SYMBIOSE-PROBLEMSTILLINGER I FORSYNINGERNE

Rikke Søgaard Berth, René Frisdahl Jensen & Marie Bockhahn, HortenLena Holm Christensen, NIRAS Bjørn M. Nielsen, FORS 25. november 2016

side 2

Introduktion og velkomst /Rikke Søgaard Berth, Horten

Industriel symbiose - erfaringer fra konkrete symbioseprojekter /Lena Holm Christensen, NIRAS

Spildevandsselskabernes mulighed for varetagelse af symbioseopgaver - hvad siger vandsektorreguleringen? /René Frisdahl Jensen, Horten

Pause

Miljøretlige udfordringer /Marie Bockhahn, Horten

Erfaringer med konkrete symbioseprojekter /Bjørn M. Nielsen, FORS

Afrunding og spørgsmål

DAGENS PROGRAM

Grønne Industrisymbioser-til gavn for miljøet og for bundlinjen!

Lena Holm Christensen, NIRAS

side 4

4

Hvordan arbejder vi med grønne industrisymbioser – og hvad får man ud af det?

Lena Holm Christensen

NIRAS

”Affald er det der er tilbage når kreativiteten slipper op”

side 5

5

RESSOURCETJEKKET – OVERBLIK OVER VIRKSOMHEDEN OG DENS BEHOV

Vi skal danne et overblik over virksomhedens processer, forbrug af ressourcer, produktion af bistrømme og affaldsprodukter

Det gør vi ved:

-Fysisk gennemgang af virksomheden med deltagelse af en eller flere af virksomhedens nøglepersoner

-Opstille grov masse- og energibalance for virksomheden

-Dokumentere alle materiale- og energistrømme i virksomheden

-Stille mange, mange spørgsmål, også dem der virker lidt simple eller ”gør lidt ondt” at fortælle om

Vi skal til bunds og det duer ikke at der er forhold, der ikke er afdækket, her kan nemt gemme sig symbiosepotentialer…

side 6

6

HVILKE ANDRE BARRIERER OG UDFORDRINGER MØDER VIRKSOMHEDERNE?

Mange potentielle barrierer:

-Rentabilitet og korte investeringshorisonter for de involverede virksomheder

-Fortrolighed og beskyttelse af virksomhedens IPR og know-how

-Særlige kontrakt- og aftaleforhold

side 7

7

TRE FORMER FOR SYMBIOSERIntern og to eksterne

side 8

8

SYMBIOSETYPERMaterialesymbioser/organisk stof

Hvor en virksomheds spildprodukt nyttiggøres af en anden virksomhed som råvare – evt. internt

Energisymbioser

Hvor en virksomheds energioverskud nyttiggøres hos en anden virksomhed – eller internt

Vandsymbioser/spildevand = organisk stof

Udnyttelse af sekundavand, spildevandssymbioser og lignende

side 9Faxe SymbiosenEksempel

Sukkerlage fra Haribo samles op og sælges til biavlere, der nyttiggør det til ”bifoder” om vinteren

9

side 10Skælskør Symbioser

EksempelHarboe bryggeri med eget renseanlæg/uden rådnetank

Gærfløde og kiselgur med ølfiltrat

Sendes til SK forsyning til rådnetank - biogas

10

side 11Faaborg symbiose Eksempel

Rejepilleri – fjordrejer

2/3 af vægten er affald

Nyttiggørelse af affaldet til produktion af gourmetprodukt

Rejebisque i samarbejde med Meyers Køkken – forsøg pågår

11

side 12Holbæk symbiose

Læsket kalk fra industriproduktions anvendes til at hygiejnisere slam fra spildevandsrensning

Svovlsyre fra gasrensning kan muligvis bruges i forbindelse med udfældning af spildevandsslam

12

side 13Toms - Avedøre

Producerer lakrids og vingummi

Masserne produceres i 3 store køkkener, der rengøres dagligt

Medfører spildevand med højt indhold af organisk stof

Der betales derfor ca. ½ mio. kr./år i særbidrag til spildevandsafledning

Potentiale for at opsamle rengøringsvandet for at køre det direkte til bioforgasning

Anslået gasværdi 1,5 mio. kr./år

Foreløbige beregninger viser, at løsningen er rentabel

Der er mange tilsvarende potentialer i nærings- og nydelsesmiddel industrien

13

side 14Toms - Avedøre

Tørt organisk stof som supplement til spildevand

Melrester og kasseret slik må ikke afleveres til biogasanlægget – men kreativt kan det jo blandes op i den våde fraktion – en fiks løsning!

Hvis vi spuler, er det spildevand!

Hvis vi fejer, er det kildesorteret erhvervsaffald!

14

side 15Supermarkeder med mere

Emballerede fødevarer sendes til forbrænding

Hvis det separeres i pulp og emballage, kan pulpen nyttiggøres til biogas.

Resten forbrændes – ind til videre

Separation kan foretages af virksomheden selv eller af 3. part

Skal pulpen stadig betragtes som kildesorteret erhvervsaffald – eller er det et produkt, som også kommunalt ejede anlæg har lov til at indkøbe?

15

side 16Store køkkener

Alle steder hvor der produceres mad i større mængder, forekommer madaffald og der er fedt og olieudskillere

Hvis madaffaldet pulpes kan det hentes med slamsuger samtidig med tømning af fedt og olieudskiller

Produktet kan nyttiggøres direkte i rådnetanke/biogasanlæg i stedet for at blive brændt af/afleveret ved indløbet på renseanlæg

Dette produkt handles til tider til en positiv pris – selv over landegrænser!

Affald eller produkt?

16

side 17Organiske opløsningsmidler/solventer

En del industrier har spildprodukter i form af organiske opløsningsmidler fx ethanol, methanol mm., ofte med indhold af forskellige stoffer

I dag sendes meget til specialforbrænding

Stort gaspotentiale fra opløsningsmidlerne men kræver dokumentation for nedbrydning af andre indholdsstoffer og/eller at disse ikke er miljøfremmede af hensyn til udbringning af digestat på landbrugsjord

17

side 18Kildesorteret Organisk Dagrenovation KOD

Generel trend mod nyttiggørelse af KOD til biogas i stedet for forbrænding

Fælles bioforgasning af KOD, industrifraktioner, spildevandsslam mm. bør optimeres

Tæt på kilderne – uanset nyttiggørelse af digestat til landbrug

18

side 19Barrierer

Miljøbeskyttelseslovens § 19 giver store sagsbehandlingsbyrder og usikkerhed når en fraktion ikke er listet i slambekendtgørelsens Annex 1

Usikkerhed om hvornår noget er affald og hvornår det er biprodukt

Administrative byrder pga. dokumentationskrav – fx sporbarhed i Biproduktforordningen

Uoverensstemmelser mellem forskellige lovgivninger (forskelligt hvordan man skal hygiejnisere jf. slambekendtgørelsen og Biproduktforordningen)

Store forskelle i kommunal sagsbehandling

19

side 20Tak for opmærksomheden

Spørgsmål?

lhc@niras.dk

20

side 21

SPILDEVANDSSELSKABERNES MULIGHED FOR VARETAGELSE AF SYMBIOSEOPGAVER - HVAD SIGER VANDSEKTORREGULERINGEN?

René Frisdahl Jensen, Horten

side 22

− Vandselskabernes lovlige aktivitetsområder reguleres af VSL § 2, stk. 6, nr. 3 og 4, som definerer »vandforsyningsaktivitet« og »spildevandsaktivitet«, samt VSL § 18, som fastlægger, hvilke andre aktiviteter vandselskaber kan deltage i - tilknyttet virksomhed.

− Disse bestemmelser udgør rammerne for vandselskabernes udøvelse af symbiose-opgaver.

− De begrænsninger der følger vandsektorlovgivningen gælder kun for vandselskaber og deres datterselskaber, men ikke for andre koncernforbundne selskaber.

− Her kan dog gælde andre begrænsninger som kommunalfuldmagten, anden sektorlovgivning mv.

HVILKE OPGAVER MÅ VANDSELSKABER UDFØRE

side 23

− Udfører et vandselskab andre aktiviteter end vand- og spildevandsaktiviteter og tilknyttet virksomhed, vil midler anvendt hertil kunne anses for uddelinger, jf. § 7 i stoploven.

− Miljøministeren kan give påbud om at afvikle de aktiviteter, der falder uden for begrebet »tilknyttet virksomhed«.

− Serviceselskabers aktivitetsområde reguleres ikke af § 18, men derimod af § 19.

− Dette skyldes, at serviceselskaber ikke er vandselskaber.

ULOVLIGE AKTIVITETER

side 24TILKNYTTET VIRKSOMHED – VSL § 18

Bestemmelsen fastlægger rammerne for, hvilke

aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve ud over

vandforsyningsaktivitet og spildevandsaktivitet.

Bestemmelsen er nærmere udmøntet ved TA-

bekendtgørelsen, der med hjemmel i § 18, stk. 3, udtømmende oplister,

hvilke aktiviteter vandselskaberne kan udøve

ud over vand- og spildevandsaktiviteter.

Forståelsen af lovens begreb »tilknyttet virksomhed« er ikke sammenfaldende med

begrebet, som det anvendes i bl.a. eftersyningsloven.

Koncerninterne leverancer (opkrævning, regnskab, projektering mv.) er ikke

tilknyttet virksomhed, men derimod serviceaktivitet, jf.

§ 19.

side 25

BEKENDTGØRELSEN: AFGRÆNSNING I FORHOLD TIL HOVEDVIRKSOMHED

Følgende aktiviteter henregnes til

vandselskabernes hovedaktivitet frem for tilknyttet virksomhed

Salg af overskuds-eller biprodukter

Udnyttelse af nødvendig anlægsmæssig

overkapacitet i form af udleje eller bortforpagtning

af bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom

i øvrigt

Udnyttelse eller salg af energi, der stammer fra

vandselskabets hovedvirksomhed

Driftsopgaver, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand i

forbindelse med medfinansieringsprojekter

Varetagelse af fælles obligatoriske

tømningsordninger

Varetagelse af opgaver omfattet af

betalingslovens §§ 4 og 4 c vedrørende påbud om

kloakering og afdragsordninger

side 26

− Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet,

− udnyttelse af vandselskabets særlige viden fra vandselskabets hovedvirksomhed,

− salg af rettigheder til resultaterne af udvikling, der hidrører fra udviklings- og demonstrationsvirksomhed vedrørende vandselskabets hovedvirksomhed,

− drift af vejafvandingsanlæg i vandselskabets eget forsyningsområde,

− rottebekæmpelse i vandselskabets eget forsyningsområde,

− drift af forrensningsanlæg for offentlige og private institutioner og virksomheder,

− teknisk bistand til kommunens udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner, samt

− vandforsyningers afregning og indberetning for spildevandsforsyninger, når dette foretages i forbindelse med vandforsyningers måleraflæsning i vandforsyningens eget forsyningsområde.

UDTØMMENDE LISTE OVER TILKNYTTET VIRKSOMHED

side 27HOVEDAKTIVITET VS. TILKNYTTET VIRKSOMHED?

Overgangsregler

•Stiller selskaberne forskelligt og rejser mange spørgsmål

•Betydning for selskabernes incitamenter

Hovedaktivitet

•Kan finansieres over taksterne

•Ingen omsætningsmæssige begrænsninger

•Intet krav om selskabsmæssig udskillelse

•Indtægter indregnes i indtægtsrammen

•Begrænsning i adgang til at forarbejde

Tilknyttet virksomhed

•Hvis vandselskabets omsætning med tilknyttet virksomhed overskrider et omsætningsloft på 2 mio. kr., skal vandselskabet udskille den tilknyttede virksomhed til et selvstændigt selskab.

side 28

Tilknyttet virksomhed fortsat

− Hvis den tilknyttede virksomhed ikke er selskabsmæssigt udskilt, skal den holdes regnskabsmæssigt adskilt fra de øvrige aktiviteter.

− Omsætningen i et vandselskabs selskabsudskilte tilknyttede virksomhed må årligt højst udgøre 3 % af den årlige omsætning i vandselskabet. Vandselskabets selskabsudskilte tilknyttede virksomhed må dog altid udgøre op til 2,5 mio. kr. årligt uanset omsætningen i vandselskabet.

− Omsætningsgrænsen på 3 % gælder ikke for de såkaldte 40/60 selskaber, hvor mere end 60 procent af ejerandelene er ejet af ejere, der − ikke direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab, og− ikke helt eller delvist er ejet af en ejer, som direkte eller indirekte besidder

ejerandele i et vandselskab.

− Tilknyttet virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår.

− Begrænset adgang til at forarbejde.

HOVEDAKTIVITET VS. TILKNYTTET VIRKSOMHED?

side 29

− Vandselskabets bortskaffelse af affald samt produktion og salg af de rest-, overskuds-eller biprodukter er en del af hovedvirksomheden.

− F.eks. biogas, brugt filtersand, gødningsstoffer fra slam og lignende.

− Det er en forudsætning, at overskuds- eller biproduktet opstår som led i udøvelse af hovedaktiviteten.

− Vandselskabet må foretage en vis forarbejdning af rest-, overskuds- eller biproduktet, hvis det er hensigtsmæssigt for vandselskabet for bedre at kunne komme af med produkterne.

− Det er på den anden side begrænset, hvor stor en forarbejdning der må ske af restprodukterne, uden at det mister sin karakter af hovedvirksomhed.

SALG AF VANDSELSKABETS REST-, OVERSKUDS- ELLER BIPRODUKTER

side 30

UDNYTTELSE ELLER SALG AF ENERGI DER HIDRØRER FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED

Vandselskabers udnyttelse eller salg af

energi fra f.eks. spildevandsslam eller

restvarme indgår som en del af

hovedvirksomheden.

Energiproduktion er omfattet af enten

elforsynings-, varmeforsynings- eller

naturgasforsyningsloven.

Efter vandsektorlovens § 19, stk. 1, er der krav om, at

vandselskaberne skal holde aktiviteter forbundet med

vandforsyning og spildevandsforsyning

regnskabsmæssigt adskilt.

Vandsektorloven stiller ikke krav om,

at der skal være selskabsmæssig

adskillelse.

Men det gør elforsyningsloven,

varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.

side 31

Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af energiressourcer.

− Energiproduktionsaktiviteter, der alene vedrører vandselskabets udnyttelse af egne energiressourcer er undtaget fra følgende krav:

− Kravet i § 37 a, stk. 4, i lov om elforsyning om selskabsmæssig adskillelse,

− forbuddet i elforsyningslovens § 37 a, stk. 3, mod at vandselskaber må anvende midler, som stammer fra el- og varmeaktiviteter, og

− kravet i vandsektorlovens § 19, stk. 1, om, at vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning, vandselskabers varmeproduktion som ikke sker på et kollektivt varmeforsyningsanlæg, samt vandselskabers produktion af biogas, der anvendes til vandselskabets produktion af el eller varme.

− Vandselskabers produktion af el, varme eller naturgas, der sker som tilknyttet virksomhed skal dog være regnskabsmæssigt adskilt fra hovedvirksomheden.

UDNYTTELSE ELLER SALG AF ENERGI DER HIDRØRER FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED

side 32

− ”Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav.”

− Vandselskaberne gives mulighed for at udnytte en eventuel overskydende del af den kapacitet, der er nødvendig for at vandselskabet kan opfylde sine forsyningsopgaver.

− Forsyningssikkerhed og lovkrav er nævnt for at tydeliggøre, at et vandselskab ikke må opbygge unødvendig kapacitet for at kunne udnytte denne som tilknyttet virksomhed.

− Udnyttelse af bygnings- eller anlægsmæssig overkapacitet er en del af hovedvirksomheden.

− Bestemmelsen giver ikke vandselskaberne hjemmel til at ansætte mere personale end nødvendigt af hensyn til vandselskabets drift eller at anskaffe ekstra maskiner med henblik på at udøve tilknyttede aktiviteter, f.eks. til drift af anlæg for andre forsyninger.

UDNYTTELSE AF UUNDGÅELIG FYSISK, DRIFTSMÆSSIG OG ADMINISTRATIV OVERKAPACITET

side 33

UDNYTTELSE AF UUNDGÅELIG FYSISK, DRIFTSMÆSSIG OG ADMINISTRATIV OVERKAPACITET

Ved fysisk overkapacitet forstås derfor kun anden fysisk overkapacitet som

f.eks. den overskydende tid på en for vandselskabet nødvendig maskine, når vandselskabet ikke selv

anvender den i hovedvirksomheden.

Ved driftsmæssig eller administrativ overkapacitet

forstås den eventuelle arbejdstid, der ikke

anvendes til hovedvirksomheden af det

ansatte personale.

Det er således muligt for vandselskabet at udnytte

overskydende personalekapacitet og

undgå værdispild.

side 34

− Hovedaktivitet med mindre det er omfattet af overgangsregler.

− Betydning for selskabernes incitamenter.

− Begrænsning i adgang til at forarbejde forhindrer at produktionen boostes, f.eks. gennem tilførsel af organisk affald.

− Mulighed for udskillelse i selvstændigt energiproduktionsselskab (søsterselskab).

− Hvis biogassen anvendes til el- og varmeproduktion kan produktionen udskilles i et selvstændigt selskab med henblik på undgå begrænsningerne i vandsektorloven. Herved kan produktionen optimeres.

− Hvis biogassen derimod ønskes opgraderet og født ind i naturgasnettet er der hverken hjemmel til at producere eller opgraderer biogassen – heller ikke selvom aktiviteten udskilles i et selvstændigt selskab.

EKSEMPEL – SPILDEVANDSSELSKABERS BIOGASPRODUKTION

side 35

− Vandselskaberne har mulighed for at udnytte deres særlige viden fra vandselskabets udøvelse af hovedvirksomheden. − Den særlige viden kan udnyttes til kursusvirksomhed og undervisning af

myndigheder, andre vandselskaber eller private aktører.

− Den særlige viden kan desuden udnyttes i samarbejder med private aktører til bl.a. deres teknologiudvikling og eventuelle eksportvirksomhed.

− Den særlige viden kan f.eks. stamme fra den daglige drift af hovedvirksomheden, optimering af systemer og processer m.m.

− Bemærk, at der ikke gives adgang til, at vandselskaber kan være teknologiproducenter eller – eksportører, da det er en opgave, der ikke er i tilstrækkelig nær tilknytning til hovedvirksomheden.

− Det kan endvidere påføre en uforholdsmæssig stor risiko for vandselskabets investering i den tilknyttede virksomhed.

UDNYTTELSE AF VANDSELSKABETS SÆRLIGE VIDEN FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED

PAUSE

MILJØRETLIGE UDFORDRINGER

Marie Bockhahn, Horten

side 38

− De kommunale ordninger

− Indsamlingsordning

− Anvisningsordning

− Fastlagt i affaldsbekendtgørelsen, hvilke ordninger, der skal fastsættes for hvilke affaldstyper.

− Affaldsregulativet

− Ved anvisningsordninger

− Regulativet fastlægger hvilke anlæg, der kan modtage

− Kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald?

AFFALDSREGULERING

side 39MILJØGODKENDELSE?

Listepunkt 5.2 b

•”Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg:

•a) For dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. (s)

•b) For andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time."

K 206

•”Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.”

side 40

− Vilkår i udledningstilladelse

− Anden stofsammensætning på grund af det organiske affald?

− Betydning for eventuel miljøgodkendt slamdeponeringsanlæg?

− Kan godkendelsen rumme at der også indgår organisk affald?

− Indgår det i beskrivelsen af, hvad der kan modtages?

− Er der vilkår i forhold til de stoffer slammet må indeholde?

ANDRE TILLADELSER

side 41PLANFORHOLD

Er der tale om samme anvendelse for

anlægget?

Kan lokalplanen rumme den udvidede

anvendelse?

ERFARINGER MED KONKRETE SYMBIOSEPROJEKTER

Bjørn M. Nielsen, FORS

11/25/2016

Vores erfaringer med industriel symbiose

Kort om Fors A/S

Spildevand Affald Varme Vand

Vi kan se et strategisk potentiale i symbiose, fordi det giver os en naturlig placering i erhvervslivet og samtidig understøtter kerneforretningen og vores ønske om at arbejde for mere innovation

Nøglespillere i symbiosearbejdet• Forsyningen – vi har og efterspørger ressourcer• Erhvervsforum – de har kontakten til virksomheder• Kommune – de er myndighed

Symbiose som strategisk indsatsområde

Fra flamingo til lette betongulve

Udfordringen:

• Fors A/S modtager store volumener af flamingo, som normalt ville gå til forbrænding

Potentialet:

• Galaxe Gulve skal bruge brugt flamingo i produktionen

• Miljømæssig gevinst

• Økonomisk besparelse

Udfordringen:

• Imprægneret træ sendes til særlig forbrænding i Tyskland

• Frasortering af arsen- og kreosotimprægneret træ

Potentialet:

• Miljøgevinst

• Økonomisk besparelse

• Lokale arbejdspladser

Fra imprægneret træ til nye byggematerialer

Udfordringen:

• Bortskaffelse af slam og læsket kalk medfører i dag en betydelig omkostning

Potentialet:

• Økonomisk besparelse

Fra slam og læsket kalk til gødningsprodukt

Fra plastaffald til nyt plastprodukt

Udfordringen:

• Afsætning af plast

• Den svære affaldsfraktion

Potentialet:

• Marked for genanvendelse af husholdningsplast

• Højere sorteringsgrad

• Nyt markedsmodnet produkt

Fra okkerslam til fældningsmiddel

Udfordringen:

• Okkerslam køres i dag på deponi, hvilket er dyrt og et miljøproblem

Potentialet:

• Interne besparelse på indkøb af fældningsmiddel og afsætning af okker

• Miljøgevinst ved genanvendelse

… kunderne – vi skaber motivation hos kunderne til fx at sortere mere… vores kerneforretninger – vi optimerer vores ressourcehåndtering… samarbejdspartnere –en symbiose er at det skal give værdi for alle partnerne… økonomi – vi kan potentielt spare 1 million om året med kalksymbiosen

… miljø – vi kan spare 1,8 kg CO2 ved hver 1 kg plast, som vi genanvender

... lokalsamfundet – vi kan være med til at skabe arbejdspladser og lokal vækst

Det giver mening for…

Fordele ved nuværende løsning

• Lav teknologisk løsning gør det nemt for kunderne at sortere bioaffald

• Bevaring af næringsstoffer

Fremtidigt potentiale

• Fremtidens renseanlæg: Fokus på at få fosfor tilbage på markerne

• Kan vi selv oparbejde organisk affald fx i samspil med spildevandsslam?

• Kan vi samarbejde med nye eksterne partnere om at teste nye teknologier?

Fremtidig håndtering af organisk affald

SPØRGSMÅL?

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7DK-2900 Hellerup, Copenhagen

Tel. 3334 4000Fax 3334 4001info@horten.dk horten.dk

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for offentligt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Hun har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som myndigheder.

Hun rådgiver offentlige myndigheder og halvoffentlige organer om bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Hun har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor hun har opnået en betydelig kompetence inden for arbejde med politisk ledede organisationer. Hun er medforfatter til bogen "Kommunale aktieselskaber". Siden 2003 har hun undervist på Københavns Universitet, og hun afholder kurser om bl.a. offentlig-privat samarbejde.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: rsb@horten.dk

KarrierePartner (equity), Horten, 2013Partner, Horten, 2010Advokatbeskikkelse 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun ＆ Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005:

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

René Frisdahl Jensen rådgiver primært om energi- og forsyningsret samt offentlig ret, herunder kommuners retsforhold. René Frisdahl Jensen rådgiver desuden om EU-ret og internationale retsforhold vedrørende energisektoren. René Frisdahl Jensen har tidligere i sin karriere været ansat som Erhvervs- og energiattaché på den danske EU-repræsentation i Bruxelles samt som Specialkonsulent i Energistyrelsen.

René Frisdahl Jensen

Senior Attorney

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig ret

Dir: +4533344194Mob: +4552344194E-mail: rfj@horten.dk

KarriereMøderet for landsret, 2016Advokatbeskikkelse, 2009Advokatfuldmægtig, Horten, 2007-2009Specialkonsulent, Energistyrelsen, 2006-2007Energi- og Erhvervsattaché, Danmarks Faste Repræsentation ved EU, 2003-2006Fuldmægtig, Energistyrelsen, 1999-2003Stagiaire ved Europa-Kommissionens DG Competition, 1998:

PROFIL | RENÉ FRISDAHL JENSEN

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 1999

Marie Bockhahn rådgiver inden for offentlig ret og miljøret. Marie rådgiver kommuner, offentlige og private virksomheder om særligt miljøgodkendelser, planforhold, jordforurening, affald og spildevand, og fører retssager inden for disse områder. Herudover rådgiver hun om miljøretlig due diligence.

Marie er omtalt i følgende internationale opslagsværker:

Legal500 – Environment

Marie Bockhahn

Senior Attorney

SpecialerMiljøret, planret ＆ byggeretOffentlig retRetssager

Dir: +4533344283Mob: +4552344283E-mail: mbb@horten.dk

KarriereMøderet for landsret, 2015Advokatbeskikkelse, 2006:

PROFIL | MARIE BOCKHAHN

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003