Upload
koradk
View
115
Download
5
Embed Size (px)
Citation preview
KORA, februar 2014
Program
16.00 Velkomst og introduktion v/ ordstyrer Hanne Søndergård Pedersen, KORA 16.05 Lotte Bøgh Andersen, professor i KORA, fortæller om helt nye forskningsresultater, der bl.a. viser, at når folkeskolelærerne er motiverede, får børnene bedre karakterer. 16.30 Lone Lyrskov, Kommunaldirektør i Herning Kommune, fortæller om, hvordan de
arbejder med motiverende og understøttende ledelse i kommunen. 16.55 PAUSE 17.05 Spørgsmål og debat med salen 17.50 Opsummering og afrunding v/ ordstyrer Hanne Søndergård Pedersen, KORA KORA serverer en let forfriskning i pausen.
Hvordan kan ledelse skabe mere motiverede medarbejdere og bedre resultater?
KORA Temamøde
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut forKommuners og Regioners Analyse og Forskning
Styring, motivation og ledelseLotte Bøgh Andersen (KORA og AU)[email protected]
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Hovedargument: Styring, motivation og ledelse
Styringstiltag
Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende
Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostningerIndre opgavemotivation
Public service motivation
Den lokale leders implementering af styringstiltaget
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Disposition
1. Motivation, styring og handlingskapacitet2. Motivation og resultater3. Motivation og styring: Hvornår demotiverer
styring de ansatte?4. Ledelse og motivation 5. Videre forskning (LEAP projektet)
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut forKommuners og Regioners Analyse og Forskning
Styringsmodeller: Opfattelser af ansatte og brugere
Lav brugerkapacitet (bønder)
Høj brugerkapacitet (dronninger)
Egoistiskeansatte (landsknægte)
Altruistiske ansatte (riddere)
Choice
Trust
Voice
Mistrust
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut forKommuners og Regioners Analyse og Forskning
Motivation som begreb
› Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag
opnåelsen af et givent mål.
› Hvad er målet:
› At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation
› At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation
› At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation
6
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut forKommuners og Regioners Analyse og Forskning
Illustration via nye resultater på folkeskoleområdet
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
MOTIVATION OG PERFORMANCE
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Fokus her:
Styringstiltag
Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende
Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostningerPublic service motivation
Indre opgavemotivation
Den lokale leders implementering af styringstiltaget
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
UNDERSØGELSER MED SURVEYDATA OG SELVRAPPORTERET PERFORMANCE FINDER EN SAMMENHÆNG: • Alle reviewede studier baseret på
surveydata finder positive sammenhæng, ingen finder negative (Brewer, 2010)
• Indikatorer: Selvrapporteret performance på individniveau, ratings af nærmeste leder
• Samt en række relaterede indikatorer – organizational citizenship behavior, performance information use, work-effort.
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Eksperimentelle etablerer en kausal sammenhæng
Eksperimentel forøget public service motivation:› Sygeplejersker får kontakt med en person, der nyder godt af deres arbejde (halvdelen)
› Vigtigheden af arbejdet tydeliggøres gennem lederoplæg (halvdelene af hhv. kontakt/ikke-kontakt)
Performance målt på 4 måder:1. Vedholdenhed (tid til nødhjælp)2. Output (antal pakker med
nødhjælpsudstyr)3. Produktivitet (pakker/tid)4. Grundighed (fejlprocent)
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det lange seje træk: Sammenhæng påvist i surveydata med registerdata
› Positiv sammenhæng mellem lærerens public service motivation og de eksamenskarakterer, eleverne opnår
› Sammenhængen er stærkere, jo længere eleverne er blevet undervist af en lærer med høj public service motivation
› Der er en sammenhæng, men er det en kausalsammenhæng?
› De forskellige datakilder og forskningsdesign har hver deres styrker og svagheder
› Andersen, Heinesen og Pedersen (2014): How does public service motivation among teachers
affect student
› performance in schools? JPART
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Resultaterne fra folkeskoleundersøgelsen vist i model
Public service
motivation
Afgangsprøvekaraktere
r
Kvindelig lærer
Linjefag
Eleven er en pige
Læreruddannet
Erfaring (mere end fire år)
N=24.360
+
+++
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Forskningsresultater: Adfærd• Fysioterapeuter med høj PSM
prioriterer i højere grad at behandle patienter med varigt nedsatte funktionsevner (Andersen og Serritzlew, 2012).
• Praktiserende lægers udskrivning af recepter på penicillin (Jensen, 2013).
• Læger med høj PSM udskriver i mindre grad bredspektret antibiotika
• Læger med høj brugerorientering udskiver signifikant mere antibiotika
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
› FOA medlemmer (medlemspanel)› Sygefravær (registeroplysninger)› Indre opgavemotivation målt (spørgeskema)› Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er
(spørgeskema)
15
Opfattelse af
dokumentationskra
v
som kontrollerende
Mindre indre
opgavemotivatio
n
Større
sygefravær
Indre opgavemotivation: Hjemmepleje og pæd.medhjælpere
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Motivation og styring: Hvornår demotiverer styring de ansatte?
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Fokus her:Styringstiltag
Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende
Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostningerPublic service motivation
Indre opgavemotivation
Den lokale leders implementering af styringstiltaget
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Folkeskoleeksemplet (fortsat): Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner.
18
Opfattelse af elevplaner
Indre motivationsformer (både public service motivation og indre opgavemotivation)
Har ansatte ikke bare de indre motivationsformer – uanset styring?
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?
Motivation? Kontrollerende opfattelse af elevplaner
÷
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Betydningen af ledelseSkoleledernes implementering forventes at være afgørende
Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)
Resultat:Implementering via dialog: Understøttende opfattelseImplementering via “kæft, trit og retning”: Kontrollerende opfattelse
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Ny Løn på universitetsinstitutter
Intrinsisk motivation
Individuel performance(publikationer)
Varierende grad af indført publikationsbonus
Opfattelse af publikationsbonus
Kilde: Andersen, Jacobsen, Møller, Pallesen 2006
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
22
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
LEDELSE OG MOTIVATION
23
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Visioner og målsætninger
› Udvikling, deling og fastholdelse af en vision for organisationen hænger sammen med bedre resultater
› Men det skal selvfølgelig gøres på en måde tilpasset den enkelte organisation – vision skal være meningsfuld
› Fx på gymnasierne› http://rff.dk/publikationer/
arbejdsudbud+og+velf%C3%A6rd/publication?id=1889
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Visioner som ledelsesredskab
› Motiverende: Hvorfor er medarbejders arbejde meningsfuldt?
Muligheden for at lykkedes
› Styrende: Retningsgivende. Kan understøtte lysten til at leve
op til ejer/politiker mål
› Evaluering: Hvornår har vi gjort det godt nok?
› Legitimitet: Organisationens eksistensberettigelse/overlevelse
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Nye resultater på folkeskoleområdet
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Resultater på ungdomsuddannelsesområdet
› Lederens transformationsledelse (brug af vision) hænger positivt sammen med evne til at løfte eleverne fagligt på gymnasierne
› Lederens brug af betinget belønning hænger positivt sammen med gennemførelse på ungdomsuddannelserne (både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser) og med evne til at løfte eleverne fagligt på gymnasierne
› Lederens prioritering af fagligt niveau hænger positiv sammen med opnåelsen af denne målsætning
› Lederens prioritering af gennemførelse hænger positivt sammen med opnåelsen af denne målsætning
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Undersøgelse af transformationsledelse på professionshøj- skolerne (Krogsgaard, Thomsen og mig selv)842 ansatte på CVU’erne
31
Figur 4.1 Illustration af forudsagt sammenhæng mellem transformationsledelse hos den nærmeste leder og undervisernes PSM for udvalgte niveauer af generel værdikonflikt.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 10040
50
60
70
80
90
100
Opfattet transformationsledelse, nærmeste leder
Public S
erv
ice M
oti
vati
on
Blå: Høj værdikonflikt
Lilla: Middel
værdikonflikt
Rød: Lav værdikonflikt
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
32
Procesmodel over forskellige stadier i lederens bestræbelser på at øge performance (fra bogen om ungdomsuddannelserne)
LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCELEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE
Vores nye projekt: LEAPLedelsesadfærd og performance
Hvordan motiverer ledere medarbejderne til at opnå organisationens mål? Et eksperimentelt studium af grundskoler, daginstitutioner, gymnasier, skattekontorer og bankfilialer
Se også www.leap-projekt.dk
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Ledelsesudviklingen i LEAP: Vi udvikler lederne og sikrer samtidig evidens for, hvad virker bedst
Performance som opnåelse af organisationens mål
Undersøgelse via ledelsestræning af ledere inddelt i tre treatmentgrupper. Sammenligning med kontrolgruppe, der også følges
Sammenligning med bl.a. daginstitutioner, gymnasier, mellemlange uddannelser, banker og skattekontorer
34
Performance
Ledelsesstrategi
Ledelsestræning
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Om undersøgelsen: LEAP projektet › 600 ledere (med ca. 20.000 medarbejdere) fordeles tilfældigt på hhv.
forsøgsgrupper (der får forskellige typer ledelsestræning) og en kontrolgruppe
› Undersøgte organisationer: Grundskoler, gymnasier, bankfilialer, daginstitutioner og skatteorganisationer
› Fælles for ledelsestræningen: › Rettet mod at understøtte lederen i at opnå organisationen mål
› Alle typer ledelsestræning har positiv effekt. Spørgsmålet er hvor meget i dansk kontekst og i de fem sektorer
› Gennemføres lokalt og på tværs af de fem sektorer
› Bygge på eksisterende masteruddannelsesmoduler
› Fire hele dages undervisning samt intensiv sparring imellem undervisningsgangen
› Før- og eftermålinger: Bl.a. organisatorisk performance, sygefravær, motivation, ledelsesafstand og såvel medarbejder- som lederopfattelse af ledelsesstrategier
35
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Adjunkt Christian Bøtcher
Jacobsen, Institut for
Statskundskab, AU
Professor Niels Westergaard-
NielsenCBS
Lektor Anne Bøllingtoft, Institut for
marketing og organisation,
Aarhus Universitet
Post doc Ann-Louise Holten
Psykologi, Københavns
Universitet
Seniorforsker Jacob
Ladenburg, KORA
Ph.d. -stipendiat Ulrich Thy Jensen,
Institut for Statskundskab,
Aarhus Universitet
Ph.d.-stipendiat
(fra august 2014: Post
doc) Tine Eriksen
Økonomi, Aarhus
Universitet
Adjunkt Poul Aaes Nielsen,
Institut for Statskundskab,
Syddansk Universitet
Ph.d.-stipendiat Louise Ladegaard
Bro, Institut for Statskundskab,
Aarhus Universitet36
Øvrige deltagere i LEAP
Lektor Heidi Salomonsen Institut for
Statskundskab, Aalborg Universitet
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut forKommuners og Regioners Analyse og Forskning
Tak for opmærksomheden!Kommentarer og spørgsmål er altid velkomne på [email protected]
37
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Om undersøgelserne vedr. de nye resultater på folkeskoleområdet
1) #
KORA temamøde
Motivation og ledelse
April 15, 2023 KORA – Motivation og ledelse
Hvad er jeg optaget af - ledelsesmæssigt
- At gå glad på arbejde og glad hjem igen
- At ledelse gør en forskel for medarbejdernes trivsel
- Velfærd gentænkes – brug for flere og nye aktører til at tænke sammen med
- At min succes afhænger af mine lederes succes.
Præmis
Citat
”…….at styring er vigtig for medarbejdernes tilfredshed med arbejdsdagen, deres sygefravær og resultaterne af deres arbejde. Det viser undersøgelser blandt både SOSU-medarbejdere og universitetsforskere. Det afgørende er dog, at medarbejderne oplever styringen som understøttende fremfor kontrollerende.”
”…. at arbejde med motiverende og understøttende ledelse i kommunen.”
April 15, 2023 KORA – Motivation og ledelse
Motivation og ledelse
Hvad påvirker medarbejdernes motivation?
Jobindhold, ansættelsesvilkår, samarbejde,
arbejdsmiljø og trivsel, fleksibilitet og arbejdstid, kompetenceudvikling og karriere, ledelse og ledelsesstil samt løn.(Mandag Morgen)
April 15, 2023 KORA – Motivation og ledelse
Politisk kontekst i Herning
• Tillid• Decentralisering• Beslutningskraft• Bl.a.• Den politiske retning. Vi – ledelsen - har ret og pligt til at
oversætte dette.
April 15, 2023 KORA – Motivation og ledelse
Strategiske Perspektiver i den styringsmæssige sammenhæng
Vision/HerningåndPolitiske arbejdsgrundlag og politikker
Økonomisk ramme
Driftsopgaver
Driftsorg.
Tværgåendeprojekter
Projektorg.
= Oversættelseml. politisk niveau og drift/projekter
Mål og budget Mål og budget
SP
Effekt- og resultatmål
Effekt- og resultatmål
April 15, 2023 Strategiske Perspektiver
Hvad gør vi bl.a.:
• Ledelse på dagsordenen – ledelse er en disciplin - ledelsesgrundlag
• Ledelseskollegier og ledelseskæder
• MED-udvalg – Fremtidens kommunale kompetence- og motivationsprofil.
• Styringseftersyn• Mange decentrale
løsninger
April 15, 2023 KORA – Motivation og ledelse
April 15, 2023 KORA – Motivation og ledelse
MED-udvalg
”Fremtidens kommunale kompetence- og motivationsprofil”
Lokale MED-udvalg afgørende – tæt på arbejdspladserne.
Strategiske drøftelser HovedMED – drøftelser lokalt, der giver mening
April 15, 2023 KORA – Motivation og ledelse
Styring – noget af det, vi er optaget af….
• Økonomiske styring - serviceeftersyn
• Fælles sprog• Fælles forståelse• Kulturdrøftelse• Mål/resultater til
effekter - • Opfattelse af
styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende – ledelse afgørende
• Sammenhænge
April 15, 2023 KORA – Motivation og ledelse
PAUSE
KORA, februar 2014
Spørgsmål og debat med salen
KORA, februar 2014
Tak for i dag
KORA Det Nationale Institut for Kommuners
og Regioners Analyse og Forskning
www.kora.dk