Demografisk udvikling og udvikling i sygdomsforekomst på det medicinske område

Finn Kamper-Jørgensen

Konference om Det medicinske patientforløb

18. Januar 2006

Hvad sker der i en befolkning i løbet af 2 uger?

Kilde: SUSY 2000

Sammen-hængen mellem oplevet livskvalitet og langvarig sygdom

26 %(syg med godt liv)

54 % (rask med godt liv)

15 % (syg med dårligt liv)

5 % (ikke syg med dårligt liv)

Har ikke lang-varig sygdom

Har langvarig sygdom

Føler sig frisk nok til at gøre hvad man har lyst til

Føler sig aldrig – eller kun af og til – frisk nok til at gøre hvad man har lyst til

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000, Statens Institut for Folkesundhed

Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987 – 2000(2005 data repræsentative for regioner på vej)

Langvarig sygdom i voksenbefolkningen

1987: 32 %

1994: 38 %

2000: 41 % (børn: 16 %)

Langvarig sygdom % – køn og alder

Mænd Kvinder

Børn 18 15

16 – 24 år 29 31

25 – 44 år 34 33

45 – 66 år 44 45

67 – 79 år 59 59

80 + 60 64

Langvarig sygdom % - socioøkonomisk gruppe

Selvstændig uden ansatte

38

Funktionær, høj 29

Funktionær, lav 33

Faglært arbejder 30

Arbejdsløs 45

Ufaglært arbejder 33

Efterlønsmodtager 48

Alderspensionist 60

Førtidspensionist 88

Antal i befolkningen med langvarig sygdom og diagnosegrupper

Diagnosegruppe Antal

Muskel- skeletsygdomme 696.000

Hjerte-kar sygdomme 277.000

Sygdom i nervesystem og sanseorganer 222.000

Sygdom i åndedrætsorganer 217.000

Skader 197.000

Stofskiftesygdomme 159.000

Sygdomme i fordøjelsesorganer 96.000

Hudsygdomme 75.000

Psykiske lidelser 74.000

Svulster 58.000

Sygdomme i urinveje- og kønsorganer 44.000

Infektionssygdomme 34.000

Blodsygdomme 9.000

Andre sygdomme 212.000

I alt 1.766.000

Befolkningsprognose DanmarkÅr 2000 = indeks 100

0,000,250,500,751,001,251,501,752,00

2000 2010 2020

Indeks 65-74 75-84 85-94 >=95

90

100

110

120

130

140

150

160

2000 2006 2012

Hjerte- karsygdomme Stofskiftesygdomme HudsygdommeInfektionssygdomme Langvarige sygdomme i alt

Epidemiologisk fremskrivning af langvarige sygdomme i voksenbefolkningen: 2000-2012,

baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100

+18.000: Infektionssgd

+61.000: Hjertekarsgd.

+73.000: Stofskiftesgd

+23.000: Hudsygdom

+380.000 i alt med langvarige sygdomme

90

100

110

120

130

140

150

2000 2006 2012

Diabetes Astma Eksem

Epidemiologisk fremskrivning af specifikke sygdomme i voksenbefolkningen 2000-2012

baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100

+109.000: Astma

+40.000: Diabetes

+82.000: Eksem

Befolkningens reaktion på géner og symptomer

Procent

Gjorde ikke noget selv 27

Gjorde noget selv 30

Tog håndkøbsmedicin 27

Tog receptmedicin 22

Talte med læge 8

Talte med familie og venner 7

Fulgte lægeordineret behandling 4

Tog naturlægemidler 4

Talte med alternativ behandler 3

Gjorde andet 10

Havde géner og symptomer (2 uger) 72

Antal konsultationerÅrligt i DK ugl./læge

De otte folkesygdomme 7.751.075 42

Hjerte- karsygdomme 2.670.137 14

Muskel-skeletsygdomme 2.017.437 11

Psykiske problemer/sygdomme 1.246.064 7

Type-2 diabetes 667.534 4

Kræft 548.862 3

Rygerlunger 341.184 2

Astma og allergi 281.848 2

Knogleskørhed 74.170 <1

Patienten interesseret i forebyggelse (blå)Rådgivning i dag (grå)

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Alle

Type-2 diabetes

Knogleskørhed

Astma og allergi

Hjerte- karsygdom

Rygerlunger

Psykisk problem/lidelse

Kræft

Muskel- skeletsygdomme

Andre årsager

Interesseret i forebyggelse Rådgivning i dag

Aktiviteten på sygehuse 2004

Udskrivninger 1.171.866

Sengedage 5.403.804

Ambulante besøg 2.641.279

Skadestuebesøg 944.477

Indlæggelser 2004 fordelt på alder

65+ år34%

0-15 år16%

16-64 år50%

0-15 år16-64 år65+ år

Sengedage 2004 fordelt på alder

65+ år48%

16-64 år42%

0-15 år10%

0-15 år16-64 år65+ år

Ambulante besøg 2004 fordelt på alder

65+ år28%

16-64 år64%

0-15 år8%

0-15 år16-64 år65+ år

Skadestuebesøg 2004 fordelt på alder

65+ år16%

16-64 år62%

0-15 år22%

0-15 år16-64 år65+ år

Indlæggelser 2002 eksklusive kønsspecifikke sygdomme og

fødsler

0

10000

20000

30000

40000

50000

60000

70000

80000

1-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85+

Mænd

Kvinder

Indlæggelser 2002 fordelt på hovedgrupper

0

5

10

15

20

25

Hjertek

arsyg

domme

Skader

Luftsvejs

sygd

omm

e

Musk

el-sk

elet

Nerve

syste

m

Infek

tioner

Sympto

mer

og andet

Diabetes indlæggelser

3000

3500

4000

4500

5000

5500

6000

6500

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003Type 1 diabetes Type 2 diabetes

Diabetes ambulante besøg

0

20000

40000

60000

80000

100000

120000

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Indlæggelser med AMI

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

18000

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Patienter med blodprop i hjertet

• I 2004 var der 15.048 patienter, der var indlagt på danske sygehuse pga AMI.

• De havde i alt 43.773 indlæggelser, heraf 19.898 hvor AMI var blandt diagnoserne. Det gennemsnitlige antal indlæggelser var 3,1.

• Patienten med flest indlæggelser var indlagt 52 gange. • Det samlede antal sengedage var 227.979, og den

gennemsnitlige liggetid var 5,2 dage.• AMI-patienterne havde i alt 30.577 ambulante besøg

(gennemsnitlig 2,6) og 11.615 skadestuebesøg (gennemsnitligt 1,7).

 

 

 

 

Småt er godt – eller?

Kilde:

Rasmussen S, Zwisler AD, Abildstrom SZ, Madsen JK, Madsen M. Hospital variation in mortality after first acute myocardial infarction in Denmark from 1995 to 2002: lower short-term and 1-year mortality in high-volume and specialized hospitals. Medical Care. 2005 Oct;43(10):970-978.

KOL-patienter

• I 2004 var der 31.902 patienter, der var indlagt på danske sygehuse pga KOL.

• De havde i alt 71.340 indlæggelser, heraf 42.225 hvor KOL var blandt diagnoserne. Det gennemsnitlige antal indlæggelser var 2,8.

• Patienten med flest indlæggelser var indlagt 37 gange, og den gennemsnitlige liggetid var 6,5 dage. 

• KOL-patienterne havde i alt 73.891 ambulante besøg (gennemsnitlig 2,8) og 19.635 skadestuebesøg (gennemsnitligt 1,8).

• Ikke alle KOL-patienter havde ambulante eller skadestuebesøg. 

Den intern medicinske patient• Blandt de hyppigste diagnoser på intern medicinske

afdelinger er:– DJ189: Lungebetændelse, uden specifikation– DJ441 og DJ449: KOL– DZ039: Obs pro, sygdom ikke specificeret– DD649: Anæmi uden specifikation– DK509: Morbus Crohn– DK912: Sygdomme i fordøjelsessystem efter operation– DI509: Hjertesvigt– DZ038: Obs pro, anden specificeret sygdom– DI109: Forhøjet blodtryk

• Af disse ti ekskluderes KOL, som indgår ovenfor, og obs pro-diagnoserne. For de resterende seks diagnoser fås:

Den intern medicinske patient• I 2004 var der 91.748 patienter, der var indlagt med en af

disse seks diagnoser. • Disse patienter var indlagt 239.728 gange (gennemsnitligt

2,6 gang per patient), heraf 112.382 gange, hvor disse seks diagnoser indgik.

• Patienterne tegner sig for mere end 1,5 mio. sengedage, dermed er liggetiden på de 239.728 indlæggelser 6,4 dage i gennemsnit.

• De intern medicinske patienter tegner sig for 253.519 ambulante besøg, eller 2,8 per patient.

• Ikke alle patienter var på skadestuen, der var 60.339 skadestuebesøg i 2004, 1,6 i snit per de patienter der var på skadestuen (ca. 40% af patienterne)

  1998 2008 2012

 Medicinske specialer.Hele Danmark  

  485

  508

  523

  Kirurgiske specialer.Hele Danmark  

   595

   598

   604

 

Fremskrivning. Udskrivninger i 1.000

Folkesygdomme og risikofaktorer

Konklusioner om den fremtidige sygelighedsudvikling          langvarig sygdom, som i dag ses hos mere end hver 3. voksne dansker, forventes at øges med en årlig vækstrate på mellem 0,7 % og 1,8 %  

       nogle specifikke sygdomme vokser meget, andre falder i samlet forekomst i samfundet        der må påregnes årlige vækstrater for nye kræfttilfælde mellem 1,0 % og 1,3 %        Nye tilfælde af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen udviser faldende tendens med en årlig faldprocent på 2,5 % – 4 %, afhængigt af sygdommen. Nye undersøgelser af sygehusforbrug tyder på, at den ressoucemæssige gevinst ved faldende sygelighed stor set neutraliseres af den demografiske udvikling, der tenderer mod øget sygdomsforekomst.        Der forventes op mod en fordobling af antallet af personer med sukkersyge, først og fremmest på grund af en voldsom stigning blandt ældre. Med en relevant forebyggende indsats kan omkostningsudviklingen reduceres en del        Antallet af demente vil forøges betydeligt og de direkte omkostninger forventes at blive øget med ca. 0,5 % om året 

Sygelighed og sundhedsvæsen

Sygeligheden i befolkningen er den drivende kraft bag befolkningens brug af sundhedsvæsenets ydelser såsom alment praktiserende læge og sygehusvæsenet samt lægemidler.

Den demografiske udvikling fører til øget sygelighed

Vend planlægningspyramiden på hovedet

Befolkningens sundhedstilstand, livsstil og levevilkår

Sygehusvæsenet

Hidtil:Top–down institutions planlægning

Sygehusvæsenet

Befolkningens sundhedstilstand, livsstil og levevilkår

Fremtid: Fra befolkning og sundhed til institutionsplanlægning

Sundhedscentre

Almen lægepraksis

Nye indsatser

Aftaler