brugeren modtager nogen form for information om fejlen. Det er vanvittigt irriterende, og selvom ideen bag en app måske grundlæggende er god, er der ikke mange, der har tålmodighed til at anvende den, hvis den er ustabil. Det er derfor vigtigt, at man tager sig god tid til at kvalitetssikre sin app inden lancering.

VAlg AF leVerAnDørnår man skal i gang med at udvikle en app, og man står og skal vælge leverandør, afhænger valget ofte af, om man allerede har konceptet på plads, eller om man har brug for hjælp også i denne fase af projektet. Mange virksomheder anvender i forvejen kreative bureauer til at hjælpe med branding og markedsføring, og det ville derfor være et naturligt sted at starte, hvis man vil sikre, at app’en kommer til at ligge i forlængelse af virksomhedens eksisterende strategi. omvendt har en række teknologi-leverandører ansat adskillige kreative medarbejdere for at være i stand til at

Figur 6 - DSB prototype, gennemtænkt usability begejstrer

Figur 7 - TDC prototype, flot visuelt design giver et mere professionelt udtryk

40 41

Mobile appslevere hele vejen ”fra idé til resultat”, og det kan ofte være en fordel at anvende disse ressourcer, da de som regel kender mere til de teknologiske begrænsninger og muligheder.

For at sikre et professionelt resultat og kontinuitet i vedligeholdelsen af app’en anbefales det, at der vælges en leverandør der:

� Har en vis størrelse

� kan præsentere reference cases

� Har været på markedet i nogle år

� Kan levere på flere platforme

egne reSSoUrcernår man skal have udviklet en mobil app, gælder det som for alle andre projekter, at man skal sikre sig, at de nødvendige ressourcer er til rådighed for projektet – herunder både økonomi og medarbejdere. Man bør have en dedikeret projektleder involveret i hele projektforløbet fra start til slut og forsøge at sikre, at denne ressource ikke skiftes ud undervejs. ligeledes bør økonomien i projektet være sådan, at der er afsat midler til eventuelle ændringer og tilføjelser, som måtte

støde til, efterhånden som projektet skrider frem. Det er sjældent, at man rammer plet med den kravspecifikation, der eksisterer ved kontraktindgåelse med leverandøren. Der kan være krav eller muligheder, man ikke fra starten har været opmærksom på, eller virksomhedens behov kan have ændret sig i løbet af udviklingsprocessen. Man bør også på forhånd have overvejet, hvilke omkostninger der vil være forbundet med den løbende drift og vedligeholdelse af app’en.

prISSæTnIngHvis man har planer om at lave en app, som brugerne skal betale penge for, bør man tænke nøje over prissætningen. Man bør undersøge, hvad eventuelle lignende apps sælges for, og om der måske findes gratis alternativer. Det er også en god idé at vurdere populariteten af lignende apps – såfremt der allerede findes en meget populær app, bør man prissætte sin app lavere eller tilføje unikke funktioner for at flytte brugere.

Der findes generelt rigtig mange gratis apps, og brugerne er vant til at få dem gratis og vil være meget selektive med, hvilke apps de betaler penge for. Det kan derfor anbefales, at man lancerer en

trial version af sin app i en begrænset periode eller med begrænset funktionalitet, så brugerne har mulighed for at prøve app’en, inden de eventuelt vælger at betale for den.

Image licensed by DepositPhotos.com/Yuri_Arcurs 41

42 43

Mobile appssiKKerhed & privatlivUanset hvilken målgruppe man udvikler en mobil app til, er der flere sikkerheds- og lovgivningsmæssige aspekter, man skal være opmærksom på.

SIKKerHeDopbevaring og transport af følsomme data bør være krypteret, så det ikke er muligt for uvedkommende at få adgang til dem. I dag anvendes der almindeligvis web services til at udveklse data imellem en mobil app og en bagvedliggende server. Her er det oplagt som minimum at anvende HttPS, der benytter SSL til at kryptere de data, der transporteres. Hvis man ønsker at sikre datatrafikken yderligere, kan man anvende certifikat-baseret vPn. Hvis målgruppen for eksempel er virksomhedens medarbejdere, kan man med fordel anvende et MplS netværk til at sikre transporten af data. et MplS netværk stilles typisk til rådighed af virksomhedens teleudbyder og er et privat, lukket netværk, der er adskilt fra internettet, hvor trafikken

routes igennem virksomhedens servere. lokalt på den mobile enhed bør man også overveje, hvilke data der bør krypteres, herunder typisk login-informationer eller forretningskritiske data.

loVgIVnIngyderligere er der en række lovgivninger på området, man skal forholde sig til. Det gælder for eksempel persondataloven og markedsføringsloven. Det vil være for omfattende at gå ind i en detaljeret beskrivelse af lovgivningen i denne bog, men en god pointe er at sætte sig ind i reglerne for:

� Hvordan personlige data skal behandles

� Hvad personlige data må bruges til

� Hvilken oplysningspligt man har i forbindelse med indsamling af personlige data

� Hvad der betrages som spam

BeTAlIngerHar man udviklet en mobil applikation, der omfatter kreditkortbetalinger, er der yderligere en række regler man skal sætte sig ind i. en god kilde til information om dette område er nets (tidl. PBS).

Image licensed by DepositPhotos.com/Pixelery.com

43

44 45

Mobile appsintegrationnår man udvikler en mobil app, vil den ofte være afhængig af udveksling af én eller anden form for data. Der findes selvfølgelig også statiske apps, hvor alle data er hentet ned på telefonen i forbindelse med installationen, og hvor der derfor ikke sendes data fra telefonen. et typisk eksempel er spil.

en stor mængde apps integrerer dog med en lang række andre systemer, både virksomhedens egne systemer og måske også andre dataleverandører. Dataudvekslingen foregår typisk igennem en række web services (software designet til at udveksle data over internettet), der enten kan levere eller modtage data. Selv relativt simple apps integrerer med andre systemer.

nedenfor er angivet en række typiske scenarier, hvor apps integrerer med andre systemer.

sociale medierMange apps giver mulighed for at dele eller ”like” nyheder, artikler osv. på Facebook eller andre sociale medier. Dette kræver, at app’en integrerer med det pågældende sociale medie.

nyhedsfeedMange apps viser nyheder af forskellig art, typisk præsenteret som en hurtig oversigt med mulighed for at læse mere om hvert enkelt punkt. Denne type information stilles som regel til rådighed via et såkaldt rSS-feed, der leverer data i et velkendt format, som nemt kan forstås af app’en. Dette kræver, at app’en integrerer med rSS feed’et.

brugerdatabaseMange apps kræver login for at fungere eller tilbyde udvidet funktionalitet. Dette kræver, at app’en integrerer med en eller anden form for brugerdatabase.

advertisingMange apps viser forskellige typer reklamer inde i app’en. Dette kræver, at app’en integrerer med en server, hvorfra reklamerne hentes.

analyse/statistikMange apps sporer brugsmønstre for at tilegne sig viden om applikationens brugere, hvilke funktioner der anvendes mest osv. Dette kræver, at app’en

integrerer med en backend server, der kan modtage disse data.

betalingsløsningMange apps giver mulighed for, at man kan betale for ydelser inde fra app’en. Dette kræver, at app’en integrerer med et betalingssystem, f.eks. Apples iTunes Store.

erp, CrMMange B2B apps er afhængige af at modtage data fra virksomhedens erp og crM systemer samt at kunne levere data tilbage hertil, f.eks. nye ordrer. Dette kræver, at der udvikles integration til disse systemer.

Hertil kommer en lang række knap så standardiserede systemer, som måske er udviklet specifikt til at understøtte den enkelte app, for eksempel backup af filer, deling af billeder, løberuter og lignende eller data fra virksomhedens cMS system.

Jo flere systemer en app skal integrere med, jo mere stiger kompleksiteten – og dermed de ressourcer, der skal bruges for at få app’en udviklet.

overvej derfor, hvilke integrationer der skaber mest værdi for dine brugere.

Image licensed by DepositPhotos.com/nezezon

46 47

Mobile appsapps til brUg internt i virKsoMhedenflere og flere virksomheder indfører mobile løsninger til at understøtte medarbejdernes arbejdsgange, uanset hvor de befinder sig. I en fortravlet hverdag er fleksibilitet i forhold til arbejdstider et gode, som de fleste medarbejdere prioriterer højt. Det er samtidig et gode for virksomheden, idet det gør medarbejderen mere tilgængelig for virksomheden. I dag har den mobile medarbejder adgang til en lang række værktøjer direkte fra mobilen og kan gennemføre opgaver som ordreoptagelse, tidsregistrering, kvalitetskontrol osv.

I takt med den teknologiske udvikling og det voksende antal mobile enheder, der har den fornødne hardware og software til at understøtte disse løsninger, vil den mobile medarbejder blive fremtiden for en lang række virksomheder.

Fordele ved at indføre dem er typisk, at de:

�optimerer forretningsprocesser

�Sparer ressourcer

�Forbedrer kvaliteten af de leverede ydelser

�Forkorter tiden fra problem til løsning

�Forbedrer konkurrenceevnen

De fleste mennesker har stiftet bekendtskab med mobile apps, der anvendes af en virksomheds medarbejdere, for eksempel parkeringsvagten, postbuddet eller tjeneren. Fælles for alle disse løsninger er, at de minimerer den manuelle efterbehandling af data. når medarbejderen har indtastet de fornødne data i applikationen, sendes disse typisk til en central server, der automatisk leverer data videre til virksomhedens andre IT-systemer.

Image licensed by DepositPhotos.com/Yuri_Arcurs

48 49

Mobile appsHvorDAn IDentIfICerer oG prIorITerer MAn oMrÅDer?en mobil B2B app er typisk en app, som en virksomhed udvikler til deres medarbejdere for at effektivisere en given process. når man laver denne type apps, er der fokus på andre aspekter end vedtraditionelle B2c apps.

for at identificere, hvilke områder en virksomhed skal satse på, skal man kigge efter:

�grupper af mobile medarbejdere

�Manuelle processer, der involverer papir (der skrives på eller læses fra)

�Højt forbrug af email/telefon for at løse opgaver og andre ineffektive kommuninkations-flows

tYPISKe oMråDer, Hvor Der InDFøreS MoBIle løSnInger, er InDen ForsalgF.eks. en virksomhed, der sælger slik og løbende besøger deres forhandlere. Den mobile medarbejder har en app, der viser kundebesøg, salgshistorik og giver mulighed for at oprette nye ordrer, printe ordrebekræftigelser og modtage elektronisk underskrift på ordren.

serviceF.eks. en virksomhed, der leverer udstyr, der løbende skal serviceres. Den mobile medarbejder har en app, der viser kommende servicebesøg, servicehistorik omkring de seneste besøg hos en given kunde, manualer og procedurer, reservedelsbestilling osv. Ved scanning af udstyr findes automatisk de rigtige oplysninger.

KvalitetskontrolF.eks. en rengøringsvirksomhed, der løbende ønsker at vurdere kvaliteten af det udførte arbejde. De mobile medarbejdere, som har ansvar for kvaliteten, besøger løbende kunder, efter at rengøringen er gennemført, og har en app med en elektronisk tjek-liste til at vurdere kvaliteten, måske endda udvidet med mulighed for at bestille rengøringsmidler, toiletpapir mv. til kundens adresse, da det er en del af virksomhedens serviceaftale.

indrapporteringF.eks. en kollektiv transportvirksomhed, der i forbindelse med billettering opdager hærværk eller andre problemer. Den mobile medarbejder har en app, hvor en ny sag kan oprettes med valg af kategori, busnummer og tilføjelse af billede, der automatisk sendes til koordinator.

health careF.eks. i hjemmeplejen, hvor medarbejderne besøger kommunens borgere. Den mobile medarbejder har en app, der viser borgerbesøg og detaljer omkring den enkelte borger, f.eks. sygdomshistorik, hvilken medicin borgeren skal

have, hvilke opgaver der skal udføres hos borgeren osv.

Imens B2c apps ofte er branding fokuserede er B2B apps ofte rettet imod områder, der er nemmere at lave en business case og tilhørende roI beregning på. Disse business cases anvendes som basis for at prioritere rækkefølgen af de løsningsområder, man har identificeret. når business cases laves, bør mere bløde værdier som øget medarbejdertilfredshed, bedre image og forbedret kundeservice også fremhæves som væsentlige faktorer.

b2C b2b

Budskabsformidling Forretningsprocesser

loyalitetsskabende effektivitet

Design ressourcebesparelser

etc. etc.

Tabel 3 - Fokus ift. app type

50 51

Hvor DIStrIBUerer JeG MIn App?når man taler om distribution af apps til smartphones og tablets i dag, tænker langt de fleste på de to store spillere på markedet, nemlig Apples App Store, som er det sted hvor iPhone/iPad/iPod touch brugere kan downloade apps, og Android Market, som er googles pendant, og hvor brugerne kan downloade apps til deres Android telefoner og tablets.

Med Windows Phone 7, som forventes at blive lanceret i Danmark i Q4 2011, melder der sig endnu en stor spiller på markedet, og der er store forventninger til denne nye platform. Microsoft distribuerer Windows Phone 7 apps via deres egen Market place.

gældende for alle tre er, at de kun indeholder og distribuerer apps til deres egne platforme.

Det er dog langtfra de eneste platforme, som

distribuerer apps til deres smartphones. nokia har deres ovi Store, og research In Motion, der laver BlackBerry, har noget tilsvarende, der hedder App World.

I det der kunne ligne et forsøg på at adskille sig fra hinanden, har producenterne af de forskellige smartphones og tablets altså meldt sig i kampen om markedspladserne, og flere af dem har på den måde lavet deres helt egne markedspladser.

HvorDAn får JeG DISTrIBUereT MIn App?når man har fået udviklet en app, og den skal distribueres, kan det som nævnt ske flere steder. I dette afsnit koncentrerer vi os om, hvordan man kan få sin app distribueret i henholdsvis Apples App Store, googles Android Market og Microsofts Market place.

For at få en app til salg eller download på en af markedspladserne kræver det, at man har en

konto. Man kan som virksomhed have sin egen konto, eller man kan benytte sig af den konto, som leverandøren eventuelt har. Man kan med andre ord overlade arbejdet til dem, man har fået til at udvikle sin app.

Apple App Store er den offentlige markedsplads, hvor man kan distribuere sine apps ud til brugerne. Her kan man vælge, om man vil målrette sin distribution til iPad eller iPhone/ iPod touch, alt efter hvilken type app, der er tale om og hvorvidt apps skal udgives nationalt eller globalt. Alle apps, der skal distribueres i App Store, skal godkendes af Apple og leve op til deres krav og politikker. Der findes dog alternativer til distribution af disse apps, som din leverandør kan rådgive dig om.

AnDroID for Android gælder der lidt andre regler. Her kan man mere eller mindre selv bestemme, hvordan man distribuerer sin app. Man kan gå via Android Market, eller man kan vælge at distribuere sin app via et andet marked (for Android), via mail eller via et website. Der er pt. ikke nogen regler for, hvor man kan og må distribuere Android apps. vælger man det officielle Android Market, er der også nogle generelle retningslinjer, som skal overholdes.

Hvis man har en app, som brugerne skal betale for, anbefaler google, at man benytter sig af Android Markets licenstjeneste. For gratis apps anbefaler google, at man selv får udviklet et system til kopibeskyttelse. Under google support på Android Market findes der mere info om emnet.

Mobile appsdistribUtion

52 53

Mobile apps

MICroSoft WInDoWS PHone for at få godkendt sin app på Windows Phone Market place kræver det, at den lever op til nogle særlige krav, som din leverandør kan rådgive nærmere om. I modsætning til de to føromtalte markedspladser, giver Windows Phone Market place mulighed for, at brugerne kan downloade en trial version, som de kan prøve, inden de beslutter sig for at købe betalingsudgaven.

HvILKe BeGrænSnInGer er Der?For at opnå størst mulig brugervenlighed og samtidig imødekomme lovkrav og diverse politikker, er der indført visse begrænsninger på de enkelte markedspladser. nedenfor er en liste over nogle

af de mest almindelige og overordnede begrænsninger.

Ingen af de officielle markedspladser tillader følgende:

�Pornografisk indhold eller nøgenhed af pro vokerende karakter

�Vold og mobning eller opfordring til dette af enhver art

�Had eller diskrimination, eller opfordring til dette, på baggrund af religion, race, seksualitet, alder, køn eller handikap

�Indhold, der krænker ophavsret og personfølsomme oplysninger

�Illegal aktivitet eller opfordring til dette

�gambling

�produkter eller indhold, der kan skade telefon eller personlige oplysninger, såsom virus, orme, spyware m.m.

regler og politikker for indhold og applikationer opdateres løbende af de enkelte markedspladser, for at sikre brugernes sikkerhed.

Hvor LAnG tID tAGer Det?når man skal have app’en ud i enten Windows Market place eller App Store, tager det omkring en uges tid (5 arbejdsdage) at få den godkendt, såfremt man benytter en eksiterende konto, og app’en i øvrigt lever op til de krav der bliver stillet.

For Android apps tager det kun en dags tid, dog skal man være opmærksom på, at app’en kan blive trukket tilbage uden varsel, hvis den ikke overholder de krav, Android Market har til de kvalificeringskategorier, som skal udfyldes i forbindelse med indsendelse af app’en.

HvorDAn PrISSætter MAn en APP, oG Hvor MeGet FÅr MAn?priserne på apps har et meget stort udsving. Mange er gratis, mange koster hvad der svarer til 0.99$ (micro betaling), og nogle koster helt op til 999$. nogen vælger at sætte prisen lavt og derefter give brugeren mulighed for at tilkøbe ekstra funktionalitet eller digitalt indhold inde i app’en. Det kalder Apple for In-App purchases, google

kalder det In-App Billing. Andre igen vælger at skabe omsætning igennem annoncering i app’en.

Image licensed by DepositPhotos.com/ventdusud

54 55

Mobile appsForDelIng AF InDTægTernår man sælger apps via en af de tre markedspladser, er der en fordelingsnøgle, der hedder 70/30, hvilket vil sige, at man selv får 70 % af de indtægter, som salget af app’en giver, og de respektive markedspladser får de resterende 30 %.

MArkeDSFørIng AF AppS Som med alle andre produkter gælder det om at henlede målgruppens opmærksomhed på app’en, og der er flere måder at gøre dette på, både på markedspladserne og uden for. nedenfor er listet nogle af de muligheder, man bør overveje.

Sørg for at indsende app’en med:

�et unikt, fængende og sigende navn

�Brugbare søgeord

�en god beskrivelse, der fortæller levende om app’en

�nogle flotte skærmbilleder fra app’en

�Send information om app’en til nogle af de websites, der lever af at reviewe apps. Der

findes mange, så gå efter de bedste for målgruppen

�nævn app’en i alt skriftligt materiale, som udsendes. Hav også en Qr kode, som dirigerer brugeren hen til det sted, hvor app’en kan downloades

�lav en præsentation af app’en og upload den på f.eks. Slideshare og youTube.

�Del information om app’en på alle de sociale medier, som virksomheden har adgang til og bruger aktivt, f.eks. linkedIn, Facebook, youTube og Twitter

�Blog omkring app’en

�Seo og SeM optimer i forhold til app’en, så den optræder på søgemaskinerne

Image licensed by DepositPhotos.com/cityart

56 57

Mobile appslifeCyCle ManageMentApplication lifecycle Management beskriver håndteringen af en applikation fra idé til implementering og videre til den en dag nedlægges. området er naturligvis alt for omfangsrigt til at dække fuldt ud i denne bog, men nogle enkelte pointer skal fremhæves, især i relation til post-lancering. når man lancerer sin app, bør man på forhånd med afsæt i virksomhedens mobile strategi have gjort sig nogle overvejelser omkring, hvordan man vil fastholde brugerne – og dermed sin markedsposition. en vigtig faktor her er løbende at udsende opdateringer til sin app, både med fejlrettelser og med nye features. Det er en god metode til at huske brugerne på app’en og tilføre dem merværdi.

App’ens stabilitet bør løbende overvåges, så man er sikker på, at brugerne får en god oplevelse. nogle platforme tilbyder, at app’en automatisk sender information om de fejl, der opstår ”ude i marken”, ind til en central server. på den måde er man sikker på, at alle fejl opdages, og man

kan proaktivt rette fejlene. Hvis man udvikler til en platform, der ikke giver denne mulighed, kan det anbefales, at man i forbindelse med udviklingen af app’en også får udviklet et værktøj til dette.

For at opnå indsigt i brugernes brugsmønstre, herunder hvor ofte app’en bruges, hvilke funktioner der bruges hyppigst, hvilke funktioner der bruges længst tid på osv., kan dataindsamling indbygges i app’en og dermed forsyne én med uvurderlig viden. Man kan enten vælge at implementere sit eget system eller anvende løsninger fra tredjepart-sleverandører, for eksempel Analytics fra Flurry eller App Analytics fra localytics.

Hvis man er seriøs omkring vedligeholdelsen af sin app, bør man have udpeget en dedikeret produktansvarlig, der også har til opgave at orientere sig i forhold til konkurrenter, efterspurgte features, samt hvilke platforme de mobile brugere anvender, så man løbende kan tilpasse roadmap herefter.

overvågning Udvikling

planlægning

drift

Figur 8 - Application Lifecycle Management faser

58 59

Mobile appsde 10 bUdDette afsnit samler Mobilepeoples 10 bedste råd i forbindelse med udviklingen af mobile apps. rådene er en delvis opsamling af de emner, der er behandlet i bogen – plus et par enkelte nye.

Kend din målgruppeTilpas indhold, design og features til din målgruppe.

Kend dine konkurrenterUndersøg, hvad der allerede findes, og find eventuelt inspiration i det eller lær af andres fejl.

alloker ressourcerAlloker de fornødne ressourcer til at gennem- og videreføre projektet.

vælg den rigtige leverandørVælg en kompetent leverandør med gode reference cases. check deres andre udgivelser på diverse app stores og se, hvilke karakterer og kommentarer de har fået.

vælg de rigtige platformeovervej nøje markedet for mobile platforme og

den retning, det bevæger sig i. I afsnittet om platforme er den nuværende situation afdækket, men markedet udvikler sig hurtigt og kan ændre sig markant på relativt kort tid. Husk at overveje support for tablets.

vær opmærksom på regler og lovgivningVær sikker på, at du har sat dig ind i regler og lovgivning. Det er ærgerligt at få afvist sin app eller være tvunget til midlertidigt at fjerne den, fordi der er overtrædelser, man ikke har været opmærksom på.

hav fokus på stabilitetSørg for, at din app er stabil – gør meget ud af test. et område, hvor en app ofte kan blive ustabil, er i skiftet imellem at være online og offline.

hav fokus på usabilitySørg for at din app er nem og intuitiv at bruge. Udnyt de muligheder som smartphone hardwaren stiller til rådighed. Test app’en på en gruppe mennesker inden for målgruppen.

think bigSkal din app ud på andre markeder end det danske? Hvis der er en chance for det, skal leverandøren informeres, så de kan forberede app’en allerede under udviklingsfasen, da det er langt det billigste.

planlæg markedsføringenHav en markedsføringsplan for din app – ellers risikerer du, at den drukner i diverse app stores. overvej nøje keywords for din app i søgemaskiner som google, men også i søgemaskinerne for app stores. Brug sociale medier ved siden af den traditionelle markedsføring. Det er også en god idé at bede nogle app relaterede web sites om at anmelde din app.

60 61

inspirationHent InSPIrAtIon I De næSTe AFSnITtil hvilke mobile løsninger og teknologier man med fordel kan kombinerer med en app – enten som indhold i selve applikationen, til at markedsføre sin app – eller som en indgang til/udgangspunkt for anvendelse af mobile løsninger.

Hent viden om f.eks. mobil betaling, lokationsbaserede tjenester, stregkoder eller mobilkuponer. læs om fordele og ulemper og bliv inspireret fra andre der med fordel har anvendt løsningerne.

62 63

inspirationHvAD er Det?lidt forenklet sagt er mobil marketing ethvert forsøg på at appellere til potentielle forbrugere via mobile enheder. Det kan f.eks. ske via de løsninger, der gennemgås i de følgende afsnit.

I forbindelse med mobil marketing er det vigtigt at gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan mobilen kan anvendes i samspil med resten af virksomhedens markedsføring. Som alt andet markedsføring er det også vigtigt at kende sin målgruppe. F.eks. er det ikke alle der ved, hvordan man scanner en smartcode med mobiltelefonen, hvorfor en vejledning kan være nødvendig.

Mobile MarKeting ForDele VeD MoBIle MArkeTIng

der er mange gode grunde til at engagere sig i mobil marketing, og det er ikke kun relevant for Btc virksomheder. F.eks. kan smartcodes integreres i en direct mail kampagne rettet mod BtB eller anvendes i bestillingskataloger til bestilling af virksomhedens produkter.

salget af smartphones og telefoner med mulighed for internet adgang stiger kraftigt og i Danmark har 1.5 mio. allerede en smartphone1.

Mobiltelefonen er det mest personlige medie der findes, ligesom den generelt er inden for forbrugerens rækkevidde 24 timer i døgnet og næsten altid tændt.

Mobiltelefonen kan både aktivere og fastholde forbrugeren, og påvirkningen forlænges i forhold til f.eks. et tv spot eller et banner.

UleMper VeD MoBIle MArkeTIng

Der findes mange forskellige mobiltelefoner, f.eks. skærmstørrelser, styresystemer og browser, og det kan være svært at tilrettelægge en kampagne der virker ens på dem alle.

risiko for, at modtagerne føler krænkelse af privatlivets fred, da mobiltelefonen er et meget personligt medie.

viden om mobiltelefoners funktioner kan for nogle målgrupper være mangelfuld, f.eks. i forhold til hvordan en smartcode scannes.

der er stadig ældre typer af mobiltelefoner på markedet, hvilket kan begrænse mulighederne for brugen af forskellige teknologier og løsninger.

+

64 65

Tryk her!

inspirationI forhold til traditionelt internet har annoncer på mobiltelefonen større gennemslagskraft. klikraten på det traditionelle internet er 0,1 %, mens den på mobiltelefonen er oppe på 0,7 % 2. Desuden er der mindre ”støj” fra konkurrerende bannerannoncer, da der typisk kun vises én annonce ad gangen. Ved at bruge mobiltelefonens positionsdata er der samtidig gode muligheder for at gøre annoncerne målrettede og relevante for modtageren, og på baggrund af data fra annoncenetværket kan man desuden segmentere, så den helt rigtige målgruppe bliver eksponeret for annoncen.

Med smartphonens funktionalitet og brugerflade er annoncering på mobiltelefonen således for alvor blevet interessant for annoncører3.

AnnonceneTVærkDer findes flere annoncenetværk, som distribuerer annoncer via mobile websites og apps, herunder AdMob og iAds, som i 2010 havde henholdsvis 59 %

og 8,7 % af annoncemarkedet4. Figuren i Qr koden giver en oversigt over konkurrerende annoncenetværk på den mobile platform globalt set.

når man skal vælge et annoncenetværk, bør man gøre sig følgende overvejelser omkring forskellene på de netværk, man overvejer:

�Hvilket marked ønsker man at annoncere på?

�ønsker man at annoncere i apps eller på mobile websites?

�I hvilke apps eller på hvilke mobile websites ønsker man at annoncere?

Mobil annonCering via apps eller Mobile websites

�Hvordan ønsker man at betale, f.eks. pay per click, cost per thousand impressions, eller cost per action/acquisition?

Typer AF Annoncer TIl MoBILe WeBSIteS Der er flere former for bannerannoncer til mobile websites. en bannerannonce til mobilt web er f.eks. beregnet til brug i massekommunikation, hvor målet er at give en god brugeroplevelse på tværs af alle typer af mobiltelefoner, netværks-teknologier og data båndbredder. Annoncerne er ofte klikbare for brugeren, og kan placeres hvor som helst på mobile websites. Bannerne findes i flere størrelser og forekommer typisk i formaterne gIF, png eller Jpeg5.

rich Media Mobile ad (forkortet rMMA) er en annonce med to trin, nemlig et display og en aktivering af rMMA funktioner.Displayet kan f.eks. være et banner på et mobilt website eller i en app. når brugeren klikker eller på anden vis interagerer med displayet, bliver rMMA funktionerne aktiveret. Det kan f.eks. være medieelementer, som pludselig strækker sig på Image licensed by DepositPhotos.com/trialhuni

66 67

inspirationtværs af en side for at skabe et større areal for interaktionen, eller der kan være tale om realtidsindhold, der viser aktiekurser, temperatur osv6. på den måde får brugeren en større oplevelse end ved statiske eller tekstbaserede annoncer. rMMA bruges i stor udstrækning via iAd på iphone.

text tagline ad er en annonce, som kun viser tekst. Tekstlinks kan anvendes under mobile web banner annoncer eller andre former for annoncer for at illustrere, at annoncen er klikbar. Denne teknik blev anvendt i nogle af de første mobile reklamer, da ældre mobiltelefoner ikke understøttede grafiske billeder7.

Typer AF Annoncer I AppSLigesom ved annoncer til mobile websites findes der også flere former for annoncer til apps.Der findes tre former for in-app display reklamer8:

in-app display reklamer

�Mobile Application Banner Ad er annoncer, som vises i en mobil applikation og er defineret som statiske billeder eller tekst, og som er

beregnet til brug i massekommunikations kampagner. Annoncen kan være klikbar og kan placeres hvor som helst i en mobil applikation, f.eks. i hovedmenuen eller på en underside.

�Mobile Application Interstitial Ad er statisk eller aktiv full-screen reklame, der kan placeres i starten, når en applikation åbnes, eller i slutningen, når applikationen lukkes ned, eller når der skiftes mellem de forskellige sider i applikationen.

�rich Media Mobile Ad (rMMA) er en annonce, der tager udgangspunkt i to trin; et display og en aktivering. Displayet er den måde, hvorpå en rMMA annonce vises i en applikation, og som opfordrer til handling. når brugeren interagerer med displayet ved at klikke eller bevæge fingeren hen over det, aktiveres rMMA funktionerne.

integrerede reklamer er reklamer, der er integreret med oplevelsen i en applikation eller et spil, og som er tilpasset til at være forenelige med applikationens indhold. Størrelse og form kan være forskellig, og reklamerne

Image licensed by DepositPhotos.com/Yuri_Arcurs Image licensed by DepositPhotos.com/vwalakte

68 69

inspiration+ForDele VeD

MoBIl AnnoncerIng VIA AppS eller MoBIle WeBSIteS

den begrænsede annonceplads i mobile applikationer og på mobile websites gør, at der er mindre støj fra konkurrerende annoncer.

Klikraten er typisk højere for mobilannoncer end for almindelige internetbannere14.

Modtagerne har en større købsintention end på de traditionelle onlinemedier15.

ved mobilbannere kan annoncøren vælge, at brugeren ikke skal dirigeres til et mobilsite, men blive i den app, hvor han allerede befinder sig.

UleMper VeD MoBIl AnnoncerIng VIA AppS eller MoBIle WeBSIteS

annoncering via mobile websites eller i apps kræver internetforbindelse.

annoncer kan virke distraherende og frustrerende for brugeren.

annoncer anvender brugerens båndbredde, hvilket kan betyde ekstraudgifter til operatøren.

kan frit placeres som en del af indholdet i applikationen9.

brandede mobile applikationerApps som er udviklet af annoncøren selv omkring deres mærkevarer, er brandede mobile applikationer, og de er typisk formet i forhold til det enkelte brand og dets egenskaber. De kan både være underholdende, informative og funktionelle.

sponserede mobile applikationer er derimod apps, der er sponseret af andre virksomheder, som f.eks. hvis nike eller Adidas vælger at sponsere en fodbold app10.

ForDele VeD Annoncer I ApplIkATIoner VS. pÅ MoBILe WeBSIteSSmartphone brugere kan bedre genkalde sig annoncer i applikationer end annoncer på mobile websites.

kantar Media’s compete lavede i juni 2011 en undersøgelse, der viste, at 52 % af smartphone brugerne kan huske annoncer, de

har set via deres applikationer, hvorimod kun 40 % husker reklamer, de har set ved at surfe på det mobile internet11. Undersøgelsen viser desuden at hele 65 % af iphone brugerne kan genkalde sig annoncer, de har set i deres applikationer, hvor kun 33 % af dem husker reklamer, de har set ved at browse via mobilen på internettet12.

generelt kan Android brugere genkalde mobile annoncer med i alt 55 %, hvilket for iphone brugere er 51 %. BlackBerry brugere er dårligst til generelt at genkalde sig mobile annoncer med kun 22%13.

70 71

inspirationCASe - WeStIn HoteLS Westin anvender den nyeste teknologi inden for mobil marketing til at nå ud til potentielle kunder på den mobile smartphone. Westin Hotel & resorts er en international hotelkæde med luksushoteller i hele verden.

ved hjælp af iAd teknologien fra Apple har Westin placeret et mobilt marketing banner i diverse populære vejr-applikationer som findes til iPhone. Hvis personen som anvender vejr-applikationen befinder sig i et koldt klima, popper der et mobilbanner frem i den øverste del af applikation med budskabet ”Tryk her for et varmere klima”. når der trykkes på det mobile banner, fyldes skærmen med frost og brugeren opfordres til at skrabe isen af skærmen med fingrene. når dette er gjort fremkommer et specielt mobil marketing website for Westin med et meget flot og varmt billede af deres hotel på Hawaii. Her kan kunden se billeder og læse om hotellet samt booke en overnatning. Det er også muligt at se andre af Westin ”varme hoteller” ved at swipe skærmen.

Fordelen ved denne form for mobil marketing er, at brugeren bliver i den app han var i gang med at

bruge. Det er hele tiden muligt at vende tilbage til applikationen ved at trykke på et lille kryds i venstre hjørne. Samtidig er de indholdsmæssige og navigationsmæssige muligheder af en meget høj kvalitet ift. traditionelle mobile landing pages.

72 73

inspirationHvAD er Det?Stregkoder findes i dag i flere forskellige afskygninger, og kaldes bl.a. barcodes og smartcodes. De er oplagte at bruge i forbindelse med en smartphone, der ved hjælp af internet, kamera og en applikation med scanningssoftware kan aktivere indholdet bag koden.

Danmark lå i 2. kvartal 2011 som nr. 5 over de lande, der scanner mest ud af 125 lande. på verdens-plan blev der i 2. kvartal 2011 scannet en gang pr. sekund, hvilket er en betydelig stigning i forhold til 2. kvartal 2010. I de første 6 måneder af 2011 blev der foretaget 500.000 scanninger i Danmark på baggr-und af 132.978 unikke aktive brugere.

Det svarer til en stigning på 900 % i forhold til året før, hvor der var 50.000 scanninger i samme peri-ode. At tendensen med at scanne stregkoder vil fortsætte kan ses i tal fra juli og august 2011, hvor der på bare 2 måneder var 300.000 scanninger16.

HveM SCAnner?Det er især aldersgruppen 25 – 34 år, der scanner stregkoder med deres mobiltelefoner, og scanningerne steg i aldersgruppen med 6% i forhold til 2. kvartal 2010. Desuden er der flere mænd end kvinder, der anvender mobilens stregkodescanner, nemlig 60 %mænd og 40 % kvinder, men der er sket en stigning blandt kvinder med 13 % i forhold til 2. kvartal 201017.

STregkoDeTyperI dag er der kun meget få stregkoder, der har lukkede specifikationer eller en streng patentbeskyttelse, hvorfor de frit kan benyttes. Her er en oversigt over de mest benyttede stregkodetyper.

UpC Upc står for Universal product code og er en endimensionel kode. Koden findes på næsten ethvert produkt i køkkenskabet. Upc-koder anvendes til mange ting, men hovedsageligt til at hjælpe butiksindehavere med at holde styr på og identificere de produkter, de sælger.

data Matrix en Data Matrix er en todimensionel stregkode, der indeholder sorte og hvide celler eller moduler arrangeret i et firkantet eller rektangulært mønster. koderne er meget sikre i brug. Data Matrix koder er udbredt til mærkning af mindre dele, da koderne kan indeholde en stor mængde data og stadig printes på et meget lille område.

eZcode en eZcode er en todimensionel stregkode, som blev udviklet til Scanbuy i 2006. koden blev skabt og designet specifikt til kameratelefoner og er derfor mere simpel end mange andre koder. I dag anvendes eZcodes i kampagner verden over, bl.a. i USA, Mexico, Spanien, Danmark, Italien, frankrig og flere latinamerikanske lande. Scanbuy stiller en eZcode scanner til rådighed for de fleste typer kameratelefoner, og softwaren hedder typisk Scanlife.

Qr code Qr betyder quick response og er en todimensionel kode, som er udviklet af den japanske virksomhed Denso Wave og blev lanceret i 1994. Begrebet ”Qr code” er et registreret trademark af Denso Wave Incorporated i Japan, USA, Australien og europa. De kan dog frit benyttes, da Denso Wave ikke agter at håndhæve deres patentrettigheder og tilmed har frigivet specifikationerne bag Qr koden18.

År Under 18 18-24 5-34 35-44 45-54 55+

fordeling 16% 18% 33% 30% 2% 1%afscanninger

stregKoder

74 75

inspiration +ForDeleVeD STregkoDer

Mulighederne med stregkoder er nærmest uendelige. F.eks. kan de initiere viral marketing og øge trafik til hjemmesiden eller download af en applikation, men de kan også være med til at gøre statisk materiale mere interaktivt.

Indholdet bag en stregkode kan være alt fra et telefonopkald, udsendelse af e-mail, sms eller mms, et visitkort, tekst, billede, lyd, video, en Url til en hjemmeside eller et mobilsite og meget andet.

Koderne kan anbringes i aviser, tidsskrifter, reklamer, på outdoor materialer, vejskilte, visitkort, på skilte ved messer eller museer og utallige andre steder.

det er ikke nødvendigt at ændre koden, blot fordi man har brug for at ændre indholdet bag den. Det betyder, at man kan anvende kampagnerelaterede stregkoder på f.eks. emballage og blot ændre det bagvedliggende indhold, når man starter en ny kampagne.

stregkoder åbner op for helt nye muligheder inden for kulturformidling og forlystelser, hvor f.eks.

informationer, spil og leg kan hentes ned til mobiltelefonen netop på det sted, hvor informationerne skal anvendes.

stregkoder kan rumme en stor mængde indhold, hvilket gør det muligt at udbygge sit budskab med mere indhold, hvis der er pladsmangel på f.eks. statisk materiale.

stregkoder giver god mulighed for nem og hurtig call to action.

flere leverandører tilbyder omfattende statistik som f.eks. antal scanninger, antal unikke brugere, tid og dato, lokation, telefontype og demografi.

UleMperVeD STregkoDer

brugeren skal have scannersoftware på sin mobiltelefon.

der en risiko for, at ikke alle ved, hvordan de scanner en stregkode.

ved brug af scanlife stregkoder, skal forbrugeren have adgang til mobilt internet, enten ved hjælp af Wifi eller 3G, hvilket kan være et problem i visse områder.

Jo mere data der lægges bag en Qr kode, jo større vil koden blive.

Qr koder kræver kontrast mellem prikker og ikke prikker

Ved brug af de fleste gratis stregkodegeneratorer skal man være opmærksom på deres begrænsninger, som f.eks. at der kan være et begrænset antal mulige scanninger, at det ikke ermuligt at trække statistik på baggrund af brugernes scanninger, eller at man skal hente en ny kode, hvis man ønsker at ændre indholdet, f.eks. til en ny Url adresse.

Desuden kan man ikke forvente at få support fra leverandører af gratis stregkoder, ligesom at der er risiko for, at leverandøren ligger sit eget content ind som f.eks. reklamer.

76 77

stregKodercASe - SerVIce SA Med app’en ezyreg er det blevet nemt og hurtigt for australske bilejere at registrere deres køretøj via mobilen og betale for registreringen med det

samme. App’en er udviklet af Deloitte online i samarbejde med Service SA, som er leverandør af offentlige tjenester i Australien.

For at gøre registreringen så præcis og effektiv som

muligt, har Service SA trykt stregkoder på alle registreringsvarsler, som sendes ud til de australske bilejere. når ejeren åbner app’en og scanner stregkoden, indlæses oplysninger om både ejer og køretøj automatisk, og fornyelse af registreringen kan på den måde foretages på få øjeblikke.

App’en indeholder naturligvis også mulighed for manuel indtastning af stregkodecifrene for de kunder, der ikke har mulighed for at scanne med deres telefon.

ezyreg indeholder en betalingsløsning, hvor alle betalingsdata sendes krypteret, så brugerne kan betale registreringen direkte via app’en. Ingen kortdata eller personlige data gemmes på mobiltelefonen.

Den nye løsning giver bl.a. brugerne mulighed for at:

�Forny tilmelding ved at scanne eller indtaste koden på registreringsvarslet

�Betale registreringen

�Se en detaljeret visning af køretøjets registrerings- og betalingsdetaljer

�opsætte reminders om kommende betalinger

� kontakte Service SA

ezyreg er et godt eksempel på, hvordan mobilteknologi kan lette administrationen – og samtidig gøre det så nemt som muligt for brugerne at efterleve krav og regler.

78 79

stregKoderCASe - HoMePLUS Med en ambition om at blive nummer et på det koreanske marked satte Homeplus sig for at bringe supermarkedet ud til folk der, hvor de befandt sig.

Det blev til kampagnen Homeplus Subway virtual Store, hvor Homeplus satte diplays op på subway-stationerne, som var nøjagtige gengivelser af hylderne i supermarkedet. Under hver vare var der udover en pris også en stregkode, og når forbrugeren scannede koden med sin mobiltelefon, blev varen automatisk tilføjet hans indkøbskurv.

Ved at lave displays, der efterlignede hylderne i supermarkedet, skabte Homeplus en mellemting mellem et virkeligt supermarked og et online supermarked. og det var netop det, der skulle til for at flytte et meget stort antal kunder fra offline til online handel.

Displays’ene gjorde det nemt for de travle koreanere at handle ind online på vej hjem fra arbejde. Varerne blev leveret til døren samme dag. Ved på den måde at sætte sig ind i kundernes hverdag og gøre det så nemt som muligt for dem

øgede Homeplus deres online salg med 130 %. Der var en stigning i antal registrerede online kunder på 76 % i løbet af kampagneperioden, og Homeplus har med den målrettede kampagne skaffet sig en klar førsteplads blandt de koreanske online supermarkeder – og ligger desuden på en meget tæt andenplads, når det gælder offline markedet.

Image licensed by DepositPhotos.com/Yakobchuk

80 81

inspirationMobilKUponer

HvAD er Det?en mobilkupon er en elektronisk kupon indhentet og/eller leveret til en mobiltelefon, og ligesom andre kuponer kan en mobilkupon veksles til en økonomisk rabat eller et tilbud i forbindelse med et køb.

Mobilkuponer kan distribueres på flere forskellige måder, f.eks. som en sms, en smartcode, en in-app ad, et mobilsite eller i en applikation og kan f.eks. have form af en sms, en smartcode eller et billede i en applikation eller på et mobilsite. Mobilkuponer, som har form af en smartcode, gør det muligt for personalet i butikken at scanne koden direkte ind i kassesystemet. Før man igangsætter en kampagne, som anvender smartcodes af den ene eller anden art, skal man dog have et meget præcist kendskab til butikkens scannere og kassesystem, så man sikrer, at koderne kan læses af netop de stregkodescannere, ekspedienterne anvender.

Mobilkuponer kan med fordel integreres med eksisterende eller planlagte kundeklubber/

loyalitetsklubber. Af marketingmaterialet kan det f.eks. fremgå, at ved at bestille en rabatkupon accepterer man samtidig at modtage nyheder eller tilbud fra virksomheden. omvendt er det også et godt argument for at melde sig ind i en kundeklub, at man så vil få adgang til rabatkuponer.

Som et værn mod videresendelse kan kuponerne genereres med en unik kode, som tjekkes af ekspedienterne i butikken for at sikre, at den ikke har været anvendt før. Alternativt udstyres mobilkuponerne med en udløbsdato, så de kun gælder i ganske kort tid, og gevinsten ved at videresende dem derfor er begrænset. Man bør dog overveje, om det evt. kan være en fordel, at forbrugerne videresender mobilkuponen til venner og derigennem skaber en viral effekt.

Hvis der anvendes mobilkuponer er det vigtigt, at personalet er informeret om aktuelle kampagner og hvordan de skal håndtere kuponerne.

Image licensed by DepositPhotos.com/Yuri_Arcurs

82 83

inspiration+ForDele VeD MoBIlkUponer

Kan være med til at skabe trafik til butikken, skabe mersalg og opmærksomhed.

Kan være med til at teste produkters prissensitivitet og få forbrugere til at melde sig ind i kundeklubber eller tilmelde sig nyhedsbreve.

Kan skabe en viral effekt.

da kuponen ligger på mobiltelefonen, har forbrugeren den altid på sig.

er nemme at distribuere, f.eks. pr. sms, smartcode, på et mobilsite eller i en kundeklub applikation.

Kan udsendes, når det passer virksomheden, f.eks. på en kedelig tirsdag.

der er gode muligheder for at lave statistik på anvendelsen af mobilkuponer.

Kuponerne er et godt supplement til et loyalitetsprogram og kan få forbrugere til at tilmelde sig f.eks. nyhedsbrev pr. sms.

UleMper VeD MoBIlkUponer

Man skal afsætte ressourcer til at uddanne personalet i håndtering af kuponerne.

det er kun de kunder, der har kendskab til rabatkuponerne, der får dem. Det problem kan dog afhjælpes, hvis forbrugerne får mulighed for at videresende kuponerne til deres venner.

BUrger kIng Burger king var nogle af de første i Danmark, der greb ideen om mobilkuponer og brugte den i deres markedsføring. I fire fortløbende kampagner kunne kunderne hente mobile rabatkuponer, som kunne bruges i alle Burger kings restauranter i Danmark.

kuponerne kunne enten hentes via webbanner, ved at scanne en smartcode eller ved at sende en sms.

Selve kuponen bestod af et mobilsite, som ved indløsning i restauranten fik påført dato og tidspunkt. Det er en løsning, der giver mulighed for at se en udførlig statistik over kuponerne, og hvordan de bliver brugt.

For at gøre brug af rabatten skulle kunderne acceptere fremover at modtage nyheder og tilbud fra Burger king via deres mobiltelefoner. på den måde lagde løsningen samtidig grunden til et crM-system, som sidenhen kunne udbygges.

Samtidig med at mobilkuponerne skaber opmærksomhed og trækker kunder til butikken, baner de altså også vejen for en langt bredere satsning på mobil marketing fremover.

84 85

inspirationloKationsbaserede tJenesterHvAD er Det?Bredt defineret er lokationsbaserede tjenester (forkortet LBS på engelsk), tjenester som udnytter information om en mobil enheds geografisk lokation til at servicere brugeren med information eller tjenester med udgangspunkt i deres placering19. Det kan f.eks. være sikkerhedsrelaterede tjenester, underholdning, navigation, vejvisere, turistguides, trafik-opdateringer, location-based advertising m.v.

locATIon-TrAckIng SerVIceS VS. LoCAtIon-AWAre ServICeSlokationsbaserede tjenester dækker over to forskellige funktioner: location-tracking services, som giver information om brugerens opholdssteder til andre enheder, som ikke er brugerens, og location-aware services, som omvendt giver brugeren af den mobile enhed informationer ud fra hans egen geografiske placering.

PUSH eLLer PULLBrugerne kan modtage information fra en lokationsbaseret tjeneste på to forskellige måder: enten ved selv at hente informationen eller ved at tjenesten automatisk sender informationen til brugeren afhængig af hans geografiske placering.

pull-tjenester leverer kun information til brugeren, hvis han selv efterspørger den. et eksempel kan være, når en bruger laver et ”check-in” via Facebook eller Foursquare og derved får adgang til at se tilbud i nærheden af sin geografiske position. Dvs. brugeren efterspørger tjenestens muligheder gennem sine klik.

push-tjenester sender automatisk information til en brugers mobile enhed ud fra enhedens geografiske position. Det er således ikke brugeren selv, der efterspørger information, men den sendes på foranledning af f.eks. en annoncør. Husk at tjekke gældende lovgivning hvad dette angår.

ForDele VeD lokATIonSBASereDe TJeneSTer

levere målrettet og relevant kommunikation på baggrund af brugerens geografiske position.

stille relevant information, transaktioner eller underholdning til rådighed ud fra brugerens lokationsspecifikke kontekst20.

Kortlægge forbrugeres adfærd på baggrund af deres position, hvad de evt. søger efter eller steder, de tjekker ind.

trække folk ind i forretningen ved hjælp af relevante tilbud afhængig af at dække forbrugernes behov for lokal information.

UleMper VeDlokATIonSBASereDe TJeneSTer

nogen personer kan føle sig overvåget eller have bekymringer for at tredje part ved, hvornår man ikke er hjemme.

+

86 87

GetAWAY StoCKHoLMMed en nyskabende lokationsbaseret konkurrence omdannede MInI hele Stockholm til et reality spil – og engagerede over 11.000 deltagere i løbet af blot en enkelt uge.

I kampagnen, som lød navnet getaway Stockholm, gjaldt det om at erobre en virtuel MInI fra de andre deltagere. på app’en kunne deltagerne se på et kort, hvor de andre deltagere befandt sig lige nu.

Den røde prik på kortet viste, hvor den deltager, der havde den virtuelle MInI befandt sig, og hvis man kom inden for en radius af 50 m fra den virtuelle bil, kunne man ”tage den” ved hjælp af app’en. Den deltager, der stod med bilen, når konkurrencen sluttede, vandt en virkelig MInI countryman – den nye model, som kampagnen promoverede.

Spillet blev en bragende succes, og døgnet rundt jagtede deltagerne hinanden – og den virtuelle bil – rundt i Stockholms gader. I løb, i bil, på cykel, på rulleskøjter. Særligt i timerne op til afgørelsen summede gaderne af liv, og deltagerne fandt på stadig snedigere strategier for at slippe væk fra de mange forfølgere.

De 11.000 deltagere spillede i gennemsnit over fem timer, hvor de var logget på og aktivt forsøgte at erobre bilen, og den virtuelle bil blev i ugens løb transporteret over 1.500 km rundt i den svenske hovedstad.

inspirationDoMIno’S App Domino’s App er et eksempel på, at lokationsbaserede funktioner kan tilføre stor værdi til allerede eksisterende tjenester – i dette tilfælde pizzalevering.

Den helt enkle idé var at anvende gpS til at indtage en del af det japanske marked, hvor ingen konkurrenter endnu befandt sig – nemlig udendørsmarkedet. I stedet for at bestille pizza

hjem til sig selv kunne kunderne nu ved hjælp af app’en bestille pizza til et hvilket som helst sted, hvor de befandt sig. F.eks. i en park eller på en strand. Ved hjælp af gpS registrerer app’en, hvor pizzaen er bestilt fra, og pizzabuddet leverer derefter bestillingen til denne lokation, hvor kunden via app’en kan dokumentere, at det er ham, der har bestilt.

I tilfældet med Domino’s betød den kreative brug af gpS naturligvis en ekstra service for Domino’s kunder, men det betød også en stigning i salget på det ellers overmættede japanske marked på over 4 mio. dollars det første år!

Med mere end 200.000 downloads kom app’en til at ligge nummer 1 på App Store og modtog desuden en bronzemedalje i den prestigefyldte cannes lions International Advertising Festival 2011. Derudover har app’en fået massiv omtale både på de sociale netværk og i medierne.

88 89

inspirationHvAD er Det?Sociale medier bygger på det ideologiske og teknologiske grundlag for web 2.0, som muliggør skabelsen og udvekslingen af brugergenereret indhold21. på sociale netværkssider kan brugerne ved hjælp af en personlig profil oprette forbindelse til andre, invitere venner, dele indhold og sende e-mails og onlinemeddelelser.

De personlige profiler kan indeholde alle typer oplysninger, herunder billeder, video, lydfiler og blogs22. eksempler på sociale medier er f.eks. Facebook, Twitter, youTube, google + og linkedIn. Blandt de ti mest brugte smartphoneapplikationer i Danmark, ligger Facebook og youTube som henholdsvis nr. et og to23. I Danmark har 2,6 mio. danskere oprettet en profil på facebook, hvor de i gennemsnit bruger 8-9 timer om måneden24.

soCiale Medier

Image licensed by DepositPhotos.com/serge75

90 91

inspiration CASe - HeIneKen STArplAyer Heineken StarPlayer er et nytænkende fodboldspil, hvor fans kan se UeFA champions league kampe på tv, mens de selv spiller med i real-time på computer, iphone eller ipod touch.

Starplayer forvandler det at se en fodboldkamp på tv til en social interaktiv oplevelse. Spillet er dermed det første globale eksempel på en social media gaming platform.

Hjemme foran tv skal fansene forsøge at læse kampen og foregribe de begivenheder, der udspiller sig på banen. For at score point skal de prøve at forudsige, hvad der vil ske i centrale øjeblikke som hjørnespark og frispark, for eksempel om der vil komme mål inden for de næste 30 sekunder. Ved hver eneste rigtige prognose, får spilleren point. Spillerne kan konkurrere med deres venner via Facebook og med andre spillere fra hele verden via Interactive champions league.

på den måde forvandles en fodboldkamp, som man ser alene derhjemme, til en aktiv social oplevelse, som man kan dele med både sine venner og med andre fans verden over.

ForDeleVeD SocIAle MeDIer

Markedsføre og øge download af en applikation.

Øge trafik til et website.

føre dialog med sin målgruppe.

lave omkostningseffektiv viral markedsføring.

Møde målgruppen der hvor de befinder sig og på et tidspunkt der passer dem.

brugerne kan dele indholdet eller anbefale det til deres venner.

UleMperVeD SocIAle MeDIer

indholdet skal have høj relevans, før brugerne vil dele det med deres venner.

det kan være mere tidskrævende at engagere sig i sociale medier end beregnet.

for at opnå den fulde effekt af sociale medier, bør man sætte sig grundigt ind i, hvordan de virker, og hvornår og hvordan de bruges, så man ved, hvilke medier man skal vælge.

+

92 93

inspirationMobile payment er en fællesbetegnelse for anvendelsen af mobiltelefonen til at gennemføre en betaling for en vare eller en serviceydelse i fysisk eller digital form.

Betalingen kan finde sted på flere forskellige måder, men de tre mest udbredte og relevante for det danske marked er:1. Tillægstakseret sms-betaling2. Telebetaling 3. Mobil webbetaling

TIllægSTAkSereT SMS-BeTAlIng AF FySISke VArer og TJeneSTerTillægstakseret sms-betaling anvender teleselskabernes billing-systemer til at trække beløbet via kundens telefonregning. Det fungerer på den måde, at kunden aktiverer transaktionen ved hjælp af enten sms, app, web eller IVr. Herefter modtager han en tillægstakseret sms, som fortæller teleselskabets billing-system, at denne sms

skal takseres til X kr. på næstkommende telefonregning (ved post paid abonnement – f.eks. tDC) eller trækkes direkte fra kundens sms-konto (ved pre-paid abonnement – f.eks. onfone). Den fysiske overførsel af beløbet sker først, når kunden har betalt sin telefonregning, og når telefonselskabet har afregnet til den virksomhed eller service provider, som udbyder varen.

processen tager typisk op til 3 måneder, og i den periode har udbyderen bundet kapital i de fysiske varer eller tjenester, indtil pengene modtages. Det kræver altså en del likvide ressourcer at sælge varer eller tjenester ved hjælp af tillægstakseret sms-betaling. Dertil kommer, at teleselskaberne skal have en betaling på op til 10 % af det beløb, som er handlet via sms.

I Danmark er det teleselskaberne, der selv håndhæver reglerne for brug af tillægstakseret sms-betaling. I sommeren 2009 blev muligheden for at anvende sms til betaling for ikke-digitale tjenester på forsøgsbasis gjort tilgængelig for andre end teleselskaberne selv. Det maksimale beløb,

Mobile payMent

Image licensed by DepositPhotos.com/dolgachov

94 95

inspirationman kan købe for, er 225 kr. pr. mobilnummer pr. tjeneste pr døgn.

Det mest kendte eksempel på tillægstakseret sms-betaling i Danmark er muligheden for at købe billetter til DSB, Metro og Arriva via sms. Dertil kommer køb af læsedrikke i automater, køb af musik cd’er samt en enkelt bog.

på nær sms-billetter har der ikke været mange eksempler på succesrig tillægstakseret betaling af fysiske varer og tjenester. Det skyldes til dels de lave beløbsgrænser og det faktum, at der stadig er tale om en relativ ny mulighed, som få virksomheder og institutioner er bekendt med. Dertil kommer, at teleselskaberne ikke selv er overbeviste om, at det er godt for deres kerneforretning at tilføje udgifter på mobilregningen for køb af fysiske varer og tjenester.

en ledende TDc-medarbejder har udtalt, at det koster 150 kr. i kundeservice omkostninger, hver gang en mobilkunde ringer og spørger til en sms-betalings post på mobiltelefonregningen, som kunden ikke kan huske, fordi den måske ligger en måned tilbage.

Tillægstakseret mobilbetaling er dog uden tvivl en stærk mobile payment løsning, når man ønsker meget hurtige, lette og impulsive betalinger for varer eller tjenester. eksempelvis i forbindelse med reklamer for cd’er, dvd’er, bøger og lignende. Samtidig kan den også benyttes af børn under 18 år, som ikke har adgang til et dankort eller kreditkort.

I slutningen af 2011 har neTS (det tidligere Pengeinstitutternes Betalingssystem, PBS) annonceret, at de lancerer et sms-baseret mobile payment system, som trækker betalingen med det samme direkte fra kundens bankkonto. Dette system kræver tilmelding via kundens netbank, før det kan benyttes, men det forbedrer mulighederne for succes med tillægstakseret sms-betaling, fordi pengene bliver udbetalt hurtigere til udbyder og samtidig undgår at optræde på telefonregningen.

TeleBeTAlIngDenne form for betaling har eksisteret i relativ ubemærkethed siden 2001, hvor det daværende Telecom Scandinavia (det nuværende MobilePeople) udviklede og lancerede løsningen i samarbejde med PBS (det nuværende netS).

løsningen anvender IVr – Interactive Voice response – eller tast selv, som det hedder i folkemunde. Denne mobile payment løsning er tilgængelig for alle, der kan ringe op til et telefonnummer enten fra en mobiltelefon eller fra en fastnettelefon. Ved opringning eller viderestilling til telebetaling bliver man først bedt om at bekræfte eller indtaste det beløb, man ønsker at betale. Herefter indtastes Dankort- eller kreditkortnummer, udløbs dato samt kontrolcifre – akkurat som ved webbetaling eller mobil webbetaling.Fordelen ved telebetaling er primært, at alle der har adgang til en telefon – hvad enten det er mobil eller fastnettelefon – og som har dankort, debitkort eller kreditkort, kan gennemføre en betaling. og det kan de, uanset hvor de befinder sig i verden – uden forudgående tilmelding.

MoBIL WeBBetALInGDenne form for mobile payment er i udgangspunktet en mobiltelefon optimeret udgave af webbetaling.Man kan benytte mobil webbetaling, hvis ens mobiltelefon kan gå på internettet via GSM/3G.

Image licensed by DepositPhotos.com/CandyBoxImages

96 97

inspirationVed mobil webbetaling modtager kunden f.eks. en sms med et link til et mobilt betalingssite, som er tilpasset netop hans mobiltelefon. Det kan også være, at kunden selv indsender en sms om, at han ønsker at købe en bestemt vare eller tjenesteydelse, hvorefter han modtager sms’en med linket. eller en kundeservice medarbejder kan fremsende en sms med linket efter endt dialog med kunden.

på det mobile betalingssite skal brugeren indtaste de nødvendige kortoplysninger, akkurat som hvis der var tale om en webbetaling. Forskellen ligger primært i designet og brugeroplevelsen ved at bruge en almindelig mobiltelefon eller en smart-phone til at gennemføre betalingstransaktionen. I Danmark har vi de seneste år set flere løsninger af denne type – blandt andet løsninger for SAXo bøger, københavns kommune samt DSB billet.

I takt med udbredelsen af smartphones samt teleselskaberne faldende priser på dataforbrug forventes en stor stigning i efterspørgslen på og anvendelsen af mobil webbetaling. Udfordringen bliver at lave lette og brugervenlige løsninger, der kan tilgås på flere forskellige måder for eksempel både via sms-link og via en app.

nFc De seneste par år har der inden for den mobile og den finansielle branche været en hel del diskussion og skriverier omkring anvendelse af nFc chip i mobiltelefoner til betaling af fysiske varer og tjenester. nFc står for near Field communication og anvendes allerede i Japan og Sydkorea, hvor kunder kan betale for tog- og busbilletter blot ved at vifte med mobilen og derefter godkende betalingen. Teknologien, som også fungerer på et dødt batteri, kan gøre mobilen til en digital pung, uden at man skal sende sms’er, gå på det mobile internet eller ringe op på et telefonnummer. en mobiltelefon med nFc chip fungerer på mange måder stort set som kontanter.

Det forventes, at nFc-betalinger vil vinde frem i USA allerede i år, blandt andet via et partnerskab mellem Google/Android og Mastercard og visa. Men da der er store interesser på spil imellem forskellige brancher – primært mobiltelefonselskaber i forhold til banker samt udsteder og indløser af kreditkort – vil der gå nogle år, før nFc vil være i stand til at erstatte de tre mest udbredte mobil payment løsninger i Danmark.

Image licensed by DepositPhotos.com/SimpleFoto

98 99

inspirationcASe - STArBUckS Starbucks har hver dag hundrede tusinder af kunder i USA, der besøger deres butikker på vej til arbejde. De har alle travlt og flere og flere af dem har en Smartphone og noget af det, der tager tid

i butikken, er betalingen. Derfor har Starbucks som den første større detailhandelskæde i den vestlige verden, udviklet en applikation til iphone og Android som gør det muligt at bestille og betale sin

kaffe ved hjælp af mobilen.

kunden downloader applikationen på sin smartphone og tilmelder et kreditkort til tjenesten. Herefter er kreditkort oplysningerne gemt og man behøver ikke indtaste dem hver gang man ønsker at foretage et køb. når kunden er parat til at betale for en kaffe i butikken, vælges i applikationen hvilken kaffe man har bestilt og der fremkommer en stregkode med de nødvendige informationer til Starbucks betalingssytem.

I butikken er der opstillet stregkode læsere som kan afkode denne stregkode. Medarbejderen får bekræftet betalingen i samme system som hvis der var tale om en kontant betaling eller almindelig brug af kreditkort – det er blot hurtigere og nemmere for både kunde og medarbejder.

perspektiverne i denne mobile betalingsløsning går ud over de besparelser butikken og kunden opnår på kortere ekspeditionstid ved køb og betaling.

Der er nemlig også indbygget en loyalitetsklub i konceptet – herunder en digital udgave af de 10 klips kaffekort som florerer i alle danske kaffebarer – som også gør det muligt at fremsende incentives og kuponer til rabat.

100 101

inspirationHvAD er Det?”Augment” betyder at udvide, forstærke eller supplere. og det er netop det, augmented reality går ud på: Med augmented reality suppleres den virkelige verden med et lag af en virtuel verden, enten i form af grafiske elementer, lyd, video, tekst, billeder, tags eller andet.

når man downloader en augmented reality applikation til sin smartphone, bruger den telefonens kamera til at gengive virkeligheden med et virtuelt lag oven på. Telefonens skærm forvandles til en ny verden med ekstra detaljer, information, nyttige redskaber eller et spil, der har den virkelige verden som baggrund. Augmented reality kræver en udløser, der aktiverer det virtuelle lag, en sensor og selve det virtuelle lag. Traditionelt er det en mobiltelefons geografiske position og kompasretning, der fungerer som udløser, men udløseren kan også være en lyd eller et billede. Sensoren er typisk en GPS chip, satellit eller Wifi

lokation, et kamera eller en mikrofon. Udviklingen af nye muligheder til at aktiverer det virtuelle lag sker hurtigt. f.eks. findes der i dag et spil, Ball Invasion, der med computer Vision som platform gør det muligt at spille med virtuelle bolde med den virkelige verden som baggrund.

Der findes også en applikation, tAt Augmented ID, som kan genkende et ansigt. når man holder mobiltelefonens kamera op foran et ansigt, aktiveres et virtuelt lag, der viser personens visitkort, blogs, sociale profiler - eller hvad personen nu har valgt, at andre skal have mulighed for at se. Applikationen kan f.eks. vise et visitkort i løbet af arbejdsdagen, men sociale profiler om aftenen. naturligvis under forudsætning af, at både brugeren og den person, han peger kameraet imod, har en Augmented ID profil.

aUgMented reality

Image licensed by DepositPhotos.com/Feverpitch

102 103

ForDele VeD AUgMenTeD reAlITy

give brugerne en spændende, interaktiv oplevelse.

tilføre information eller merværdi ved hjælp af et virtuelt lag, der lægges ned over virkeligheden.

Mulighed for at fortælle historier, som ellers kan være svære at fortælle. Brugerne får mulighed for selv at deltage aktivt i opdagelsen af informationen.

gøre byen ”transparant” ved at brugeren kan se, hvad der ligger længere væk i den retning, kameraet peger.

er ofte så effektfuldt og forbløffende, at det i sig selv er med til at skabe en viral effekt.

UleMper VeD AUgMenTeD reAlITy

dyrt at udvikle.

gps funger dårligt indendørs, da der ikke er fri adgang til satellitten. Dvs. skal en augmented reality applikation anvendes inden døre, skal man være opmærksom på, hvad der skal anvendes til at aktivere det virtuelle lag.

inspirationAnvenDeLSeSMULIGHeDerAugmented reality kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Her følger et par eksempler.

til læringVed hjælp af augmented reality kan læring gøres interaktiv og tilpasses den enkelte bruger.

ønskes et indblik i hvordan et bestemt redskab blev anvendt i gamle dage, hvordan folk levede, eller hvordan et slag blev udkæmpet, kan det genoplives ved hjælp af en applikation med augmented reality. gør fortiden levende og vis ved hjælp af lyd, billede, video eller grafiske elementer mere om en udstillet genstand eller et bestemt historisk sted.

til sjovDer findes flere eksempler på hvordan augmented reality integreres med den virkelige verden til et levende spil. F.eks. kan man i Ar Invaders forsvare sin by, strand, hjem, eller hvor end man befinder sig, mod invaderende rumvæsner, der angriber det sted brugeren fysisk befinder sig25.

til hverdagAugmented reality kan også anvendes som et praktisk redskab i hverdagen eller til rejser.

Wikitude Ar travel Guide er et godt eksempel på, hvordan en applikation kan anvende og kombinere gpS og kompas-funktioner. Ved at kombinere disse oplysninger med informationer fra lokale turistattraktioner, kan applikationen tilbyde brugeren oplysninger om de ting, han peger på med mobiltelefonens kamera26.

Applikationen Augmented car Finder kan vise brugeren, hvor han har parkeret sin bil. Ved at gemme gpS oplysningerne kan applikationen ved hjælp af augmented reality guide brugeren tilbage til bilen27.

til forretning Ikea har f.eks. lanceret en applikation med deres katalog for 2010, hvor brugeren ved hjælp af augmented reality kan udvælge et produkt og se, hvordan det vil se ud i hans eget hjem28.

+

104 105

inspiration Med deres Augmented reality calender lagde Audi markedsføringen i direkte forlængelse af sloganet ”Vorsprung durch Technik” – og begejstrede dermed fans over hele verden.

cASe - AUDIDa Audi skulle udsende deres bilkalender for 2010, havde de et ønske om at skille sig ud med en helt anderledes kalender, der kunne stadfæste deres position som et moderne og innovativt brand. Det blev begyndelsen til successen Augmented reality calender – verdens første bilkalender uden biler!

Kalenderen viste hver måned et nyt, flot landskabs- eller bybillede – men altså uden biler på. For at se de biler, der hørte til billederne, skulle forbrugeren downloade Audis app.

når man åbner app’en og peger kameraet mod et af kalenderbillederne, træder en flot Audi frem på billedet – med lys, lyd og det hele.

en lille detalje, der tilføjede ekstra spænding til de anderledes kalenderbilleder var, at indehaverne af kalenderen også blev de første til at se den nye Audi A1: Den 10. februar forvandlede den prototype, man kunne se via app’en, sig til den helt nye model. – Sandsynligvis den første bil i verden, der nogensinde er lanceret via en kalender.

106 107

inspirationLyd eller film kan ses eller høres på to måder via en mobil app: enten kan hele filmen downloades ifm. installationen af app’en, eller der kan foretages en såkaldt progressiv download ved afspilning, hvor filen ikke hentes varigt ned til mobilen. Dette kaldes streaming. Imens filen streames, kan den høres eller ses, så længe der er internetforbindelse29. film og filmklip på internet har nået en helt utrolig popularitet. F.eks. er der indlejret en youTube afspiller på millioner af websteder over hele verden, og i 2010 havde youTube over 700 mia. afspilninger.

Brugerne uploadede mere end 13 mio. timers video til youTube i 2010, og hver dag vises over 3 mia. youTube-videoer. Derudover foretager 100 mio. brugere hver uge sociale handlinger som at klikke ”synes godt om” til en video, dele den med andre eller kommentere den30, hvilket viser brugernes lyst til at engagere sig, hvis videoen er relevant.

ForDeleVeD lyD & FIlM

film og lyd giver en unik mulighed for at engagere målgruppen og tilføje mere dybde til en historie.

film og lyd kan skabe indlevelse og sanselige oplevelser.

film og lyd kan formidle svære budskaber.

film og lyd kan gøre budskabet tilgængeligt, hvis målgruppen ikke har lyst eller tid til at læse.

Ved at udvikle egne film eller lydfiler kan man selv kontrollere præsentationen.

En lydfil kan skabe en privat og personlig audio guide til f.eks. et museums besøgende.

film kan illustrere et produkt og brugen af produktet.

UleMperVeD lyD & FIlM

data og hastighed på mobilinternet kan være forstyrrende for streamingen af film eller lydfiler.

der kræves internetforbindelse, medmindre der er tale om en offline applikation hvor videoen/lyden allerede er downloadet.

Hvis der er tale om en offline applikation, kan videoen/lyden ikke nemt opdateres og Youtube kan ikke anvendes til at afspille videoen.

lyd & filM +

Image licensed by DepositPhotos.com/CandyBoxImages

108 109

kendetegnet ved at være grænseløse, spredtes kampagnens budskab også med stor hast i de berørte lande.

Salget af reporters Without Borders’ bog, steg på kort tid med 25 %, ligesom antallet af followers på både Twitter og Facebook oplevede en markant stigning i kølvandet på kampagnen.Den kreative kombination af trykte og digitale medier gik op i en højere enhed med det stærke budskab og indbragte foreningen en sølvmedalje ved The cannes lions International Advertising Festival 2011.

inspirationCASe- rePorterS WItHoUt BorDerS Med kampagnen the voice har reporters Without Borders skabt verdens første talende avisannonce. Målet med kampagnen var at nå almindelige avislæsere, som til daglig værdsætter pressefrihed uden nødvendigvis at tænke på, hvor farligt det kan være at være journalist i visse dele af verden.

Annoncerne i kampagnen viste et helsides foto af henholdsvis Putin, Ahmadinidjad og Gadaffi. nederst i hjørnet var der en smartcode, og når læserne scannede koden med en mobiltelefon, kunne de se et billede af en mund. Idéen var, at man lagde billedet hen over munden på annoncebilledet og derefter trykkede play. Herefter spillede en lille film, hvor munden fortalte nogle sandheder om pressefrihed og forholdene for journalister i det pågældende land.

Budskabet var, at man satte en anden mund ind på billedet af dem, der modarbejdede pressefrihed, ”Because there are mouths that will never speak the truth”. effekten af den talende mund ovenpå billedet af

det kendte ansigt var til at tage og føle på. og filmen sluttede med et link til foreningens mobilsite og en opfordring til at støtte op om reporters Without Borders’ arbejde.

kampagnen skabte stor opmærksomhed omkring arbejdet for pressefrihed. Den spredtes lynhurtigt via sociale medier. og da disse medier netop er

110 111

inspirationcASe - eXperIMenTArIUMDa experimentarium i Hellerup i København fik besøg af Gunther von Hagens verdensberømte udstilling Body Worlds, valgte man at tilknytte udstillingen en app med en mobilguide. Udover billeder og praktiske informationer indeholdt app’en to forskellige lydguides: Én med spændende fortællinger og detaljer om de udstillede kroppe, og én som var målrettet skoleklasser og lod de enkelte kropsdele komme til live og fortælle om sig selv.

Da Body Worlds er en udstilling, der viser ægte, døde kroppe, som er åbnet op for at give udsyn til knogler, muskler og indre organer, er det også en udstilling, der fylder publikum med en vis ærefrygt. experimentarium ville derfor ikke have, at lyden fra mobilguiden skulle kunne høres højt i rummene, og app’en blev udviklet, så den kun afspillede lyden ved tilslutning af headset.

Det var desuden vigtigt for experimentarium at gøre mobilguiden bredt tilgængelig, så den kunne bruges på forskellige niveauer, alt efter hvilket håndsæt man havde. gæster uden smartphone kunne derfor downloade de samme

lydfiler i mp3-format.

App’en havde tilknyttet både en sms-gæstebog, hvor gæsterne kunne give deres mening om udstillingen til kende, og en sms/voice afstemning, hvor gæsterne blev bedt om at tage stilling til forskellige etiske og moralske dilemmaer, som udstillingen rejser.

kombinationen af lyd, tekst og billeder gav en aktiv inddragelse af gæsterne, så udstillingen på samme tid lagde op til dialog og eftertænksomhed, et samlet udtryk, der var helt i tråd med den kontroversielle von Hagens æstetiske fremstilling af døde, opskårede menneskekroppe.

112 113

ordbog3ger en betegnelse for tredjegenerations mobiltelefoni netværk.

AD HoC reLeASeer en måde at distribuere sin app på udenom App Store. Distributionen sker via mail eller ved at lægge den på en server eller et website, hvor brugerne kan downloade den.

AnDroIDer et åbent styresystem udviklet af google til Android mobiltelefoner og tablets.

AnDroID MArkeDer googles offentlige markedsplads, hvor man kan distribuere sine apps til brugere

af Android telefoner og tablets.

App er et slangudtryk for applikation, altså et lille program, som kan installeres og afvikles på telefonen.

ApplIcATIon lIFecycle MAnAgeMenTBeskriver håndteringen af en applikation fra idé til implementering og videre til den en dag nedlægges.

App SToreer Apples offentlige markedsplads, hvor man kan distribuere sine apps til brugere af iphone, ipad og ipod touch.

APP WorLDer BlackBerrys offentlige markedsplads, hvor man kan distribuere apps til Blackberry telefoner.

AUgMenTeD reAlITyer ”udvidet virkelighed”, hvor man bruger teknologien til at skabe en realtids tilføjelse til den virkelighed, man ser. på mobiltelefoner bruges det ofte til at tilføje et ekstra visuelt lag af oplysninger eller grafik, enten gennem telefonens kamerafunktion eller gennem et webcam på computeren.

BrAnDeD MoBIle AppSer apps udviklet af annoncøren selv specifikt til deres mærkevare og mærkets egenskaber.

coMpUTer VISIoner en teknologi, der bruges til at afkode et billede.

DATA MATrIX er en todimensionel stregkode, der indeholder sorte og hvide celler eller moduler arrangeret i et firkantet eller rektangulært mønster. koden indeholder data, der kan tilgås ved at scanne koden.

eZcoDe er en todimensionel stregkode, der indeholder sorte og hvide celler eller moduler arrangeret i et firkantet eller rektangulært

mønster. koden indeholder data, der kan tilgås ved at scanne koden.

gpS (Global Positioning System) er et satellit navigations system der kan vise en præcis placering.

HttPSHypertext transfer Protocol Secure (HttPS) er en kommunikationsprotokol på internettet, der oftest bruges i forbindelse med tjenester, hvor kun afsender og modtager må kende meddelelsen.

InTegrereDe reklAMer er reklamer, der er integreret med oplevelsen i en applikation eller et spil, og som er tilpasset

til at være forenelige med applikationens øvrige indhold.

klIkrATeer den procentdel brugere, der klikker på en annonce.

lokATIonSBASereT ADvertISInG/locATIon-BASeD ADvertISInG (LBA)er et underbegreb inden for lokationsbaseret marketing. Fokuserer mere snævert på reklamestrategien og kommunikationselementerne.

ordforKlaring & stiKordsregister

114 115

ordboglokATIonSBASereT MArKetInG/locATIon-BASeD MArKetInG (LBM)er alle aspekter af marketing, som anvender lokationsteknologi til at målrette markedsføringen geografisk.

LoCAtIon-AWAre SerVIceSer tjenester, som giver brugeren af den mobile enhed information bestemt ud fra placering.

lokATIonSBASer-eDe tJeneSter/locATIon-BASeD ServICeS (LBS)er tjenester, som udnytter information om en mobil

MoBILe WeB APPSer udviklet til at køre via en webserver og mobilens browser. Som hovedregel kræver de derfor, at brugeren er online med sin mobil, hvis app’en skal have fuld funktionalitet.

MoBIlkUponer en elektronisk billet indhentet og/eller leveret til en mobiltelefon, som kan veksles til en økonomisk rabat eller et tilbud i forbindelse med et køb.

MoBILt WeBSIteer et website, hvor indhold og måske også navigationsmuligheder er tilpasset den mobile skærmstørrelse. Det mobile website er typisk relativt simpelt i funktionalitet og anvender ikke så mange avancerede teknologier. på den måde sikrer

enheds geografiske position til at servicere brugeren med informationer, som tager udgangspunkt i denne position.

locATIon-TrAckIng SerVIceSer tjenester, der giver information om en mobil enheds geografiske position, evt. også til andre enheder.

MIcro BeTAlInger betaling af en vare sat til en meget billig pris. Man bruger bl.a. begrebet om apps med en pris svarende til 0.99 USD

MIcroSoFT WInDoWS PHone MArkeT plAceer Microsofts offentlige

man, at det understøttes af et så bredt antal smartphones som muligt.

MplS neTVærkStilles typisk til rådighed af virksomhedens teleudbyder og er et privat, lukket netværk, der er adskilt fra internettet, hvor trafikken routes igennem virksomhedens servere.

nATIVe Apper en app, som er udviklet specifikt til den enkelte mobils styresystem.

oVI SToreer nokias offentlige markedsplads, hvor apps distribueres til brugere med en nokia mobiltelefon.

markedsplads til distribution af apps til brugere af Windows mobiltelefoner og tablets.

MoBIle ApplIcATIon BAnner AD er annoncer, som vises i en mobil applikation og er defineret som statiske billeder, tekst eller en kombination heraf.

MoBIle ApplIcATIon InTerSTITIAl AD er statisk eller aktiv full-screen reklame, der kan placeres i starten, når en applikation åbnes eller i slutningen, når applikationen lukkes ned, eller når der skiftes mellem siderne i applikationen.

pDA (perSonAl DIGItAL ASSIStent)er en enhed med bl.a. kalender, kontaktdatabase, notesblok og lommeregner.

PUSHtJeneSterer en metode til at sende information til en brugers mobile enhed, uden at brugeren har efterspurgt informationen.

pUllTJeneSTerer en metode til at sende information til brugeren af en mobil enhed, hvis brugeren selv efterspørger informationen, f.eks. ved at klikke eller sende en sms.

Qr coDe (Quick response)er en todimensionel kode, der består af sorte og hvide

116 117

ordbogceller eller moduler arrangeret i et firkantet eller rektangulært mønster. tre firkanter, to for oven yderst til venstre og højre samt en for neden i yderste venstre side, er indrammet af en firkant. koden indeholder data, der kan tilgås ved at scanne koden.

rICH MeDIA MoBIle AD (rMMA) er en annonce, der er defineret ved to trin, nemlig et display og en aktivering af rMMA funktioner. Det kan f.eks. være medieelementer, der strækker sig på tværs af en side for at skabe et større areal for interaktionen, eller der kan være tale om realtidsindhold, der viser aktiekurser, temperaturer osv.

roI (return on Investment)er en performance måling, der er et udtryk for, hvor meget man får igen, når man foretager en investering.

SMArTcoDeer en 2-dimensionel stregkode, der kan aflæses med mobilens kamera samt en applikation med scanningssoftware. ofte brugt om stregkoder som eksempelvis Qr koder.

SMArtPHoneer en mobiltelefon, der ud over almindelige mobiltelefon egenskaber, bl.a. kan gå på internettet, integrere med e-mail programmer samt afvikle apps/ programmer.

SocIAle MeDIerer en betegnelse for websteder, der giver mulighed for at holde styr på sit netværk, både privat og forretningsmæssigt. De er bygget på de ideologiske og teknologiske grundlag for web 2.0, som muliggør skabelsen og udvekslingen af brugergenereret indhold. eksempler på sociale medier er: Facebook, Twitter, youTube, google + og linkedIn.

SSlSecure Sockets Layer (SSL) er en krypteringsprotokol, der krypterer kommunikation over internettet.

STreAMInger en teknik til overførsel af data. overførslen behandles i en jævn og konstant strøm. Ved Streaming kan brugeren

begynde at se data, inden alle data er hentet.

tABLet/SLAteer en håndholdt mobil enhed med trykfølsom skærm. Typisk på størrelse med skærmen på en notebook, altså fra ca. 7-8 tommer og op til omkring 10 tommer

TABleT pcer en bærbar pc med trykfølsom skærm. Flere af disse har en vendbar skærm, således at man vender skærmen og kan lægge den ned over tastaturet og bruge den som en almindelig tablet.

TeXT TAglIne AD er en annonce som kun viser tekst.

Upc (Universal Product Code) er en endimensionel kode bestående af sorte streger i forskellige tykkelser. koden indeholder data, der kan tilgås ved scanning.

Vpnvirtual Private network (vPn) er en teknologi, der kan anvendes til at skabe en sikker privat forbindelse f.eks. over et offentligt datanet som internettet.

WInDoWS PHone 7 er Microsofts nyeste styresystem til mobil telefoner.

118 119

KildehenvisningerMoBIl MArkeTIng1) Pressemeddelelse, Index Danmark Gallup, 23. juni 2011

MoBIl AnnoncerIng VIA APPS eLLer MoBILe WeBSIteS2) http://www.business.dk/medier-reklamer/mobil- annoncer-klikker-bedre3) http://www.business.dk/medier-reklamer/mobil- annoncer-klikker-bedre4) http://www.flickr.com/photos/fidel man/5282509966/sizes/l/in/photostream/5) http://www.mmaglobal.com/ mobileadvertising. pdf6) http://www.mmaglobal.com/ mobileadvertising.pdf7) http://www.mmaglobal.com/ mobileadvertising.pdf8) http://www.mmaglobal.com/ mobileadvertising.pdf9) http://www.mmaglobal.com/ mobileadvertising.pdf10) http://www.mmaglobal.com/ mobileadvertising.pdf

11) http://www.competeinc.com/news_events/ pressreleases/283/12) http://www.competeinc.com/news_events/ pressreleases/283/13) http://www.competeinc.com/news_events/ pressreleases/283/14) Insightexpress “new Insightexpress research reveals Impact of Mobile Advertising”15) Insightexpress “new Insightexpress research reveals Impact of Mobile Advertising”

STregkoDer 16) http://204.236.217.127/images/stories/pdf/scan lifetrendreportq22011.pdf og Scanlife17) http://204.236.217.127/images/stories/pdf/scan lifetrendreportq22011.pdf18) http://www.denso-wave.com/qrcode/ faqpatent-e.html

lokATIonSBASereDe TJeneSTer19) Location-based services deployment and demand: a roadmap model. krassie petrova & Bin Wang

20) ramaprased Unni og robert Harmon (2007), perceived effectiveness of push vs. pull Mobile location-Based Advertising, Journal of Interactive Advertising

SocIAle MeDIer21) Users of the world, unite! the challenges and opportunities of Social Media.22) Users of the world, unite! the challenges and opportunities of Social Media.23) http://www.trickle.dk/2011/07/flere-unge-vil- have-smartphones/24) http://www.trickle.dk/2011/06/brugere-forlader- facebook-eller-g%C3%B8r-de-nu-det/

AUgMenTeD reAlITy25) http://itunes.apple.com/us/app/ar-invaders/ id406133349?mt=8# 26) http://www.wikitude.com/en/wikitude-world- browser-augmented-reality27) http://itunes.apple.com/us/app/find-your-car- ar-augmented/id370836023?mt=8#28) http://augmentedrealityretail.com/page/5/

lyD og FIlM29) http://ipod.about.com/od/glossary/g/ streaming_def.htm30) http://www.youtube.com/t/press_statistics

120 121

MobilepeopleKort oM Mobilepeople andre Udgivelser fra MobilepeopleMobilepeople udvikler og rådgiver om mobile løsninger inden for mobil marketing, søgning, m-learning, analyse, betaling og meget andet.

Vi udvikler IVr, sms, applikationer, websites og mobilsites – og ikke mindst spændende kombinationer af disse teknologier.

Vi tager os af alt fra idéudvikling og produktion til drift og hosting.

Mobilepeople beskæftiger 30 mennesker og henvender sig til en række større og mindre virksomheder på det danske og internationale marked. Virksomheden ejes af Andersen Advisory Group A/S og Hammering Holding A/S.

læs mere om Mobilepeople på vores hjemmeside www.mobilepeople.com eller følg os på de sociale medier.

ScAn Qr koDen sociale medier

Mobile website

HånDBoG I teLe- oG MoBIlløSnIngerUdgivet 2009ISBn: 978-87-992719-2-4Håndbog i tele- og mobilløsninger indeholder både gode råd om, hvordan man kommer i gang med at anvende tele- og mobilløsninger, eksempler på, hvordan andre har gjort, samt en kort indføring i de interaktive medier, som efter vores mening udgør de vigtigste byggeklodser her og nu.

MoBIl MArkeTIng– en HånDBoGUdgivet 2008ISBn: 978-87-992719-0-0Mobil marketing – en håndbog er den første danske bog om mobil marketing. I den kan man læse om de mest gængse medier inden for mobil marketing samt enkelte nye medier. Desuden indeholder bogen omfattende afsnit med cases, fakta om forbrugere, samt statistik.

MoBIl MArkeTIng BInD 2Udgivet 2009ISBn: 978-87-992719-3-1Mobil marketing – Bind 2 er enopfølgning til Mobil marketing – en håndbog og er ligesom sin forgænger tænkt som opslagsværk og inspirationtil reklamebureauer, mediebureauer, eventbureauer, marketingafdelinger – ja alle, der beskæftiger sig med marketing.

MoBILHånDBoGen 2009Udgivet 2009ISBn: 978-87-992719-1-7Mobilhåndbogen 2009 henvender sig primært til offentlige institutioner samt organisationer og foreninger. Her kan man læse om cases inden for vidt forskellige områder og få gode råd til, hvordan man opbygger services.