--H¯ 20.1-orig 13.12 - sonderborgkommune.dksonderborgkommune.dk/sites/all/files/Forvaltninger/Teknik og Miljø... · Det er denne lokalplans formål at sikre, at der ikke sker væsentlige

Sydals KommuneLokalplan HØ 20.1

Bevarende lokalplan for det gamle Høruphav

Indhold 1

Sydals kommune

Lokalplan HØ 20.1

For en del af Høruphav

Indledning og redegørelseHvad er en lokalplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2Offentliggørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Formål og indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Forholdet til anden planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Restrummelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Fredninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Bevaringsværdige bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Lokalplanens bestemmelser§ 1. Lokalplanens formål . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . 13§ 2. Områdets afgrænsning og zonestatus . . . . . . . . . . 13§ 3. Områdets anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14§ 4. Udstykning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15§ 5. Bebyggelsens omfang og placering . . . . . . . . . . . . 15 § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden . . . . . . . . . . . . . . . 16§ 7. Byggelinier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19§ 8. Veje, parkeringsforhold og stier . . . . . . . . . . . . . . . 19§ 9. Ledningsanlæg og antenner . . . . . . . . . . . . . . . . . 20§ 10. Friarealer, ubebyggede arealer,

hegn og beplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20§ 11. Forudsætning for ibrugtagning

af ny bebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21§ 12. Ophævelse af ældre lokalplan . . . . . . . . . . . . . . . . 21§ 13. Lokalplanens retsvirkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . 21Vedtagelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

BilagByggeskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Kortbilag 1A MatrikelkortKortbilag 1B Matrikelkort langs kystenKortbilag 2 Lokalplanens delområderKortbilag 3 Bevaringsværdig beplantning og vejmiljøerKortbilag 4, 5, 6, 7 og 8 Bevaringværdig bebyggelse

Lokalplanen er udarbejdet af Sydals Kommunes tekniske forvaltning, Skovs-holm 1, Hørup, 6470 Sydals, i samarbejde med byplanarkitekt mfab ChristianRaun.

Der er anvendt udsnit af luftfotooptagelser udtegnet i kort. Rettigheder til kortene tilhører Sydals Kommune.Endvidere er der anvendt udsnit af matrikelkort over Høruphav. Rettighederne til dette kort tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen.

Sydals Kommune • Lokalplan HØ 20.1


2 Hvad er en lokalplan?

Lokalplanen er den plantype, en kommunalbestyrelse skal anvende,når den skal fastlægge bestemmelser om anvendelse af fast ejendom,regulere bebyggelse m.v.. Reglerne i en lokalplan er bindende for eje-re, lejere og brugere m.v. Det siger planloven.

Planloven siger også, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sam-let overordnet plan for hele kommunen. Det er kommuneplanen, ogden indeholder de overordnede rammer, som lokalplanen skal udar-bejdes inden for.

I planloven er det bestemt, at der skal udarbejdes lokalplaner for atsikre, at kommuneplanen bliver til virkelighed. Desuden skal der al-tid udarbejdes en lokalplan i forbindelse med større udstykningersamt bygge- og anlægsarbejder. I øvrigt kan kommunalbestyrelsenaltid udarbejde lokalplaner, når den skønner, det er nødvendigt ellerhensigtsmæssigt.

I lokalplanen kan der være bestemmelser for et områdes anvendelseog udformning, bebyggelsens placering og udseende, herunder stør-relse og udformning. Lokalplanen kan også indeholde bestemmelserom bevaring af bebyggelse og beplantning, om veje og stier samtbestemmelser, der har betydning i det enkelte tilfælde.

En lokalplan kan derimod ikke ændre på den eksisterende lovligeanvendelse af en ejendom i lokalplanområdet.

Lokalplanen skal sikre, at et område får den udformning, som tagermest muligt hensyn til omgivelserne samtidig med, at der tages hen-syn til den øvrige planlægning i kommunen.

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til lokalplan, skaldet offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at borgerne ogandre myndigheder får kendskab til forslaget, så de kan sætte sig indi det og eventuelt komme med indsigelser eller ændringsforslag.Lokalplanforslaget skal være fremlagt offentligt i mindst 8 uger.

Når offentlighedsperioden er udløbet, skal kommunalbestyrelsen gen-nemgå de indsendte ændringsforslag og indsigelser og eventuelt ind-arbejde dem i lokalplanen, og først herefter kan lokalplanen vedtagesendeligt.


Indledning 3

Sydals kommune

Lokalplan HØ 20.1

For en del af Høruphav

Offentliggørelse

Forslag til lokalplan HØ 20.1 har været fremlagt i 8 uger fra den 9.januar 2002 til den 6. marts 2002.

På baggrund af de indkomne bemærkninger er der sket mindretilføjelser i redegørelsen. Der er desuden tilføjet et kortbilag, der viserden nøjagtige afgrænsning langs kysten samt de områder, der forbli-ver i landzone.

Lokalplanen er vedtaget endeligt af Sydals Kommunalbestyrelse den11. december 2002 og offentliggjort den 25. december 2002.

Lokalplanområdets placering

Yderligere oplysninger

Såfremt denne lokalplan måtte give anledning til spørgsmål, kan Derette henvendelse til Teknisk Forvaltning, telefon 73 11 50 20.

N

4 Redegørelse

Lokalplanens forudsætninger

Det har været et længe næret ønske fra beboerne og kommunalbesty-relsen, at der blev udarbejdet en ny lokalplan for området med klarereregler end tilfældet er med den eksisterende lokalplan HØ 20.Lokalplanændringen er udløst af en konkret sag om nedrivning af ethus, der efter kommunalbestyrelsens skøn er bevaringsværdigt.

Da der ikke er udarbejdet et såkaldt Kommuneatlas for Sydals kom-mune, hvor alle bygninger er kategoriseret efter bevaringsværdi, harkommunalbestyrelsen mulighed for at sikre bevaringsværdige huseved at udarbejde en bevarende lokalplan, hvori husene udpeges.Lokalplanen omfatter det gamle Høruphav overvejende syd for - ogenkelte ejendomme nord for - Sdr. Landevej.

Områderne ligger i byzone og tilvækstarealerne i landzone. Bestem-melserne i lokalplanen er i overensstemmelse med rammerne forlokalplanlægningen, som er indeholdt i den vedtagne kommuneplanfor Sydals kommune.

Lokalplanens formål og indholdDet er denne lokalplans formål at sikre, at der ikke sker væsentligeændringer i det eksisterende miljø i det gamle Høruphav. Det vil naturligvis stadig være muligt at udvide den eksisterendebebyggelse i form af om- og tilbygning eller erstatningsbyggeri. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for nybyggeri, ombygninger ogtilbygningers udformning og materialevalg. Dette alene for at sikreharmoni i området.

I lokalplanen er der, i henhold til Planlovens § 15, stk. 2 nr. 14,udpeget bygninger og bebyggelser, der ønskes sikret mod forringelseeller nedrivning. Efter Bygningsfredningslovens § 17 er en bygningbevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kom-muneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan.Indtil der er udarbejdet et Kommuneatlas, og de bevaringsværdigebygninger herefter er udpeget i Kommuneplanen, udvælger Kommunal-bestyrelsen suverænt bevaringsværdige bygninger. Dette foregår vedat foretage en samlet, konkret vurdering af bevaringsværdien forhvert enkelt hus - opført før 1940 - i området ud fra følgende 5 SAVE-kriterier: den arkitektoniske værdi, den kulturhistoriske værdi, denmiljømæssige værdi, originaliteten og tilstanden (Byfornyelseslovens§ 125, stk. 2). Den resulterende bevaringsværdi angives i en skala fra1 til 9 og er en afvejning ud fra ovenstående kriterier. Bygninger medbevaringsværdien 1- 4 udpeges herefter som bevaringsværdige.I tilfælde, hvor de har en særlig bevaringsværdi, kan bygninger opførtefter 1940 dog registreres.

Miljø- og energiministeren kan yde støtte til bygningsarbejder på byg-ninger, som ministeren finder bevaringsværdige, samt til lokale beva-ringsråd eller lignende, der kan yde støtte til bevaringsværdige byg-ninger (Bygningsfredningslovens § 16, stk. 1). Støtten kan ydes i form af lån, tilskud, sagkyndig bistand, projektud-arbejdelse eller materialer. Støtten kan gøres betinget, herunder af


Redegørelse 5

fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, og denydes inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.

Endvidere er der i Byfornyelseslovens § 125, stk. 1 skabt mulighed for,at Kommunalbestyrelserne kan nedsætte bygningsforbedringsudvalgmed bl. a. det formål at yde støtte til bevaringsværdige bygninger, derhelt eller delvis anvendes til beboelse, uanset hvor disse bygninger erbeliggende. Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af de lokaleforhold, hvor stor en del af kommunens årlige investeringsramme tilbygningsfornyelse (byfornyelsesmidler) der skal stilles til rådighed forbygningsforbedringsudvalget (§ 131, stk. 2).Bygningsforbedringsudvalg har kunnet nedsættes fra den 1. januar1998, og udvalgets sammensætning og kompetenceområde er nærmerebeskrevet i loven.

For ejerne betyder dette økonomisk, at der kan ydes støtte til ydrevedligeholdelse (bygningens klimaskærm) og renovering (afhjælpningaf forhold, der gør bygningen uanvendelig til beboelse ) inden for enårlig rammebevilling til bevaringsværdige bygninger. Støtten ydes som rente- og afdragsfrit lån mod pant i ejendommen. Denkommunale og statslige støtte samt eventuel anden fondsstøtte måhøjst udgøre 2/3 af den støtteberettigede udgift. Udgifter, som dækkesaf anden støtte, forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå i destøtteberettigede udgifter. Den sidste 1/3 skal financieres af ejerenselv ved private midler eller traditionel belåning.

Ønsker en ejer imidlertid at nedrive sin ejendom, kan Kommunalbe-styrelsen nægte at give tilladelse hertil uden automatisk at skulleovertage ejendommen. Overtagelse kan kun kræves, hvis den pågældende ejendom ikke kanudnyttes økonomisk rimeligt svarende til udnyttelsen af ejendommemed en lignende beliggenhed og udnyttelse, der ikke er omfattet af etnedrivningsforbud, jfr. Planlovens § 49, stk. 1 og 2. I tilfælde af uenighed herom, er det taksations-myndighederne, derefter lov om offentlige veje træffer afgørelse om, hvorvidt der er over-tagelsespligt, og fastsætter erstatningens størrelse, jfr. Planlovens § 50,stk. 1.Skulle en sådan kendelse gå Kommunen imod med pålagt overtagel-sespligt og erstatningens størrelse være uacceptabel i forhold til denomhandlede bygnings bevaringsværdi, er Kommunen i sin gode ret tilat frasige sig overtagelsen af ejendommen, og i stedet give tilladelsetil nedrivning.

Langs visse vejstrækninger fastlægges det, at bebyggelse skal opføresmellem 1,5 og 3 m fra vejlinien. Denne bestemmelse ændrer Byg-ningsreglementets bestemmelser om det skrå højdegrænseplan i for-hold til genbobebyggelse. Reglen er indføjet for at sikre at det eksiste-rende vejmiljø bibeholdes.

Langs kysten sikres der en 1,5 m bred færdselsret. Naturbeskyttelses-loven sikrer desuden offentlighedens ret til færdsel. Høfder og lignen-de anses ikke for en hindring i offentlighedens adgangsret såfremt derholdes en passage bagom, over eller gennem de pågældende anlæg.

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om færdsel og ophold vedstrande kan ikke fraviges med en lokalplan.



FORHOLDET TIL ANDEN PLANLÆGNING

Kommuneplanlægning

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens hoved-struktur og de bestemmelser, der ligger i rammebestemmelserne forområderne HØ-B1, HØ-B8, HØ-C1, HØ-D1 og HØ-D6. .

Eksisterende rammebestemmelser:

HØ-B1 Ældre boligområde i Høruphav

Området er omfattet af lokalplan nr. HØ 20.

Området fastholdes til boligformål. Der skal dog være mulighed forindpasning af visse offentlige bygninger og anlæg samt erhvervsvirk-somheder, der kan indpasses uden gener for omgivelserne.

Bebyggelsesprocent: Maks. 25 for den enkelte ejendom.Etageantal: Maks. 1 etage med udnyttet tagetage.Bygningshøjde: Maks. 8,5 m.Zoneforhold: Området ligger i byzone.

HØ-B8 Boligområde ved den vestlige del af Høruphav

Området er omfattet af lokalplan HØ 20.

Området udlægges til boligformål, og bebyggelsen skal have åben-lavkarakter. Dog skal der være mulighed for indpasning af visse offentli-ge anlæg, der kan indpasses uden gener for omgivelserne.Ved udarbejdelse af lokalplaner for området skal det sikres, at bydel-ens bygnings- og miljømæssige præg bevares.Langs områdets vestlige del er der beskyttede naturtyper efter natur-beskyttelseslovens § 3. Tilstanden af disse områder må ikke ændresuden dispensation.

Bebyggelsesprocent: Maks. 25 for den enkelte ejendom.Etageantal: Maks. 1 etage med udnyttet tagetage.Bygningshøjde: Maks. 8,5 m.Zoneforhold: Området ligger i byzone.

I området er der et vandløb og et fredet fortidsminde, der er beskyttetefter naturbeskyttelsesloven. Tilstanden af disse områder må ikkeændres uden dispensation.

6 Redegørelse

Redegørelse 7

HØ-C1Område ved Sdr. Landevej i Høruphav

Området er delvis omfattet af lokalplan HØ 20.

Området indeholder i dag såvel boliger som forretninger og erhverv.Denne blandede anvendelse ønskes fastholdt således, at der fortsat ermulighed for opførelse eller indretning af butikker med den begræns-ning at dagligvarebutikker maximalt må have størrelse på 3.000 m2bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker maximalt må have en stør-relse på 1.000 m2 bruttoetageareal, og for etablering af liberaleerhverv samt mindre erhvervsvirksomheder og offentlige bygningerog anlæg på dertil egnede arealer.

Bebyggelsesprocent: Maks. 25 for den enkelte ejendom ved bolig-bebyggelse og maks. 40 for den enkelte ejen-dom ved bebyggelse til andre forhold.

Etageantal: Maks. 1 etage med udnyttet tagetage.Bygningshøjde: Maks. 8,5 m.Zoneforhold: Området ligger i byzone.Støjområde: Type 3


Rammeområder

N

HØ-B1

HØ-D6

HØ-D1

HØ-B8

HØ-B8

HØ-C1

HØ-B2

HØ-C1

HØ-D7

HØ-D1

8 Redegørelse

HØ-D1 Område ved havnen i Høruphav

Området er omfattet af lokalplan HØ 3 og lokalplan HØ 20.

Området fastlægges til lystbådehavn samt faciliteter i forbindelsehermed, foruden offentligt fri- og strandareal, parkerings- og ringri-derplads.

Der må i området opføres enkelte bygninger, der har forbindelse medlystbådehavnen, f.eks. klubhuse, kiosker, toiletter mv. samt bygningertil erhverv, der har tilknytning til havnen, og som kan indpasses udengener for omgivelserne.

Bygningshøjde: Maks. 8,5 m.Zoneforhold: En del af området ligger i byzone.

Den del af området, der er omfattet af lokal-plan HØ 3 (lystbådehavnen) ligger i landzo-ne. Her har kommunalbestyrelsen zonelovs-kompetencen.

I området er der et vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelses-lovens § 3. Tilstanden af dette område må ikke ændres uden dispen-sation..

HØ-D6 Område ved ved Vimmelskaftet i Høruphav

Området er omfattet af lokalplan HØ 20.

Området fastlægges til grønt område, legeplads, boldbane samt par-kering. Der kan inden for området opføres mindre bygninger somf.eks. toiletter, redskabsrum o.lign.

Zoneforhold: Området ligger i byzone.

Lokalplanlægning

Lokalplan HØ 20 for området ophæves.

ZonestatusLokalplanområdet ligger overvejende i byzone.Kun en mindre del iform af tilvækstarealer langs kysten ligger i landzone og forbliver ilandzone jfr. Planlovens § 5B stk. 1.

SpildevandsplanlægningLokalplanområdet er omfattet af spildevandsplan for Sydals kommune.Spildevand tilledes renseanlæg i Sønderborg.



Redegørelse 9

JordforureningInden for lokalplanområdet er der ejendomme, som er tilmeldt Olie-branchens Miljøpulje. Hvis man har konkrete byggeplaner på de til-meldte grunde, er det vigtigt, at man ikke uden videre går i gang, daOM ikke er forpligtet til at afholde ekstra udgifter som dette måttemedføre.Såfremt der under bygge- eller jordarbejde på et areal der ikke erkortlagt, konstateres forurening af jorden, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede for-urening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhvilerejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågælden-de arbejde.

VandforsyningLokalplanområdet vandforsynes fra Hørup-Høruphav Vandværk.

VarmeplanlægningLokalplanområdet ligger i naturgasforsyningsområde i henhold tilvarmeplanen. Opvarmning kan derfor ske med naturgas, hvorimodder er forbud mod ændring til el-opvarmning.

RenovationI forbindelse med nybyggeri skal der sikres mulighed for placering ogtømning af affaldscontainere.

Fredningsforhold og naturbeskyttelseDele af lokalplanområdet er omfattet af beskyttelseslinier i medfør afnaturbeskyttelsesloven:Beskyttelseszone omkring Torhøj.Der er desuden 4 bevarede gravhøje i området. De er ikke omgivet afbeskyttelszone, men omfattet af naturbeskyttelseslovens § 12.

Der er skovbeskyttelseslinie på matr. nr. 165, Hørup.

På hjørnet af Havbo og Havnevænget er der en krigergrav medgravsten. Matriklen - nr. 912 - er beskyttet efter naturbeskyttelseslo-vens § 12.Ved Lambjergsned er der et bevaringsværdigt krigsmindesmærke.

Skulle der påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistori-ske anlæg under udførelsen af byggeri eller andet anlægsarbejde,skal anlægarbejdet jfr. museumslovens § 27 omgående indstilles i detomfang det berører fortidsmindet og Haderslev Museum adviseres.

Lokalplanens bestemmelser og deklarationer om færdselsret langskysten ændrer ikke offentlighedens ret til, i følge Naturbeskyttelseslo-ven § 22, stk 1, at færdes til fods, kortvarigt ophold og badning påstrandbredder og andre kyststrækninger mellem daglig lavvandslinieog den sammenhængende landvegetation.


10 Redegørelse

På private strandbredder og kysstrækninger må ophold og badningikke finde sted 50 m fra beboelsesbygninger. Denne begrænsning iopholdsretten forudsætter, at strand og beboelsesbygning har sammeejer og gælder således ikke, hvor stranden er særskilt matrikuleret.

Beskyttelses- og byggelinierDen overvejende del af kyststrækningen langs det gamle Høruphav erikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 100 m strandbeskyttelsesli-nie. På øvrige strækninger langs Østersøkysten er der en 100 mstrandbeskyttelseslinie. Ny bebyggelse må ikke opføres nærmerestranden end 100 m.Beskyttelseslinien kan ændres ved Miljøministerens godkendelse afStrandbeskyttelseskommissionens oplæg til 300 m strandbeskyttel-seslinie.

KystnærhedszonenLokalplanområdet ligger inden for den kystnærhedszone, der stræk-ker sig 3 km ind i landet, og enhver form for byggeri eller anlæg kræ-ver, at der foretages en visuel vurdering af byggeriets eller anlæggetsindvirkning på omgivelserne. Tilvækstarealer langs kysten ligger i landzone og forbliver i landzonejfr. Planlovens § 5B.

Kystnærhedszonens bestemmelser i byzoneI redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kyst-nære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøresrede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højdeeller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal dergives en begrundelse herfor. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af Planlovens § 6 c er und-taget herfra. Det gælder større enkeltanlæg, der må antages at påvir-ke miljøet i væsentlig grad. Disse må ikke påbegyndes, før der er tilve-jebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformnin-gen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt).Hvis lokalplanforslaget muliggør etablering af butikker, skal der iredegørelsen gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, her-under den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikaleforhold.

De få butikker, der kan etableres i lokalplanområdet ligger inden fordet område, der i regionplanen er udpeget til centerformål.

Bade- og bådebroerBade- og bådebroer må kun anbringes efter tilladelse fra Kystdirekto-ratet jfr. Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 489 af28. sept 1981.Jfr. bekendtgørelsens § 2 har Amtsrådet bemyndigelse til at give tilla-delse til bade- eller bådebroer ud for en enkelt ejendom til udelukken-de brug for ejeren og hans husstand eller ud for et areal, der tilhøreren grundejerforening, til udelukkende brug for dennes medlemmer og


Redegørelse 11

deres husstande under forudsætning af at broens længde målt frakystlinien højst er 50 m, at vanddybden ved broens ende ikke oversti-ger 1,5 m, at broen udføres som en enkeltbro uden sidebroer ogsåfremt at broen udføres i træ som en åben pælebro, eller at broenudføres som en flydebro forankret med glidebeslag til pæle.

RestrummelighedDenne lokalplan har ingen indvirkning på Kommuneplanens opgørel-se over restrummelighed, idet der kun åbnes mulighed for etableringaf enkelte boliger og idet der ikke gives mulighed for mere erhvervs-areal.

Områdegrænse

Areal omfattet af skovbeskyttelseslinie

Beskyttelseslinie omkring fortidsminde

Krigergrav/krigsmindesmærke

Gravhøj - velbevaret

Gravhøj - udslettet

Fredningsforhold og beskyttelseszoner

12 Redegørelse

Bevaringsværdige bygninger.

I lokalplanområdet findes der flere bevaringsværdige bygninger. Nog-le fordi de indgår i en bymæssig sammenhæng. Andre fordi de hararkitektoniske kvaliteter i forhold til den tid, de er bygget i.

Der er samtidig med denne lokalplan blevet udarbejdet en registrant,der uddybende gør rede for de enkelte huses bevaringsværdi og for,hvilke hensyn der bør tages ved eventuelle om- eller tilbygninger.

Nedenstående følger en liste over disse bygningers lokalisering, somligeledes er angivet med sort signatur på korbilagene 4 til 7 og samletpå kortbilag 8:

Bagergyden: 1, 5-7

Færgegang: 1, 3, 5-7

Havbo: 2, 7, 9, 17, 19, 25, 27, 29

Havnevænget: 17

Kløften: 1

Lambjergsned: 2, 4-6, 5

Landgang: 1

Persillegade: 2-4, 5, 7, 8, 9, 10

Sdr. Landevej: 202, 204, 211, 224

Toften: 4, 6, 9, 12, 13, 14, 16, 18A-18 B, 22, 24, 26

Vimmelskaftet: 1, 9, 11, 13

Foruden disse bevaringsværdige huse er der på kortbilagene 4 til 7 (ogsamlet på kortbilag 8) vist bebyggelse med bevaringsinteresser. De er vist med skråskravering.Det drejer sig om bygninger, der har lokalhistorisk betydning for miljøog kultur.

Bevaringsværdig beplantning.

Høruphav er præget af mange gamle træer og frodige, miljøskabendebeplantninger, som er vigtige faktorer i forbindelse med en bevaringaf det specielle miljø og stemning. De solitære træer og trærækker der er bevaringsværdige fremgår afkortbilag 3.

Tinglyste fredninger skal respekteres.


Lokalplan 13


Sydals kommune

Lokalplan HØ 20.1

For et område i Høruphav

I henhold til lov om planlægning - bekendtgørelse nr. 518 af 11. juni2000 med senere tilføjelser - fastsættes herved følgende bestemmelserfor det i § 2 nævnte område.

§ 1. Lokalplanens formål

1.1 Lokalplanen har til formål:

at sikre området anvendes til boligområde for helårsboliger, visseformer for erhverv, offentlige formål og grønne områder,

at eksisterende karakteristiske bygninger og bebyggelseshelhe-der bevares

at udvendige ændringer af bygninger sker under hensyntagentil den stedlige byggetradition og under hensyntagen til byg-ningens udseende på opførelsestidspunktet.

at ny bebyggelse får en placering og udformning, så den harmo-nerer med den omkringliggende bebyggelse, for dermed atbevare det eksisterende miljø.

at markante træer og beplantninger bevares.

at der skabes grundlag for en forbedring, forskønnelse og ud-vikling til gavn for området som helhed.

§ 2 Områdets afgrænsning og zonestatus

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1A ogomfatter matr. nr.ene: 12, 17, 21, 25, 26, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39,40, 41, 46, 48, 49, 50, 51, 52, 54, 55, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 69,70, 80, 81, 84, 85, 91, 99, 100, 101, 102, 106, 115, 116, 119,120,121, 122, 123, 124, 128, 131,134, 135, 136, 139, 140, 143,151, 156, 158, 160, 163, 164, 165, 167, 171, 172, 174, 177, 178,179, 180, 181, 182, 183, 184, 188, 189, 193, 194, 195, 197, 198,199, 202, 207, 208, 209, 210, 212, 213, 214, 215, 216, 219, 234,241, 242, 243, 244, 245, 246, 248, 250, 257, 259, 260, 277, 282,284, 287, 298, 300, 301, 303, 304, 309, 310, 314, 337, 339, 342,


14 Lokalplan

390, 392, 396, 397, 420, 637, 690, 709, 710, 711, 712, 713, 714,718, 723, 832, 834, 835, 838, 839, 840, 841, 842, 906, 908, 909,912, 914, 915, 951, 955, 1049, 1051, 1052, 1053 og 1054 samtdel af 82, 724 og 907 alle af Hørup, 23, 27, 38, 44, 49 og 113 samt del af 39, 62 og 64 alle af Lam-bjerg, samt alle parceller, der efter den 29. september 2001 udstyk-kes fra de nævnte ejendomme.

2.2 Lokalplanområdet opdeles i delområderne 1A, 1B, 2, 3, 4, 5, 6,7 og 8 som vist på kortbilag 2.

2.3 De arealer, der er vist med skråskravering på kortbilag 1B,forbliver i landzone ved lokalplanens endelige vedtagelse.

§ 3. Områdets anvendelse

Delområderne 1 og 2

3.1 Delområderne må kun anvendes til helårsboliger og centerfor-mål i form af hoteller, restauranter, klinikker, liberale erhverv,butikker og offentlige formål. Dagligvarebutikker må maximalthave størrelse på 3.000 m2 bruttoetageareal og udvalgsvarebu-tikker må maximalt have en størrelse på 1.000 m2 bruttoetag-eareal.

3.2 Arealet markeret med Z på kortbilag 2 kan anvendes til grøntområde eller til parkering.

Delområderne 3, 4 og 5

3.3 Delområderne må kun anvendes til boligformål til helårsboli-ger. Der skal dog være mulighed for indpasning af visse offent-lige bygninger og anlæg, der kan indpasses uden gener foromgivelserne.

3.4 I delområderne kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der påejendommene kan drives sådan virksomhed, som almindeligviskan indpasses, så karakteren af boligområde opretholdes ogunder forudsætning af:• at der fortsat opretholdes en selvstændig beboelse på ejen-dommen• at virksomheden drives af den der bebor ejendommen• at der i delområderne ikke ved eller på ejendommen opsættesskilte og lignende, der ændrer bebyggelsens karakter af bolig-ejendom• og at virksomheden ikke medfører behov for parkering, derikke er plads til på den pågældende ejendom eller skaber tra-fikproblemer for beboerne i området i øvrigt.

3.5 Der kan inden for delområderne opføres eller indrettes bebyg-gelse til formål, der er fælles for områdets beboere, såsom bør-nehave, vuggestue og lignende.


Lokalplan 15

3.6 I delområderne 3 og 4 kan der opføres transformerstationer.


3.7 Delområde 6 må kun anvendes til offentlige formål i form afparkering, ringriderplads, ikke permanente forlystelser og lig-nende.

3.8 Delområde 7 må kun anvendes til offentlige formål i form afgrønt område, legeplads og boldbane.

3.9 Delområde 8 må kun anvendes til grønt område. Området eromfattet af en skovbeskyttelseslinie.

§ 4. Udstykning

4.1 Der må kun foretages yderligere udstykning i lokalplanområdetmed Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse.

§ 5. Bebyggelsens omfang og placering

Delområderne 1A og 1B

5.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 ved boligbebyggelseog 40 ved bebyggelse til andre formål.

5.2 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives enhøjde, der overstiger 8,5 m over terræn, målt efter reglerne ibygningsreglementet.

5.3 Bygninger må ikke opføres med mere end én etage med udnyt-telig tagetage.

Delområde 2

5.4 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.

5.5 Bygninger må ikke opføres med mere end 2 etage med udnytte-lig tagetage.


5.7 På den med Y markerede ejendom på kortbilag 2 må bebyggel-sen ikke opføres med mere end 1 etage. Tagets vinkel med detvandrette plan må ikke overstige 30°.


16 Lokalplan


5.8 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.

5.9 Bygninger må ikke opføres med mere end én etage med udnyt-telig tagetage.


5.11 På de med X markerede ejendomme på kortbilag 2 må bebyg-gelsen ikke opføres med mere end 1 etage. Bygningshøjden måikke overstige 6 m og tagets vinkel med det vandrette plan måikke overstige 30°.

5.12 Inden for de med skråskravering på kortbilag 3 viste stræknin-ger langs Havbo, Persillegade, Kløften, Bagergyden, Toften ogVimmelskaftet skal bebyggelsen udføres som længehuse meden maks. bygningsdybde på 8 m og en længde på min. 12 m.Taghældningen skal være 45 - 50°.

Facadehøjden må ikke overstige 3 m målt fra terræn(niveauplan) til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes,bortset fra gavltrekanter.

5.13 Inde for de med skråskravering på kortbilag 3 viste bevarings-værdige vejforløb, bortset fra Persillegades nordside fra Toftentil Bagergyden, skal beboelseshuse placeres med facade i enafstand af 1,5 til 3,0 m fra vejskel.


5.14 Delområderne skal friholdes for bebyggelse og henligge somgræsarealer.

5.15 I delområde 6 og 7 kan der dog opføres enkelte bygninger, derer nødvendige for områdets anvendelse til det pågældende for-mål, f.eks. toiletter, redskabsrum og lignende.

§ 6. Bebyggelsens ydre fremtræden

6.1 Bebyggelse på den enkelte ejendom skal fremstå som en helhedmed hensyn til udformning, materialevalg, farve, m.v.

6.2 Ny bebyggelse skal have en placering og udformning - herun-der materialevalg - som er i overensstemmelse med det pågæl-dende områdes byggetradition, eller på anden måde ved sinarkitektoniske udformning og indpasning medvirker til atopretholde karakteren af det eksisterende bevaringsværdigemiljø.


Lokalplan 17

6.3 Udvendige bygningssider skal udføres i stenmaterialer somden fremtrædende konstruktive bygningsdel enten som blankmur af røde eller gule tegl eller skuret eller pudset.Farverne skal være hvid, lysegrå eller lysegul med følgendefarvenumre efter Natural Colour System NCS:Hvid: 0500, 0502-YO5R eller 0502-Y15RLysegrå : 0800, 1002-Y05R eller 1002-Y15RLysegul: 0010-Y05R eller 0015-Y10R

Til udhuse, garager, carporte og lignende mindre bygningerkan der anvendes andre materialer, såfremt deres farve er iharmoni med hovedhuset.

6.4 Tilbygninger og udhuse skal harmonere med den pågældendeejendoms hovedhus med hensyn til form, byggematerialer, fag-deling, vinduestyper og farver.

6.5 Ved ombygning og nybyggeri herunder tilbygninger skal fagde-lingen og dimensionerne i det oprindelige hus bibeholdes.

6.6 For de bygninger der har betegnelsen “Bebyggelse med beva-ringsinteresse” på kortbilag 4 til 8 samt for bebyggelsen indenfor de gadeforløb, der er vist med skråskravering på kortbilag 3gælder, at ændringer i bebyggelsens ydre fremtræden kun måudføres efter Kommunalbestyrelsen godkendelse. Bebyggelsensydre fremtræden skal bevares i sin oprindelige skikkelse.

Bestemmelsen omfatter alle bygninger, herunder også carporte,udhuse, havestuer og lignende.Kommunalbestyrelsen kan, hvor det er vigtigt for bevaring afhelheden, udstrække en godkendelse til at omfatte omgivelsersåsom mure og hegn.

6.7 Konstruktioner, der er nødvendige for at forsyne ejendommenmed en alternativ energiform, kan kun udføres på eller i forbin-delse med en bygning, efter Kommunalbestyrelsens særligegodkendelse i hvert enkelt tilfælde, og under hensyntagen tilejendommens bevaringsværdi.

6.8 Skiltning og reklamering må kun finde sted med Kommunalbe-styrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder dogikke for område 1B.

6.9 Før nybyggeri, nedrivning, ombygning eller andre ændringerkan finde sted skal der - ud over de krav der stilles i medfør afbyggelovgivningen - forelægges tegninger eller andet materialetil bedømmelse af de forhold der er nævnt i § 6.

6.10 Skorstene må ikke fjernes. Dette gælder dog ikke i delområde 4.

6.11 Transformerstationer skal gives en udformning og materiale-valg så de passer ind i området.


18 Lokalplan

Tage og gavle

6.12 Tage på beboelsesbygninger og lignende hovedbygninger skaludføres som symmetriske saddeltage, hvis tagfladers vinkelmed det vandrette plan skal være mellem 30° og 50°. I delom-råde 5 dog mellem 45° og 50°.Tage kan udføres med valm.

6.13 Tage skal tækkes med rør, tegl eller andre tagmaterialer, der ertraditionelle i området. Tagbeklædningen skal være mørk og ifarverne rød, mørkerød, sort eller blåsort.Glaserede tagsten og andre blanke og reflekterende tagmate-rialer må ikke anvendes.

6.14 Tage på øvrige bygninger og udhuse skal tækkes med sammematerialer som hovedhuset, med tegltag eller med tagpap i enmørk farve, grå til sort.

6.15 I delområde 1A, 1B, 2 og 5 er tagudhæng på huse opført før1940 kun tilladt i forbindelse med muret gesims.

6.16 I delområde 5 må der ikke etableres gavlaltaner. I de øvrigedelområder må der kun etableres gavlaltaner efter Kommunal-bestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Vinduer og døre

6.17 Ved ombygning og nybyggeri - herunder tilbygninger - skal derisættes vinduer og døre, der med hensyn til placering, format(højde og bredde) og dimensioner (karm, ramme og eventuelleposte og sprosser), er i overensstemmelse med bygningens tra-ditionelle byggestil.Angiver bygningens traditionelle byggestil, at vinduer harværet udført med post og sprosse-deling skal dette respekteresi nye vinduer.

6.18 Sprosser må ikke gives en bredde på mere end 34 mm.Ved anvendelse af termoruder kan sprosserne ligge uden påvinduesglasset.

6.19 Huse opført før 1950 skal forsynes med trævinduer.

6.20 Vinduer i tagfladen skal udføres som enkeltsiddende tagvindu-er eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige 40% aftagfladens længde.Kviste skal være placeret således i tagfladen, at tagdækningener gennemgående ved tagfoden.

6.21 Ingen tagvinduer eller kviste må være mere end 2 meter brede.Desuden må det enkelte tagvindue eller kvist ikke være brede-re end det enkelte vindue i huset.

Original sprosse

Forkert ny spros-se med for storedimensioner

Rigtig ny sprosse

max. 34 mm


Lokalplan 19

Carporte, udestuer mv.

6.22 Udestuer/havestuer, carporte, garager, udhuse, drivhuse og lig-nende, skal have en placering og udformning - herunder mate-rialevalg - som er i overensstemmelse med det pågældendehovedhus og tillige med områdes byggetradition, eller på andenmåde ved sin arkitektoniske udformning og indpasning med-virker til at opretholde karakteren af det eksisterende miljø.

For bevaringsværdige bygninger gælder desuden:

6.23 Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives, ombygges ellerpå anden måde ændres, med mindre Kommunalbestyrelsengiver tilladelse hertil.

6.24 Bebyggelsens ydre fremtræden skal bevares i sin oprindeligeskikkelse. Ændringer må kun udføres efter Kommunalbestyrel-sen godkendelse. Bestemmelsen omfatter alle bygninger, herunder også carporte,udhuse, havestuer og lignende.Kommunalbestyrelsen kan, hvor det er vigtigt for bevaring afhelheden, udstrække en godkendelse til at omfatte omgivelsersåsom mure og hegn.

6.25 Udestuer/havestuer og lignende må kun opføres efter Kommu-nalbestyrelsens særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

§ 7. Byggelinier

7.1 Langs Sdr. Landevej er der pålagt en byggelinie på 7 m fra vej-og stiskel.

7.2 Langs de skråskraverede bevaringsværdige vejforløb som vistpå kortbilag 3 viste bevaringsværdige vejforløb, bortset fraPersillegades nordside fra Toften til Bagergyden, skal beboel-seshuse placeres med facade i en afstand af 1,5 til 3,0 m fra vej-skel.

§ 8. Veje, parkeringsforhold og stier

8.1 Vejadgang til delområde 6 kan ske fra Sdr. Landevej og fraHavbo.

8.2 I delområde 1 skal der, ved ændret anvendelse eller nybyggeri,etableres 2 parkeringspladser pr. bolig - placeret ved boligen.

8.3 Med Kommunalbestyrelsens tilladelse kan der etableresadgang for gående fra stier og friarealer til de tilgrænsendeparceller. Låger må ikke åbne ud over sti- eller friareal.

20 Lokalplan

8.4 Der sikres en offentlig færdselsret langs kysten mod HørupHav mellem punkterne a og b i en bredde af maks. 1,5 m.Anbringes der høfder eller lignende skal der holdes en passageåben bagom, over eller gennem de pågældende anlæg.

8.5 Sti b-c samt øvrige stier udlægges i en bredde af maks. 3 m.

8.6 Alle eksisterende stier i lokalplanområdet skal bibeholdes.

§ 9. Ledningsanlæg og antenner

9.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning må ikke fremføres somluftledninger, men må alene udføres som jordkabler.

9.2 Antenner, herunder parabolantenner, må ikke opsættes på byg-ninger.

9.3 Der må dog opstilles fritstående parabolantenner, hvis de ikkeplaceres med overkanten mere end 2,0 m over terræn. Parabo-lens diameter må ikke overstige 1,0 m.

§ 10. Friarealer, ubebyggede arealer, hegn og beplantning

10.1 Terrænreguleringer på mere end +/÷ 0,5 m i forhold til eksiste-rende terræn må kun foretages med Kommunalbestyrelsenstilladelse.

10.2 Hegn i skel mod vej, plads, sti og friareal må ved nyetableringkun ske som levende hegn eller hæk - forstået som hegn/hæk afplantevækster - plantet min. 0,30 m inden for skel.Hvis der kræves støttemur, skal denne opføres i natursten ogdet kan tillades, at muren erstatter det levende hegn.

10.3 Ejeren af den enkelte grund har den fulde vedligeholdelse af deunder pkt. 2 nævnte hegn og hække.

10.4 Ubebyggede arealer skal anlægges som have, fællesareal, par-keringsplads, gårdsplads eller lignende og skal ved beplant-ning eller befæstelse gives et velholdt udseende.

10.5 De på kortbilag 3 angivne træer og trærækker må ikke fældeseller beskæres, med mindre Kommunalbestyrelsen har givettilladelse hertil. Beskæring må kun ske efter kommunensanvisning.


Lokalplan 21

§ 11. Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse

11.1 Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at ny bebyg-gelse ikke må tages i brug, før anlægsarbejder - herunderbelægninger af gang- og stiarealer, belysning og beplantninger- er etableret.

11.2 Ny bebyggelse skal tilsluttes og opvarmes ved naturgas. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før tilslutning har fundetsted.

§ 12. Ophævelse af ældre lokalplan

12.1 Lokalplan HØ 20, som er vedtaget af Sydals Kommunalbesty-relse den 13. juni 1990, ophæves.

§ 13. Lokalplanens retsvirkninger

13.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentlig-gørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af pla-nen, i følge § 18 i lov om planlægning, kun udstykkes, bebyggeseller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planensbestemmelser.Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fort-sætte som hidtil.

Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etableringaf de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

13.2 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindrevæsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under for-udsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af detområde, der søges skabt eller fastholdt ved lokalplanen.Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennem-føres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

13.3 I henhold til § 47 i lov om planlægning kan Kommunalbestyrel-sen foretage ekspropriation af privates ejendomme eller rettig-heder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væs-entlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen.

13.4 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der eruforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen jf. § 18i lov om planlægning.

Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være afvæsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenstå-ende.


22 Lokalplan

13.5 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de al-mindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggelovenog i lov om planlægning.

13.6 Lokalplanen tinglyses på de berørte ejendomme.

Vedtagelsespåtegning

Således vedtaget endeligt af Sydals kommunalbestyrelse den den 11. december 2002.

Lokalplan HØ 20.1 er offentligt bekendtgjort den 25. december 2002.

Torben Meierviceborgmester /

Henning Poppkommunaldirektør


Bilag 23

Byggeskik og renovering



Grat::Skæringslinjen mellem to tagfla-der, der danner et udadgåendehjørne.

24 Huse fra før 1860

Huse fra før 1860:

Fundamenter:Næsten alle huse fra denne periode er funderet på storekampesten. Der er oftest lagt i render der ikke er særligdybe. Der er sjældent kælder under husene og hvis der er,drejer det sig om en mindre kælder bygget af kampesten.Sokler er oftest fuget og tjæret.

Ydermure:Frem til omkring år 1800 blev der som regl anvendt bin-dingsværk i ydermurene. Bindingsværket er af eg og tavleneer muret med brændte sten (flensborgsten). De ældste husekan have bevarede lerklinede tavl. Tømmeret var malet medemulsionsfarve (baseret på rugmel, jernvitriol, farvepigmentog linolie) eller tjæret med trætjære tilsat farvepigment oglinolie. I Høruphav er der kun bevaret få eksempler på den-ne byggemåde.

Efter 1800 er alle huse opført som grundmurede. De ældstehuse er opført med skurede mure, med dachede (markerede)fuger og kalkede. I periodens sidste årtier optræder mangehuse med ydermure i blank gulstensmur af flensborgstenmed grå, dachede fuger.

Murdetaljer:De grundmurede huse har som regel en muret hovedgesimsaf fremkragede murskifter. Samme gesims følger oftest tag-kanterne i gavlene. Oftest er der ingen sammenhæng mel-lem hovedgesimsen og gavlenes gesimser.Over vinduerne er ofte lige stik i 1/2-stens rulleskifte. Menfladbuede stik ses også i lidt større og finere huse.

Hvis huse fra denne periode har yderligere dekorationer imurværk eller puds, er det ofte detaljer, der er tilføjet i sene-re perioder.

Tag:Næsten alle huse fra perioden har haft stråtag. Mange af degrundmurede huse har dog senere fået tegltag og huse fraperiodens slutning kan være født med tegltag.

Stråtagene er udført efter gamle alsiske traditioner med ryg-ning af halm, fastholdt med kragetræer af eg og afsluttet igavle med en “orm”.

Tegltagene er lagt med vingetagsten der var håndstrøgne.Rygninger og grater er dækket med særlige rygningssten,men kan på simplere huse være udført i mørtel.

Flensborgsten: Ældre sønderjysk mursten, somer tyndere (4,0 cm mod 5,5 cm)end en ny standardmursten.Målene på stenen har varieret tilforskellige tider.

Grundmuret:Et grundmuret hus er helt igen-nem opført af mursten.

Skuring: Behandling af murværk, såledesat stenenes konturer ses gennem etganske tyndt pudslag

Dachede fuger: Sønderjysk betegnelse for "brænd-te" murværksfuger med en lillemidterfuge

Grat

Rygning


Huse fra før 1860 25

De ældste tegltage har sandsynligvis været uden tagrender,men de blev dog almindelige fra midten af 1800-tallet. Er dekommet til senere end taget, er de ofte monteret i særligebærejern på jernspyd indmuret i eller under hovedgesimsen.

Kviste:De stråtækte huse var oftest uden kviste. Enkelte små, halv-runde kviste ses dog, men loftsetagen blev sjældent anvendttil beboelse. I de halvvalmede gavle var der ofte en lem somblev brugt til at stikkke fiskergrej o.l. ind til opbevaring påloftet.Det samme gælder for tegltagene. Tagetagen blev ikkeudnyttet til egentlig beboelse og man nøjedes med det lys,der kom ind gennem vinduerne i de halvvalmede gavle eller ien gavlkvist. Tagvinduer af støbejern blev først almindelige ianden halvdel af 1800-tallet.Udnyttelsen af lofterne til beboelse er sket senere når famili-etilvækst har krævet det eller der har været behov for ekstraindtægt ved udlejning.

Skorstene:Alle huse har haft skorstene, der næsten uden undtagelse eranbragt på tagets rygning. Formen på disse har været stortset ens. Det gælder på såvel stråtægte huse som huse medtegltage: - en sokkel - med udkragning tilpasset tagmateria-let, herover et skaft, og øverst afsluttet med en udkragetgesims.

Vinduer:Vinduerne i bindingsværkshusene og de ældste grundmure-de huse har været smårudede og næsten altid indfattet i bly.I større huse, hvor der i facaden var større vinduer med ram-mer opdelt med sprosser af træ, har vinduerne i bagsiden ogovergavle været smårudede og måske endda med blyspros-ser.Først i periodens senere del optræder vinduer med kun treruder i hver ramme som det almindeligste. Huse fra sidst iperioden kan have vinduer med buet overkarm og måskebuede glas.Bevarede vinduer fra perioden kan godt have fået rammerneudskiftet, således at der i dag stadig sidder den oprindeligekarm. De ældste karme - frem til omkring 1800, kendes bl.a.ved, at rammerne ofte har været hængslet på lodposten (denmidt i vinduet). Denne er derfor særlig kraftig og indvendigthar den en afrundet eller halvrund form. Lodpost er i tværsnit kvadratisk med trekvartstaf på de ind-vendige kanter eller med en krum udhuling i den indvendigeside og halvstaf på kanterne.Rammerne i de ældste vinduer var meget profilerede. Senereblev profileringen mere enkel for på de nyeste vinduer atindskrænke sig til simple skrå affasninger.Trekvartstaf

ca 1700 ca. 1780

Gavlkvist


Hydraulisk mørtel: Mørtel der indeholder hydrauliskkalk, der brændes af lerholdigkalk (eller af kalk tilsat forskelli-ge silikater eller andet). Med "hydraulisk" menes der evnetil at hærdne i vand.

26 Huse fra før 1860

Yderdøre:Der er ikke bevaret yderdøre fra 1700-tallet i området. Huse fra denne periode har fået skiftet dørene ud - oftestmed fyldingsdøre fra midten af 1800-tallet. I større bygnin-ger er der af og til sprossedelte overvinduer.

Tilbygninger:Huse fra perioden har ikke haft tilbygninger. Derimod kander endnu findes bevarede, fritliggende småhuse på grunden- hver med sin funktion, og alle næsten af samme alder.Egentlige tilbygninger er først kommet til meget senere.

Renovering

Fundamenter:Der er sjældent grund til at ændre på kampestensfundamen-ter. Men i forbindelse med udgravning af gulve for opbygningaf nye med bedre isolering, kan det til tider være nødvendigtat udføre en udstøbning med Lecabeton på bagsiden af fun-damentstenene.Udvendigt bør fundamenternes mørtelfuger vedligeholdes -helst med hydraulisk mørtel, samt asfalt eller sokkeltjære.

Facader:Facadernes oprindelige konstruktion og overfladebehandlingbør fortsat anvendes. Det vil ofte være til stor skade for såvelfacadens materialer som for husets indeklima, hvis deranvendes moderne materialer med for stor tæthed eller styr-ke.

Enhver ændring af facadefarver eller overfladebehandlingerpå periodens ældre huse vil være et indgreb, som kun kanforringe husenes kvaliteter.

Tag:Mange af periodens stråtage er ændret til senere tagmate-rialer. Når der er tale om udskiftning til tegltag er det ofteudført i harmoni med husets oprindelige karakter. Ønsker om genetablering af stråtage kan principielt imøde-kommes. Men ofte vil en bibeholdelse af tegltaget ellerudskiftning med nye tegl kunne anbefales. Og det sammegælder naturligvis for ønsket om en udskiftning af andet tag-materiale f.eks eternit med tegl.

Skorstene:Huse fra denne periode - såvel som de efterfølgende - viluden skorstene være som “hovedløse lig”. Datidens skorstenevar udformet i harmoni med helheden og da de tillige varstatussymboler blev der udvist en vis arkitektonisk sans.

Dør fra 1720 Dør fra 1850


Huse fra før1860 27

Selv om skorstene ikke længere er i brug som aftræk fra ild-steder, bør de bibeholdes. Det vil være let at genanvende demsom aftrækskanaler fra emhætter eller baderum.

Kviste:Kvist kan i dag være en nødvendighed både af brugsmæssigeog lovmæssige (redningsmæssige) grunde. Selv om husetikke oprindeligt har været udstyret med dem, er det muligtet etablere dem på en harmonisk måde - både i stråtage ogtegltage.

Det er dog vigtigt, at der ikke anvendes for store kviste. Enkvist bør ikke være mere end højest to vinduesrammer bred.Almindeligvis bør vinduerne også have mindre højde end vin-duerne i husets stueetage. De kan i princippet også væremed en flere sprosser / mindre ruder end disse. I stråtagekan rundbuede kviste være de mest harmoniske.

Kvistene må nøje tilpasses tagets areal og aldrig være domi-nerende. Den bedste tilpasning opnås, hvis man anvendersamme tagmateriale til dækningen - om den så er udformetsom en pultkvist eller som en kvist med sadeltag / heltag -som vist her eller også gerne afvalmet.

Vinduer:I huse fra denne periode må der under ingen omstændighe-der anvendes termoruder og eller vinduer af plastic. Intet erså fremmed og uheldigt som disse elementer i gamle huse.

Som ydervindue bør udelukkende anvendes rammer med kit-tede glas, men de kan med stor fordel kombineres med koble-de rammer eller forsatsvinduer med termoruder.

Til karme og rammer bør der kun anvendes oliebaseredemalinger - bedst linoliemaling. Fordelene er i øvrigt indly-sende - både æstetisk, økologisk og arbejdsmæssigt, idet denløbende vedligeholdelse forenkles væsentligt.

Yderdøre:Lige som for vinduerne gælder det, at anvendelse af modernedøre med råglas og tremmer, faste sidepartier m.m. bør und-gås.

Som nævnt er der ikke bevaret døre fra periodens ældste del.Men hvis det er muligt at finde billeder eller anden informa-tion, er der ikke noget i vejen for at forsøge en rekonstrukti-on. Et 1700-tals hus er dog også tjent med en dør fra 1800-tallet. Døre fra denne periode passer nemlig ofte pænt ind itidligere stilarter.

Pultkvist Heltagskvist


28 Huse fra 1860 til 1910

Huse fra mellem 1860 og 1910

Fundamenter:Indtil omkring 1900 var især mindre huse funderet som i for-rige periode - på rækker af kampesten, der mere eller mindrevar lagt direkte på jorden. Disse fundamenter fremstårmeget grove og knudrede i overfladen og er ofte dækket afmange lag tjære. Det ses også at asfalteringen er ført op påde nederste murede skifter af murværket.

Kampesten blev også anvendet som fundering i periodenssidste del, men i kombination med støbte eller murede funda-menter. For det meste er fundamenter - eller sokler - fra efter1900 svummede, glatpudsede og sorttjærede.

Ydermure:Skuret og hvidkalket murværk optræder denne periode sideom side med murværk i blank gulstensmur. Indtil omkr. 1900 anvendes fortrinsvis flensborgsten. Efter 1900 ses stort set kun sten i nutidigt format.

MurdetaljerMurede hovedgesimser afsluttes nu med omløb på gavlene.Især på huse i blank murværk suppleres gesimser af og tilmed dekorative led eller skifter i form af sparrenkopgesims,tandsnitgesims, savsnitgesims eller en kombination af disse.Som noget måske særegent for området, er mange gavleafsluttet med en gesims af fremkraget, aftrappet murværk -udført i murværkets normale skiftegang.

Tag:Kun få huse fra perioden har i dag stråtage. Mange har ellerhar haft tegltage. Tagformerne følger tidligere periodes - medvalmede gavle. Men fra periodens slutning forekommer ogsåtage med lodrette gavle.I et par enkelte tilfælde er der anvendt naturskifer og fladeretage er beklædt med tagpap.

Kviste:Anvendelsen af kviste er i denne periode lige så ualmindeligesom i den foregående periode.

Skorstene:Heller ikke denne periodes huse savner skorstene, og disse erligeledes opbygget med sokkel, skaft og gesims.

Helvalm

Halvvalm

Savsnitgesims

Tandsnitgesims

Sparrenkopgesims

Aftrappet gesims


Huse fra 1860 til 1910 29

Vinduer:I denne periode er alle vinduer - næsten uden undtagelse -udformet som torammede vinduer med tre ruder i hver ram-me. I perioden omkring 1860-70 ses ofte buede glas, men kuni vinduerne mod gaden. Især i periodens senere del har man-ge vinduer buede overkarme.

Yderdøre:Næsten uden undtagelse har alle huse fra perioden tofløjedehoveddøre. Det er fyldingsdøre med dobbelte slaglister.Sprossedelte overvinduer ses - især i større bygninger. Fra1800-tallets sidste årtier kan forekomme glas i dørfløjenesøvre del - skjult bag gitterværk af støbejern.

Tilbygninger:Også denne perioden præges af meget få tilbygninger. Mange funktioner er stadig henlagt til selvstændige småhu-se.Men der findes dog et par eksempler i området fra periodensseneste årtier, hvor vinkelbygninger er opført samtidigt medhovedhuset. Oftest indeholdende udhus- og bryggersfunktio-ner.

Renovering

Fundamenter:Der er ingen grund til at ændre på eksisterende kampestens-fundamenter. Heller ikke selv om der tale om støbte funda-menter, der måske vil være af ringe kvalitet og måske udennogen form for grundmursisolering (i form af indskudt mur-pap). Men i forbindelse med udgravning af gulve for opbyg-ning af nye med bedre isolering, kan det til tider være nød-vendigt - og måske en fordel, at udføre en udstøbning medLecabeton på bagsiden af fundamentstenene.Udvendigt bør mørtelfugerne eller sokkelpudsen fortsat ved-ligeholdelse - helst med hydraulisk mørtel, samt asfalteringeller sokkeltjære.

Facader:Lige som til den forrige periodes huse, bør der her heller ikkeanvendes andre materialer eller overfladebehandlinger tilvedligeholdelse eller genetablering end de oprindelige. Især bør man ved eventuelle ændringer være opmærksom påde karaktertræk, som perioden fremviser omkring 1900. Her er selv mindre facadedetaljer i gesimser og stik en vigtigdel af helheden og tidens arkitektur. Der skal ikke mangeforandringer til, før helheden og stilen går tabt.

Svumning: Påføring af en tyndtflydendeblanding af fint sand, kalk ogvand ved hjælp af en kost påmurværket som afbørstes efterhærdning.

Dør ca. 1900



Tag:Det dominerende tagmateriale er håndstrøgne vingetagsten.Skal taget udskiftes af en eller anden grund, bør der - så vidtdet er økonomisk muligt - udskiftes med en tilsvarende,håndstrøgen tagsten. Nyere tiders maskinstrøgne tagsten erskarpkantede og virker til tider lidt klodsede på ældre huse.Det er i hvert tilfælde vigtigt, at vælge en sten med de oprin-delige karakterer.

Skorstene:Lige som for den tidligere periode, er skorstenen en afhusets vigtigste detaljer. Nye skorstene bør udformes somoprindeligt - med sokkel, skaft og gesims.

Kviste:Kviste er som i foregående periode ikke et særlig oprindeligtelement. De kan dog anvendes - under forudsætning af, atder tages samme hensyn til indpasningen og formen somunder anvendelse i tidligere tiders huse.

Vinduer:Heller ikke denne periodes huse er tjent med udskiftning afde oprindelige vinduer med nye med termoglas.

Det må fortsat være et krav, at der anvendes vinduer af denfor perioden traditionelle form og udførelse. Eventuelt sup-pleret med forsatsvinduer eller koblede rammer.

Yderdøre:Den mest almindelig dør fra perioden er stadig fyldings-døren. Den bør fortsat anvendes - eventuelt kopieres hvisden er blevet for dårlig eller hvis den er blevet udskiftet meden moderne, der ikke passer til huset.



Huse fra mellem 1910 og 1950

Fundamenter:Alle huse fra perioden har støbte fundamenter. Der er heleller delvis kælder under flertallet af husene.Soklerne kan have forskellig, mere eller mindre dekorativeudformninger. De enkleste står blot i den grå puds, men nog-le er dekorerede med stænkpudsede flader, eller der kan påhusets mest synlige facader være påsat udflækkede kampe-stensplader med fremstående fuger.

Ydermure:Alle huse i området er grundmurede. De står i blank mur, ipudset, kalket mur eller i en kombination af disse overflader.

Murdetaljer:Perioden præges af stor variation i ydermurenes udformningog detaljerigdom.De første årtier af perioden er præget af “hjemstavnsstilen”,hvor der som dekorative elementer bl.a. indgår en kombina-tion af blank mur og pudsede, kalkede murflader. Der kanogså være anvendt en kombination af blank gulstensmur oghvidkalkede, dekorativt udførte, murede gesimser og bånd.De efterfølgende år præges af “bedre byggeskik”, hvor hoved-elementerne i området er blank rødstensmur med enkleremurformer i gesimser og bånd.

Tag:Periodens tagformer og materialer følger på mange mådervariationer i murværk og facader. Tegltaget er det mestalmindelige - med eller uden afvalmning. Men der ses ogsålavere taghældninger med udhæng og med tagdækning afbl.a. tagpap.

Kviste:I højere udstrækning end i de tidligere perioder, er kviste nuen oprindelig del af bygningernes formsprog. I området somhelhed er der dog stadig mange ejendomme, som ikke er fødtmed kviste.De mest anvendte kvistformer er kviste med sadeltag (hel-tagskviste) eller pultkviste (halvtags-kviste). Tagmaterialet eroftest det samme som på hovedbygningen, men på fladerekvisttage kan der være anvendt zink eller tagpap.

Pultkvist Heltagskvist

3 eksempler på Bedre Byggeskik



Skorstene:Periodens huse har alle været afhængig af opvarmning medfastbrændsel, og har selvfølgelig alle haft skorstene. Skorste-ne fra periodens seneste årtier har dog - i modsætning til tid-ligere, fået en meget enkel udformning med glatte sider, zin-kindækninger mod tag og afdækninger af beton.

Vinduer:Der forekommer et bredt udvalg af vinduestyper og formerlige fra de tidligere tiders enkle torammede vinduer med treruder i hver ramme over specielle former med varierendeopdeling til vinduer næsten uden nogen form for opdelingeller sprosser.

Yderdøre:Yderdøre er oftest tofløjede. Fra omkring 1900 kan fyldingerog lister være rigt dekorerede. Der kan være sprosseopdeltglas i dørfløjenes øvre del og eventuelt også et overvinduermed sprosser.

Tilbygninger:En tilbygning indeholdende bryggers, fyrrum og andreudhusrum på husets bagside er meget almindelig i perioden.Oftest er tilbygningerne med et simplere, fladere halvtag, ogbygningerne kan også være helt fritliggende. Er de sammen-bygget med hovedhuset, går murdetaljer ofte igen i hoved-gesimser o.l..

Renovering

Fundamenter:Fundamenter fra denne periode er oftest fuldt på højde mednutidens krav. Om der er isoleringsproblemer - oftest hvorder er kælder, kan en indvendig isolering og måske etomfangsdræn gøre gavn.

Facader:Det er væsentligt her at være opmærksom på den rigdom afforskellighed, der finde i denne periode. Men bør med strenghånd respektere udformning af facadernes arkitektoniskedetaljer og ikke udføre ændringer, der vil forringe disse.I perioden anvendes ofte cementholdige mørtler, og disse kanfortsat anvendes. Det kan dog i visse situationer være en for-del at anvende hydrauliske mørtler i stedet.



Tag:Den foretrukne form er sadeltaget og materialet er fortsattegl. Og det bør fortsat anvendes. Tidens fladere sadeltagekan endnu have bevaret den oprindelige belægningstype somer tagpap, men ofte er det erstattet af en senere tagbelæg-ning såsom pandeplader eller profilplader i stål.

Renovering af sådanne tagflader kan ske med det oprindeli-ge materiale - tagpap. I visse tilfælde kan der være grund tilat vælge andre materialer af hensyn til brandsikkerhed ogvedligeholdelse, hvorfor andre materialer i pladeform even-tuelt kan anvendes.

Skorstene:Også denne periodes huse er født med skorstene og børnaturligvis beholde dem.

Kviste:Kviste er mere almindelige i denne periode. Det bør dog til-stræbes, at nye kviste ikke udføres større eller anderledesend beskrevet under forrige periodes huse.

Vinduer:I huse fra denne periode bør de oprindelige vinduesformer ogkonstruktioner bibeholdes. På grund af arkitekturen og for-men i den senere del af perioden, åbnes der dog visse mulig-heder for at anvende egentlige termovinduer. Dette gælderdog kun, hvis de oprindelige vinduer har store, helrudederammer.Alle øvrige vinduer med større eller mindre sprosseopdelingbør fortsat være med enkeltglas i ydre rammer.

Døre:Perioden bærer stadig præg af individuelle løsninger påudformning af hoveddørene. Disse bør følges nøje og fortsatanvendes.

Murfals

Fuge

Karm

Ramme

Sprosse

Tværpost

Lodpost

Haspe

Sålbænk

Krog

Hjørnebånd

Hjørnebåndshængsel

Stabel


34 Huse efter 1950

Huse efter 1950

Fundamenter:Alle huse har støbte fundamenter. Mange fra periodensførste del har desuden fuld kælder. Soklerne er som regelglatpudsede og grå.

Ydermure:De fleste huse fra periodens første årtier står i blank mur irøde eller gule sten. Fra 1990-erne er der enkelte huse -bygget i en lidt nostalgisk stil - som fremstår med skuredeog malede facader.

Murdetaljer:Der er generelt ikke mange murdetaljer på periodens byg-geri. Hovedgesimser er af og til helt undladt - især på husefra perioden omkring 1960, men genindføres på periodensseneste byggeri.

Tag:Ældre tiders stejle tagformer findes stadig, men fraomkring 1960 ses oftere og oftere fladere sadeltage medbeklædninger af bølgeeternit. Teglsten og især falstagstensamt tagsten af beton anvendes også i stigende grad. Tidenrummer også eksempler på tagformer af ældre art - så somstråtage.

Kviste:Huse fra periodens begyndelse, der er opført med stejletage, har ofte en eller flere kviste. Oftest er der tale om kvi-ste med sadeltag - heltagskviste - beklædt med samme tag-materiale som på hovedhuset.

I denne periode er der også sket en udnyttelse af tagetager-ne i huse fra tidligere perioder. I mange ældre tage er dersat kviste. Ofte er det enkle kviste med lave taghældninger,beklædt med zink. Vinduerne i disse følger som regel husetsoprindelige vinduesformer, men der ses også moderne kvi-ste med helrudede termovinduer.

Skorstene:De fleste af periodens ældre huse har - eller har haft, skor-stene. Men de seneste årtiers mindre behov for sådanne,har resulteret i, at mange er fjernet og de nyeste huse haringen skorsten. Hvis skorstene er bibeholdt, har de ofte fåetandre funktioner - f.eks. til aftræk.

Heltagskvist


Huse efter 1950 35

Vinduer:I periodens første årtier florerer de storrudede, stort set uop-delte vinduer, der fra periodens midte er forsynet med ter-moglas.I de seneste årtier har tendensen dog været, at husetsalmindelige vinduer ofte er opdelt af sprosser, men samtidigfindes der større panoramavinduer mod havesiden. Vinduer-ne ses af og til udført i plasticmaterialer.

Yderdøre:Perioden rummer stort set alt inden for dørtyper - lige frafyldingsdøre til rammedøre med råglas og påsatte tremmer.

Tilbygninger:Periodens tilbygninger er i højere grad end tidligere af luk-susbetonet karakter. Her tænkes især på de påbyggede ude-stuer, der i større eller mindre grad underordner sig denoprindelige boligs arkitektur.

Der er også mange fritliggende bygninger i form af carporteog havehuse m.m.. De ses også som tilføjelser til ældre perio-ders bebyggelse. Denne form for tilbygninger har i de flestetilfælde ikke meget til fælles med den oprindelige bebyggelsepå grundene.

Renovering

Fundamenter:Disse er oftest støbte og isolerede og giver ingen grund tilændringer.

Facader:Den overvejende del af husene fra denne periode er opført iblank murværk. Det vil principielt være en uheldig løsningat give disse huse en overflade med vandskuring og farve.Men i nogle tilfælde vil det dog kunne medvirke til, at enmoderne og måske fremmet bygning kan falde bedre ind i etældre bygningsmiljø.

Tag:En del huse fra perioden har tegltag, men flertallet har tag-belægninger af bølgeeternit. Iblandt kan et sådant tag medfordel udskiftes med et tag af teglsten.


36 Huse efter 1950

Skorstene:I 1950 og 60-erne er skorstenen stadig nødvendig. Men iperiodens sidste del er den næsten blevet overflødig.

Så vidt det er muligt, bør en skorsten dog bevares. Om ikkeandet så som bidrag til den almindelige boligventilation.

Kviste:I periodens begyndelse og slutning arbejdes med anvendelseog udnyttelse af tagetagen som en væsentlig del af boligen.Kviste er ofte oprindelige og derfor udformet med udgangs-punkt i husets arkitektur, hvilken fortsat bør følges vedeventuelle udvidelser.

Vinduer:Termovinduet bliver i perioden det mest fremherskende.Formen på vinduerne indrettes derefter, og ofte vil det væremuligt at erstatte gamle og udtjente vinduer med nye afsamme form.Hvor der er velfungerende vinduer af træ, bør disse dogbevares eller i bedste fald udskiftes med tilsvarende af træ.

Yderdøre:Med mindre der er tale om meget nye døre, bør oprindeligehoveddøre af træ fortsat bevares eller udskiftes med døreder passer til husets periode.

rev. 05. 11 .2002

Sydals KommuneSkovsholm 1 • Hørup • 6470 Sydals • tlf. 73 11 50 00

Teknisk forvaltning

Lokalplan HØ 20.1 Kortbilag 1 A

Matrikelkort

mål 1: 2.500 dato 18. 12. 2001 sign. CR

Lokalplangrænse

Ejerlavsgrænse

Strandbeskyttelseslinie

Lambjerg

Hørup

Område inden for strandbeskyttelseslinien

Områdeinden for strandbe-skyttelses-linien

Hørup Hav

For nøjagtig placering af lokalplangrænsen langskysten se kortbilag 1 B

rev.


Teknisk forvaltning

Lokalplan HØ 20.1 Kortbilag 1 B

Matrikelkort

mål 1: 1.500 dato 05. 11 . 2002 sign. CR

Lokalplangrænse

Område der forbliver ilandzone

Hørup Hav

rev. 05. 11. 2002


Teknisk forvaltning

Lokalplan HØ 20.1 Kortbilag 2

Lokalplanområde og delområder

mål 1: 2.500 dato 18. 12. 2001 sign. CR

3

3

4

3

2

2

6

5

3

8

1B

1A

1B

73

3

3

XX

Y

Z

ab

c

Lokalplangrænse

Delområdegrænse

Delområdenummer

Sti / offentlig færdselsret

Sdr.Lan

devej

Fæ

rgeg

ang

Havbo

Havbo

Vim

mel

- skaftet

Vim

mel

skaf

tet

Bø

gelyvej

Toften

Kløften

Persillegade

Toft

en

Lan

dg

ang

Hav

nev

æn

get

Bagergyden

Lam

bjergsned

rev.


Teknisk forvaltning


Fredninger og bevaringsværdige vejforløb

mål 1: 2.500 dato 18. 12. 2001 sign. CR

Bevaringsværdige vejforløb

Bevaringsværdigt træ og beplantning

Sdr.Lan

devej

Fæ

rgeg

ang

Havbo

Havbo

Vim

mel

-skaftet

Vim

mel

skaf

tet

Bø

gelyvej

Toften

Kløften

Persillegade

Toft

en

Lan

dg

ang

Hav

nev

æn

get

Bagergyden

Lam

bjergsned

rev.


Teknisk forvaltning


Bevaringsinteresser

mål 1: 2.500 dato 18. 12. 2001 sign. CR

Huse med bevaringsinteresser opført før 1860

Bevaringsværdig bebyggelse

Bebyggelse med bevaringsinteresse

Sdr.Lan

devej

Fæ

rgeg

ang

Havbo

Havbo

Vim

mel

-skaftet

Vim

mel

skaf

tet

Bø

gelyvej

Toften

Kløften

Persillegade

Toft

en

Lan

dg

ang

Hav

nev

æn

get

Bagergyden

Lambjergsned

rev.


Teknisk forvaltning


Bevaringsinteresser

mål 1: 2.500 dato 18. 12. 2001 sign. CR

Huse med bevaringsinteresser opført mellem 1860 og 1910



Sdr.Lan

devej

Fæ

rgeg

ang

Havbo

Havbo

Vim

mel

-skaftet

Vim

mel

skaf

tet

Bø

gelyvej

Toften

Kløften

Persillegade

Toft

en

Lan

dg

ang

Hav

nev

æn

get

Bagergyden

Lam

bjergsned

rev.


Teknisk forvaltning


Bevaringsværdige huse

mål 1: 2.500 dato 18. 12. 2001 sign. CR

Huse med bevaringsinteresser opført mellem 1910 og 1950



Sdr.Lan

devej

Fæ

rgeg

ang

Havbo

Havbo

Vim

mel

-skaftet

Vim

mel

skaf

tet

Bø

gelyvej

Toften

Kløften

Persillegade

Toft

en

Lan

dg

ang

Hav

nev

æn

get

Bagergyden

Lam

bjergsned

rev.


Teknisk forvaltning


Bevaringsinteresser

mål 1: 2.500 dato 18. 12. 2001 sign. CR

Huse med bevaringsinteresser opført mellem 1950-2001



Sdr.Lan

devej

Fæ

rgeg

ang

Havbo

Havbo

Vim

mel

- skaftet

Vim

mel

skaf

tet

Bø

gelyvej

Toften

Kløften

Persillegade

Toft

en

Lan

dg

ang

Hav

nev

æn

get

Bagergyden

Lam

bjergsned

rev.


Teknisk forvaltning


Bevaringsinteresser

mål 1: 2.500 dato 18. 12. 2001 sign. CR

Huse med bevaringsinteresser


Bebyggelse med bevarings-interesse

Sdr.Lan

devej

Fæ

rgeg

ang

Havbo

Havbo

Vim

mel

- skaftet

Vim

mel

skaf

tet

Bø

gelyvej

Toften

Kløften

Persillegade

Toft

en

Lan

dg

ang

Hav

nev

æn

get

Bagergyden

Lambjergsned

Documents

--H¯ 20.1-orig 13.12 - sonderborgkommune.dksonderborgkommune.dk/sites/all/files/Forvaltninger/Teknik og Miljø... · Det er denne lokalplans formål at sikre, at der ikke sker væsentlige