Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder

Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen

Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)

www.sdu.dk/cisc

Forskning i ‘BEVÆGELSER’

FYSISKE• Leg – bl.a. en undersøgelse af et projekt under ‘Aarhus

2017’• Idrætsfaciliteters drift, ledelse og organisering (som

Aarhus Kommune også deltager i)

SOCIALE• ‘Social inclusion and volunteering in sports clubs in

Europe’, som 10 lande deltager i• Samspillet mellem den frivillige og den kommunale

sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

• Odense Kommune• Faaborg-Midtfyn Kommune• Faxe Kommune• Rudersdal Kommune• Boligsociale område i Aarhus Kommune

Hvordan står det til med frivilligheden?

SANDT eller FALSK?

• Danmark er ”foreningernes land”!

• Foreningerne ”skranter”!

• Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

SANDT eller FALSK?

• Danmark er ”foreningernes land”! FALSK

• Foreningerne ”skranter”! FALSK

• Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

INGEN ÆNDRING I HVOR MANGE DER ARBEJDER FRIVILLIGT FRA 2004 – 2012

N = 2809

Pct.

Andel af voksne der arbejderfrivilligt (2012)

Vækst og tilbagegang i antal foreninger (Fyn, Langeland og Ærø) - 2004-2010

-200 -150 -100 -50 0 50 100 150 200

Politik

Arbejds-relaterede foreninger

Skole, uddannelse og forskning

Internationalt

Miljø og natur

Sundhed og forebyggelse

Religion

Fritid og hobbies

Idræt og motion

Social hjælp og støtte

Kultur og kunst

Bolig og lokalsamfund

Samlet vækst på 2 pct.

2004: 5.764 foreninger

2010: 5.886 foreninger

82. maj 2013

Andel af den voksne befolkning, som har udført et frivilligt arbejde inden for det seneste år i 2012, opdelt på aldersgrupper (pct.)

Frivilligheden udvikles i et dynamisk samspil mellem …

• engagerede borgeres visioner og interesser i det, som optager dem,

• og det omgivende samfunds påvirkning, krav og muligheder

Sammenhængen skaber et frivilligt engagement

• Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os

• Det handler derfor om at skabe sådanne sammenhænge og ’tillade’ og ’forvente’ et frivilligt engagement

Tendenser

• KONTINUITET – små ændringer• Sammenhængen mellem ‘medlemskab’ og ‘frivilligt

arbejde’ er mindre stærk– Mere end halvdelen af alt frivilligt arbejde foregår i forening.– Men andelen, der er medlem af den forening, de arbejder frivilligt i, er

faldende.– Ingen væsentlig vækst i frivilligt arbejde i det offentlige og i andre

sammenhænge.

• ‘Projekt- og aktivitetsfrivillighed’ vokser (måske) mens ‘ledelses-frivillighed’ svækkes

• Større fokus på samarbejde mellem den frivillige og den kommunale sektor

Kommunale fag- og forvaltningschefers vurdering af, i hvilken grad samarbejdet med civile aktører har skabt overordnet værdi?

Nedbringelse af de kommunale udgifter

Øget omkostningseffektivitet i den kommunale drift

Øget demokratisering af kommunale opgaver

Bedre løsninger af komplekse udfordringer

Innovation og udvikling af den kommunale service

Bedre vidensgrundlag for kommunale beslutninger

Styrkelse af borgernes mestringsevne og empowerment gennem udførelse af frivilligt arbejde

Bedre kvalitet af services

Styrkelse af de civile aktørers rolle i samfundet

Styrkelse af tilliden mellem borgere og kommunen

0% 20% 40% 60% 80% 100%

4

6.2

16.5

18.3

18.3

19.6

20.8

25.2

25.8

30.7

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

Samarbejdet mellem foreninger og kommune i almene boligområder i Aarhus

Besvarelsesprocent

Alle

Aarhus

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

47.6

46.7

Helt eller delvis besvarelse Ikke svaret

I alt 1295 besvarelser

Udsendt til 310 foreninger

Hvilke foreningstyper har aktiviteter i almene boligområder i Aarhus Kommune (pct.)?

Andet

Bolig og lokalsamfund

Social indsats og service

Sundhed

Uddannelse og forskning

Fritid og hobbies

Idræt

Kultur

0 5 10 15 20 25 30 35

13.1

8.5

10.8

2.9

3.9

6.9

31

22.9

Hvad beskæftiger foreningerne sig med (pct.)

Andet

Branche-, profession- eller erhverv, fagforening

Religion, forkyndelse

Internationale aktiviteter, udviklingsbistand mv.

Økonomisk støtte til almennyttige formål

Politik, juridisk bistand, rådgivning mv.

Lokalsamfund, boliginteresser mv.

Social indsats og service

Sundhed, sygdom, misbrug, forebyggelse

Uddannelse, undervisning, oplysning

Spejder, børne- og ungdomskorps

Fritid og hobbies

Idræt og sport

Kultur, kunst, musik, historie mv.

0 10 20 30 40 50 60 705.9

1.5

2.2

10.4

2.2

8.9

24.4

32.6

13.3

20.7

3.7

25.2

67.4

23.7

Alle Aarhus (almennyttige boligområder)

Hvilke målgrupper beskæftiger foreningerne sig med (pct.)

Anden gruppe

Personer med bestemt holdning af politisk eller religiøs karakter

Personer / husstande for et lokalområde

Misbrugere

Hjemløse og andre udsatte grupper

Flygtninge og indvandrere

Personer med sygdom / handicap

Ældre

Voksne

Unge

Børn

0 10 20 30 40 50 60 70 8015.4

5.7

28.5

10.6

9.8

30.9

13

44.7

74.8

75.6

66.7

Alle Aarhus (almennyttige boligområder)

Hvilken betydning har det frivillige arbejde i foreningerne?

Hvor vigtigt er det frivillige arbejde for foreningen?

Alle

Aarhus

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

72.1

68.8

Meget stor betydning Stor betydning En vis betydningIngen betydning Ved ikke

Har foreningen fået flere eller færre ulønnede medarbejdere inden for de seneste fem år ?

Alle

Aarhus

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

12.5

12.9

52.6

40.3

31.5

41.1

Færre Uændret Flere Ved ikke

‘Arbejdet i foreningen bør i højere grad lønnes’ eller ‘Arbejdet i foreningen bør være helt ulønnet’

Alle foreninger

Aarhus (almennytige boligområde)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

9.5

9.3

39.8

58.5

50.6

32.2

Arbejdet i foreningerne bør i højere grad lønnes Standpunkt midt imellem

Arbejdet i foreningerne bør være helt ulønnet

Foreningernes samarbejde med kommunale institutioner

Foreningernes holdning til, om foreningerne bør bidrage til løsningen af kommunale opgaver

2004

2010

2016

Aarhus

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

10.8

15.2

11.9

16.2

43.7

50.9

39.8

24.8

Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaverStandpunkt midt imellemDet er ikke foreningernes opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

Har foreningen et samarbejde med en eller flere kommunale institutioner (pct.). Samarbejde med ….

ANDEN INSTITUTION: Alle

ANDEN INSTITUTION: Aarhus

SFO, FRITIDSKLUB OL.: Alle

SFO, FRITIDSKLUB OL.:Aarhus

SKOLE: Alle

SKOLE: Aarhus

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

33.4

40.2

16.6

28.2

27.1

31.7

47.2

36.4

64.9

46.6

50.4

39.6

Samarbejde i dag Tidligere Aldrig haft Ved ikke

Vurdering af samarbejdet med kommunale myndigheder og institutioner hos foreninger i almennyttige boligområder i Aarhus

Samarbejdet …. forudsætter lønnede medarbejdere

Kommunen er lydhør overfor foreningens forventninger og behov

Vanskeligt at indfri kommunens forventninger

Samarbejdet er ligeværdigt

Samarbejdet er bureaukratisk

Samarbejdet er inspirerende

Samarbejdet er tidskrævende

Samarbejdet er problemfrit

0% 20% 40% 60% 80% 100%

5.8

11.3

6.5

13.2

13.7

14.8

20.4

22.8

Meget enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenigMeget uenig

De kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige

Besvarelsesprocent

Alle

Aarhus

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

61.6

49.6

Helt eller delvis besvarelse Ikke svaret

Udsendt til 134 institutioner

Kommunale institutioners og enheders samarbejde med foreninger og frivillige i almennyttige boligområder i Aarhus

Andre institutioner

Sundhedsinstitutioner

Biblioteker og musikskoler

Plejecentre

Daginstitutioner mv.

Ungdolmsskole og -klubber

Skole

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

100

100

100

100

34.2

100

85.7

Ja Nej, men tidligere Nej Ved ikke

De kommunale institutioners holdning til et samarbejde med foreninger og frivillige i almennyttige boligområder i Aarhus (pct.)

Et større samarbejde med foreninger og frivillige kan styrke in-stitutionens omdømme

Det kan være problematisk af faglige grunde at inddrage foreninger og frivillige i institutionens aktiviteter

Hvis institutionen havde flere ressourcer, er det ikke relevant at inddrage foreninger og frivillige i institutionens aktiviteter

Institutionen ser positivt på et større samarbejde med foreninger og frivillige’

0% 20% 40% 60% 80% 100%

33.9

18.2

8.8

28.6

44.6

27.3

10.5

51.8

Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig

To modeller for en stærkere inddragelse af den frivillige sektor i varetagelsen af velfærdsopgaver

Samskabelse / partnerskab

• Fælles ansvar mellem det offentlige og borgerne

• Alle parter bidrager med ressourcer og viden• Understøtter samarbejdende og ligeværdige

relationer mellem offentlige medarbejdere og brugere frem for mere formynderiske relationer

33

Foreninger Kommunale institutioner

Borgere

Demokratisk selvstyre• Mangeårig tradition for “demokratisk selvstyre” i Danmark:

– Folkeoplysningsloven– Frie skoler, efterskoler, højskoler– Selvejende idrætsfaciliteter og kulturfaciliteter– Selvejende børnehaver, plejehjem mv.

• Har et større bidrag af frivilligt arbejde end de offentlige institutioner har.

• Engagerer i højere grad borgerne end de offentlige institutioner gør.

• Tilgodeser i højere grad en forskellighed i befolkningen.

Juni 2009 34

35

Foreninger Kommunale institutioner

Borgere

Selvejende institutioner