Forsøget: Free Recall

Forsøget: Free Recall

Vi fik 9 lister med 20 navneord i hver.

Liste A, C, E, G, I var med konkrete ord Liste B, D, F, H var med abstrakte ord

FL læste ordene op, hvorefter FP skulle gentage de ord, man kunne huske.Ved den sidste liste (liste I) skulle FP tælle baglæns fra 392 og hele tiden trække 3 fra i 30 sekunder, inden FP skulle gentage de oplæste ord.

Oplæg i hukommelse.

Mian Multilagermodellen (Stadiemodellen). Atkinson og Shiffrin.

Kerstin Den serielle positionseffekt – teoretiske forklaringer på recency og primacy.

Ditte Interferens - og betydning for primacy og recency.

Allan Abstrakte og konkrete teorier.

Jesper Mnemonics og chuking.

Hukommelse

• Hvis vi ikke har nogen hukommelse, vil vi ikke kunne genkende ting eller personer.

• Vi vil ikke være i stand til at tale, skrive og læse.• Vi bruger hukommelse hver dag.• Hukommelse gør, at vi kan deltage i en samtale,

huske telefonnumre, læse og skrive så det giver en betydning osv.

Multilagermodellen

• Multilagermodellen også kaldet Stadieteorien har domineret hukommelsesforskningen siden 1968, hvor den blev beskrevet af Atkinson & Shiffrin.

• Multilagermodellen har dannet et fundament for andre teoretikere til videreudvikling af andre hukommelsesteorier.

The multi-store model of memory

Eysenck, Michael W. and Mark T. Keane; Cognitive Psychology A student`s handbook. Fifth edition 2006. side 190.

Sensorystores

Short-termstore

Long-termstore

RehearsalAttention

Decay Displacement Interference

Multilagermodellen

Gade, Anders; Hjerneprocesser kognition og indlæring. 2.oplag, 1998 side 214.

visuelle

auditive

Input fra omverdenen

Korttidslager(KTH)

Kontrol-processer:- repetition- kodning- beslutninger- genkaldelses- strategier

Langtidslager(LTH)

Hukommelses-lager

Sensoriskeregistre

Respons/Output

Atkinson & Shiffrins multilagermodel opdeler hukommelse i 3 registre/lagre.

– Sensoriske registre

– Korttidshukommelse (KTH)

– Langtidshukommelse (LTH)

Forskellen mellem de 3 registre

– Lagerkapaciteten (KTH begrænset lager, LTH ubegrænset lager)

– Tidsmæssig varighed

– Glemselsmekanisme (interferens)

Sensorisk register

– Den sensoriske hukommelse modtager hele tiden input fra omverdenen gennem visuel og auditiv information.

– Visuel information kan lageres som en ikonisk hukommelse, og visuel hukommelse antages at forsvinde inden for 0,5-1 sekund.

– Den auditive information lageres som en ”skygge” og forsvinder igen inden for 2 sekunder.

Kort- og langtidshukommelse

I 1890 inddelte William James hukommelse i to.

• Primær hukommelse (det som lige er sket) og

• Sekundær hukommelse (det som er gået forud, begivenheder).

Der er 2 egenskaber ved KTH

– En meget begrænset kapacitet med ca.7 +/- 2 uafhængige enheder. (Spændvidden er ca. 7 enheder, men den kan øges ved klumpning (chunking), hvor vi organiserer materialet i større enheder.

– En skrøbelig lagring, og ved forstyrrelse (interferens) kan man glemme, hvad man skal.

Forsøget: Free Recall

Vi fik 9 lister med 20 navneord i hver.

Liste A, C, E, G, I var med konkrete ord Liste B, D, F, H var med abstrakte ord

FL læste ordene op, hvorefter FP skulle gentage de ord, man kunne huske.Ved den sidste liste (liste I) skulle FP tælle baglæns fra 392 og hele tiden trække 3 fra i 30 sekunder, inden FP skulle gentage de oplæste ord.

Forsøg med at gentage ord korrekt (serie- positionseffekt)…….

– De fleste forsøgspersoner vil gentage de sidste ord på listen først, mens de endnu ”kan huske dem”.

– Først derefter vil de gentage ord, som nåede at blive fæstnet mere permanent.

– Ordene i midten er svære, da man ikke kan nå at repetere dem, samt der kommer interferens fra de andre ord, så de hverken når LTH eller bevares i KTH. (E. & K. 191).

– Hvis man får et cue (stikord) vil man måske kunne huske mere.

– Ved interferens kan man miste 50 % af evnen til at huske efter 6 sekunder.

LTH– LTH er lager for en stor mængde informationer. – Ifølge multilagermodellen virker KTH som en

port mellem det sensoriske lager og langtidshukommelseslageret. (Imidlertid har den information, som bliver behandlet i KTH allerede været i kontakt med de informationer, som er lagret i LTH).

– Til sidst formoder teoretikerne bag multilagermodellen, at information til LTH sker gennem øvelse i KTH, men at der er grænser for, hvor meget vi repeterer.

Patienter med amnesi

– Har ofte en lille LTH og intakt KTH

– Dvs., at hvis de skal lave sådan en opgave uden interferens, vil de kunne gengive de sidste ord på listen.

– Men de kan ikke overføre til LTH og ordene fra listens begyndelse og midte mangler næsten helt.

Kritik af stadiemodellen

– Tidsmæssig varighed– Lagerkapicitet– Glemselsmekanisme (Interferens)– Virkning af hjerneskade (double dissociation)

Ideen om, at der er en forskel mellem de 3 hukommelseslagre, giver fornuft. For at retfærdiggøre eksistensen af de 3 forskellige typer lagre må der påvises de store forskelle, der er imellem dem. Hukommelseslagerne adskiller sig fra hinanden på følgende måde:

– Nutidige teoretikere arbejder stadig ud fra multilagermodellen som et udgangspunkt for deres teorier.

– Multilagermodellen er på en måde for simpel. Teorien behandler hvert hukommelseslager som en afgrænset enhed og KTH som det lager, der giver adgang til LTH. Eksemplet med KF og andre viser, at det ikke kan være tilfældet.

– Når det kommer til LTH er multilagermodellen også forenklet. Den er lager for et enormt informationsmateriale, hvor kritikerne mener, at det er usandsynligt, at det ligger i et enkelt hukommelseslager.

Den serielle positionseffekt

• Førsøgspersoner er bedre til at huske ord i begyndelsen og sluttningen af en ordliste.

• Begyndelse - primacy effeken

• Slutningen - recency effekten

Den serielle positionseffekt

Fri genkaldelse af konkrete ord

0

20

40

60

80

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Position af ord

Gen

kald

else

i pr

ocen

t

Den serielle positionseffekt

• Primacy-overfør information fra arbejds (korttids)- til langtids-hukommelsen. I starten er det plads/kapacitet til at overføre ordene til langtidshukommelsen.

• Recency-orderne er stædig tilgængelige i arbejds (korttids) -hukommelsen.

Hvad er interferens?

• Interferens eller simpelt svind?

• 2 typer af interferens:– Retroaktiv interferens: Ny læring forvirrer

gammel læring – Proaktiv interferens: Gammel læring forvirrer

ny læring

• Seriel positionseffekt nuancerer forskellen mellem KTH og LTH

Interferens i fri genkaldelse

I forsøget med fri gen-kaldelse manipuleres der med det, man formoder har at gøre med recency effekten

Fri genkaldelse

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19

Position af ord

Genk

alde

lse

i pro

cent Konkrete ord

Abstrakte ordInterferens

Interferens - fejlkilder

• FP 11 – ikke stor betydning for data

• Meget lille datagrundlag

• Forskellige (utrænede) forsøgsledere

Interferens

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19

Position af ord

Genk

aldels

e i p

roce

nt

Interferens

Interferens uden FP 11

Konkrete vs. Abstrakte ordFri genkaldelse

0

20

40

60

80

100

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19

Position af ord

Ge

nk

ald

els

e i

pro

ce

nt

Konkrete ord

Abstrakte ord

• Genkaldelsen af konkrete ord er klart større end genkaldelse af abstrakte ord i primacy-regionen

• Dvs. konkrete ord bliver mere succesfuldt overført fra KTH til LTH

Dobbeltkodning

• En sandsynlig forklaring på dette er at:– Konkrete ord lagres både som ord og billeder– Abstrakte ord giver i sjældnere grad visuelle

forestillingsbilleder

• Forestillingsbilleder og verbale processer antages at fungere som alternative kodningssystemer

• Konkrete ords bedre retention skyldes at de dobbeltkodes (verbalt og visuelt), mens abstrakte ord kun vanskeligt kan kodes visuelt

(Paivio)

Hukomelsesstrategier

Chunking

• Korttidshukommelsen kan kun indeholde et relativ lille antal genstande – typisk omkring 7.

• Hvis man kan gruppere genstandende tæller hver gruppe som én genstand. F.eks.– Bogstaverne KOGNITIV tæller som ét ord– Tallene 1945 er slutningen på 2. Verdenskrig

Mnemonic teknikker

• Personer må tilknytte det kodede information med passende genfindings-stikord

• Denne tilknytning gør at man kan aktivere et genfindings-stikord senere og delvis genkalde informationen fra langtidshukomelsen.

• Forsøg med finske taxachauffører (huske 15 vejnavne):– Var generelt bedre til at huske vejnavne end

referencegruppen (70% mod 46%)– Men var meget bedre ved vejnavne, som lå på

samme rute (86% mod 45%)

Mnemonic teknikker

• Ericson (1988) foreslog 3 krav for at få meget høje hukomelsesevener:– Meningsfuld kodning– Genkaldesesstruktur– Hastighed gennem træning

Mnemonic teknikker

• Studier af naturlige talenter (med gode hukommelsesegenskaber) og strateger (som bruger mnemonic teknikker)

50

60

100

90

80

70

Strateger

Naturlige

Ikke-stategiske opgaver strategiske opgaver

Mnemonic teknikker

• Mest populært er ”one is a bun” metode:– ”one is a bun, two is a shoe, three is a tree,

four is a door, five is a hive, six is a sticks,..”– Et mentalt billede er lavet med første

genstand og en bolle, osv. Så kan man genkalde f.eks. sjette genstand ved at tænke på en pind(stick)

– Fordoble genkaldesesraten..

Mnemonic teknikker

• Nøgleordsmetoden er brugt til brug for at huske ord på fremmedsprog– Først findes et ord (nøgleord) som lyder som

det fremmede ord.– Derefter knyttes et mentalt billede med

nøgleordet som link til det rigtige ord.– Feks. det russiske ”zvonok”. Betyder klokke

men lyder som ”oak”. Så man forestiller sig en eg fyldt med klokker…

Mnemonic teknikker

• De fleste mnemonic teknikker er effektive – men vi ved ikke i detaljer hvorfor.

• Nogle teknikker er meget tidskrævende at træne – og de er ofte kun lidt brugbare. Det er sjældent man skal huske en liste af urelaterede ord..

Forsøgsresultat

• Prøv at fortælle hvilke teknikker du anvender, når du indlærer og genkalder ordene:– Kan blive til en lille historie. Sygdom og hospital

hænger sammen.– Første bogstav dør/dreng.– Hæfter sig ved ord der hører sammen (fx salat og skål

eller dronning og dreng)– Se ordene malerisk.– Prøver at kategorisere (sammenhæng eller

forbogstaver)– Mønstre - repetere. Gruppere ord (fx død og ulykke)

Forsøgsresultat

• Bruger du genkaldelsesteknikker, tænker ordene højt for dig selv eller lign?– Nej, så mister jeg næste ord. Går for stærkt,

det prøver man lidt – så glemmer man.– Ja, men ikke med succes.– Tænke ordene højt– Ja

Forsøgsresultat

• Oplever eller bruger du visuelle og/eller auditive forestillinger?– De ord islændinge udtalte anderledes blev

hængende. Nogle ord var lange, så havde de en ny tone.

– Visuelle (fx dyrebilleder) auditive (fx demokrati og død - bogstavrim)

– 4 * ja, 1* nej

Forsøgsresultat

• Skaber visse ord associationer til din viden, din erfaring, dine følelse - mener du, at dette har betydning for din genkaldelse?– 5* ja

Forsøgsresultat

• Hvilke andre strategier anvender du?– Association til en følelse– Ellers 4*nej