View
28
Download
1
Category
Preview:
DESCRIPTION
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?. Pejledata - HVEM, HVAD og HVORFOR ? Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning GEUS. Ændringer inden for de seneste år. Fokus på ændring af klima og vandrammedirektivet - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Pejledata- HVEM, HVAD og HVORFOR ?
Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning
GEUS
1. Ændringer inden for de seneste år
Fokus på ændring af klima og vandrammedirektivet Et udvidet behov for overvågning af grundvandsstanden
Kommunalreformen Mange nye aktører på banen
Introduktion af ny teknologi Anvendelse af grundvandsmodeller
Samling af databaser og kvalitetssikring Ændret adfærd om lagring og kvalitetskontrol
2. HVEM – Hvilke arbejdsområder ?
2. …. HVEM – Hvilke arbejdsområder ?
2. …. HVEM – Hvilke arbejdsområder ?
2. …. HVEM – Hvilket dataansvar ?
3. HVAD – Indsamles der af pejledata i dag ?
Det eksisterende NOVANA stationsnet 100 boringer = 148 indtag 21% dybe, 73% regionale og 6% terrænnære
Miljøcentrenes (og kommunernes) stationsnet
Andre indsamlede pejledata Tidsserier fra vandforsyninger ifm tilladelser Pejledata ifm hydrogeologiske detailkortlægninger Pejledata ifm forureningsundersøgelser Pejledata ifm overvågning (LOOP og GRUMO) Enkeltstående pejlinger
3. HVAD – bruges de indsamlede pejledata til ?
Tidsserier
Lange tidsserier (påvirkning fra klima, indvinding)
Detaljerede tidsserier (årstidsvariationer, indvinding, ændring i gradientforhold, sårbarhed)
Kalibrering af grundvandsmodeller
Flere tidsserier (homogenitet, datakvalitet)
Indsamles over lang tid = mulighed for menneskeskabte ændringer undervejs.
Hvis data skal kunne bruges, så Skal boringen være beskyttet Skal pejlingen være dokumenteret
3. … HVAD – bruges de indsamlede pejledata til ?
Enkeltstående pejlinger
Optegning af potentialekort
Vurdering af strømningsretning
Opstilling af modeller
Flere boringer med pejlinger (homogenitet, datakvalitet)
Hvis boringerne ligger med stor afstand, så spiller nøjagtighed på indmåling og aflæsning ind på strømningshastighed og retning.
Så, hvis data skal kunne bruges Skal boringer og pejledata være præcist indmålt og dokumenteret
3. …. Eksempel på brug af korttidsvariationer
3. …. Eksempel på brug af lange tidsserier (35 år)
3. …. Eksempel på betydning af ændret målepunkt
4. HVORFOR – Det overordnede formål ?
Behov for PEJLEDATA i forhold til VRD
At overvåge vandressourcen
At kende ”uberørt” tilstand
…
At kende indvindingens regionale effekt
At kende indvindingens lokale effekt
4. … HVORFOR – Vandressourcen og referencetilstanden
Her er det overordnede pejlenet især vigtigt
Det overordnede pejlenet skal
Understøtte vurderingen af den samlede vandressource Vise, hvordan klimaet spiller ind Vise, hvordan den ”uberørte” tilstand ser ud Sætte udefra kommende menneskeskabte påvirkninger i relief
Måles i uberørte områder, eller hvor der er helt styr på geologi, hydrologi og indvirkning
Understøttes af modellering På landsplan af DK-modellen
4. … HVORFOR – Påvirkning af økosystemer
Ændringer i vandspejl er af speciel interesse i de zoner, hvor grundvandet er i kontakt med overfladevandet (vådområder og vandløb).
Konsekvens Tørlæggelse af vådområder Ændret vandføring (oftest reduceret)
Vandrammedirektivet har fokus på det øvre terrænnære grundvand. Men der er få boringer ringe viden om geologisk variationog dermed ringe mulighed for overvågning
Vurdering/kontrol kan/bør understøttes af Studieområder på landsplan Modellering med forudsigelse af påvirkning Etablering af pejleboringer, hvor der kan forventes
påvirkning Vandføringsmålinger, hvor der kan forventes
påvirkning
4. … HVORFOR – Påvirkning af drikkevandsressourcen
Ændringer i vandspejl er af speciel interesse i områder, hvor
indvindingen er stor i forhold til grundvandsdannelsen
der sker sænkning af grundvandets trykpotentiale, hvorved der kan ske en ændring af grundvandets strømningsretning
i nærheden af indvindingsboringer
Konsekvens Merinfiltration, oxidation (nitrat, nikkel) Forurening fra punktkilder (tungmetaller mv) Forurening med residualt vand af ringe kvalitet
(klorid, fluorid mv)
Vurdering/beskyttelse/kontrol understøttes af Modellering Etablerede pejlestationer, hvor der kan forventes påvirkning
Afslutning Vi har brug for hinandens data
Planlægning, kontrol og overvågning skal støtte op om hinanden
GEUS og miljøcentrenes arbejde med det nationale pejlenet er vigtigt som reference for vurdering af lokale data
Kommunernes har et stort ansvar for indsamling af data til brug for potentialekort, tidsserier og modellering
Vandværker og brøndborere er vigtige dataleverandører
Regionerne har brug for data som grundlag for oprydningsarbejdet
Der er mange penge bundet i indsamlinger og beslutninger taget på baggrund af pejledata
Vi har alle brug for kvalitetsdata
Recommended