Mentalisering Rudkøbing maj 2012

Mentaliseren

i Relations Fokuseret Terapi2012

Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 1

Udvikling af egenskaber i den trygge tilknytning

• - Afstemt kommunikation (indføling)• - Emotionel balance• - Kropsregulering (stress)• - Fleksible reaktioner• - Indsigt• - Empati• - Modulering af angst• - Intuition og moralsk evne• Daniel Siegel, The Mindful Brain 2007 p.341

Kvaliteter senere i livet efter tidlig tryg tilknytning:

•den senere psykisk sundhed•kvaliteten af kammeratskabs-relationer med jævnaldrende•koncentrationsevne•grader af akademisk formåen•færdigheder i at forstå følelser•hvordan de klarer sig i kærlighedsforhold som unge voksne•overordnet fornemmelse af selv/pesonligheder •evne til at reflektere over hvorledes hver af deres forældre har influeret på hvordan de er blevet den person de er

Fra London parent child project(Påbegyndt i 1986 og fortsat løbende)”Med baggrund i omfanget af den evidens der fremlægges her, finder vi det uomgængeligt nødvendigt at foreslå at

For at hjælpe børns vækst fra den tidligste barndom til deres fulde sociale og emotionelle potentiale, må et centralt mål for intervention og forebyggelse være at styrke den refleksive funktion hos forældre og kommende forældre.

(Howard Steele& Miriam Steele i K. Grossmann & E. Waters (eds.): Attachment from infancy to adulthood: The major longitudinal studies, Guilford Press 2005)

Refleksiv tænkning: Jeg kan affektregulere og har opmærksomhedskontrol,- jeg kan ”tænke om mine tanker og følelser” Empati og realistisk indføling: Jeg har psykologisk forståelse, jeg kan mentalisere affekter og derved ”tænke i følelserne”


Udvikling af Mentaliseren


Ingredienserne under Mentalisering

Udvikles normalt de første 6-7 år:

Regulering af affekt Regulering af opmærksomhedBegyndende kognition

Social – Bio feedback teorien:

-kongruens-markering


KLINGEMODELLENmed

Gearskiftet




Fonagy´s mentaliseringsbegreb

Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske forestillinger om egne og et andet menneskes mentale tilstande

Refleksiv funktion er den operationaliserede betegnelse for mentaliseringsevnen

Begrebet mentaliseret affektivitet beskriver, hvorledes bl.a. egen affektregulering forandres gennem mentalisering.

Fonagy, Peter.,Gergely,G.,Target,M. (2007) Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag

Eller: Den implicitte og eksplicitte fortolkning af egne og andres handlinger og

intentionerHaving mind in mind

Eller på dansk:Den intuitive og eftertænksomme forståelse af egne og andres handlinger og

hensigter-at have sindet i sinde

-at se sig selv udefra og andre indefra

Mentalisering & Mentaliseren

• -er mest en førbevidst, intuitiv emotionel (ikke kognitiv) mental aktivitet

• -det er en tilgang til relationen der afspejler en forventning om at ens egen tænkning og følelser kan belyses, beriges og ændres ved at erfare ved at komme ind i den andens indre univers

• - det hjælper til at regulere mine egne følelser


Mentaliseren som et paraplybegreb som kan dække

-Hele spektret af mentale tilstande hos selv og andre

-Implicitte (intuitive) og explicitte (bevidste) processer

Varierende tidsrammenutidfortid ogfremtid

Varierende omfangsnæver(dvs. Følelser i nuet)bredt (dvs. F.eks. Autobiografisk narrativ)

Egenskaber i god mentaliseren

• Åbenhed for nye opdagelser• Tålmodighed med foreløbighed – utydelighed• Refleksiv overvejelse• Perspektivtagning• Tilgivelse• Opmærksomhed på påvirkning• Tillidsfuld holdning• ydmyghed


Egenskaber forts.

• Legesyg og selvironisk humor• Villighed til turtagning• Tror på foranderlighed• Tager ansvar og er pålidelig• Autobiografisk kontinuitet

( Obs: Formentlig forstærker den anerkendende dialog hver af disse elementer!!)


Fuld mentaliseren: Jeg kan tænke symbolsk, fortolkende, er iderig mht.Tænkning om selv og anden. Jeg har autobiografisk kompetence


Mentaliseren Det Anerkendende Nærvær

- en evne vi kan udvikle gennem helelivet!

19

men-

Mentalisering er

også en sprød størrelse:

Nedbrud!!



Udfordringer for Mentaliseren• Opstår

– Når der er stærke følelsesmæssige situationer i familien

– Som reaktion på tanker og følelser der udløser høj arousal reaktivitet

– Når repræsentationen af andres sind er stoppet op og erstattet af tomme og fjendlige skematiske billleder

– Når barnet er utydelig med egen sindstilstand og gør det vanskeligt for forælderen at finde ud af det


Udfordringer fortsat:

– Sammen med forældre der har høje arousal-niveauer (ex kronisk angst) som er overdrevent optaget af barnets mentale verden og fylder den med ængsteligt eget stof

– I form af pseudomentaliseren


Udfordringer for Mentaliserenhos

Rådgiveren og klienterne

• Når– der er stærke følelsesmæssige situationer hos

forældrene– så udløses høj arousal/stress hos alle– det registrerer vi det ved at vores sædvanlige

nuancer går fløjten og erstattes af mere enkle følelser og skematiske opfattelser


Ikke mentaliserende oplevelsesmåder

Teleologisk modus: handleorienteret, hvor mentale tilstande som behov og følelser undertrykkes gennem handling – kun handlinger og deres mærkbare effekt – ikke ord – tæller (cutting, anoreksi)


Psykisk ækvivalens: verden = det mentale.

Mentale repræsentationer skelnes ikke fra den ydre virkelighed som de

repræsenterer – opleves som virkelige (drømme, vrangforestillinger, konkret tænkning – (’tigeren under sengen’)


Som-om modus:

Mentale tilstande er adskilt fra virkeligheden – er ikke forbundet med eller forankret i virkeligheden (Hos barnet: Normal del af leg!Hos voksne: Dissociation, pseudo-mentaliseren)


Pseudomentaliseren hos den voksneEr karakteriseret ved sikkerhed/vished

- om andres tanker og følelser- om muligheden af at kende andres sind- men anerkender ikke det modsatte- visheden opretholdes så længe det passer ind i personens selvinteresse eller behov


-ogGenetablering

afDet anerkendende Nærvær


Fra Reaktivitet til Mentaliseren

Fra ”Jeg reagerer” (Med rigid og stereotyp tænkning og høj arousal)

til

”jeg agerer” (Kan identificere følelser i kroppen, kan holde et opmærksomheds-fokus og ”trykke på pauseknappen”)

Mentaliseren midt i følelserne eller “at smede mens jernet er koldt ?

At Mentalisere mens du er I denfølelsesmæssige tilstand lægger op til at

- identificere følelsernetillægge betydning (narrativ)

- modulere følelsen ned og op

- udtrykke følelsen– Udadtil og indadtil

MENTALISERET AFFEKT

Følelser/affekter er mentaliserede når de føles

• At transformere ikke-mental til mentaliseret

• Ikke-bevidste kognitive vurderinger• fysiologisk arousal• handle tendenser og motorisk aktivering• Reaktivitet

centrale mentaliserende kompetencer for os terapeuter (og patienter):

Affektiv kompetence (Diana Fosha)– At arbejde relationelt med affekt– At kunne mærke og handle I relationen– At være hverken overvældet eller fjendsk ift. Følelser hos migselv

og klienten– Kræver såvel affekttolerance som affektregulation– Giver mulighed for at skabe et affektfaciliterende rum– Understøtter Mentaliseret affekt

Narrativ kompetence (Jeremy Holmes)– Psykologisk ekvivalent for immunologisk kompetence– Tillader ‘story telling, story listening, story-understanding; story

making and story breaking’

Den mentaliserendeTerapeuts kvaliteter:


Engagement, varmeIkke-vidende udforskningUdfordring af uberettigede antagelserTilpasning af MentaliseringsniveauStimulering af processenAnerkendelse af mentaliseringHåndtering af forestillingsmodus ” ” psykisk ækvivalensmodusFokus på følelser og interpers. Forh.(Karterud, Bateman, 2011)

Når Mentalisering ikke fungerer

Pseudomentalisering-ingen usikkerhed-ingen handling

Hypermentalisering-medtager ikke egen verden

Refleksiv tænkning: Jeg kan affektregulere og har opmærksomhedskontrol,- jeg kan ”tænke om mine tanker og følelser” Empati og realistisk indføling: Jeg har psykologisk forståelse, jeg kan mentalisere affekter og derved ”tænke i følelserne”


Health & Medicine

Mentalisering Rudkøbing maj 2012