1. 1. rbogfor arbeiderbevgelsens historie Udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevgelsensHistorie Ved Svend Aage Andersen, Hanne Caspersen, Hilda Rmer Christensen, Niels Finn Christiansen, Hannelene Toft Jensen og Marianne Rostgrd 1989 SFAH
2. 2. Copyright by SFAH og forfatterne ISSN: 0106-5912 1. udgave 1989 Sats: Werks Fotosats ApS, rhus Tryk: Werks Offset, rhus rbogener udgivet med sttte fra Statens Humanistiske Forskningsrd Manuskripter og bgertil anmeldelse bedes sendt til: Selskabet til forskning i ArbejderbevgelsensHistorie, ArbejderbevgelsensBibliotek og Arkiv, Rejsbygade l, 1759 Kbh. V. Forsidetegning:Per Marquard Otzen
3. 3. Indhold Indledning ............................................................................................... .. 5 Jens HOK: Arbeiderklassen i efterkrigstiden - struktur og politik - ........................................................................ .. ll Erik Christensen: SF og fremtidens arbeiderbevgelse Fra arbeidertlertal til det Rd-Grnne reformflertal ........................ .. 63 Tage Bild: En samarbejdsmodel under forandring Nogle trk af forholdet mellem Socialdemokratiet og fagbevgelseni efterkrigstiden ........................................................... .. 97 Herman Knudsen: P jagt efter den nye arbeiderklasse ................................................... ..l 13 Karin Borg: Nye tider ............................................................................................... ..1 31 Ena Hvidberg: Arbeiderkultur-lnarbeiderlivsform-middelklasselivsstil Kulturel forandring i et livslbsperspektiv ...................................... .. 151 Anne Lkke: Farlige arbeiderbm! Brn og bmeforsorgi Kbenhavn 1906-1920 ................................. ..l 71 Joan Wallach Scott: Kvindekn 0g arbeiderhistorie Kvinder i The Making of the English Working Class ................ .. 207 Summary ................................................................................................... ..237 Forfatterfortegnelse ................................................................................. .. 241
4. 4. Indledning Socialismen er ikke, hvad den har vret. I disse r, mneder og dage sy- nes alle hidtil faste orienteringspunkter at smuldre, hvadenten de l i steuropa, Kina eller andetsteds i verden. De relativt sm bevgelser mod de reelt eksisterende socialistiske regimer i steuropa blev pludse- lig store og kunne med ganske enkle midler vlte kolosser, hvis funda- ment for blot f r siden syntes urokkeligt som gr stalinistisk beton. Et er imidlertid at stte gamle mnd p porten, et andet er at formu- lere et alternativ, og her forekommer de steuropiske bevgelserendnu ganske uklare. Udover indlysende krav som almindelige borgerlige fn'- hedsrettigheder har kun f gjort sig mere prcise forestillinger om den samfundsform, der skal aflse forsteningerne. Blandt dem, der dog har ytret sig om mlstningerne,er grupper, der ser hen til de skandinaviske socialdemokratiske velfrdsmodeller med deres blanding af pluralisme, social tryghed og et balanceret forhold mellem stat og samfund. Paradoksalt nok sker dette p et tidspunkt, hvor just de nordiske soci- aldemokratier alle er i krise. Det er de bde med hensyn til folkelig til- slutning og i deres forestillinger om alternativer til den ny-kapitalistiske udvikling. Der er givetvis en vag erkendelse af, at den klassiske vel- frdsstrategiikke lngere er realisabel eller salgbar. Hvorfor er dette tilfldet? I denne rbog, hvis hovedtema er arbejder- klassen og -bevgelsen efter 1945, forsger vi at indkredse nogle mulige forklaringer p orienteringskriserne hos den danske venstreflj. Med r- bogens titel Hvad blev der af arbejderklassenPvil vi signalere, at de grundlggende forklaringer mske skal sges i de ndringer i klasse- struktur og sociale livssammenhnge, der navnlig fra midten af l950er- ne fuldstndig har revolutioneret det danske samfund. I sin store indledende artikel om arbejderklassen i efterkrigstiden st- ter Iens Hoff ikke desto mindre sprgsmlstegnved antagelser om direk- te rsagssammenhng mellem klassesu'uktur og politisk udvikling. I langt hjere grad end tidligere vil fremtiden for arbejderpartierne afgres p den politiske scene og afhnge af deres evne til at formulere den poli- tiske dagsorden. - Indledningsvis diskuterer Hoff forskellige strategier for klasseanalyse, henholdsvis den strukturelle og den processuelle. Selv tager han udgangspunkt i den strukturelle og diskuterer de forskellige
5. 5. hypoteser om sammenhnge mellem klassens fragmentering og den po- litiske hjredrejning. Blandt de mange strukturelle ndringeri arbejderklassen ser det ud som om kun den geografiske forskydning fra st mod vest har haft parti- politisk betydning. De nye frstegenerationsarbejderei de jyske nyindu- stn'aliserede omrder er udsat for et betydeligt smborgerligtkrydspres og ligger partipolitisk vsentligttil hjre for de vrige dele af arbejder- klassen. En anden flge af den geografiske ytning er, at andelen af ar- bejdere som ejer deres bolig er vokset meget strkt. Ogs det har sam- men med boligpolitikken trukket disse arbejdere mod hjre. I den programmatiske artikel SF og fremtidens arbejderbevgelse tager Erik Christensen ogs klasseanalysen op til diskussion. Det er hans tese, at SF,s marxistisk funderede klasseanalyse ikke slr til over for ud- viklingen i 1980,eme og udfordringerne i 1990,eme. Hvis man forlader arbejderklassen som hovedbase for fremtidens politik, falder ogs beretti- gelsen af SF*s hidtidige strategi for socialisme, der har vret domineret af arbejderflertals-ideologien og en entydig satsning p Socialdemokrati- et som partner i denne strategi. Hvis fragmenteringen af arbejderklassen gr det umuligt at arbejde med den som et uomgngeligt grundlag for socialistisk strategi, s ligger der efter Erik Christensens opfattelse langt strre potentialer i en rd-grn strategi. Den skal virkeliggres ved at sammensvejse en alliance af dele af arbejderklassen og de nye sociale be- vgelser. SF har i virkeligheden i lngere tid kulturelt og politisk re- prsenteret foreningen af disse rde og grnne dimensioner i parlamen- tarisk politik. Denne linje br forstrkes og udvikles til en selvstndig helhedspolitik, hvor partiet ikke alene er fikseret p sin traditionelle ka- talysatorrollei forhold til Socialdemokratiet. Overvejelser om betydningen af ndringer i klassestrukturen spiller ogsen central rolle i Tage Bilds vurdering af forholdet mellem Socialde- mokratiet og fagbevgelseni artiklen En samarbejdsmodel under foran- dring. Han ser en tendens til, at det traditionelt ttte samarbejde bliver mere kompliceret, hvilket er blevet srlig synligt under socialdemokrati- ske regeringer med vanskelige parlamentariske situationer. Med social- demokratiets bredere vlgerbasisog den partimssigespredning blandt LO*s medlemmer er det blevet vanskeligere at samle enighed om strre politiske reformer. Selv om medlemstallet er vokset eksplosivt, er der en generel tendens til svkkelse af LO, mens samtidig en rkke strre for- bund formulerer et bredt spektrum af programmer, der rkker langt ud over de traditionelle faglige opgaver. Forbundene der sig ind p politi- 6
6. 6. ske felter i en periode, hvor Socialdemokratiet synes henvist til kun at kunne mobilisere 1/3 af vlgerne.I fravret af det eftertragtede flertal har partiet vret henvist til samarbejde hen over midten, hvilket har svkket mulighederne for at reproducerevlgeropbakningen,sledes som det svenske ssterpartihar kunnet. Blandt smarte management-folk og progressive kapitalister er virk- somhedskultur blevet det nye modeord. Arbejderne skal identificere sig med virksomheden/ledelsen og - som en sidegevinst- helst distancere sig fra et fagforeningsengagement. I mange r har det vret et stridens ble blandt sociologer og socialistiske teoretikere, om overgangen 'a indu- stn'el masseproduktion til automatiseret produktion fremmede en sdan harmoni mellem arbejdere og ledelse eller om den tvrtimod gav arbej- derne mod p at krve kontrol med arbejdsprocessen, ja mske endda nrme sig en anti-kapitalistisk bevidsthed. Hele dette problemfelt tages op i Herman Knudsens P jagt efter den nye arbejderklasse.Virkelig- heden har haft en utilbrlig tendens til at dementere alt for hndfaste te- orier om sammenhngene mellem teknologiudvikling og arbejderbe- vidsthed. Der er gode grunde til med Herman Knudsen at advare mod teknologideterminisme. De politisk-bevidsthedsmssige konjunkturer udvikler sig med en hj grad af uforudsigelighed. P tvrs af alle andre skel har lnarbejdeme indtil for nylig kunnet samles bag kravet om nedsat arbejdstid. Det er, som Karin Borg skriver i Nye tider, et krav der er lige s gammelt som arbejdsbevgelsen.Ar- bejde er tvang og fritiden er fri til selvstndig skaben. Det har vret den ene side af begrundelsen for kravet. Den anden har vret, at just tekno- logiudviklingen muliggjorde kortere arbejdstid, uden at produktionsud- byttet blev mindre. Alle undersgelser peger da ogs p, at nedsat ar- bejdstid er resulteret i get produktivitet. Det alvorlige paradoksier, at ny teknologi og nedsat arbejdstid frer til mere jag. P intet tidspunkt har lnarbejderfamilierne ydet s mange lnarbejdstimer som i vore dage, trods den nedsatte arbejdstid. Arbejdslshed hindrede tidligere en nedsttelse af arbejdstiden. Det er ikke lngeretilfldet. Nu krver fagbevgelsenen fordeling af arbej- det gennem lavere arbejdstid, og arbejdsgiverne giver efter p betingelse af en eksibilisering af arbejdstiden. Karin Borg diskuterer virkningerne af tendenserne til nyt indhold i arbejdet, der muligvis vil fre til en s strk identifikation med arbejdet, at fritiden ikke entydigt vil opleves som en positiv kontrast hertil. Hvordan (for)bruger arbejderfamilieme den frie tid, hvordan er for- 7
7. 7. Arbeiderklassen i efterkrigstiden - struktur og politik - Affens Haj?r Indledning At beskftige sig med klasser og klasseteori idag er ingen dans p roser. Selv langt ind i samfundsforskemes rkker er der en dyb skepticisme over for klasseteori og klasseanalyse,og der sttes store sprgsmls- tegn ved klasseteoriens relevans og forklaringspotentiale i vores post- moderne eller post-industriellesamfund. Denne udvikling er imidler- tid ikke kun af det onde. Den har sledes fremtvunget en ndvendig prcisering af klasseteoriens genstandsfelt og forklaringsambition, lige- som den har fremprovokeret mere systematiske undersgelser af klasse- teoriens forklaringsevne'. Ogs nr det glder temaet for denne artikel: den danske arbeiderklas- se i efterkrigstiden, dens politiske hiredrejning og de mange forskellige forsg p at forklare denne, kan der vre grund til at trde et skridt til- bage og besinde sig p, hvad det egentligt er, klasseteorien br og mulig- vis kan forklare, ig' man kaster sig ud i egentlige analyser. Artiklen vil derfor forme sig som flger: Frst en kort diskussion af klasseteoriens genstandsfelt og forklaringsambition, og en prcisering af de to meget forskelligartede retninger klasseteorien har taget i efterkrigs- tiden. Denne diskussion danner baggrund for en prsentation af forskel- lige hypoteser om arbeiderklassens fragmentering og hiredreining. Dis- se hypoteser vil derefter blive forfulgt empirisk. For det frste vil vi se p om udviklingen i branchestruktur og kvalikationshierarkier, geogrask fordeling og arbejdslshedog segmentering fra 1950 og fremefter har frt til den ofte postulerede fragmentering eller segmentering indenfor arbei- derklassen. Dernst, hvis det viser sig at en sdan fragmentering eller segmentering har fundet sted, om og hvordan den har haft betydning for arbeiderklassens politiske orientering. ll
8. 8. Klasseteorien idag Udgangspunktet for hele klassetnkningener som bekendt Marx 0g En- gels tidlige (flles) arbejder, hvor ngleteksterne er Marx,s Filosofiens elendighed (l 847), de flles udgivne tekster Den tyske ideologi(1845-46) og Det kommunistiske manifest (1848) og Engels Den arbejdende klasses stilling i England (1844). Allerede her opridses klasseanalysens genstandsfelt og forklaringsambition p en mde som afgrende har prget den lige si- den. I Filosqenselendighed prsenteres distinktionen mellem klasse og klassebevidsthed, eller mellem klasse-an-sich og klasse-fr-sich,for frste gang. Disse to aspekter ved proletariatet som klasse, ses dels som tt sammenhngende,og dels som havende en bestemt rolle i et bestemt historisk skema. Proletariatet defineres sledes som en klasse i forhold til kapitalen (an-sich), og under kapitalens dominans fr denne klasse en flles livssituation, en flles interesse (bliver en klasse jr-sich) (Marx/Engels l976,Vol.6:211). I det frste forhold ses proletariatet m.a.o. passivt, som en kapitalens skabelse, der kastes hid og did af dens bev- gelser, mens det i det andet forhold bliver aktivt; bliver en kollektiv ak- tr eller kraft. I denne oprindelige formulering hos Marx fr eller tileg- ner proletariatet sig automatisk, med ndvendighedens tvingende kraft, evnen til at kmpe og til korrekt at opfatte sin plads i kapitalismen og historien. Der er sledes en ndvendig og kausal sammenhng mellem de to aspekter ved proletariatet; de er stadier i en uafvendelig historisk udvikling. Eller som Johnson skriver (i Clarke et.al. 1979:204): The grand design of proletarian politics is already present in the economic position of the labourer. Forskellige har forsgt sig med en aktivistisk lsning af disse passa- ger (Clarke et.al. ibid.), men en sdan lader sig vanskeligt opretholde. Marx's formuleringer er klare: proletariatet og klassekampen er led i en skbnetung historisk udvikling, som med ndvendighed,gennem for- skellige stadier og faser, m fre frem til proletariatets revolution og det kommunistiske fremtidsrige. Allerede Marx selv tvinges imidlertid, af begivenhederne i Europa og England efter 1848, ind i en form for selvkritik af de tidlige, simplisti- ske, formuleringer. Denne selvkritik har to trin: Det frste, det politiske, flger umiddelbart efter kontra-revolutioner- ne i Frankring og Tyskland sidst i 1840'erne og skuffelsen af forventnin- gerne i Mamfestet, og findes i Louis Bonapartes Attende Brumaire og Idas- 12
9. 9. W?&$ m ls W W maar-WWW 3m - m vkzmkcwm 021A? 5 x ' mmm GV* nmxumam. susmcummwm, ifmuumod wil 5g; nu haemzmw; sz 3,. Den enkle og klassiske klassepyramide fra 1911. (ABA). 13
10. 10. sekampene i Frankrig. Marx forsgeri disse skrifter at afdkke de, yderst komplicerede, forhold mellem konomiske klasser og politiske partier/ politisk reprsentation.Han erkender her, at selvom der nok er en for- bindelse mellem de to strrelser, er en sdan hverken ndvendigvis lige- frem eller entydig, og krver ialtfald udviklingen af nye begreber for at komme overens med p_olitikken som et srligt samfundsmssigtfelt. Det andet, det konomiske, findes i Kapitalen og de forberedende ar- bejder hertil, hvor Marx forsgerat bearbejde de historiske og filosofiske generaliseringer fra de tidlige arbejder til en meget mere prcis fremstil- ling af arbeiderenshele konomiske situation under kapitalens herre- dmme. Det er blevet hvdet, at disse reformuleringer, srligt Kapitalens kate- gorier, oplste den gamle problematik, og muliggjorde en forstelse af bl.a de nye mellemlagsvkstz Heroverfor m man dog nok indvende, at selvom Maris praktiske selvkritikker rummer kim til en nyformule- ring af den gamle problematik, bliver en sdan aldrig gennemfrt. Den nyere kompleksitet kommer aldrig til, p nogen konsistent mde, at er- statte den tidlige historie-teleologi. Selv i Louis Bonapanes Attende Bru- maire udgr ideen om uundgelighedenaf den proletariske revolution et grundlggendepostulat. P trods af de problemer, som disse selvkritikker peger frem imod, m man sige, at denne klasseteoriens oprindeligedagsordenbde stillede og besvarede sprgsmletom klasseteorien genstandsfelt og forklarings- ambition ganske klart. Klasseteoriens genstandsfelt var forandringen (eller reproduktionen) af selve det kapitalistiske samfund. Som nvnt ovenfor har denne pro- blematik en ndvendig tilknytning til en bestemt (teleologisk) historie- forstelse. Klasseteoriens forklaringmbition var, at forklare den mulige/sand- synlige sammenhng mellem denne forandring (de politiske skift) og samfundets socio-konomiske struktur: dets medlemmer fordelt i for- skellige klasser defineret udfra de gldende (kapitalistiske) produktions- forhold. Ovenstende definitioner af klasseteoriens genstandsfelt og forkla- ringsambition kan man formodentlig f nsten alle, der arbejder med klasseteori til at skrive under p, og de udgr i den forstand et flles grundlag ogs for den moderne klasseteori. Der, hvor vandene skilles idag, er sledes snarere i sprgsmlet om hvorvidt denne forklaringsam- bition reelt kan indlses, og, i bekrftende fald, hvordan det gres. 14
11. 11. Ser man p den moderne klasseteori synes man i grove trk at kunne sondre mellem to forskellige mder at gribe disse sprgsmlan p,som i sidste ende er baseret p to meget forskellige opfattelser af, hvad yid er, og hvordan viden kan/br anvendes i forflgelsen af marxismens eman- cipatoriske ideal. Disse to mder eller retninger indenfor den moderne klasseteori har jeg, inspireret af bl.a Wright og Shin (1988), valgt at kalde henholdsvis strukturel og processuel klasseteori3. Strukturel klasseteori Typiske og fremtrdende reprsentanter for moderne strukturel klasse- teori er feks Poulantzas (197321,l973b), Wright (1977, 1978, 1985) eller Carehedi (1977). De strukturelle teorier ser klasser som enheder af rela- tionelt (udfra produktionsforholdene) definerede tomme pladserfyldt med individder. Klasser er busser,og individeme er passagerer, der i strre eller mindre grad er i stand til at stige af eller p. Klassepositioner og individer er sledes begrebsmssigt adskilt, og klassepositionen bestemmer de objektive muligheder forskellige aktrer har, ved at fastlgge bde deres materielle interesser og ved at skabe de forskellige resourcer, som aktrerne kollektivt kan anvende i forflgelsen af disse interesser. Strukturelle teorier koncentrerer sig sledes om at for- klare det st af mulige handlinger, som eksisterer uafhngigtaf aktrer- nes motivationer; og individdet, subjektet, bliver, med en typisk Althus- ser-formulering (se f.eks E.K. Jensen 19802135), blot en brer af disse relationer. Forklaringskraften i begrebet klasse i forhold til politiske konflikter og social forandring er alts her knyttet til interessebegrebet, som derfor ogs bliver omdrejningspunktet i denne retnings diskussion af klassebe- vidsthed. Strukturelle teorier kan ogs karakteriseres ved deres tidsperspektiv. De koncentrerer sig typisk om de objektive handlemuligheder, de for- skelligeaktrer har. En anden mde at sige dette p er, at klassestruktu- ren definerer en rkke mulige fremtiden Historien kan sledes hjlpe med til at forst hvorfor klassestrukturen er som den er, men den kan ik- ke indg i den begrebsmssige definition af klasse. Strukturelle teorier er derfor fremadrettede, og klasse er i dem an embodiment of mssible futures in the present (jvf. Wright 81 Shin op. cin.59). Moderne strukturel klasseteori er endvidere prget af et positivistisk 15
12. 12. videnskabssyn, omend mere sofistikeret end vi finder det hos f.eks Le- nm. Wright f.eks prsenterer sledes sit syn p forholdet mellem begreber og virkelighed som en realistisk videnskabslosofi eller realistisk onto- logi (se Wright & Burawoy 1987229). En sdan er ndvendig, hvder han, fordi marxistisk (klasse-) teorfs opgave er at producere forklaringer p de m fnomener, som eksisterer i verden uafhngigt af teorien. Al- ternativet hertil er, siger han, at lade sig nje med at producere beskrivel- ser, fortolkninger eller filosofiske kommentarer. Flgende lille figur skulle illustrere dette videnskabssyn: Fig. 1 Produktionen af fakta i en realistisk videnskabsiiloso. Obsewationsbetingelser (bde begrebsmssige og sociale) Erfaringer Mekanismer --_> Begivenheder H (fakta) Kilde: Wright & Burawoy op.cit:29 Figuren skal lses p den mde, at teori og begreber naturligvis har en betydning bde for de sprgsml vi stiller, og de fakta vi producerer. Men, siger Wright, fordi begreberne bestemmer hvad vi kgn se (omfan- get af de mulige observationer), flger det ikke logisk heraf, at de ogs bestemmer, hvad vi rent faktisk ser (de faktiske observationer ud af de mulige). Det, der adskiller Wright fra de rene empirikere, er sledes,at han ikke ser erfaringerne (de mlte strrelser), som vrende lig med samfundsmssigebegivenheder eller mekanismer i sig selv. Han forka- ster sledes identikationen af empiriske invarianser (konstante sam- menhnge mellem variable) med lovmssigheder,og henviser til den mere komplekse forstelse i fig.1, hvor underliggende mekanismer pro- 16
13. 13. ducerer begivenheder, som s igen, W observationsbetingel- serne, producerer erfaringerne (fakta). Empiriske 'regulariteter er derfor altid, skriver Wright (op.cit:33) et re- sultat af to ontologisk adskilte mekanismer: observationsbetingelseme og de mekanismer, som producerer begivenhederne. Dette reiser s p sin side problemet med at kunne skelne de empiriske regulariteter, som er skabt af observationsbetingelseme, fra de, som er skabt af mekanismer ved det fnomen man studerer. Det er her behovet for en strk teori, iflge Wright. kommer ind: strk i betydningen sammenhngende, med veldefinerede begreber og hypoteser. Kun gennem anvendelsen af en sdan strk teori bliver man (muligvis) i stand til at skelne de to ty- per af empiriske regulariteter fra hinanden, og det er ogs p denne m- de, at teorien kan siges at vre en forudstning for at forst empiriske regulariteter, idet det kun er ud fra teorien, man er i stand til at m el- ler tolke de fundne sammenhnge. Dette epistomologiske udgangspunkt forklarer hvorfor Wright, sam- men med de fleste andre strukturelle klasseteoretikere, finder det bde forsvarligt og rigtigt, at benytte databaser (tidsseriedata) eller surveyun- dersgelser som deres foretrukne forskningsmetode. P det rent metodi- ske plan ligger de derfor tt op ad mainstream- traditionen i den poli- tiske sociologi (se f.eks Lipset 1960). Ligesom i de bedste dele af denne, bliver den foretrukne forskningsstrategi at opstille og teste (teoretisk vel- begrundede) kausale modeller i forhold til hinanden i en form for quasi- eksperimentelt design. Det afgrendebevis for modellers (hypotesers) rigtighed bliver her den relative grad af forklaret varians idet modeller- nes forklaringskraft jo herigennem testes i forhold til hinanden (begreber og hypoteser testes i forhold til rivaliserende begreber og hypoteser). Processuel klasseteori Det er betydeligt svrere at f et overblik over de processuelle teorier end over de strukturelle, fordi processuel klasseteori har vret anvendt mere eller mindre teoretisk veldefineret og mere eller mindre eksplicit indenfor bde en historisk, en litterr, en etnologisk/antropologisk og en sociologisk tradition. Indenfor den historiske tradition kan man sledes nvne E.P.Thompson (1968) og indenfor den litterre tradition personer som Richard Hoggart (1957) og Raymond Williams (1961). Anvendelsen af et klassebegreb indenfor denne tradition er endvidere blevet viderefrt p 17
14. 14. en lidt speciel mde i den nyere sproglososke retning diskursteori, hvor isr (i denne forbindelse) navne som E.Laclau (1977, 1985) og C.Mouffe (1979, 1985) str centralt. Endvidere har den processuelle klas- seteori vret fremtrdende i den skaldte Cultural Studies-tradition, som havde sit udspring p Centre for Contemporary Cultural Studies, som oprettedes ved Birmingham University, U.K., i 1964. Her har man ialtfald siden begyndelsen af 70'erne arbejdet meget bevidst med klasse- begrebet (se Clarke et.al. 1979) og af fremstende navne med tilknytning til centret kan nvnes Stuart Hall (1978, 1980, 1983) og Paul Willis (1977). En dansker som Thomas Hjrup (1983, 1984, 1988) kan med sin livs- formsanalysemuligvis ogs ses som liggende indenfor denne tradition. P grund af den processuelle klasseteoris uegale prg kan det vre svrt at finde en denition af klasse, som kan siges at vre dkkende for alle de forskellige traditioner, jeg har samlet under denne hat. Det nrmeste man kommer er nok E.P.Thompsons bermte definition, som siger, at: Klasser dannes, nr mennesker, som et resultat af flles erfa- ringer, bliver i stand til at fle og artikulere deres flles interesser i op- position til andre grupper, hvis erfaringer er anderledes end (og som of- test i modstning til) deres egne. Klasseerfaringeme bestemmes hoved- sageligt af de produktionsforhold, som mennesket fdes ind i- eller som det frivilligt indtrder i (1968:10). I processuel klasseteori ses klasser m.a.o som skabt gennem folks leve- de erfaringer. Klasser eksisterer kun i det omfang individers livshistorier er organiseret p en sdan mde, at de deler en rkke erfaringer over tid, som definerer deres liv i klassetermer. Klasse ses derfor indenfor denne tilgang som havende forklarings- kraft i det omfang den bestemmer de subjektive betingelser for konflikt; frst og fremmest identiteteme og meningeme hos de forskellige aktrer, som indgr i konflikten. Processuelle teorier er derfor ogs som oftest aktr-centrerede og handlingsorienterede. Processuelle teorier kan, ligesom strukturelle, karakteriseres ved deres tidsperspektiv. Som det fremgraf f.eks Thompsons klassedenition, er omdrejningspunktet sprgsmletom indlrin ; d.v.s sprgsmletom hvorledes folk lrer sig at blive klassemedlemmer, med tilhrende iden- titet, verdensopfattelser,meninger, livsstil etc. P et givet tidspunkt kan det vi har lrt forklares igennem den kde af erfaringer, som vi har akkumuleret i lbet af vores liv. Denne kde er bde et sprgsmlom in- dividuel biografi, men ogs om kollektiv historie. Den arv, som for- 18
15. 15. midles gennem politiske, konomiske og kulturelle sejre og nederlag ses derfor som havende lige s stor betydning som den strengt personlige livshistorie, nr man analyserer den individuelle biografi. Tidsdimensionen i de proeesselleteorier bliver derfor tilbageskuen- de; eller, som Wright udtrykker det: WW past in the present (Wright 8: Shin op.cit:59). Da processuel klasseteori, som nvnt, dkker over mange forskellige forskningstraditioner, er det svrt at stte dens videnskabssyn p en en- hedsformel. Med fare for oversimplifrcering synes det dog nogenlunde rimeligt at sige, at dens videnskabssyn er prget af et hermeneutisk ud- gangspunkt. Den lgger sledes hovedvgtenp at fot fremfor at for- klare og lgger sjldent srlig vgt p kausalitet (som feks Wright ovenfor). Det er sledes fortllingen og den ttte beskrivelse af sammen- hngene mellem feks arbejdsliv, privatliv, kultur og sprog, der er i fo- kus, hvilket er srligt tydeligt i den historiske og litterre tradition. At den processuelle klasseteori prioriterer sledes hnger,udover ren tradition, sammen med, at den ofte er kritisk overfor den mere positivi- stiske eller realistiske form for samfundsvidenskab. Den stter sledes sprgsmlstegn ved,om det virkeligt er muligt at adskille validiteten (som opfattes kontekstuafhngig hos f.eks Wright) fra produktionen og konsumptionen af den samme viden (som opfattes kontekstafhngig), og fremhver,at politik afgrende prger ethvert aspekt af videnspro- duktion. Videnskaben (samfundsvidenskaben) er sledes ude af stand til at producere nogen form for absolutte sandheder, og kan kun vurderes udfra hvordan den fungerer i en bestemt sammenhng. Dette m for den marxistiske samfundsvidenskab betyde, hvder ialtfald Burawoy (op. cit.:62-68), at det eneste kriterium man kan anvende i vurderingen af den i realiteten er, i hvilket omfang den identificerer sig med, og vir- ker for, den emancipatoriske interesse (arbejderklassen, de undertrykte etc.). Med dette epistomologiske udgangspunkt er det ogs klart, at megen processuel klasseteori er skeptisk overfor de forskningsmetoder, den strukturelle klasseteori anvender. Den anvender sig sledes istedet, strkt afhngig af traditionen indenfor det enkelte fagomrde,af histo- risk-kildekritiske studier, sammenlignende litteraturstudier, af kvalitati- ve interviews, deltagende observation og aktionsforskning. Forskellene mellem de to dominerende retninger indenfor den moder- ne klasseteori kan nu sammenfattes i flgende figur: 19
16. 16. Flg. 2 Hovedtrk ved strukturel og processuel klasseteori. Stmkturel Processuel Denerende objektiv placering oplevelse af flles for klasse i prod. forhold Iivssammenhng Central dimension interesse i klassebevidsthed Handlingsteon Epistomologi realistisk viden- skabslosoti Nr det har vret mig magtpliggendeat foretage ovenstende, mske lidt omstndige, redegrelsefor moderne klasseteoris udvikling og vi- denskabsteoretiske grundlag, skyldes det to ting: For det frste en opfattelse af, at ialtfald en del af de mere generelle udsagn om klasseteoriens manglende relevans i analysen af nutidige samfundsmssige konflikter skyldes en uklarhed omkring hvilken type klasseteori, der egentlig sigtes til. Er det sledes oplevelsen af flles livs- sammenhnge, der postuleres at forsvinde i det post-modemesam- fund (processuel klasseteori) eller er det.mnstrene af positioner i pro- duktionsforholdene, der med feks ny teknologi ndrer sig (strukturel klasseteori) eller eventuelt begge dele, eller? Uklarheden omkring klasseteoriens relevans kommer imidlertid ikke kun udefra. Den skyldes ogs,at mange klasseanalyserhar en uklar opfatttelse af eget videnskabsteoretisk grundlag, og af den grund kom- mer til at operere med alt for mange problematiske a priorier. For det andet, at jeg har villet klargre det klasseteoretiske grundlag for den flgende analyse- WWW klart strukturelt klasseteoretisk gr_ur_1dlag.Dette ikke fordi jeg opfatter denne som bedre eller rigtigereend processuel klasseteori, men fordi jeg i store trk er enige med Wright i, at det er mest givende at anvende denne, nr det drejer sig om at forklare forskellige sammenhnge. Ana- lysen tager sledes udgangspunkt i forskellige hypoteser om en sammen- 20
17. 17. hng mellem arbeiderklassens fragmentering og segmentering og dens partipolitiske hjredreining og dermed arbeiderpartiernes (isr Socialde- mokratiets) krise. Disse hypoteser postulerer m.a.o en kausal sammen- hng mellem fragmentering og segmentering og politisk adfrd, som testes i den forstand, at det undersges om denne sammenhng eksiste- rer (alternativ hypotesen er, underforstet, at sammenhngen ikke eksi- sterer). Endvidere testes selve hypotesens udgangspunkt, idet det under- sges, om en sdan fragmentering og segmentering rent faktisk har fun- det sted eller ej. Klassestruktur og arbeiderpartier At den danske arbeiderklasse4 partipolitisk er drejet til hjre i efterkrigs- tiden er der ingen tvivl om, som det fremgraf tabel 1. Tabel 1: Klasse og partivalg1957-1988. Andel arbejderpartistemmer. I pct. fortsttes 1957 1964 1966 1968 1971 1973 1975 1977 1979 Arbejdere 73 _ 79 82 72 76 54 63 64 66 Funktionrer 39 41 36 40 30 37 45 50 Landmnd - 5 5 4 4 2 2 1 7 Selvst. i byerhverv - 26 22 1 5 20 12 1 2 1 4 21 Hele be- folkningen - 48,9 49,9 43,3 49,4 36,7 41 ,2 47,3 50,2 - fortsat 1981 1984 1987 1988 70 64 67 62 45 44 50 47 (6) 1 3 9 10 12 20 17 48,2 46,6 50,0 47,9 Kilde: Hoff og Goul Andersen 1986, Goul Andersen 1989. 21
18. 18. rtyper fra B&W, midten af l970*eme. De bliver stadig frre. (ABA).
19. 19. Som det fremgraf tallene formede arbejderpartierne, selv ved valgene i 1979 og 1987, hvor de fik tilslutning fra halvdelen af vlgerne, kun at erobre 66-67 pct. af arbejdernes stemmer. Ved valgene i 60'erne (1964 og 1966) var tallet mere end 10 procentpoint hjere, og selv ved 68-valget, som gav en klar borgerlig valgsejr, var tilslutningen til arbejderpartieme 72 pct. i arbejderklassen. At ville forklare denne hjredreining,og ogs mere generelt reformis- mens og fagbevgelsens krise med klassestrukturelle ndringer er, som vi s ovenfor, i god overenstemmelse med traditionel marxistisk klasseteori, der ser eller postulerer en kausal sammenhng mellem de to forhold. De fleste marxister/ klasseteoretikere, og ivrigt ogs mange an- dre, har derfor ogs sgt at forklare de politiske skift ad denne vej, og forklaringerne kan sige at falde i 4 hovedgrupper. Den frste henviser til de klassestrukturelle ndringer i bred forstand, herunder isr den gede fragmentering og segmentering indenfor arbejderklassen. Den anden ho- vedgrupppe argumenterer med ndringer i arbejderklassens livsformer, herunder vksten i identiteter og interesser udenfor produktionssfren, som gr p tvrs af klasseidentiteter- og interesser. En tredje hovedgrup- pe forklarer socialdemokratiemes vanskeligheder med sammenbruddet for den keynesianske akkumulationsstrategi og det dertil hrende politi- ske reguleringssystem. Endelig fokuserer en fjerde gruppe af forklaringer p forskydningen fra gamletil nye politikomrder,der har gjort ar- bejderklassen og den traditionelle reformistiske vkstloso til en lidet progressivsocial kraft. Jeg skal her koncentrere mig om srligt den frste forklaringstype. Som vi skal se nedenfor kommer vi dog ogs,p.g.a problemerne i denne, naturligt til at berre den anden type af forklaringer. De to sidste forklaringstyper vil ikke blive berrt her5. Den frste forklaringstype optrder i mange versioner. I 1970'erne var den populre version den post-industrialistiske, der pegede p arbejder- klassens indskrumpning og mellemlagenes opsvulmning som flge af navnlig servicesektorens vkst og i anden rkke det gede behov for kvalificeret arbejdskraft (se f.eks Kumar 1978, Przeworski 1977, Lipset 1981). Denne version s da ogsi 1970'erne ud til at have noget for sig jvf. tabel 2. Klassestrukturen gennemgik sledes dramatiske forandringer i 1960'erne og 1970'erne. Frst og fremmest skete der en voldsom vkst i mellemlagene, der i begyndelsen af 1970'erne blev den antalsmssigtdo- 24
20. 20. 1hbel 2: Klassestrukturens udvikling. Fordeling af erhvervsaktive. Pct. _ Kilde: Ho' og Goul Andersen 1986. Arbejdsstyrkeundersgelseme1985 og 1987. Anm.: Tallene 1950-1970 bygger p folketllingerne.1970-75 p beskftigelsesundersgel- serne og fra 1981 og frem p arbejdsstyrkeundersgelseme.Tallene for 1975 og frem er ve- jede. Beskftigelse- og arbejdsstyrkeundersgelsernestal er gjort sammenlignelige efter en nrmere procedure. Se Goul Andersen 1984. minerende klasse. Arbejderklassen er derimod get tilbage, fra omkring 50 pct. i 1950 til 38 pct. i 1981. Men som vi kan se, har l980eme, i modstning hertil, vret kende- tegnet ved en meget stabil udvikling. 0g istedet for en yderligere ind- skrumpning af arbejderklassen har vi tvrtimod vret vidne til en svag vkst i denne, isr i perioden 1981 til 1985. Denne udvikling har vret med til at tage vinden ud af sejlene for denne type af forklaring. I l980*eme har diskussionen sledes i hjere grad drejet sig om den gede opsplitning indenfor arbejderklassen. Den labile konomi, den forstrkede internationale arbejdsdeling og ikke mindst den nye tekno- logi medfrer, siges det, en strkt ulige udvikling mellem traditionelle industrier i tilbagegang og nye vkstindustrier. Lokaliseringsmnstret for de nye vkstindustrier er ogs et andet end for den traditionelle in- dustri, hvilket medfrer en get geografisk spredning af arbejderklassen. E'ekten af disse ndringer skulle vre en nedbrydning af traditionel ar- bejderklassesolidaritet, og muligvis skabelsen af ny ikke-klassemssige sektor- eller geografiske identiteter (se f.eks Esser og Hirsch 1984, New- by et.al 1985). Disse konomisk/geografiskendringer ger samtidig, hvder andre, arbejdsmarkedets segt_nentering. Der opstr stadig skarpere skel mellem en kerne af stabilt beskftigede lnarbejdere med gode jobs og god af- lnning, og en periferi,der er helt eller delvist afkoblet fra arbejdsmar- kedet (se Sinfield 1980, Gorz 1981, Negt 1985). I Danmark udbygges denne di'erentiering yderligere af en tvrgende opsplitning mellem 25
21. 21. Sibiiika Sygeplejesker og bibliotekarer er lnmodtagere,der normalt regnes til mellemlag. (ABA). 26
22. 22. det skaldte A-hold og B-holdet, der sikringsmssigt hrer hjemme i hhv dagpengesystemet og bistandssystemet (se Bild 1985). Dette scenario af get splittelse har ogs en umiddelbar plausibilitet, nr det glder det danske samfund. Jeg skal derfor nedenfor undersge hvor holdbart scenariet er. Frst undersges det, om der er sket en frag- mentering og segmentering, som den skitserede, og dernst (fordi svaret er positivt) undersges de politiske og bevidsthedsmssigekonsekvenser heraf. Branchestruktur og kvalifikationshierarkier Her vil vi frst og fremmest koncentrere undersgelsen om forholdene i fremstillingsvirksomhed6 og bygge- og anlgsvirksomhed,da hovedpar- ten af den danske arbejderklasse traditionelt har vret beskftiget her, og da udviklingen i industrien i bred forstand normalt ses som omdrej- ningspunkt for klassens udvikling. Vi kan starte med at se p udviklingen i arbeiderklassens beskftigelse i fremstillings- og bygge- og anlgsvirksomhed i perioden 1950-1985 (se tabel 3 5.28). Som det fremgr af tallene synes man at kunne sondre mellem tre pe- rioder: en opbygningfase1950-70, en krise- eller nedgangsfase 1970- 1981, og en ny opbygningsfase1981-1985. Perioden 1950-1970 er sle- des kendetegnet ved en rolig og stabil tilvkst i den samlede arbejder- klasse (13%), en noget kraftigere tilvkst (18%) for arbejdere i fremstil- lingsvirksomhed, og her er overgennemsnitlig tilvkst i den faglrtebe- skftigelse, mens omvendt tilvksten i den ufaglrte beskftigelse er mere beskeden (7%). 1970 betegner et beskftigelsesmssigthjdepunkt for arbejderklassen i fremstillingsvirksomhed, men herefter gr det ned ad bakke, og i perioden 1970-1981 reduceres den faglrtebeskftigelsei fremstillingsvirksomhed med ikke mindre end 33%, mens den ufaglrte beskftigelsereduceres med 22%. I perioden 1981-1985 gr det s frem- ad igen, og den faglrtebeskftigelse vokser med ikke mindre end 29%, mens den ufaglrtevokser med 24%. Under den frste Schlter-regering synes der sledes at have vret et vist element af sandhed i statsminister- ens udtalelser om, at det gr ufatteligt godt,hvadenten det s skyldes Ftter Hjben-eekten (den gunstige internationale konjunktur) eller regeringens egne fortjenster. Efter 1985 er den samlede arbejderbeskfti- gelse fortsat med at vokse noget, men dette dkker over en ujvn udvik- 27
23. 23. .ov 58.gun o= ouE 03% 0 wEHov Bow ;aH.. .sm annanAm .305.wd m nov v8 8 Ln 32-23 :om5:3 EwcE. .03 703. autono_ 56% 88 nomnu .8916 0.658no ao uowom .EU mm :238 3.383 SG .32: s* Eco wc manga 52095 :50 p nom 852m m8m? 630.8.ao g AN .8ms :oaun Ent 5% mo ma H. w wEnu v: 8 -Mogan .Stvau otzwo otma nounz .vo859: 0:3??wo otamnu 950?? s.: movnm eng 5m Q ._ .d 32652 .no -en 55-82 III 9+ .38+ + :18+ 9+ 3.0.2: m8.?? F383 mxmo; $382820.: I R8+ 839+ og? 63.: 8.8. + o 53? 8.8 2+ 350+ 833 23% 352% m + 82 + 81:- + 8m.:+ 05% smaa 82% 08.8 808m N38 GNan s $86,8:... 8+ .8.&+ 9. 3+ 21mm+ 3de who: 800: 838 Stamp 332 2823 kawan: 2.8.2".._ .sa .Ba .sa .8m .DM man Tome mmm :Kmp cum Tome Ear mn? OhmF maracw. metvcwx mccwx .8m 38. .uEEomimmo $93mo -wa:____:2_ :omm_ 552%:.a .38 OE.n han. .8 938 58520en 69.53N _ $232.0 Sg: 94.08 E .92%mo 63.3V $95 _ 20225..m .. + .V .s ...aeg 9.35 85.80range
24. 24. ling, idet den faglrtebeskftigelseer fortsat med at vokse, mens den ufaglrtebeskftigelse derimod er getnoget tilbage7. Ser man p hele perioden fra 1950 til 1985 under t, noterer man sig, at det indenfor fremstillingsvirksomhed isr er den faglrtebeskftigel- se som er vokset (16%), hvorimod der ikke er megen forskel p den ufag- lrte beskftigelse i 1985 og 1950. Det er i den forbindelse overrasken- de, at den faglrte beskftigelse tilsyneladende er underlagt strre ud- sving end den ufaglrte. Der er sledes indenfor fremstillingsvirksom- hed en hurtigere tilvkst i den faglrtebeskftigelse end i den ufaglrte i opgangsperioderne, men ogs en hurtigere reduktion i nedgangsperio- der(en). Dette dkker sandsynligvis over en ret forskelligartet udvikling i forskellige brancher, hvilket vi straks skal kigge nrmere p. Inden vi forlader tabel 3 er det dog interessant at kaste et blik p nederste linie i tabellen, som viser antallet af industriarbejdere (bredt defineret, jvf. ovenfor) i pct. af den samlede arbejderklasse i Danmark. Det fremgraf tabellen, at selvom industriarbejderne i perioden 1950 til 1970 udgjorde lidt over halvdelen af den danske arbejderklasse, har de ikke i efterkrigs- tiden (og formodentligt aldrig) domineret klassen massivt. Efter 1970 af- tager industriarbejdernes dominans mere og mere og i 1985 er det kun 38,5% af arbeideme, der er ansat i industrien i bred forstand. Der er alts sket en tertiariseringaf arbejderklassen. En anden mde at udtrykke dette p er, at der m vre skabt en lang rkke nye job for faglrte og ufaglrte arbejdere udenfor industrien. En overfladisk undersgelse af dette tyder p, at mindst halvdelen af disse job er skabt indenfor det of- fentlige, mens den anden halvdel fordeler sig mere jvnt over en rkke private tiensteydelser. Som det fremgr af tabel 4 5.30, har beskftigelsesudviklingenvret srdelels uensartet for de forskellige brancher indenfor fremstillingsvirk- somhed. Formatet her tillader ikke en nrmere fordybelse i rsagerne til denne forskelligartede udviklings, s vi m her njes med at konstatere, at to brancher; nemlig jern- og metalindustrien og den kemiske industri har vret udprgetvkstbrancher9 med en pn tilvkst i arbejderbe- skftigelseni hele perioden fra 1950 til 1985. Andre brancher, som papir- og grafisk industri og bygge-og anlgs- sektoren har oplevet en kraftig tilvkst i arbejderbeskftigelseni perio- den 1950-70, hvorimod perioden 1970-85 har vret karakteriseret ved en beskftigelsesmssigtilbagegang. Endelig har en branche som forbrugs- vareindustrien (nrings-og nydelsesmidler, tekstil m.m.) oplevet en ns- 29
25. 25. .08. .m 8 .80.we 086m .83H .81m .m 8 65.md Q .65 So .md Q .mvamwe ON.v .83m .md G .89mmwe 000mm+ .65 .N .md Am .33-2 ante mig3, aan E -NE AN .002_ 055.5 8.9.5 eee .Swit 8%: uma eetoc.eo etwdme ones .www du uczove.Re 80:8 v08 838m 89:3 53. 88 5555mm 0:33?we tE unzeu now.: mega oma Hem G .238 Bem snak 8+ N? 92 E? 08.2 08.8 58 08.8 .3%308%.5 2+ 2 3+ 03% g sa 25: 8%: Sg 8...? Bea s; gs .&=____. aq ud 3%68.3 5.2 20.3 n.: 93.8.92.2: .ae m8 os :m2 .Se_ emmcrcwx .mmm #89 .aemecocmnu 22:2 unEoSno .03%no uochmS.8:85 20335 otmme 952%.E 3:52.v .25.
26. 26. Den kemiske industri hrer til den nyere tids vkstbrancher. (Harry Nielsen, ABA). 31
27. 27. den nationale og isr internationale konomiske udvikling, som isr har betydet en skrpet international konkurrence indenfor forbrugsvare- brancheme. Den eneste mde man kan tale om teknologiskarbejdslshedp, sy- nes derfor at vre i den forstand, at adgangtil vkstbrancherne krver gode uddannelsesmssigekvalifikationer, og at disse kvalikationskrav sandsynligvis er blevet skrpet op gennem 80*erne. At det forholder sig sledes,synes der ogs at vre en get erkendelse af i f.eks fagbevgel- sen, og er vel netop det forhold, der ligger bag SID's nuvrende massive satsning p uddannelse. Arbejderklassens regionale fordeling Diskussionen af lokaliseringsmnstretfor de nye vkstvirksomheder og den postulerede geografiske spredning af arbejderklassen udgr en vigtig del af hypotesen om arbejderklassens fragmentering. Herhjemme var det dog isr 1970,ernes debat om Fremskridtspartiets klasssemssigebasis og om fremskridtsarbejderen,som var med til at rette sgelyset mod udviklingen i arbejderklassens regionale fordeling. Det blev bl.a hvdet, at spredningen af den industrielle vkst til udkantsomrder gede fore- komsten af 1. generationsarbejdere, fastholdt disse arbejdere i et smbor- gerligt milj med svage faglige traditioner, hvilket altsammen medvirke- de til en borgerliggrelseaf arbejderklassen (se feks Risbjerg Thomsen 1980). Ogs internationalt og historisk har man i reglen opfattet arbej- derklassens koncentration i store virksomheder og i bestemte boligomr- der som en forudstningfor klassebevidsthed og strk faglig og poli- tisk organisering". Lad os derfor se p i hvilket omfang, der rent faktisk er sket en sdan geografisk spredning. Diskussionen herom har isr fokuseret p hoved- stadens af-industrialisering og den industrielle vkst i en rkke jyske kommuner og amter. Af denne grund (men ogs af omfangsmssige grunde) her jeg valgt en rkke omrder ud, som man p forhnd kan forvente er srligt interessante og reprsentative. De omrder, der er valgt ud, er hovedstadsomrdet (Kbenhavn og Frederiksberg kommu- ner + Kbenhavns Amt), hovedstadens omegn (Frederiksborg og Ros- kilde amter), rhus amt Snderjyllandsamt, Ringkbing amt, og borg amt. Tabel 5 viser hvor stor en del af arbejderklassen, der var bosatll i de ud- valgte omrder i 1950, 1960, 1970, 1975, 1981 og 1987 (se tabel 5). 34
28. 28. 1hbel 5. Andel af arbejderklassen i hele landet. I pct. -IEI mm mmm SnderjyllandsAmt Kilder: For 1950 og 1960 er brugt folketllingernestal. For perioden 1970-75 er anvendt tal fra D.S's beskftigelsesundersgelser,og for perioden 1981-87 er anvendt D.S.*s arbejds- styrkeundersgelser.Tallene for de forskellige perioder er derfor ikke umiddeltbart sam- menlignelige. En vis sammenlignelighed er dog tilstrbt, idet tallene er justeret i forhold til totaltabellerne for arbejderklassen i tabel 3. Ser man p perioden 1950-1987 under t, er udviklingen ret entydig. Hovedstadsomrdet har sledes oplevet en kraftigt tilbagegang i sin an- del af den samlede arbejderklasse, der dog ser ud til at flade ud i 1980kr- ne. Hovedstadens omegn har haft en kraftig vkst, nrmest en fordob- ling, af sin andel af den samlede arbejderklasse, mens alle de undersgte jyske amter har haft en pn og nogenlunde konstant tilvkst i deres an- del. Tabel 6. Vkst eller tilbagegang i arbejderklassen indenfor de anfrte omrder. I pct. I alt 1950-87 1950-60 1960-70 1970-81 1 981 -87 pct. abs. Hovedstadsomr- +9.4 m Hovedstadens omegn +33,8 +23,5 +10,4 +26,7 +131,1 +62,748 m Kilder: Som tabel 5. Den glder samme forbehold for sammenligneligth som i tabel 5. 35
29. 29. Danfoss p Als. Et eksempel p en storindustri anlagt p en mark. (ABA). 36
30. 30. Denne udvikling kan tydeliggres, hvis vi ser p den procentuelle vkst eller tilbagegang indenfor de enkelte omrder i forskellige tidsin- tervaller. Som det fremgr af tabellen, bliver andelen af arbejdere i hovedstads- omrdet, mlt i absolutte tal, ved med at vokse frem til ialtfald 1960. Frst herefter stter tilbagegangen ind; en tilbagegang som er srlig kraftig i 70'erne. I 80'erne flader den absolutte tilbagegang ud, i overen- stemmelse med de relative tal ovenfor. Hovedstadens omegn oplever en meget kraftig vkst i antallet af arbejdere, srligt i 50'erne, men ogs i 60'erne. Det er i disse r arbejderklassen flytter i parcelhus, hvilket iv- rigt bidrager til den gode beskftigelsesudvikling i bygge-og anlgs- branchen i disse r,som vi iagttog ovenfor. Tilvksten aftager i 70'erne, hvor den ikke ligger meget over landsgennemsnittet, men vokser s pny kraftigt i 80'erne, formodentligt i forbindelse med etableringen af de nye sattelitbyerlangs Kge Bugt banen og i Nordsjlland. For de jyske amters vedkommende ser man, at tilvksten i arbejder- beskftigelsen i 50'erne ligger omkring landsgennnemsnittet (for Viborg Amt endda betydeligt under). Heller ikke i 60'erne er vksten i arbejder- beskftigelsen srlig markant i de jyske amter; nu dog noget over lands- gennemsnittet. I 70'erne og 80'erne eksploderer tilvksten i arbejderbe- skftigelsen derimod; frst i udkantsamteme,men i 80'erne kommer ogs rhus Amt godt med. Nu kan man sige, at i det omfang tilbagegangen for arbejderklassen i isr hovedstadsomrdet blot er et udtryk for, at vsentlige dele af arbej- derklassen har skiftet bopl, men ivrigt har bibeholdt sine traditionelle arbejdspladser, s kan man mske stte sprgsmlstegn ved den postule- rede fragmenterende effekt af det ndrede bostningsmnster. Dette er imidlertid ikke tilfldet. Ogs hvis man bruger andet data- materiale end det her anvendte, er af-industrialiseringen af hovedstads- omrdet tydelig. Hvis man ser p de enkelte amters andel af industriar- bejdspladser viser det sig, at der i hovedstadsregionen (Kbenhavn + Frederiksberg kommune samt Kbenhavns, Frederiksborg og Roskilde amter) fra 1972-80 blev nedlagt ikke mindre end 38.558 industriarbejds- pladser, svarende til ca. 25% af regionens samlede bestand i 1972 (se Ma- skell 1982:23). Heraf er over 23 nedlagt alene i Kbenhavns kommune. Desuden kan man notere sig, at de tre store provinsbyer lborg,rhus og Odense ogshar haft et betydeligt tab af industriarbejdspladser i sam- me' periode. Denne tilbagegang i antallet af industriarbejdspladser er i nogle amter (Frederiksborg, Roskilde, rhus)blevet modvirket af en 37
31. 31. vkst i antallet af arbejdspladser i serviceerhvervene (herunder offentlig sektor) for arbejderklassen. Ogs i hovedstadsomrdet er der i perioden sket en vkst i antallet af arbejdspladser i serviceerhvervene, men denne har tilsyneladende kun gavnet funktionrbeskftigelsen. Denne tilbagegang i de traditionelle industn'omrder modsvares af en, ivrigt meget ujvn, vkst i antallet af industriarbejdspladser i udkan- tomrdeme; isr i de mindst urbaniserede. Maskell (op.cit), som foreta- ger sine beregninger p baggrund af en kommune-inddelt database, fin- der en bred (industriel) decentraliseringsbevgelsei perioden 1970-75. Udviklingen herefter synes s at vise en ny koncentration af industriar- bejdspladser i nogle ganske bestemte jyske smkommuner. Det drejersig isr om Billund, Bjerringbro, Nordborg og lgod, og vksten i indu- striarbejdspladser synes i disse tilflde isr knyttet til en enkelt stor virksomhed - her h.h.v Lego (Billund), Grundfoss (Bjerringbro), Dan- Grundfos i Bjerringbro. International virksomhed med 3.400 medarbejdere og fremstilling af pumper som speciale. (ABA). 38
32. 32. foss (Nordborg) og HTH-kkkener (lgod). Alt i alt er der tale om, at 5 virksomheder i perioden 1970-80 har stet for 40. pct. af tilgangen i in- dustriarbejdspladser til smkommuner. At beskftigelsesudviklingen, der som nvnt bygger p fordelingen efter bopl, fremstr som knap s centraliseret skyldes bl.a en betydelig indpendling til disse nye regions- centre. Arbejdslshed og segmentering Den voksende og permanent hje arbejdslshed siden midten af 1970'er- ne i en rkke vesteuropiske lande, heriblandt Danmark, har dannet baggrund for hypotesen om arbejdsmarkedets segmentering. Ser man p Danmark alene, er det imidlertid ikke kun arbejdslshed, som danner baggrund for udstdning fra arbejdsmarkedet, men en mere kompliceret kombination af konomiske, sociale og politiske ndringer. Der synes sledes at vre tre forhold, som spiller sammen, nr man skal forklare den voldsomme vkst i andelen af offentligt forsrgede blandt de er- hvervsaktive grupper (se ogs Andersen 8: Larsen 1989: 182). Det er for det frste, at der er blevet flere erhvervsaktive end tidligere og dermed ogs flere, der har ret til at modtage offentlige ydelser. Erhvervsfrekven- sen for gifte kvinder er steget fra 63 pct. i 1970 til 68 pct. i 1986, og for ugifte kvinder er den steget fra 53 pct. til 65 pct.. For det andet har mas- searbejdslsheden gennem de sidste ti r skabt en omfattende langtidsle- dighed, som forsrges p oentlige ydelser (arbejdslshedsdagpenge, kontanthjlp, efterln og frtidspension).For det tredje sker der en sta- dig tidligere pensionering af befolkningen, dels som flge af erhvervs- mssig nedslidning, og dels som flge af nye pensionstyper og lavere al- dersgrnser for pensionering. Den kraftige nedslidning, som fortsat fm- der sted for bestemte grupper af industriarbejdere og offentligt ansatte (isr kvinder i lavere rangerede jobs) har gjort, at det isr er disse som rammes af udstdning og arbejdslshed, og som - eventuelt efter lngere tid psygedagpenge- overfres til frtidspension. Levevilkrene for disse grupper adskiller sig betydeligt, og selv inden- for gruppen af arbejdslse er der store forskelle, atngig af graden af tidligere arbejdsmarkedstilknytning. Den vigtigste skillelinie gr dog nok mellem de grupper, der har formet at placere sig p det relativt hjt understttede arbejdsmarkedshold, og de, der er p det lavere understt- tede bistands- og pensionshold. Dette er afhngig af, om man har opnet at blive defineret som medlem af arbejdsstyrken eller ej. For at opn det- 39
33. 33. te, og dermed f del i de privilegier, der knytter sig til A-kassemedlem- skab krves som bekendt, at man enten har en anerkendt faguddannelse eller har haft ansttelse i en vis periode. Denne differentiering af de erhvervsaktive grupper, som er blevet sta- dig tydeligere op gennem 70'erne og 80'erne, kan illustreres sledes: Fig. 3. A-holdet B-holdet Stabilt beskftigede Deltids-arbejdslse Temporrt arbejdslse Temporre bistands- klienter Langtidsledige Varige bistands- Efterlnsmodtagere klienter Frtidspensionister Invalidepensionister Kilde: Bild I 985 Den stiplede linie illustrerer her grnsen mellem de, som stort set m betragtes som permanent udstdt fra arbejdsmarkedet, og de, som i for- skelligt omfang er i arbejde. Det er endvidere vigtigt at vre opmrksom p, at der optrder blandformer mellem deltidsarbejdslse/temporrtarbejdslse og tempo- rre bistandsklienter, hvilket gr det ret vanskeligt at foretage en prcis afgrnsning af disse grupper. P grund af disse afgrnsningsproblemer er det almindeligt at stde p betydelige variationer i det antal personer, som opgives som understttede. En mulig mde at opgre gruppen af udstdte p, er ved at opgre gruppen af langtidsunderstttede,dvs den gruppe af personer i den er- hversaktive alder, som har modtaget o'entligundersttttelse i over halv- delen af det pgldende r. Dette er gjort i tabel 7, hvor jeg endvidere har forsgt at se p, hvor stor en del af denne gruppe, som kan siges at tilhre arbejderklassen. 40
34. 34. Erhvervsfrekvensen for kvinder er steget fra 63% i 1070 til 68% i 1986. - Kvinder hos Lau- rids Knudsen, Ballerup, 1968. (ABA).
35. 35. Tabel 7. Langtidsunderstttede og langtidsunderstttede i arbejderklassen i alderen 1866 r i pct. af hele den 18-66 rigebefolkning. 1972/73 1977 1982 1988 Socialhjlp(1) 1 ,1 2,3 3,1 2,9 Dagpenge(2) 0,7 4,0 8,4 6,6 (0,6) (2.8) (5.3) (3,9) Frtidspension(3) 8,1 7,9 9,6 1 1 ,5 (5,2) (5,0) (6,4) (11 ,5) Pct. andel ialt Q,_9_ 1_4,g 2_1,g Understttede i tusinde 304 445 678 61 3 Understttede i arbejder- klassen i tusinde 212 317 485 534 Understttede i arbejder- klassen i pct. af arbej- derklassen bredt defineret 18,0 25,9 36,2 43,1 Kilde: For 1972/73 Friis 1981, for 1977-1982 Knudsen 1984 og for 1988 CASA 1989.Hvad arbeiderklassen angr er der tale om egne beregninger.For 1988 er procenterne beregnet p baggrund af arbeiderklassens strrelse i 1987. 1) Procenteme p socialhjlper beregnet udfra kontantydelsens omfang. 2) Dagpenge omfatter bde understttelse ved sygdom og arbejdslshed. 3) Frtidspension omfatter invalidepension, frtidig folkepension (frtidspension), enke- pension og efterln. For 1988 dog kun frtidspension og efterln. Den samlede pct. andel og det samlede antal understttede er derfor for 1th i 1988. Sknsmssigt er den korrekte pct. andel for 1988 ca. 26, og det samlede antal understttede ca. 750.000. De samlede tal for arbeiderklassen er derimod nogenlunde korrekte. Anm: Tallene i parantes angiver den andel af de langtidsunderstttedeindenfor de forskel- lige grupper, som er henregnet til arbejderklassen bredt defineret. For nrmere beregnings- mde, se Hoff & Goul Andersen 1986231. Anm: Fr 1972 er det stort set umuligt at beregne disse tal, idet oplysningerne om feks so- ciale pensioner i folketllingemefra 1950 og 1960 er opgjort i kr. (belastning af statsbud- gettet) og ikke i antal personer. Som det fremgr af tabellen og tabel-noten er andelen af langvarigt un- derstttede i de erhversaktive aldre steget fra omkring 10 pct. i 1972/73 til op mod 26 pct. i 1988. Lignende tal er i 80'erne rapporteret fra lande som Vesttyskland og USA (se Negt 1985). For Danmarks vedkommende ser vi imidlertid et vist skift i understttelsesprolenefter 1982. Hvor der indtil da var en vkst i alle grupper af langvarigt understttede,isr i gruppen af arbejdslse, stagnerer denne efter 1982 for grupperne p so- cialhjlp og p dagpenge, mens gruppen af frtidspensionister fortstter 42
36. 36. Permanent hi arbejdslshed har prget Danmark og Europa siden midten af 1970'erne. (Harry Nielsen, ABA). med at vokse. En ikke urimelig antagelse er, at en del af gruppen af lang- tidsledige og varige bistandsklienter er blevet lodset over i frtidspensio- nistemes rkker; d.v.s endelig opgivet som en del af arbejdsstyrken. Fokuseret vi p arbeiderklassen fremgr det, at andelen af langvarigt understttede i arbeiderklassen er steget fra knap 15 i 1972/73 til godt og vel 13 i 1982 og til godt og vel 215i 1988. Der er med andre ord sket en kraftig spredning af arbejderklassen p det kontinuum, vi s p ovenfor (g.3). 43
37. 37. I hvilket omfang dette frer til en egentlig segmentering af arbejder- klassen, der kan f betydning i et politisk perspektiv, afhnger formo- dentlig i stor udstrkning af, om og hvor hurtigt gruppen af langvarigt understttede udskiftes. Sker der f.eks en hurtig udskiftning i gruppen af arbejdslse er det usandsynligt, at de arbejdslse vil kunne komme til at opfatte sig som en gruppe i et modstningsforhold til f.eks de stabilt be- skftigede,men er udskiftningen langsommere, og bestr gruppen i stor udstrkning af de samme langtidsledigepersoner, er det mere sand- synligt, at et sdant modstningsforholdkan opst. Dette forhold er, p et mere generelt plan, blevet undersgt af bl.a An- dersen & Larsen (op.cit), der ved at se p tidligere arbejdslshedsperio- der for samtlige registrerede arbejdslse i 1987, nr frem til den konklu- sion,at det p den ene side er uomtvisteligt, at der sker en koncentra- tion af langtidsledighed, og at et betragteligt mindretal blandt de arbejds- lse har en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. P den anden side er den meget markante arbejdsmarkedsmarginalisering - f.eks operatio- naliseret til arbejdsls mere end 2/3 af en 6 rs periode - mindre end man kunne forvente. En stor del af arbejdslshedenligger sledes i mel- lemgruppen som har vret arbejdslse i op til halvdelen af tiden i de 6 r. Nr vi sier den helt korte arbejdslshed fra (under 12 r),ligger str- stedelen af den resterende arbejdslshed i virkeligheden overraskende jvnt fordelt i intervallerne op til 4 r (p.182). Denne manglende, eller ret ringe segmenteringseffekt, tilskriver Andersen og Larsen dagpenge- systemet i kombination med jobtilbudsordningen, som synes at have, hvad de kalder en rre rundt i gryden eEfekt p den samlede arbejds- lshed. Heroverfor m man dog indvende, at i det omfang udviklingen gr i retning af, at langvarigt arbejdslse og bistandsmodtagere lodses over p frtidspension,sker der s alligevel en segmentering. Disse generelle bemrkninger om arbejdslshed er srlig relevante for arbejderklassen, fordi arbejdslshed er, og formodentlig altid har v- ret, frst og fremmest et arbejderklassefnomen, hvilket tydeligt fremgr af tabel 8 5.45. Ser vi frst p udviklingen i arbejdslsheden generelt, ser vi, at den frste efterkrigstid var prget af en ret hj arbejdslshed.Denne aftager s op gennem 50'erne, og 60,eme er prget af meget lav arbejdslshed. Dette varer som bekendt ved frem til oliekrisen i 1973. Herefter stiger arbejdslsheden voldsomt og ligger p et meget hjt niveau frem til be- gyndelsen af 80'erne, hvorefter den falder noget. Ser vi p forholdet mellem faglrte og ufaglrte,ser vi, at bortset fra 44
38. 38. Tabel 8 Ledigheden blandt faglrte og ufaglrte arbejdere samt funktionrer i pct. af den samlede arbejdsstyrke af h.h.v. faglrte, ufaglrte og funktionrer. _ annum Ufaglrte (incl. komm. 11 ,0 7,7 13,8 7,9 arbejdere) 1) mmm Kilder: Statistisk Tirsoversigt 1948-59, 1965, 1973, 1978 og 1985, Statistiske Efterretnin- ger. Arbejdsmarked 1989:9 og 1989:16 samt egne beregninger. Anm.: Ledigheden er her opgjort som det gennemsnitlige antal ledige pr. r omregnet til fuldtidsledige v.hi.a. ledighedsprocenteme. Dette bevirker, at det absolutte antal ledige bli- ver en del mindre end i opgrelser,der ikke omregner til fuldtidsledige. Tallene er til gen- gld lidt hjere end hvad D.S. defineret som gennemsnitligtantal ledige.Tallene er ogs mindre end i andre opgrelser, fordi de er beregnet i pct. af den samlede arbejdsstyrke og ikke pct. af antal forsikrede ledige. Dette glder dog ikke tallene for 1950 og 1960. 1) Kommunalarbejdere er frst medregnet fra 1957. begyndelsen af 70'erne har arbejdslshed i efterkrigstiden i hjere grad vret de ufaglrtesend de faglrtes problem12I 1970 er arbejdslsheden i begge grupper fortsat lav, men op gennem 70,eme vokser arbejdslshe- den for begge grupper, dog klart kraftigst for ufaglrte. Efter 1981 redu- ceres arbejdslsheden noget for begge grupper. Reduktionen er dog klart kraftigst for faglrte, hvis arbejdslshed i 1987 var nede p samme ni- veau, som i begyndelsen af 70'erne. For ufaglrte er reduktionen ikke nr s markant, hvilket bekrfter den tendens vi iagttog i forbindelse med beskftigelsesudviklingen,nemlig at ufaglrte ikke i nr samme omfang som faglrte synes at f del i vksten i de industrielle vkst- brancher. Jeg har andetsteds (Hoff 8: Goul Andersen 1986:34ff) set p hvorledes den mere langvarige ledighed (over 100 dage p et r) fordeler sig p faglrte og ufaglrte.De viste sig her, at hvor stigningen i den langvarige ledighed var parallel og nsten ens i perioden 1970-78, er an- delen af mere langvarigt ledige stegetbetydeligt mere blandt ufaglrte end blandt faglrte efter 1978. WWW i stigende ggad at vre de ufaglrtesproblem. M.h.t knsdimensionen har denne indtil nu ikke vret behandlet i ar- tiklen. Dette ikke fordi den er uinteressant, men fordi det krver srlige 45
39. 39. studier, som har oversteget min kapacitet i denne forbindelse (se Bor- chorst & Siim 1984). Netop i forbindelse med arbejdslshed kan der dog vre grund til at pege p,at arbejdslshedenrammer kvinder, herunder srligt kvinder i arbejderklassen, ekstra hrdt. Dette bliver dog frst p- tageligt efter 1977, hvor arbejdslsheden i en A-kasse som f.eks Kvinde- ligt Arbejderforbund ligger klart over arbejdslsheden i bde SID og Metal (25,2% i 1978 og 22,1% i 1984). Kvinderne udgr ogs en vsent- ligt strre del end mnd af den mere langvarige arbejdslshed. I Ander- sens og Larsens ovenfor referede undersgelseudgjorde kvinderne sle- des 65.000 ud af de 110.000 med mere end 3 rs sammenlagt ledighed in- denfor den undersgte 6 rs periode. Man synes sledes alt i alt at kunne tale om en klar rangordning inden- for gruppen af arbejdslse i arbejderklassen, med de faglrte (mnd) i toppen, herefter ufaglrte og i bunden kvinderne. De to sidstnvnte grupper er i en vis udstrkning sammenfaldende. Hvis man skal prve at konkludere p sprgsmlet om arbejdslshed og segmentering og fragmentering indenfor arbejderklassen, kan man for det frste sige, at segmenteringen indenfor arbejderklassen ikke kun er forrsaget af arbejdslsheden, d.v.s af rent konomiske faktorer, men er et resultat af et kompliceret samspil af konomiske, politiske og sociale faktorer, hvor ogs forhold som kvinders stigende erhvervsfrekvens og den politisk/administrative udvikling p pensionsomrdet har stor be- tydning. For det andet er det et sprgsml om det faktisk er dkkende at tale om udviklingen som en segmentering. Der synes sledes at vre tale om tendenser til bde marginalisering, QagmLering og iegmggrigg, hvor sidstnvnte tendens mske i virkeligheden er den svageste. At det moderne kriseprgede industrisamfund producerer marginali- seringserfaringer for en meget stor gruppe af arbejderklassen talte tabel 7 sit tydelige sprog om. Vi s her, at det i 1988 var omkring M af arbej- derklassen bredt defineret, som var, ikke blot offentligt understttet, men langyarigt (over 12 r) offentligt understttet. Marginaliseringserfa- ringer bliver sledes stadig mere almindelige i arbejderklassen, og det sy- nes ikke sandsynligt, at man kan udpege en kerne af arbejdere, som man kan garantere vil vre forsknet for disse. Usikker beskftigelseog lejlighedsvis offentlig forsrgelse synssledes idag at vre en del af ar- bejderklassens livsperspektiv, i modsming til f.eks funktionrgruppen, jvf. tabel 8. At arbejdslshed og udstdning producerer en fragmentering af arbej- derklassen er uomtvistelig. Vi s sledes, hvordan arbejdslsheden,isr 46
40. 40. den mere langvarige, danner et hierarki med de faglrte i toppen og de ufaglrte/kvindemei bunden; en udvikling, der kan medvirke til at ud- dybe i forvejen eksisterende skel mellem disse grupper, M.h.t. segmenteringen synes udviklingen lidt mere tvetydig. Dagpen- gesystemet og arbejdstilbudsordningen har sledes haft en rre rundt i grydeneffekt, som ialtfald til langt ind i 80'erne har hindret en egentlig segmentering af arbejderklassen i Danmark. Med den strke stigning i antallet af frtidspensionister,bl.a bestende af langvarige bistandsmod- tagere og arbejdslse, som lodses over i dette system, synes det imidlertid som om en sdan segmentering er ved at finde sted her op mod slutnin- gen af 80'erne. Fragmentering og partivalg Det er i de tre foregende afsnit blevet pvist,atder, i lbet af 1970,erne og -80'eme, faktisk e_r sket den branchemssige og geografiske fragmen- tering og konomiske segmentering af arbejderklassen i Danmark, no- genlunde som postuleret i de fragmenterings- og segmenteringshypote- ser, der blev fremsat ovenfor. Men i hvilket omfang har denne udvikling pvirket arbejderklassens politiske adfrd, srligt dens partivalg? Hvis vi frst ser p forskellene mellem faglrteog ufaglrte,pvistevi ovenfor, at det strukturelle og materielle grundlag for spndingen mel- lem disse grupper er vokset hastigt siden midten af 70'erne. Men har denne spnding forbindelse med arbejderklassens hjredrejning- er det for eksempel isr de hjt kvalicerede arbejdere i vkstindustrieme, der falder af til hjre?Tabel 9 viser,at dette sprgsml stort set kan besvares bengtende. Der er i 1970'erne tvrtimod sket en indsnvring af l960'emes forskel mellem faglrtesog ufaglrtespartivalg, og i 1980'er- ne er det ovenikbet blevet de faglrte arbejdere, der ligger lngst til venstre. Valgene i 1987 og 1988 markerer dog et brud med denne udvik- ling, sledes at faglrtearbejdere nu igen ligger til hjre for de ufaglrte, men forskellen mellem de to gruppers partivalg er ubetydelig. Heller ikke hvis man ser p forskelle i partivalg blandt arbejdere i for- skellige brancher eller fag konstaterer man nogen tendens til at arbejdere i teknisk avancerede brancher eller fag skulle skalle af til hjre. Sledes viser en opdeling p erhverv og brancher (ganske vist fra 1978), at arbej- dere i metal- og elektronikindustri var de mest venstreorienterede af alle, med en arbejderparti-andel p 71 pct. De mest hjreorienterede var 47
41. 41. Tabel 9. Partivalget blandt faglrte og ufaglrte arbejdere. Andel arbejderpartivlge- re. Pct. 1954 1966 1971 1973 1977 1981 1984 1987*) Ufaglrte 82 86 77 55 66 66 64 68 Faglrte 74 76 77 53 61 76 68 66 Forskel 8 1 0 0 2 5 -1 0 -4 2 Kilder: Hoff & Goul Andersen 1986251 og Goul Andersen 1989:182. *) Enkelte valgrer udeladt af hensyn til overskueligheden. Der er anvendt Gallups stil- lingskode. arbejdere i tekstil- og bekldningsindustri samt tr- og mbelindustri, hvor arbejderpartieme kun fik 44% af stemmerne (Goul Andersen 1980). Ser man p enkelte faggrupper er der to grupper, der srligt skiller sig ud i hjreorienteret retning,nemlig chauffrer og mekanikere (se Goul Andersen 1989). Chauffrer er ivrigt den faggruppe blandt arbejdere, hvor Fremskridtspartiet str strkest (ca. 10 pct. af stemmerne i 1987). Ser man endvidere p medlemmer af forskellige forbund finder man heller ikke her de store forskelle; ialtfald ikke blandt de dominerende forbund af faglrteog ufaglrtearbejdere. Blandt SID,s medlemmer var det sledes i 1987 73 pct., som stemte p et arbejderparti. Blandt Metals medlemmer var det 75 pct., og forskellen p de to forbunds medlemmer l i 1987 egentlig blot i, at en anelse flere af SID's medlemmer stemte p venstrefljspartieme (31 mod 28 pct), mens omvendt Socialdemokratiet fik lidt flere stemmer blandt Metals medlemmer (47 mod 42 pct.). Ser man p den gede segmentering af arbejderklassen i l970*eme og -80ieme, er det karakteristisk, at denne indtil midten af 80,eme ikke havde den store effekt p eksempelvis partivalg. Dette skyldtes uden tvivl jobtilbudsordningen, med dens rre rundt i gryden effekt,kombi- neret med det faktum, at kortidsledighed tilsyneladende ikke har nogen partipolitisk betydning (se Goul Andersen 1988). Med vksten i lang- tidsledigheden og det fortsat store antal udstdte14lader det imidlertid til, at segmenteringen nu er ved at f en mlbar politik betydning, jvf. ta- bel 10 5.50. Som det fremgraf tabellen stemmer arbejdslseog udstdte under 60 r klart til venstre for de beskftigedeuanset tidligere stilling. Nrmere undersgelser (Goul Andersen op.cit.) viser endvidere, at forskellig al- ders- og knssammenstning blandt h.h.v beskftigede og arbejdslse + udstdte kun forklarer en lille del af denne forskel, hvorfor den fund- ne sammenhng m ses som en kausale'ekt15 Efterlnsmodtageres og 48
42. 42. 49 mnnmwla,evan unan rem orwsmoovBo: ama :om EH *Emmanan Sm. Sme.
43. 43. Tabel 10. Partivalg blandt offentligt understttede, opdelt efter tidligere stilling. Arbej- derpartiandele 1987. Pct. Nuvrende/tidllgere stilling: Erhvervs- ufaglrt Faglrt Funk- Se|v- Ude af Total mssig arb. arb. tionr stndig erhverv status: I arbejde 68 64 48 13 29 51 Arbejdslse + udstdte under 60 r 83 80 68 (46) (74) 74 Pensionister, efterln 60-66 r 75 (79) 35 18 (43) 51 Alderspension, over 67 r 76 60 27 17 29 40 Total 72 67 47 16 42 50 N = 3.030 Kilde: Goul Andersen 1989:191. Tallene i parentes betyder, at der er f respondenter i de pgldendekategorier, hvorfor tal- lene er behftet med betydelig usikkerhed. pensionisters partivalg er derimod en afspejling af tidligere tiders sam- menhng mellem klasse og parti, og for disse gruppers vedkommende er der derfor ikke tale om, at deres status som offentligt understttede p- virker deres partivalg (for uddybning, se Bild & Hoif 1988). Gr man yderligere i detaljer med gruppen af arbejdslse og sammen- ligner f.eks 20-39 rige med 40-66 rige arbejdslse, finder man overra- skende nok ingen forskelle m.h.t partivalg. I de to grupper er det hhv 69 og 70 pct., der stemmer p arbejderpartier (1985-tal, se Bild & Hoff op.cit.). Begynder man at se p andre aspekter af politiske holdninger, finder man imidlertid klare forskelle. M.h.t til f.eks flelse af magtesls- hed i forhold til det politiske system eller opbakningbag brugen af ek- stra-parlamentarisk 0g militant politisk aktion er der en klar tendens til, at procenterne her stiger med faldende alder, eller m.a.o. at procenter- ne her er betydeligt hjere blandt gruppen af 20-39 rige end blandt 40- 66 rige arbejdslse. Alt i alt synes man sledes at kunne se en tendens til class Structura- tion blandt isr den yngre generation af offentligt understttede. Den- ne gruppe befinder sig sledes bde i et srligt forhold til staten (og ka- 50
44. 44. pitalen) og synes i stigende grad at udvikle specifikke politiske holdnin- ger, omend disse i begrnset omfang kommer til syne i det traditionelle partisystem. Forflgelsen af denne problematik har imidlertid ikke bragt os videre i forklaringen af arbejderklassens hiredreining i efterkrigstiden. Tvrti- mod, kan man sige, har vi fet udskilt et segment af arbeiderklassen, som i mange analyser slet ikke tages i betragtning, men som alts her har vist sig at ligge politisk lngere til venstre, og for visse gruppers vedkom- mende vre politisk mere radikal end arbeiderklassen som helhed. Sprgsmlet er nu, om vi p samme mde kan udskille et segment, som afviger i hireorienteret retning? ' Svaret p dette sprgsml er ig, idet det viser sig, at den sidste af de undersgte fragmenterende faktorer: den spatiale omstrukturering af ar- bejderklassen, har haft vsentlig betydning for arbejderklassens hired- reining. Sammenhngener imidlertid ikke ganske enkel, og krver no- gen forklaring. For det frste er det klart, at den spatiale omstrukturering har to aspekter. For det frste er der nedbrydningen af gamle arbejderkvarter- ers sociale netvrk, der erstattes af forstadsbebyggelsernes mere atomise- rede liv. For det andet den geografiske omstrukturering af arbejderklas- sen fra hovedstaden og de gamle bycentre til de nyindustn'aliserede om- rder i Nord-, Vest- og Snderjylland. Den frstnvnte ndring, som feks er tillagt central betydning i stu- diet af den engelske arbeiderklasse (ij. Newby et.al op.cit.) synes ikke at have strre indflydelse p partivalget herhjemme. Rene arbejderklasse- milier har aldrig haft tilnrmelsesvis den samme udbredelse i Dan- mark som i andre lande. I Danmark har meget f byer vret bygget op omkring en enkelt industri eller virksomhed, og rene arbeiderkvarterer har vel egentlig kun vret et hovedstadsfnomen. Men netop her - og det er det eneste sted, hvor det har vret muligt at teste hypotesen - er der kun sm forskelle mellem arbejdere i de gamle arbeiderkvarterer (Kbenhavns kommune) og arbejderne i forstderne. Disse forskelle kan ydermere stort set fres tilbage til forskellen i udbredelsen af eier- og leierboliger (se nedenfor). Omstruktureringen bort fra de gamle industricentre i den stlige del af landet har derimod haft stor betydning. Der er sledes en stor, og ialt- fald i perioden 1964 til 1984, voksende, forskel i partivalg mellem arbej- dere i hovedstadsomrdet, i provinsbyeme og i landdistrikterne. Arbei- deme i hovedstadsomrdet har sledes altid haft en hj tilslutning til 51
45. 45. venstrefljspartieme, og i 1984 var deres tilslutning til arbejderpartieme nsten lige s hj som 20 r tidligere (76 mod 81 pct.). I de vrige strre byer, samt i det hele taget i den stligedel af landet, har arbejderpartier- ne ogs bevaret en hj andel af arbejderstemmeme. I Nord-, Vest- og Snderjylland derimod, stemte ca. halvdelen af arbejderne borgerligt i 1984 - og i landdistrikterne k arbejderpartierne endda kun 38 pct. af ar- bejderstemmeme (se Ho 81 Goul Andersen 1986257). Tilsammen for- klarer denne ulige geografiske udvikling af arbejderklassens partivalg og den geografiske omstrukturering indenfor arbejderklassen en pn del af arbejderklassens hjredrejningfra 1964 og frem. Forklaringen kan imidlertid ikke st alene. Ogs rekrutteringsmn- stret til arbejderklassen har haft en betydning; eller rettere den mde de geografiske forskydninger har influeret p rekrutteringen til arbejder- klassen. P grund af smborgerskabetsbetydelige omfang i Danmark helt frem til 1960,erne, har der altid vret et stort indslag af frstegenerationsar- bejdere i den danske arbejderklasse. Kombinationen af smborgerskabets tilbagegang og arbejderklassens (relative) stagnation i perioden efter 2. verdenskrig skulle imidlertid tilsige et markant fald heri de sidste par r- tier. I stedet har man faktisk set en svag stigning i andelen af frstegene- rationsarbejdere. Forklaringen herp er, at den geografiske omstrukture- ring af arbejderklassen har medvirket til et fortsat stort indslag af frste- generationsarbejdere, og man kan sige, at den har udskudt den under- liggende tendens til homogenisering af arbejderklassen med hensyn til klassebaggrund- og erfaringer. Og ikke nok med, at der er sket en svag stigning i antallet af frstegenerationsarbejdere.Disse er ydermere drejet partipolitisk til hjre, og der er sledes sket en srlig strk hjredrejning i den del af arbejderklassen, der er rekrutteret fra smborgerskabet.Nu ' kunne man imidlertid tro, at denne effekt var overlappende med den ovenfor omtalte geografiske effekt, sledes at der var tale om en form for double counting,fordi de nvnte arbejdergrupper i vid udstrkning er sammenfaldende. Dette er imidlertid ikke tilfldet. W hver for sig, og deres kombinerede effekt er meget stor (se Hoff & Goul Andersen 1986259). Konkluderende kan man sige, at vi nu har vret i stand til, om ikke at forklare, s ialtfald at specificere hjredrejningen i arbejderklassen. Vi har set, at partivalget i arbejderklassens traditionelle kemegrupperkun har ndret sig ganske lidt i efterkrigstiden. Der, hvor partivalget i arbej- derklassen har ndret sig, har vret blandt de ggpper i arbejderklassen 52
46. 46. Arbejderklassen er idag mere politisk splittet end tidligere. (ABA). 53
47. 47. der er udsat for en strk smborgelig klassepvirkning ;i familien, i lo- kalmiliet eller p virksomheden). En anden mde at udtrykke det p er, at hjredreiningen i arbejderklassen isr er et resultat af smborgerligt krydspres (Goul Andersen 1989:183). Arbejderklassen idag er sledes langt mere politisk splittet end tidlige- re. Splittelsen flger imidlertid ikke hvad man normalt vil forst som klassestrukturelle skillelinier, men er i sit vsen af en socialiseringsms- sig art. Afslutningsvis skal vi forflge en enkelt sdan socialiseringsms- sig faktor: politiseringen af sprgsmletom ejerbolig, og se p hvorledes dette forhold ogsspiller sammen med den geografiske omstrukturering. Som det ogs er bekendt fra mange andre undersgelser er det i 1960'erne og 1970'erne getmeget strkt med udbredelsen af ejerboligen i Danmark. Dette glder ogs for arbejderklassen. I 1968 boede ca. 60 pct af alle arbejdere i lejerbolig. I 1970 var tallet nede p ca. 50 pct., og allerede i 1979 var kun 38 pct. af arbejderne lejere. Dette tal reprsente- rer ovenikbet et gennemsnit, hvor arbejderklassen i hovedstadsomrdet af naturligegrunde ligger over, mens udviklingen er get s meget de- sto strkere i det vrige land. Her var det allerede i 1978 s meget som Tabel 11. Ejere og lejere i arbejderklassen 1968-84. (A) Marginalfordeling (B) Parti- valg: andel arbejderpartivlgerei pct. 1968(1) 1971 (2) 1979(2) 1984 1984a(1) A. Marginal- fordeling: Ejere 40 50 62 65 68 Lejere (3) 60 50 38 35 32 B.Ande/ arbejder- partistemmer Ejere 62 62 56 58 58 Lejere 78 84 81 79 81 Alle arbejdere 72 73 66 65 65 Kilde: Ho' 8: Goul Andersen 1986:66 1) I 1968-undersgelsenfindes der ikke nogen eksplicit sondring mellem ejere og lejere.Vi opnr dog en nsten perfekt tilnrmelse ved at benytte en todeling af boligtype, hvor sum- men af enfamilie-hus og grdangiver andelen i ejerbolig. I den sidst kolonne (l984a) er en tilsvarende opdeling gennemfrtp l984-materialet. Som det fremgr,er resultaterne nsten sammenfaldende. 2) 1971- og l979-undersgelseme bygger p klassekoden jvf. tabel 3. 3) Inklusive arbejdere i andelsboliger. 54
48. 48. 74 pct. af arbejderne, der boede i ejerbolig. Hertil kommer en genera- tionsforskel, hvor det isr er unge og ugifte, der bor til leje, hvilket alt i alt betyder, at det udenfor hovedstadsomrdet nrmest er en forsvinden- de lille del af arbejderklassen, der ikke har ejerboligen som et livsper- spektiv. Som det fremgr af tabellen, er der sket det, at samtidigt med at ande- len af ejere er vokset strkt i arbejderklassen, er der sket en politisk pola- risering mellem ejere og lejere. I 1968 var forskellen i tilslutningen til ar- bejderpartieme mellem de to grupper p 16 pct.point, medens unders- gelserne fra 1970'erne giver forskelle p mellem 21 og 25 pct. Der er m.a.o sket det, at ejerne er get partipolitisk til hjre, medens lejerne er geten anelse mod venstre. i Hvis man laver en simpel standardberegning, hvor man bibeholder fordelingen mellem ejere og lejere, som den var i 1968, og anvender an- delene af arbejderpartistemmer i 1984, viser det sig, at der slet ikke ville I 1968 boede 60% af alle arbejdere i lejebolig. I 1970 kun 50%. Der blev bygget for f gode lejeboliger som disse. Arbeiderbo, Gladsaxe. (ABA). 55
49. 49. vre sket nogen hjredrejning i arbejderklassen, hvis fordelingen mel- lem ejere og lejere havde vret den samme som i 1968. Udviklingen i boligform i arbejderklassen er m.a.o i stand til at give en fuldstndigfor- klaring p hjredrejningen fra ialtfald 1968 og frem. Dette synes at pege p, at forklaringen p hjredrejningen i arbejder- klassen i efterkrigstiden bestr af flere trin og er mere kompliceret end frst antaget. Frste trin i forklaringen synes sledes at vre, at der er sket en geografisk omstrukturering af arbejderklassen, som har bevirket, at den op gennem 70*eme og ind i 80'erne fortsat har et stort indslag af frstegenerationsarbejdere.Andet trin er, at disse nye frstegenera- tionsarbejdere i Nord-,Vest-, og Snderjylland ,isr dem i de sm virk- somheder, er udsat for et strkt smborgerligtkrydspres, og derfor i po- litisk henseende ligger betydeligt til hjre for den traditionelle arbejder- klasse. Tredje trin er, at den geografiske omstrukturering ogs har bety- det en meget kraftig vkst i antallet af arbejdere med ejerbolig, som i den undersgte periode er drejet mod hjre. Hvad vi ikke har forklaret, er hvorfor boligformenhar fet s stor partipolitisk betydning, som til- fldet tilsyneladende er. Her m vi henvise til nrmere undersgelser af hele det politiske/ideologiske felt, hvilket imidlertid ligger udenfor den- ne artikels rammer. Konklusion Denne artikel har taget udgangspunkt i en hypotese fremsat af bl.a Esser & Hirsch (1984) og Newby et.al. (1985), som postulerer en sammenhng mellem arbejderklassens fragmentering og segmentering og dens politi- ske hjredrejning i isr 1970leme og 80'erne. Der er sledes frst blevet set p, om en sdan fragmentering og segmentering rent faktisk har fun- det sted ogs i den danske arbejderklasse, og dernst, fordi dette viser sig at vre tilfldet, hvilken partipolitisk effekt den har haft. Selve sprgsmletom fragmentering og segmentering undersges p tre dimensioner: branchestruktur og kvalikationshierarkier, geografisk omstrukturering og arbejdslshedog udstdning.Resultatet heraf er for det frste, at der er gede forskelle mellem faglrtesog ufaglrtesmulig- heder p arbejdsmarkedet i og med at ufaglrtei stigende grad er struk- turelt uheldigt placeret. De er sledes overreprsenteret i typiske tilba- gegangsbrancher som feks tekstil- og nrings- og nydelsesmiddelindu- stri, mens de samtidig ikke fr del i beskftigelsestilvksten i typiske 56
50. 50. Aktionrerne studerer firmaets regnskab, mens stadig flere bliver arbejdslse og udstdes. vkstbrancher som f.eks jern- og metalindustri og kemisk industri, for- modentlig pga deres for lave uddannelsesniveau. For det andet viser det sig, at der i efterkrigstiden er sket en betydelig geografisk omstrukturering af den danske arbejderklasse. Mens 50'erne endnu er prget af vandringen fra land til by, sker der i 60'erne en ud- flytning til hovedstadens forstder, mens 70'erne og 80'erne er prget af hovedstadsomrdets af-industrialisering, og en betydelig vkst i arbej- derbeskftigelsen i de jyske udkantsamtem For det tredje viste det sig, at et kompliceret samspil af konomiske, politiske og sociale faktorer frembringer en udstdning fra arbejdsmar- kedet, som man kan karakterisere bde som en marginalisering, en frag- mentering og en segmentering. Krisen i 70'erne og 80'erne har sledes produceret marginaliseringserfaringer for en meget stor gruppe af arbej- derklassen, og den andel af arbejderklassen (bredt defineret) som er lang- varigt o'entligt understttet er fortsat med at vokse fra begyndelsen af 70'erne og frem, og udgjorde i 1988 ikke mindre end 40% af arbejder- klassen som sdan. Arbejdslshed og udstdning producerer ogs en fragmentering af arbejderklassen, idet det isr er ufaglrte/kvinder,som rammes af mere langvarig ledighed. Endelig sker der ogs en segmente- ring i og med at flere og flere langvarigt arbejdslse og bistandsmodta- gere lodses over i pensionssystemet og hermed endegyldigt udelukkes fra 57
51. 51. arbejdsmarkedet; en tendens som isr er blevet mrkbar her i sidste halvdel af 80'erne. Overraskende nok viste det sig imidlertid, at af disse strukturelle n- dringer var det stort set kun den geografiske omsn'ukturing, som kunne pvises at have partipolitisk betydning, og dette endda kun p en indi- rekte mde. Den geografiske omstrukturering har sledes betydet et fort- sat stort indslag af frstegenerationsarbejderei den danske arbejderklas- se. Disse nye frstegenerationsarbejdereer prget af en smborgerlig klassebaggrund og et smborgerligtmilj, og ligger partipolitisk betyde- ligt lngere til hjre end den vrige del af arbejderklassen. Endvidere har den geografiske omstrukturering betydet, at andelen af arbejdere som ejer egen bolig er vokset meget strkt op gennem 70,erne og 80'er- ne,og dette, sammenholdt med politiseringen af ejerboligen, som har trukket boligejere i arbejderklassen mod hjre,har tilsammen betydet en hjredrejningi arbejderklassen af strrelsesordenen 10 pct. point i parti- valget (en reduktion fra omkring 75% arbejderpartistemmer i 60'erne til omkring 65% i 70'erne og 80'erne). Alt i alt synes denne analyse sledes at stte sprgsmlstegnved anta- gelser om direkte og kausale sammenhnge mellem klassestrukturel og politisk udvikling. For Danmarks vedkommende synes den politiske ud- vikling - her hjredrejningeni arbejderklassen - sledes at skulle forkla- res ved et kompliceret samspil mellem strukturelle og politiske/ideologi- ske faktorer. Skal man forsge at afveje betydningen af disse to faktorer i forhold til hinanden forholder det sig endvidere sdan, at mens man ik- ke helt kan afskrive betydningen af strukturelle faktorer, der bl.a slr igennem geografisk og interessemssigt, som en trods alt ret solid bund under arbejderklassens partivalg, s synes det dog som om de po- litisk/ideologiske faktorer har strre partipolitisk betydning. Fremtiden for arbejderpartierne afgres derfor nok s meget p W hvor det helt afgrende er, hvem der stter dagsordenen for den politi- ske diskussion og i det hele taget har det politiske initiativ. Arbejderpar- tieme br i alle tilflde ikke hlde deres hoved til den klassesn'ukturelle udvikling, for selv om den mske ser gunstig ud frem mod rtusindeskif- tet, (p.g.a. vkst i eksporterhverv og industrien generelt), har udviklin- gen ingen logik,der sikrer dem en valgsejr hverken nu, i 90'erne eller p den anden side af r 2000. 58
52. 52. Litteraturliste AndersenJ. & LarsenJ.E.(l989): Fattigdom ivelfrdsstaten.Samfundslitteratur. Gylling. Bild,T. & HolfJ.(l988): Party System and State Dependents. Rapport nr. 8 fra projekt: Klas- sestruktur, klassebevidsthed og sociale modstningsforhold.Inst. for Samfundsfag og Forvaltning. K.U. Bild,T.(198S): De konomisk overfldigei J.Ho(red.): Stat, kultur og subjektivitet.Politi- ske Studier. Kbenhavn. B0rch0rst,A. & Siim,B.(1984): Kvinder i velfrdsstaten.lborgUniversitetsforlag. lborg. CASA(1989): Social-konomisk rapport nu] . Kbenhavn. Carchedi,G. (1977): On the Economic Identificationof Social Classes. London. ClarkeJ.,Critcher,C.Johnson,R.(eds.)(l979): WorkingClass Culture. New York. EsserJ. & HirschJ.(l984): Der CDU-Staat: Ein politisches Regulierungsmodell fr den nachfordistischen KapitalismusiProkla 56, pp.51-66. Friis,H.(l98l): Nederst ved bordet. SFI publikation 108. Kbenhavn. Gorz,A.(l981): Farvel til proletariatet. Politisk Revy Kbenhavn. Goul AndersenJ .(1979): MellemlageneiDanmark. Politica. rhus. Goul AndersenJ .(1980): Partipolitiske skillelinier i arbejderklassenNotat. Inst. for Statskund- skab. A.U. Goul AndersenJ.(l984): Erhvervs- og klassestruktur i 1970,eme. Notat. Inst. for Statskund- skab. rhus. Goul AndersenJ.(l 988): Arbeiderklassen i det postindustn'elleG) samfund i Politico 1988:2. Goul AndersenJ.(1988): Sources of Welfare State Support in Denmark: Self-interest or Way of Life? i El. Hansen, S.Ringen, H.Uusitalo, R.Erikson(eds.): WelfareTrends in the Scandinavian Countries. Universitetsforlaget. Oslo. Goul AndersenJ.(l 989): Social klasse og partii ].Elklit & O.T0nsgaard: Tbfolketingsvalg. Politica. rhus. Goul MdemenJ. 81 Holt] .(1985): Projektbeskrivelse.Rapport nr. 4 fra projekt: Klassestruk- tur, klassebevidsthed og sociale modstningsforhold.Inst. for Statskundskab. A.U. Hall,S. et. al. (1978): Policing the Crises. London. Hall,S. et. al. (1980): Culture, Media and Language. London. Hall,S. & Jacques,M.(eds.)(l983): The Politics of Thatcherism. Lawrence & Wishart. Lon- don. HoffJ .(1989): Klasseanalysensproblemomrder:Toretisk og empirisk klasseanalyse i Danmark. Licenciatafhandling. Udkommer forhbentlig1990 pAkademisk Forlag. Ho'J. & Goul AndersenJ.(l986): Reformismenskrise og Socialdemokratiets diskursive potens. Rapport nr.1 fra projekt: Klassestruktur, klassebevidsthed og sociale modstningsfor- hold. Inst. for Samfundsfagog Forvaltning. K.U. Ho'J. & Goul AndersenJ.(l989): The Danish Class Structure iActa Sociologica. Vol. 32:1. HoggamR.(l957): The Uses ofLiteracy. London. Hjrup,'I'.(l983): Det glemtefolk. Institut for Europisk Folkelivsforskning og Statens Byg- geforskningsinstitut. Hjrup,T.(l984): Begrebetlivsform i Fortid og Nutid 1984:3. Hjrup,T.(l988): Strukturel livsformsanalyse og strategisk planlgningi Sammdskono- men 1988:7. Jensen,E.K.(l980): Ideologi, historie og politik. Rhodos. Kbenhavn. 59
53. 53. Knudsen,R.(l 984): P o'entligforsrgelse,Social Revy nr.1. Korpi,W.(1 978): Arbetarklassen i olfrdskapitalismen.Arbeta, fackf'o'reningoch politik i Sverige. Stockholm. Kumar,K.(l 978): Prophecy and Progress. Penguin. Harmondsworth. Laclau,E.(l 977): Politics and Ideologyin Marxist Theory.Verso. London. Laclau,E. & M0ue,C.(l985):Hegemonyand Socialist Strategy.Verso. London. Lipset,S.M.(l 960): Political Man. Doubleday 81 Co. Inc. Garden City. New York. Lipset,S.M.(l981): Whatever Happened to the Proletariat ?.Encounter 56, Juni pp.l8-34. Marx,K. & Engels,F.(1976): Collected Works. Lawrence & Wishart. London. Maskell,P.(l982): Tendenser i produktionens regionale udvikling. Planstyrelsen. Kbenhavn. Mou'e,C.(ed.)(1979):Gramsci and Marxist Theory.Routledge & Kegan Paul Ltd. London. Negt,0.(l985): Det levende arbejdeDen stjlnetid. De politiske og kulturelle sider af kampenfor nedsat arbejdstid. Politisk Revy. Kbenhavn. Newby,H. et.al.(l 985): From Class Structure to Class Action: B