1. 1. rbogfor arbeiderbevgelsens historie Udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevgelsensHistorie Ved Niels Finn Christiansen, Anette Eklund Hansen, Bente Munk, Marianne Rostgaard 0g Annette Vasstrm Billedredaktr: Karen Krmer Tema: Arbeiderbevgelsenog Europa SFAH
2. 2. Copyright by SFAH og forfatterne ISSN: 0106-5912 1. udgave 1991 Sats og tryk: Werks Offset A/S, rhus rbogener udgivet med sttte fra Statens Humanistiske Forskningsrd Manuskripter og bger til anmeldelse bedes sendt til: Selskabet til Forskning i ArbejderbevgelsensHistorie, ArbejderbevgelsensBibliotek og Arkiv, Reisbygade l, 1759 Kbh. V. Forsidetegning: Per Marquard Otzen
3. 3. Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Vibeke Srensen: Den skandinaviske model og Europa-dilemmaer i dansk arbejderbevgelsesholdning til europisk integration 1950 - 1980 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Anne-Lise Seip: Velferdsstaten- en nordisk modell? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Richard Hyman: De europiske fagbevgelser:P vej mod r 2000 . . . . . . . . . . . 73 Preben Srensen: Fra fagligt jemtppe til markedsstrategi. FagbevgelsensEuropapolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Sussi Handberg: Historien om asbest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Gert Srensen: Den italienske kommunismes lange krise . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Mikko Maiander: Kommunistisk frontorganisation eller vrnare av det vsterlndske samhllssystemet?Den nska fackforeningsrrelseni det kalla kriget 1947 - 1951 . . . . . . . . . . 151 Michael E Scholzz Den danske revisionisme og SED i 1950'erne . . . . . . . . . . . . . 165 Karl Christian Lammers: 1989 som historisk chance? Arbeiderbevgelsen i den tyske omstillingsproces p baggrund af den historiske udvikling fra 1945 til 1990 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
4. 4. Erik Schwgermann: Politik og historie i E.P.Thomps0ns forfatterskab. En biografisk og bibliogrask gennemgang . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Summary . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 Forfatterfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229
5. 5. Indledning Europa er i opbrud i disse r. Nye stater opstrog nye samarbejdsrelatio- ner er i stbeskeen. Indenfor EF tales der i de toneangivende kredse om at gennemfreen politisk og konomisk union, mens andre har visioner om et helt nyt Europa, hvor det er lsningen af de konomiske, sociale og kologiske problemer, der str verst p dagsordenen. Forholdet til EF har vret en af de mme ter indenfor den socialdemo- kratiske arbejderbevgelse.Men ogsp venstrefljen i vrigt har hold- ningen til EF vret et kontroversielt sprgsml.Paradoksalt nok var ar- bejderbevgelsenog venstrefljen, med gamle traditioner for intematio- nalisme, med til at sl p de nationalistiske strenge i EF-debatteme fra 1972 og frem. Selv om det er rigtigt, at de Europiske Fllesskaber frst og fremmest blev kapitalens fllesskab, s er og bliver det et paradoks, at kapitalen tog konsekvensen af at vre blevet international, mens det om- vendte tilsyneladende var tilfldet med dele af arbejderbevgelsen.Der- til kommer de kontante problemer p bl.a. overenskomstomrdet med de multinationale firmaer, sikring af arbejdsmiljet og en rkke andre centrale sprgsml,der ikke kan klares med et Nej til EF. Diskussio- nen i dag inden for arbejderbevgelsen og p venstrefljen str derfor ogs om, hvor langt og i hvilken retning EF samarbejdet skal udvikle sig. Artiklerne i rbogensfrste halvdel behandler aspekter af denne pro- blematik. Artiklerne i rbogens anden halvdel beskftiger sig, direkte eller indi- rekte, med konsekvenserne af de kommunistiske regimers fald i steu- ropa. Selvom vi i efterret 1989 havde set bde genforeningen af Tysk- land og fljlsrevolutioneni Tjekkoslovakiet, kom det endelige sammen- brud for de kommunistiske regimer, der blev bekrftet med det mislyk- kede kup i Soviet i august 1991, som en lige s stor overraskelse som Berlinmurens fald i 1989. Den enorme rolle kommunismen har spillet, ikke blot for arbejderbe- vgelsen,men for hele den europiske historie i det 20. rhundrede, gi- ver rene 1989-91 deres skelsttende karakter. Det giver ikke blot anled- ning til at se fremad, men ogs tilbage - begivenhederne i rene 1989-91 stter historien i nyt perspektiv. Samtidig er de kommunistiske partiers 5
6. 6. arkiver nu s smt ved at blive bnet for historikeme, hvilket giver nye muligheder for at skrive historien. Selv om vi endnu kun kan ane kontureme af den betydning, kommunis- mens sammenbrud m f, og selvom det i frste omgang kunne se ud som den endelige sejr for den frie verden,vil udviklingen p bare lidt lngeresigt mske vise sig at give rum for udviklingen af en tredje vej. De artikler vi bringer i rbogensanden halvdel, er blandt andet med til at gre det klart, hvor dybt hele efterkrigsperioden har vret prget af opgret mellem st og vest. Det var nsten umuligt at gre sig fri af di- kotomien, ogs for dem der forsgte at holde sig udenfor, eller bevidst sgte en tredje vei. Endelig bringer vi en artikel udenfor temaet. Erik Schwgermannsarti- kel om Politik og historie i E.P. Thompsons forfatterskab bestr dels af en biografi, dels en gennemgang af forfatterskabet. E.R Thompson er mest kendt for The Making of the English Working Class I rbogfor ArbejderbevgelsensHistorie nr. 19 bragte vi en artikel af den amerikan- ske historiker Joan Scott om dette centrale vrk, som er en klassiker b- de indenfor arbejderhistorien og socialhistorien. Men han har ogsskre- vet en rkke andre centrale vrker,bl.a. William Morris. From Roman- tic to Revolutionary,der ligesom The Making,er udsprunget af aktu- elle diskussioner p den venstreflj,som E.P. Thompson hele sit liv har vret aktivt engageret i. Et af de centrale sprgsml i debatten om arbejderbevgelsensholdning til det fremtidige EF-samarbejde er, om det er muligt at bevare den dan- ske velfrdsstatsmodel,der bygger p udligning af uligheder via skatte- nansierede overfrselsindkomster,modsat den kontinentale velfrds- statsmodel, der bygger p forsikringsprincippet. Denne diskussion tages op i Vibeke Srensens og Anne-Lise Seips artikler. Vibeke Srensen behandler i sin artikel det danske socialdemokratis holdning til nordisk og europiskintegration i efterkrigsperioden.Vibe- ke Srensens artikel bygger p hendes Ph.D afhandling, som er det fr- ste grundige studie overhovedet af de motiver og de skiftende politiske alliancer, nationalt og internationalt, der, sammen med den konomiske udvikling, kan forklare socialdemokratiets tilsyneladende noget vaklende kurs overfor EE 6
7. 7. Vibeke Srensen sprger indledningsvis, om sm lande med en ben konomi har valgmuligheder i tilpasningen til en international udvik- ling, og svarer ja p sprgsmlet.Det lykkedes faktisk i 1950eme og 60eme at skabe en skandinavisk model som modstykke til udviklingen i resten af Europa. Om kunststykket kan gentages i 1990eme, er et bent sprgsml.Med den gede gensidige afhngighed i l980erne og 90eme str de vesteuropiske konomier, og dermed ogsDanmark, overfor til- pasning til en ny international konomisk udvikling. Situationen kan p nogle punkter minde om situationen i 1950eme, dog med den vsentli- ge forskel at valgmulighedeme er blevet mindre, eller sagt p en anden* mde, omkostningeme ved at holde sig udenfor den europiske integra- tion kan vise sig at vre strre i 90eme end i l960erne. Anne-Lise Seip ser i Velferdsstaten - en nordisk modell? mere optimi- su'sk p mulighederne for at bevare den nordiske model end Vibeke S- rensen gr. Med udgangspunkt i egen og andres forskning om velfrds- statens opkomst og de socialdemokratiske partiers andel heri, diskuterer Anne-Lise Seip, om det er rimeligt at tale om en speciel nordisk model. D.v.s. om der i de nordiske velfrdsstater p den ene side er tale om en rkke indre lighedstrk, og p den anden side hvorved de adskiller sig fra andre velfrdsstater, som eksempelvis Tyskland og England. Anne- Lise Seip pointerer, at der i de enkelte lande var tale om en rkke for- skellige historiske omstndigheder,der er vigtige i en forklaring af hvor- for de enkelte lande valgte forskellige velfrdsstatsmodeller. Selvom der er tale om variationer i modellen Norge, Sverige og Danmark imellem, mener Anne-Lise Seip alligevel, der er basis for at tale om en skandina- visk model, der adskiller sig fra den engelske og den kontinentale model, og en model det er vrd at kmpe for at bevare. Hvorfor skal det vre os, der tilpasser os, sprger Anne-Lise Seip. Det kunne vel ogsvre res- ten af Europa, der tilpassede sig den skandinaviske model? Et andet centralt sprgsmlfor arbeiderbevgelsensholdning til EF har vret sprgsmletom at sikre lnarbejdernes rettigheder. Det er dels et sprgsml om den sociale dimension i EF, men ogs et sprgsmlom fagbevgelsensstyrke og handlemuligheder. Richard Hyman giver i sin artikel en oversigt over aktuelle udvik- lingstendenser indenfor den europiske fagbevgelse.Hvor er fagbev- gelsen p vei hen? Hvad vil der ske i l990eme? Hvor langt brer solida- riteten og hvem glder den: Kollegeme, medlemmerne af ens egen fag- 7
8. 8. forening, arbejderklassen? Richard Hyman giver sit bud ud fra et stort kendskab til udviklingen i de europiske fagbevgelser i l970eme og 80erne. Hyman pointerer gentagne gange, at der er vigtigt at have de forskelli- ge nationale erfaringer for je og vre forsigtig med generaliseringer. Han mener dog at kunne se en generel tendens til svkkelse af landsor- ganisationer og forbund, og dermed den centrale kontrol med de natio- nale fagbevgelserbde i vest og st. Sprgsmleter, hvilken betydning det vil f i 90erne, i en situation der, udover erhvervstrukturelle ndrin- ger og kulturelle Opbrud, vil blive pvirket af bde udviklingen af det in- dre marked og udviklingen i steuropa. Hvad angr EF, mener Hyman ikke, at den europiske arbejderbev- gelse p.t. har nogen chancer for at stte dagsordenen. Det illustreres med historien om det sociale charter (den sociale dimension), der i flge Hy- man forelbigikke er blevet til andet end snak. Udviklingen i steuropa giver heller ikke Hyman anledning til megen optimisme p den traditio- nelle fagbevgelsesvegne. I stedet knyttes hbet til en ny type fagbev- gelse, som Hyman kalder rmafagforeningermed en social samvittig- hed. Konklusionen er, at solidariteten og kollektiviteten ikke ndven- digvis vil afgved dden p vej til r 2000, selvom den organisatorisk vil finde nye former. Preben Srensen er som konsulent i LO selv en aktiv part i udviklingen af fagbevgelsenfrem mod r 2000. Det giver en anden synsvinkel end forskerens. Fra fagligt jemtppe til markedsstrategiskildrer dansk fag- bevgelses internationale samarbejdsrelationer siden 1945, specielt dansk fagbevgeISCsholdninger og praktiske erfaringer i forhold til EF- medlemsskabet. Preben Srensens artikel kan lses som en kommentar til de foregendeartikler fra en, der selv har vret med i den udvikling. Hvad angr den sociale dimension i EF, og arbejderbevgelsensmulig- heder for at gre sin indflydelse gldende,er Preben Srensen optimist. Denne optimisme bygger bde p fagbevgelsensstyrke i Danmark, og p det styrkede samarbejde indenfor EF de senere r,hvor der er opnet bred enighed om mlstningernemed det fagligearbejde. Hvor Richard Hyman og Preben Srensen diskuterer udviklingen i EF p et generelt plan, tager Sussi Handberg udgangspunkt i et konkret eksempel. Produktion og anvendelse af asbest har siden 1988 vret forbudt i Danmark (med nogle f undtagelser). Sprgsmlet er, om Danmark kan 8
9. 9. opretholde dette forbud efter bningen af det indre marked 1. januar 1993. Artiklen gennemgr detaljeret beslutningsprocessen om EF's as- bestpolitik fra 1985 og frem til i dag, gennem kommision, ministerrd, det danske arbejdsministerium, EF-parlamentet og EF's standardise- ringsudvalg, hvor den egentlige beslutning ligger. Udover asbestsagen eksemplificerer Sussi Handberg styrkeprven mellem hensynet til varemes frie bevgelighed og arbejdsmiljet med mrkning af oplsningsmidler, hvor Danmark blev tvunget til at flge EF-bestemmelseme vedrrende mrkning. Konklusionen er, at selvom opmrksomheden omkring miljkrav og- s er voksende indenfor EF, s er EF stadig en konserverende kraft p omrdet. Hvis vi fra dansk side nsker at prioritere miljet, m vi derfor sge alliancer bde indenfor og udenfor EF. Alliancer der i konkrete sa- ger kan lgge pres p EF-apparatet. Det er i flge Sussi Handberg den strategi, der er til strst gavn, ikke bare for os selv, men ogs for EF-lan- de med mindre skrappe miljkrav. Den anden afdeling af rets tema, indledes af Gert Srensens artikel om det italienske kommunistparti. Gert Srensens pointe er, at eurokommu- nismen aldrig har reprsenteret en tredjevej.Myten om den sovjetiske models overlegenhed levede videre helt frem til det polske kommunist- partis overgreb mod Solidaritet i 1981. Frst her brd det italienske kommunistparti endeligt med SUKP,s ledende rolle. Det italienske kommunistpartis problemer blev dog ikke mindre efter 1981. Projektet med det historiske kompromis kuldsejlede, uden at en ny strategi har aflst dette forsg p at f del i magten. Den politiske krise i det italienske kommunistparti i dag har samme rdder som krisen i de vrige Vest- og steuropiskekommunistpartier: Arven fra 3. internationale. PCI (i 1991 omdannet til PDS) har derfor haft lige s svrt ved at finde sine egne ben ved indgangen til 1990erne som andre tidligere og nuvrende kommunistpartier. Mikko Majander beretter i Kommunistisk Frontorganisation eller vr- nare av det vsterlandske sarnhllssystemetom en vigtig brik i det spil, der kom til at afgre Finlands tilhrsforhold til den 'ie verden efter 2. verdenskrig. Under den kolde krig var den finske fagbevgelseprget af interne magtkampe mellem socialdemokrater og kommunister. Det var ikke blot et sprgsml om fagbevgelsenspolitik, men et led i et slags- ml om den samfundsmssige magt, hvor de finske socialdemokrater og 9
10. 10. kommunister hentede sttte, moralsk og materielt, i henholdsvis Vest og st (Sovjetunionen). Udover en feilslagen taktik i forbindelse med en strejkeoffensiv i efterret 1949, tillggerMikko Maiander de finske soci- aldemokraters relationer til de skandinaviske broderpartier stor betyd- ning for, at Finland, trods sin placering i den sovjetiske interessesfre, endte som en af de nordiske velfrdsstaten Samtidig giver Mikko Ma- ianders artikel et indblik i de srlige finske forhold, placeringen mellem st og Vest, og hvordan det kom til at prge Finlands historie i efter- krigstiden. I Den danske revisionisme og SED i l950erne belyser Michael EScholz udviklingen i SED efter 1956 i lyset af den rolle bruddet i DKP i 1958 (med dannelsen af SF) spillede i de interne partiopgr i SED. Der var paralleller mellem de diskussioner og opgr, der fandt sted i SED og DKP efter Khrustiovs tale p den 20. partikongres i 1956. Kom- bineret med relativt ttte personkontakter mellem SED og DKP, influe- rede opgrene i de to partier gensidigt hinanden. For anti-larsenisteme i DKP var der frst og fremmest moralsk opbakning at hente i SED, men ogs konomisk sttte. For SED havde DKP betydning som SED-di- plomat, der gennem propagandavirksomhed m.v. skulle arbejde for dansk anerkendelse af sttyskland som selvstndig stat. SED's stalini- stiske flj (med Erich Honecker m.fl. i spidsen) og antilarsenisteme i DKP stttede derfor gensidigt hinanden i de interne opgr i de to parti- er, og var p linie internationalt i opgrene med bl.a. revisionisten Tito. Hermed kom DKP til at spille en rolle internationalt p et afgrende tidspunkt i sttysklandshistorie. steuropa eksisterer ikke mere som politisk begreb, men historien kan man ikke sdan lige lbe fra. Det viser udviklingen i Tyskland med al ty- delighed. Tyskland er nok formelt forenet, men reelt har de to dele af Tyskland i 45 r gjort forskellige historiske erfaringer, der vil stte sit prg p det forenede Tysklands historie langt ind i fremtiden. Efter genforeningen i 1989 forventede den (vest)tyske arbejderbev- gelse en valgsejr. Socialdemokratiet havde fr 1933 haft sine hiborgei det der senere blev til DDR, og kommunistpartiet kunne vel ogs stadig regne med en vis opbakning. Det gik helt anderledes. Genforeningen, som kunne have vret en historisk chance for at overvinde gamle trau- mer og gammel splid i den tyske arbejderbevgelse,endte, i hvert fald i frste omgang, med en borgerlig valgsejr, og den tyske arbeiderbevgelse 10
11. 11. blev under genforeningsprocessen sat nsten totalt uden for indflydelse. Hvordan kunne det g til, sprger Karl Christian Lammers i 1989 som historisk chance? Lammers, tese er, at kommunismen aldrig blev rodfstet som en fol- kelig bevgelse.Efter arbejderopstanden i 1953 udviklede der sig en me- re og mere udtalt diskrepans mellem den oicielle ideologi og DDR-be- folkningens holdninger. Lammers bygger her blandt andet p unders- gelser af Lutz Niethammer mil., der er i gang med at indsamle erindrin- ger, til belysning af st-vest modstningernes socialhistorie, d.v.s. hvor- dan sttyskerne selv oplevede den virkeliggjorte socialisme, og hvor- dan sttyskerne fandt en modus Vivendi med det sttyske regime. Da der ikke var nogen egentlig folkelig opbakning bag styret, faldt det sam- men som et korthus i 1989. Derfor var sttyskland heller ikke lngere nogen arbejderbevgelsenshjborg, sttyskemes erfaringer gjorde dem snarere apolitiske. Af samme grund er der ikke umiddelbart noget hb om, at den tyske arbejderbevgelsegenfinder sin fordums styrke. At tale om demokratisk socialisme i Danmark i dag kan vre svrt. I Tyskland er det umuligt, konkluderer Karl Christian Lammers. Vi vil tilfje,at i et Europa, der har givet os s mange overraskelser de sidste r, kan det p den anden side ikke udelukkes, at socialismen vil overleve. Mske ikke ordet, men demokratiet, solidariteten og den kol- lektive ansvarlighed vil forhbentlig. Redaktionen
12. 12. Den skandinaviske model og Europa - dilemmaer i dansk arbejderbevgelses holdning til europisk integration 1950-1980 Af Vibeke Srensen Indledning Socialdemokratiet var den drivende kraft bag ved Danmarks tiltrdelse af EF traktaten i 1972. Partiets politik, baseret p en samlet indtrden sammen med England i et udvidet EF, var udtryk for et forsg p at sam- le de to danske hovedmarkeder, England og Tyskland, og sikre bedre for- hold for dansk landbrug indenfor EFS landbrugspolitik. Ved folkeaf- stemningen i 1972 mdte den officielle partilinje uventet voldsom mod- stand bde indenfor partiet og fagbevgelsen,men indtil den borgerlig regering overtog regeringsmagten i 1982 lykkedes det partiledelsen at holde den interne uenighed omkring EF isoleret 'a indre-politiske sprgsml.Uenigheden er fortsat i 80,erne med forget styrke, efter den borgerlige regering i stadig hjere grad har formet at prsentere sin konomiske politik som del af den deregulerings og privatiseringsblge, der skyllede indover EF landene i 1980,eme og begejstret har budt bde det Indre Marked og et get udenrigspolitisk EF samarbejde velkom- ment. Ved afstemningen i 1986 om det Indre Marked syntes det klart, at socialdemokratiet havde fortrudt det oprindelige ja til EF, og at det nu s sprgsmletom EFs udvikling som tt forbundet med forsvaret af den socialdemokratiske velfrdsmodel. EF betragtes nu ikke lngere isoleret fra indre-politiske sprgsml og har derfor spillet en stadig mere betyd- ningsfuld rolle indenfor bde parti og fagbevgelsei 1980'erne. Partiet har sledes aldrig formet at gre, hvad dets europiske bro- derpartier lrte allerede i 1950ieme - og som den borgerlige regering har haft en sdan succes med herhjemme i 1980'erne - at knytte den natio- nale konomiske strategi til den generelle udviklingsproces indenfor 13
13. 13. EF(l ). Set i et historisk perspektiv er denne manglende evne til at tilpas- se den socialdemokratiske konomiske strategi til udviklingen i resten af Europa det mest gennemgendetrk i dansk arbejderbevgelsesforhold til europisk integration i perioden 1950-1980. Selv om Socialdemokra- tiet siden 1945, ligesom sine broderpartier syd for grnsen, generelt har gjort sig til fortaler for konomisk vkst p linie med det borgerlige Eu- ropa, er det pfaldende,hvor lidt bde parti og fagbevgelsehar flt sig tiltrukket af den politisk-konomiske model, som EF prsenterer. Almindeligvis forklares socialdemokratiets problemer med EF med en henvisning til partiets funktionalistiske holdning til internationalt samarbejde, dvs. dets nske om at kombinere den konomiske afhngig- hed af omverdenen med en vis politisk autonomi(2). Dog viser den me- get forskellige holdning til nordisk og europisk samarbejde, at der er en meget betydelig forskel p hvad der opfattes som krnkelse af denne autonomi. Sprgsml som har spillet en stor rolle for den danske arbej- derbevgelsesnegative holdning til EF - s som et frit arbejds- og kapi- talmarked og en vis harmonisering af den sociale politik - er sledes ble- vet gennemfrt under socialdemokratisk lederskab i Skandinavien, uden at dette er blevet flt som en krnkelse af den nationale selvstndig- hed(3). Denne forskel i opfattelsen af europisk og nordisk samarbejde antyder, at der er en tt sammenhngmellem holdningen til integration og den nationale politisk-konomiske organisation, og at hovedforkla- ringen p den danske arbejderbevgelsesproblemer i forhold til EF hi- storisk set skal sges i den socio-konomiske model i Skandinavien, der p centrale punkter adskiller sig fra den politiske og konomiske udvik- ling i resten af Vesteuropa. Den skandinaviske model: Et socialdemokratisk alternativ til Europa? Et lands muligheder for at artikulere og forflge sine nationale interesser p internationalt plan afhnger bl.a af dets plads i den internationale ar- bejdsdeling, den nationale konomis benhed overfor omverdenen og den nationale politisk-konomiske organisering. Disse faktorer udgr tilsammen de magt-ressourcer der str til rdighed for den nationale politiske elite, og det antages almindeligvis at i sm bne konomier som de skandinaviske er disse ressourcer utilstrkkelige til at sikre kono- misk og politisk uafhngighed. Sm lande bliver derfor betragtet som 14
14. 14. specielt srbare overfor den gensidige konomiske afhngighed, der har kendetegnet efterkrigsperioden og det fremhves ofte, at sm kono- mier ingen reelle valgmuligheder har m.h.t. til deres nationale og inter- nationale strategi og til stadighed m tilpasse sig de internationale mar- kedskrfter og de store landes magtpolitik. Men selvom denne analyse i de store linier er en korrekt beskrivelse af sm landes problemer m.h.t. til deres internationale omverden, s synes konklusionen - at sm bne konomier ikke har noget valg/alternativ - ikke i tilstrkkelig grad at ta- ge hjde for de historiske realiteter i Skandinavien. En nrmere diskus- sion af hovedelementeme i den skandinaviske model vil bl.a. vise, at for- stillingen om at have et valg/altemativ i forhold til omverdenen er et helt centralt begreb, der har spillet en meget vigtig rolle for denne models udvikling og succes. Eksistensen af en speciel skandinavisk politisk-konomisk model bli- ver som regel defineret og forklaret ud fra en kombination af interne og eksterne faktorer. konomer har bl.a. fremhvet, at de skandinaviske lande adskiller sig fra resten af Europa ved deres specielle konomiske struktur, fordi de har specialiseret sig i eksporten af nogle f domineren- de basisvarer baseret p naturlige komparative fordele - i Sverige og Norge tmmer, papir, jern, stl og fisk og i Danmark smr og bacon. Hi- storisk set er det disse varer, der har betalt for en hj import af kapital- og forbrugsgoder og dermed for en hj levestandard. Oprindeligt udvik- lede denne eksport sig som respons p eftersprgslen p det engelske marked, hvilket ret hurtigt frte til en betydelig konomisk integration mellem England og Skandinavien. Historisk set har de skandinaviske landes plads i den internationale arbejdsdeling derfor vret at forsyne de gamleindustrilande med forarbejdede rvarer,dvs. en udveksling base- ret p komplementr handel(4). I efterkrigsperioden har disse eksport- sektorer fortsat spillet en vigtig rolle, fordi de har betalt for en stor del af den ndvendige kapital- og forbrugsgode import. Men samtidig har dis- se sektorer beskftiget en stadig faldende del af befolkningen - et pro- blem der har haft en destabiliserende effekt p den konomiske udvik- ling, og som har understreget ndvendigheden af at udvikle nye hjtek- nologiske industrier. konomer antyder sledes, at de skandinaviske lande har haft specielle problemer med at regulere deres konomiske ud- vikling i efterkrigstidsperioden, fordi deres konomiske struktur har v- ret rettet mod komplementr udenrigshandel baseret p naturlige kom- parative fordele, til forskel fra samhandelen i EF, baseret p udveksling af hjt differentierede industrielle produkter. Det vil sige, at de skandina- 15
15. 15. viske lande i forskellige grader har haft et catching-upproblem med hensyn til den internationale arbejdsdeling - et problem som isr de so- cialdemokratiske partier har vret meget bevidste om, fordi det udgjorde en betydelig risko for opretholdelsen af beskftigelsen og en hj leve- standard.(5) Alle tre partier har sledes vret strke fortalere for struk- turrationalisering, innovation og teknologisk udvikling i efterkrigsperio- den. Eksterne faktorers strke indflydelse p udviklingen af det politisk sy- stem er blevet fremhvet som et andet srkende ved den skandinaviske velfrdsmodel. konomiemes benhed betyder, at den industrielle poli- tik og de institutionelle rammer historisk har vret rettet mod at styrke de dominerenede eksportsektorers internationale konkurrenceevne, dvs at internationale markedskrfter har dikteret priser og lnninger p hjemmemarkedet. Heroverfor har bl.a. Peter Katzenstein fremhvet,at i sm bne konomier fremmer ndvendigheden af stadig tilpasning til internationale markedskrfter udviklingen af specielle institutionelle rammer for varetagelsen af den politiske konsensus, der til en vis grad er i stand til at kompensere for den konomiske afhngighed af omverde- nen. Katzensteins tese er, at i Skandinavien har benhed fremmet udvik- lingen af demokratisk korporatisme,dvs. udviklingen af de institutio- nelle rammer for en stadig politisk bargainingmellem konkurrerende interessegrupper, baseret p at kompensere lnmodtagere for intematio- nale markedskrfters indflydelse p den nationale konomi over de of- fentlige budgetter(6). Dette er en tilgangsvinkel, der understreger, at sm konomier i deres nationale organisation rder over et alternativ til auto- matisk tilpasning. Politologer har ogs talt om en speciel skandinavisk velfrdsmodel karakteriseret af en hj mobilisering af arbejderklassen omkring strke socialdemokratiske partier. Udviklingen af folkeparti-ideeni 1930,erne lagde grunden for en alliance med den private industri under ledelse af strke reformistiske SD partier. Gsta Esping Andersen har bl.a vist hvordan specielle historiske betingelser i Skandinavien har 'emmet dannelsen af en bred rd-grnalliance mellem en reformistisk arbej- derklasse og sm selvejende bnder. Disse politologiske definitioner af den skandinaviske model fremhver interne faktorer - isr den brede demokratiske mobilisering p tvrs af klasser omkring reformistiske so- cialdemokratiske partier baseret p et trade-off mellem arbejdernes krav om offentlig indgriben til fordel for beskftigelsenog bndernes krav om hjere priser for deres produkter p hjemmemarkedet. I Skandi- 16
16. 16. Stauning p t af sine mange virksomhedsbesg l l930-eme. Han ses midt i billeder, der stammer fra et besg p Cementfabrikkeme i Aalborg. Alliancen mellem den private indu- stri og de socialdemokratiske partier var t af elementerne i den skandinaviske velfrdsmo- del. (ABA) navien har denne politiske konsensus vret organiseret omkring arbei- derpartierne og den skandinaviske model m derfor i stor udstrkning betragtes som socialdemokratisk(7). Disse forskellige tilgangsvinkler illustrerer tilsammen nogle srlige trk ved den skandinaviske udvikling i det 20. rhundrede. Det er sle- des karakteristisk, at den skandinaviske model allerede l fast i sine cen- trale elementer i slutningen 1930'erne, og at den var et alternativ til tidli- gere tiders automatiske tilpasning til internationale markedskrfter - de nye politiske alliancer hvilede sledes i alle tre lande p de dominerende eksportsektorers accept af at forbindelsen mellem verdensmarkedet og den nationale konomi skulle reguleres p det makro-konomiske ni- veau med et vist hensyn til de social-konomiske effekter af internatio- nale markedskrfters indvirkning(8). I 1930'erne tillod verdenskrisen sm bne konomier en hidtil ukendt grad af manvrefn'hed i forhold til 17
17. 17. den internationale konomi- en mulighed for p samme tid at reducere den konomiske afhngighed og ge den politiske autonomi i forhold til omverdenen, der i Skandinavien gav sig udtryk i en politisk svel som konomisk tilbagetrkningfra Europa. Den konomiske krise ledte til tilsvarende eksperimenter med den nationale konomiske politik i man- ge andre lande, men kun i Skandinavien var den nationale organisation strk nok til overleve krigen og var i 1945 den basis, hvorfra de skandi- naviske socialdemokratier forventede yderligere at udbygge deres politi- ske indflydelse i efterkrigsperioden. Men efter 1945 var det store sprgs- ml, hvorvidt den socialdemokratiske model kunne tilpasses en ben in- ternational konomi uden at den brende alliance mellem bnder og ar- bejdere brd sammen. I Norge og Sverige betd den konomiske struk- tur, at det var muligt til en vis grad at garantere den rd-grnneallian- ce via en fortsttelse af den protektionistiske landbrugspolitik - en stra- tegi som den konomiske struktur i Danmark gjorde bde politisk og konomisk uholdbar. Efterkrigsudviklingen blev sledes en betydelig udfordring for den so- cialdemokratiske model. Bde fagbevgelse og parti havde som sit er- klrede ml opbygningen af en velfrdsstat med fuld beskftigelse,og der var en klar forstelse af ndvendigheden af at udvikle en moderne konkurrencedygtig eksportindustri, hvis social velfrd og fuld beskfti- gelse skulle sikres i efterkrigsperioden. Men catching-upproblemet i forhold til den internationale arbejdsdeling var yderligere vanskeliggjort af at hjemmemarkedsindustrien fortrinsvis var beskyttet af importre- striktioner, hvilket gjorde de skandinaviske industrier specielt srbare overfor OEECs liberaliseringsprogram. Bibeholdelsen af hje toldsatser i de gamle industn'lande betd, at tab af hiemmemarkedsandele ikke umiddelbart kompenseredes af gede markedsandele p eksportmarke- deme. I Danmarks tilflde forvrredes dette katastrofalt ved at liberali- seringen ikke omfattede den vsentligsteeksportindustri, landbruget. Industrialiseringsstmtegien sammen med frygten for isr tysk indu- stri og problemerne forbundet med et strukturelt betalingsbalanceunder- skud overfor Tyskland talte sledes ikke for en konomisk og politisk nyorientering mod Europa. Ogsden konomiske politik pkontinentet tjente til at styrke den negative holdning til Europa. Tysk konomisk po- litik, som den blev praktiseret i Ludwig Erhards sociale markedskono- mi, ss som et eksempel p den konomiske politik, der ville blive frt i et integreret Europa, og tilpasning til internationale markeder via en de- flationr konomisk politik, lntilbageholdenhed og en hj rente var ik- 18
18. 18. ke del af den politiske konsensus i Skandinavien, hvor den konjunktur- politiske stabilisering af konomieme via finanspolitikken og den eks- pansive pengepolitik forudsatte fuld national kontrol over handel, valu- takurser og kapitalbevgelser(9). Den skandinaviske socialdemokratiske model baseret p fuld beskf- tigelse, social velfrd og industriel catching-upvar ogs afgrende for- skellig fra den socio-konomiske model, der udviklede sig p kontinen- tet. Konsolidering af nationalstaten og den politiske konsensus efter 1945 udviklede sig her med de nye kristelige demokratiske partier som centrum. Den politiske stabilitet af disse alliancer hvilede p,hvad Char- les Maier har kaldt the politics of productivity-ideen om at en strkt forget konomisk vkst en gang for alle ville fjerne sprgsmlet om den interne fordeling af nationalproduktet fra den nationale politiske dagsorden.(10) Ikke bare gede investeringer, men ogs en betydelig ud- videlse af den europiske samhandel, ss som en helt afgrendeforud- stning for forflgelsenaf konomisk vkst. Ny forskning i EFs histo- rie antyder bl.a. at det var denne ideologi om hj konomisk vkst sna- rere end fderalistiske idealer, der var drivkraften bag udviklingen af eu- ropisk integration i 1950leme. Denne forskning pviser ogs,at to sto- re opsving i den europiske samhandel var en helt afgrende forudst- ning for realiseringen af Fllesmarkedet i 1957(11). Det frste opsving mellem 1945 og 1951 fremmede eksisterende ideer om fordelene ved en toldunion, idet den gede samhandel understttede den politiske nd- vendighed af at reintegrere Tysland i den vesteuropiske konomi. Det andet opsving mellem 1954 og 1957 overbeviste regeringer og den offent- lige opinion om, at den strke vkst i samhandelen siden 1945 ikke, som forventet, var et forbigendemen derimod et mere permanent fno- men i efterkrigstidens Europa. I denne periode blev det klart, at Tysk- land ikke alene var den strste eksportr af industriprodukter men ogs det strste marked for disse produkter i Vesteuropa. Dette var en klar an- tydning af den tyske konomis fremtidige rolle som vkstlokomotiv og udviklingen af en dynamisk intra-vesteuropisksamhandelsstruktur baseret p gensidig udveksling af hjt differentierede industriprodukter. Der var sledes nogle meget betydningfulde forskelle p den europi- ske og den skandinaviske model i 1950,eme - forskelle som til en vis grad kan forklare hvorfor de skandinaviske socialdemokratier var og er forblevet modvilligeeuropere, men som nppe fuldt ud forklarer de- res funktionalistiske holdning til europisk samarbejde. International politisk teori har bl.a. fremhvet, at den usikkerhed, der er et resultat af 19
19. 19. den voksende internationale gensidige konomiske afhngighed, har vret en vsentlig drivkraft bag europisk integration - en usikkerhed som klart har vret vanskeligst at hndtere for sm bne konomier(12). Tilsvarende betragtes integration som et alternativ, der er specielt fordel- agtigt for sm lande, fordi det giver dem en indflydelse, der langt oversti- ger deres nationale magt-ressourcer. Sledes bliver Benelux ofte frem- draget som et eksempel p hvordan en geografisk ttliggende gruppe af sm lande gennem integration hver isr kan forge deres nationale kon- trol/indflydelse over omverdenen. Set ud fra en sdan betragtning synes de skandinaviske landes insistering p bibeholdesen af den politiske au- tonomi mere vanskelig at forklare. Her overfor har Helge Hveem frem- hvet, at de skandinaviske lande indtil 1970'erne gennem deres evne til flles at koordinere bde deres nationale politisk-konomiske strategi og deres internationale samarbejde har formet at udve en betydelig infly- delse over deres omverden - en tilgangsvinkel som antyder, at de skandi- naviske lande, ligesom Benelux-landene, har sgt at forge deres magt- ressourcer gennem integration, men at forskellen p den skandinaviske og den europiskemodel har betydet, at i Skandinavien har disse forsg vret rettet mod skabelsen af et nordisk alternativ til Europa(l 3). Speci- elt set ud fra en socialdemokratisk synsvinkel syntes dannelsen af en skandinavisk regional blok baseret p fuld beskftigelse og get intern samhandel p mange mder at vre en naturlig forlngelse af udviklin- gen i 1930'erne. I 1950leme syntes den nordisk toldunion tillige at vre svaret p flere af de centrale problemer, som de skandinaviske socialde- mokratiet stod overfor: Et strre hiemmemarked ville bl.a. danne grund- laget for den restrukturering og innovation, der var ndvendig for at ud- vikle nye og strre industrier. Et fllesmarked kunne sledes p mange omrder styrke de skandinaviske landes magt-ressourcer og evne til at kontrollere forholdet til omverdenen, og motiverne bag dannelsen af en nordisk toldunion var da ogs p mange mder de samme, som l bag dannelsen af Fllesmarkedet i 1957 og det Indre Marked 30 r senere - et nske om at opn stordriftsfordele, teknologisk udvikling og styrkelse af konkurrenceevnen overfor en omverden i konstant forandring(l4). Men set ud fra en socialdemokratisk synsvinkel var det nordiske projekt det europiske langt overlegent, fordi det ogs var nglen til at kombi- nere industriel innovation og planlgning med demokratisk korporatis- me - et nordisk socialdemokratisk regionalt center var sledes langt at foretrkke fremfor at blive et socialdemokratisk udkantsomrde inden- for EE Det er derfor i de skiftende modstninger i perioden 1950-72 20
20. 20. mellem disse to alternativer - det europiske og det nordiske - at man skal finde forklaringen p den danske arbeiderbevgelsesmanglende ev- ne til at tilpasse sin nationale konomiske strategi til udviklingen i Eu- ropa. Danmark 1947-1950: Stilhed fr stormen Som sagt var det mest afgrende sprgsml for socialdemokratiet efter 1945, hvordanden danske konomi kunne gentilpasses til et mere bent internationalt konomisk system uden at skade produktion og beskfti- gelse. Partiets efterkrigsprogram, Fremtidens Danmark, formulerede nu klart for frste gang ndvendigheden af en egentlig industrialisering i Danmark og understregede vigtigheden af at benytte de f muligheder, inden handelens fulde liberalisering blev en realitet, til at styrke dansk industriproduktion. Bde fagbevgelsenog partiet forestillede sig, at ud- videlsen af industrieksporten bl.a. skulle sikres gennem dannelse af of- fentligt kontrollerede investeringsfonde og en vis statslig styring af inve- steringerne. Staten var tiltnkt en betydelig rolle, fordi en udvidelse af industrieksporten ndvendiggiorde visse kapitalkrvende basisinveste- ringer, der ikke automatisk ville blive foretaget af den private industri. Ideen var, at et samarbejde mellem industri og fagbevgelse,under en vis statslig overvgning,skulle sikre Danmark en second industrial re- volution(l5). Der var tre umiddelbare forhindringer for en sdan strategi. Den fr- ste og mest alvorlige var, at 1930,emes politiske konsensus brd sammen allerede i 1945. Det strre landbrug og Venstre gjorde det nu klart, at man sigtede mod at vende tilbage til de gode gamle dage fr 1930,eme, og at prisudviklingen p verdensmarkedet nu igen skulle diktere priser og lnninger p hjemmemarkedet. Frygten for en statslig styring af pro- duktionen bragte industrien og landbruget sammen, hvilket bl.a gav sig udslag i nogle gevaldige sammenstd over genopbygningsfonden, der sikrede landbruget og den private industri kontrollen med anvendelsen af midleme(16). Den anden forhindring var den handelsmssigeafhn- gighed af England, der nu gav sig udslag i lavere priser for landbrugsek- sporten og vanskeligheder med at sikre forsyningen af vigtige rvarer som jern og kul. Det engelske krav om strre bilateral balance betd at Danmark mtte regne med i fremtiden at kbe en stor del af sin import i England, hvilket kun ville ge dansk industriproduktions vanskelighe- der, idet England forventede at afstte industrielle frdigvarer p det 21
21. 21. danske marked(l 7). En tredie forhindring var den begyndende udvikling af et egentligt europisk samarbejde indenfor OEEC, der tydeliggiorde, i hvor hj grad Danmarks toldpolitik var ude af trit med resten af Europa - Danmark havde de laveste toldsatser i Europa og hele sin infant indu- stry beskyttet af importresu'iktionera 8). Med sit krav om gensidig ned- skring af handelsskrankeme for industri og landbrugsvarer stod den danske regering derfor totalt isoleret indenfor OEEC, idet de danske alli- ancepartnere i OEEC - England, Norge og Sverige - var blandt de str- keste modstandere af en liberalisering af landbrugseksporten. Betalingsbalancekrisen i august 1950 ndvendiggjorde en drastisk nedskring af svel importen som den konomiske aktivitet, og betd sledes et farvel til den lavrente-politik der ligesom i Norge og Sverige blev betragtet som et centralt element i socialdemokratisk politik. Fagbe- vgelsen sagde nej til en deflationr konomisk politik, og socialdemo- kratiet valgte at overlade hndteringenaf en stram konomisk politik til den borgerlige regering. Betalingsbalancekrisen i 1950 var et slags vende- punkt, der p afgrendemde kom til at prge resten af 1950,eme. Kri- sen blev udlst af en kombination af effekterne af devalueringen i 1949 og prisforhielser efter Korea-krigens udbrud, men blev bde i arbejder- bevgelsen og industrien fortolket som en direkte konsekvens af OE- EC,s liberaliseringspolitik, og derfor som et skrmmende varsel om hvilke problemer det fremtidige europiske samarbejde ville bringe. Be- talingsproblemerne reiste ogs sprgsmletom tilknytningen til England med fornyet styrke, idet betalingskrisen bl.a. blev udlst af det tydelige skift i dansk import, der fandt sted efter den tyske konomi begyndte at komme til krfter igen omkring 1949-50. Det strre landbrug reprsen- teret ved Landbrugsrdetbegyndte allerede i 1951 at vise strre interesse for de kontinentale markeder, som rdet forventede i fremtiden ville ud- vise en mere dynamisk konomisk vkst og eftersprgsel,mens de sm landbrug, der ingen muligheder havde for at diversicere produktionen, fortsat rettede blikket mod England. Men hverken industri eller fagbe- vgelse troede p industriens muligheder for at konkurrere p det tyske marked, men mente derimod at industrieksportens ekspansionsmulighe- der skulle sges i Skandinavien og i de mindre udviklede oversiskelan- de(l 9). Allerede i begyndelsen af l950eme var to linier i dansk udenrigsko- nomisk politik sledes klart formuleret - ndvendigheden af at sikre landbrugseksporten og ndvendighedenaf at fremme industriudviklin- gen og eksporten. Officielt blev dette udtrykt ved enigheden mellem de 4 22
22. 22. gamlepartier om at Danmark i sin udenrigskonomiskepolitik skulle arbejde for en genetablering af en friere samhandel og modarbejde en- hver konomisk blokdannelse - en politik der havde meget lidt basis i virkeligheden, nr man tager den generelle udvikling indenfor bde OE- EC og GATT i betragtning, og som ikke ville lse problemet om den danske industris ringe konkurrenceevne.(20) Den oicielle politik dk- kede da i realiteten ogs over to meget forskellige opfattelser: landbru- gets, at komparative fordele fortsat skulle definere dansk udenrigskono- misk politik - og arbejderbevgelsens,at hensynet til den fulde beskf- tigelse og indusm'produktionen nu mtte g forud for landbrugets inter- esser. Det Nordiske Alternativ 1950-1956 Indenfor arbejderbevgelsen havde man p dette tidspunkt klart mere sympati for en skandinavisk alenegang i forhold til det europiske sam- arbejde indenfor OEEC. Den nordiske toldunion blev fortolket som et socialdemokratisk projekt knyttet til planerne om get industriel plan- Den andenindustrielle revolution - sdan er efterkrigstidens industrielle revolution blevet omtalt. En af de store virksomheder, der skd frem i den periode, var Danfoss. (ABA) 23
23. 23. lgning, og fagbevgelsengjorde det allerede i 1952 klart, at den betrag- tede et nordisk fllesmarked som en ndvendiggaranti for udvidelsen af industrieksporten og opretholdelsen af den fulde beskftigelse(21).Ideen om en nordisk toldunion fandt ogs sttte blandt dele af industrien og handelen, der var interesseret i et strre nordisk marked som et frste skridt mod et fuldt liberaliseret vesteuropisk marked(22). Socialdemo- kratiets sttteparti,det Radikale Venstre, var en varm fortaler for nordisk samarbejde, og et nordisk fllesmarked ville sledes hjlpe med til at he- le srene mellem de to partier fra sammenbruddet af de nordiske for- svarsforhandlinger. Men en nordisk toldunion indeholdt ingen fordele for dansk land- brug, idet Sverige og Norge insisterede p at holde landbruget udenfor. I begyndelsen af 1950'erne gav Landbrugsrdet et meget ndtvunget til- sagn til en nordisk toldunion p disse betingelser, men rdets strke interesse for de europiske forhandlinger om en flles landbrugspolitik - den skaldte Grnne Plan -i perioden 1952-54 viste klart, at markeds- lsninger der udelukkede dansk landbrug kun var politisk holdbare, s- lnge de ikke betd en get risiko for afstningen af landbrugsekspor- ten(23). De sm landbrug var mindre negative overfor en nordisk toldu- nion, fordi England forventedes at vre relativt venligt indstillet overfor et nordisk fllesmarked,der samlet ville aftage en meget stor del af Eng- lands eksport(24). I begyndelsen af 1950'erne var der sledes en forholds- vis bred opbakning, p tvrs af klasse- og partiskel i byerne, bag det nordiske alternativ til Europa, mens landbruget var mere tilbagehol- dende - en klar indikation af at en dyberegendesplittelse mellem land og by l gemt i sprgsmlet om Danmarks udenrigskonomiske oriente- ring. P trods af dette problem gav den socialdemokratiske mindretalsrege- ring sin fulde sttte til det nordiske alternativ, da det flles nordiske ud- valg for konomisk samarbejde prsenterede sin slutbetnkning i for- ret 1954, og p regeringskonferencen i Harpsund i oktober 1954 beslut- tede de tre socialdemokratiske regeringer at oprette en ad hoc- komite, Det nordiske udvalg for konomisk samarbejde (NUOS), til nrmere undersgelseaf vilkrene for et nordisk fllesmarked. Forskning i nor- disk samarbejde har lnge fastholdt, at forhandlingerne om et nordisk fllesmarked 1950-59 snarere var motiveret af eksterne udenrigspolitiske overvejelser, end af de konomiske fordele der forventedes af et flles- marked(25). At den europisk udvikling var et vigtigt incitament kom klart til udtryk i perioden efter 1956, hvor det nordiske samarbejde helt 24
24. 24. tydeligt var domineret af nsket om at opn en strkere handelspolitisk position indenfor forhandlingerne om det store frihandelsomrde. Men hvad angrbeslutningerne i 1950 og 1954 om nrmere at undersge mu- ligheden for. et nordisk fllesmarked, synes en sdan fortolkning dog at vre lidt for pragmatisk, idet den helt ser bort fra de forventede kono- miske fordele - strre hjemmemarked, en flles forsknings- og udvik- lingspolitik, rationalisering og effektivisering af produktionen - der var en vigtig drivkraft bag det nordiske projekt. Dette kommer bl.a. klart til udtryk i de forskellige rapporter fra NUOS, der gentagne gange henviser til ndvendigheden af industriel udvikling for sikringen af fuld beskfti- gelse og social velfrd. Endvidere ignorerer en sdan tilgangsvinkel to- talt arbejderbevgelsensmske vsentligste politiske motiv for det nor- diske samarbejde - at dette kunne danne en udenrigskonomiskeramme for etablering af en ny politisk alliance mellem arbejderbevgelsenog in- dustrien som basis for viderefrelse af den skandinaviske model i efter- krigsperioden. I flge disse forskningsresultater er det f.eks. uklart, hvad der motive- rede beslutningen om at begynde forberedelsen af en toldunion i oktober 1954 - p et tidspunkt hvor den franske nationalforsamlings nej til en europisk forsvarsunion betd det endelige nederlag for det fderalistisk inspirerede forsg p at skabe en europisk politisk union. Forskere har fremhvet den borgerlige oppositions modstand mod forslaget i Norge, og har stillet sprgsmlstegn ved den danske og svenske regerings over- bevisning(26). Men det er et sprgsml,om ikke fremskridtet for nor- disk integration i 1954 snarere skal ses i sammenhng med det andet store opsving i den europiske samhandel fra 53/54. Dette uventede op- sving i den konomiske aktivitet (der i Danmark prompte udlste et be- talingsunderskud) tjente til at understrege indtrykket af et nyt dynamisk konomisk center koncentreret p kontinentet, og dermed ndvendighe- den af en accellereret industriel omstillings- og udviklingsproces, hvis de skandinaviske industrier ikke skulle falde yderligere bagud i forhold til Europa. Set ud fra catching-upsynspunktet var der al mulig grund til at fastholde det nordiske alternativ og forsge gradvist at overkomme modstanden mod det flles marked indenfor den norske industri. Uden- rigsministeries arkiver over dansk Europa-politik i perioden 1954-57 be- krfter bl.a., at det danske tilsagn i Harpsund af bde regering og admi- nistration blev fortolket som et forpligtende tilsagn til at undersge mu- lighederne for et nordisk fllesmarked, der mtte tages med i betragt- ning ved fastlggelsenaf Danmarks generelle Europapolitik(27). 25
25. 25. At styrkelsen af konkurrenceevnen og nsket om industrielt cat- ching-up var en betydningst faktor i den socialdemokratiske rege- rings prioritering af det nordiske, kom f.eks. klart til udtryk i diskussio- nerne om et nordisk fllesmarked for stl. Disse diskussioner drejede sig ikke kun om det flles marked, men ogs om en flles og strre produk- tion af stl - et sprgsml som blev betragtet som uhyre vigtigt for styr- kelsen af dansk industris konkurrencevne. I 1951 kom 74 % af den dan- ske stlimport fra medlemmer af Kul og Stl Unionen og 14% Ha Eng- land. Muligheden for i hjere grad at blive selvforsynende via en udvi- delse af den nordiske stlproduktion, ville ikke alene ge forsyningssik- kerheden, der isr var vigtig for skibsvrftsindustrien, men ogs give la- vere priser, der var af betydning bde for industriens konkurrenceevne og betalingsbalanceunderskuddet. P trods af de mange problemer som et fllesmarked og en flles produktion af stl rejste de tre lande imel- lem, var bde den danske industri og den danske regering derfor positiv instillet overfor det norske krav i fllesmarkedsforhandlingerneom en effektiv planlgningaf den skandinaviske stlproduktion.Lignende pla- ner gik ud p at styrke den skandinaviske bilproduktion og skabe de produktionsmssige forudstningerfor en udvikling af produktionen af kemikalier(28). En af de vigtigste grunde til at forskningen hidtil har tenderet mod at undervurdere betydningen af disse motiver, er den almindelige vurde- ring, at det nordiske fllesmarked set ud fra en konomisk synsvinkel var ddsdmt allerede fra starten. De rvarebaserede eksportvarer havde deres markeder udenfor Skandinavien og det nordiske samhandelsni- veau var derfor forholdvist lavt, hvilket er blevet fortolket som ensbety- dende med at mulighederne for en udvidelse af samhandelen ogs var meget begrnsede. Dette konomiske argument er sammen med norsk industris strke modstand blevet set som et belg for, at de nordiske for- handlinger frst og fremmest var et taktisk politisk modtrk til begi- venhederne p det europiske kontinent. Set ud fra den traditionelle fo- restilling om samhandel baseret p komparative fordele er dette en for- stelig konklusion, som yderligere synes bekrftet ved den nordiske samhandels relative stagnation i lbet af 1950'erne i forhold til samhan- delen med det europiske kontinent. Sledes udgjorde dansk eksport til Norge og Sverige en fast andel p ca. 10-12% af den samlede eksport, mens eksporten til Tyskland voksede fra ca 11% af den samlede eksport i 1953 til ca. 21% i 1959(29). Men en sdan konklusion overser, at den nordiske samhandel ligesom 26
26. 26. samhandelen mellem De Seks, var domineret af udvekslingen af di'e- rentierede indusn'iprodukter. I 1957 udgjorde rvarer og halvfabrikata 30% af den nordiske samhandel, mens egentlige industrivarer udgjorde 44%, og i 1960 var Danmarks, Norges og Sveriges eksport af maskiner til Skandinavien hver isr strre end eksporten til bde EF og Eng- land(30). De nordiske lande havde sledes et betydeligt samhandelspo- tentiale indenfor varegruppe 7, som frst blev endeligt realiseret i lbet af 1960,eme, hvor medlemskabet af EFI'A medfrte en meget betydelig stigning i den intra-skandinaviske handel. Stagnationen i den intra- skandinaviske handel og stigningen i samhandelen med kontinentet i l- bet af 1950'erne kan derimod forklare, hvorfor det nordiske alternativ led nederlag til det store frihandelsomrde og senere til EFT A. Der var sledes ikke, som p kontinentet, tale om, at en strk vkst i samhande- len lb forud for og understttede udviklingen af et nordisk fllesmar- ked ved konkret at synliggre de konomiske fordele ved markedsinte- grationen. Det nordiske projekt hvilede i 1950eme p troen p et endnu uudnyttet potentiale i handelen med hjtforarbejdede industrivarer, mens interessen for bde det store frihandelsomrde og EFTA frst og 'emmest var dikteret af ndvendigheden af at sikre den rvarebaserede eksport mod en voksende diskriminering fra EF - en langt mere umid- delbar trussel mod betalingsbalaneen og opretholdelsen af den fulde be- skftigelseend frygten for p lngeresigt at sakke bagud i den intema- tionale arbejdsdeling. Frihandelsforhandlingeme 1956-1960: Tilpasning til Europa Efter en periode med stagnation begyndte dansk landbrugseksport deci- deret at falde i 1953, mens industrieksporten udviste en svag men loven- de stigning i 1954. Indenfor arbejderbevgelsenblev dette fortolket som en yderligere bekrftelse af den socialdemokratiske industrialiserings- strategi, og at industriens interesser nu skulle bestemme Danmarks udenrigskonomiske orientering. Dette var uden tvivl en korrekt for- tolkning, men der var samtidig en tydelig tendens til at ignorere, i hvor hj grad industriproduktionen stadig var afhngigaf landbrugets valuta- indtjening. Betalingsbalanceunderskuddet i 1954 var en klar indikation af, at den danske konomi var fanget i en sn'ukturel betalingsklemme, men p trods af disse problemer syntes den socialdemokratiske mindre- 27
27. 27. talsregering forholdvis uberrt af landbrugets vanskeligheder. Fremtiden l indenfor industrien, og dansk udenrigskonomisk politik var derfor 1954-56 delt mellem en aktiv deltagelse i lavtarif-klubbens forsg p indenfor GATT og OEEC at overtale de store lande til at nedskre det europiske toldniveau og betrbelseme p sammen med Norge og Sve- rige at frdiggre undersgelserne om en nordisk toldunion(3l). Messinakonferencen i juni 1955, der forvarslede et konkurrende pro- jekt til den nordiske toldunion, medfrte ingen ndringer i denne poli- tik. Det gjorde derimod det engelske forslag i juli 1956 om at danne et stort frihandelsomrde (FT A) tilknyttet de Seks. Ved frste blik syntes ETA-projektet en perfekt ramme for viderefrelsen af de nordiske planer. Teknisk set ville forholdet mellem en nordisk toldunion og FTA-omr- det vre en parallel til forholdet mellem dette og EE og et frihandelsom- rde bestende af 2 toldunioner og England havde den fordel, at det ville fjerne den risiko for konomisk diskriminering mod de traditionelle skandinaviske eksportvarer, der trods alt l i en nordisk alenegang. For Danmark var hovedproblemet dog at det engelske forslag ikke inklude- rede landbruget, og den socialdemokratiske regering satte derfor fra star- ten alle krfter ind p at overtale den engelske regering til at skifte standpunkt. En nordisk toldunion uden landbruget var kun meget ndt- vunget blevet accepteret af Landbrugsrdet,og en deltagelse i et stort fri- handelsomrde der ekskluderede dansk landbmgseksport, var helt klart politisk uholdbart. Dette blev yderligere bekrftet da Landbrugsrdet, som igennem lngere tid nervst havde fulgt de Seks' planer, i december 1956 krvede dansk deltagelse i disse forhandlinger. Da Venstre i januar 1957 indirekte bakkede Landbrugsrdets krav op, blev sprgsmletom holdningen til Europa en vigtig del af valgkampen i forret 1957. Den socialdemokratiske mindretalsregering blev beskyldt for at ignorere landbrugets problemer og for intet at foretage sig m.h.t. forhandlingen om de Seks. Denne bombe i valgkampen resulterede i en livlig rejseakti- vitet for Jens Otto Krag mellem Kbenhavn og Bruxelles, hvor regerin- gen opnede det bermte tilsagn, om at den europiske dr ville st ben, mens Danmark undersgte mulighederne indenfor FTA-forhand- lingerne. Tilsagnet fra De Seks tjente til at reducere oppositionens pres p regeringen, indtil dannelsen af trekantsregeringen efter valget i maj 1957 sikrede socialdemokratiet et folketingsflertal bag sin udenrigsko- nomiske politik(32). Presset p regeringen blev ajulpet af at England, efter flles pres fra De Seks og Danmark, i oktober 1957 endeligt indvilgede i at medtage 28
28. 28. landbruget i FTA-forhandlingerne, og dren syntes nu for frste gang at st ben for en forsoning mellem landbrugets og arbejderbevgelsens in- teresser indenfor et stort 'ihandelsomrade. Dette var ogs i allerhjeste grad ndvendigt, hvis den socialdemokratiske politik skulle have nogen chance i fremtiden. Udviklingen siden 1953 havde i stigende grad under- streget ndvendigheden af at finde en markedslsning, der kunne afhjl- pe landbrugets problemer. Mellem 1953 og 1957 faldt landbrugsekspor- ten til England 17%, mens eksporten til det tyske marked voksede med 12%.(33) Samtidigt stagnerede den samlede vrdi af landbrugseksporten, hvilket yderligere fremmede krisestemningen indenfor landbruget, og i slutningen af 1950'erne frte til direkte krav om statssttte til landbru- get. Det konomiske opsving, som i 1957 igen udlste et stort betalingsba- lanceunderskud, hjalp nu med til at overbevise regeringen om, at beta- lingsproblemet var strukturelt, og at Danmark ikke tjente nok fremmed valuta til at finansiere den kapital- og forbrugsgodeimport, som en udvi- delse af industriproduktionen ndvendiggjorde. Realiseringen af stop- go-politikken var blevet til en ond cirkel, der frembd en alvorlig risko for den socialdemokratiske politik. Det frte i lbet af 1957/58 til betyde- lige ndringer i regeringens politik(34). Der var frst og fremmest tale om en get erkendelse indenfor regeringen og dele af partieliten af land- brugseksportens vigtighed for den samlede konomi og af ndvendighe- den af at sikre denne eksports afstning,indtil industrien kunne overta- ge landbrugets rolle som valutaindtjener. Denne erkendelse frte dog ik- ke til umiddelbare ndringer med hensyn til de nordiske planer, idet fn'- handelsforhandlingeme syntes at muliggre en lsning, hvor bde det nordiske fllesmarked og landbrugets afstning kunne sikres. Men t var klart -isoleret medlemskab af EF var ikke p noget tidspunkt et se- rist alternativ, idet bde de Radikale og husmandsforeningeme, ligesom Socialdemokratiet og fagbevgelsen,gik skarpt imod Landbrugsrdets krav om et jeblikkeligtmedlemskab. Igennem hele 1957 og 1958 forfulgte regeringen derfor mlbevidst den store frihandelslsning samtidig med at den forsgte at vurdere fordele og ulemper ved de mange markedsplaner. Bde EF og FTA ville betyde en meget strk konkurrence p hjemmemarkedet, og der er ingen tvivl om at chok-rapportens forelbige vurdering, at ca. 40% af den danske in- dustriproduktion ville blive udsat for alvorlig risiko ved afskaffelsen af imporu'esuiktioneme, styrkede frygten for den udenlandske konkurren- ce bde indenfor fagbevgelsenog industrien. Administrationen vurde- 29
29. 29. rede udfra denne rapport, at det for importens vedkommende ikke ville ' gre nogen strre forskel, hvorvidt Danmark blev medlem af De Seks el- ler kun FTA-omrdet, mens medlemskabet af en nordisk toldunion in- denfor FTA ville have betydelige fordele. Planerne for den nordisk told- union var baseret p en hurtigere afvikling af restriktioner og told end indenfor de Seks og frihandelsomrdet, og etableringen af en nordisk flles toldtarif (i gennemsnit hjere end de danske toldsatser) ville derfor give en vis forelbig beskyttelse. Konklusionen var, at en nordisk ls- ning indenfor FTA ville gre overgangen til det store marked noget lem- peligere for dansk industri, mens landbrugets problemer forventedes lst gennem en flles landbrugsordning indenfor FTA, baseret p reglerne fastsat i Rom-Traktaten(35). Regeringen fastholdt sledes det nordiske projekt, selvom uvisheden m.h.t. den endelige organisering af frihandel- sordningen ndvendiggjorde en forlbig udskydelse af selve lanceringen af den nordiske toldunion. P Nordisk Rds mde i Helsinki i februar 1957 havde de tre nordiske socialdemokratiet gjort sig til meget strke talsmnd for dannelsen af en nordisk toldunion indenfor det store frihandelsomrde, og i oktober prsenteredeNUOS sin 5-binds slutrapport, der anbefalede dannelsen af en nordisk toldunion(36). P trods af beslutningen i november 1957 om at udskyde den endelige beslutning om det nordisk samarbejde indtil en FTA-aftale l fast, var den danske regering overbevist om, at den mest lempelige lsning for Danmark l i et medlemskab af en nordisk toldu- nion indenfor det store frihandelsomrde. Det var bl.a. p denne bag- grund, at de nordiske ministre for konomisk samarbejde s sent som i juli 1958 besluttede at udvide toldunionplaneme med et antal typiske hjemmemarkedssektorer, der hidtil var blevet betragtet som for flsom- me til at blive medtaget i planeme(37). At disse sektorer nu blev medta- get i planerne vidner om, at en nordisk lsning indenfor FTA-omrdet blev prioriteret indtil efterret 1958, hvor det blev klart at den franske holdning udgjorde en alvorlig fare for et egentligt sammenbrud af FTA- forhandlingeme(38). Udsigten til et sammenbrud - og dermed til en begyndende handels- politisk opdeling af Europa -ledte til en nedprioritering af det nordiske altemativ, ikke kun i Danmark men ogs i Norge og Sverige. Udsigten til en gradvis opbygning af EFs toldskranker fra l.januar 1959 udgjorde ikke kun en betydelig trussel for den danske landbrugseksport men ogs for afstningenaf andre vigtige skandinaviske eksportvarer. Sledes hav- de produkter som papirmasse, papirprodukter, aluminium og jernlege- 30
30. 30. ringer, der udgjorde en betydelig del af norsk og svensk eksport til EE medvirket til at fremprovokere sammenbruddet af FT A-forhandlinger- ne(39). I Frankrig og Italien var disse produkter plagt hje tariffer og opbygningen af en flles EF-tarif ville derfor - som det ogs var tilfldet for dansk landbrugseksport - betyde get diskrimination i Tyskland og Benelux, hvor de nationale tari'er var lavere. Problematikken i et evt. sammenbrud af FTA-forhandlingeme var derfor til en vis grad de sam- me for Sverige og Norge som for Danmark - et sammenbrud ville udg- re en alvorlig risiko for den del af eksporten, der indtjente strstedelen af den fremmede valuta. Denne nye problematik forklarer flere tydelige ndringer i de skandinavisk regeringers holdning i lbet af 1958. Samar- bejdet koncentrerede sig nu i hjere grad om at opn en flles nordisk holdning til de vsentligste punkter, der adskilte parterne indenfor FTA - landbruget og sprgsmlet om oprindelseskriterieme. Isr p land- brugssprgsmlet var ndringen i Norges og Sveriges politik tydelig. Principielt foretrak begge lande et FTA uden landbrug, men inds nu, at ofre p landbrugsomrdetvar ndvendige for at sikre dannelsen af et fri- handelsomrde. P et ministermde i Saltsjbaden i september 1958 be- sluttede de konomiske ministre derfor, at det ikke var muligt at komme videre med det nordiske projekt indtil der forel mere positive udviklin- ger indenfor FTA-forhandlingeme, og henviste til ndvendigheden af i hjere grad at etablere en flles nordisk politik indenfor forhandlingerne for at modarbejde aftaler mellem de store lande, der kunne betyde get diskrimination mod de skandinaviske eksportvarer - landbrugs- og fs- keriprodukter, tmmer, papir, aluminium og jemlegeringer. Det er klart, at der her henvistes til faren for, at et evt. trade-05 mellem England og De Seks kunne resultere i dannelsen af et FTA-omrde, der ikke i til- strkkelig grad ville varetage de skandinaviske interesser. Prioriteringen af en flles nordisk politik indenfor FTA-forhandlingerne gav sig blandt andet udtryk i nordiske forhandlinger om at n frem til et flles kom- promis p landbmgssprgsmlet,der imdekom de danske krav, og som kunne fungere som et kompromis mellem Englands og De Seks' meget forskellige synspunkter(40). Sammenbruddet af FTA-forhandlingeme i november 1958 medfrte en yderligere nedprioritering af det nordiske alternativ, idet Sverige og Norge nu koncentrerede indsatsen om at skabe en handelspolitisk mod- vgt til EE der kunne kompensere for virkningerne af EFs toldmure. Man fastholdt ganske vist, at en nordisk toldunion kunne tilpasses et ydrefrihandelsomrde,men det var klart, at det nordiske alternativ nu 31
31. 31. var gledet definitivt i baggrunden. Modstanden mod en nordisk lsning var ogs voksende indenfor det private erhvervsliv, og de skandinaviske industriforbund tog tidligt stilling til fordel for et ydrefrihandelsomr- de, og spillede en betydelig rolle som initiativtager i dannelsen af EFTA. Bde Norge og Sverige var nu ogs indstillet p at et evt. ydrefrihan- delsomrde skulle fungere som en handelspolitisk modvgt mod EF. Ndvendigheden af at sikre landbruget adgang til EFs markeder stille- de derimod den danske regering i en helt anderledes situation. Mulighe- derne for et ydrefrihandelsomrde var blevet diskuteret mellem de nordiske lande, England og Schweitz indenfor rammerne af UNISCAN allerede inden det reelle sammenbrud af FTA forhandlingeme(41). Bde England og Danmark havde her advaret mod overilede handlinger, der kunne fremprovokere et brud, men efter november 1958 blev England mere velvilligt indstillet overfor en konfrontation med EE Mellem sam- menbruddet i november 1958 og beslutningen om at danne EFTA i juli 1959 arbejdede den danske regering og administration febrilsk p tre fronter i forhold til markedsplaneme. Strst prioritet havde nordiske for- sg p at f parterne tilbage til forhandlingsbordet, hvilket den voksende engelske, svenske og norske interesse i det ydrefrihandelsomrde dog gjorde hjst usandsynlig. Anden prioriteten var at sikre, at et sdant fri- handelsomrde ikke blev en egentlig modvgt men snarere en slags gr zone omkring EF. Hensynet til EFs behandling af landbrugseksporten betd, at Danmark mtte modarbejde enhver politik, der kunne fre til en egentlig styrkeprvemellem EF og EFTA. Den tredje men uhyre vig- tige prioritet var at opn en vis kompensation bde indenfor EF og det ydrefn'handelsomrde for diskriminationen mod dansk landbrugseks- port. Bde Tyskland og England anerkendte, at Danmark til en vis grad uforskyldt var blevet et offer for bruddet mellem EF og England, og var rede til at give Danmark en vis kompensation i form af bedre aftaler for landbruget. Det samme var Sverige, der nu satsede alt p en hurtig ivrksttelse af EFTA(42). Disse aftaler, der sikrede en kortvarig opretholdelse af landbrugseks- porten, gjorde det politisk muligt for regeringen at overhre Landbrugs- rdets og Venstres krav om en isoleret tilslutning til EF. Men EFT A indeholdt ingen muligheder at skabe den forgede afstning for land- brugseksporten, der var ndvendig, hvis den danske konomi p ln- gere sigt skulle arbejde sig ud af den strukturelle betalingsklem- me(43).Selvom socialdemokratiet var meget negativ overfor EF, mtte Jens Otto Krag sledes i januar 1959 konstatere, at et medlemskab af EF 32
32. 32. kunne blive ndvendigt af konomiske rsager.Dette var ogs begyndel- sen til en gradvis ndring af Socialdemokratiets nordiske politik -i ste- det for en selvstndig nordisk region skulle det nordiske alternativ nu realiseres indenfor rammerne af et udvidet EF(44). Dette var dog en konklusion, der ikke havde megen opbakning i fag- bevgelsen,hvor den nordiske lsning stadig betragtedes som det bedste alternativ for Danmark. Indenfor fagbevgelsenvar der meget lidt for- stelse for ndvendigheden af at sikre Danmarks valutaindtjening. Her s man sprgsmletom dansk medlemsskab af EF som et udtryk for et sammenstd mellem de strre bnder og arbejderne, og fastholdt at in- dustriens og lnarbejdemes interesser nu mtte g forud for bndernes. Dette kom helt klart til udtryk, da den socialdemokratiske regering i juli 1961 besluttede at flge England og sge medlemskab af EF. Denne be- slutning var baseret p, at Norges ansgning om medlemskab og den svenske ansgning om en lsere tilknytning ville muliggreen videref- relse af det nordiske samarbejde indenfor EE Men udsigten til realiserin- gen af det nordiske alternativ indenfor EF ndrede ikke fagbevgelsens negative holdning. Bde Specialarbejderforbundet og Metalarbejderfor- bundet fremmanede foruroligende billeder af Danmark som et appendix til Ruhr-omrdet, invaderet af udenlandske kapitalister og en syndflod af fremmed arbejdskraft fra Sydeuropa, der ville protere af den fulde be- skftigelseog den sociale velfrd i Danmark. Mens De Radikale tildels lod sig overtale af Englands ansgning vidnede fagbevgelsensholdning helt klart om dyberegendeuenigheder indenfor dansk arbejderbevgel- se, og regeringen mtte indse, at den befandt sig i en uholdbar situation idet dens beslutning om at flge England blev bakket op af alle erhvervs- organsationeme undtagen fagbevgelsen.P trods af de til tider hysteri- ske skrmmebilleder som fagbevgelsenfremmanede, var det tydeligt, at modstanden frst og fremmest var baseret p en uvillighed til at opgi- ve det nordiske alternativ og acceptere at strukturelle forandringer i om- verdenen ndvendiggjordendringer i dansk udenrigspolitik - en hold- ning som ogsdeltes af Socialistisk Folkeparti. Socialdemokratiets argu- menter om den konomiske ndvendighed af EF for at sikre den fremti- dige betalingsbalancc og udviklingen af industrien kunne ikke ndre fagbevgelsensholdning, at den skandinaviske model var uforenelig med Europa. Dette blev klart udtrykt af formanden for specialarbejder- forbundet, der foretrak at stagnere konomisk som fri borger i et frit land fremfor at blive medlem af EF(45).
33. 33. Nordiske statsministre samlet i 1960'erne. Fra venstre Krag, Fagerholm fra Finland, Erlan- der fra Sverige samt Lyng fra den davrende borgerlige regering i Norge. (ABA) l960*eme: Styrkelse af det nordiske alternativ? Men der blev ikke tale om stagnation i 1960'erne - tvrtimod gik Dan- mark ind i en periode med hidtil ukendt hj konomisk vkst og fuld beskftigelse, der emede den sidste tvivl om at fremtiden l indenfor industrien. P trods af de to EF ansgninger var 1960'erne p mange omrder kendetegnet af en tilbagetrkning fra Europa efter de 4 hekti- ske r mellem 1956 og 1960, og for EF skeptikernei arbejderbevgel- sen var dette en velkommen udvikling. Etableringen af en nordisk toldu- nion indenfor EFT A var ganske vist blevet blokeret af de ikke-skandina- viske medlemmer, men frihandelsomrdet var alligevel et alternativ, der l betydelig nrmere de nordiske idealer end EF. Den hurtige konomi- ske vkst tjente ogs til at dreje interessen vk fra den strukturelle beta- lingsklemme og medlemskabet af EE og istedet fokusere opmrksomhe- den p indre-politiske sprgsml. Det gamle motto hvad udad tabes, 34
34. 34. skal indad vindes,syntes at f ny aktualitet i l960erne,hvor de offentli- ge budgetter steg med rekordagtig hastighed og resulterede i udbygnin- gen af en o'entligsektor, hvis ideologiske fundament, interne organsa- tion og nansieringsstruktur var afgrende forskellig fra udviklingen p kontinentet(46). Alle samlimdsgrupper gjorde i l960*eme krav p af f en andel i den konomiske vkst. Ny pensions-, sygesikrings- og arbejdslshedsunder- stttelseslovgivning introducerede lempeligere kriterier og get dk- ning, hvilket resulterede i strkt forgede indkomster isr for lnarbej- dere og pensionister. Kun for landbrugets vedkommende resulterede den konomiske vkst ikke i gede indkomster, og p trods af en betydelig offentlig sttte (1965 ca. 20% af landbrugets indkomst) var landbruget prget af strkt faldende indtgter perioden igennem. Samtidigt ude- blev den ndvendige omlgning af landbrugsstrukturen i retning af str- re og mere profitable enheder. Introduktion af ny lovgivning i lbet af 1960,erne bnede ganske vist for en begyndende udvikling i denne ret- ning, men en systematisk omlgning og tilpasning af landbrugsstruktu- ren til de internationale markedskrfter var der ikke p noget tidspunkt tale om(47). I stedet rettedes opmrksomheden i stigende grad mod den redningsmulighed, der l i EFs landbrugspolitik. Socialdemokratiet ac- cepterede sledes Venstres synspunkt, at landbrugets produktionsstruk- tur mtte holdes vedlige ved hjlp af statssttte, indtil medlemskabet af EF ville sikre dets fulde udnyttelse. Politiske hensyn til de sm brug og det str- re landbrugs afvisning af offentlig indblanding understregede nu ndven- digheden af at sikre dansk landbrug bedre forhold indenfor EF(47). EFTA medvirkede p mange mder til at understrege tilbagetrknin- gen fra kontinentet. I 1968 var EFs toldmure fuldt udbygget, mens EF- TA allerede i 1967 havde afskaffet alle indbyrdes toldskranker og restrik- tioner. I 1959/60 havde de nordiske lande indfrt flles arbejdsmarked, lige adgang til landenes social systemer og pasfrihed, og der var sledes p mange mder tale om, at et nordisk konomisk samarbejde blev ind- frt, s at sige gennem bagdren,indenfor EFTAs rammer. Dette gav sig bl.a. udslag i en meget succesfuld flles handelspolitisk optrden in- denfor GATT (Kennedy-runden) i 1966. Samtidigt havde Englands ind- frelse af en 15% import afgift i 1964 uden forgendekonsultation med sine EFTA partnere sat et alvorligt sprgsmlstegnved, hvorvidt frihan- delsomrdet i tilstrkkelig grad ville vre i stand til at hndhve de skandinaviske interesser - en udvikling der ogs syntes at understege ndvendigheden af et get nordisk samarbejde indenfor EFTA(48). 35
35. 35. I 1960 havde de nordiske lande en typisk middelposition indenfor den internationale arbejdsdeling - et catching-upproblem med hensyn til de industrialiserede lande og en stor eksport af industrivarer til den tred- je verden(49). I lbet af de flgende10 r tog de nordiske lande et skridt op ad udviklingsstigen, idet ny teknologi og stigende diversicering frte til en stigende udveksling af indusniprodukter med OECD lande- ne. Der er meget, der tyder p, at denne udvikling blev understttet af den strke udvikling i samhandelen mellem de nordiske lande. I lbet af 1960'erne udviklede Sverige og Norge sig sledes til det betydeligste marked for dansk indusuieksport, og samlet steg den nordiske samhan- del med 200% mens samhandelen med resten af Europa voksede med 100%(50). Den strste vkst i den nordiske samhandel fandt sted inden- for varegrupper som kemikalier, maskiner, transportudstyr og andre hit forarbejdede industrivarer - en udvikling der vidnede om en voksende regional arbejdsdeling i Skandinavien. Set p denne baggrund syntes De Radikales forslag i februar 1968 om et nordisk alternativ - NORDEK - p mange mder at vre en naturlig konklusion p udviklingen i 1960'erne. Der er ingen tvivl om at De Gaulles nej til England i december 1967, og Hilmar Baunsgaards nske om at styrke sin profil som statsminister, spillede en betydelig rolle for genoptagelsen af det nordiske alternativ p netop dette tidpunkt. Men igen synes andre motiver ogsat have spillet en betydelig rolle. NORDEK var et betydeligt mere ambitist projekt end de oprindelige planer om en nordisk toldunion, idet strkere institutioner denne gang var indbygget i forslaget -institutioner der skulle sikre, at NORDEK p en gang kunne st alene og samtidigt p lngere sigt skabe basis for dan- nelsen af et stort europisk marked. NORDEK var ogs udtryk for Sve- riges accept af i hjere grad end tidligere at spille rollen som vkstloko- motiv i Skandinavien. Svensk eksport af kapital og en ndring af den svenske landbrugspolitik skulle nu imdekomme de norske nsker om investeringskapital og de danske nsker om en get afstning af land- brugsprodukter(51). Ogs det endelige ml var mere ambitist end tidli- gere - ikke kun en toldunion men ogs en get ko-ordinering af den konomiske politik blev nu betraget som en ndvendigforudstningfor det nordiske altemativs fremtidige succes. NORDEK-forslaget blev mdt med strk kritik af Landbrugsrdet, der sammen med Venstre fastholdt, at det nordiske alternativ ikke i til- strkkelig grad sikrede landbrugets interesser. Den gede afstning(ca. 200 mill.d.kr.) som ndringen i den svenske landbrugspolitik ville med- 36
36. 36. fre, var ubetydelig i forhold til de konomiske fordele (2,4 milliarder d.kr.) som dansk landbrug forventede fra EE Men NORDEK-forslaget genetablerede den markedspolitiske enighed mellem de Radikale og So- cialdemokratiet, som i et dagsordensforslag i Folketinget henstillede, at regeringen skulle arbejde bde for fuldfrelsen af Nordek og for skabel- sen af et egentligt nordisk konomisk flleskab p lngere sigt. Dette betd dog ikke nogen opgivelse af partiets EF-politik, idet forslaget ogs henstillede, at et nordisk konomisk fllesskab skulle etableres med henblik p udviklingen af en bredere europisklsning p lngere sigt. I december 1969 brd europiskebegivenheder igen ind i de nordiske planer, da EF, efter De Gaulles uventede afgang, p et mde i Haag be- sluttede at genbne sprgsmletom en udvidelse af EF - en udvikling der bragte modstningerne mellem det europiske og det nordiske al- ternativ frem i lyset, og som svkkede opslutningen bag NORDEK. I Danmark fastholdt Landbrugsrdetog Venstre, at de nordiske planer ik- ke mtte st i vejen for EF-medlemsskabet, og ogsi Norge frte ndrin- gen i EFS politik til en betydelig afsvkkelse af interessen for NORD- EK. Kun den svenske industri og regering forblev, sammen med de nor- diske fagforbund, uberrte af den europiske udvikling og bakkede fort- sat fuldt op bag NORDEK. Indenfor socialdemokratiet havde udsigten til et valg mellem NORD- EK og EF dyberegendeeffekter i retning af en begyndende uenighed om partiets EF-politik. Partiets arbejdsprogram, vedtaget p kongressen i juni 1969, fastslog sledes, at partiet skulle arbejde for et udvidet nordisk samarbejde i form af en toldunion, med en egentlig konomisk union som det endelige ml, og i januar 1970 udtalte partiets markedspolitiske ordfrer Ivar Nrgaard sin tvivl om, at folketinget ville vre i stand til at mobilisere det ndvendige 56 fletal bag EF-medlemskabet, og advarede om, at en opgivelse af NORDEK ville mde strk modstand indenfor bde Socialdemokratiet og de Radikale(53). Opgivelsen af det nordiske alternativ ville ogsmde betydelig modstand i fagbevgelsen,der sam- let havde sluttet op omkring NORDEK. For fagbevgelsensynes l960'ernes konomiske og sociale udvikling at pviselevedygtigheden af det nordiske alternativ - en betragtning der ogs deltes af Socialdemo- kratiets venstreflj og SF. Det finske nej i marts 1970, p et tidspunkt hvor NORDEK-aftalen l klar til underskrivelse, var strkt motiveret af Norges og Danmarks fast- holdelse af deres frihed til at sge om optagelse i EE og syntes sledes for EF-skeptikeme indenfor arbejderbevgelsen at understrege, at danske 37
37. 37. Gert Petersen i TV-byen, hvor han flger udviklingen i afstemningen om EF-pakken 27.2.1986. Hans parti, Socialistisk Folkeparti, var strk modstander af den orientering mod EF og vk fra det nordiske samarbejde, der indledtes i slutningen af l960eme. (ABA. Fotograf Harry Nielsen) 38
38. 38. landbrugsinteresser endnu engang havde ledt til opgivelsen af det nordi- ske alternativ. Dette blev yderligere understreget ved Venstres og de Konservatives konklusion, at det finske nej mtte betyde et endeligt op- gr med det nordiske samarbejde, og at krfterne i stedet mtte koncen- treres om at opn de bedst mulige optagelsesbetingelser i EF. Med fagbe- vgelsens opbakning bag NORDEK blev sprgsmletom EF-medlem- skabet nu et meget mtleligt politisk problem for Socialdemokratiet, der stadig forsgte at fastholde den hidtidige politik, at EF-medlemska- her ikke ville udelukke en fortsttelse af det nordiske samarbejde, hvil- ket b1.a. blev meget klart udtrykt af Ivar Nrgaard i en markedspolitisk udtalelse i november 1971. Denne konklusion blev dog kort efter meget bestemt tilbagevist i en udtalelse fra EF, der understregede, at medlem- skab ikke tillod forpligtende deltagelse i andre former for regionalt sam- arbejde - en klar tilkendegivelse af at der var tale om et valg mellem Eu- ropa og det nordiske altemativ(54). Set p baggrund af 1960'ernes konomiske og sociale udvikling er det sledes ikke mrkeligt, at EF-medlemskabet blev et s omstridt sprgs- ml for arbejderbevgelsenved afstemningen i 1972. Bde indenfor par- tiet og fagbevgelsen medfrte sammenbruddet af NORDEK alvorlig tvivl om EF-medlemskabet. Adskillige fagforeninger var erklrede mod- standere af EF, og som noget nyt kom strke anti-kapitalistiske overto- ner tydeligt til udtryk i fagbevgelsens udtalelser om EF 197041(55). EF-medlemskabet fremstod i stigende grad som et sprgsmlom at skaf- fe landbruget adgang til EFs pengekasse, og for store dele af arbejderbe- vgelsen syntes dette at vre ensbetydende med at vende ryggen til de sidste 10 rs industrielle ekspansion og velfrd, og vende tilbage til den automatiske tilpasning til international markedskrfter som der strre landbrug altid havde stet som fortalere for(56). 1972-1990: Et endeligt nederlag for det nordiske alternativ? Danmark blev medlem af EF p et tidspunkt, hvor oliekrisen og dybere- gendestrukturelle ndringer i den internationale arbejdsdeling og ko- nomi stillede bde Europa og Skandinavien overfor nye udfordringer. I lbet af 1970'erne blev det klart, at de skandinaviske lande var ved glide bagud i den internationale arbejdsdeling, idet udvekslingen af hjtekno- logiske industriprodukter med OECD-landene til en vis grad erstattedes 39
39. 39. af en stigende importspecialisering. Samtidigt erstattedes den tidligere eksportspecialisering overfor udviklingslandene af en stigende udveks- ling af industriprodukter - en udvikling der antydede, at den skandina- viske produktionsstruktur var specielt srbar overfor konkurrencen fra de skaldt ny-industrialiseredelande(57). Ligesom i resten af Europa forsgte man i Skandinavien frst at mde disse nye udfordringer p nationalt plan. I lbet af 1970,eme forsgteso- cialdemokratiske regeringer i bde Danmark og Sverige at hndtere dis- se problemer indenfor rammerne af den traditionelle politiske konsensus baseret p fuld beskftigelseog socialt velfrd. I Danmark frte denne politiks manglende succes, ligesom i Europa, til en stigende erkendelse af ndvendighedenaf en mere markedsorienteret tilgang til den nationa- le konomiske politik - en udvikling der har tvunget isr arbejderbev- gelsen og venstrefljen til at revidere fundamentale elementer i den skandinaviske model. Samtidigt blev det i begyndelsen af 1980,eme ogs tydeligere, at en mere markedsorienteret konomisk politik ndvendig- gjorde en get deltagelse i EF(58). EFS beslutning om at ivrkstte det Indre Marked var en konsekvens af nederlaget for de nationale krisestrategier i 1970'erne, og et udtryk for at medlemslandene nu var rede til samlet at forsge at ge inflydelsen/ kontrollen over omverdenen(59). Det var sledes udtryk for en erkendel- se af, at den stigende hastighed og voksende omfang af intemationalise- ringsprocessen har skabt et nyt konkurrencemssigtklima, der er afg- rende forskelligt fra l960'ernes - et klima hvor magt-ressourcer og gensidighed (reciprocity) vil vre af afgrende betydning for handel og konomisk vkst - og hvor der derfor vil vre mindre plads til altema- tive modeller som den nordiske. Mensdet nordiske alternativ i 1960'er- ne og 1970,eme indebar en risiko for handelsmssigdiskrimination, der tildels kunne kompenseres for gennem frihandelsaftaler, s involverer det i 1990,eme en betydelig hjere risiko, idet en alenegang udenfor det Indre Marked kan betyde udelukkelse fra den produktions- og konkur- rencemssigeomstruktureringsproces, som skal stte Europa istand til i hjere grad at tage konkurrence op med USA, Japan og de ny-industria- liserede lande. Sveriges ansgningom EF-medlemskab er udtryk for en erkendelse af dette problem, og synes at antyde, at det nordiske altema- tiv nu endeligt har lidt et definitivt nederlag til EE 40
40. 40. Noter 1. 6. For en diskussion af forholdet mell EF og udviklingen i de nationale konomiske strategier i Vesteuropa se bl.a. H. Kastendiek. 1990. Conoergenceor a PersistentDinersigr of National Politics? i C. Crouch og D. Marquand. Nie Politics 0f1992. Oxford: Black- well, s. 68-85. Se bl.a. Nielsen, G.B 1966. Denmark and European Integration: A Small Country at the Crossroads. Ph.d afhandling UCLA, Los Angeles; Hansen, P. 1974. Adaptive Behavior of Small States: The Case of Denmark and the European Community. Sage Internatio- nal Yearbook of Foreign Policy Studies. vol II., Miljan, T. 1977. The Reluctant Europeans. The Attitude: of the Nordic Countries toward: Europe. London: C.Hurts & 00.; Schou, T. L. 1980. Denmark: The Functionalists. i V. Herman/ M. Hagger. The legislationof Di- rect Elections to the Europan Parliament, Farnborough. Til forskel fra Skandinavien har pasfrihed og et frit arbejdsmarked derimod vret me- get omstridte sprgsmlindenfor EE P trods af at et frit arbejdsmarked var omfattet af Romu'aktatens bestemmelser, har medlsstateme fastholdt en rkke begrnsnin- ger p den frie bevgelighedindenfor EE For en diskussion af Italiens mange fotsg i 1950'erne p at fremme dannelsen af et frit arbejdsmarked og modstanden i de andre medlemslande se Romero, E 1991. Emigrazione e Integrazione Europea 1945-73. Rom: Edizione Lavori. De mange diskussioner som den skaldte Schengen-aftale frempro- vokerede vidner ogs om at pasftihed i EF involverer helt fundamentale nationale in- teresser. Den mest indlysende forklaring p hvorfor pasfrihed og arbejdskraftens frie bevgelighedikke har mdt modstand i Skandinavien er konomiemes ensartede so- ciale og konomiske organisation og fravret af strre uligheder ssom betydelige overskud af af arbejdskraft landene imellem. De nordiske landes eksportspecialisering er blevet sammenlignet med udviklingsfor- lbet i de tidligere engelske kolonier, hvor et hjt indkomsmiveau opbyggedes ved at udveksle rmaterialer og halvfabrikata for kapital- og forbrugsgoder. Se bl.a. Mjoset, L. 1987. Norden Dagen Derp. Oslo: Universitetsforlaget. For en kortere opsummering se Mjoset, L. 1987. Nordic Economic Policies in the l970's. International Organization 43(3), s. 403-56. Norge og Danmark er her mere typiske eksempler end Sverige, hvis industri er mere diversioeret,men selv i Sverige udgjorde eksporten af tmmer, pa- pirprodukter, jern og stl 72% af eksporten i 1948 og 30% i 1980. Samuelsson, K. 1988. The Swedish Model and Western Europe. journal of International Afairs 41(2), s. 376. Dette glder ogs for samhandelen med England, hvor isr Norge og Danmark har haft nsten koloniale handelsrelationer med England. Gerschenkron fremhver,at de skaldte late-comer lande har en betydelig fordel, fordi de kan vinde ind p gamleindustrilandes forspring ved import af ny teknolo- gi. Gerschenkron, A. 1962. Economic Backwardness in Historical Perspective. Cambrid- ge: Harvard UB Nyere forskning fremhver heroverfor, at d internationale arbejds- deling i efterkrigsperioden i stadig hjere grad har vret prget af et innovationskap- lb, hvor vinderne ganske vist sikrer sig en altdominerende lederposition, men som ogs involverer betydelige konomiske resourcer og hj risiko. Sm lande med be- grnsede midler for forskning og udvikling til rdigheder derfor specielt drligt stil- let i dette kaplb. Se bl.a. Hull Kristensen, P./Levinsen, I. 1983. The Small Country Squeeze. Roskilde. Katzenstein, B I. 1985. Small States in World Markets. Ithaca: Cornell UP; og Senghaas, 41
41. 41. 10. 11. 42 D. 1982. Von Europa Lernen. Frankfurt: Rowolt Verlag. For et tilsvarende argument der relaterer den nationale konomis benhed til strrelsen af de offentlige udgifter se Cameron, D. 1978. The Expansion of the Public Economy. A Comparative Analysis. American Political Science Review 72, s. 1243-62. Se bl.a. Korpi, W. 1982. The Democratic Class Struggle. London: Routledge; og Esping Andersen, G. 1985. Politics against Markets. Princeton: PUB Denne definition af den skandinaviske velfrdsmodel er blevet kritiseret for at vre for fokuseret p den sven- ske udvikling. Den danske udvikling er p grund af Venstres strke politiske indfly- delse en mere liberalistisk variant. For en diskussion af forskellen p liberalistiske, korporatistiske 0g socialdemokratiske varianter af velfrdsstaten i Europa, se Esping Andersen, G. 1990. The Three Worlds of WelfareCapitalism. Cambridge: CUP. For en mere utraditionel tilgangsvinkel der fremhver industriens og arbejdsgivernes interes- se i den skandinaviske model, se Swenson', P.l991. Bringing Capital Back In, Or Social Democracy Considered. World Policy 43(1), s. 513-44. Historikere 'har kritiseret den politologiske tilgang for at fokusere for meget p 1930,erne og finder rdderne til en srlig skandinavisk sociallovgivning lngere tilbage i historien. Se bl.a. Balwin, P. 1989. The Scandinavian Origin of the Social Interpretation of the Welfare State. Con- temporary Studies in Society and History 31 (l) , 8. 3-24, og Momer, M. 1989. The Swe- dish Model: Historical Perspectives. Scandinavian journal ofHistory 14(3), s. 245-67. Socialdemokratiets bermte valgslogan fra 30'erne : Stauningeller Kaos spillede s- ledes strkt p muligheden for et valg eller alternativ til Venstres detlationre politik i 1920'erne. For en sammenligning mellem Skandinavien og tilsvarende eksperimenter i andre lande, se bla. Gourevitch, P. 1986. Politics in Hard Times. Ithaca: Cornell UR De skandinaviske socialdemokratiet delte helhjertet Kurt Schumachers opfattelse, at EF reprsenteredede 4 K'er: Konservatist Kapitalisme, Katolicisme og Kartel- ler. Se PharoJ-I. Norwegian Social Democrats and European Integration in the 1950's; Olsson, U. Neutrality and Welfare. Swedish Socialdemocrats and European In- tegration, 1945-63; og Srensen, V. National Welfare Strategies and International Lin- kages in a Small Open Economy: The Danish Social Democratic Party and European Integration 1950-63. Alle under udgivelse i R. F. Griiths (red.) l991/92?. European Socialist Parties and the Question of Europe in the [95%. Amsterdam: Institute of Inter- national Social History. Maier fremhver isr fagforeningernes inkludering i den nationale