rir og vi gøJ

ngene færdige

HU

-

r og vi gøJtingene ftærdige

Erfaringer fra HUSET

Orn 10 års oplevelsermed et være- og legested

I

Redaktion: Robert Herbers, Erik Th. Poulsen og Jan FanøeTegninger: Bo Jaque @

Logo: Else M. NielsenFotos: Redaktionen

Portrætfotos: TFI Fotografi, NordborgLay out, sats og tryk: grafisk arbejde, Guderup

L

a,

Baggrund

Inger B ierbaum, formandfor Det Sociale Udvalg:

rI S0'erne, 60'erne og70'erne skete der enenorm udvikling påNordals.

Den dominerende virk-somhed Danfoss udvidedeproduktionen og dermedmedarbejderstaben me-get betydelig i disse år. Afden årsag blev der alvor-ligt brug for boliger, idetmedarbejderne måttehentes hertil fra det gan-ske land.

Mange boliger af for-skellig slags blev byggetisær i >båndbyen< (Nord-borg, LangesØ og Havn-bjerg), hvor der opstodhelt nye kvarterer.

I Havnbjerg valgte manblandt andet at bygge rig-tig mange etageboligerudført i beton.

Alle tejlighederne var

Inger Bierbaum

meget velindrettede, lyseog rummelige. Derimodblev der ikke dengang lagtså megen vægt på uden-omsmiljøet i dette rati-onelle, tætte blokbyggeri.

Mange familier fra helelandet flyttede ind og fiktravlt med at indrette sigpå en ny måde på Norda1s.

Ofte fik begge ægtefæl-ler arbejde på Danfoss, ogen del børn var af dengrund overladt til sig selvefter endt skoledag.

Udfordringerne og mu-Iighederne for skabendeog fantasifulde lege varret få. Af den årsag sketeder ødelæggelser i kældre,trappeopgange og på ny-beplantningen i området.

rlediggang er roden tilalt ondt<, siges det i etgammelt ordsprog. Meddet i tankerne fremkomforæIdre og en række an-dre beboere i Havnbjerg-området med en del for-slag til, hvordan der kunneskabes et attraktivt sam-Iingssted til børnene.

Forslagene var mange-artede - lige fra byggelege-pladser til traditionelle fri-tidshjem.

I midten af 70'erne be-

ll

I

I

gyndte ideen om at skabeet helt anderledes ogutra-ditionelt værested for børnog unge at tage form i DetSociale Udvalg.

Det blev besluttet at væ-restedet skulle være medpædagogisk tilsyn, såle-des at god voksenkontaktvar mulig, men stedetskulle være uden registre-ring og uden foræIdrebeta-ling.

AIle børn skulle kunnekomme og gå efter egetbehov, og ingen skulle af-skæres på grund af foræld-renes økonomi."

Historie

Socialinspektør Kaj Chri-stensen fortæller om, hvor-dan ønsket om et værestedblev opfyldt:

rDet startede med drøf-telser om at etablere enegentlig legeplads i områ-det, og de drøftelser mun-dede ud i et større lege-pladsarrangement enweek-end i august 1970.

Arrangementet blev til isamråd med statens da-værende legepladskonsu-lent og havde til formåI atsamle børn og foræIdre iområdet for at finde ud af,hvilken legeplads der varønske om og behov for iområdet, og om denne igivet fald kunne fungereunder foræIdrenes tilsyn.

Det viste sig imidlertidret hurtigt, at en legepladsikke kunne fungere udenen form for professionelttilsyn. Det Sociale Udvalg

Kaj Christensen

tog derfor med i sin plan-Iægning at få etableret enlegeplads med et fast per-sonale.

I 1975 nedsatte Det Soci-ale Udvalg en arbejds-gruppe til at forestå plan-Iægningen af en legepladsi Havnbjerg-området.

Gruppen kom til at bestå

af repræsentanter fra be-boerforeningen i området,grundejerforeningen, Lan-gesø Fritidshjem, Havn-bjerg Sogns Børnehavefor-ening og skolenævnet vedHavnbjerg Skole.

Efter at have arrangeretet offentligt møde, hvor etprojektforslag blev gen-nemgået, fremsendte Ie-gepladsgruppen i 7976dette forslag til Det SocialeUdvalg.

Forslaget var at oprettelegepladsen som en insti-tution med en normeringpå 40 børn.

Det Sociale Udvalg ind-stillede projektet til byrå-dets godkendelse, menbyrådet afviste projektet,idet man fandt det for dyrti forhold til det forholdsvisIave antal børn, der ville fåglæde af det.

Det Sociale Udvalg tog

herefter en principbe-slutning om, at der fremforoprettelse af en institutionskulle etableres en åbenlegeplads med pædago-gisk tilsyn.

Efter aftale med lege-pladsgruppen ophævedesdenne, og udvalget udar-bejdede i 1977 et nyt pro-jekt, som herefter blevgodkendt af byrådet.

Lege-/værestedet blevbygget i løbet af somme-ren 1978, og det åbnede idecember som et åbentfritidstilbud.

Legestedet fik benæv-nelsen rDetÅbneKommu-nale Legestedrr, men efterforslag fra brugerne ernavnet ændret til slet ogret THUSET.<r

Flsiske rammer

Institutionen har tilhuse i et 300 m2 stort et-plans hus, opført i traditi-onelt murstensbyggeri,beliggende på en t,4hastor grund.

Indre rammerHUSET, der erhandicap-

venligt indrettet medbrede døre uden dørtrin,har idag føIgende rumind-deling/ funktioner:

- Fællesrummet på 91m2 til generelle og spe-cielle aktiviteter. Rummeter indrettet medborde, stole, skabe, værk-tøjer og diverse spil.

- Træværkstedet på ca.27 m2 med forskelligtsløjdværktøj.

- Køkken og opholdsrumpå ca. 30 m2, indrettetmed køkkenelementer,borde, stole, TV og spil

- Depotrummet på ca.72

m2, hvor der blandtandet står en keramik-brændeovn.

- Malerrummet på ca. 9m2 til al slags maler- ogkeramikarbejder.

- Kontoret. I tilknytningtil kontoret er personale-garderoben indrettet.

- Personaleopholds-rummet til møder m.v.

- Garderobe til ca. 100børns overtøj.

-Pige-, drenge- og handi-captoiletter.

Funktionerne er place-ret såIedes, at bygningenbliver udnyttet optimalt.

Pladsforholdene kandog til tider være trange,især om vinteren, ved dår-ligt vejr og ved afholdelseaf sløne indendørs arran-gementer.

V

,#^,Ø

Ydre rammerOmrådet på 14.000 m2

afgrænses med beplant-ning af træer og buske oger i øvrigt frit tilgængeligtfor aIIe samtlige dage,døgnet rundt.

Følgende funktioner/ak-tiviteter findes i dag:- Skurpå \8rnz tilhavered-skaber og cykler

- Cykel- og knallertværk-sted på ca. 65 m2

- BåIplads på 200 m2- Grundmuret kæmpegrill- Boldbane- Basketball-stativ- Cykelcrossbane- Asfaltveje til diverse spil- Legepladser med svæve-bane, Iegeborg, gynger,vippe, rutchebaner og Ie-gehuse

- Haveområde på ca.7200m2 opdelt i parceller tilbrugerne.Udendørsområdet er så-

Iedes et stort aktiv for in-stitutionen, som giver bru-gerne store udfoldelses-muligheder.

Shr (cykel

,cglJruI

V

,*^,

Ø

Cykelcaæort

c) ))cr)

?).)(:,J

C3C.ctc.

cct

'),)')L!',.>

r)

, r))

")

t")

Brugerne

HUSET er et fritidstilbudfor alle i NordborgKommune, dog først ogfremmest til Havnbjergsfamilier, men det er heltovervejende børnene, derfysisk kommer i HUSET.

BørneneHUSET er åbent for alle

børn og unge, men pågrund af et krav om, at det

enkelte barn skal kunneklare sig uden pædagogiskovervågning, er der i prak-sis en nedre aldersgrænsepå 5-6 år.

Der er ikke fastsat en te-oretisk øvre aldersgrænse,og i praksis har det vist sig,at de unge voksne selv harfundet ud af, hvor længeHUSET erinteressant for dem.

Da HUSET startede i de-cember 1978 forventedealle, at der ville komme ca.40børn i institutionen omdagen, men allerede fraførsle færd kom der ca.dobbelt så mange.

I de følgende årvoksedebrugen yderligere, menfra 7987/82 har det væretnogenlunde konstant. I1982 blev der lavet engrundig analyse af, hvor-dan HUSET blev brugt ogaf hvem, og da der ikke ersket afgørende forandrin-ger på dette punkt siden,ligger denne undersøgelsetil grund for følgende over-sigt.

Det totale besøgstal for-deler sig efter et rytmiskmØnster hver måned:- ca. 5 åbningsdage i enmåned kommer der mel-lemTO-t2O besøgende- ca. t3-14 åbningsdage i

a

i en måned kommer dermellem 720-200 besøgende- ca. 3 åbningsdage i enmåned kommer der op til300 besøgende.

Disse tal dækker over, atca. 200 børn kommer næ-sten dagligt, ca. 200 kom-mer 2-3 gange om ugen ogca. 100 børn og unge kom-mer med længere mellem-rum, og det vil sige 3-5gange om måneden.

I løbet af en måned erder altså 500 børn og unge,som har været i HUSET.

Det har også vist sig, atder er en jævn døgnrytme,og det skal i denne forbin-delse understreges, at derikke er mødetider, møde-kontrol osv, så møde-møn-strene er et resultat afbru-gernes faktiske adfærd.

Af en enkelt dags besøg-ende ankommer de ca. 25o/o

mellem kI. 11 og 13, ca.60 % kommer mellem kl. L3og 18 og ca. 15 % kommerefterkl.18.

Det er meget forskelligt,hvor længe den enkelte bli-ver i HUSET de enkeltedage. Det spænder over ettidsrum fra 1 time til op til B-

10 timer, men med en over-vægt på besøg af 3-5 timersvarighed.

AldersgnrpperneBørnene kan inddeles i

aldersgrupper efter deresmåde at bruge HUSET på:

Børn op til 6-7 år: De sødeog rare

BørnfraT til.77 år: De ak-tive individualister

Børn og unge fra 12 til 16år: Overgangsgmppen

Unge over 16 år: De afkla-rede.

DDe søde og rare(De yngste brugere kan

betegnes som de søde ograre, og de er mest optagetaf stille aktiviteter som attegne og klippe.

Der er ingen problemermed at få dem beskæfti-get. De lever i deres egenIiIIe verden, og kommergodt ud af det med hinan-den, og de kommer ofte

sammen med deres ældresøskende eller med æIdrevenner.

De mindste skal væreselvhjulpne, da personaletikke kan hjælpe dem medf.eks. toilet-besø9, og deneneste "overvågning" dekan få, er hjælp til atkomme hjem - evt. på rettetidspunkt.

rDe aktiveindividualister<

Aldersgruppen på 7 til11 år er den største grup-pe, og der er tale om enflok meget aktive individu-alister.

Der skal hele tiden skenoget, og der er fart overfeltet, når de først kommerrigtigt i gang. Samtidig erdet dem, der hovedsage-ligt deltager i de planlagte,daglige aktiviteter.

rOvergang$gl'uppen(Aldersgruppen fra 12 til

1.6 år består egentlig afflere årgangsgrupper, idetaldersforskellene er meremarkante her end hos deøvrige grupper. Græn-serne indenfor gruppen erimidlertid flydende ellerindividuelle, så derfor ud-gør disse årgange trodsalt en gruppe.

De yngste fra gruppener meget spilleglade, sær-deles konkurrencebevid-ste og de foretrækker akti-viteter, hvor de kan fåbrugt en masse kræfter.

Hos de æIdre i dennegruppe forholder det sighelt anderledes. Deres hu-mØr er meget svingende,og det er mere vanskeligtat motivere dem til noget.

Mange af dem opholdersig i HUSET blot for atvære sammen med kam-rreraterne. Samtidig er deten gruppe, som personaletsnakker meget med, fordet står helt klart, at de'har et stort behov for attale med rfremmedetrvoksne om deres mangeproblemer.

rDe afklarede(De æIdste brugere af

HUSET er en mindre grup-pe, som overvejende kom-mer for at spille f.eks. bil-lard og bordtennis.

Det er karakteristisk, atderes livs-situation ikke erså spændt. Deres hverdager, med de selvfølgeligeundtagelser, mere afkla-ret, og de er typisk i lære, i

arbejde eller under uddan-nelse. Der er dog også endel arbejdsløse blandt den-ne gruppe.

ForældreneHUSET er åbent for alle

aldersgrupper, og det varfra starten en ambition, atforældre og børn skullevære sammen om fællesaktiviteter.

ForæIdrene har imidler-tid ikke deltaget i de dag-Iige aktiviteter, hvorimodde har sluttet talstærkt opom stØrre arrangementersom julefest og Skt. Hans-fest.

I det daglige består kon-takten med forældrenehelt overvejende i en kort-varig kontakt, når børneneafhentes, eltrer når foræld-rene ringer efter dem. Derhar dog i de senere årværet en tendens til, at

der er kommet nogle mødremed mindrebørn.

Den manglende fysisketilstedeværelse af forældreer ikke udtryk for maåg-Iende interesse ellermanglende forståelse forHUSETs værdi, hvilketblandt andet blev doku-menteret med en spørge-skemaundersøgelse i1986.

Undersøgelsen fik blandtandet foræIdrene til selv atformulere følgende positivesider ved HUSET:

- Trygge ved at sendebørni HUSET.

- Godt sted med god at-mosfære.

-Børn kan komme og gåsom de vil.

- De lærer at omgås an-dre børn.

a

I

- Mange aktiviteter, be-skæftigelse under opsyn.

- Børn kan lære noget,lære at lave ting selv.

-Børn kan lave ting deselv ønsker.

-Børnkan opholde ogudfolde sig under kyndigtopsyn.

- Børn skal stå til ansvarfor det, de laver.

- Et alternativ til atkomme på afveje - uvur-derligt i hverdagen.

Heroverfor står, at denegative udsagn foræId-rene havde, stort set ikkevedrørte HUSETs aktivite-ter men primært de ydre,organisatoriske rammer.De manglede med deresegne ord:

- Udvidet åbningstid.- Holde åbent i weeken-

den.- For mange børn om bil-

lardbordet,

- Flygtninge må godtvære der - men på lige fodmed andre.

Både ved skema-under-søgelsen og på foræIdre-møder er det blevet slåetfast, at forældrene ikkedeltager i de daglige akti-viteter af tidsmæssigegrunde. Def.øIer sig gan-ske enkelt ikke i stand tilat afsætte den fornødnetid til at deltage aktivt.

Personalet

Siden 1980 har personaletbestået af en leder samt 3assistenter m/k. Derudoverbeskæftiges skiftendelangtidsledige året rundt.I 1989 ansattes yderligereen 1/2-tids assistent.

Det faste personale erlærer-, håndværks- og kon-toruddannet, og alle haren del livserfaring med atomgås andre mennesker,

hvilket blandt andet bety-der, at medarbejderneevner at engagere børneneog at formidle praktiskefærdigheder.

Personalets hovedopga-ver er at holde opsyn medalle fremmødte, sætte akti-viteter i gang, give råd ogvejledning, vurdere behovosv. Kort sagt skal perso-nalet være en aktiv driv-

kraft, så alle kan få noglepositive og givtige ople-elser i HUSETs hverdag.

Personalesamarbejdetbygger på gensidig åben-hed, tillid og respekt, ogder er da heller ikke sketde store udskiftninger ipersonalegruppen.

Det er lederen, som læg-ger den pædagogiske linieog som har det overord-nede ansvar. PersonaletsØger dog at træffe beslut-ningerne i fællesskab, forat finde frem til de retteløsninger.

Det daglige arbejde medbørn og unge retter sigmeget efter den enkeltemedarbej ders færdighe-der og individuelle person-lighed, men følger dognogle ens regler og ret-ningslinier. Dette er etgrundlæggende udgangs-punkt i hverdagen.

Personalets forholdtil børn og unge

DaHUSETden 1. decem-ber 1.978 åbnede førstegang, var det et nyt sted,hvor personalet og børn/unge skulle finde sammen.

Personalet stod overforen stor flok ukendte ungemennesker, som nysgfer-rige og forventningsfuldehavde indfundet sig.

Med tiden lærte man hin-anden at kende og gennemdaglig dialog og samværblev der skabt Iiv i HUSET.I dag kommer der mangebørn og unge i HUSET, derer blevet en naturlig del afderes hverdag. Der kommertil stadighed nye børn ogunge i HUSET. Her er det såpersonalets opgave, at op-søge de nye og skabe kon-takt. Med årene hardenneprocedure udviklet sigefter et bestemt mønster.

IntroduktionenDen nye henvender sig

til personalet, eller perso-nalet opsøger ham.

Man fortæller hinanden,hvem man er, og den nyefår en kort introduktion omHUSET. Den nye viser of-test interesse, fortæller omsine interesser m.m.

Der bliver talt om ))ram-merne(.

Den nye giver udtryk for,at der er nogle ting han

kunne tænke sig at lave.Det bliver der snakket

lidt om, og den nye gårigang med det ønskede.

Herefter er de nye stortset klar over, hvordanHUSET fungerer, og efternogen tid er han eller hunblevet til rfast inventarrrpå stedet.

Meget mere skal der ikketil for at få en god start:Den personlige kontakt ogde mundtlige aftaler.

Pædagogiske principperog dagtrige husregler

HUSETS leder RobertHerbers fortæIler:

THUSET er åbent foralle, og vi foretager ikkenogen form for registre-ring af brugerne.

Vi opkræver ikke bruger-betaling.

HUSET er et fristed,hvor man kan komme oggå, som man vil, og detskal danne ramme om etmiljø, hvor alle aldersgrup-per kan mødes i kreativtsamvær.

I vort arbejde med børnog unge, tager vi udgangs-punkt i det enkelte ungemenneske, d.v.s. alle harkrav på at blive accepteretfor det de står for, deresmeninger, opførsel oghandlinger. Det gør, at vier både pædagoger, psy-kologer, reserveforæIdreog kammerater for deunge.

Robert Herbers

Dette er de grundlæg-gende principper og måI,som HUSETs virke harbygget på siden starten.Dem søger vi at leve op til ivores hverdag.

Da der kommer mangeunge mennesker i HUSET,med forskelligt tempera-ment og karakter, og dader er mange tilbud ogmu-ligheder for dem, er det

nødvendigt at have noglevejledende retningslinierfor vores færden på stedet.

Vi har ingen skrevne or-densregler, der kan for-tæIle den enkelte, hvadhan må eller ikke må. Detville, efter vores mening,være for stift og virke somen spændetrøje på det en-kelte barn, for ikke at taleom, at de på forhånd villehæmmes i deres udfoldel-sesglæde, når de fra star-ten konfronteres med enIøftet pegefinger.

Vi satser på noget heltandet, idet vi skaber noglerammer, og indenfor demhar de unge mulighed forat udfolde sig.

I det daglige kommer vidog ud for, at børn og ungeønsker at vide, hvor græn-sen for det tilladte ligger.De forlanger simpelthennogle regler.

Derved kan HUSETfremstå fleksibelt og tids-svarende.

HUSETS retningslinier,som er gældende i dag,kan jeg bedst sammen-fatte som nogle teser, derbåde er pædagogiske prin-cipper og daglige husreg-ler. Disse to ting kan ogmå man ikke adskille.

HUSETS teser- Ingen kan alt, alle kan

noget, sammen kan vi dethele. (En slags valgsprog).

- Alle skal have lov til at

Her må personalet be-kende kulør og eventueltafsige en dom, der kan ac-cepteres af alle.

Da børnene har krav pået begrundet svar, tagerpersonalet så udgangs-punkt i det konkrete ek-sempel, det adspurgte, oggennem en dialog med deunge finder man frem tilen fornuftig løsning.

På den måde er der medtiden opstået nogle ret-

ningslinier, som virker vej -

ledende for alle i HUSET.Det er ikke forbud, men

>indlysenderr regler, derikke er til at tage fejl af.

På denne måde bliverretningslinierne ikke såfastgroede, at de ikke kanIaves om, når de faktiskeforhold forandrer sig. Un-dertiden må man netop qstikke fingeren i jorden ogindrette sig efter nye sig-naler.

- Medindflydelse giverogså medansvar.

- Vi hjæIper dig, så duogså kan hjælpe andre.

- Er du god til at ryddeud, så er du også god til atrydde op.

- Det er bedst at gøreden ene ting færdig indenman starter på noget nyt.

- Det er sjovere at lavenoget, end kun at se på.

- Er du sur på nogen, såfortæl ham det.

- Den stærkeste har al-drig ret.

- Du må bruge alleHUSETs ting, men behandldem, som var de dine.

- Gode aftaler giver klareforhold.

- HjæIp de svage, det vilde evigt takke dig for.

- Er du i tvivl om noget,så spørg hos dine kamme-rater eller personalet.(rækkeføIgen er vilkårlig).

Aktiviteter i dag

HUSETs åbningstid ermandag til fredag kI. 11-21, tirsdag dog kun tilkr.1"7.

I sommerhalvåret forgårde fleste aktiviteter uden-dørs, mens man i vinter-halvåret flytter indendørsmed aktiviteterne.

I en to-årig forsøgspe-riode fra februar 1989 tildecember 1990 har HUSETperiodisk - i vinterhalvåret- åbent lørdag fra klokken11 til 18.

Lørdagsåbningen er ble-vet mulig, idet Boligsel-skabet Danbo yder et til-

skud til ekstra lønudgiftertil en assistent i forsøgspe-rioden. Nordborg Kom-mune tager sig af de øv-rige merudgifter somf.eks. opvarmning, eI ogvand.

Lørdagsåbingen blev frastarten modtaget godt afbørn og unge, og der kom-mer mellem 70 og 100 børnog unge i løbet af lørda-gen.

DagligdagenEn typisk dagligdag i

HUSET ser således ud:Fra kL 10-1 1 laver perso-

nalet alt forberedende ar-bejde.

Mellem kl. L 1 og L3 erbørn og unge frit stillet.Det har vist sig, at der ikkeer behov for noget fastlagtprogram.

Mellem kl. 13 og 1B af-holdes de planlagte akti-

viteter. Som før nævnt op-holder der sig flest børn iHUSET på dette tidspunkt.

Mellem kl. 18 og 27 erhandlingsforløbet me getforskelligt. Somme tiderfortsætter man med deigangværende aktiviteter,men ofte tages nye tingop, som de fremmødtebørn og unge ytrer ønskeom.

AktiviteternerAktiviteter( er et bredt

begreb i HUSET.Der er med årene udvik-

let, anskaffet og opbyggeten rig variation af aktivi-

tetsmuligheder både in-den- og udendørs, sombørnene mere eller mindrefrit kan tage del i og/ellergøre brug af.

HUSETs aktiviteter kaninddeles i føIgende grup-per:

* Inventar til spil, leg ogkreativitet.

* Tilbud i dagligdagen.* Aktiviteter i faste ram-

mer.* Selvfinancierende

virksomhed.

Inventar til spil,leg og kreativitet

Her er tale om >ting ogsager(, som de unge frit

kan benytte, og hvortil derikke er knyttet særlige reg-Ier.

Denne kategori af >akti-viteter< bliver benyttet afde fleste i det daglige, ogde findes både ude oginde.

Indendørs findes en ud-rangeret fodboldsPil-auto-mat, hvot der, uden ind-kast af mønter, udspiilesdrabelige turneringer.I fæIlesrummet findes:

- et 1/4-match billard-bord, hvor der spilles keg-Iebillard og pool. Her er

indført en regel om, at deunge mindst skal gåi 7. kI.for at måtte spilIe på bor-det. En regel, som er bådeønsket og accepteret afalle.

- et sammenklappeligtbordtennisbord, som måbenyttes af alle, som beta-Ier et depositum på 5 kr.,hvilket giver boldene ennoget længere levetid.

- diverse tegne- og male-rekvisitter, sakse, kartonog skabeloner ligger frem-me til individuelt brug.

- på væggene nogle

brætspil fremstillet i egetværksted, og i det hele ta-get har HUSET mange spili fællesrummet.

Udendørs findes - for-uden de permanenteIegeplads faciliteter :

- forskellige institutions-cykler

- rulleskøjter- et kæmpe.skakspil- soppebassin (om som-

meren)- fodbold-, basketball-

og hockey-rekvisitter.

Tilbud idagligdagen

Her er tale om aktivite-ter, som planlægges afpersonalet for een ellerflere dage ad gangen,

Disse tilbud er rettetmod de børn og unge, somingen særlige forventnin-ger har, når de kommer i

HUSET. Derfor er det vig-tigt, at personalet erigangsættere og giver rådog vejledning.

Der er i årenes Iøb for-søgt med mange forskel-lige tilbud. Man bestræbersig altid på at følge medtiden og at forny sig, mende gode og afprøvede akti-viteter bliver fortsat gen-nemført.

Højtiderne inddrages iHUSETS dagligdag.

Til fastelavn klæder bør-nene og personalet sig udog uger i forvejen glæderalle sig til den store dag.

I flere uger før påske teg-nes, klippes, klistres ogIaves ting til påskedagene.

Dagene inden Skt. Hansforberedes bålet, hvorheksen skal afbrændes.

Hele december står i ju-lens tegn. AIIe er i gangmed at fremstille juleting,-gaver osv.

Inde om vinteren er deorganiserede aktiviteterf.eks.

- syning og alt i håndar-bejde

- stofmaling (med givneog egne motiver)

- gipsstøbning og efter-føIgende maling

- Ierarbejde - f.eks. hånd-aftryk

- glasmaling og glasgra-vering

,N\M,frM

l,

Aktiviteter i fasterammer

Hermed betegnes akti-vitetsområder og -mulig-heder, som kun kan bru-ges/behyttes efter fasteretningslinier. Disse ram-merkani sig selvvære me-get forskellige, idet def.eks. skal tage højde foraktiviteternes særpræg,sikkerhed, økonomi, pro-duktivitet, hensigt m.m.

VærkstedetI værkstedet er grund-

reglen den, at sikkerhedenhersker overalt.Dette indebærer:

- at der kun kan opholdesig et fåtal ad €Jangen,

- at der altid er en frapersonalet tilstede,

- at maskiner og værktøjkun kan benyttes efternøje fastlagt alderstrin,

- atbørn/unge entenkanarbejde i værkstedet, hvisdet indgår i fastlagte akti-vitetstilbud eller hvis dev6d, hvad de vil foretagesig.

Udover, at værksteds-arbejdet har stor betyd-ning for børn og unges op-vækst og udvikling, bru-ges værkstedsarbejdet tilat lære børnene at se ar-bejde som en helhed, enproces, der består af plan-lægning, udførelse og re-sultat.

o:- bagning og madlav-

ning- tegne, klippe, klistre- peddigrør til f.eks. urte-

potteskjulere- Iysstøbning- Iæderarbejde og knyt-

ning.Ude om sommeren ar-

rangeres aktiviteter som :

- snobrødsbagning overkæmpegrillen

- dragebygning og -flyv-ning

- havebrug- forskellige boldspil- vedligeholdelsesarbej-

der - f.eks. maling af træ-værk.

Værkstedsmulighe-derne er:

- træarbejde, fremstil-Iing af forskellige sløjd-emner

- Ierarbejde, med rød-lerog keramikstØbning i gips-forme, glassering

- gipsarbejde, gipsstøb-ning i forme, maling af em-nerne

- glasarbejde, graveringog/eller sandblæsning afglas og spejle

- cykel- og knallertrepa-ration, mindre reparati-oner foretages inde i værk-stedet, de større (beskid-te) udenfor i et skur

- malearbejde, i det til-stødende malerum

- de daglige smårepara-tioner i HUSET, som børnog unge aktivt involveresi, hvilket i høj grad styrkerfæIIesskabet.

HavebrugHUSETs haveområde er

på 1.200 m2 og er tredelt i:L. parceller, som udlejes

til børn og unge2.køkkenhave, hvor der

dyrkes afgrøder, som ihøsttiden bruges til mad-lavning

3. frugthaven, medæble-, pærer - ogkirsebær-træer

Mange af børnene, somkommer i HUSET, bor i lej-lighed og har ikke nogetsærligt forhold til naturen.Ved hjæIp af havebruget,hvor også start-gennemfø-relse-slutprincippet bru-

ges, får de øjnene op fornaturens verden. Især nårde ser, hvilket flot resultatde kan få ud af deres storeanstrengelser.

Interessen for havear-bejdet er meget forskelligtfra år til år. Såning og høstkan alle lide, mens det kni-ber lidt med at holde jor-den fri for ukrudt.

DragebygningMan har i flere år forsøgt

at bygge drager i HUSET.Det har været en rblan-det< succes, da man i star-ten ikke var så heldige med

konstruktionerne. AIt blevprøvet. Byggede efter aIIekunstens regler, diskute-rede vejrforhold kontrakonstruktion, men ak, kunfå drager ville rhøjt at fly-ve (.

Efter flere års ihærdigeforsøg fandt man endeligfrem til de rette modeller,som var egnet til de sær-lige vindforhold ved HUS-ET. Børn og unge kan nuIåne HUSETs drager ellerselv fremstille en.

Illlusik, TV ogvideo

På kontoret står etstereo-rack, hvorfra musik,i form af radio, plade ellerbånd, kan afspilles.

Musikken kan høres ifæIlesrummet og i køkke-net, og det er de unge sombestemrner, hvad der skalhøres. Lydstyrken skal

om, hvilket program derskal lukkes op for, men eruheldet ude, prøver perso-nalet at Iøse knuden i alfordragelighed. Der findesnemlig ikke nogle gene-relle l censurn -bestem-melser eller andre ret-ningslinier for, hvad dermå ses. ,tr

årxdd

I januar 1989 fik HUSETen videoafspiller og et -ka-mera.

Kameraet skal blandtandet bruges til at lave op-tagelser fra dagligdaglen,arrangementerne og ud-flugterne. Disse kan så vi-ses frem for de unge ogt

derigennem opfriskegamle minder og fælles op-

dog være sådan, at de øv-rige aktiviteter kan foregåuhindret.

Det hænder dog, især iaftentimerne, at noget po-pulært musik skal spillesmed fuld udblæsning, ogdet er der også rpladsa til"

Plader kan kun afspillesefter kl" 17.00, hvilket ermed til at sikre at pickupog plade skånes. Derudo-ver er reglen, at en pladeeller et bånd skal færdig-spilles, inden noget nytkan sættes på.

I køkkenet står et TV-ap-parat, som fortrinsvis tæn-des i aftentimerne.

Det er heldigrvis sjæl-dent, at der er uenighed

l

levelser. Endvidere er detmuligrt, at personalet ogde unge kanlave produkti-oner, som kan fremvises iHUSET.

Der er mange aktivitets-muligheder på video-om-rådet, og det giver samti-dig mulighed for atgørede unge aktive og bevidstom moderne masseme-dier.

ProiekterFra L982 har HUSET

hvert år, og især om som-meren, gennemført etstørre projekt.

Børn, unge og persona-let gennemfører det vedhjælp af start-gennemfø-relse-slutprincippet.

Gennem projekterne harHUSET fået skabt uden-dørsarealet med f.eks, le-gepladsfaciliteterne oghaverne. Et andet resultataf projekterne er et super-discoteks-anlæg, som går iluften til HUSET's fester.

Det, at de unge aktivtinddrages i projekternegør, alde får et særligt for-hold til tingene, som deværner om.

Udflugt, clrkelturog fester

En gang om året, oftestpå Grundlovsdag, tagerHUSET på bustur med de6 - 12 årige. Turen går

f.eks. til Legoland, hvorbørn og personale har enfornøjelig dag. Deltager-antallet er hver gang mel-Iem 50 -7Obørn, sombeta-ler 10 kr. for at kommemed.

En gang om året, i uge26, arrangerer HUSET encykeltur med de 72-76 åri-ge. I en uges tid bor alle påen campingplads, hvorman overnatter i HUSETSegne telte. Deltagerantal-Iet er 30 - 35 unge, sombe-taler 50 kr. for at kommemed.

Siden 1985 har HUSETarrangeret 2 årlige børne-fester for de 6-72 årige og 2

"1"'X 3.S*gt

_ehb

discoaftener for de 13 - 20årige. Det er populært ognoget alle ser frem til.

Børnefesten består affæIles lege, konkurrencer,dans og pølser. Disco fore-

går med høj musik, Iys-show og dans.

Deltagerne betaler ca.10 kr. i entre.

Selvfinanserendevirksomhed

I august 1988 startedeHUSET nye aktiviteter,som har det tilfæiles, at deskal være selvfinanseren-de:

1. KIOSK med begræn-set sortiment (kaffe, the,

sodavand og slik) som sæl-ges med fortjeneste. Over-skuddet (nettobevilling)bruges til nyanskaffelser.

2. MATERIALESALG.Køb og salg uden fortjene-ste.

Det er en serviceord-ning, så HUSET er istandtilbl.a. at sælge særligt øn-sket materiale.

3. PRODUKTSALG hvorting, som fremstilles gen-nem daglig aktiviteter,som syning og keramik,sælges med fortjeneste.

-r0,4. SERVICE med beta-

ling for fotokopiering ogbrænding af ler. Indtæg-terne bruges til vedlige-holdelse af kopimaskinenoE lerovnen.

5. ARRANGEMENTERmed mulighed for saerind-tægter ved diverse småak-tiviteter.

Andre kontakter

HUSET har gennem sine10 funktions-år fået kon-takt med forskellige grup-per og foreninger/institu-tioner i det lokalsamfund,Havnbjerg, som HUSET eren del af, og samtidig erHUSET en del af NordborgKommunes institutionstil-bud.

De kontakter, der rettersig mod lokalsamfundetsøvrige organiserede akti-viteter beskrives i detteafsnit.

Hermedvises, at HUSETindgår i et samspil medmange andre parter, ogdet er et samarbejde, somaIIe parter vinder ved. Påmange måder.

HUSET har i dag et for-maliseret samarbejdemed:

- Lokale beboerforenin-ger

- Havnbjerg Miljøgruppe

- E-Stop-stej- Dagplejen- Hjemmeplejen- øvrige institutioner

Lokalebeboerforeninger

Som en del af HUSETsforsøg på at inddrage helefamilier i aktiviteterne, harman fra starten samarbej-det med beboerforeningen

i det byggeri, som HUSETfysisk er en del af.

Boligselskabet DANBOhar en beboerforening forbeboerne i de 600-700 bo-liger, som HUSET er place-ret midt i, og beboerfore-ningen har været en værdi-fuld partner gennem alleårene.

Dette har f.eks. vist sigved, at HUSET og beboer-

I

It;

foreningen sammen hararrangeret juletræsfesterog Skt. Hansfester, menogså samarbejdet med vi-ceværterne i bebyggelsenhar været meget betyd-ningsfuldt.

Viceværterne er en in-formationskilde og et ba-rometer over udviklingen iområdet, som er uvurde-lig. Oplysninger om perso-ner eller generelt om f.eks.mængden af hærværk, kanhentes hos viceværterne,og sådanne informationerer væsentlige for planlæg-ningen af institutionensindsats.

HavnbiergMiliøgnrppe

I7987 dannede enrækkeforeninger og borgergrup-per i Havnbjerg en >miljø-gruppe(, som støttes afNordborg Kommune.

Havnbjerg Miljøgruppebestår af mennesker, sombor ogleller arbejder i om-rådet, og gruppen skal: -

aktivere beboerne i Havn-bjerg i lokale fællesaktivi-teter - gøre Havnbjerg tilen enhed med sit særpræg

- skabe flere udfoldelses-muligheder - skabe egent-Iige fritidstilbud - gøre ek-sisterende tilbud og mu-Iigheder synlige - gøre be-boerne mere interesse-rede i deres lokalområdesmuligheder og udvikling.

HUSET er repræsentereti Havnbjerg Miljøgruppe,og gruppen arbejder i dag

rned at beskrive eksiste-rende tilbud og mulighe-der samtidig med, at deførste nye ser dagens lys.

Samarbejdet med miljø-gruppen er vigtigt forHUSET, for gruppen kanmedvirke til at udbredekendskabet til HUSET, ogHUSET kan give miljø-gruppen viden om forhol-dene hos en ellers ))svag(og rusynlig< befolknings-gruppe: Børnene og deunEe.

E-STOP-steiI september 1985 opret-

tede Nordborg Kommunessociale udvalg en klub forpsykisk og fysisk handi-

cappede voksne, som fik tilhuse i HUSET. Klubbenblev til på opfordring afnogle forældre, og den fiknavnet E-STOP-STEJ,Stoppestedet. Klubbensformål er, at samle psykiskog fysisk udviklingshæm-mede mennesker til virk-somhed og samvær i deresfritid. Klubben er åbenhver tirsdag mellem 19 og22 i perioden septembertil maj, og der møder ca.90% af de 30-35 medlem-mer hver gang. Klubaktivi-teterne omfatter film, bag-ning og hver klubaftenslutter med et diskotek,som nogle af medlem-merne selv står for, oghvor der danses på livetløs. Denne type klubber ersomHUSET selvtemmeligusædvanlig, og det er enaktivitet som HUSET megetgerne lægger lokaler til.

DagpleienSiden 1983 har de kom-

munale dagplejere i Havn-bjerg brugt HUSET til le-gestue.

Legestuen foregår hvertirsdag og onsdag kl. 9.15 -10.30 og altså uden forHUSETs åbningstid.

I legestuen mødes dag-plejemødre og dagpleje-børntil sang, lege o.s.v. ogsamarbejdet mellemHUSET og dagplejerne erideelt: HUSET ligger cen-

tralt, har de ønskede facili-teter og driften er ikke for-bundet med nogen økono-misk merudgdft - altså fuldudnyttelse af ressourcerne. '

Herudover giver lege-stuen kommende brugereaf HUSET og - specielt -

deres foræIdre en ide om,hvad HUSET er.

HiemmepleienI 19BB omlagde Nord-

borg Kommune sin hjem-mepleje for ældre. Den blev

t:l

dels gjort behovs-bestemtog dels blev den distrikts-opdelt.

Distrikt Havnbjerg harnu rtil husea i HUSET,hvor ca. 15 hjemmehjæl-pere og distriktets hjem-mesygeplejerske mØdeshver morgen kl. 7-7.30 f.orat fordele dagens arbejds-opgaver.

Øvrigeinstitutioner

HUSET harbåde kontak-ter til institutioner inden-for socialsektoren og in-denfor skole- og fritidsom-råderne, og det foregår påen lang række felter:

* HUSET deltager somkommunal institution i in-stitutionsleder-møder ogsamarbejdsudvalg medvuggestue, børnehaver ogfritidshjem, hvilket har gi-vet et bredt samarbejde

om fælles interesser, ogdet har blandt andet ud-møntet sig i flere fællesar-rangementer.

* HUSET er repræsente-ret i den lokale SSP-gruppe(Social-Skole-Politi), og herigennem samarbejderHUSET tæt med Havn-bjerg Skole.

* HUSETs personale mø-des jævnligt med skole-psykologer, som ved f.eks.personalemøder deltager idiskussioner om paedago-gisk-psykologiske proble-mer med udgangspunkt iHUSETs hverdag.

* HUSET lægger pladstil kulturelle aktivitetersom f.eks. Havnbjerg Bib-Iioteks film-forevisningerf.orbørn og unge.

Finansiering

Driftsformen har sidenstarten i L978 bygget på 2principper:

1. åbent for alle - såledesat der ikke foretages no-gen form for registreringaf besøgende og

2. der opkræves ikkebrugerbetaling.

Institutionen kunne så-ledes ikke oprettes og dri-ves efter bistandsloven,hvilket har haft til konsek-vens, at anlægs- og drifts-udgifter stort set er af-holdt som rent kommunaleudgifter.

Dog blev der via nye for-søgsbestemmelser i bi-standsloven åbnet for mu-Iighed for refusion fra sta-ten. Efter ansøgning blevinstitutionen godkendtsom forsøgsordning i hen-hold til bistandsloven iperioden oktober 1984 tiloktober 1986,

Dette betød, at 50% afdriftudgifterne i forsøgs-perioden blev refunderetfra staten.

Institutionens drifts-budget for 1989 andrager1.062.000 kr., hvoraf udgif-ter til løn og ejendom ud-gør 936.000 kr. Der er såIe-des godt 100.000 kr., derer målrettet til udgifter iforbindelse med aktivite-ter for brugerne.

Budgettet er et ramme-budget, og det giverHUSET enganske godmu-lighed for selv at prioriteremellem alrtiviteter. Institu-tionen kan dog ikke for-vente, at der fremover til-f.øres øgede budgetmidlertil området, og derfor harDet Sociale Udvalg efterforslag fra institutionengodkendt opstart af nyeaktiviteter, som i princip-pet skal finansiere sig selv.

På den måde forventerinstitutionen på længeresigt at kunne udbygge ak-tiviteterne og såledesogså tilgodese det forhold,at institutionen får flerebrugere.

:l

Fremtiden

Kortsigtede,konkrete mål

For HUSET betyderfremtiden i førsle omgang,at man vil forsøge, at fast-holde det nuværende akti-vitetsniveau. Det omfatterblandt andet d6t vigtigeelement, at personaletogså fremover kan rsnak-kea med de unge og på-virke dem, så deres videreudvikling går i positive ba-ner.

Udover ønsket om atkonsolidere HUSET, er detvigtigt, at man er åbenoverfor nye muligheder,ogderfor er man meget inte-resseret i at udbygge deeksterne kontakter.

HUSET er ikke rverdensnavle<, men i et samspilmed lokalsamfundets øv-rige organiserede aktivi-teter kan HUSET være medtil at skabe noget, som kan

være til glæde og gavn formange.

Det store projekt for 1990og nogle få år frem er atbygge en minigolfbane med18 huller. Det har derværettalt om i flere år, og nu skalder endelig ske noget.

Banen skal bygges i be-ton, så den i enhver hense-ende vil være modstands-dygtig, og den placeres iforlængelse af haverne.

Med hensyn til planlæg-ningen og udførelsen afbyggeriet, er der mange fri-villige, som kan give en håndmed. Hvordan projektetkan finanseres er uafklaretendnu, idet basisbudgettetikke kan klare hele udgif-ten, og derfor undersøgesdet, om der er mulighedfor at andre kan yde et bi-drag, da en minigolfbanevil være attraktiv formange i lokalsamfundet.

Herudover vil HUSET iIøbet af 90'erne forsøge atrealisere følgende: - enkæmpesandkasse medvandaktiviteter - en uden-dørs bageovn - en boccia-bane - en fodboldvæg - ud-bygning af legeborgenmed en hængebro og an-det - læsteder med baenkeflere steder på udenområ-det - et stort lysthus i formaf pergola - overdækketterasse i forlængelse afbygningen - flere uden-dørs aktivitetsmuligheder- en varmepumpe til luft-rensning i bygningen.

Langsigtede,konkrete mål

HUSET har et stort øn-ske, en drøm, som på nu-værende tidspunkt og afforskellige årsager, ikke ertil at realisere.

Drømmen er en tilbyg-

ning, med flere rum på ca.2OO m2, for så bliver detmuligt at funktionsopdelerummene. Det vil sige, athvert rum skal indeholdeet større aktivitetsområde,f.eks. træværksted, Ier- ogkeramikværksted, læder-og tekstilværksted, ettumlerum og så videre.

Dette ville lette persona-Iets arbejdsgang betyde-ligt, idet de forskelligeværktøjer og materialerkunne stå fremme, hvorman idag må låse op, stillefrem og pakke væk. Des-uden ville brugerne kunnearbejde uforstyret medderes ting.

VisionerVi bliver dagligt udsat

for nye påvirkninger ogforandringer, tingene stårikke stille, og alt udviklersig. Der vil komme en tid,

hvor meget vil være ander-ledes end i dag.

Vort bud på, hvordandet engang vil se ud i vortIokalsamfund, er, atlhegnspæIe< er flyttet,skellinierne forsvundet,faggrænserne opløst ogforvaltningerne af skaffet.

HUSET vil da være endel af helheden, hvor allekan være med og hvor vigennem samarbejde ska-ber noget til gavn for hel-heden.

4

Mange af landets kom-muner har gjort erfaringermed boligkvartererkendetegnet af kraftigtstigende befolkningstalog mange nye boligerbygget på en bar mark.

Disse nye bysamfund harofte medført en rækkeuønskede bivirkninger pågrund af de manglendesociale netværk, de tabtetraditioner, ikkeetablerede fritids-muligheder osv.

HUSET i NordborgKommune har nu i 10 årløst en række af deproblemer, der opstod iden gamle landsbyHavnbjerg, efter d6neksploderede befolknings-og boligmæssigt fraslutningen af 1960'erneog gennem 1970'erne.

HUSET erpå alle måder enutraditionel institution,men opgaven har været atløse de kendtefølgeproblemer, som langtde fleste kommuneroplever i boligområder ikraftig vækst.

Vi siger,at HUSET er eninstitution af enhelt anden type,end vi normalt ser,der løser nogleproblemer,som vi ofte ser.

I forbindelse med HUSETs10 års fødselsdag idecember 19BB opstod deret ønske blandt personaletom at udbrede deres videnom HUSETs virke og deopnåede resultater.

Vi er glade for, atSocialstyrelsensForsøgsudvalg har ønsketat støtte os, så vi nu kanudsende dette hæfte, somforhåbentlig kan være tilinspiration og hjælp forandre.

Yderligere oplysningersom f.eks.brugerundersøgelser,beskrivelser afforsøgsordning elleralmindelig paratviden kaninteresserede få vedhenvendelse til HUSET(74 45 44 43), ellereventuelt ved NordborgKommunes Social- ogsundhedsforvaltning(74 45 46 47).

L