Sådan Gør Vi - Aalborg juni14

der blev informeret og debatte-ret på kryds og tværs, da Skole -forvaltningen inviterede til tema-arrangementer om den nyeskole dag.

Hvordan arbejder vi med understøttendeundervisning, med motion og bevægelse,med nye læringsmål og systematisk evalue -ring? Hvordan får vi inddraget skolensinteressenter i undervisningen?

Op mod 2.500 lærere, pædagoger, skole-ledere og repræsentanter fra skolebestyrel-ser, kultur- og erhvervsliv, foreninger ogungdomsuddannelser hentede viden oginspiration ved Skoleforvaltningens firetemaarrangementer i Nørresundby Idræts -center.

Læs mere på de følgende sider.

SådaN GØRVIJuni 2014

Inspiration til arbejdet

200 elevrådsmedlemmer fraSkoleområde Nord udvikledeideer til ”den fantastiske skole”på en spændende elevcamp påVestbjerg Skole. Se side 11.

Temaarrangementer om skolereformen

Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det kan blive mereend svært for skolerne at ”fremtidssikre” eleverne. Den traditio-nelle, målbare undervisning er for snæver, mener lektor, læge oghjerneforsker Kjeld Fredens. Han finder det vigtigt, at lærere ogpædagoger tilfører den understøttende undervisning bredde, såeleverne får mulighed for at lære på nye måder og få et bredereudsnit af deres evner og interesser i spil.

På Skoleforvaltningens temaeftermiddag om understøttendeundervisning pointerede Kjeld Fredens over for de deltagendelærere, pædagoger og skoleledere, at fremtidens udfordringer gørdet påkrævet, at eleverne lærer at tænke og arbejde innovativt. Afsamme årsag må den entreprenørielle læring have en fremtræ-dende plads i undervisningen. Den traditionelle management-tænkning, hvor lærerne har bestemt målet med undervisningenog vejen frem til målet, er ikke fremmende for kreativiteten.

– I den entreprenørielle tænkning har man en ide om, hvor manvil hen, men man ved ikke, hvordan man kommer derhen, og hvaddet ender med. Strategierne udvikles undervejs og kan noglegange ødelægge de fine teorier fra seminariet. Men når midler bli-ver til mål, skal I altid tænke jer om en ekstra gang, formanedeKjeld Fredens.

de karakterdannende egenskaberKjeld Fredens mener, at den understøttende undervisning skalvære med til at udvikle elevernes karakterdannende egenskaber,herunder tænkeevnen, dømmekraften, vedholdenheden, robust-heden og de sociale kompetencer.

Han henviste til Benjamin Blooms taksonomi, hvor kvalifikatio-nerne ”huske” og ”forstå” udgør de nederste lag i indlæringspyra-miden, mens toppen udgøres af evnen til at tænke kreativt ogskabe. Han refererede ligeledes til undersøgelser, der har vist, atelevernes læringsudbytte er fem procent ved traditionel tavleun-dervisning, mens udbyttet er hele 90 procent, når eleverne skallære og forklare andre, hvad de har lært.

– Læring skal være alt andet end passiv modtagelse af informa-tion. Læring skal være en sport for hjernen. Læringen fremmes,

når eleverne selv skal forsøge at løse et problem, inden de bliverundervist i løsningen.

– Forskellen på succes og fiasko består i viljen til at lære. Vi skalstyrke elevernes viljekraft og spørge os selv, om vi er for flinke tilat intervenere for tidligt og forklare for meget. Vi skal arbejdemed elevernes conation – med drivet, der får dem til at sige, at detkan de sørme godt finde ud af.

Positiv tænkningKjeld Fredens opfordrede lærere, pædagoger og skoleledere til atanskue reformen som en enestående chance for at skabe enspændende skole. Han foreslog tilhørerne, at de i et par uger hverisær er opmærksomme på, hvornår de er negative – og hvordandet negative kan vendes til noget positivt.

– Det kan let blive sådan, at man synes, alting er for meget. Nårkonen snorker, kan man blive irriteret. Men man kan også tænke,at det er dejligt, hun lever. Når det regner, kan man tænke, at deter godt for græsplænen. Entreprenøriel tænkning er at tageudgangspunkt i det, man har, og udtænke, hvordan man kan udvik-le det, sagde Kjeld Fredens.


den entreprenørielletænkning

2

Hvis eleverne skal ”fremtidssikres”, skal der arbejdes innovativt i denunderstøttende undervisning. det fastslog hjerneforsker Kjeld Fredens påSkoleforvaltningens temaeftermiddag om understøttende undervisning.

Læring skal være en sport for hjernen, fastslog Kjeld Fredens. Han anbefalede, at

den innovative tænkning får høj prioritet i den understøttende undervisning.

Kjeld Fredens anbefalede, at skolerne tager udgangspunkt ideres værdigrundlag, kultur og kompetencer i udviklingen af denunderstøttende undervisning. Det bliver vigtigt at videndele ogudveksle erfaringer – også med eksterne parter, der kan anskueorganisationen udefra og tilføre ny viden. Det bliver også vigtigtat få drøftet, hvordan man kan afvikle noget af ”det gamle”, så derskabes tid til at udvikle nyt.

Forsøg på Herningvej Skole”En varieret skoledag – den praktisk-musiske dimension som vejentil styrkelse af sprog og læring i folkeskolen”. Med denne projektbe-skrivelse og midler fra Undervis nings ministeriets pulje til afprøvningaf understøttende undervisning har Herningvej Skole her i foråretundersøgt, hvordan en længere skoledag kan tage sig ud, og omkrea tive udfoldelser og motion kan understøtte læringen. Et andetmål med projektet har været at afprøve samarbejdsformer med for-skellige eksterne parter.

Ved temaarrangementet i Nørresundby Idrætscenter fortalteskole leder René Knudsen, indskolingsleder Maiken Andreasen ogFritidscenter Herningvejs leder Jacob Libak Hansen om projektet,der omfattede alle elever, bortset fra 9. årgang. I ni uger havde årgan-gene 3-5 lektioner ugentligt med bl.a. sang, drama, musik, stomp,skak, ergoterapi, billedskole og bevægelsesaktiviteter som f.eks.cross-fit, brydning, sjipning, hip-hop og breakdance.

Der deltog 5 lærere, 17 pædagoger, 6 eksterne medarbejderefra fritidscentret og 12 ”ukendte” eksterne undervisere i projek-tet, som blev evalueret gennem samtaler med forældre, udvalgteelever og in- og eksterne medarbejdere.

Evalueringen viste, at de praktisk-musiske aktiviteter virkerunderstøttende for sprog og læring. Den viste også, at elevernegerne vil have en længere skoledag, hvis de oplever undervisnin-gen spændende og givende. Relationen mellem underviserne ogeleverne er afgørende for elevernes interesse, ligesom det er vig-tigt at opstille faglige mål til de eksterne deltagere.

Skolen har efterfølgende drøftet, hvordan det i højere grad kan

sikres, at de eksterne parters undervisning understøtter lærernesundervisning. Drøftelserne har medført, at samarbejdet med eks-terne parter fremover skal tage udgangspunkt i, hvad lærere ogpædagoger ønsker understøttet i undervisningen. Når målenemed de understøttende aktiviteter er fastlagt, vil skolen vurdere,hvilke eksterne parter der kan understøtte målet.

Varierede læringsformerSkoleforvaltningen har nedsat otte temagrupper, der har arbejdetmed skolereformen. Skoleleder Wagner Foldberg er formand forgruppen, der har arbejdet med understøttende undervisning.Inden Kjeld Fredens og medarbejderne fra Herningvej Skole ind-tog talerstolen, havde Wagner Foldberg kort redegjort for refor-mens rammer og tanker bag den understøttende undervisning.

Wagner Foldberg forklarede bl.a., at den understøttende under-

3


Indskolingsleder Maiken Irming Andreasen, skoleleder René Knudsen og Jacob

Libak Hansen, leder af FC Herningvej, fortalte om Herningvej Skoles forsøgs -

projekt med en længere og varieret skoledag.

Den praktisk-musiske dimension var bærende i Herningvej Skoles projekt, der involverede eksterne aktører fra bl.a. fritidscentret og Aalborg Kulturskole.


4

visning skal præsentere eleverne for varierede, differentierede oggerne mere praksisorienterede læringsformer, der kan være medtil at understøtte undervisningsparatheden. Foruden dagligbevægelse og motion indgår lektiehjælp og elevpauser i tiden tilunderstøttende undervisning.

I Aalborg Kommune er det besluttet, at 10 procent af undervis-ningen skal varetages af eksterne parter, mens den øvrige del afden understøttende undervisning skal søges delt ligeligt mellemlærere og pædagoger. Skolerne får tilført midler til at honorereeksterne parter.

Det er skolebestyrelsen, der skal udarbejde principper for indholdog organisering af den understøttende undervisning. Skoleledelsenhar ansvaret for, at der skabes sammenhæng mellem den fagdelte

og den understøttende undervisning. I Aalborg Kommune harSkoleudvalget be sluttet at evaluere den nye skoledag i foråret 2016.

Find trekanter i skolegårdenSkoleleder Morten Østergaard Jensen, Nørre Fælled Skole, opfordredelærere og pædagoger til at genopdage skolen, da Skoleforvalt ningensatte fokus på motion og bevægelse i undervisningen.

På Bellahøj Skole i København er der etableret en atletikløbebaneved indgangen til skolen, og ringetonen er erstattet af en jubellydfra sportens verden. Disse og flere andre utraditionelle tiltag harstyrket skolens idrætsprofil og stimuleret elevernes interesse formotion og bevægelse. Men meget mindre kan gøre det.

Det behøver ikke at være raketvidenskab at få motion ogbevægelse ind i undervisningen. Det fastslog skoleleder og cand.mag i idræt Morten Østergaard Jensen, Nørre Fælled Skole,København, ved Skoleforvaltningens temaeftermiddag om motionog bevægelse.

Morten Østergaard Jensen har i en år række arbejdet aktivt påat få mere bevægelse ind i elevernes skoledag. Nørre Fælled Skoleer en idrætsprofilskole, og det samme er Bellahøj Skole, hvor hantidligere var ansat. Hans erfaring er, at det i høj grad handler omat betragte undervisningen og skolens rammer med nye briller.Bygninger og omgivelser skal genopdages og bruges aktivt iundervisningen.

Eleverne kan eksempelvis lede efter trekanter og rektanglerrundt i skolegården. De kan hinke tal, og de kan gå ned til søen istedet for at læse om den. De kan løbe om kap eller hoppe på ét

Morten Østergaard Jensen demonstrerede, at en skumterning er god at kaste

med, når der skal slås tal i matematik.

Ideer på Playtool.dk

Som følge af skolereformen er Aalborg Kommunes hjemme-side Playtool.dk under kraftig udbygning. De hidtidige ideer tilaktiviteter i idrætsundervisningen suppleres nu løbende medideer til understøttende undervisning i form af motions- ogbevægelsesaktiviteter og samarbejder med det lokale kultur-og erhvervsliv.


5

ben i den lange gang, hvor det tidligere var forbudt at løbe. Forhvorfor ikke bruge gangen til løb?

Brug de ubrugte områder– På Bellahøj Skole havde vi en aula, som eleverne ikke måtteopholde sig i. Det medførte, at de uvorne drenge altid søgte der-ind for at lave ballade. Vi besluttede at lydisolere de omkringlig-gende klasselokaler og forsyne aulaen med bordtennisbord,bænke og et gulv med idrætsstreger. Nu er aulaen det mestattraktive rum på skolen. Nogle elever møder før skoletid for atspille bordtennis, der er altid aktivitet i aulaen i frikvartererne, oglærerne kan booke den til bevægelsesaktiviteter.

– Mange skoler har rum og gange, der stort set ikke bruges, mensom sagtens kan anvendes til aktiviteter. Bevægelse skaber glæde.Vi kan se, at hærværket stort set forsvinder i de områder, der åbnesop for bevægelse. Vi kan se, at bevægelse styrker elevernes trivselog motivation til læring, sagde Morten Østergaard Jensen.

Klask med fluesmækkerenMorten Østergaard Jensen havde medbragt et udvalg af materia-ler til motions- og bevægelsesaktiviteter. Der var indkøbte mate-rialer i form af bl.a. tæpper, kegler og terninger til matematik ogdansk, men der var også hjemmelavede opgavekort, snore ogsågar fluesmækkere.

Morten Østergaard Jensen opfordrede tilhørerne til at afprøve,hvordan en simpel fluesmækker kan få pulsen i vejret og give svedpå panden. To sedler, hvor der var skrevet henholdsvis navneordog tillægsord, skulle lægges på et bord. To duellerende deltagereplacerede sig tre-fire meter fra bordet. En tredje deltager læsteord op, og det handlede nu om at være hurtigst til at løbe hen ogsmække på den rigtige seddel.

Ude på skolerne kan sedlerne også lægges på gulvet i klasse-værelset eller klistres op på en væg. Der kan smækkes på ord isprogfagene, ligesom der f.eks. kan laves sedler med resultater, someleverne skal løbe hen til i matematiktimerne. Morten Østergaardhavde også medbragt andre opgaver til tilhørerne. I grupper på fire

Hvordan får vi dannet en retvinklet trekant? En trapez og et rektangel? Man kan arbejde med matematik på mange måder.

Hvem kommer hurtigst hen og klasker på det rigtige ord? En fluesmækker kan få både pulsen og humøret i vejret.


6

skulle de f.eks. danne trekanter, cirkler, kvadrater, trapezer og andregeometriske former med en snor.

Samlemapper og bevægelsesskabeMorten Østergaard Jensen foreslog lærere og pædagoger at henteideer til aktiviteter i fagene på hjemmesider som Dansk Skole idræts”Sæt skolen i bevægelse” og i København Kommunes kompendie”Motion i klassen”. Hjemmesiderne kan nås via link på AalborgKommunes playtool.dk, hvor der også er mange øvelser og ideer tilbevægelsesaktiviteter i undervisningen.

Morten Østergaard Jensen anbefalede tilhørerne at printe øvel-ser og opgaver ud og samle dem i idemapper, så flere lærere ogpædagoger kan benytte mapperne og tilføje nye ideer. Mapper ogdiverse be vægel sesmaterialer kan med fordel opbevares i særligebevægelsesskabe i de forskellige afdelinger. Erfaringen på NørreFælled Skole er således, at det er vigtigt, at bevægelsesmaterialer-ne er let tilgængelige for lærere og pædagoger, og at materialerneikke blandes sammen med materialerne til idrætsundervisningen.

– Bevægelsesskabene gør det enkelt for lærerne at hente inspi-ration. Det kan være svært og grænseoverskridende for noglemedarbejdere at arrangere aktiviteter. På Nørre Fælled Skole harvi hjulpet hinanden i gang. Nogle gange er to klasser gået sammenom aktiviteter.

– Planlægningen af aktiviteterne har affødt gode didaktiskedrøftelser. Det er vigtigt, at målene og de didaktiske overvejelserstyrer, hvad det er for aktiviteter og øvelser, der skal i spil. Nu er vinået så langt, at teamene aftaler for en periode, hvem der gørhvad. Det har bredt ansvaret meget mere ud.

Morten Østergaard Jensen anbefalede, at teamene også fårdrøftet og beskrevet specifikke pædagogiske opgaver. På NørreFælled Skole har det f.eks. vist sig, at nogle diagnosebørn profite-

rer af at indlede dagen med en løbetur. Andre elever med særligeforudsætninger profiterer af hård fysisk træning, og i modtage-klasserne har bevægelse vist sig at være et fælles sprog, som kanrykke eleverne meget.

dannelses- og kulturaspektetEfter Morten Østergaard Jensens indlæg fortalte Katja Kjær Rask,daværende konst. skoleleder på Tornhøjskolen, og skolens sund-hedsambassadør Lars Bonde om Tornhøjskolens arbejde medmotion og bevægelse. Tornhøjskolen blev idrætsprofilskole vedindgangen til dette skoleår og har sideløbende med tilrette-læggelse af ekstra idrætslektioner fokuseret på at få bevægelseind i fagene.

Katja Kjær Rask og Lars Bonde foreslog tilhørerne at begyndemed enkle bevægelsesaktiviteter i undervisningen. Man kan f.eks.dele klassen i tre områder, som eleverne skal placere sig i, alt efterom der læses et navneord, et tillægsord eller et udsagnsord op. I enanden øvelse kan eleverne slå med en terning og løse den opgave,der hører til slaget – det kan være at gå krabbegang eller hoppe pået ben rundt i klassen. Man kan også lave små brain breaks, hvor ele-verne klapper hænderne sammen to og to: venstre-højre-hop, ven-stre-hop-højre-hop osv.

Næste skoleår er det tanken, at eleverne på Tornhøjskolen skalhave et bånd med 20 minutters bevægelse og leg hver dag foru-den bevægelsesaktiviteterne i fagene og de to x to idrætslektio-ner om ugen. Skolen vil også arbejde videre med det dannelses-og sundhedsmæssige perspektiv i bestræbelserne på at få idrætind i elevernes hverdag. Fra dette skoleårs start er skolebodeneksempelvis blevet opgraderet samtidig med, at et forbud om atforlade skolen har sat en stopper for køb af usund mad og slik iTornhøjcentret.

Materialerne fra Nørre Fælled Skole blev testet flittigt. Her er der gang i svære hop på bogstavtæppet.


7

Hvad skal vi lære?

Elevernes læringsmål er i fokus i folkeskolereformen og dermed i denye forenklede Fælles Mål, der har været under udarbejdelse i mini-steriet i et års tid. Fra skoleåret 2015-16 skal skolerne arbejde efterde nye mål, men på Sofiendalskolen er medarbejderne alleredebegyndt at ”øve sig” i at styrke læringsmålene i undervisningen.

På Skoleforvaltningens temaeftermiddag om læringsmål ogevaluering fortalte konst. viceskoleleder Kristine SchmellingJørgensen, at øvelsen i høj grad går ud på at tænke ”hvad skal vilære” i stedet for ”hvad skal vi lave”, når undervisningen tilrette-lægges.

Med fagudvalgene for dansk 1, dansk 2, sprog, matematik ognaturfag som primus motorer er der holdt møder, hvor medarbej-derne har drøftet taksonomier i fagene og formuleret konkretelæringsmål for eksemplariske undervisningsforløb af to-tre ugersvarighed.

De foreløbige erfaringer med arbejdet med læringsmålene er,at det tager tid at udarbejde de faglige mål, men at målene ermeget brugbare, ikke kun i undervisningen og evalueringen, menogså ved skole-hjem-samtaler og elevsamtaler. Teamene viden-deler løbende og udveksler erfaringer om forløb, men der stillesikke krav om, at de anvender bestemte modeller og taksonomierved målopstillingerne.

Tydelige læringsmålSofiendalskolen har trukket på ph.d. og lektor Bodil Nielsen,Professionshøjskolen UCC, i arbejdet med at opstille læringsmål.Bodil Nielsen deltog i temaeftermiddagen med et oplæg, derfokuserede på de forandringer, som skolereformen og de nyeFælles Mål vil medføre i undervisningen.

Bodil Nielsen fandt det positivt, at eleverne skal præsenteresfor tydelige læringsmål, da elever beviseligt lærer mere, når dekender målet med det, de laver. Elever fra socialt svage hjem harisær behov for at få tydeliggjort målet med undervisningen, lige-som de generelt har sværere ved at nå skolens mål end elever frasocialt stærke hjem. Derfor anbefalede Bodil Nielsen, at skolernefokuserer på, hvordan de kan tilgodese elever med særlige socia-le udfordringer.

Fra adfærdsledelse til læringsledelseBodil Nielsen fastslog, at skolereformen forskyder vægtningen afundervisningen. I de nye Fælles Mål præciseres det i høj grad, atalle elever skal udfordres og blive så dygtige som muligt, mens detsociale element også vægtes højt i de gældende Fælles Mål.

Hvor der tidligere har været fokus på klasseledelse forstået somadfærdsledelse, vil klasseledelse fremover handle om læringsledel-se, konstaterede Bodil Nielsen. De faglige mål skal omsættes til målfor undervisningsforløb. Der skal tænkes i faglig progression forskoleåret, og bredere undervisningsmål for længere perioder skalerstattes af præcise, evaluerbare mål for afgrænsede perioder.

Hvor der i dag ofte tages udgangspunkt i emner og aktiviteter,som fanger og motiver eleverne, skal der fremover tagesudgangspunkt i, hvilke emner der er egnede til at opfylde det fag-lige mål med et forløb. Læringsmålene bliver styrende for valgetaf emner.

– Der vil være en smule ”kill your darlings” over det, konstate-rede Bodil Nielsen og nævnte gys og gru som eksempel på et

Lektor Bodil Nielsen konstaterede, at læringsmålene i høj grad kommer til at

styre valget af emner.

Læringsmålene er omdrejningspunktet i de nyeFælles Mål, som skolerne skal arbejde efter fraaugust 2015.


8

populært emne. Mange lærere underviser i gys og gru med genrensom udgangspunkt. Nu må lærerne ”regne baglæns” og overveje,om gys og gru er didaktisk velegnet til at opfylde det faglige målmed forløbet.

KompetencemålUndervisningsministeriet har samlet et korps på 72 konsulenter,der de næste tre år tilbyder skolerne hjælp til at implementere fol-keskolereformen. Ved temaarrangementet fortalte læringskonsu-lent Klaus Fink om de nye Fælles Mål, som han har været med tilat udarbejde. Målene forventes offentliggjort på ministeriets nyelæringsportal EMU i august 2014.

Formålet med de nye Fælles Mål er at forenkle og præciserelæringsmålene, så de kan fungere som planlægningsredskab iundervisningen. De fremrykkede sprogfag, madkundskab, hånd-værk & design, valgfaget medier og det obligatoriske emne uddan -nelse og job skal anvende de nye Fælles Mål fra skoleårets start,mens de øvrige først skal anvendes fra skoleåret 2015-2016.Skolerne kan dog søge om at lov til at bruge målene fra 2014-1025.

De nye Fælles Mål er kompetencemål med underliggendevidens- og færdighedsmål. Hvert fag har typisk to-fire kompeten-cemål, der dækker to-tre årgange. Når man klikker på et kompe-tenceområde, eksempelvis algebra i matematik, kan man se deunderliggende videns- og færdighedsmål, der skal sikre, at elevenopnår kompetencerne.

Målene vil blive ledsaget af vejledninger og fagspecifikt materialemed eksemplariske undervisningsforløb og eksempler på elev mål.Vejledningerne bliver dynamiske, så der løbende kan tages nyeemner ind, og der vil være opgaver, der kan bruges til at evalueremålopfyldelsen.

På uvm.dk er det muligt at se eksempler på målene i dansk ogmatematik på den kommende læringsportal. Skriv Fælles Mål isøgefeltet.

Læringskonsulent Klaus Fink fortalte, at de nye Fælles Mål bliver et planlæg-

ningsredskab med konkrete kompetencemål for årgangene.

I den nye læringsportal vil man umiddelbart kunne klikke fra et kompetencemål

til underliggende sider med videns- og færdighedsmål, vejledninger, undervis-

ningsforløb og opgaver til evaluering af forløbene.

Alle temarrangementer bød på afsluttende erfaringsudveklinger ved bordene.

Deltagerne skulle bl.a. udfylde et postkort til deres skole med forslag og ideer til

det videre arbejde med temaet.

Man skal ikke spørge børn, hvad de vil være, når de bliver store.Man skal spørge, hvad de vil være dygtige til. Jobs og fag forsvin-der, og derfor er det heller ikke nok, at børnene er fagligt dygtige.Hvis de skal klare sig i fremtiden, skal de også være dygtige til atvisualisere og tænke nyt og kreativt. Opfindsomhed bliver fremti-dens valuta. Iværksætteri bliver den globale måde at leve på.

Ved Skoleforvaltningens temaaften om den åbne skole gikfremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Future Navigator, på taler-stolen med et underholdende og tankevækkende foredrag omfremtidens trends i relation til fremtidens folkeskole. Anne SkareNielsen fastslog, at fremtiden tilhører de dygtige. Derfor skal sko-len først og fremmest give eleverne en basis, der sætter dem istand til at lære, aflære og genlære gennem hele livet.

En anden vigtig egenskab for eleverne bliver at kunne indgåaktivt i dedikerede fællesskaber. Tendensen er, at vi går fra servi-cering mod aktivering, hvor man tager aktivt del i egen tilværelse.Fra planer, der forældes hurtigt, til principper, der er mere opera-tive. Fra professionstænkning, hvor man vogter over sit fag, tilprofessionalisme, hvor man har drivet til hele tiden at udvikle sig.

de gammeldags færdighederAnne Skare Nielsen anbefalede skolerne at arbejde med elever-nes vedholdenhed. Børn er vant til lynhurtigt at kunne google sigtil alt, og de overdænges med klip og videoer med folk, som erdygtige til alt muligt. Der er behov for at tydeliggøre, at alle star-ter som nybegyndere, og at man skal øve sig for at blive god. Somkontrast til alt det ”hurtige” slog hun til lyd for, at børnene ogsåstifter bekendtskab med gammeldags basale færdigheder somf.eks. at tænde lejrbål og anlægge haver på skolen.

Skolen skal spejle samfundet, og Anne Skare Nielsen foreslog,at der trækkes kraftigt på forældrene i arbejdet med den åbneskole. En mulighed kunne være at udarbejde kataloger, hvorforældrene kan byde ind med temaer, de kan bidrage med.

Behov for koncepterTemaaftenen havde deltagelse af godt 300 repræsentanter fraskolebestyrelser, foreninger og kultur- og erhvervsliv. Kommunenhar besluttet, at 10 procent af den understøttende undervisningskal forestås af eksterne parter, og forvaltningens ønske medarrangementet var at få indspark til, hvordan skolerne kan åbnesig mod samfundet og lukke det omgivende samfund ind medunderstøttende aktiviteter.

Lone Broberg, HR-direktør på Alfa Laval, har i flere år samar-bejdet med lokale skoler om praktik og virksomhedsbesøg. Somrepræsentant for ”aftagerne” forklarede hun, at samarbejdet hid-til har været personbaseret og mere eller mindre båret af tilfæl-dighed. Hun efterlyste et mere kvalificeret samarbejde, hvor sko-ler og virksomhed dykker dybere ned i, hvad de kan bruge hinan-den til.

– På Alfa Laval kan vi tilbyde skolerne et samarbejde med enhøjteknologisk, global virksomhed med 1769 medarbejdere, heraf411 medarbejdere midt i Aalborg. Vores område – udvikling ogproduktion inden for energi, sikkerhed og miljø – er ikke et områ-de, som eleverne typisk kender, sagde Lone Broberg.

– Skolerne skal levere ”råvarer” til videre forarbejdning hos os, ogvi har brug for dygtige medarbejdere. Men de unge er ikke kun i kon-kurrence med andre nordjyske unge. De er i konkurrence med ungefra hele verden, for vi behøver ikke at sidde samme sted.

Lone Broberg nævnte skolebestyrelserne som oplagte forum-mer for udvikling af samarbejde erhvervsliv og skoler imellem.Derfor ærgrede det hende, at mange skolebestyrelser ikke ønskerat trække erhvervslivet ind bestyrelsen.

–Vi har et helt nyt test- og træningscenter til 20 mio. kr., hvoreleverne kan arbejde med projektforløb. Vi kan også komme ud påskolerne som gæstelærere, men vi skal have ændret tankegangen.Vi skal væk fra, at det kun handler om, hvad virksomheden kan til-byde skolen. Der skal være kvalitet og faste rammer i samarbej-

9


Skolen som spejl af samfundetHvilke forventninger har skolen og omverdenen til den åbne skole? Hvadskal samarbejdet tilføre undervisningen? der kom mange spændende budved Skoleforvaltningens temaaften om den åbne skole.

Iværksætteri bliver den globale måde at leve på, fastslog fremtidsforsker Anne

Skare Nielsen.

det. Eleverne skal kunne bruge det, de harlært, sagde Lone Broberg og foreslog, atder blev udviklet et koncept, som andrevirksomheder også kan bruge i samarbej-det med skolerne.

InteressefællesskaberDet lokale foreningsliv bliver en vigtigmedspiller i den understøttende undervis-ning. I Aalborg er der ca. 500 foreninger,der er godkendt af Folkeoplysnings for -bundet. Hertil kommer forskellige aften-skoler. Med det store antal foreninger kon-staterede Susan Roulund, bestyrelses-medlem i Danmarks Idrætsforbund ogSIFA, at der burde være basis for at etable-re mange gode samarbejder mellem fore-ningerne og skolerne.

– I foreningerne får man en grundlæg -gende forståelse for dannelse og demo-krati. Foreningerne er interessefælleska-ber båret af ildsjæle, som kan motivereeleverne med praktisk betonede aktivite-ter. Eleverne oplever, at man kan blive dyg-tig, når man øver sig. De får lært at øve sigog får succesoplevelser af mestringen,sagde Susan Roulund.

Susan Roulund anbefalede skolerne atlægge ud med at kontakte foreningerne inærmiljøet. Foreningerne ved, at de kanmodtage honorar, når de leverer kvalitet,og mange foreninger er interesserede i etsamarbejde.

– Foreningerne kan deltage i 45 minut-ters daglig motion, de kan stille medundervisningsassistenter, medvirke i intro-forløb og deltage i faglige forløb – eksem-pelvis med et karateforløb, når klassenarbejder med Japan. Mulighederne ermange, men der er behov for struktur ogorganisering, så man ved, hvem der gørhvad hvornår. En foreningsrepræsentant iskolebestyrelsen vil sikkert kunne gøre tin-gene lettere, sagde Susan Roulund.

Skal give meningDirektør Martin Østergaard Chris ten senudtrykte enighed med oplægholdernesbetragtninger, da han rundede aftenen af.

– Den åbne skole er ikke et mål i sig selv.Vi skal have systematiseret samarbejderne,

så de kommer ind i skemaer og læringsfor-løb, og der ikke ”bare” bliver tale om et virk-somhedsbesøg. Vi skal arbejde med atskabe mening i at bringe den åbne skoleind i skolen. Den åbne skole skal blive en

naturlig del af hverdagen. – Vi vil bakke skole bestyrelserne op i

arbejdet, så vi kan komme i gang og få noglesucceser frem, fastslog Martin Øster gaardChristensen.


10

HR-direktør Lone Broberg anbefalede, at der udvikles et koncept, som kan kvalificere samarbejdet mellem

skoler og virksomheder.

Oplæggene gav anledning til mange gode drøftelser blandt de 300 repræsentanter fra skolebestyrelser,

foreninger og kultur- og erhvervsliv.

Se slides fra temamøderneSkoleforvaltningen har samlet oplægholdernes slides fra temaarrangementerne omden åbne skole, motion og bevægelse, understøttende undervisning og læringsmål.Se www.aalborg.dk/folkeskolereform


der blev udklækket tusindvis afgode ideer til den nye skoledag,da op mod 200 elevrådsmedlem-mer i Skoleområde Nord var sam-let til elevcamp på VestbjergSkole.

Rådmand Tina French Nielsen bød vel-kommen, og direktør Martin Øster gaardChristensen og skolechef Jakob Rytters -gaard kom også med oplæg, da små 200elevrådsmedlemmer fra SkoleområdeNord var samlet til fem timers elevcamp iVestbjerghallen for at udvikle ideer til ”denfantastiske skole”.

Elevcampen var arrangeret af en initi ativ -gruppe bestående af skoleledere, kontakt-lærere og repræsentanter fra elevrådenepå Løvvangskolen, Vestbjerg Skole ogVadum Skole i samarbejde med konsulen-ter fra Skoleforvaltningen.

Målet med campen var at få elevrådene

inddraget mere aktivt i reformarbejdet ogfå deres ønsker og forslag til den nyeskole dag frem i lyset. Forud for arrange-mentet havde elevrådene fra initiativgrup-pen bl.a. været rundt i alle klasser for atopsamle ideer. De havde udarbejdetoplæg, lavet invitationer og deltaget i til-rettelæggelsen af campen, der blev styretaf lærerne Charlotte Haaber og CarstenHermansen fra ”det skæve rum” på Meller -vangskolen.

Tre idefabrikkerFordelt i 20 grupper skulle eleverne igen-nem tre idefabrikker med problemstillin-ger fra skolereformen. Hver gruppe havdeen ”tavs” lærer tilknyttet som sekretær iidefabrikkerne, hvor der skulle udtænkesideer til en god og varieret skoledag,bevægelse og motion samt understøtten-de undervisning.

I hver idefabrik skulle eleverne først ned-

fælde deres egne ideer på små post-it-sed-ler. Derefter skulle de udveksle ideer, brain-storme sammen og udvælge de bedsteideer til et fælles dokument. Ideerne skulleogså indarbejdes i en planche med deresbud på en fantastisk skole.

Til sidst skulle repræsentanter fra grup-perne fremlægge deres plancher medideer i en idekarrusel, hvor eleverne gikrundt ved forskellige stationer i hallen oghørte på oplæggene. Sekretærerne filme-de oplæggene på iPads til senere videre-formidling til deltagerne.

Utallige ideerIdeerne til den fantastiske skole var utalli-ge og mangeartede. Campdeltagernemente bl.a., at en god og varieret skoledagskal byde på mere gruppearbejde, hygge-rum, gratis mad, hjælp til problemer, størreklasselokaler, snackautomater på gangen,fælles læsning, flere projektuger, bedre

En fantastisk skole

11

legepladser, blødere stole, motiveredelærere, mere sport, niveaudeling, mere for-dybelse, sommerfester og øget fokus påmobning.

Af motions- og bevægelsesaktiviteterblev der foreslået alt fra curling, svømning,gps-løb, skattejagt og zumobrydning til

høvdingebold, udendørs fitness, pudekam-pe, sækkeløb, yoga, gåture og dans. Nårdet kommer til understøttende undervis-ning, foreslår eleverne bl.a., at der samar-bejdes med kulturskole og frivillige fore-ninger, at der arrangeres udflugter til skov,strand, museer og teatre, og at klasserne

får besøg af sygeplejersker, læger, hem-melige agenter og andre personer medspændende uddannelser.

Ideerne fra dagen er samlet i et katalog,der vil blive videreformidlet til skolerne ogSkoleforvaltningen.


Skoleforvaltningen i aalborg KommuneGodthåbsgade 8 • 9400 Nørresundby • Tlf. 99 31 41 00 • www.aalborgkommune.dk • [email protected]

SådaN GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen •Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) , Afdelingen for Skoler • Journalist Tinka Brøndum • Foto: Marianne Andersen m.fl. • Layout: Grafiker LiseSærker • Forslag mailes til [email protected] • Næste blad udkommer august 2014

Education

Sådan Gør Vi - Aalborg juni14