Fuglene i de kommunale skove

Fuglene i de kommunale skove

Høj-aktuelt emne!

• Skovdebatten fortsætter • Af Anders Jerking | • 2. september 2013 kl. 22:00 • DEBAT: En rapport om indsatsen for

biodiversitet i statens skove har sat gang i sindene. Debatørerne er helt uenige om, hvorvidt mere skov skal lægges urørt.

Fuglene i de kommunale skove

• Rammerne for kommunernes forvaltning

• Hvordan står det til med skovens fugle?

• Fuglene i Mariagerfjord Kommunes skove – et konkret eksempel

• Afrunding

Rammerne for kommunernes forvaltning af skovenes fugle• Skovlovens § 2: I offentligt ejede skove skal

der lægges særlig vægt på;– At bevare og øge skovenes biologiske

mangfoldighed– At sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie,

kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre - og plantearter m.v.• § 3: Vildtlevende fugles reder og ynglesteder med

æg eller yngel må ikke ødelægges eller fjernes• § 4. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i

perioden 1.2.-31.7.– Stk. 2. Rovfugle og uglers redetræer må ikke fældes i

perioden 1.2.-31.7.– Stk 3. Ørnes, sort stork og rød glentes redetræer må

ikke fældes– Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke

fældes i perioden 1.11.-31.7.– Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden

1.4.-31.7.

Jagt- og Vildtforvaltningsloven

• § 6a, stk. 2: Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges

• § 7, stk. 2: Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden

Generelt trives skovfuglene:

Fremgang i løvskovene:

Mulige årsager til det generelt positive billede• Generelt mere skov• Større andel løvskov• Meget af fremgangen ses udenfor

skove, f.eks. i haver, parker mv.• Større naturhensyn i eksisterende

skove (udlæg af urørt skov, mere dødt ved og flere vådområder)

Arter i fremgang…

…og tilbagegang

Nye er kommet igen

Mens andre arter helt er forsvundet

Generalister og korttrækkere går frem – specialister og langdistancetrækkere går tilbage

Skovene i Mariagerfjord Kommune

• Udfordring i 2007: Flere småskove fra 4 gamle kommuner

• Hvordan skal de drives og forvaltes?• Behov for samlet vision for skovene

Skovvision

• Grønt Partnerskab i samarbejde med lokal DN

• Fokus på balancen mellem beskyttelse og benyttelse

Skovvisionens tre dele:

• Kortlægning– Natur– Friluftsliv

• Politisk vision• Skovplaner for de enkelte skove• Pilotprojekt i Hobro Østerskov

Hobro Østerskov

Hobro Østerskov

• Meget bynær skov i Hobro på 81 ha• Primært bøg, heraf flere ældre

partier, på vekslende jordbund• Gammelt, fredet egekrat under

tilgroning• Stort pres fra publikum

Kortlægning

• Habitatnaturtyper• § 3-arealer• Nøglebiotoper• Bilag IV-arter• Bilag I-arter• Karplanter• Mosser• Svampe• Laver • Fugle

Kortlægning

Skovvision• ´Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en

værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration skal udvikles til glæde for kommunens borgere, turister, miljøet og naturen i skovene´

• Mariagerfjord Kommune ejer og driver skove med to, sideordnede formål:

1. At styrke og fremme skovenes funktion som rekreative områder til glæde for kommunens borgere og turister2. At styrke og fremme skovenes funktion som levested

for dyr og planter samt medvirke til et renere miljø

• Derudover skal skovdriften, herunder produktion af træ, bidrage økonomisk til den daglige drift af skovene, når det ikke strider med de to overordnede formål.

Generelle tiltag

• Hjemmehørende arter i blandede bevoksninger i forskellige aldre

• Ingen skovning i fuglenes yngletid• Skovkontinuitet• Ingen gødning eller pesticider• Ingen jordbearbejdning• Naturlig hydrologi• Forøge andelen af dødt ved• Alle gamle træer bevares til naturligt henfald

Specifikke tiltag i Hobro Østerskov

• To zoner:– Naturzone– Friluftszone

• Indføre drift med natur som hovedsigte:– Urørt skov– Græsningsskov

Skov – og driftsplaner

Græsning af egekrat

Græsset egekrat

Urørt skov

Opsummering

• Generalisterne trives, specialisterne forsvinder

• Skovene mangler dødt ved, vand, kontinuitet, dynamik og ro

• Græsning og urørt skov er generelt de mest effektive tiltag – gerne i kombination

Prioritering af indsatsen

Kilde: Johannsen, V.K. et al: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012