View
45
Download
0
Category
Preview:
DESCRIPTION
Demografisk udvikling og udvikling i sygdomsforekomst på det medicinske område. Finn Kamper-Jørgensen. Konference om Det medicinske patientforløb 18. Januar 2006. Hvad sker der i en befolkning i løbet af 2 uger?. Kilde: SUSY 2000. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Demografisk udvikling og udvikling i sygdomsforekomst på det medicinske område
Finn Kamper-Jørgensen
Konference om Det medicinske patientforløb
18. Januar 2006
Hvad sker der i en befolkning i løbet af 2 uger?
Kilde: SUSY 2000
Sammen-hængen mellem oplevet livskvalitet og langvarig sygdom
26 %(syg med godt liv)
54 % (rask med godt liv)
15 % (syg med dårligt liv)
5 % (ikke syg med dårligt liv)
Har ikke lang-varig sygdom
Har langvarig sygdom
Føler sig frisk nok til at gøre hvad man har lyst til
Føler sig aldrig – eller kun af og til – frisk nok til at gøre hvad man har lyst til
Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000, Statens Institut for Folkesundhed
Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987 – 2000(2005 data repræsentative for regioner på vej)
Langvarig sygdom i voksenbefolkningen
1987: 32 %
1994: 38 %
2000: 41 % (børn: 16 %)
Langvarig sygdom % – køn og alder
Mænd Kvinder
Børn 18 15
16 – 24 år 29 31
25 – 44 år 34 33
45 – 66 år 44 45
67 – 79 år 59 59
80 + 60 64
Langvarig sygdom % - socioøkonomisk gruppe
Selvstændig uden ansatte
38
Funktionær, høj 29
Funktionær, lav 33
Faglært arbejder 30
Arbejdsløs 45
Ufaglært arbejder 33
Efterlønsmodtager 48
Alderspensionist 60
Førtidspensionist 88
Antal i befolkningen med langvarig sygdom og diagnosegrupper
Diagnosegruppe Antal
Muskel- skeletsygdomme 696.000
Hjerte-kar sygdomme 277.000
Sygdom i nervesystem og sanseorganer 222.000
Sygdom i åndedrætsorganer 217.000
Skader 197.000
Stofskiftesygdomme 159.000
Sygdomme i fordøjelsesorganer 96.000
Hudsygdomme 75.000
Psykiske lidelser 74.000
Svulster 58.000
Sygdomme i urinveje- og kønsorganer 44.000
Infektionssygdomme 34.000
Blodsygdomme 9.000
Andre sygdomme 212.000
I alt 1.766.000
Befolkningsprognose DanmarkÅr 2000 = indeks 100
0,000,250,500,751,001,251,501,752,00
2000 2010 2020
Indeks 65-74 75-84 85-94 >=95
90
100
110
120
130
140
150
160
2000 2006 2012
Hjerte- karsygdomme Stofskiftesygdomme HudsygdommeInfektionssygdomme Langvarige sygdomme i alt
Epidemiologisk fremskrivning af langvarige sygdomme i voksenbefolkningen: 2000-2012,
baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100
+18.000: Infektionssgd
+61.000: Hjertekarsgd.
+73.000: Stofskiftesgd
+23.000: Hudsygdom
+380.000 i alt med langvarige sygdomme
90
100
110
120
130
140
150
2000 2006 2012
Diabetes Astma Eksem
Epidemiologisk fremskrivning af specifikke sygdomme i voksenbefolkningen 2000-2012
baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100
+109.000: Astma
+40.000: Diabetes
+82.000: Eksem
Befolkningens reaktion på géner og symptomer
Procent
Gjorde ikke noget selv 27
Gjorde noget selv 30
Tog håndkøbsmedicin 27
Tog receptmedicin 22
Talte med læge 8
Talte med familie og venner 7
Fulgte lægeordineret behandling 4
Tog naturlægemidler 4
Talte med alternativ behandler 3
Gjorde andet 10
Havde géner og symptomer (2 uger) 72
Antal konsultationerÅrligt i DK ugl./læge
De otte folkesygdomme 7.751.075 42
Hjerte- karsygdomme 2.670.137 14
Muskel-skeletsygdomme 2.017.437 11
Psykiske problemer/sygdomme 1.246.064 7
Type-2 diabetes 667.534 4
Kræft 548.862 3
Rygerlunger 341.184 2
Astma og allergi 281.848 2
Knogleskørhed 74.170 <1
Patienten interesseret i forebyggelse (blå)Rådgivning i dag (grå)
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Alle
Type-2 diabetes
Knogleskørhed
Astma og allergi
Hjerte- karsygdom
Rygerlunger
Psykisk problem/lidelse
Kræft
Muskel- skeletsygdomme
Andre årsager
Interesseret i forebyggelse Rådgivning i dag
Aktiviteten på sygehuse 2004
Udskrivninger 1.171.866
Sengedage 5.403.804
Ambulante besøg 2.641.279
Skadestuebesøg 944.477
Indlæggelser 2004 fordelt på alder
65+ år34%
0-15 år16%
16-64 år50%
0-15 år16-64 år65+ år
Sengedage 2004 fordelt på alder
65+ år48%
16-64 år42%
0-15 år10%
0-15 år16-64 år65+ år
Ambulante besøg 2004 fordelt på alder
65+ år28%
16-64 år64%
0-15 år8%
0-15 år16-64 år65+ år
Skadestuebesøg 2004 fordelt på alder
65+ år16%
16-64 år62%
0-15 år22%
0-15 år16-64 år65+ år
Indlæggelser 2002 eksklusive kønsspecifikke sygdomme og
fødsler
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
80000
1-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85+
Mænd
Kvinder
Indlæggelser 2002 fordelt på hovedgrupper
0
5
10
15
20
25
Hjertek
arsyg
domme
Skader
Luftsvejs
sygd
omm
e
Musk
el-sk
elet
Nerve
syste
m
Infek
tioner
Sympto
mer
og andet
Diabetes indlæggelser
3000
3500
4000
4500
5000
5500
6000
6500
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003Type 1 diabetes Type 2 diabetes
Diabetes ambulante besøg
0
20000
40000
60000
80000
100000
120000
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Indlæggelser med AMI
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
14000
16000
18000
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Patienter med blodprop i hjertet
• I 2004 var der 15.048 patienter, der var indlagt på danske sygehuse pga AMI.
• De havde i alt 43.773 indlæggelser, heraf 19.898 hvor AMI var blandt diagnoserne. Det gennemsnitlige antal indlæggelser var 3,1.
• Patienten med flest indlæggelser var indlagt 52 gange. • Det samlede antal sengedage var 227.979, og den
gennemsnitlige liggetid var 5,2 dage.• AMI-patienterne havde i alt 30.577 ambulante besøg
(gennemsnitlig 2,6) og 11.615 skadestuebesøg (gennemsnitligt 1,7).
Småt er godt – eller?
Kilde:
Rasmussen S, Zwisler AD, Abildstrom SZ, Madsen JK, Madsen M. Hospital variation in mortality after first acute myocardial infarction in Denmark from 1995 to 2002: lower short-term and 1-year mortality in high-volume and specialized hospitals. Medical Care. 2005 Oct;43(10):970-978.
KOL-patienter
• I 2004 var der 31.902 patienter, der var indlagt på danske sygehuse pga KOL.
• De havde i alt 71.340 indlæggelser, heraf 42.225 hvor KOL var blandt diagnoserne. Det gennemsnitlige antal indlæggelser var 2,8.
• Patienten med flest indlæggelser var indlagt 37 gange, og den gennemsnitlige liggetid var 6,5 dage.
• KOL-patienterne havde i alt 73.891 ambulante besøg (gennemsnitlig 2,8) og 19.635 skadestuebesøg (gennemsnitligt 1,8).
• Ikke alle KOL-patienter havde ambulante eller skadestuebesøg.
Den intern medicinske patient• Blandt de hyppigste diagnoser på intern medicinske
afdelinger er:– DJ189: Lungebetændelse, uden specifikation– DJ441 og DJ449: KOL– DZ039: Obs pro, sygdom ikke specificeret– DD649: Anæmi uden specifikation– DK509: Morbus Crohn– DK912: Sygdomme i fordøjelsessystem efter operation– DI509: Hjertesvigt– DZ038: Obs pro, anden specificeret sygdom– DI109: Forhøjet blodtryk
• Af disse ti ekskluderes KOL, som indgår ovenfor, og obs pro-diagnoserne. For de resterende seks diagnoser fås:
Den intern medicinske patient• I 2004 var der 91.748 patienter, der var indlagt med en af
disse seks diagnoser. • Disse patienter var indlagt 239.728 gange (gennemsnitligt
2,6 gang per patient), heraf 112.382 gange, hvor disse seks diagnoser indgik.
• Patienterne tegner sig for mere end 1,5 mio. sengedage, dermed er liggetiden på de 239.728 indlæggelser 6,4 dage i gennemsnit.
• De intern medicinske patienter tegner sig for 253.519 ambulante besøg, eller 2,8 per patient.
• Ikke alle patienter var på skadestuen, der var 60.339 skadestuebesøg i 2004, 1,6 i snit per de patienter der var på skadestuen (ca. 40% af patienterne)
1998 2008 2012
Medicinske specialer.Hele Danmark
485
508
523
Kirurgiske specialer.Hele Danmark
595
598
604
Fremskrivning. Udskrivninger i 1.000
Folkesygdomme og risikofaktorer
Konklusioner om den fremtidige sygelighedsudvikling langvarig sygdom, som i dag ses hos mere end hver 3. voksne dansker, forventes at øges med en årlig vækstrate på mellem 0,7 % og 1,8 %
nogle specifikke sygdomme vokser meget, andre falder i samlet forekomst i samfundet der må påregnes årlige vækstrater for nye kræfttilfælde mellem 1,0 % og 1,3 % Nye tilfælde af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen udviser faldende tendens med en årlig faldprocent på 2,5 % – 4 %, afhængigt af sygdommen. Nye undersøgelser af sygehusforbrug tyder på, at den ressoucemæssige gevinst ved faldende sygelighed stor set neutraliseres af den demografiske udvikling, der tenderer mod øget sygdomsforekomst. Der forventes op mod en fordobling af antallet af personer med sukkersyge, først og fremmest på grund af en voldsom stigning blandt ældre. Med en relevant forebyggende indsats kan omkostningsudviklingen reduceres en del Antallet af demente vil forøges betydeligt og de direkte omkostninger forventes at blive øget med ca. 0,5 % om året
Sygelighed og sundhedsvæsen
Sygeligheden i befolkningen er den drivende kraft bag befolkningens brug af sundhedsvæsenets ydelser såsom alment praktiserende læge og sygehusvæsenet samt lægemidler.
Den demografiske udvikling fører til øget sygelighed
Vend planlægningspyramiden på hovedet
Befolkningens sundhedstilstand, livsstil og levevilkår
Sygehusvæsenet
Hidtil:Top–down institutions planlægning
Sygehusvæsenet
Befolkningens sundhedstilstand, livsstil og levevilkår
Fremtid: Fra befolkning og sundhed til institutionsplanlægning
Sundhedscentre
Almen lægepraksis
Nye indsatser
Aftaler
Recommended