View
214
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Monitoreringsrapport PMTO
Monitorering af
Parent Management Training, Oregon (PMTO)
Data indsamlet fra 2009 - 2015
Udarbejdet af
Socialstyrelsen
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
2
Indhold
Introduktion til monitoreringsrapport af PMTO ............................................................... 3
Rapportens opbygning....................................................................................................................................... 3
PMTO................................................................................................................................................................. 3
Datagrundlag ..................................................................................................................................................... 3
Benyttelsen af PMTO ......................................................................................................... 4
Antal og typer af forløb ...................................................................................................................................... 4
Køn og alder ...................................................................................................................................................... 4
Henvisningen til PMTO-forløb ........................................................................................................................... 6
Effekt af PMTO ................................................................................................................... 7
Problemadfærd og forældreevne ....................................................................................................................... 7
Forældrenes baggrundsvariables betydning for effekt af PMTO....................................................................... 9
Diagnosers betydning for effekten af PMTO-forløbet ........................................................................................ 9
Andre foranstaltningers betydning for effekt af PMTO .................................................................................... 11
Yderligere karakteristika ved forældrene ...................................................................... 12
Forældrenes indkomst ..................................................................................................................................... 12
Forældrenes forsørgelsesgrundlag ................................................................................................................. 13
Primært sprog i familien og tolkebistand ......................................................................................................... 13
Afslutning ......................................................................................................................... 14
Litteratur ........................................................................................................................... 15
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
3
Introduktion til monitoreringsrapport af PMTO Parent Management Training, Oregon (PMTO) er del af Socialstyrelsens Metodeudbredelsesprogram på
børne- og ungeområdet. Metodeudbredelsesprogrammet har til formål at udbrede vidensbaserede metoder,
der kan understøtte kommunerne i indsatsen over for udsatte børn og unge, samt deres familier. Der
indberettes løbende data fra en del af de udbredte metoder. Det drejer sig om DUÅ, PMTO, TFCO og MST i
forskellige databaser. Denne rapport præsenterer data registreret i forbindelse med Parent Management
Training, Oregon (PMTO) for børn i alderen 4-12 år og deres forældre. Formålet med rapporten er at
beskrive benyttelsen af PMTO ud fra de eksisterende data, for derigennem at give viden om indsatsen i en
dansk kontekst.
Rapportens opbygning
Rapporten præsenterer baggrundskarakteristika for de børn, der har modtaget indsatsen PMTO, og viser
gennem tal, tabeller og figurer, hvilke resultater indsatsen har frembragt. For at give et indblik i hvad PMTO
omfatter beskrives kort målgruppen, målet med indsatsen, samt hvorledes den bliver bragt i anvendelse.
Resultaterne er delt op så demografiske data for barnet og forælderen præsenteres først og herefter
præsenteres effekten af PTMO-indsatsen vurderet af forældre og terapeuter.
PMTO
PMTO står for Parent Management Training - Oregon og er en forældreorienteret træningsindsats, der
foregår enten som individuel eller gruppebaseret træning. Målgruppen er forældre med børn i alderen 4-121
år, der udviser problemadfærd eller er i risiko for udvikling af adfærdsproblematikker. Børnene kan fx have
diagnoser som ADHD, depression, lettere angst eller indlæringsproblemer. PMTO har bl.a. fokus på
forældrenes kommunikation med barnet, positiv involvering og opmuntring af barnet, problemløsning i
familien samt grænsesætning over for barnet. Målet er at ændre familiens uhensigtsmæssige adfærds-
mønstre og styrke barnets sociale kompetencer og evne til at indgå i sociale samspil.
Indsatsen har været implementeret i Danmark siden 2004 og anvendes primo januar 2015 af 27 kommuner.
Et individuelt forløb i Danmark indeholder typisk ét ugentligt møde af ca. 1 times varighed og har i
gennemsnit et omfang på 23 behandlingssessioner, men varierer ganske meget. En PMTO-gruppe har en
fast varighed på 14 sessioner af 1 time.
Datagrundlag
Socialstyrelsen igangsatte i 2009 PMTO-databasen med det formål, at styrke den viden vi har om de danske
PMTO-familier.
I PMTO indberetter terapeuterne baggrundsdata for de familier, der modtager PMTO-forløb. Som indikator
på effekten af PMTO-indsatsen vurderer hhv. terapeuter og familien barnets problemadfærd samt
forbedringer i forældrefærdigheder. Det er ikke obligatorisk at benytte PMTO’s indberetningssystem, men
Socialstyrelsen anbefaler kommunerne at indberette data for PMTO-forløb. Alle data er indtastet af
terapeuten på vegne af forældrene2. Det skal bemærkes, at for flere af spørgsmålene mangler fædrenes
besvarelse, hvorfor data fra fædrene i nogle af tabellerne ikke er vist.
I nedenstående tabeller præsenteres data fra 2009-2015. Derudover viser vi for nogle af tabellerne året 2015
særskilt for at give et indblik i de nyeste data, som Socialstyrelsen har adgang til. Det skal bemærkes, at det
er frivilligt at indberette, hvorfor ikke alle terapeuter indberetter alle PMTO-forløb. Nedestående opgørelser
giver således ikke et fuldt dækkende billede af PMTO-indsatsen i Danmark.
1 Aldersgruppen er i 2015 blevet udvidet til 3-16 år
2 Fra 2015 har forældrene selv indtastet data
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
4
Benyttelsen af PMTO Antal og typer af forløb
I det første afsnit ser vi på hvor mange forløb, der er gennemført samt på demografiske data vedrørende de
børn og familier som deltog i et PMTO-forløb.
Der er i perioden 2009-2015 indtastet data fra i alt 1019 gennemførte forløb svarende til et gennemsnit på
145 forløb pr. år. I 2015 var antallet lidt under gennemsnittet (135). Dette kan både skyldes færre forløb eller
færre indberetninger.
Tabel 1: PMTO-forløb. 2009-2015.
2009-2015 2015
PMTO-forløb 1019 135
Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
Størstedelen af PMTO-forløbene (75,3 pct.) er i perioden 2009-2015 givet som individuelle forløb. Denne
tendens vendes i 2015, hvor ca. 54 pct. har fået gruppeforløb. Et PMTO-individuelt familieforløb vil typisk
foregå som en § 52 indsats efter Serviceloven. Et PMTO-gruppeforløb vil derimod ofte foregå som et
rådgivningsforløb efter § 11 i Serviceloven og således være en indsats på et lavere indsatsniveau.
Tabel 2: PTMO-forløb fordelt på forløbstype. 2009-2015.
2009-2015 2015
Forløbstype* Antal Andel (%) Antal Andel (%)
Gruppe 246 24,1 74 54,8
Individuelt 767 75,3 59 43,7
Missing 6 0,6 2 1,5
Total 1019 100 135 100
* Spørgsmålet er besvaret for 1013 børn ud af de i alt 1019 børn, der modtog indsatsen. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
Køn og alder
Af nedenstående tabel, fremgår det, at en overvægt af børn i PMTO-indsatsen er drenge.
Tabel 3: PMTO-forløb fordelt på køn. 2009-2015.
2009-2015 2015
Køn* Antal Andel (%) Antal Andel (%)
Dreng 732 71,8 95 70,4
Pige 278 28,2 40 29,6
Total 1019 100 135 100
* Spørgsmålet er besvaret for 1019 børn ud af de i alt 1019 børn, der modtog indsatsen. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
PMTO gives primært til børn i alderen 4-12 år, og det har da også været den målgruppebeskrivelse, der har
været gældende i Danmark frem til 2015. Aldersgruppen er i 2015 blevet udvidet til 3-16 år.
De fleste børn, der modtager indsatsen, fordeler sig omkring 8-års alderen, som også er gennemsnittet.
Drengene er typisk lidt yngre, når de modtager indsatsen end piger. Flere kommuner beretter, at PMTO ofte
gives som et tilbud til drenge i indskolingen.
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
5
Figur 1: Antallet af PMTO-forløb fordelt på køn og alder. 2009-2015.
* Spørgsmålet er besvaret for 1019 børn ud af de i alt 1019 børn, der modtog indsatsen. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
Figur 2: Antallet af PMTO-forløb fordelt på køn og alder*. 2015.
* Spørgsmålet er besvaret for 125 børn ud af de i alt 135 børn, der modtog indsatsen. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
0 0 0
18
36
48
87
119 111
103
93
51 44
20
4 0 2 0 0 0 3
17 18 23
36
53
41 35
31
12
2 0 0 0 0
20
40
60
80
100
120
140
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
An
tal
Alder
Dreng
Pige
0 0 0 1
4
6 5
9
14 14
10
12
3 2
0 0 1
0 0 0 1
3
7 8
3
8
4 5
1 1 2
0 0 1
0
2
4
6
8
10
12
14
16
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
An
tal
Alder
Dreng
Pige
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
6
Henvisningen til PMTO-forløb
Typisk er det familiens socialrådgiver, der tager initiativ til, at familien skal henvises til et PMTO-forløb. Det
sker i op til 60 pct. af forløbene, men familien tager i nogle tilfælde også selv initiativ til at blive henvist til et
PMTO-forløb. Der er en lille øget tendens til, at familien selv henvender sig for at få en PMTO-indsats i 2015.
Figur 3: Antallet af PMTO-forløb fordelt på initiativtager* til henvisningen. 2009-2015.
* Spørgsmålet er besvaret for 973 børn ud af de i alt 1019 børn, der modtog indsatsen. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
Figur 4: Antallet af PMTO-forløb fordelt på initiativtager* til henvisningen. 2015.
* Spørgsmålet er besvaret for 118 børn ud af de i alt 135 børn, der modtog indsatsen. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
30
74
2
12 17
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Familien selv Familienssocialrådgiver
PALS-skole Andre Missing
An
tal
Initiativtager
184
554
66
169
46
0
100
200
300
400
500
600
Familien selv Familienssocialrådgiver
PALS-skole Andre Missing
An
tal
Initiativtager
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
7
Effekt af PMTO Med baggrund i henholdsvis terapeuternes og forældrenes vurdering af PMTO-forløbet beskrives effekten af
forløbet. Terapeuter og forældre vurderer reduktionen i barnets problemadfærd samt forbedringer i forældre-
færdigheder, herunder om forældrene har fået brugbare redskaber til at håndtere samspillet med børnene på
en skala fra 1 til 6, hvor 6 betyder størst ændring. Det skal bemærkes, at svarprocenten er meget lav, idet
ca. en tredjedel af terapeuterne og halvdelen af forældrene ikke har svaret for det enkelte barn.
Forældrene er generelt mere positive i deres vurderinger, end terapeuterne (højere gennemsnit), både hvad
angår vurdering af reduktion af barnets problemadfærd og forbedring af egne kompetencer.
Problemadfærd og forældreevne
Figur 5 viser andelen af henholdsvis forældre og terapeuter, der vurderer, at der er sket en reduktion i
problemadfærden hos barnet efter et endt PMTO-forløb. Tabellen viser, at et flertal af både forældre og
terapeuter vurderer problemadfærden væsentligt reduceret. Det fremgår, at 73 pct. af forældrene har
vurderet, at barnet i tilfredsstillende eller høj grad har reduceret har problemadfærden. Ligeledes fremgår
det, at 61 pct. af terapeuterne har vurderet, at barnet i et endt PMTO-forløb i tilfredsstillende eller høj grad
har reduceret problemadfærden.
Figur 5: Vurdering af reduceret problemadfærd hos børn i et PTMO-forløb fordelt på terapeuter* og
forældre**. 2009-2015. Pct.
* Der mangler besvarelser for 294 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. ** Der mangler besvarelser for 509 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
4
10
21
34
27
4 1
5
14
29
44
7
05
101520253035404550
Pro
cen
t
Terapeuter
Forældre
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
8
Figur 6 viser ændringer i forbedrede forældreegenskaber. Også her scorer forældrene højere end
terapeuterne. Terapeutens vurdering er 4,0 svarende til ”tilfredsstillende grad”, mens forældre selv vurderer
sig til 4,9 svarende til ”i høj grad”.
Det fremgår, at 70 pct. af forældrene har vurderet, at de i høj eller meget høj grad har fået forbedrede
forældrekundskaber. Ligeledes fremgår det, at 41 pct. af terapeuterne mener, at forældrene i høj eller meget
høj grad har fået forbedrede forældrekundskaber.
Der er ikke nævneværdig forskel på terapeuternes og forældrenes vurderinger fordelt efter barnets køn.
PMTO vurderes dermed i terapeuternes og forældrenes optik at have samme effekt for piger og drenge.
Figur 6: Vurdering af forbedret forældreredskaber i et PTMO-forløb fordelt på terapeuter* og
forældre**. 2009-2015. Pct.
* Der mangler besvarelser for 287 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. ** Der mangler besvarelser for 509 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
3
8
17
30 34
7
0 2
8
20
42
28
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
Pro
cen
t
Terapeuter
Forældre
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
9
Forældrenes baggrundsvariables betydning for effekt af PMTO
I dette afsnit undersøger vi betydningen af forældrenes uddannelsesniveau til børn i PMTO-forløb og dets
sammenhængen til forældrenes og terapeuternes vurderinger af henholdsvis reduceret problemadfærd og
forbedret forældreevne.
Figur 7 viser fordelingen af uddannelsesniveau for mødrene til børn i PMTO-forløb for 2009-2015. Som det
fremgår af figuren, har ca. 20 pct. af mødrene afsluttet 9. klasse. Som det fremgår af figur 7 har 46 pct. enten
en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. For både forældre og terapeuter gælder det, at jo
højere uddannelsesniveau forældrene har, desto større vurderes reduktionen i barnets problemadfærd og
desto mere forbedres forældrefærdighederne.
Figur 7: Højeste uddannelsesniveau* for møderne til børn i et PMTO–forløb. 2009-2015. Pct.
* Der mangler besvarelser for 175 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb.Grundet mange manglende besvarelser er fædrenes uddannelsesniveau ikke inkluderet. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
Diagnosers betydning for effekten af PMTO-forløbet
I PTMO-databasen registrerer terapeuten, om barnet og, eller barnets forældre har en psykiatrisk diagnose
f.eks. ADHD. Over halvdelen af drengene og knap halvdelen af pigerne har en diagnose.
I nedenstående afsnit undersøger vi barnet og forældrenes psykiatriske diagnoser samt kobler det med
vurderinger af effekten af PMTO. Nedenstående figurer viser, at 24 pct. af alle drenge registreret i PMTO-
forløb har en psykiatrisk diagnose og 17 pct. af pigerne. Derudover er der 21 pct. af mødrene og 12 pct. af
fædrene, som har en diagnose.
18
7 7
21 20 20
6
0
5
10
15
20
25
Pro
cen
t
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
10
Hvis man sammenholder børn med og uden psykiatriske diagnoser vurderer forældrene reduktionen af
problemadfærd ens.. Dog skal det bemærkes, at PMTO-terapeuterne vurderer, at forældre til børn med en
psykiatrisk diagnose i mindre grad end forældre til børn uden forbedrer deres forældrefærdigheder.
Figur 8: Andelen af børn i et PTMO-forløb med en eller flere psykiatriske diagnoser* fordelt på køn.
2009-2015.
* Der mangler besvarelser for 60 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
Ligeledes ses ingen forskel på reduceret problemadfærd mellem børn med eller uden en forælder med en
psykiatrisk diagnose. Dog vurderer PMTO-terapeuterne, at forældre uden en psykiatrisk diagnose i højere
grad forbedrer deres forældrefærdigheder end forældre med.
Figur 9: Forældre med børn i et PTMO-forløb med en eller flere psykiatriske diagnoser* fordelt på
køn. 2009-2015. Pct.
* Der mangler besvarelser for 72 af de i alt 246 forældre i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
78
70
22
30
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
En eller flere diagnoser Ingen diagnoser
Pro
cen
t
Dreng
Pige
21
79
12
88
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
En eller flere diagnoser Ingen diagnoser
Pro
cen
t
Mor
Far
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
11
Andre foranstaltningers betydning for effekt af PMTO
I nedenstående afsnit undersøger vi familier med børn i et PMTO-forløb, der modtager andre foranstaltninger
eller støttetiltag og kobler det med vurderinger af effekten af PMTO.
39 pct. af familierne modtog, ved henvisningen til PMTO-forløbet, også andre foranstaltninger eller støtte-
tiltag i kommunen. Der er en tendens til, at andelen af familier, som modtager en anden indsats, stiger efter
et PMTO-forløb. Det kan måske forklares ved, at terapeuten lærer familien bedre at kende og derigennem
ser nye eller yderligere behov for støtte, men det kan ligeledes fortolkes som om, at PMTO familierne er
mere komplekse og kræver en flerstrenget kommunal indsats.
Der er en tendens til, at børn i familier, der modtager andre foranstaltninger eller støttetiltag, vurderes af
terapeuten, som havende mindre reduceret problemadfærd end børn i familier, der ikke modtager andre
foranstaltninger eller tiltag.
Figur 10: Familier med børn i et PMTO-forløb, der modtager andre foranstaltninger eller støttetiltag*.
2009-2015. Pct.
* Der mangler besvarelser for 63 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
39
61
43
57
0
10
20
30
40
50
60
70
En eller flere henvisninger Ingen henvisninger
Pro
cen
t
Ved henvisning til PMTO
Ved afslutning af PMTO
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
12
Yderligere karakteristika ved forældrene I nedenstående afsnit vises forskellige karakteristika for forældre med børn i et PMTO-forløb. Disse data
relateres ikke til effekten af PMTO, men fortæller, hvad der kendetegner forældre med børn i et PMTO-forløb
ift. indkomst, forsørgelsesgrundlag, primært sprog og tolkebistand.
Forældrenes indkomst
Figur 9 viser den procentvise fordelingen af husstandsindkomst for PMTO-familierne i perioden 2009-2015,
mens figur 10 viser forsørgelsesgrundlaget.
Man kan se af fordelingen på indkomst, at en relativ høj andel af PMTO-familierne har en høj indkomst. 25
pct. har en indkomst på 500.000 kr. eller mere.
Figur 11: Husstandsindkomst* for forældre til børn i PMTO-forløb. 2009-2015. Pct.
* Der mangler besvarelser for 232 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
6
29
21 19
25
0
5
10
15
20
25
30
35
0 - 125.000 kr. 125.001 - 250.000kr.
250.001 - 375.000kr.
375.001 - 500.000kr.
500.000 kr. ogderover
Pro
cen
t
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
13
Forældrenes forsørgelsesgrundlag
Når man ser på forsørgelsesgrundlag viser data, at den største andel af forældrene er i fuldtidsbe-
skæftigelse, 70 pct. af fædrene og 35 pct. af mødrene. Dog er det bemærkelsesværdigt, at 43 pct. af
mødrene enten er på kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge eller dagpenge.
Figur 12: Forsørgelsesgrundlag* for forældre til børn i et PMTO-forløb. 2009-2015. Pct.
* Der mangler besvarelser for 172 af de i alt 370 forældre i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
Primært sprog i familien og tolkebistand
I databasen registrerer terapeuterne hvilket sprog, der primært tales i familier med børn i PMTO-forløb. Som
det fremgår af nedenstående figur, er det overvejende familier med dansk som førstesprog, der modtager
PMTO-forløb.
Figur 13: Primære sprog* i familier med børn i et PMTO–forløb. 2009-2015. Pct.
* Der mangler besvarelser for 153 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
21
5 5
17 10
35
8 9 5 2
6 2
70
7
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Pro
cen
t
MorFar
93
3 0 0 1 0 3
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Dansk Arabisk Engelsk Somalisk Tyrkisk Farsi Andet
Pro
cen
t
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
14
Da kun 7 pct. ikke har dansk som førstesprog, er behovet for tolkebistand tilsvarende lille. I nedenstående
figur ses, at terapeuterne i perioden 2009-2015 benyttede tolk i 17 tilfælde svarende til 2 pct.. Der er ikke her
nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem primært sprog i hjemmet og vurderingen af outcome-
målene for reduceret problemadfærd for børnene og forbedrede forældrefærdigheder for forældrene. Den
lave andel af børn med andet end dansk som primærsprog kunne indikere, at der er et u-udnyttet potentiale i
forhold til at tilbyde PMTO-behandling til forældre med andet sprog end dansk som førstesprog.
Figur 14: Tolkebistand* til forældre med børn i PMTO-forløb. 2009-2015. Antal.
* Der mangler besvarelser for 166 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.
Afslutning Der foreligger ingen effektstudier af PMTO i dansk sammenhæng endnu. Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd (SFI) udfører i samarbejde med Socialstyrelsen et randomiseret og kontrolleret sammenlignende
studie mellem PMTO og de metoder/indsatser, som almindeligvis anvendes for samme målgruppe i
Danmark (TAU). Målet er at dokumentere effekten af PMTO. Undersøgelsen foregår i perioden 2013-2016
og 11 kommuner deltager. For yderligere information om PMTO henvises til Socialstyrelsens Vidensportal på
det sociale område og nedenstående litteraturliste.
17
836
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
Ja Nej
An
tal
Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon
15
Litteratur
Atferdssenterets hjemmeside (2013): Parent management training – Oregon-modellen (PMTO) D. 6. juni
http://www.atferdssenteret.no/pmto/category385.html
Bjørnebekk, G., Kjøbli, J., & Ogden, T. (2015). Children with conduct problems and co-occurring ADHD:
Behavioral improvements following Parent Management Training. Child & Family Behavior Therapy 37, 1–19.
DOI: 10.1080/07317107.2015.1000227.
Kazdin, A.E. (2005). Parent Management Training. Treatment for Oppositional, Aggressive, and Antisocial
Behavior in Children and Adolescents. Oxford University Press.
Kjøbli, John & Terje Ogden (2009): Gender differences in intake characteristics and behavior change among
children in families receiving parent management training. Children and Youth Services Review.
Socialstyrelsen (2016) Vidensportal: PMTO: Parent Management Training, Oregon. D. 6. juni
http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-metoder-born-og-unge/om-dokumenterede-
metoder/pmto
Recommended