Kursus i Pressemeddelelser

Kursus i pressemeddelelserKursus i pressemeddelelser

http://www.novamedia.dk/sw38454.asp

http://www.novamedia.dk/sw38454.asp

Journalisternes primære fokus:Journalisternes primære fokus:

• De vil fortælle ”en go’ historie”De vil fortælle ”en go’ historie”• Det journalistiske lakmuspapir - nyhedskriterierne:Det journalistiske lakmuspapir - nyhedskriterierne:

– AktualitetAktualitet– VæsentlighedVæsentlighed– IdentifikationIdentifikation– SensationSensation– KonfliktKonflikt– (Fascination)(Fascination)

• Skrevne medier:Skrevne medier:– Egner sig især til tal og faktaEgner sig især til tal og fakta

• Radio:Radio:– Egner sig især til at skabe stemninger i Egner sig især til at skabe stemninger i

hovedet – og til hurtige nyhedsopdate-hovedet – og til hurtige nyhedsopdate-ringerringer

• Tv:Tv:– Egner sig især til at skabe identifikation og Egner sig især til at skabe identifikation og

formidle følelserformidle følelser

• Internet-medier:Internet-medier:– Hurtige opdateringer + muligheder for Hurtige opdateringer + muligheder for

profilering og styrkelse af brandprofilering og styrkelse af brand

Forskelle på medierForskelle på medier

Forskelle på medier:

• Skrevne medier:• Historien kan ringes hjem – det kræver mindst

muligt af dig som kilde• Dine citater kan sammenskrives og opstrammes• Som kilde skal du hurtigt gøre dig klart, om du

taler til citat eller ej• Mange avisjournalister sender gerne artiklen til

dig, så du kan tjekke for misforståelser og faktuelle fejl

• Avisreportagen kan ”genfortælle” eller ”forudgribe” virkeligheden

• Læserne kan gå tilbage i teksten og læse igen, hvis de mister tråden


• Radiomediet:

• Historien kan ringes hjem – også tidligt om morgenen ;-)

• Radiomediet stiller krav til kildens stemmeføring, billedsprog og evne til at være kort og kontant

• En vellykket radioreportage kræver lyde – enten fra arkiv eller on location. Brug den viden!

• En radiohistorien skal sidde i øret første gang – der er ingen ekstrachancer


• Tv-mediet:

• Tv-historier kræver, at kilderne står frem• Visual proof kan være altafgørende for, om

en historie kommer i tv eller ej• Ved reportager skal kameraet være med,

når tingene sker – ikke før eller efter• Tv-historien skal fortælles klart, tydeligt og

uden unødvendigt støj – ellers bliver seeren tabt


• Internet-mediet:

• Du bliver sjældent interviewet direkte – dine udsagn gafles andre steder fra

• Historier spreder sig som ringe i vandet – enten til andre nyhedsmedier eller til blogs, fora og private hjemmesider

• Du har mulighed for at blive din egen redaktør – lave dit eget nyhedsmedie

• Internettet er en GULDGRUBE, når det gælder profilering og branding – undersøg og udnyt dine muligheder!

Faktum: I er ikke alene … Faktum: I er ikke alene …

AFSENDER BUDSKAB MODTAGER

Hold fokus i kommunikationenHold fokus i kommunikationen

AFSENDER BUDSKAB MODTAGER

Hold fokus i kommunikationenHold fokus i kommunikationen

WhyWhyAmAm IITalking?Talking?

WAIT!!WAIT!!

Forberedelse = Alfa & OmegaForberedelse = Alfa & Omega

• Stil dig selv følgende spørgsmål:

• Hvad er det for et budskab, vi vil ud med?

• Hvem er det, vi vil nå med budskabet?

• Hvorfor vil vi nå netop dem?• Hvordan kan vi bedst nå dem

med vores budskab?• Hvad skal de helst gøre, når de

får vores budskab?• Hvordan ved vi, at vores mål er

nået?

Brug fiskenBrug fisken

Brug fiskenBrug fisken

DAVID vs. GOLIATHKONTRASTER

MYTEPUNKTERING

SOLO-HISTORIER

NEWS YOU CAN USE

TENDENS-HISTORIERPUBLIC WATCHDOGDEN SKÆVE GRAVE-

JOURNALISTIK

DEN MENNESKELIGE

Journalistik i overskrifterJournalistik i overskrifter

DEN SKARPE NYHED

SUBJEKT MODSTANDEREHJÆLPERE

Greimas’ aktantmodel:Greimas’ aktantmodel:

MODTAGERGIVEROBJEKT

Kategori 1: KrisekommunikationKategori 1: Krisekommunikation

DASH 8 - affærenDASH 8 - affæren

• Vedr. Flight SK 1209 (9. sept. 2007)

• Vedr. Flight SK2748 (12. sept. 2007)

• SAS genoptager trafikken (28. sept. 2007)

• Vedr. SK2867 (27. okt. 2007)

• SAS tager Dash 8 ud af trafik (28. okt. 2007)

Fra skidt til værre til elendigt!Fra skidt til værre til elendigt!

FREDERICIA HK STRAFFET AF FINANSKRISENFREDERICIA HK STRAFFET AF FINANSKRISEN

Kategori 1: KrisekommunikationKategori 1: Krisekommunikation

BANG OG OLUFSENBANG OG OLUFSEN

Kategori 2: Produkt og begivenhedKategori 2: Produkt og begivenhed

BANG OG OLUFSENBANG OG OLUFSEN

Kategori 2: Produkt og begivenhedKategori 2: Produkt og begivenhed

• En pressemeddelelse er en meddelelse til pressen

• Pressemeddelelsen er IKKE en historie til tryk i avisen

• Modtageren af pressemeddelelsen er IKKE læseren / lytteren / seeren

• Modtageren af pressemeddelelsen er en journalist eller redaktions-sekretær

Pressemeddelelsens grundlæggende præmis:Pressemeddelelsens grundlæggende præmis:

• Al formidling handler om at tænde modtageren

• Du tænder ved at tale samme sprog som den, du henvender dig til

• Du tænder ved at brænde for din sag – ”why should I care?”

• Fortæl DIN gode historie til journalisten

Hvad tænder DU på?Hvad tænder DU på?

• Skriv med en klar vinkel!– Formuler dit budskab i EN sætning!

• Find nyheden i din historie– Redaktionerne hungrer efter nyheder –

gerne med perspektiver.

• Lav en fængende overskrift– ”Pressemeddelelse” er ikke det mest

sexede. Og emnefeltet i din mail er altafgørende!

Tips og tricks, når du skriver:Tips og tricks, når du skriver:

• Hold dig på EN A4-sideDu skal levere en god historie – ikke skrive en doktorafhandling.

• Overvej at tease i din mail Skriv det vigtigste budskab kortfattet i din mail. Lad læseren selv klikke sig videre til selve pressemeddelelsen.

• WARNING: Information overload!Pas på med begrave din gode historie i en bunke af informationer – prioritér dit stof.

• Brug punktopstillingerPunktstillinger gør underværker, når du skal skabe overblik.


• Find en case på forhåndKom den travle journalist i møde – server persongalleriet på et sølvfad.

• Brug gerne citater Det kan virke mærkeligt konstrueret, når du skriver dem – men de giver liv og luft i din pressemeddelelse.

• Tænk i billeder og lyd Er der billeder i historien? Hvor, hvornår og hvordan?


• Kom til sagen!Hvad? Hvem? Hvorfor? & Hvordan? skal besvares inden for de første to afsnit.

• Dokumenter din historieDe mest nødvendige detaljer, redegørelser, tal osv. skal medtages – link til baggrundsstoffet.

• Lav en scene og giv eksempler Gør det abstrakte konkret med eksempler og opbyg en genkendelig scene.

• Tal direkte til læserenSkriv ”du” og ”I”– glem alt om ”man”.


• Stå frem som afsenderSkriv gerne ”vi” eller ”jeg” – det giver læseren en god følelse af nærvær.

• Slå sælgeren ihjel! Superlativer og gummiord = varm luft og pladsspild. Objektivitet og konkrete eksempler = vejen frem!

• Vær konkret og uformelUdryd fagudtryk og kancellisprog. Pas på abstrakte, gammeldags og meget nymodens ord – de skaber afstand.


• Skriv enkelt og varieretUndgå meget lange, indskudte eller kringlede sætninger. Del i stedet sætningerne op.

• Skriv aktivt - ikke passivtUndgå passive verber. Sæt et grundled ind – og skab sikkerhed om afsenderen.

• Skab tillid med dit sprog! Udryd omhyggeligt slå- og stavefejl. De skaber mistillid.


• Husk alle kontaktoplysninger!– og sørg så for at tage telefonen!

• Tid

• Sted

• Telefon og mobiltelefon

• E-mail til kontaktperson

• Links til hjemmeside om firmaet, produktet, arrangementet osv.

Nødvendige kontaktoplysninger:Nødvendige kontaktoplysninger:

Kursus i pressemeddelelser Torsdag den 10. maj 2007

- Simpel pressestrategi

Simpel pressestrategiSimpel pressestrategi

• Lokale ugeaviser:– Dækker et lille lokalområde meget tæt. – Meget forskelligartede artikler. – Minimal journalistisk bearbejdning. – Sammenhæng mellem annoncering og journalistik kan forekomme.

• Lokale og regionale dagblade:– Dækker lokalområdet tæt. – Journalister bearbejder (næsten) alle artikler. – Tænder på menneske- og konsekvenshistorier inden for regionen.



• Landsdækkende aviser:– Dækker kun historier med meget bred appel og konsekvens. – Stor journalistisk bearbejdning. – Har ofte omfattende erhvervsredaktioner.

• Lokalradio:– Dækker lokalområdet tæt. – Lille journalistisk bearbejdning. Mange har knap nok

nyhedsudsendelser. – Velegnet til ”Det sker!”

Simpel pressestrategi:

• Regionalradio:– Stor journalistisk bearbejdning. – Har en stor flade at fylde ud hver dag – kan derfor være forholdsvis

nemt tilgængelig.– Kræver kontante historier uden mellemregninger og fyld.

• Landsdækkende radio:– Som udgangspunkt svært tilgængelig. – Laver ofte historier, der er opstået i andre medier længere nede i

fødekæden – aviser, fagblade osv.



• Lokal-tv:– Forholdsvis nemt tilgængeligt.– En god platform, hvis du vil i direkte kontakt med lokalområdet.

• Regionalt tv:– Sværere tilgængeligt, men langt fra umuligt. – Kort sendetid, og derfor hård prioritering af stoffet. – Tænder på menneskelige historier … og BILLEDER!



• Landsdækkende tv:– Svært tilgængelig – kræver ofte principiel appel. – Sakser historier fra medier længere nede i

fødekæden.– Kræver en soleklar historie.



• Relevante fagblade:– Dækker udvalgte fagområder tæt og grundigt. – Står nederst i fødekæden - mange landshistorier i større medier

opstår efter omtale i et fagblad.

• Ugeblade:– Fokuserer på mennesket bag nyheden. – Populært præg frem for nyhedspræg.– Nemmere at afsætte ”ren reklame”.


• Lav grundig research på relevante medier:

– Hvornår er der deadline?– Hvad er der af special-redaktioner?– Hvornår på dagen ligger redaktionsmødet?– Hvem tager imod pressemeddelelser? – Er der ugentlige uplininger eller lignende?

Konkret pressestrategiKonkret pressestrategi

– Redaktionsmøde hver dag kl. 9.15– Den gængse nyhedsvagt varer fra 9-16.30

(Journalistisk bemanding fra 5-20)– Pressemeddelelser ender hos den daglige

redaktionschef– OBS! Fredag eftermiddag er ikke optimal. – [email protected]– [email protected]

DR Midt & VestDR Midt & Vest

– Redaktionsmøde hver dag kl. 10.00 (ca. 80% af stoffet fastlægges her)

– Normalvagt fra 9-17 (Reportagevagt 15-22.30)– Deadline:

Indland/Erhverv: ca. 20 (lørdag: 18)JP Århus: 22.15-22.30

– Pressemeddelelser ryger i fællesmail. Dagens nyhedsredaktør sender videre til relevante journalister.

– OBS! Torsdag og især fredag kan det være svært at afsætte historier efter kl. 14 – de bliver udskudt.

– Søges ofte: Skarp nyhed til søndags/mandags-avisen– [email protected]– [email protected]

Jyllands-PostenJyllands-Posten

– Redaktionsmøde hver dag kl. 10.00 – meget fastlagt på forhånd– Den gængse nyhedsvagt varer fra 10-19 (Journalistisk bemanding fra

8-22.30)– Kun få journalister med faste fagområder (=specialredaktioner)– Dagens vigtigste deadline er kl. 19.15 (- reelt kl. 19.30)– Pressemeddelelser sendt til redaktionen er tilgængelige for alle – de

læses og printes af PA– Søges: Nyheder med cases i weekendfladen– OBS! Hver torsdag planlægger en redaktør og en journalist den

kommende uge– [email protected]

TV/MIDT-VESTTV/MIDT-VEST

– ”Ring direkte til den journalist, der har fagområdet”– ”Det er fint, du ringer, men ha’ også noget klar på skrift – det er

altid en klar fordel”– ”Det værste er dem, der forsøger at oversælge – slap af”– ”Følg op på din henvendelse efter et par dage, hvis der ikke er

sket noget”

Sagt i flængSagt i flæng

• Brug egne, kollegers eller netværkets erfaringer med enkeltstående journalister og specialredaktioner

• Lav en database med journalisters navne, telefonnumre (direkte og mobil), mailadresser osv. Hold styr på deres artikler og indslag.


• Vurder dine pressehenvendelser benhårdt

• Chancen for succes med en nyhed er oftest større i weekender og på ”nyhedsdøde dage” som helligdage, ferieperioder osv.

• Plant din historie, når den passer ind i mediet – ikke kun når det passer dig bedst


• E-mail din pressemeddelelse – og send den eventuelt også pr. snail mail.

• Stil den til ”redaktionen”, eventuelt en speciel redaktion og måske OGSÅ en navngiven journalist

• Følg eventuelt op telefonisk – men stik fingeren i jorden og vær varsom!


• Vær åben og ærlig over for journalisten – tillid er nøgleordet.

• Hold dig til sandheden – lad være med at lyve og fortegne sandheden.

• Dyrk den personlige relation med journalisten - på en naturlig måde.

• Respekter journalistens uafhængige rolle og pas på med overdreven ”PR-prakkeri”.

Kontakten med journalistenKontakten med journalisten

Self Improvement

Kursus i Pressemeddelelser