View
3
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Kvalitative brugerundersøgelser
på sygehusafdelinger
– hvad kan de bruges til og hvordan gribes de an?
materiale om anvendte kvalitative metoder
Rikke Gut
Isabella Gothen
Morten Freil
Enheden for Brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 1
Kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger – hvad kan de bruges til og hvordan gribes de an? Materiale om anvendte kvalitative metoder
Udarbejdet af:Rikke GutIsabella Gothen Morten Freil
Sekretær:Christina Rasmussen
© Enheden for BrugerundersøgelserKøbenhavns Amt, februar 2004
ISBN: 87-988266-8-9
Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt.
Materialet findes på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside www.efb.kbhamt.dk
Henvendelser vedrørende publikationen til:Enheden for BrugerundersøgelserAmtssygehuset i GlostrupAfsnit 84/85Nordre Ringvej 2600 GlostrupTelefon 43 23 32 82
Grafisk produktion:Peter Dyrvig Grafisk Design &PJ Schmidt Grafisk Produktion
2 Kvalitative brugerundersøgelser
Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 2
Indhold
1. Indledning 71.1 Læsevejledning 7
2. Hvorfor vælge kvalitative metoder? 9
3. Stadier i en kvalitativ undersøgelse 113.1 Fleksibel problemformulering 123.2 En god problemformulering 13
4. Styrker og svagheder ved kvalitative metoder 144.1 Gyldighed (validitet) 144.2 Pålidelighed (reliabilitet) 144.3 Kvalitative metoders begrænsninger 15
5. Indgangsvinkler til kvalitative undersøgelser 165.1 Afgrænsede indgangsvinkler 16
5.1.1 Undersøgelse af et fænomen, der præger patienterne(Fænomenorienteret metode) 16
5.1.2 Indragelse af flere datakilder (Casestudie) 165.1.3 Karakteristik af patientgrupper gennem ekstremer
eller ligheder (Idealtypemetoden) 175.1.4 Undersøgelse af forskellige stadier i et forløb
(Procesmetoden) 175.1.5 Undersøgelse af forløbet af ændringer mellem stadierne
(Dialektisk metode) 185.2 Bred afdækning af emnet (Grounded theory metode) 18
6. Interviewtyper 206.1 Struktureret interview (Hypoteseafprøvende) 206.2 Semistruktureret interview 206.3 Udforskende interview 21
7. Interviewguide 23
8. Spørgsmålstyper 248.1 Eksempler på måder at stille spørgsmål 258.2 Fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål 28
Kvalitative brugerundersøgelser 3
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 3
9. Kvalitetskriterier for kvalitative brugerundersøgelser 299.1 Pilotundersøgelse 299.2 Rammerne omkring interviewet 299.3 At forberede interviewpersonen på forløbet 299.4 Kvalitetskriterier for interviewet 309.5 Kvalifikationskriterier for intervieweren 30
10. Udvalg af interviewpersoner 3410.1 Løbende udvælgelse 3410.2 Ekstreme tilfælde eller variation 34
11. Gruppeinterview 3511.1 Fordele ved gruppeinterviews 3511.2 Svagheder ved gruppeinterviews 3511.3 Antal gruppeinterview i en brugerundersøgelse 3611.4 Gruppens størrelse 3611.5 Udvælgelse af deltagerne 3711.6 Rammerne omkring gruppeinterviewet 3711.7 Interviewguide til gruppeinterview 3711.8 Forløbet af gruppeinterview 3711.9 Fokusgrupper – fokus på et bestemt emne 38
11.9.1 Styrker og svagheder ved brug af fokusgrupper 3911.9.2 Struktur under fokusgruppen 39
12. Analyse 4212.1 Fire analysetrin – analyse under og efter interviewet 4212.2 Fremgangsmåde ved analysen efter interviewet
(meningskondensering) 43
13. Afrapportering 4513.1 Retningslinjer for rapportering af interviewcitater 45
14. Brugerpanel (variant af gruppeinterview) 4714.1 Formål 4714.2 Metodens styrker og begrænsninger 4714.3 Planlægning 4814.4 Spørgsmålstyper 4914.4 Form 4914.5 Databehandling og analyse 5114.6 Tidsforbrug 51
15. Kombination af kvalitative og kvantitative metoder 5415.1 Forskelle på kvalitative og kvantitative metoder 54
4 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 4
16. Etiske spørgsmål i undersøgelsens faser 55
17. Litteraturliste 57
BILAG 1Tjekliste ved planlægning og afrapportering af
kvalitative brugerundersøgelser 59
BILAG 2Eksempel på kvalitativ brugerundersøgelse
fra en sygehusafdeling 61
Kvalitative brugerundersøgelser 5
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 5
6 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 6
1. Indledning
Formålet med dette materiale er at give sygehusafdelinger et redskab at støtte
sig til og blive inspireret af, når afdelingen tilrettelægger en brugerundersø-
gelse af kvalitativ karakter. Det er håbet, at dette materiale kan lette opgaven
i forbindelse med gennemførelse af kvalitative brugerundersøgelser.
Materialet beskriver indgangsvinkler, redskaber og analyser til de mest
anvendte kvalitative metoder i brugerundersøgelser. Beskrivelserne er sup-
pleret med eksempler fra sygehusafdelinger. Desuden gives eksempler på
metoder, der er velegnede ved kombination af kvalitative og kvantitative
problemstillinger i een undersøgelse. De væsentligste inspirationskilder ved
udarbejdelsen af materialet har været Steinar Kvale, Mogens Kjær Jensen og
Bente Halkier, som alle har skrevet kvalitative metodebøger. Eksempler på
relevant litteratur fremgår desuden af litteraturlisten.
Enheden for Brugerundersøgelser har erfaringer fra vejledning af en
række sygehusafdelinger. Afdelingerne har efterlyst overskueligt materiale i
forbindelse med planlægning og gennemførelse af kvalitative undersøgelser
målrettet sygehusafdelinger. De afdelinger, der har fået udleveret nærværende
materiale, har meldt positivt tilbage, og mener, at andre kan have glæde af
det.
1.1 LæsevejledningMaterialet kan læses samlet eller anvendes som et opslagsværk, hvis en afde-
ling fx skal have ideer til hvilke spørgsmålstyper, der skal benyttes i et kvali-
tativt interview.
Som det fremgår af indholdsfortegnelsen består materialet af 16 afsnit
og to bilag. Bilag 1 er en tjekliste med spørgsmål, der skal overvejes i forbin-
delse med planlægningen og udførelsen af kvalitative undersøgelser. Bilag 2
er et eksempel fra en sygehusafdeling, der har brugt kvalitative metoder ved
en brugerundersøgelse.
Materialet indledes med en beskrivelse af, hvad kvalitative undersøgelser
kan bruges til, deres styrker og svagheder samt hvilke stadier der findes i en
kvalitativ undersøgelse (afsnit 2-4). Derefter et afsnit omhandlende forskel-
lige indgangsvinkler, en kvalitativ undersøgelse kan have, samt hvilken vin-
Kvalitative brugerundersøgelser 7
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 7
kel og metode, der skal vælges på baggrund af formålet med undersøgelsen
(afsnit 5). De efterfølgende afsnit indeholder en række værktøjer, som kan
være nyttige ved tilrettelæggelsen og udførelsen af en kvalitativ brugerunder-
søgelse. Her er således ideer til, hvor struktureret interviewet skal være, hvor-
dan interviewguiden skal opbygges, hvilke spørgsmålstyper der kan indgå i
et interview, hvordan de formuleres, og hvordan interviewpersonerne ud-
vælges. Desuden er der afsnit om kvalitetskriterier for såvel interviewet som
for intervieweren ved kvalitative undersøgelser (afsnit 6-10). Gruppeinter-
views beskrives samt disses fordele og ulemper. Derudover gives en række
værktøjer til at gennemfører dem (afsnit 11). Analyse af kvalitative inter-
views og afrapportering af kvalitative undersøgelser beskrives i afsnit 12 og
13. Brugerpanel metoden er en særlig metode og beskrives i afsnit 14. Hvor-
dan kvalitative og kvantitative metoder generelt kan kombineres i en under-
søgelse, gives der eksempler på i afsnit 15. Endelig beskrives forskellige etiske
spørgsmål i forbindelse med kvalitative brugerundersøgelser i afsnit 16.
8 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 8
2. Hvorfor vælge
kvalitative metoder?
Kvalitative metoder er en fælles betegnelse for metoder, der fortrinsvis sig-
ter på at forstå et fænomen og dets egenskaber så grundigt som muligt, i
modsætning til kvantitative metoder, der primært sigter på at beskrive ud-
bredelsen af fænomenet.
Målet med kvalitativ analyse er at finde årsager til menneskers handlinger
og få beskrivelser ud fra deres egen forståelse, hensigter, normer og værdier.
Kvalitative metoder er ikke repræsentative/generalisérbare, men beskriver,
hvad der er karakteristisk for personer i bestemte situationer.
Den kvalitative dataindsamlings- og analysemetode anses almindeligvis
for at være mest velegnet til at afsøge problemstillinger og udvikle teori. Ved
afprøvning af teorier har man derimod traditionelt ment, at det var bedst
med kvantitative metoder. Der findes dog også problemstillinger, der bedst
belyses og afprøves alene gennem kvalitative metoder.
Kvalitative undersøgelser kan bruges til at afsøge relevante problemstil-
linger. Kvalitative undersøgelser kan også tage udgangspunkt i resultaterne
fra en spørgeskemaundersøgelse og gennem kvalitative metoder gøre de sta-
tistiske fund meningsfulde og forståelige.
2.1 Forskelle på kvalitative og kvantitative metoderIndledningsvis overvejes hvad brugerundersøgelsen skal kunne måle og
hvilke data der i den sammenhæng er brugbare. Udfra disse overvejelser-
vælges metode. Figur 2.1 (side 10) opstiller modsætninger/forskelligheder
mellem kvalitative og kvantitative metoder.
Kvalitative brugerundersøgelser 9
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:40 Side 9
10 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative metoder
• Måler kvalitet (natur, art, væsen)
• Grundig beskrivelse af egenskaber/ karakteristika og årsager til fx handlinger
• Teoriudviklende
• Afsøger problemstillinger (eksplorativt)
• Konstruerer social virkelighed, kulturel mening
• Udvalget er lille, ikke-tilfældigt ogteoretisk
• Interview, observationer
• Fokuserer på interaktive processer,begivenheder
• Værdier forekommer og er eksplicitte
• Høj gyldighed/autencitet
• Bundet til situationer
• Resultater som alsidige, holistiske,udviklende
• Tematisk analyse
• Forskeren er involveret
Kvantitative metoder
• Måler kvantitet (hvor mange, hvor meget)
• Beskrivelse af udbredelsen, repræsentativitet/generalisérbarhed
• Teoriafprøvende
• Tester hypoteser
• Måler objektive fakta
• Udvalget er stort, tilfældigt ogrepræsentativt
• Spørgeskemaer, dataopgørelse
• Fokuserer på variable
• Værdifrihed tilstræbes
• Høj pålidelighed
• Uafhængig af konteksten
• Resultater som præcise, detaljerede, reduktionistiske
• Statistisk analyse
• Forskeren er distanceret
Figur 2.1
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:40 Side 10
3. Stadier i en kvalitativ
undersøgelse
En kvalitativ undersøgelse gennemløber forskellige stadier. Nedenstående
liste af Steinar Kvale (1997) kan bruges ved tilrettelæggelsen af en interview-
undersøgelse.
1. Afklaring af formål
Formuler formålet med undersøgelsen og beskriv det emne, der skal under-
søges, før interviewene påbegyndes. Undersøgelsens hvad (forforståelse af
det emne, der skal undersøges) og hvorfor (formålet med undersøgelsen)
bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan (hvilke metoder der skal
benyttes til at skaffe den tilsigtede viden) stilles.
2. Design
Planlæg og forbered undersøgelsens metodiske procedurer således, at den
ønskede viden opnås.
3. Interviews
Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en gen-
nemtænkt vinkel på den søgte viden (optag interviewene på bånd).
4. Udskrivning af interviews
Forbered interviewmaterialet til analyse ved at udskrive interviewene.
5. Analyse
Afgør på grundlag af undersøgelsens formål og emne og interviewmateria-
lets karakter, hvilke analysemetoder der er velegnede til interviewene.
6. Verificering
Fastslå gyldigheden af interviewresultaterne. Det vil sige, om der undersøges
det, som det er meningen, der skal undersøges.
7. Rapportering
Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form,
Kvalitative brugerundersøgelser 11
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:40 Side 11
der lever op til videnskabelige kriterier, tager undersøgelsens etiske aspekter
i betragtning og som resulterer i et læsevenligt produkt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at stadierne i en kvalitativ undersø-
gelse er fleksible, og at der, i modsætning til kvantitative undersøgelser, kan
korrigeres og vendes tilbage til et tidligere stadie.
3.1. Fleksibel problemformuleringDen kvalitative metode giver ofte anledning til at ændre eller udvide pro-
blemstillingen undervejs, fordi man kommer tættere på de mennesker, som
undersøgelsen drejer sig om og opnår ny indsigt, som kan være relevant at
inddrage i problemformuleringen. Det er i virkeligheden en af den kvalita-
tive metodes store fordele, at den har dette udforskende (eksplorative) præg,
også selvom projektet ikke udelukkende er udforskende. Hvis problemstil-
lingen er lukket, inden dataindsamlingen påbegyndes, er der risiko for at gå
glip af væsentlig viden. Der kan derfor ske ændringer i problemstillingen
undervejs samtidig med, at projektets hovedsigte bibeholdes.
12 Kvalitative brugerundersøgelser
Problemstilling, teori og hypoteser
Dataindsamling
Analyse
Begreber, temaer, variable
Fortolkning
Formidling
Kvalitative metoder
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:40 Side 12
3.2 En god problemformuleringEn god problemformulering er karakteriseret ved at være klar, præcis og
entydig. Ofte bygger den på en observation: Jeg har observeret x – hvordan
kan det være? I problemformuleringen stilles ofte (åbne) spørgsmål:
“Hvordan/på hvilken måde kan…”. En problemformulering kan være et
endnu ubesvaret spørgsmål, eller der kan gives et bud på svaret som efter-
følgende underbygges (eller afvises) i undersøgelser.
Problemformuleringen bør være så kort som muligt. Læseren skal kunne
huske og gengive den efter endt læsning. Oplysninger om teori- og metode-
valg, begrebsafklaringer, afgrænsninger osv. er forklarende tekst, som place-
res efter selve problemformuleringen.
Kvalitative brugerundersøgelser 13
EN GOD PROBLEMFORMULERING
• bygger på:
- noget, der ikke stemmer: den gængse opfattelse er… ,
men i virkeligheden…
- relationen mellem x og y
- iagttagelsen
- undren
• giver mulighed for argumentation
• er til at konkludere på
• er i spørge- eller udsagnsform
• har helst ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• har åbne spørgsmål
• er sprogligt præcis
• er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi
• er kort, helst under 10 linier (Rienecker 1998:111).
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 13
4. Styrker og svagheder ved
kvalitative metoder
Kvalitative metoder har som andre metoder styrker og svagheder, som bør
vurderes inden valg af metode. Det er formålet og problemformuleringen,
der afgør metodevalget.
Fordelen ved at anvende kvalitative metoder (fx interviews) er muligheden
for at få et indgående og detaljeret kendskab til det fænomen, man under-
søger. Interviews er velegnede til at belyse menneskers motiver for eller
intentioner med deres handlinger, og interviews giver mulighed for indsigt
i og forståelse for andre menneskers livssituation (Koch: i Koch og Vallgårda
(red.), 1996).
Ulempen ved kvalitative metoder (fx. interviews) er, at det kræver en bety-
delig arbejdsindsats at få indsamlet, struktureret og analyseret de store data-
mængder, der indsamles.
4.1 Gyldighed (validitet)Gyldighed vil sige, at man undersøger det fænomen, som man ønsker at
undersøge og ikke andet. I det kvalitative interview kan man ved at stille
flere forskellige spørgsmål om samme emne sikre sig, at man får svar på det,
man spørger om og ikke på noget helt andet. Den kvalitative metode har
derfor generelt stor gyldighed.
4.2 Pålidelighed (reliabilitet)Pålidelighed vil sige, at resultaterne stemmer overens ved forskellige målin-
ger af samme fænomen. Den kvalitative metode anses for at være mest sår-
bar over for pålidelighedsproblemer. Det skyldes dataindsamlingens lille
grad af standardisering. Når man anvender åbne interviews, afskærer man
sig fra at kunne vurdere den samlede interviewmængdes pålidelighed i og
med, at interviewene netop er gennemført på forskellige måder.
14 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 14
4.3 Kvalitative metoders begrænsningerDer er emner, som kvalitative metoder ikke er egnede til at belyse. Hvis en
undersøgelse skal forudsige større gruppers adfærd, for eksempel danske
patienters sygehusvalg, kræves der større stikprøver af respondenter, end det
er muligt at dække med (tidskrævende) kvalitative interviews. I sådanne til-
fælde vil spørgeskemaer med forudkodede svar være en relevant metode.
Kvalitative brugerundersøgelser 15
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 15
5. Indgangsvinkler til kvalitative
undersøgelser
Kvalitative metoder udvælges og anvendes forskelligt alt efter undersøgel-
sens formål. Indgangsvinklen kan være afgrænset, målrettet og sigte på at
efterprøve en formodning om, hvordan ting hænger sammen. Indgangs-
vinklen kan også være bred, udforskende og sigte på at udvikle en empirisk
baseret teori ved hjælp af fx interviews. I det følgende introduceres nogle
eksempler på indgangsvinkler til brugerundersøgelser og hvordan og hvor-
når man skal bruge disse.
5.1 Afgrænsede indgangsvinkler
5.1.1 Undersøgelse af et fænomen, der præger patienterne
(Fænomenorienteret metode)
I undersøgelser, hvor et fænomen er i centrum, har de udvalgte interview-
personer (fx 10 hoftepatienter) for så vidt ikke selvstændig interesse, men er
blot udvalgt, fordi de er relevante for en almen forståelse af det undersøgte
fænomen. Undersøgelsen ønsker ikke at bestemme personligheden hos den
enkelte hoftepatient, der bliver interviewet, men derimod at bestemme,
hvad der kendetegner fænomenet “at have en hofteslidelse”. Udfra inter-
viewpersonens perspektiver beskrives verden, således som den opleves af
dem (udfra interviewpersonernes forståelse).
Målet er at undersøge det fænomen (at have en hofteslidelse), som på
afgørende måde har præget de patienter, der indgår i undersøgelsen og be-
skrive fænomenets særlige karakteristika i modsætning til undersøgelser, som
sigter mod at undersøge den enkelte interviewpersons særegne karakteri-
stika.
5.1.2. Indragelse af flere datakilder (Casestudie)
Et casestudie undersøger et samtidigt fænomen, men med øje for dets histo-
riske forudsætninger. Fænomenet undersøges inden for rammerne af dets
eget liv. Et casestudie kræver, at der inddrages så mange relevante datakilder
som muligt. Man kan således bruge både interviews, observationer, doku-
16 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 16
menter, fysiske genstande, spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter
(Maaløe, 1996).
Et casestudie er et dybdegående studie om fx en sygehusafdeling eller en
patientgruppe. Området gøres til genstand for en intensiv og dybdeborende
analyse. Formålet er at opnå en forståelse af og/eller forklaring på et enkelt
specifikt og komplekst fænomen. Et casestudie kan godt stå alene, men kan
også anvendes som forberedelse til en anden undersøgelse.
Casestudiet kan fx benyttes, hvis man vil belyse casen: “Smertebehand-
ling blandt ortopædkirurgiske patienter” fra så mange sider som muligt.
Gennem interviews kan det belyses, hvordan smertebehandlingen opleves,
og hvordan ældre patienter føler sig smertedækkede sammenlignet med
yngre patienter. Undersøgelsen kan suppleres med dokumenter i form af
journaler, hvor patienters smertebehandling står beskrevet. Fysiske genstan-
de som fx en (smerte)lineal kan benyttes til at beskrive patienters oplevelse
af smertelindring på en anderledes måde.
5.1.3 Karakteristik af patientgrupper gennem ekstremer eller ligheder
(Idealtypemetoden)
Denne slags undersøgelser beskriver de dimensioner, der er særlig karakte-
ristiske for patientgruppen (interviewpersonerne). Den eller de “idealtyper”
man kommer frem til, behøver ikke at findes i virkeligheden, fordi ingen
personer behøver at have alle de egenskaber, der kendetegner “idealtypen”.
Snarere kan “idealtypen” være en slags karikatur af virkeligheden. Hvis man
vil søge at karakterisere forskellige befolkningsgrupper, er spørgsmålet fx,
hvordan den typiske yngre brystopererede kvindes liv ser ud, sammenlignet
med den typiske ældre brystopererede kvindes liv. Hvilke oplevelser hun har
haft med operationen og efterbehandlingen, hvordan hun tænker og føler
mv. Idealtype-beskrivelsen kan således være summen af karakteristika og
oplevelser hos henholdsvis yngre og ældre brystopererede kvinder.
Det gælder om at bruge en udvalgsmetode, hvor sandsynligheden for, at
forskellige “idealtyper” indgår, er stor (her eksempelvis ældre og yngre bryst-
opererede kvinder). Det er derfor hensigtsmæssigt at udvælge grupper af
kvinder, der er forskellige med hensyn til de, og kun de kvaliteter, som har bet-
ydning for de idealtyper, man håber at konstruere. Det betyder, at man ikke
interesserer sig for gennemsnitspersonerne, men at man i stedet for snarere
kigger efter ekstremerne.
Kvalitative brugerundersøgelser 17
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 17
5.1.4 Undersøgelse af forskellige stadier i et forløb (Procesmetoden)
I modsætning til at beskrive en tilstand beskriver denne type undersøgelse
personer, som hvis de befandt sig på forskellige stadier i et forløb, (fx ved for-
undersøgelse, under indlæggelse og efter udskrivelse). Undersøgelsen be-
skriver kvaliteter, som kendetegner de forskellige stadier. Derfor må udvalgs-
teknikken maksimere sandsynligheden for at finde samtlige forskellige til-
stande, som personerne (fx afdelingens patienter) befinder sig i. Der må
udvælges grupper, hvor man kan vente, at de adskiller sig maksimalt med
hensyn til alle de kvaliteter, som er vigtige, når man vil opdage de forskellige
stadier, som findes i den proces, der ønskes kortlagt (Kjær Jensen 1991:52).
Denne type undersøgelse kan fx bruges, hvis afdelingen ønsker at belyse,
hvorledes patienterne føler sig sygeliggjorte ved forundersøgelsen, under ind-
læggelsen og efter udskrivelsen.
5.1.5 Undersøgelse af forløbet af ændringer mellem stadierne
(Dialektisk metode)
Denne type undersøgelse beskriver også en proces, men mens ovenfor
nævnte undersøgelse fanger et forløbs forskellige stadier, så fanger denne
undersøgelse selve forløbet af ændringer, som “ligger mellem” disse stadier.
Fx hvordan patienter oplever ændringer i stadiet fra at være rask til at blive
indlagt og være patient og føle sig sygeliggjort. Udvalgsmetoden må maksi-
mere sandsynligheden for at finde alle de forskellige udviklingsfaser, som
patienterne befinder sig i (Kjær Jensen 1991:53).
5.2 Bred afdækning af emnet (grounded theory metode)Den udforskende metode tager udgangspunkt i empirien (datamaterialet),
hvorefter begreber og teoretiske slutninger udvikles ud fra data. Undersøg-
elsesmetoden er eksplorativ. Den kendetegnes ved, at man søger at dække et
emne så bredt som muligt, og prøver at finde så mange dimensioner og kva-
liteter som muligt. Derfor er det hensigtsmæssigt at udvælge personer, der ud
fra hvad man på forhånd gætter sig til, er så forskellige som muligt med hen-
syn til alle de kvaliteter, man regner med at støde på.
I eksplorative undersøgelser lægger man ikke vægt på, at undersøgelsens
resultater med en eller anden grad af sikkerhed kan generaliseres til andre
end de undersøgte tilfælde. I eksplorative undersøgelser er formålet at ud-
forske et område for at opstille hypoteser, eventuelt med henblik på senere
18 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 18
afprøvning. Her vil man typisk udvælge personer, sager osv. ud fra en fore-
stilling om, at netop disse vil kunne bidrage med ideer ved hypotesedannel-
sen. Denne type undersøgelse kan fx bruges ved afdækning af “patienters
oplevelser med stuegang”. I et udforskende interview kan spørges til, hvilke
oplevelser patienter har med stuegang, hvortil de kan svare bredt og få lov
at tænke på og tale om hvad som helst i forbindelse med stuegang.
Kvalitative brugerundersøgelser 19
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 19
6. Interviewtyper
Der findes forskellige måder at gribe et interview an på afhængigt af under-
søgelsens og interviewets formål. I nogle interviews, lægges der vægt på at
eliminere interviewerens indflydelse på den interviewede for at undgå fejl-
fortolkning. I andre interviews er interviewerens påvirkning af den inter-
viewede mindre vigtig, idet hovedformålet er at få noget nyt og spændende
frem. I de følgende afsnit beskrives interviews med forskellige grader af
strukturering og deres formål.
6.1 Struktureret interview (Hypoteseafprøvende)Interview, der tester hypoteser, er tilbøjelig til at være meget struktureret.
Undersøgelsen kan forme sig som en sammenligning af interviews fra for-
skellige grupper, fx ved at efterprøve en hypotese om, at yngre patienter er
mere kritiske end ældre patienter i forhold til sygehusvæsenet. Når man
undersøger gruppeforskelle, er det som regel bedst at standardisere spørgs-
målenes ordlyd og rækkefølge, så man kan sammenligne grupperne. Et
standardiseret interview kan have lukkede svarkategorier, og minder på
mange måder om et spørgeskema.
I hypotesetestende undersøgelser vil betydningsfulde nye indsigter i løbet
af undersøgelsen kunne skabe problemer for intervieweren. Der afsløres
måske nye vinkler på et fænomen midt i en interviewrække (fx at patienter-
nes holdning til sygehusvæsenet i høj grad afhænger af, hvor i landet man
bor). Man vil da stå i et dilemma om, hvorvidt man skal forbedre interview-
guiden, så den kommer til at omfatte de nye vinkler, og ikke have sammen-
lignelige grupper, eller om man skal afstå fra at lære mere om de nye vink-
ler, der blev opdaget i løbet af undersøgelsen.
I meget strukturerede interviews testes en på forhånd udpeget teori.
Gennem interviewet kan mulige sammenhænge således udpeges.
6.2 Semistruktureret interviewVed den semistrukturerede interviewform foreligger der en veldefineret og
forholdsvis detaljeret interviewguide, der indeholder alle de emner, der skal
20 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 20
belyses. Men forløbet af det enkelte interview er ikke på forhånd fastlagt, det
afhænger af dynamikken i det enkelte interview.
For at holde styr på interviewguiden er det hensigtsmæssigt at struktu-
rere interviewplanen i fire niveauer: hovedmål, delmål, grundspørgsmål og
enkelthenvendelser.
1. Hovedmålet er undersøgelsens overordnede problemstilling eller hypo-
tese. Fx patienters oplevelser med sygehusvæsenet set i forhold til deres
forventninger til sygehusvæsenet.
2. Hovedmålet kan deles op i delmål fx:
• Årsager til patienters vurderinger af sygehusvæsenet.
• Årsager til patienters forventninger til sygehusvæsenet.
3. Grundspørgsmålene er de konkrete spørgsmål, man ønsker at få besvaret
inden for et givet delmål. Et af grundspørgsmålene kan fx være: hvilke
forventninger patienten har til det danske sygehusvæsen. Grundspørgs-
målene behøver ikke at blive formuleret på en bestemt måde. Rammen om
udformningen af grundspørgsmålene er bestemt af interviewets dyna-
mik og sker gennem det næste og sidste niveau.
4. Der kan være tale om tre forskellige slags enkelthenvendelser: 1. Direkte
spørgsmål (fx “Kan du fremhæve nogle gode og dårlige oplevelser under
dit indlæggelsesforløb?”), 2. Verbal kommentar (fx “Du sagde før, at per-
sonalet havde meget travlt, hvordan påvirkede det dig?”) og 3. Nonverbal
kommentar (fx intervieweren nikker deltagende) (Se i øvrigt afsnit 8.1
om spørgsmålsformuleringer).
6.3 Udforskende interviewEt udforskende (eksplorativt) interview er åbent og kun lidt struktureret. I et
udforskende interview introducerer intervieweren et spørgsmål eller et
område, der skal afdækkes. Intervieweren forfølger den interviewedes svar
og søger nye informationer og vinkler på emnet. Et af hovedformålene med
en eksplorativ undersøgelse er netop at opdage nye dimensioner af emnet.
Kvalitative brugerundersøgelser 21
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 21
Et eksempel kan være afdækning af emnet “patientsikkerhed”, som pa-
tienten oplever det. Dette emne kan evt. føre til overvejelser om hvordan
patienterne opfatter årsagen til fejl, og hvordan de mener, at sygehuset og
personalet skal håndtere fejlene osv.
22 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 22
7. Interviewguide
En interviewguide angiver emnerne og deres rækkefølge i interviewet.
Guiden kan blot indeholde emnerne, der skal dækkes i interviewet, eller den
kan udgøre en detaljeret rækkefølge af præcist formulerede spørgsmål. Inter-
viewguidens detaljeringsgrad afhænger af formålet med undersøgelsen og
dermed med type af interview.
For den utrænede interviewer kan det dog virke støttende på forhånd at
have formuleret nogle relevante spørgsmål. Som interviewet skrider frem,
kan intervieweren vælge at bruge spørgsmålene eller evt. at improvisere
undervejs.
Strukturerede/hypoteseafprøvende interview kræver en interviewguide
med færdigt formulerede spørgsmål, som kommer i samme rækkefølge.
Efterfølgende kan foretages en struktureret og logisk analyse af interview-
personernes svar.
Ved semistrukturerede interviews indeholder interviewguiden en skitse
over de emner, der skal dækkes samt forslag til spørgsmål. Disse spørgsmål
kan støtte intervieweren, hvis hun/han taber tråden. Det semistrukturerede
interview betyder blandt andet, at man kan springe rundt i interviewgui-
dens emner, hvis fx interviewpersonen af sig selv bringer et af emnerne på
banen tidligere end forventet.
Ved udforskende/åbne interviews består interviewguiden blot af emner/
stikord. Herved opnås spontane, levende beskrivelser og uventede svar, som
tilfører ny viden og åbner op for nye spørgsmål. Interviewet består ikke af
en på forhånd planlagt rækkefølge af spørgsmål.
Et godt interviewspørgsmål giver ny viden og fremmer en god interview-
situation (samtale) mellem interviewer og interviewperson. Spørgsmålet
skal være nemt at forstå, kort formuleret og fri for fagsprog (se endvidere
afsnit 8.1 om spørgsmålsformuleringer).
Kvalitative brugerundersøgelser 23
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 23
8. Spørgsmålstyper
Hvis intervieweren fra starten gør sig klart, hvilken type spørgsmål, der skal
stilles, letter det strategien for, hvordan spørgsmålene skal stilles. Mogens
Kjær Jensen (1991) inddeler spørgsmål i syv typer:
1. Erfarings- og adfærdsspørgsmål
Er spørgsmål, som intervieweren næsten selv kunne besvare, hvis
hun/han havde været til stede, da de aktiviteter foregik, som erfaringer-
ne eller adfærden handler om. Fx.: “Hvis jeg fulgte dig gennem en typisk
dag under din indlæggelse, hvad ville jeg så høre dig spørge om under
stuegang?”
2. Opinions- og værdispørgsmål
Sådanne spørgsmål fortæller om en persons mål, handlinger, hensigter,
ønsker, værdier og holdninger. Spørgsmålene kan desuden dreje sig om
interviewpersonens fortolkninger af andres handlinger, ønsker osv. Fx:
“Hvordan synes du, det er rimeligt, at du som patient bliver inddraget i
behandlingsforløbet?”
3. Spørgsmål om følelser
Her drejer det sig om at få den umiddelbare følelsesmæssige respons. Fx:
“Hvordan reagerede du, da lægen beskrev din brystoperation?” i mod-
sætning til den ovenstående spørgsmålstype, som mere er den bearbej-
dede respons.
4. Vidensspørgsmål
Er spørgsmål, der søger at afdække den faktuelle viden, som interview-
personen har. Fx: “Hvilken gavn har arvævsmassagen?”
5. Sansespørgsmål
Sådanne spørgsmål drejer sig om det, der ses, høres, føles, smages og
lugtes. Formålet er at lade intervieweren få kendskab til respondentens
sanseoplevelser. Kort sagt prøver intervieweren at få den interviewede til
at beskrive de stimuli, hun/han udsættes for. Fx: “Hvordan føltes arv-
vævsmassagen det første stykke tid?”
24 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 24
6. Baggrundsspørgsmål og demografiske spørgsmål
Er spørgsmål om alder, civilstand, bopæl etc. Fx: “Hvor er du opvokset?”
7. Tidsspørgsmål
De foregående spørgsmål kan relateres til fortiden, nutiden og fremtiden.
Fx: Hvordan gjorde du første gang, du skulle massere dit ar?” “Hvordan
gør du nu?”
8.1 Eksempler på måder at stille spørgsmålDen hyppigst anvendte interviewform ved brugerundersøgelser på sygehus-
afdelinger er det semi-strukturerede. I dette eksempel på spørgsmålsformu-
leringer bliver der således taget udgangspunkt i det semistrukterede inter-
view som på mange måder minder om en almindelig samtale, men dog er
karakteriseret ved en systematisk spørgeform. Spørgsmålene bør være korte
og enkle, og intervieweren bør lytte aktivt og følge op på den interviewedes
svar. Som indledende spørgsmål kan der spørges til en konkret situation.
Derefter kan man forfølge de dimensioner, svaret indfører. Steinar Kvale har
følgende eksempler på hovedtyper af spørgsmål, der kan bruges under
interviewet:
A. Indledende spørgsmål:
“Kan du sige mig noget om…?” “Kan du huske en situation, hvor…?”
“Hvad skete der i den episode, du talte om?”, “Vil du forsøge at beskrive
en situation, hvor du…, så detaljeret som muligt?” Åbningsspørgsmål
som disse kan give spontane, righoldige svar, hvor interviewpersonen
selv kommer frem med, hvad hun/han oplever som de væsentlige vink-
ler på de undersøgte fænomener. Resten af interviewet kan så foregå som
en opfølgning af de vinkler, der blev indført i den historie, der blev for-
talt som svar på det indledende spørgsmål.
B. Opfølgende spørgsmål:
Interviewpersonens svar kan udvides ved, at intervieweren anlægger en
nysgerrig vedholdende og kritisk holdning. Det kan ske ved, at der direk-
te spørges til det, der lige er sagt. Men alene et nik, et “hm” eller bare en
pause kan også vise interviewpersonen, at hun/han skal gå videre med
sin beskrivelse. Gentagelser af betydningsfulde ord i et svar kan føre til
yderligere uddybninger. Eksempel: Patient: “Jeg følte mig sygeliggjort
Kvalitative brugerundersøgelser 25
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 25
2 minutter efter, jeg var blevet indlagt”. Interviewer: “Sygeliggjort?”.
Intervieweren kan øve sig i at lægge mærke til usædvanlige ord i svare-
ne, der kan signalere et hav af emner af stor betydning for interviewper-
sonen. Det helt afgørende er her interviewerens evne til at lytte til, hvad
der er vigtigt for interviewpersonen, og samtidig have undersøgelsens
forskningsspørgsmål i erindring.
C. Sonderende spørgsmål:
“Kan du fortælle mig noget mere om det?” “Kan du give en mere detal-
jeret beskrivelse af, hvad der skete?”“Har du flere eksempler på det?” Her
forfølger intervieweren svarene, sonderer deres indhold, men uden at
sige, hvilke vinkler der vil blive taget hensyn til.
D. Specificerende spørgsmål:
Intervieweren kan også følge op på et svar med mere operationaliseren-
de spørgsmål, for eksempel: “Hvad tænkte du så?” “Hvad gjorde du
egentlig, da du følte angsten vælde op i dig?” “Hvordan reagerede din
krop?” I et interview med mange generelle udsagn kan intervieweren
prøve at få mere præcise beskrivelser ved at spørge “Har du også selv
oplevet det?”.
E. Direkte spørgsmål:
Her introducerer intervieweren direkte nogle emner og dimensioner, for
eksempel: “Når du taler om travlhed blandt personalet, tænker du så på
en positiv eller negativ stemning?” Direkte spørgsmål kan med fordel
vente til de senere faser af interviewet, når interviewpersonerne har givet
deres egne spontane beskrivelser og derved tilkendegivet, hvilke aspekter
af fænomenerne, der er vigtige for dem.
F. Indirekte spørgsmål:
Her kan intervieweren anvende projektive spørgsmål som for eksempel
“Hvordan tror du, at personalet har det med travlheden?” Svaret kan
direkte henvise til andres holdninger, men det kan også være et indirek-
te udsagn om patientens egen holdning, som hun/han ikke meddeler
direkte. For at kunne fortolke svaret vil det her være nødvendigt at stille
yderligere spørgsmål.
26 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 26
G. Strukturerende spørgsmål:
Intervieweren har ansvaret for, hvorledes interviewet forløber, og bør
markere, når et emne er udtømt. Intervieweren kan direkte og høfligt
afbryde lange svar, som er irrelevante for undersøgelsesemnet, ved for
eksempel at sige: “Nu vil jeg gerne tage et andet emne op…”
H. Tavshed:
I stedet for at gøre interviewet til et krydsforhør ved ustandselig at affyre
spørgsmål kan intervieweren følge terapeutens eksempel og anvende
tavshed til at fremme interviewet. Ved at intervieweren tillader pauser i
samtalen, får interviewpersonen rigelig tid til at associere og reflektere og
derefter selv bryde tavsheden med betydningsfuld information. Vær
opmærksom på at selv helt korte pauser kan føles længe for den utræne-
de interviewer.
I. Fortolkende og afklarende spørgsmål:
Er en måde at sikre sig på, at man har forstået interviewpersonen rigtigt.
Spørgsmålene giver interviewpersonen mulighed for at koorigere inter-
viewerens fortolkninger. Fortolkningen kan alene bestå i, at man omfor-
mulerer et svar, for eksempel: “Du mener altså, at…?” eller forsøger en
afklaring: “Er det rigtigt, at du føler, at…?” “Er udtrykket… dækkende
for det, du lige har givet udtryk for?” Der kan også være tale om mere
direkte fortolkninger af, hvad patienten har sagt: “Er det rigtigt, at per-
sonalets travlhed påvirker dig psykisk?” Mere analyserende spørgsmål
kan udformes således: “Synes du, der er nogen forbindelse mellem per-
sonalets travlhed og din psykiske tilstand?”.
8.2 Fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål
Figuren på side 28 illustrerer oversættelsen af tematiske forskningsspørgs-
mål til konkrete interviewspørgsmål. Forskningsspørgsmålenes abstrakte
formuleringer vil næppe føre til spontane svar. Et forskningsspørgsmål kan
udforskes gennem mange interviewspørgsmål, og et og samme spørgsmål
kan give svar på flere forskningsspørgsmål (Kvale, 1997).
Kvalitative brugerundersøgelser 27
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 27
28 Kvalitative brugerundersøgelser
Kan du fremhæve nogle gode og dårligeoplevelser under dit indlæggelsesforløb?
Hvilke forhold ligger til grund for forskellen i patienters oplevelser medsygehusene i Øst- og Vestdanmark?
Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål
Skyldes forskellen i patientersoplevelser patienternesforskellige forventninger tilsygehusvæsenet?
“Kan du fortælle noget om, hvad dugenerelt synes om sygehusvæsenet”?
Hvad er dine forventninger tilpersonalet på et sygehus?
Hvordan levede sygehusetop til dine forventninger?
Skyldes forskellen ipatienttilfredshedende oplevelser, patientenhavde under indlæggelsen?
Hvordan vil du overordnetset betegne din indlæggelse?
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 28
9. Kvalitetskriterier for kvalitative
brugerundersøgelser
9.1 PilotundersøgelseFør man gennemfører selve undersøgelsen, bør man foretage en pilotunder-
søgelse – typisk bestående af enkelte interviews. Her kan man afprøve inter-
viewguiden og foretage nødvendige rettelser. Det kan være nye vinkler på
problemstillingen, emner man opdager, alligevel ikke var relevante, uklare
spørgsmålsformuleringer mv.
9.2 Rammerne omkring interviewetInterviewet skal foregå et sted, hvor man ikke bliver forstyrret. Det er en god
idé at servere et eller andet let, for eksempel kaffe og te. Når man gør noget
ud af selve arrangementet, formidler man indirekte til interviewpersonen,
at man laver et stykke seriøst arbejde, og at man derfor også forventer, at
interviewpersonen tager opgaven alvorligt.
Det kan være en god idé at optage interviewet på bånd og pointere, at
båndet ikke vil blive offentliggjort, og at det kun vil blive brugt til støtte for
hukommelsen bagefter. Det er desuden en god idé at afprøve båndoptage-
ren i lokalet inden interviewet og sikre sig at teknikken virker.
9.3 At forberede interviewpersonen på forløbetDe fleste interviewpersoner vil føle sig bedst tilpas i en to-vejskommunika-
tion, hvor hun/han ved, hvilken information der ønskes, og hvorfor det er
vigtigt at få informationen frem. Samtidig vil interviewpersonen føle sig
bedst tilpas, hvis hun/han ved, hvorhenne i interviewet hun/han er, og hvor-
dan det skrider frem. Det kræver, at interviewpersonen inden interviewet
ved lidt om:
• formålet med interviewet, herunder en kort orientering om, hvad der vil
blive spurgt om. Det er dog vigtigt at finde en mellemvej, hvor oriente-
Kvalitative brugerundersøgelser 29
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:35 Side 29
ringen hverken gøres for upræcis eller alt for præcis. Det første kan virke
umotiverende, det andet blokerende/hæmmende
• hvem der skal have resultaterne
• hvordan informationerne vil blive behandlet, herunder spørgsmål om
fortrolighed og anonymitet
• hvordan informationerne vil blive brugt, evt. hvordan resultaterne pub-
liceres, og hvor de kan læses
• en meget kort skriftlig introduktion kan også anbefales, således at man
undgår lange indledninger.
9.4 Kvalitetskriterier for interviewetKvale (1997) opstiller en række kvalitetskriterier for det gode interview:
• Omfanget af spontane, righoldige, specifikke og relevante svar fra den
interviewede.
• Jo kortere interviewerens spørgsmål og jo længere interviewpersonens
svar er, desto bedre.
• I hvor høj grad intervieweren forfølger og afklarer meningen med rele-
vante aspekter af svarene.
• Det ideelle interview fortolkes i vid udstrækning under interviewet.
Intervieweren forsøger at bekræfte sine fortolkninger af interviewperso-
nens svar i løbet af interviewet.
Herudover åbner konkrete spørgsmål interviewet i modsætning til genera-
liseringer, som kan låse det.
Det er vigtigt at runde interviewet af. I selve afslutningen kan der kom-
me mange nye oplysninger. Det sker i det øjeblik stemningen bliver mere
uformel. Det kan derfor i nogle tilfælde være en fordel at lade båndoptage-
ren kører også efter interviewets afslutning.
9.5 Kvalifikationskriterier for intervieweren
En interviewer skal have mange forskellige kvalifikationer. Steinar Kvale
(1997) opstiller følgende kvalifikationskriterier for intervieweren:
30 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 30
Intervieweren:
1. Er velinformeret:
• har omfattende viden om interviewemnet
• kan føre en oplyst samtale om emnet
• er fortrolig med emnets hovedaspekter og ved derfor, hvilke temaer det
er vigtigt at forfølge
• forsøger ikke at brillere med sin viden.
2. Er strukturerende:
• præsenterer formålet med interviewet
• skitserer proceduren undervejs
• runder interviewet af med eksempelvis kort at fortælle, hvad hun/han
har lært i interviewet
• spørger, om den interviewede har spørgsmål vedrørende interviewsitua-
tionen.
3. Udtrykker sig klart:
• stiller klare, enkle og korte spørgsmål
• taler tydeligt og forståeligt
• anvender ikke akademikersprog eller fagjargon.
4. Er venlig:
• giver interviewpersonen lov til at tale færdig, lader hende/ham gå frem i
sit eget tænke- og taletempo
• tåler pauser
• tilkendegiver, at det er acceptabelt at fremsætte ukonventionelle og pro-
vokerende synspunkter og beskæftige sig med følelsesladede spørgsmål.
5. Er sensitiv:
• lytter aktivt til indholdet i det, der siges
• hører de mange betydningsnuancer i et svar og søger at indhente en
mere fuldstændig beskrivelse af betydningsnuancerne
• er empatisk, lytter til det emotionelle budskab i det, der siges, idet inter-
vieweren ikke blot hører, hvad der siges, men også hvordan det siges, og
samtidig lægger mærke til, hvad der ikke siges
Kvalitative brugerundersøgelser 31
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 31
• kan fornemme, hvornår et emne er for følelsesladet til, at det bør følges
op i interviewet.
6. Er åben:
• kan høre, hvilke aspekter af interviewemnet, der er vigtige for den inter-
viewede
• lytter med opmærksomhed
• er åben over for nye aspekter, som den interviewede måtte indføre, og
følger dem op.
7. Er styrende:
• ved, hvad hun/han ønsker at finde ud af
• er fortrolig med formålet med interviewet, og hvad det er vigtigt at få
viden om
• har kontrol over interviewforløbet, og er ikke bange for at afbryde side-
spring fra den interviewedes side.
8. Er kritisk:
• tager ikke alt, hvad der siges, for pålydende
• stiller kritiske spørgsmål for at efterprøve den interviewedes udsagn.
9. Husker:
• kan fastholde, hvad interviewpersonen har sagt under interviewet
• kan huske tidligere udsagn, og beder om at få dem uddybet
• kan sammenkæde det, der er sagt i forskellige dele af interviewet.
10. Er fortolkende:
• er i stand til at afklare meningen af den interviewedes udsagn under
interviewet
• fremsætter fortolkninger af, hvad der siges, hvilket den interviewede
derpå kan afkræfte eller bekræfte.
Interesseret tavshed kombineret med ikke verbale opmuntringer er midlet
til at lade interviewpersonen få rede på sine tanker og følelser, hvilket er for-
udsætning for at kunne berette om dem. At turde tie stille i længere tid er
imidlertid sværere, end mange forestiller sig, særlig hvis man næsten mener
at kende svarene på forhånd eller er nervøs.
32 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 32
For den utrænede interviewer kan det være en hjælp at tage noter under-
vejs. Det kan også være en god idé at være to interviewere til stede under
interviewet. Således kan den ene fokusere på samtalen/forløbet mens den
anden kan stille uddybende spørgsmål til sidst. Efter interviewet kan inter-
viewerne give hinanden feedback.
Kvalitative brugerundersøgelser 33
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 33
10. Udvalg af interviewpersoner
10.1 Løbende udvælgelseDe forskellige typer kvalitative metoder har forskellige udvalgsteknikker.
Fælles for dem alle er dog, at der i modsætning til, hvad der hyppigt gælder
for den kvantitative metode, som regel arbejdes med sekventiel udvælgelse.
Det vil sige, at man starter med et mindre udvalg, foretager en foreløbig
analyse og herefter udvider det mindre udvalg med fx nye interviewperso-
ner, der kan tilføre projektet ny information (se figuren side 11). Denne løb-
ende udvælgelse er dog, af tidsmæssige årsager, ikke altid mulig og det kan
derfor være nødvendigt at udvælge en gruppe mennesker på én gang og
foretage interviews, observationer e.lign. på én gang.
10.2 Ekstreme tilfælde eller variationHvis der kun er knappe ressourcer til rådighed, kan det være hensigtsmæs-
sigt at udvælge ekstreme tilfælde. Drejer det sig fx om at vurdere forskellige
tiltag til at forbedre informationen til patienter, kan man vælge ekstremt
vellykkede og ekstremt mislykkede tilfælde, hvorved betingelserne for hvor-
når nogle tiltag lykkes, forhåbentlig træder tydeligt frem. Man kan også
alene vælge kritiske/mislykkede tilfælde, fordi det er det mest relevante at
vide noget om.
I andre tilfælde kan det være nyttigt med en maksimal variation mellem
de udvalgte patienter. Ved ikke kun at tage ekstremerne, men også “mellem-
grupperne” med, sikrer man sig informationer, der belyser hele det under-
søgte område. I en undersøgelse, der fx drejer sig om at finde årsagerne til
fejl og utilsigtede hændelser, som patienterne har oplevet under deres ind-
læggelse, kan det være relevant at inddrage følgende typer patienter: A. pati-
enter, som ikke har oplevet fejl, B. patienter, som har oplevet fejl, men ikke
har klaget, C. patienter, som har oplevet fejl, og efterfølgende har klaget (se
endvidere udvælgelse af interviewpersoner under afsnit 5).
I forhold til antallet af interviewopersoner skal man fortsætte med at
interviewe indtil der ikke kommer ny viden om emnet. Ved en god udvæl-
gelse af informanter kan man som regel nøjes med 5-10 personer. Dette
antal vil dog også afhænge af undersøgelsens problemformulering.
34 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 34
11. Gruppeinterview
Det kvalitative interview kan foregå i grupper. I et gruppeinterview kon-
fronteres deltagerne med andres synspunkter, hvilket kan skabe en dyna-
misk debat om et emne. Gruppeinterviews er også velegnet, når det drejer
sig om at producere noget nyt, eller få nye ideer. “Brainstorm”-teknikken er
et vidtgående eksempel herpå.
Fokusgruppeinterviews er en særlig form for gruppeinterviews og be-
skrives i afsnit 11.9. Desuden beskrives en anden type gruppeinterview
“Brugerpanelmetoden” i afsnit 14.
11.1 Fordele ved gruppeinterviewsEn fordel ved gruppeinterviews er, at det øger kompleksiteten, da deltager-
ne kan spørge ind til og kommentere hinandens synspunkter.
Alene det at tale med andre mennesker er stimulerende. Der er mere in-
put for den enkelte deltager, end hvis hun/han sad alene med en interviewer.
Deltagernes synspunkter bliver skærpet af samværet med andre, og syns-
punkterne kan derfor bedre forstås og videregives i analysen.
Interaktionen mellem de interviewede fører ofte til spontane og emotio-
nelle udsagn om det diskuterede emne.
I et enkeltpersonsinterview vil den interviewede ofte koncentrere sig om
sig selv og sine egne behov. I gruppeinterviewet bliver alle konfronteret med
andres synspunkter og behov, og tvinges derfor til at tage hensyn og stilling
til disse.
En anden fordel ved gruppeinterviews er, at man får indsamlet en stor
datamængde i forhold til brugen af ressourcer.
Et eksempel på en undersøgelse, hvor gruppeinterview ville være veleg-
net, kunne være ved en belysning af patienters oplevelser af afdelingens
struktur og organisering.
11.2 Svagheder ved gruppeinterviewsGruppeinterviewet har også sine svagheder. De interviewede tør – eller vil
måske ikke komme frem med deres inderste synspunkter, fordi de er nødt
Kvalitative brugerundersøgelser 35
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 35
til at tage hensyn til de andres tilstedeværelse. Derfor skal man være varsom
med gruppeinterview ved følsomme emner (også af etiske grunde).
En anden ulempe er, at hver enkelt person har mindre tid til at tale i et
gruppeinterview end i et enkeltpersonsinterview. Hvis projektet drejer sig
om at få personer beskrevet, skal man ikke bruge gruppeinterview. Gruppe-
medlemmerne kan forsvinde som personer, fordi der ikke er tid til at kom-
me ordentlig rundt om hver enkelt.
Hvis interviewet drejer sig om at afdække faktuel viden, er gruppeinter-
viewet selvsagt heller ikke velegnet. Når først en deltager har fortalt, hvad hun/
han ved, kan man ikke undersøge, om de andre vidste dette (fx: “Hvorfor er
arvævsmassage vigtigt?”).
Gruppeinterviewet er vanskeligere at anvende, når personerne kender
hinanden på forhånd, og i situationer med magtrelationer og interessekon-
flikter. Det kan være svært at få sandheden frem i sådanne tilfælde. Selv hvis
det lykkes, står man med et etisk problem, fordi der kan være sat processer
i gang, som ikke er ønsket af nogle af parterne. I andre tilfælde kan gruppe-
interviewet dog vise sig at være positive, idet de kan sætte en nyttig diskus-
sion i gang på afdelingen.
Samspillet i gruppen mindsker interviewerens kontrol over interview-
situationen, og prisen kan være en relativt kaotisk dataindsamling og van-
skeligheder med systematisk analyse af de sammenblandede stemmer.
11.3 Antal gruppeinterview i en brugerundersøgelseAntallet af grupper varierer med undersøgelsens problemstilling, men to
grupper må normalt være minimum. To til fire grupper anbefales (som mini-
mum) på en sygehusafdeling, hvis man ønsker en grundig undersøgelse, som
alene bygger på gruppeinterviews.
11.4 Gruppens størrelseDen bedste gruppestørrelse er på mellem fem-otte personer. Hvis gruppen
er for stor, kommer alle ikke til orde, og der vil som regel udskille sig et par
stykker, som helt overtager scenen. Hvis gruppen er for lille, kommer ord-
styreren til at præge debatten for meget.
36 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 36
11.5 Udvælgelse af deltagerneDeltagerne i gruppen må som hovedregel hverken være for homogene (så
risikerer man, at der ikke kommer social udveksling) eller alt for heterogene
(så risikerer man, at der opstår for mange konflikter, eller at nogle forståelser
ikke bliver udtrykt). Man skal så vidt muligt undgå at få eksperter eller stærke
opinionsdannere med i gruppen. De kan lægge en dæmper på spontanite-
ten og kan få de andre til at blive for formelle.
Det kan være fristende at bruge grupper, som af en eller anden grund er
dannet i forvejen. Men det store problem med den slags grupper er, at de
som regel ikke længere er så spontane. De kan have udviklet mere eller min-
dre uformelle ledere, og de vil have lavet en vis grad af bevidst eller ubevidst
fælles forståelse for, hvad man snakker om, hvad man ikke snakker om, og
hvordan man snakker. Denne fælles forståelse behøver ikke længere have så
meget med virkeligheden at gøre.
11.6 Rammerne omkring gruppeinterviewetGruppeinterviewet skal foregå et sted, hvor man ikke bliver forstyrret. Det
bedste er et forholdsvis neutralt rum. Der skal være plads til, at man kan
placere deltagerne i en rundkreds, så de kan se hinanden. Et rundt bord er
ideelt. Det er en god idé at servere et eller andet let, fx kaffe og te med brød.
Når man gør noget ud af selve arrangementet, formidler man indirekte til
deltagerne, at man laver et stykke seriøst arbejde, og at man derfor også for-
venter, at de tager opgaven alvorligt.
11.7 Interviewguide til gruppeinterviewMan kan på forhånd have udarbejdet en liste over de temaer eller spørgs-
mål, som gruppen skal beskæftige sig med. Interviewguiden skal ikke være
for detaljeret, og der skal være rigelig plads til, at diskussionen kan udvikle
sig på sine egne præmisser og eventuelt tage uventede drejninger.
11.8 Forløbet af gruppeinterviewMan begynder med at præsentere sig selv og byder velkommen. Så beder
man deltagerne om at præsentere sig kort for hinanden. Derefter fortæller
man, hvad diskussionen skal gå ud på, og hvad den skal bruges til. Man gør
Kvalitative brugerundersøgelser 37
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 37
opmærksom på, at man agter at optage interviewet på bånd, men at båndet
ikke vil blive offentliggjort, og at det kun vil blive brugt til støtte for hukom-
melsen bagefter. Selve diskussionen kan man sætte i gang på flere måder, fx
ved at stille et spørgsmål eller forelægge gruppen et eller andet relevant ma-
teriale – fx skriftlig information om operationen (men materialet må ikke
være for omfattende).
Det ideelle er, at gruppeinterviewet går helt af sig selv og udvikler sig på
egne betingelser, uden at intervieweren blander sig eller styrer for meget.
Det er naturligvis vanskeligt, men intervieweren skal især i starten passe på
ikke at spørge for meget selv. Stiller intervieweren mange spørgsmål i star-
ten, opfatter deltagerne gruppeinterviewet som en serie enkeltinterview, og
så er hele ideen med gruppeinterviewet gået tabt.
Selvom intervieweren så vidt muligt skal holde sig i baggrunden, skal
hun/han dog gå ind og styre dominerende gruppemedlemmer. Ellers breder
de sig ud over alle emner, inkl. de irrelevante. Andre medlemmer skal stimu-
leres til at fremsætte deres synspunkter, ellers drukner de i mængden.
Det gør ikke noget, at interviewet til tider bliver kaotisk, tværtimod.
Ordet skal være frit, og der må ikke danne sig “rigtige” og “forkerte” menin-
ger på grund af ordstyreren.
På båndet opdager man ofte efterfølgende, at der fremkom spændende
emner i diskussionen, som ordstyreren ikke nåede at opfatte i farten. Man
opdager som regel også, at noget af det, man troede var vildspor, i virkelig-
heden er yderst relevant. Ønsker man at udforske det nyfremkomne emne,
kan man vælge at foretage yderligere interviews, eller man kan udarbejde et
nyt projekt med fokus på det relevante emne.
Intervieweren skal være opmærksom på sin egen forforståelse og hold-
ninger. Intervieweren kan ikke være fuldstændig objektiv, men skal forsøge
at være så åben, lyttende og fordomsfri som muligt (se afsnit 9.5).
11.9 Fokusgrupper – fokus på et bestemt emneEn fokusgruppe er en særlig form for gruppeinterview. I fokusgruppeinter-
views er der typisk meget interaktion1) mellem interviewpersonerne og
interviewet er fokuseret om et emne bestemt af intervieweren.
38 Kvalitative brugerundersøgelser
1) Interaktion forstås som en vekselvirkning eller et samspil mellem mennesker.
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 38
Deltagerne udveksler beretninger om handlinger og forståelser som en
del af interaktionen i en samtale. Et eksempel på en brugerundersøgelse,
hvor fokusgruppeinterviews er relevante, er ved en diskussionen af patien-
ters oplevelser af, hvordan de blev medinddraget i deres behandling, og på
hvilke måder de mener, at sygehusafdelingen skal/kan medinddrage patien-
ten på en optimal måde.
Fokusgruppers kombination af gruppeinteraktion og emnefokus gør dem
som metode særligt velegnede til at producere data, der siger noget om
meningsdannelse i grupper og menneskers sociale erfaringer. Hvad gør folk?,
hvor?, hvornår?, sammen med hvem?, hvordan oplever de det? og hvordan
bliver oplevelsen brugt til at forstå andre situationer?
Fokusgrupper er specielt gode til at producere data om mønstre i grup-
pers beretninger, vurderinger og forhandlinger. Man får noget at vide om,
hvad det er, en gruppe af mennesker kan blive enige om (eller det modsat-
te) indenfor en række emner. Fokusgrupper er også gode til at belyse nor-
mer for gruppers praksisser og fortolkninger (Halkier, 2002).
11.9.1 Styrker og svagheder ved brug af fokusgrupper
Fokusgrupper er gode til at producere data om menneskers fortolkninger,
interaktioner og normer, hvorimod de er mindre velegnede til at producere
data om individers livsverdener 2). Social kontrol3) i fokusgruppen kan hin-
dre, at alle forskelle i erfaringer og perspektiver kommer frem.
Deltagerne spørger ind til hinandens udtalelser og kommenterer hinan-
dens erfaringer og forståelser ud fra en særlig forforståelse, som man som
interviewer ikke har. Tilgengæld består svagheden i, at man skal tage højde
for gruppeeffekter, som kan opstå, når den sociale interaktion er kilden til
data.
11.9.2 Struktur under fokusgruppen
Jo mere struktureret et fokusgruppeinterview skal være, jo mere involvering
fra intervieweren kræver det. Jo flere specifikke spørgsmål, jo mere struktu-
reret bliver interviewet. I det følgende er skitseret tre forskellige typer fokus-
gruppeinterview og deres anvendelsesmuligheder:
Kvalitative brugerundersøgelser 39
2) Livsverden vil sige, den verden mennesker subjektivt opfatter at leve i.3) Social kontrol vil sige, at der er ting, som ikke er socialt tilladelige at sige eller gøre indenfor en
gruppe.
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 39
• En løs model med meget få og meget brede, åbne spørgsmål. Egner sig
godt, hvor fokusgruppen fungerer som en udforskende (eksplorativ)
undersøgelse eller forstudie til survey. Deltagerne skal så vidt muligt
vælge, hvad og hvordan de taler om et emne indenfor en bred ramme. Et
eksempel kan være en drøftelse af, hvordan patienten oplever ventetiden
i skadestuen.
• En stram model med flere og mere specifikke spørgsmål. Egner sig bedst
til projekter, hvor der er mere fokus på indholdet af diskussionerne end
på, hvordan interaktionen udfolder sig blandt deltagerne. Den stramme
model kan godt bruges eksplorativt, når man vil have så mange forskel-
lige synspunkter frem som muligt. Modellen egner sig bedst til projek-
ter, hvor intervieweren/“forskeren” har relativ stor viden om emnet. Et
eksempel kan være patienternes forslag til, hvordan ventetiden i skade-
stuen gøres mere tålelig.
• En tragtmodel er en kombination, hvor man starter åbent, og slutter
mere struktureret. Et eksempel kan være, at patienter først drøfter deres
oplevelser omkring ventetiden i skadestuen for derefter at komme med
forslag til forbedringer.
40 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 40
Kvalitative brugerundersøgelser 41
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE TIL EN FOKUSGRUPPE
(FORHOLDSVIS LØS MODEL):
1. Emne
Hvad er I mest optaget af, når det gælder indlæggelsen?
• I skal diskutere emnet, indtil det er klart for jer, hvad der er vigtigt,
og hvad der ikke er vigtigt under indlæggelsen.
2. Emne
Vil I beskrive et eller flere forhold under indlæggelsen, som I forbinder
med tryghed?
• I skal diskutere emnet, indtil det står klart for jer, hvad der for jer skaber
tryghed, og hvad der skaber utryghed under indlæggelsen.
3. Emne
a) Hvis gruppen ikke har talt om informationen under første del af
fokusgruppeinterviewet:
Jeg er forbavset over, at ingen har nævnt informationen i jeres snak
om indlæggelse og tryghed.
Under indlæggelsen, forbinder I da tryghed med information
– eller betyder det ikke noget?
b) Hvis gruppen har talt om information under første del af fokusgruppe-
interviewet:
En af de ting, jeg har hørt flere nævne er, at information er forbundet med,
hvad I forstår som tryghed.
Under indlæggelsen, hvordan har I da oplevet informationsniveauet?
4. Emne
Hvordan kan den enkelte patient og dennes familie håndtere spørgsmål om
tryghed og information under indlæggelsen?
• I skal diskutere spørgsmålet, indtil det står klart for jer, hvor I er enige og
uenige, prøv gerne at overbevise hinanden.
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 41
12. Analyse
Valg af analyse afhænger ligesom udvælgelsen af metoder af formålet med
undersøgelsen. I dette afsnit gennemgås fremgangsmåder og analysetrin for
den meningskondenserende og meningsfortolkene analyse, som introduce-
res af Steinar Kvale (1997).
Meningskondenserende analyse medfører, at de interviewedes udtrykte
meninger trækkes sammen til kortere formuleringer. Lange udsagn sammen-
fattes til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omfor-
muleres i færre ord. Meningskondensering medfører således, at lange inter-
viewtekster reduceres til kortere, mere præcise formuleringer. Der skabes
således overblik over datamaterialet ved at fremhæve og organisere data i
temaer. Det er vigtigt at man prøver at bevare den interviewedes sprogbrug
i kondenseringen.
Meningsfortolkning går videre end strukturering af interviewet. Her sker
en dybere fortolkning af udsagn i interviewet. Fortolkningen kan ske på bag-
grund af interviewet som helhed eller på baggrund af teori. Fortolkningen
sætter udsagnene i en ny kontekst/sammenhæng og indenfor en bredere
ramme. I modsætning til meningskondensering, der mindsker teksten, fører
meningsfortolkning ofte til en tekstudvidelse.
12.1 Fire analysetrin – analyse under og efter interviewetDet første trin i interviewet består i, at interviewpersonerne beskriver deres
subjektive oplevelser i forhold til et emne. De fortæller spontant, hvad de op-
lever, føler og foretager sig. Der er ikke megen fortolkning eller forklaring,
hverken fra den interviewedes eller interviewerens side.
Det andet trin vil være, at interviewpersonerne selv opdager nye relationer
i løbet af interviewet, ser nye betydninger i, hvad de oplever og gør. De inter-
viewede begynder selv at se nye sammenhænge i deres oplevelser på grund-
lag af deres spontane beskrivelser, uden fortolkninger fra interviewerens
side. En patient, der beskriver travlheden blandt personalet, kommer for
eksempel til at tænke på, hvordan det påvirker stemningen på afdelingen.
På tredje trin kondenserer og fortolker intervieweren under interviewet
meningen af det, den interviewede beskriver, og “sender” meningen tilbage.
42 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 42
Den interviewede har så mulighed for at svare, fx: “Det var lige netop det,
jeg forsøgte at sige” eller “Nej, det var ikke lige præcis sådan, jeg havde det.
Det var mere ligesom…” Denne dialog fortsætter ideelt set, indtil der kun
er én mulig fortolkning tilbage, eller til det er fastslået, at interviewpersonen
har mange og muligvis modstridende forståelser af et emne. Denne inter-
viewform er forbundet med en løbende “direkte fortolkning” med mulig-
hed for at bekræfte eller tilbagevise interviewerens fortolkninger “på stedet”.
Resultatet kan derved blive et “selvkorrigerende” interview.
På det fjerde trin fortolkes det udskrevne interview af intervieweren. Der
kan skelnes mellem tre led i denne analyse; først en strukturering af inter-
viewmateriale, det vil sige en samling af afsnit, der handler om det samme.
Næste led består i en afklaring af materialet, hvorved det bliver tilgængeligt
for analyse; fx ved at eliminere overflødigt materiale såsom sidespring og
gentagelser og sondrer mellem væsentligt og uvæsentligt. Hvad der er væ-
sentligt eller uvæsentligt afhænger så igen af formålet med undersøgelsen og
dens teoretiske forudsætninger. I den egentlige analyse udvikles interview-
enes meningsindhold. Interviewpersonernes egen forståelse bringes frem i
lyset, ligesom der fra “undersøgers/forskers” side lægges nye perspektiver og
teorier ned over fænomenerne.
12.2 Fremgangsmåde ved analysen efter interviewet (menings-kondensering)
• Hele interviewet læses igennem, så der opnås en fornemmelse af hel-
heden.
• “Betydninger” bestemmes således, som de udtrykkes af interviewperso-
nerne.
• Det tema, der dominerer en “betydning”, udtrykkes så enkelt som
muligt. Interviewpersonens svar læses fordomsfrit, og udsagnene tema-
tiseres.
• Der stilles spørgsmål til “betydningerne” ud fra undersøgelsens specifik-
ke formål. Undersøgelsens hovedspørgsmål er fx “Hvordan er patienters
oplevelser med indlæggelsen på et sygehus?” og “Hvordan kommer det
til udtryk?” Man bearbejder betydningsenhedernes temaer med spørgs-
mål som fx “Hvad siger dette udsagn mig om patienters oplevelser?”
• De væsentlige temaer i interviewet bliver som helhed knyttet sammen i
et beskrivende udsagn. Metoden indebærer således en kondensering
Kvalitative brugerundersøgelser 43
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 43
(sammentrækning) af de udtrykte betydninger i mere og mere centrale
betydninger, hvad angår patienters oplevelser.
For at få så meget ud af data som muligt er det vigtigt at kende sit datama-
teriale godt inden analysen går i gang (fx ved selv at skrive interviewene
ind).
44 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 44
13. Afrapportering
Der er ingen faste procedurer for, hvordan man præsenterer en kvalitativ
interviewundersøgelse. Rapportens indhold afhænger af, hvem der skal læse
den. Hvis læserkredsen er kollegaer, skal rapporten formentlig opfylde
andre krav, end hvis læserkredsen er patienter.
Rapporten skal som hovedregel indeholde svar på spørgsmålene “hvad”
(problemstilling),“hvorfor” (formål/relevans) og “hvordan” (metode). Ana-
lysen kan inddeles i temaer, som dannes på baggrund af interviewene og
problemstillingen.
Det kan være en god idé at indlede rapporten med et resume, hvori
hovedkonklusionerne præsenteres. Dette kan virke som en appetitvækker,
og samtidig giver det den travle læser en mulighed for på kort tid at orien-
tere sig. (Se i øvrigt tjeklisten i bilag 1 som inspiration til, hvilke afsnit der
kan indgå i en rapport).
13.1 Retningslinjer for rapportering af interviewcitaterI afrapporteringen af kvalitative undersøgelser gør citater teksten levende.
Desuden giver citater analyserne vægt. Kvale (1997) opstiller en række anbe-
falinger og retningslinier i forbindelse med rapportering af interviewcitater:
1. Citaterne bør have forbindelse med den almindelige tekst
En referenceramme til forståelse af specifikke citater og fremsatte fortolk-
ninger skal fremlægges. Rammerne kan variere fra interviewpersonernes
subjektive oplevelser til de teoretiske modeller. Det vil hjælpe at gengive
citatets sammenhæng, herunder det spørgsmål, der har fremkaldt et givet
svar. Læseren vil så vide, om et bestemt emne blev introduceret af interview-
eren eller af interviewpersonen, og om spørgsmålet på en eller anden måde
ledte frem til et bestemt svar.
2. Citaterne bør være fortolkede
Det skal tydeligt angives, hvilket synspunkt et citat belyser, beviser eller mod-
beviser. Det skal ikke være op til læseren at gætte sig til, hvorfor dette speciel-
le udsagn præsenteres, og hvad man måtte have fundet så interessant ved det.
Kvalitative brugerundersøgelser 45
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 45
3. Der bør være balance mellem citater og tekst
Citaterne bør ikke udgøre mere end halvdelen af teksten i et kapitel. Når der
bringes interviewcitater fra mange interviewpersoner med hver deres sær-
lige udtryksmåde, kan mange citater og kun få forbindende kommentarer
og fortolkninger virke kaotiske sprogligt set.
4. Citaterne bør være korte
Maksimumlængden af et interviewcitat er sædvanligvis en halv side. Læ-
serne kan miste interessen, hvis citaterne er alt for lange, ofte fordi disse
lange interviewpassager indeholder mange forskellige dimensioner, hvilket
gør det svært for læseren at finde den røde tråd. Hvis der skal præsenteres
længere passager, bør de brydes op og knyttes sammen af kommentarer og
fortolkninger.
5. Brug kun det bedste citat
Hvis to eller flere interviewpassager illustrerer samme pointe, skal man kun
anvende det bedste, det mest omfattende, illustrerende og velformulerede
udsagn. Det er i dokumentationsøjemed tilstrækkeligt at sige, at andre inter-
viewpersoner har givet udtryk for samme synspunkter. Hvis der er mange
forskellige svar på et spørgsmål, er det praktisk at præsentere flere citater for
at påpege variationen i synspunkter.
6. Interviewcitater bør gengives i skriftlig stil
Ordrette udskrivelser af mundtlig tale med gentagelser, sidespring, pauser,
hm’er og lignende er vanskelige at læse. For at lette forståelsen bør inter-
viewpersonens spontane mundtlige tale gengives i en læselig, skriftlig tekst-
form i den endelige rapport. For at være tro mod den interviewedes oprin-
delige udsagn kan der henvises til bilag med den originale interviewudskrift.
7. Der skal være et enkelt tegnsystem for redigering af citaterne
De interviewpassager, der præsenteres i den endelige rapport, er mere eller
mindre redigerede. Person- og stednavne, der krænker fortroligheden, skal
ændres. For at læseren kan vide, hvor meget citaterne er redigeret, skal redi-
geringsprincipperne fremlægges, helst sammen med en enkel liste over sym-
boler for pauser, udeladelser og lignende.
46 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 46
14. Brugerpanel (variant af gruppeinterview)
Et brugerpanel er en kvalitativ dataindsamlingsmetode, som er særlig vel-
egnet til at udpege områder, som kan danne udgangspunktet for en efterføl-
gende spørgeskemaundersøgelse. Gennemførelse, analyse og afrapportering
af brugerpanelet kræver relativt få ressourcer for sygehusafdelingen. Bruger-
panel er en form for gruppeinterview, som bygger på elementer fra forskel-
lige kvalitative metoder som fokusgruppeinterviews, fremtidsværksted og
affinitetsdiagrammer (Jørgensen P, Mainz J, Rosenberg R, eds. Psykiatri.
Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling, 2002). Metoden er
anvendt i Århus Amt siden 1990’erne og er også anvendt på en række syge-
husafdelinger i Københavns Amt.
14.1 FormålSygehusafdelingen kan anvende metoden til at belyse patienternes behov,
ønsker og prioriteringer med henblik på
• at udpege indsatsområder for kvalitetsarbejdet ud fra patienternes per-
spektiv
• at hente inspiration til efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, som
tager udgangspunkt i patientperspektivet
• at generere ideer til forbedringer
14.2 Metodens styrker og begrænsningerEn væsentlig styrke ved metoden er, at deltagerne i forbindelse med brain-
stormen kan inspirere hinanden. Det er derfor muligt at indsamle mange
udsagn og opnå nuanceret indsigt i, hvad deltagerne finder væsentligt.
Metoden har også en væsentlig fordel i forbindelse med dataindsamlingen,
idet datamaterialet er defineret af deltagerne, og at der ikke efterfølgende er
behov for at foretage fortolkninger af materialet. Dette betyder ligeledes, at
analysearbejdet er begrænset. Ved brugerpanelmetoden indsamles der op-
lysninger om hvilke aspekter af indlæggelsen, der kan være mulige problem-
områder ud fra patienternes perspektiv. Når metoden kombineres med en
Kvalitative brugerundersøgelser 47
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 47
efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, som indeholder spørgsmål om de
emner, som blev prioriteret i brugerpanelet, sikres det, at spørgeskemaet
beskæftiger sig med forhold, der er relevante ud fra patienternes perspektiv.
Spørgeskemaundersøgelsen kan på den anden side give et repræsentativt
billede af patienternes vurderinger inden for disse.
En væsentlig begrænsning ved metoden er, at der ikke opnås dybdegåen-
de indsigt i deltagernes oplevelser, som det er tilfældet med individuelle
interviews og traditionelle fokusgruppeinterviews. Men dette er som nævnt
heller ikke formålet. Metoden har en væsentlig styrke, når den kombineres
med efterfølgende spørgeskemaundersøgelser, mens den giver for lidt viden,
når den står alene.
14.3 PlanlægningFor at skabe overblik og opnå en fælles forståelse for det genstandsfelt, der
undersøges (fx patientforløbet) anbefales det, at projektgruppen starter med
at beskrive og kortlægge de forskellige faser i patientforløbet og forskellige
handlinger/aktiviteter, der foregår i disse faser (se eksemplet i figur 14.1).
Når problemstillinger og temaer er fastlagt, kan formål og mål for undersø-
gelsen indkredses. Undersøgelsens problemstillinger og spørgsmål vil være
styrende for hele undersøgelsen.
Med henblik på at sikre, at der kan igangsættes en dialog i brugerpane-
let, er det nødvendigt at udpege nogle overordnede temaer, som deltagerne
skal drøfte. Temaerne skal naturligvis være relevante i forhold til undersø-
gelsens problemstillinger. Det er dog vigtigt, at der ikke introduceres for
mange konkrete temaer og udarbejdes detaljerede interviewspørgsmål, da
brugerpanelets resultater i givet fald kan risikere at komme til at afspejle
projektgruppens forforståelse. Nogle få overordnede temaer og åbne spørgs-
mål skal sikre, at brugerpanelet kommer til at dreje sig om forhold, som er
væsentlige udfra patienternes perspektiv, og der er mulighed for at opnå
viden om ukendte og eventuelt overraskende forhold vedrørende patienter-
nes perspektiv på behandlingsforløbet m.m.
I planlægningsfasen fastlægges det hvilke patienter, der skal udvælges og
hvilke udvælgelseskriterier, der skal anlægges for udvælgelsen. Desuden fast-
lægges det hvilke slags data, der skal indsamles, og hvordan det indsamlede
datamateriale skal behandles og analyseres. Endelig skal projektgruppen drøf-
te, hvordan undersøgelsens resultater skal anvendes og omsættes i praksis.
48 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 48
I forbindelse med udvælgelse af patienter til deltagelse i brugerpaneler-
ne kan det anbefales at tilstræbe en homogen gruppe, fx patienter med
samme diagnose, patienter med identiske behandlingsforløb o.lign.
Endelig skal gennemførelsen af brugerpanelerne planlægges praktisk.
Herunder skal der udarbejdes invitationsbrev, der skal findes lokaler, sørges
for forplejning mm.
14.4 SpørgsmålstyperBrugerpanelet kan anvendes til at besvare spørgsmål i relation til alle områ-
der af et patientforløb. Eksempler på spørgsmål kan være
• hvilke behov har du i forbindelse med indlæggelse på afdelingen?
• hvordan skal indlæggelsesforløbet være, for at du synes, det er godt?
Brugerpaneler kan i princippet dreje sig om alle faser og aktiviteter i et ind-
læggelsesforløb. Eksempelvis kan brugerpanelet fokusere på temaerne mod-
tagelse, udskrivelse, sammenhængende patientforløb, information og pårø-
rendekontakt. Spørgsmålene bør være åbne og brede, således at det sikres,
at brugerpanelet kommer til at dreje sig om forhold, som patienterne læg-
ger vægt på.
14.5 FormVed brugerpanelets gennemførelse kan der tages udgangspunkt i følgende
struktur:
• Moderator indleder og fortæller om formålet med brugerpanelet
• Brainstorm udfra åbningsspørgsmålene
• En assistent noterer ordret alle udsagn og sætter dem op på en væg eller
lignende
• Dialog med udgangspunkt i de noterede udsagn
• Nye udsagn med udgangspunkt i dialogen, noteres og sættes op
• Moderator og deltagere organiserer i fællesskab de forskellige udsagn
under forskellige temaer
• Deltagerne bedes om individuelt at prioritere udsagnene udfra, hvad de
finder mest og mindst vigtigt
• Afrunding ved moderator.
Kvalitative brugerundersøgelser 49
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 49
Brugerpanelet indeholder 3 faser. En brainstorm, en dialogfase og en priori-
teringsrunde.
Når brugerpanelet samles, står temaerne og et gennemgående spørgsmål
som overskrifter på flip-overs eller klistret op på væggen. Brugerpanelet
indledes med, at moderatoren (intervieweren) stiller et på forhånd forbe-
redt spørgsmål. Deltagerne svarer i vilkårlig rækkefølge og kan reflektere på
hinandens svar. Moderatoren skal være så lidt styrende som muligt og bør
ikke foretage fortolkninger af de fremkomne udsagn. Moderatoren bør lytte
og eventuelt stille få afklarende spørgsmål. I gruppeinterviews forekommer
det ofte, at der blandt gruppens medlemmer er personer, som er meget sty-
rende, og andre, som er mere tilbageholdende. Det er vigtigt, at moderato-
ren sørger for, at alle i gruppen for mulighed for at komme til orde.
Referenten noterer alle udsagn på store post-it sedler, så alle kan se dem og
sikrer, at de enkelte deltagere forstår udsagnet. Post-it sedlerne klistres op på
væggen – grupperet under nogle på forhånd definerede overordnede tema-
er. Fremkommer der under brugerpanelet nye temaer, som er relevante i
50 Kvalitative brugerundersøgelser
Figur 14.1
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 50
forhold til brugerundersøgelsens problemstillinger, introduceres disse
temaer. Intervieweren sikrer, at alle temaer bliver belyst, at alle udsagn ud-
dybes, og at alle panelets deltagere bidrager. Det er vigtigt, at intervieweren
er i stand til at skabe en atmosfære, som fremmer deltagernes engagement
og tryghed.
Når alle temaer er blevet tilstrækkeligt belyst, afsluttes brainstormen.
Udsagnene kommenteres efterfølgende af deltagerne. Dette har til formål
at sikre, at de skrevne udsagn er præcise og udtrykker det, som er blevet sagt
af patienterne. Sammen med deltagerne sikres det, at hvert af udsagnene er
placeret under de temaer, hvor de hører hjemme.
Brugerpanelet afsluttes med, at deltagerne prioriterer udsagnene efter,
hvor vigtige de er. Dette gøres konkret ved, at deltagerne får udleveret et
antal grønne og et antal røde klistermærker. De grønne mærker klistres på
de udsagn, som deltageren finder væsentligst, og de røde sættes på de
udsagn, som deltagerne finder mindst vigtige. Prioriteringen viser hvilke
udsagn, patienterne finder mest vigtige og hvilke udsagn, deltagerne finder
mindst vigtige. Prioriteringen er på ingen måde repræsentativ, men kan give
en pejling på hvilke af en række udsagn, der er væsentlige og hvilke udsagn,
der eventuelt kun er udtryk for en enkelt deltagers personlige holdning.
14.6 Databehandling og analyseEfter gennemførelse af brugerpanelet renskrives udsagnene i et temaopdelt
diagram (eksempel figur 14.2 på sider 51 og 52). Diagrammet giver inspira-
tion til udarbejdelsen af et spørgeskema og kan også i sig selv give inspira-
tion til det fremtidige kvalitetsarbejde.
14.7 TidsforbrugEt brugerpanel varer typisk 2-3 timer. Det anbefales, at der minimum afhol-
des to brugerpaneler af hensyn til resultaternes pålidelighed. Ofte vil der
kunne opnås ny viden ved afholdelse af flere brugerpaneler. Afhængig af
hvor mange ressourcer, der er til rådighed til projektet, kan det anbefales at
fortsætte, indtil der ikke opnås væsentlig ny viden.
Kvalitative brugerundersøgelser 51
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 51
52 Kvalitative brugerundersøgelser
Figur 14.2 Diagram for brugerpanel med døgnindlagte psykiatriske patienter
Forklaring:
De emner, der fremkom under brugerpanelerne er ordnet under overordnede temaer. (+) viser antalpatienter, der mente at emnet var vigtigt og (-) antal patienter, som mente, at emnet ikke var vigtigt.
Ventetid
• der skal ikke være ventetid/ingen venteliste(4 +)
Med/-selvbestemmelse
• fravalg af kontaktperson(4+)
• selvvalg/kontaktperson(2)
• alle tager del i opgaverne(2-)
• patienten skal have reel medindflydelse
Behandling, pleje og terapi
• psykologer er meget vigtige(1+)
• samtalegrupper med samme “type” patienter(1+)
• hurtigere beslutninger(1+)
• flere pædagoger, som er livlige(1-)
• fornyelse af aktiviteter
• personalet arbejder videre med forslag til aktiviteter
• bredt tilbud af aktiviteter
• pædagogen skal ikke “spille” psykolog
• samarbejde mellem forskellige personalegrupper
• plads til spontanitet
Information
• personalet skal tale sammen, så man ikke skalfortælle det samme flere gange(1+)
• personalet skal inddrage de pårørende i forløbet(3+/1-)
• personalet skal informere de pårørende(1-)
• vigtigt at vide, hvem der er ens kontaktpersoner
• information i de første dage er vigtigt
• vigtigt med information mellem personalet, såpersonalet er informeret om den enkelte patient
• journalen skal ikke være “hemmelig”
• de pårørende skal informeres løbende i forløbet
• journalen skal være tilgængelig
• personalet skal give information om sygdom-men til de pårørende
Pårørende
• patienten skal give tilsagn om, at personalet måinddrage de pårørende(2+)
Observation
• feedback på observation(3+)
• dialog omkring observationen
Fysiske rammer
• eneværelser(3+)
• omgivelserne skal være “hjemlige” – ikke ligneet hospital(2+)
• behov for flere opholdsrum(1-)
• der bør være lidt mere rod(2-)
• afdelingerne skal være små
• mulighed for ro
• dyr udenfor, f.eks. kanin
• musikrum
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 52
Kvalitative brugerundersøgelser 53
Medpatienter
• ingen overbelægning(2+)
• solidaritet mellem patienterne(1+)
• rart med husdyr(2-)
• patienter, som venter på døgninstitution, skalvære for sig selv
• rart at kunne snakke med medpatienter
• individuel hensyntagen
• målrette aktiviteterne efter patientgrupperne
• samle patientgrupperne efter diagnoser
Morgenmøde
• morgenmødet er vigtigt(1+)
• morgenmødet slås sammen med morgenmaden(2-)
• information, om man skal tale med lægen
• alle skal deltage på morgenmødet
Forplejning
• maden skal være varm(1+)
• kioskvogn skal køre til psykiatrisk afdeling (1+)
• patienterne skal selv lave mad(1+)
• mulighed for at få de ting, man har brug for(1-)
• der skal være mad nok
• ikke “bunke”-mad
• ikke mad fra sygehusets køkken
• selv bestemme mad/aftensmaden
• den varme mad skal være god
• mulighed for at købe cigaretter af personalet,hvis man ikke har mulighed for at gå ud selv
Forvisitation, indlæggelse/modtagelse
• støtte på den 1. dag er vigtigt(4+)
• få et kort med lægens navn (visiterende læge),inden man går over på afdelingen(3+)
• få et kort med navn på den ordinerede medicin(2+)
behandling, pleje og terapi
• vigtigt med ambulant behandling bagefter langsom udtrapning(3+)
Personalekontakt, kommunikation
• mulighed for at skifte kontaktperson(5+)
• mere psykolog-tid/flere psykolog-samtaler(4+)
• ligeværdighed mellem patienten og personalet(2+)
• personalet skal ikke tale ned til en(2+)
• altid åbne døre(2+)
• personalet skal ikke “dømme en på forhånd”(1+)
• personalet skal være i stand til at ændre opfat-telse af patienten i forløbet(1+)
• personalet skal ikke være lukket overfor forslag
• personalet skal have mere kompetence
• mere aktivt personale
• personalet skal være imødekommende
• personalet skal have tid til at lytte
• vigtigt med naturlig samtale med patienten
• personalet skal altid være tilstede
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 53
54 Kvalitative brugerundersøgelser
Hvordan vurderer du
indholdet af den skriftlige
information, du fik under
indlæggelsen?
Virkelig godt
Godt Dårligt Virkelig dårligt
Hvordan vurderer du
omfanget af information,
du fik under indlæggelsen?
Alt for meget
Formeget
Passende For lidt
Alt forlidt
Spørgsmål til spørgeskemaet
15. Kombination af kvalitative og
kvantitative metoder
Kvalitative og kvantitative metoder kan med fordel kombineres og supplere
hinanden i brugerundersøgelser. Forskellige typer data om samme emne
kan undersøge pålideligheden.
Når der arbejdes med komplekse, multidimensionelle problemstillinger,
kan der være forskellige fortolkninger af samme fænomen. Det kan højne
gyldigheden af undersøgelsens resultater, hvis kombinationen af flere meto-
der kan producere viden om fænomenets forskellige dimensioner eller for-
tolkninger. Desuden giver en kombination af metoder mulighed for at an-
skue problemstillingen fra forskellige vinkler.
Det sker ofte, at et emne afsøges for relevante problemstillinger gennem
kvalitative metoder, hvorefter de relevante hypoteser testes kvantitativt. Så-
ledes kan interviewudsagn præcisere undersøgelsens fokus og danne grund-
lag for spørgsmålsformuleringer.
Eksempel på interviewudsagn
Patient: “Jeg fik ikke alt den skriftlige information om min sygdom, som jeg
havde brug for, men til gengæld var den skriftlige information, jeg fik, meget
godt skrevet”.
I andre tilfælde kan det være relevant at tage udgangspunkt i en spørgeske-
maundersøgelse og følge op med kvalitative interviews. På den måde kan de
statistiske fund gøres meningsfulde og forståelige.
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 54
Kvalitative brugerundersøgelser 55
16. Etiske spørgsmål i
undersøgelsens faser
Der kan opstå forskellige etiske spørgsmål i forbindelse med kvalitative
undersøgelser. Disse spørgsmål kan der tages højde for ved at overveje/gøre
følgende i undersøgelsens forskellige faser:
Planlægningsfasen
• Formålet med en interviewundersøgelse bør ikke alene betragtes med
hensyn til den søgte videns videnskabelige værdi, men også med hensyn
til forbedring af den menneskelige situation, der udforskes. Det vil sige,
at man skal overveje, hvor meget “ubehag” man vil udsætte interview-
personen for i forhold til, hvor vigtigt det er at fremskaffe viden.
• Man bør indhente interviewpersonernes informerede samtykke til at
deltage i undersøgelsen, sikre fortrolighed og overveje undersøgelsens
mulige konsekvenser for interviewpersonerne.
Under interviewet
• I interviewsituation skal det klargøres, hvorledes interviewpersonens
udtalelser er fortrolige, og der skal tages hensyn til interviewets konse-
kvenser for interviewpersonen, fx stress under interviewet og forandrin-
ger i selvopfattelsen. Man skal også tage i betragtning, at interviewet
muligvis kan nærme sig et terapeutiske interview.
Bearbejdning, analyse, verificering og rapportering:
• I udskrivningen af interview gør spørgsmålet om fortrolighed sig også
gældende, såvel som spørgsmålet om, hvad der vil være en loyal skriftlig
udskrift af en interviewpersons mundtlige udsagn.
• Etiske problemer i analysen er forbundet med spørgsmålet om, hvor
dybtgående og kritisk interviewene kan analyseres, og hvorvidt de inter-
viewede bør have indflydelse på, hvordan deres udsagn fortolkes.
• Viden skal rapporteres, så det er så sikret og verificeret (kontrolleret)
som muligt.
• Spørgsmålet om fortrolighed melder sig også, når interviewene skal rap-
porteres, og ligeledes spørgsmålet om den publicerede rapports konse-
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 55
kvenser for de interviewede og for den gruppe eller institution, de repræ-
senterer (Kvale, 1997:117).
I nogle tilfælde kan det være en god idé at sende analysen til de interview-
ede med henblik på at verificere tolkningen (dette afhænger dog af den valg-
te analyse – vil passe godt ved en fænomenologisk analyse og mindre godt
ved en kritisk analyse).
56 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 56
17. Litteraturliste
Andersen, Heine, Thomas Brante og Olav Korsnes (red.) (2001)
Leksikon i Sociologi. Akademisk Forlag.
Andersen, Heine (red.) (1994, 4. udgave)
Introduktion, videnskabsteori og metodelære. Samfundslitteratur.
Andersen, Ib (red.) (1990)
Valg af organisations sociologiske metoder – et kombinationsperspektiv.
Samfundslitteratur.
Halkier, Bente (2002)
Fokusgrupper. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag.
Hansen, Erik Jørgen og Bjarne Hjorth Andersen (2000)
Et sociologisk værktøj. Hans Reitzels forlag.
Holter, Harriet og Ragnvald Kalleberg (red.) (1996)
Kvalitative metoder i samfunnsforskning. Universitetsforlaget, Oslo.
Jacobsen, Jan Krag (1993)
Interview – Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag.
Karpatschof, Lone (1984)
Den fænomenorienterede casemetode – erfaringer fra en undersøgelse af
hustrumishandling. Tidsskrift for Nordisk Förening för pedagogisk
forskning, nr.3/4.
Koch, Lene og Signild Vallgårda (red.) (1996)
Samfundsmedicinske forskningsmetoder – en introduktion. Munksgaard.
Kvale, Steinar (1997)
Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
Hans Reitzels Forlag.
Kjær Jensen, Mogens (1991)
Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning. Social Forsknings
Instituttet, Rapport 91:1.
Maaløe, Erik (1996)
Case-studier – Af og om mennesker i organisationer. Akademisk Forlag.
Kvalitative brugerundersøgelser 57
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 57
Rienecker, Lotte med bidrag af Christian Kock, Signe Hegelund og
Peter Stray Jørgensen (1998)
Den gode opgave – arbejdsprocesser og kvalitetskriterier i opgaver på huma-
niora. Gyldendal.
Riis, Ole (2001)
Metoder på tværs – Om forudsætningen for sociologisk metodekombination.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Eksempler på kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger
gennemført med vejledning fra Enheden for Brugerundersøgelser
(kontakt Enheden for Brugerundersøgelser for yderligere information):
Falkenberg, Mitzi, Inge-Lise Nielsen, Birgitte Christensen, Kristen H.
Runager, Joan Christensen, Johanne Lind Rasmussen (december 2000)
Hvilke ønsker har apopleksipatienter og deres pårørende til et indlæggelses-
forløb? – En proces fra belysning af problemområde til udvikling af et spørge-
skema til patienter og pårørende. Medicinsk afdeling E, Amtssygehuset i
Herlev.
Herning, Margrethe og Ghita Stephensen (oktober 2002)
Indlæggelse i forbindelse med koronararteriografi – en interviewundersøgelse
om patienters vurdering af pleje og oplevelser i forbindelse med indlæggelse
på kardiologisk afdeling P-404, KAS Gentofte. Kardiologisk afdeling, KAS
Gentofte
Petersen, Jeanne Vejlø, Jane Meinung, Lis Kofoed Borrild (maj 2002)
Egenomsorg og ambulant operation af grå stær. Een undersøgelse og analyse
af patienters mestring af egenomsorg og de faktorer, der påvirker aktiviteten.
Øjenafdelingen, Amtssygehuset i Herlev.
Rosengreen, Anja (december 2002)
Fysioterapi til brystopererede – et kvalitetsudviklingsprojekt. Fysioterapi-
afsnittet, Amtssygehuset i Herlev.
Aaskov, Lone (november 2001)
Stuegang for hvem? – Et tværgående kvalitetssikringsprojekt om stuegang
på medicinske afdelinger i Københavns Amt 2000-2001. Afdeling F, KAS
Gentofte.
58 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 58
Bilag 1 Tjekliste ved planlægning og
afrapportering af kvalitative
brugerundersøgelser
Nedenstående tjekliste er omfattende, men ikke nødvendigvis udtømmende.
Alligevel vil en redegørelse for alle disse punkter sikkert virke overvældende
på mange. Hvor meget, der skal med i den endelige rapport, må man derfor
afgøre efter at have foretaget sin egen målgruppeanalyse. Hvad angår række-
følgen, skal listen ikke nødvendigvis følges. Fx vil det være en lettelse for
mange, hvis man placerer afsnit V om konklusioner og anbefalinger i begyn-
delsen af rapporten, således at den travle læser hurtigt kan finde frem til det
væsentligste. Mogens Kjær Jensen (1991) har udarbejdet følgende tjekliste:
Kvalitative brugerundersøgelser 59
I. Formålet med undersøgelsen
■■ A. Undersøgelsens kontekst
1. Hvordan opstod undersøgelsen?
2. Hvem foretages undersøgelsen for?
3. Hvordan finansieres undersøgelsen?
4. Hvordan blev de, der skulle gennemføre undersøgelsen, udvalgt?
■■ B. Undersøgelsens sigte
1. Hvilke spørgsmål skal besvares ved undersøgelsen?
2. Hvorfor skal disse spørgsmål besvares?
3. Hvilke handlinger forudses, eller hvilke beslutninger skal tages som
følge af undersøgelsen?
II. Metodiske beslutninger
■■ A. Metodernes egnethed
1. Hvordan hænger de anvendte metoder sammen med de stillede
undersøgelsesspørgsmål?
2. Hvad er de anvendte metoders styrke og svaghed, set i lyset af
undersøgelsens formål?
■■ B. Hvilke beslutninger blev der taget angående undersøgelsesdesign
og udvalgsmetoder, af hvilke grunde og med hvilke konsekvenser?
1. Hvilke situationer blev udvalgt?
2. Hvilke tidsperioder blev udvalgt?
3. Hvilke personer blev udvalgt?
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 59
60 Kvalitative brugerundersøgelser
III. Præsentation af data
■■ A. En beskrivelse af projektet, der skal undersøges
1. Projektets opståen og historie.
2. Projektets aktiviteter, processer og mål.
3. Karakteristik af patienter og medarbejdere.
■■ B. Beskrivelser af fund og resultater organiseret omkring undersøgelsens
spørgsmål og emner.
1. Beskrivende informationer baseret på observationer og/eller interview.
Hvad skete? Hvad blev der sagt?
2. Giv alle informationer, der er nødvendige for at sætte læseren ind i den
situation, der beskrives og undersøges.
■■ C. Analyse af data
1. Præsentation af mønstre, temaer og tendenser, som opstår af data.
2. Præsentation af kategorier, klassifikationssystemer og typologier.
3. Deltager-frembragte typologier, som forklarer deres synspunkter og
opfattelser.
4. Forsker-frembragte typologier.
■■ D. Fortolkninger og forklaringer
1. Forbindelser mellem kategorier og dimensioner.
2. Sammenhænge, faktorer, som synes at hænge sammen og gensidigt
afhængige områder
3. Bemærkninger om årsager og konsekvenser, inkl. hypoteser om
processer i projektet og deres udfald.
IV. Sandsynliggørelse af resultaterne
■■ A. Detaljer om de metoder, der i praksis blev brugt og rapportering af enhver
afvigelse fra de forventede procedurer
1. Hvordan blev undersøgelsen i praksis gennemført?
2. Hvordan blev data i praksis indsamlet?
■■ B. Resultaternes troværdighed
1. Diskussion af rivaliserende hypoteser og alternative forklaringer.
2. Analyse af negative eller afvigende tilfælde.
3. Forsker-effekten. Forskerens personlige rolle og perspektiver.
4. Referat af reaktioner hos deltagere eller andre, der har fulgt
forskningsprojektet.
V. Konklusioner og anbefalinger
■■ A. Hvad er de grundlæggende resultater?
■■ B. Hvad er betydningen af disse resultater?
■■ C. Anbefalinger
1. Deltagere, medarbejderes og andres anbefalinger.
2. Forskerens anbefalinger.
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 60
Kvalitative brugerundersøgelser 61
Bilag 2Eksempel på kvalitativ
brugerundersøgelse fra en
sygehusafdeling
Det følgende eksempel på anvendelse af kvalitativ metode i en brugerunder-
søgelse, er hentet fra Fysioterapiafsnittet, Københavns Amts Sygehus i Her-
lev. Undersøgelsen er gennemført og udarbejdet af fysioterapeut Anja
Rosengreen i 2001-02.
I det følgende vil der, ud over den forklarende tekst, være udsnit hentet
fra undersøgelsen. Afsnittene viser, hvordan den kvalitative metode kan
bruges i praksis.
Undersøgelsens baggrund
Oprettelsen af brystcentret i Herlev [i 2000 red.] nødvendiggjorde en om-
lægning af rehabiliteringsressourcerne, da der ikke blev tilført tilsvarende
nye ressourcer til fysioterapien. Det øgede antal henvisninger var en oplagt
lejlighed til at kigge nærmere på indholdet på det fysioterapeutiske tilbud
og undersøge, om tilbudet modsvarer kvindernes behov.
Et baggrundsafsnit bør indeholde relevante overvejelser om, hvorfor under-
søgelsen er iværksat, samt oplysninger om, i hvilken kontekst/sammenhæng
undersøgelsen finder sted.
I dette eksempel på en kvalitativ undersøgelse er der tre formål. Hvert
formål beskrives klart og entydigt, hvilket er en forudsætning for at lave en
grundig og fokuseret undersøgelse.
Formålet med undersøgelsen er følgende
1. At afdække relevante problemstillinger i forhold til at imødekomme
brystkræftopereredes forventninger til det fysioterapeutiske rehabili-
teringstilbud, på Amtssygehuset i Herlev.
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 61
2. At undersøge, hvorvidt behandlingstilbuddet levede op til kvindernes
forventninger, samt registrere kvindernes selvoplevede effekt af rehabi-
literingen.
3. At kortlægge behovet for fysioterapeutisk rehabilitering.
I det følgende vil der for overskuelighedens skyld kun blive refereret til og
brugt eksempler fra det første formål.
Formålet leder frem til problemformuleringen. En problemformulering
kan bestå af et entydigt spørgsmål og gennemførelsen af den kvalitative
undersøgelse skal give svar på dette spørgsmål. Problemformuleringen er
styrende for resten af undersøgelsen, herunder hvilken metode der vælges,
hvilket fokus undersøgelsen skal have mv. I den velgennemførte undersøgelse
vil man, ved at slå op på konklusionsafsnittet, få direkte svar på spørgsmå-
let i problemformuleringen.
Problemformulering
“Hvilke forventninger har brystkræftopererede kvinder til den fysioterapeu-
tiske rehabilitering umiddelbart efter udskrivelse fra hospitalet?”
Efter at man har formuleret sit problem, skal det overvejes, hvilke(n) meto-
de(r), der bedst kan belyse problemstillingen.
Et metodeafsnit bør indeholde overvejelser om, hvilke(n) kvalitative
metode(r) der er valgt, samt begrundelser for metodevalget. I den gode
kvalitative undersøgelse er det en forudsætning, at andre læsere punkt for
punkt kan følge med i, hvordan dataindsamlingen er gennemført og hvor-
dan resultaterne fra den efterfølgende analyse er fremkommet.
Ud over, at andre skal kunne følge, hvordan dataindsamling og resulta-
ter er fremkommet, bevirker grundige metodeafsnit også, at man som “for-
sker” bliver langt mere stringent og fokuseret i sin undersøgelse. En udfør-
lig metodebeskrivelse tvinger forskeren til at gennemtænke samtlige ele-
menter i undersøgelsen. I kvalitative undersøgelser, hvor datamængden ofte
er omfattende, kræver det en høj grad af stringens, hvis man ikke skal druk-
ne i data og dermed ende med en ufokuseret undersøgelse, som ikke giver
svar på det, man ønskede.
62 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 62
Kvalitative brugerundersøgelser 63
Metode og undersøgelsedesign
Da formålet er at afdække forskellige problemstillinger, er det valgt at gen-
nemføre semistrukturerede interviews. Som professionelle har vi en forvent-
ning til og en erfaring for, hvilke problemstilinger kvinderne konfronteres
med som brystkræftopererede. Dette er ikke nødvendigvis hele sandheden,
og vi ønsker derfor at få så mange af kvindernes overvejelser med som prak-
tisk muligt. Dog er der visse emner, intervieweren på forhånd ønskede at
høre deltagernes mening om.
Overvejelserne om den valgte dataindsamlingsmetode, fx kvalitative inter-
views, bør beskrives, ligesom hvor og hvordan interviewene skal gennemfø-
res. Det bør fremgå, hvordan interviewguiden er fremkommet, således at
processen fra problemformulering over forskningsspørgsmål til spørgsmå-
lene beskrives. Overvej ligeledes datagrundlaget, herunder hvilke undersø-
gelsespersoner der skal indgår i undersøgelsen, og hvilke patientgrupper der
skal fravælges.
Ud over overvejelserne vedrørende metode, skal det gennemtænkes,
hvordan data påtænkes behandlet. Ligesom tilfældet var med metoden, bør
databehandling og analysemetode beskrives således, at andre kan få direkte
indblik i, hvordan de kvalitative resultater er fremkommet.
Analysemetode – Meningskondensering
1. Interviewdeltagernes beretninger inddeles i “Betydningsenheder”. Det
vil sige, at materialet redigeres efter indhold, og ikke længere er krono-
logisk opbygget. En betydningsenhed indeholder alle sætninger, der
omhandler et afgrænset delemne. Eksempelvis blev materialet fra første
dataindsamling, inddelt i udsagn, der beskrev deltagernes henholdsvis
fysiske og psyko-sociale situation samt udtalelser, der kunne knyttes
direkte til deres forventninger til det fysioteraputiske tilbud.
2. Betydningsenhederne tematiseres.
3. Med udgangspunkt i undersøgelsens formål og de emner, der ønskes
belyst, stilles spørgsmål til de kondenserede sætninger fra betydnings-
enhederne. (Eksempelvis: “Hvilke forventninger har IP til mobilisering”)
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 63
4. Svarene på disse analysespørgsmål udgør, sammen med den fysiotera-
peutiske vurdering, hovedteksten i analyseafsnittet.
Metoden er valgt for at kunne stille interviewpersonernes ukommenteredee-
gen-fortolkninger op imod den fysioterapeutiske vurdering, vi som behandle-
re foretager i større eller mindre grad, ved hver eneste patient vi møder. Ved
samtidig at foretage en fysioterapeutisk analyse af den enkelte kvinde, bli-
ver eventuelle kontraster blotlagte.
Efter gennemgangen af analysemetode følger selve analysen af det indsam-
lede datamateriale. Datamaterialet tematiseres og beskrives, for til sidst at
analyseres ved hjælp af analysespørgsmål. I det følgende er der vist et udsnit
fra en kvalitativ analyse. Eksemplet er taget med her for at vise, hvordan
resultaterne fra en analyse af kvalitativt datamateriale kan præsenteres.
Analyse
Interviewperson (IP) 1
IP er 68 år, gift og har 4 børn. IP er pensioneret, men har tidligere arbejdet i
butik. IP har fået foretaget lumpektomi med axildissektion og skal efterføl-
gende modtage stråle- og antihormonterapi. IP var indlagt 3 dage i afdelin-
gen.
IP har ikke fået nogen information om funktionsniveau efter operation,
og hun har selv kun kendskab til en kvinde, der ikke kan bruge sin arm, og
en anden kvinde, der netop er død af sygdommen. Derfor har IP’s forventnin-
ger været lave. IP er glædeligt overrasket og føler, det går fint fremad fysisk.
IP beskriver de funktionsnedsættelser, hun har i forbindelse med operatio-
nen. IP betragter ikke funktionsnedsættelsen som unaturlig i forhold til den
nyligt overståede operation. IP har frygtet, at hun ikke længere ville kunne
spille klaver, men hun er lettet over, at det allerede kan lade sig gøre.
IP er helt klar over det vigtige i at have god støtte fra familien. Hun for-
tæller, at hun var ked af det på hospitalet og derfor ikke rigtigt havde glæde af
at snakke med de andre indlagte. En anden kvinde hun snakkede med,
kunne kun snakke om sin egen sygdom, og var i øvrigt blevet tappet for
væske 6 gange allerede, hvilket skræmte IP.
64 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 64
Kvalitative brugerundersøgelser 65
IP er allerede aktiv i forhold til at undersøge livsstilsændringer med bl.a.
kontakt til Kræftens Bekæmpelse. IP håber at kunne vende tilbage til sit
gymnastikhold ca. 2 mdr. efter operation og dermed vende tilbage til sit tid-
ligere funktionsniveau.
IP har desværre nogle triste historier i forbindelse med brystkræft tæt på.
Hun er naturligt nok angst for, om hun nu er helt rask.
IP er glad for tilbuddet om armgymnastik. Hun synes, at instruktionen
på afdelingen gik meget hurtigt, men mener, at hun får lavet øvelserne. Hun
regner med, at fysioterapeuten på armholdet ved, hvad der er bedst for hende
og hendes arm. Endvidere er IP ikke påbegyndt arvævsmassage, da hun
mener, hun fik at vide på afdelingen, at det skulle vente, til hun startede på
armholdet. IP har derudover ingen forventninger til konkret indhold, men
ser positivt på at skulle være sammen med andre brystopererede. Hun fore-
stiller sig, at holddeltagerne kan supplere og inspirere hinanden.
Konklusion på første del af undersøgelsen – på baggrund af analyse af
interviews med alle interviewpersonerne
Kvindernes forventninger til armholdet var få og ukonkrete. Hjulpet lidt på
vej af interviewer, udtrykte kvinderne dog forventning om en god oplevelse
ved at mødes med de andre brystopererede, de forventede at få fuld bevæ-
gelighed tilbage i opererede sides arm, og de forventede at lære teknikker til
arvævsmassage.
Derudover forventede kvinderne at få et øvelsesprogram, at de fik råd og
vejledning om eksempelvis lymfødem, og mulighed for at spørge en ekspert
om diverse bekymringer, de havde.
Efter analysen kan der i en opsummering gøres rede for de væsentligste
“fund” fra analysen. Det vil sige en kort og præcis beskrivelse af de vigtigste
resultater for de forskellige delelementer, som indgår i undersøgelsen.
Efter konklusionen er det relevant at diskutere undersøgelsens resultater
og det valgte undersøgelsesdesign. For eksempel at diskutere, hvilke overvejel-
ser resultaterne fra undersøgelsen har afstedkommet, hvordan resultaterne
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 65
vil påvirke hverdagen på afdelingen, hvad man evt. ville gøre anderledes ved
ny undersøgelse osv.
Det bør overvejes hvilke bilag, som er relevante at vedlægge til rappor-
ten. Bilag, som interviewguides og interviewudskrifter sætter andre læsere i
stand til kontrollere de resultater, der præsenteres i rapporten, idet andre
herved får mulighed for at få indblik i de mellemliggende undersøgelsestrin,
der har været i processen fra problemformulering til konklusion.
Herunder er der vist et eksempel på en semi-struktureret interviewguide.
Interviewguiden skal fungere som interviewers støttepapir under interview-
ene.
Interviewguide 1
Briefing: formål m. undersøgelse, anonymitet, varighed
Fysiske situation
• Hvilke fysiske gener oplever du?
• Hvilke funktionsnedsættelser oplever du?
• Kan du beskrive sammenhængen mellem din sygdom, behandling og
dine nuværende fysiske gener?
• Var du vidende om evt. fysiske gener før operationen? – Hvornår og hvor
fik du information?
Forventninger til fysioterapi
• Hvorfor har du valgt at modtage det fysioterapeutiske tilbud? – overvejede
du ikke at tage imod tilbuddet?
• Snakkede du med andre kvinder under indlæggelsen om fysioterapi?
• Hvordan oplevede du det fysioterapeutiske tilbud under indlæggelsen?
• Hvad forventer du, at tilbuddet indeholder?
• Hvad har du mest behov for lige nu? (fred, samtale, aktive øvelser, kon-
trol af operationsområde)
• Hvordan tror du, det fysioterapeutiske tilbud vil påvirke dig? (fysisk, psy-
kisk, socialt)
• Hvilke tanker har du gjort dig ift., at behandlingen foregår på hold?
(godt/skidt med ligestillede, nervøs for om individuelle detaljer overses,
nervøs for ikke at turde spørge/åbne op, nervøs for at åbne for meget op,
glad for at andre evt. stiller “de dumme spørgsmål”)
• Har du en idé til det “perfekte efterforløb”?
66 Kvalitative brugerundersøgelser
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 66
Psyko-sociale aspekter
• Er du sygemeldt? – og i så fald hvor længe regner du med, at du skal være
sygemeldt?
• Hvad tror du, der er afgørende for, hvornår du genoptager arbejde/nor-
malt funktionsniveau? (fysisk, psykisk?)
• Hvilke følelser har du ift. din fysiske tilstand?
• Hvordan påvirker din operation din kropsopfattelse lige nu? Hvis proble-
matisk – hvad kan evt. hjælpe? (fx fysioterapi, gode kropsoplevelser
(motion), samtale, tiden)
• Hvor stor en rolle spiller din ændrede krop ift. din seksualitet?
• Hvordan oplever du hverdagen lige nu?
• Hvilke tanker har du ift. din sygdom?, hvor får du “luft” for dine tanker?,
hvem snakker du med?
• Har du allerede nu overvejelser ift. evt. kontakter til andre organisationer
eller behandlere, når du er færdigbehandlet på Amtssygehuset? Hvilke
tanker gør du dig? (behov for samvær, angst for recidiv, gymnastik, livs-
stilsændringer)
• Hvilke tanker gør du dig ift. fremtiden? Hvordan tror du din sygdom/ope-
ration vil påvirke dit fremtidige liv?
• Hvilke overvejelser gør du dig ift. at tage vare på dig selv? (fysisk, psy-
kisk, socialt).
Debriefing: tak, tilbagemelding, reinterview, sidste øjebliks tilføjelser.
Kvalitative brugerundersøgelser 67
Kvalitative_indhold3 27/01/04 14:36 Side 67
Recommended