Etniske minoriteter – sygdom og brug af sundhedsvæsenet Væsentlige fund og konklusioner

Etniske minoriteter – sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Væsentlige fund og konklusioner

Ph.d.-studerende Nana Folmann

Research Centre for Prevention and Health. Nordre Ringvej 57, afsnit 84/85, 2600 Glostrup. Tel. +4543233260. Mail: [email protected]

Opgave stillet af Sundhedsstyrelsen i 2005

Rapport færdig 1. april 2006

Forfattere: Nana Folmann og Torben Jørgensen

IT-arbejder og statistik bistand:Carsten Agger og Steen Ladelund


Baggrund

• Databasen

• Metoder

• Resultater

• Konklusioner

• Forskning


Dagsorden

Formålet med rapporten:at vurdere forbruget af en række sundhedsydelser samt omkostninger blandt hhv. de største etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande og danskere

Der undersøges:- Det generelle forbrug af sygehusydelser samt omkostninger- Det generelle forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger- Sygehuskontakter relateret til store folkesygdomme- Betydningen af sociale forskelle (type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom)- Medicin forbrug for udvalgte sygdomsområder


Formål

Populationen består af personer > 15 år, der 1. januar 2001 var bosiddende i Hovedstadsregionen og Region Midtjylland (n=2.418.656)


Databasen - indhold

Research Centre for Prevention and Health. Nordre Ringvej 57, afsnit 84/85, 2600 Glostrup.

Tel. +4543233260. Mail: [email protected]

Register IndholdLandspatientregistret (LPR) Sygehuskontakter

Casemix-systemet DRG Sygehusudgifter

Sygesikringsregisteret Kontakter til almen praksis og speciallæge

Lægemiddelregisterdatabasen Medicinforbrug

IDA-databasen Køn, alder, bruttoindkomst og arbejdsmarkedstilknytning

Befolkningsstatistikregistret Etnisk oprindelse, statsborgerskab, ind- og udvandringer, dødsdato, bopælskommune og -region

Databasen - indhold

• Separate analyser for mænd og kvinder

Analyserne er justeret for:• Alder• Risikotid (ind- og udvandringer)• Forskelle i bruttoindkomst og arbejdsmarkedstilknytning


Metoder - analyser

Analyser af sygehuskontakter:Logistisk regression – sandsynlighed for kontakt

Poisson regression – det relative antal kontakter

Analyser af udgifter relateret til almen praksis og sygehuskontakt:Lineær regression efter logaritmetransformation – relative forbrug af udgifter

Analyser af medicinforbrug:Logistisk regression – sandsynligheden for at have et medicinforbrug

Lineær regression efter logaritmetransformation – det relative medicinforbrug


Metoder - analyser



Oprindelsesland Antal ProcentDanmark 2.323.705 96,1Tyrkiet 24.774 1,0Eksjugoslavien 20.708 0,9Pakistan 11.812 0,5Iran 7.796 0,3Irak 7.756 0,3Libanon 6.728 0,3Somalia 6.112 0,2Marokko 4.959 0,2Vietnam 4.306 0,2I alt 2.418.656 100

Fordeling af etniske minoriteter over 15 år

Sygehuskontakter samt omkostningerEtniske minoriteter har overvejende flere kontakter til sygehus end danskere

Nogle etniske minoriteter har et større forbrug af sygehusomkostninger end danskere, mens andre har et mindre

Kontakter til almen praksis og speciallæge samt omkostninger Etniske minoriteter har overvejende flere kontakter til almen praksis og speciallæge end danskere

Etniske minoriteter har overvejende et større forbrug af sygesikringsomkostninger end danskere


Resultater – kontakter og udgifter



0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

OR

Mænd Kvinder

DanmarkTyrkietEksjugoslavienPakistanIranIrakLibanonSomaliaMarokkoVietnam

Resultater - sygehuskontakter - type 2 diabetes

Sandsynlighed for kontakt i 2001-2002, personer over 15 år



Resultater - sygehuskontakter - type 2 diabetes

012345678

Mænd Kvinder


Relative kontakter i 2001-2002, personer over 15 år



0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

OR

Mænd Kvinder


Resultater - sygehuskontakt - KOL

Sandsynlighed for kontakt i 2001-2002, personer over 15 år



00,20,40,60,8

11,21,41,61,8

22,22,42,62,8

3

OR

Mænd Kvinder

Danmark

Tyrkiet

Eksjugoslavien

Pakistan

Iran

Irak

Libanon

Somalia

Marokko

Vietnam

Resultater - sygehuskontakt - KOL

Relative kontakter i 2001-2002, personer over 15 år



Tyrkere Eksjugo-slavere

Paki-stanere

Mænd Sandsynlighed for kontakt

Relative kontakter

Tyrkere Eksjugo-slavere

Paki-stanere

Kvinder Sandsynlighed for kontakt

Relative kontakter

Resultater - sygehuskontakt - hjerte-kar-sygdom

Færre kontakter end danskere

Flere kontakter end danskere



Psykisk sygdom

Muskel- og skeletsygdom

Osteoporose Forebyggelig kræftsygdom

Astma

Vekslende mønster

Flere kontakter

blandt etniske minoriteter

Færre kontakter


Færre kontakter


Flere kontakter


Resultater – øvrige sygdomsområder



0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

Mænd Kvinder

DanmarkTyrkietEksjugoslavien

PakistanIranIrakLibanon

SomaliaMarokkoVietnam

Medicinforbrug - diabetes

Relative forbrug af medicin mod diabetes (DDD) i 2001-2002, personer over 15 år



0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

Mænd Kvinder

DanmarkTyrkietEksjugoslavienPakistanIranIrakLibanonSomaliamarokkoVietnam

Relative forbrug af medicin mod lungesygdom (DDD) i 2001-2002, personer over 15 år

Medicinforbrug - lungesygdom

• Etniske minoriteter indløser færre doser medicin sammenlignet med danskere

- også på sygdomsområder hvor vi ikke ville forvente dette (type 2 diabetes og lungesygdom)


Resultater - medicinforbrug



0

5

10

15

20

25

%

Procent der tjener over 300.000


Eksempel med bruttoindkomst

Betydning af social status



Social status – type 2 diabetes

Mænd KvinderFør justering (RR)

Efter justering(RR)

Før justering(RR)

Efter justering(RR)

Tyrkiet* 3.08 (2.82-3.98) 2.64 (2.40-2.91) 5.58 (5.22-5.96) 3.76 (3.45-4.11)

Eksjugoslavien*

2.28 (2.06-2.52) 1.96 (1.75-2.21) 2.93 (2.68-3.20) 2.04 (1.83-2.28)

Pakistan* 5.26 (4.79-5.76) 4.92 (4.46-5.43) 2.06 (1.69-2.50) 1.53 (4.64-5.66)

Relative antal sygehuskontakter relateret til type 2 diabetes før og efter justering for arbejdsmarkedstilknytning og bruttoindkomst, 2001-2002 og personer over 15 år

*Ref. danskere



Mænd KvinderFør justering (RR)

Efter justering(RR)

Før justering(RR)

Efter justering(RR)

Tyrkiet* 1.21 (1.14-1.28) 1.04 (0.98-1.10) 1.11 (1.02-1.21) 0.84 (0.77-0.92)

Eksjugoslavien*

1.31 (1.25-1.38) 1.11 (1.05-1.17) 1.69 (1.58-1.79) 1.32 (1.24-1.40)

Pakistan* 1.80 (1.69-1.92) 1.59 (1.49-1.70) 1.45 (1.30-1.62) 1.07 (0.96-1.20)

Social status – hjerte-kar-sygdom

Relative antal sygehuskontakter relateret til hjerte-kar-sygdom før og efter justering for arbejdsmarkedstilknytning og bruttoindkomst, 2001-2002 og personer over 15 år

*Ref. Danmark



Betydning af social status

Type 2 diabetes

• Justering for sociale forskelle udvisker kun til en vis grad forskelle i sygehuskontakter relateret til type 2 diabetes mellem hhv. etniske minoriteter og danskere. Kun signifikante forskelle for minoritetskvinder.

Hjerte-kar-sygdom

• Justering for sociale faktorer udvisker overvejende forskelle i sygehuskontakter relateret til hjerte-kar-sygdom mellem hhv. danskere og de 3 største etniske minoritetsgrupper.

Betydelige kønsforskelle på visse sygdomsområder blandt etniske minoriteter:

• Flere sygehuskontakter med type 2 diabetes blandt etniske

minoritetskvinder sammenlignet med mænd

• Flere sygehuskontakter med osteoporose blandt etniske minoritetsmænd sammenlignet med kvinder


Kønsforskelle - type 2 diabetes og osteoporose

• Forskelle i sygdomsadfærd

• Sociale forhold – individuelle og kontekstuelle

• Forskelle i genetik

• Forskelle i compliance

• Forskelle i livsstil

• Sundhedsvæsenets indsats over for etniske minoriteter


Potentielle årsager til forskelle i brug af sundhedsvæsenet blandt etniske grupper

• Overvejende større forbrug af sygehusydelser og almen praksis/speciallæge samt omkostninger blandt etniske minoriteter

• For sygehuskontakter med specifikke sygdomsdiagnoser er billedet meget varieret

• Tunge patientgrupper blandt de største etniske minoritetsgrupper ift. store folkesygdomme som KOL og hjerte-kar-sygdom

• Etniske minoriteter indløser færre doser medicin end danskere inden for diabetes og lungesygdom

• Social status spiller en rolle

• Væsentlig kønsforskelle i sygehuskontakter relateret til type 2 diabetes


Vigtigste konklusioner

• Minoritetsgrupper bør betragtes særskilt ved:

- forebyggelsesindsatser

- vurdering af behovet for sundhedsydelser


Konklusion

Der er behov for forskning i:

• Årsager til forskelle i sygdomme og forskelle i forbrug af sundhedsvæsenet blandt etniske grupper

• Sammenhængen mellem medicinforbrug og sygehuskontakter blandt etniske minoriteter bør undersøges nærmere

• Karakteristika af tunge patientgrupper blandt etniske minoriteter

• Kortlægning af betydningen af sociale faktorer for folkesygdomme blandt etniske minoriteter


Forskning



Det videre arbejde……..

Ph.d.-forløb

• Redegørelse af sygdomsområderne type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom blandt de 3 største etniske minoritetsgrupper i Danmark fra ikke-vestlige lande – tyrkere, eks-jugoslavere og pakistanere

• Undersøge om sociale faktorer på individniveau har betydning for type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom blandt de 3 største etniske minoritetsgrupper

• Undersøge om det at bo i en socioøkonomisk ressourcesvag kontekst har betydning for type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom blandt de 3 største etniske minoritetsgrupper

Tak for opmærksomheden


Documents

Etniske minoriteter – sygdom og brug af sundhedsvæsenet Væsentlige fund og konklusioner