7

Click here to load reader

Børnearbejde

  • Upload
    ibis

  • View
    7.632

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Børnearbejde

Hvad er børnearbejde?

”Love ” og regler

Hvad arbejder børnene med?

Hvor i verden er der børnearbejdere?

Hvorfor findes der børnearbejde?

Hvad gør IBIS?

Page 2: Børnearbejde

HVAD ER BØRNEARBEJDE?

Det kaldes børnearbejde, hvis børn under 18

år har et arbejde, som skader deres sundhed

og udvikling og/eller forhindrer dem i at følge

den almindelige undervisning i skolen.

Ligegyldigt om børn får løn for deres arbejde,

eller om de arbejder for familien, så regnes

børn, der ikke går i skole, for at være

børnearbejdere.

Det er altså ikke børnearbejde, hvis du tager

opvasken derhjemme eller har en maddag –

og det er heller ikke børnearbejde, hvis du går

med aviser for at tjene lidt ekstra lommepenge.

HVOR MANGE BØRNEARBEJDERE?

Ingen ved helt præcis, hvor mange

børnearbejdere, der findes i verden. Nogle

lande har slet ikke registreret tallene. I

fattige lande er det heller ikke alle børn,

der bliver registreret, når de bliver født.

Men man regner med, at der findes cirka 218

millioner børn mellem 5 og 17 år, som er

børnearbejdere. De fleste af dem bor i Asien og

Afrika syd for Sahara. Faktisk er tallet blevet

mindre i løbet af de sidste par år – og det er

vigtigt at glæde sig over, selv om tallet stadigvæk

er alt for højt.

HVOR GAMLE ER BØRNEARBEJDERE?

49%

27%

24%

1

2

3

- under 12 år- 12 til 15 år- 15 til 17 år

Page 3: Børnearbejde

”LOVE” OG REGLER.

Egentlig burde der ikke findes børnearbejde i verden

i dag – for der er flere konventioner, som forbyder det.

Og de fleste lande i verden har skrevet under på en

eller flere af disse konventioner. En konvention er ikke

en lov, som man kan blive dømt for at overtræde.

Men når et lands regering har skrevet under på en

konvention, bør de gøre alt, hvad de kan for, at den

bliver overholdt.

Her kan du læse om 4 vigtige bestemmelser:

Verdenserklæringen om menneskerettigheder:

I december 1948 vedtog FN (De forenede Nationer)

den deklaration, som vi i daglig tale kalder

menneskerettighederne. Her er beskrevet de

grundlæggende rettigheder og friheder, som hvert

menneske er født med. Retten til at gå i skole og retten

til at være fri for udnyttelse og slaveri findes her.

Læs hele erklæringen på

http://menneskeret.dk/internationalt/historie+og+dok

umenter

Børnekonventionen:

Verdens børns grundlov kalder man også

Børnekonventionen. Den blev vedtaget i FN i 1989.

Kun USA og Somalia har endnu ikke skrevet under

på konventionen.

Børnekonventionen slår fast, at alle børn i verden har

ret til at overleve, at blive beskyttet og at udvikle sig.

Konventionen er delt op i 54 forskellige dele – hver del

kaldes en artikel. Flere steder nævnes retten til at gå i

skole, og artikel 32 handler om børns ret til ikke at

skulle arbejde.

Læs hele erklæringen på

www.boerneraadet.dk/fn-konvention

ILO – konvention 138 (om minimumsalder):

ILO er den internationale arbejderorganisation. ILO

arbejder for, at alle arbejdere i verden har ret til at være

i en fagforening og have gode og sikre arbejdsforhold.

I 1973 blev det besluttet, at der skulle være regler for,

hvor gammel man måtte være for at have et arbejde.

Ikke alle lande har en grænse på 18 år. I nogle lande

er aldersgrænsen 14, 15 eller 17 år.

ILO – konvention 182 (om forbud mod de værste

former for børnearbejde):

I 1999 vedtog ILO en ny bestemmelse, som skulle

forbyde de værste former for børnearbejde. Det drejer

sig om alt slags slaveri eller slavelignende forhold, salg

af børn, børnesoldater, prostitution og brug af børn til

kriminalitet. Men det gælder også andre forhold, hvis

arbejdet kan skade barnets helbred, sikkerhed og moral.

I de 26 år, der er gået fra konvention 138 blev vedtaget

er det ikke lykkedes at få afskaffet det farligste

børnearbejde.

Der er 165 lande, der har underskrevet

konvention 182.

Page 4: Børnearbejde

HVAD ARBEJDER BØRNENE MED?

I cirkeldiagrammet kan I se, hvilket arbejde, der er mest

almindeligt blandt børnearbejdere i verden.

Landbrug:Flertallet af verdens fattige arbejder med landbrug. De

fleste børnearbejdere i landbruget arbejder hos deres

forældre på små familiebrug. Ofte er det svært at sætte

grænsen mellem at hjælpe til / blive oplært og så det

skadelige børnearbejde.

Men hvis et barn arbejder så meget, at det ikke har

mulighed for at gå i skole, så må det kaldes

børnearbejde.

Farer: lang arbejdstid, fysisk hårdt, bære tunge ting,

sprøjtegifte, farlige redskaber fx macheter.

Husholdning/tjenestefolk:Rigtig mange børn arbejder i private hjem – enten deres

eget eller andres. Det er et lidt ”usynligt” område, fordi

mange lande ikke regner husholdning som en del af

arbejdsmarkedet. Der er i dette område mange

børneslaver, der er blevet solgt – ofte på tværs af

landegrænser.

Farer: lang arbejdsdag, fysisk hårdt, bære tunge ting,

alene uden kontakt til familie.

Industri - fabrikker:De fleste børnearbejdere arbejder uden for de store

fabrikker. De laver ofte produkter, som sælges på lokale

markeder – tøj, sko, glas, fyrværkeri, teglsten - De

arbejder sjældent direkte for de store firmaer, men hos

underleverandører (altså dem, der leverer varer videre i

systemet.) Store grupper af børn arbejder også

hjemme. Et eksempel er produktion af tændstikker –

1000 stk. for en bestemt pris.

Farer: lang arbejdsdag, farlige maskiner, værktøj og

manglende beskyttelse.

Vi har ikke glemt børnene med det allerfarligste arbejde

- børn i krig, prostitution, miner, gadebørn - det er bare

ikke dem, der er flest af.

69%

22%

9%

1

2

3

1. Landbrug2. Husholdning,

tjenestefolk3. Industri, fabrikker

Page 5: Børnearbejde

HVOR I VERDEN ER DER

BØRNEARBEJDERE?

Cirkeldiagrammet viser fordelingen af verdens

218 millioner børnearbejdere:

Hvis man kun kigger på antallet, så er der allerflest

børnearbejdere i Asien. Men hvis man også kigger på

antallet i forhold til, hvor mange børn, der lever i landet,

så ser det lidt anderledes ud:

Fakta:

I Mali i Vestafrika er 63 % af alle børn mellem

5 og 14 år børnearbejdere.

I Cambodia i Asien er tallet 38 %.

Bare et enkelt eksempel for at vise, at hyppigheden er

langt større i Afrika syd for Sahara.

Det største fremskridt i bekæmpelsen af børnearbejde

sker i Latinamerika/Caribien.

Siden 2002 er der ifølge ILO sket et fald i antallet af

børnearbejdere i hele verden på cirka 11 % - det er

meget positivt. Antallet af piger, der er børnearbejdere,

falder næsten ikke. Så det er vigtigt at være særlig

opmærksom på pigernes situation.12249,3

415,7

1

2

3

4

- Asien- Afrika syd for Sahara- Resten af verden- Latinamerika, Caribien

Page 6: Børnearbejde

HVORFOR FINDES DER

BØRNEARBEJDERE?

Når man skal give en forklaring på, hvorfor der findes

børnearbejde, så er det ikke helt enkelt. Man kan fx

nævne:

Ulighed - den store forskel på rige og fattige lande.

Verdenshandlen – fx lave priser på råvarer

Uddannelse koster penge

Traditioner og kultur – børn oplæres til deres plads i

voksenlivet ved at deltage i voksnes arbejdsliv

”Børnearbejde

eksisterer, fordi

vi tillader det. Vi

accepterer det og

undskylder det.”

Udtalelsen kommer fra Ms. Shanta Sinha, Komiteen for

børns rettigheder i Indien. Det er hendes synspunkt, at

børnearbejde ville forsvinde, hvis alle lande i verden

besluttede sig for, at man ikke ville acceptere det. Hvis

man ser på børnearbejde som ”et nødvendigt onde”

så får man aldrig brudt den onde cirkel, hvor fattigdom

og børnearbejde hænger sammen.

Den onde cirkel: Børnearbejde viderefører fattigdommen

Den alternative cirkel: Børnearbejde er uacceptabelt

• En fattig familie har ikke råd til at sende deres

børn i skole.

• Børnene er tvunget til at arbejde.

• Børnene får lidt eller ingen undervisning.

• Børnene vokser op uden uddannelse og får

lavtlønnede og måske farlige jobs.

• Pigerne gifter sig unge og får børn.

• Så har de nogle børn til at supplere familiens løn.

• Måske mister de voksne deres job til nogle yngre

arbejdere.

• Den fattige familie har ikke råd til at sende deres

børn i skole.

• Et lands regering har et program med gratis

skolegang og støtte til fattige familier.

• Børn får god undervisning, indtil de er 15 år

• De unge får et godt betalt arbejde, fordi de har

en uddannelse

• Pigerne gifter sig senere og får børn.

• De tjener nok til at klare sig selv og støtte

forældrene, hvis det er nødvendigt.

• Den ene eller begge forældre fortsætter med at

arbejde.

• Familien har råd til at sende deres børn i skole.

Page 7: Børnearbejde

HVAD GØR IBIS?

Uddannelse skaber udvikling står der på IBIS´ logo. Det

er organisationens udgangspunkt, at uddannelse er et

stærkt våben i kampen mod fattigdommen i verden.

Mange af IBIS´ projekter i Afrika og Latinamerika

handler derfor om at sikre flere børn skolegang, uddanne

lærere, arbejde med skolebestyrelser mm. At få børn i

skole er også en måde at stoppe børnearbejde på.

IBIS er en del af GCE –

Global Campaign for

Education – en kampagne,

der arbejder for at få alle

verdens børn i skole inden

år 2015. Den danske del af

kampagnen hedder Hele

Verden i Skole. Det er en

oplysningskampagne, der

hvert år udgiver bogen

LæseRaketten med

portrætter af børn og unge

fra det land, kampagnen

sætter fokus på.

Kampagnen tager udgangspunkt i, at alle børn har ret

til at gå i skole og få en god undervisning. De skal

selvfølgelig lære at læse, skrive og regne. Men de skal

også lære færdigheder, der giver dem mulighed for at

klare sig i det samfund, de lever i – og mulighed for at

bidrage til, at deres land udvikler sig.

Billedet af pigen, der regner brøker på tavlen, er fra

Ghana. Hendes lærer har været på kursus, så han gør

mere for, at eleverne er aktive i undervisningen og lærer

mere.

IBIS har flere skoleprojekter i Ghana. Pigen på billedet

går i skole i et område af Ghana, hvor IBIS samarbejder

med Toms og Danida om et skoleprojekt. Formålet med

projektet er at bekæmpe børnearbejde i den del af

Ghana, hvor Toms køber næsten al sin kakao. Og det

vigtigste middel er at få børnene i skole og sørge for, at

de får en god og brugbar undervisning.

Læs mere på www.ibis.dk/csr

Eller www.toms.dk/voresansvar