RØ

NN

E

HÅ

ND

VÆ

RK

ER

- O

G

IND

US

TR

IFO

RE

NIN

G

et tværfagligt netværk af erhvervsfolk, der bl.a. arbejder for at præge erhvervs-politikken og fremme erhvervs-livets synspunkter - både lokalt og regionalt.

»

01/2016

BE

ST

YR

ELS

EN

Formand /Jacob SvendsenNæstformand /Torkild HansenKasserer /Kurt SjøholmBestyrelsesmedlem /Birger OlsenBestyrelsesmedlem /Hans-Jørn Krogh HansenBestyrelsesmedlem/ Liselotte Hjorth PedersenBestyrelsesmedlem/ Klaus Vesløv

Sekretær/Roar B. SchouAdresse/Strandvejen 23, 3700 RønneEmail: rhi@roennehif.dk

Hjemmeside /www.roennehif.dk

Version 01/2016Udgivet af Rønne Håndværker- og IndustriforeningRedaktion/ Hans-Aage SteenbergLayout og tryk/ niveau2

Formanden har ordet /04

Professionalisering af HIF- drift /06

Uddannelsessamarbejde Bornholm /07

Virksomhedsportræt /11

Ny udbudslov /12

Arkiv /14

Husk foreningens generalforsamlingFredag den 18. marts 2016

INDHOLD /03

Velkommen/RHI byder velkommen til nye medlemmer:

/Max Ellegaard Hansen, Radarhoved Bornholm/Boskov Tømrer og snedker APS

04/ FORMANDEN HAR ORDET/af Jacob Svendsen, Direktør, Flemming Svendsens VVS ApS

Godt nytår.

2016 byder på mange udfordringer, både for det bornholmske samfund og for håndværker- og Industrivirksom-heder på Bornholm. Opgaver som manglende arbejdskraft, flygtninge og asylsøgerproblematik-ken, nedskårede tilskudsordninger og større krav til byggeriet m.m. er blot nogle af overskrifterne. Fælles for dem alle er, at vi bliver nødt til at tage stil-ling til dem, hvis vi også vil være er-hvervsaktive om nogle år.

At vi inden længe kommer til at mang-le arbejdskraft, kommer vel ikke bag på nogen. Det har der været talt om de sidste par år. En langvarig krise sat-te en stopper for lærlingeoptagelserne og Regeringen var samtidig for længe om at iværksætte tiltag for at få elever fra gymnasierne over til de faglige ud-dannelser.

At få rettet op på dette, tager tid, og måske også for lang tid - det vil vise sig. Først og fremmest må vi hurtigst mu-ligt forsøge at få rettet op på det for-sømte. Vi skal have de unge ud i lære i virksomhederne. Virksomhederne må gøre sig attraktive, både under og efter læretiden, så de nyudlærte kom-mer tilbage til øen, i tilfælde af de også vil se hvad der sker på den anden side af vandet - og hvem kan bebrejde dem det.

Men nogle virksomheder står allerede nu, med ubesatte stillinger, samtidig med at der går folk ledige. En opgørel-se over ledighed fra december viste, at Bornholm ligger i top 10 mht. flest ledige. Vi må derfor have disse personer sko-let omgående, til at kunne bestride disse samt også allerede kendte frem-tidige stillinger

Mht. asyl og flygtninge, så har en landsdækkende undersøgelse vist, at i hvert fald hver femte af de små og mellemstore virksomheder, er posi-tivt stemte for at ansætte en flygtning. Virksomhederne er altså klar til at på-tage sig et samfundsansvar.

”Man kan nok ikke forvente at hele er-hvervslivet står på spring for at ansæt-te flygtninge, da der er en lang række udfordringer og omkostninger forbun-det ved at ansætte flygtninge”, siger afd. chef Frank Korsholm fra Hånd-værksrådet, om undersøgelsen. Af de virksomheder som ikke mente, at de kunne bruge en flygtning, fordelte svarene sig således, at sprogbarrieren udgjorde den største udfordring, her-

efter, at der vil være for stort timefor-brug pga. manglende kvalifikationer. Som det sidste så virksomhederne en for stor kulturel forskel.

Der må derfor ikke lægges skjul på, at det er med de bornholmske virksom-heder, som i resten af landet, at hvis de bornholmske håndværksvirksom-heder, skal kunne ansætte flygtninge, er det uhyre vigtigt, at de lærer spro-get. De bornholmske virksomheder be-skæftiger også helt overvejende fag-lærte medarbejdere, med høj faglig stolthed. Det er derfor også nødven-digt, at få klarlagt om en flygtnings kvalifikationer, matcher de faglige krav i Danmark. Flere af de deltagende virk-somheder i undersøgelsen, pegede på en form for indslusningsløn, på de opgaver som ikke kræver fagudlært arbejdskraft.

Af bestyrelsesarbejde, har bestyrelsen netop tildelt de kvalificerede ansøgere deres legater.

Bestyrelsens arbejde med at deltage i udarbejdelse af en fælles platform for Danmarks Håndværkerforeninger pågår ufortrødent, forhåbentlig med flere medlemmer og større synlighed til følge.

Rønne håndværker og Industrifor-ening udlovede i december, varelotte-riets donationer pr. købt lodseddel på foreningens hjemmeside i december/januar til fordel for arrangementet ”Glad Jul” for socialt udsatte på Born-holm, et arrangement søsat af kokken Mikkel Marschall og Margrethe Kjell-berg, på Bornholms efterskole. Interessen for lodsedlerne har ikke været overvældende, men heldigvis tildeles Foreningen også donationer

fra lodsedler købt andre steder, så det forventede beløb kan tildeles arrange-mentet.

I denne udgave af Foreningens med-lemsblad, kan bl.a. læses om professi-onalisering af HIF-drift, Uddannelses-samarbejede Bornholm, hvad betyder den nye udbudslov for dig, præsenta-tion af en medlemsvirksomhed mm.

06/ Professionalisering af HIF-drift

For snart 2 år siden flyttede jeg fra Bornholm med min familie, for at blive salgschef for Icopal Danmark. Min før-ste udmelding dengang var, at jeg ville stoppe alt foreningsarbejde, som jeg var med i på Bornholm. Det skulle dog vise sig ikke og holde helt stik. Eftersom jeg sad som næst-formand i Rønne Håndværker & Indu-striforening, og var valgt til en periode, så blev vi enige i bestyrelsen om, at jeg ville sidde perioden færdig, før jeg ville trække mig.

Da jeg synes, at det arbejde, som der er lavet i foreningen de sidste par år, har være rigtigt spændende, synes jeg, at det ville være ærgerligt at stoppe med at være en del af det nu, og da jeg har et stort hjerte for Bornholm, er det mig en stor ære, at kunne bidrage stadigvæk.

Det vi er blevet enige om i bestyrelsen er, at jeg så er det udsendte bestyrel-

sesmedlem i Rønne Håndværker & Industriforening. Det betyder, at jeg er kommet med i en arbejdsgruppe, som arbejder med synliggørelse af lo-kale håndværker og industriforeninger i Danmark. Det vi arbejder med, er en fælles hjemmeside for alle HVI-foreninger i Danmark, og en kampagne sammen med Pension for Selvstændige. Kam-pagnen har til hensigt at skaffe nye medlemmer til lokale HVI foreninger, og dermed hjælpe lokale foreninger til at få flere medlemmer, og derigennem sikre, at der også er lokale HVI forenin-ger i fremtiden.

Næste projekt er en professionalise-ring af HIF-drift, det vil sige et ens sty-resystem til foreningerne, der holder styr på medlemmerne, kontingent, hjemmeside- og billetsalg, For eksem-pel, så vil systemet kunne håndtere salg af billetter til vores rejser og til-melding til generalforsamling. Dette vil

være en kæmpe administrativ hjælp for de frivillige, der arbejder i forenin-gerne rundt om i Danmark.

Vi har i bestyrelsen i Rønne håndvær-ker og industri forening besluttet, at vi vil være med til at udvikle dette sy-stem sammen med Håndværksrådet, vi forventer at starte op på projektet til næste kontingent opkrævning

/af Torkild Hansen

”Uddannelsessamarbejde Bornholm”/13r /af Jens Peter Koefoed · Uddannelsesleder for Håndværkerafdelingen på Campus Bornholm

Som en del af Folkeskolereformen blev Ungdommens Uddannelsesvej-ledningens (UU) på landsplan beskåret med 40 %. Denne nedskæring er slået i gennem i år, og det betyder i praksis, at UU Bornholm ikke længere kommer bredt ud i de bornholmske folkeskoler og laver vejledning. De skal fremover kun vejlede de ”ikke-uddannelsespa-rate” elever i 8. og 9. Klasse (ca. 20 % af alle elever), og vejledningsansvaret er i stedet lagt ud til skolerne. Og det vil i praksis sige til de enkelte klassers lærere.

For os på Campus Bornholm, som er ansvarlig for erhvervsuddannelser (EUD), har dette selvsagt fået alarm-

klokkerne til at ringe. I forvejen er vi - udover faldende årgange på Bornholm - udfordret af, at EUD i de senere år er blevet fravalgt til fordelt for gym-nasierne (GYM = STX, HTX, HHX), og har på den baggrund oplevet et jævnt faldende elevtal. For at afhjælpe dette vedtog Folketinget i 2014 en EUD-re-form, der med virkning fra august i år har som klart mål at øge andelen unge som søger ind til erhvervsuddannelser fra ca. 18 % i 2014 til 30 % i 2025.

Virkningen er desværre udeblevet i første omgang. Faktisk oplevede vi ved august i år et yderligere fald i optaget - både lokalt og på landsplan. Vores vurdering er, at det i første omgang

skyldes den usikkerhed, som EUD-re-formen har skabt bl.a. pga. de skærpe-de adgangskrav, det faglige løft og den forkortede tid. Forventningen er, EUD-reformen nok skal komme til at virke og i nogen grad vende udviklingen. Men at EUD-reformen som eneste middel er nok til at nå det ambitiøse mål om 30 % EUD-elever i 2015, er der få, som tror på. Her skal andre virke-midler i spil. Blandt andet vil vi være godt hjulpet af, at man fra Folketingets side også følger op med et karakter-krav til de gymnasiale uddannelser.

Men lokalt på Bornholm kan vi jo ikke lovgive om adgangskrav til gym-

Et fælles projekt mellem Campus Bornholm og de bornholmske skoler

08/

nasierne. Men hvad kan vi så selv gøre for at vende udviklingen?

Ja, vi er faktisk allerede i gang. Cam-pus Bornholm og Bornholms Regions-kommune, repræsenteret ved både UU og skolerne, har nemlig etableret et samarbejde for at styrke overgan-gen fra grundskole til ungdomsuddan-nelse. Det blev opstartet i 2013 var indledningsvis formaliseret i rammen af det nationale projekt ”Ny Nordisk Skole”. Da ”Ny Nordisk Skole” blev nedlagt i forbindelse med regerings-skiftet i sommers, valgte Campus Bornholm og Bornholms Regionskom-mune at fortsætte samarbejdet lokalt under et nyt navn: Uddannelsessam-arbejde Bornholm.

Uddannelsessamarbejde Bornholm er formaliseret i et udvalg, hvor chefer og ledere fra de to institutioner mødes 4-5 gange årligt for at aftale og udvik-le, hvilket samarbejde og hvilke tiltag Campus Bornholm og de bornholmske skoler skal have det kommende sko-

leår.Af figuren her på siden fremgår det,

hvilket udbud der er aftalt for skole-året 2015-16 indenfor EUD (GYM har tilsvarende udbud, som dog er udeladt i denne figur)

Indledningsvis var der mange GYM-aktiviteterne bl.a. i form af ”talentklas-ser”, men efterhånden er udbuddet af

EUD-aktiviteter øget, så det matcher GYM-udbuddet.

Som det fremgår er rettes aktivite-terne udelukkende mod udskolingen dvs. 7.-10. Klasse.

Hvad så med de mindre klasser? Hvem skal påvirke dem, kan man spør-ge.

Her er et nyt tiltag sat i søen fra i sommers. UU Bornholm har søgt og

Figur 1: Uddannelsessamarbejde Bornholms aktiviteter i skoleåret 2015-16 in-denfor EUD

/09

fået midler til at gennemføre projektet ”Udsyn i Udskolingen”, hvor målgrup-pen er folkeskolelærerne, indlednings-vis fra Rønneskolerne og Hans Rømers skolen. ”Udsyn i Udskolingen” skal klæde lærere på til at hjælpe unge fra 7.-9. Klasse med at vælge rigtigt. Læ-rere fra de pågældende skoler var på workshop i august og her blev igangsat en række initiativer, som skal gøre ud-dannelses- og erhvervsvejledningen i klasser kvalificeret.

Som partnere i projektet er Campus Bornholm og udvalgte virksomheder - bl.a. JENSEN DK - inviteret med, og jeg deltog selv i workshoppen, hvor jeg fik indtryk af, at der blev igangsat nogle gode initiativer af de deltagende lærere og teams, som på sigt vil give en mere sammenhængende og kvalifi-ceret vejledning af vores bornholmske skolelever. Blandt andet vil man på de deltagende skoler tænke erhvervs-vejledningen ind allerede fra de små klasser, så påvirkningen sker i hele

skoleforløbet og ikke kun i de største klasser. Og så kommer vi til pointen i forhold til os, som særligt interesserer os for at få flere elever ind på erhvervsuddannel-serne. Som en del ”Udsyn i Udskolin-gen” indgår nemlig, at der skal ske en særligt intensiveret indsats for at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne - og ikke mindst til mulighederne som faglært på det danske arbejdsmar-ked. Og det er absolut en manglevare blandt elever, lærere og forældre i sko-lerne i dag, så det er et kærkomment tiltag. I praksis vil lærerne bl.a . i højere grad inddrage virksomhedsbesøg og i un-dervisningen inddrage virkeligheds-nære eksempler fra arbejdsmarkedet, så børnene og de unge får sat flere billeder på deres erhvervsmuligheder og bliver udfordret på deres ”automat-valg”, som i dag typisk er: ”Jeg skal i Gymnasiet”.

Det er jo et fint initiativ, men det skal jo også realiseres til virkelighed. Så herfra skal der lyde en opfordring til jer i de bornholmske virksomheder: Tag godt i mod de bornholmske lærere og elever, hvis de henvender sig til jer. Og hvis de ikke henvender jer, så tøv ikke med selv at opsøge dem og tilbyd jer som besøgssted eller besøgende i klassen. I kan jo starte med at tilbyde jer i jeres børns eller børnebørns klas-ser.På den måde vil vi sammen som en treenighed bestående af erhvervs-skole, folkeskoler og erhverv sammen kunne løfte den store opgave det er at vende tilbagegang til fremgang til erhvervsuddannelserne og dermed sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft til de bornholmske virksomheder også om 10 år.

10/ HENRIK ALFREDS MURERFORRETNING

Portræt af medlemsvirksomhedSom det efterhånden er ved at blive en tradition, får en af vores medlemsvid-ksomhed her mulighed for at præsen-tere firmaet for bladets læsere.Denne gang er det murermester Hen-rik Alfred, der fortæller om sin murer-forretning:

Henrik Alfreds murerforretning er etableret 01-06-2005, hvor jeg star-tede op med 1 muresvend og mig selv.

Som tiden gik og vi fik mere i ordre-bogen, ansatte vi først en arbejdsmand og kort tid efter en lærling. Senere er der kommet et par stykker mere i sta-ben.

Vi er pt 5 i firmaet - 3 muresvende, 1 arbejdsmand og 1 lærling.

Det er det antal, jeg føler passer bedst til mig, da jeg stadig arbejder med selv hver dag og har fingeren på pulsen.

Med hensyn til lærlinge synes jeg, at det er vigtigt, at have en lærling, da

/af murermester Henrik Alfred

/11

vores håndværk skal bestå i mange år endnu, og det er både sjovt og spæn-dende, at præge det unge menneske i murerfagets retning.

Hvis vi ikke tager lærlinge ind, får vi et kæmpe problem om få år, da gen-nemsnitsalderen i murerfaget er me-get højt.

Vores primære arbejdsopgaver er om-bygning, renovering, flisearbejde og forsikringsskader.

Vi laver alt indenfor murearbejde, men mange af vores opgaver indehol-der en del flisearbejde. Det er både i forbindelse med renovering af bade-værelser, men også en del forsikrings-sager, der typisk giver meget arbejde i både bryggers og badeværelser.

Det bliver heldigvis også til en del ombygninger og renoveringer, hvor vi også gerne står som hovedentrepre-nør, så kunden kun skal have kontakt til en håndværksmester, som så kan uddele diverse arbejdsopgaver.

Vores vision for fremtiden er at bibe-holde ca. 4-5 mand i arbejde samt at rådgive vores kunder, da der er mange spørgsmål, når der skal tages beslut-ninger vedr. diverse arbejde i hjem-met.

Med håbet om et godt og arbejdsven-ligt 2016.

En ny udbudslov skulle gerne gøre det nemmere og billigere for dig at byde på en opgave. Det er dog tvivlsomt, om udbudsloven kan indfri de høje for-ventninger om lavere omkostninger, fleksible regler og lettere adgang for de små og mellemstore virksomheder.

Forventningerne til den ny udbudslov har været skyhøje, allerede inden den træder i kraft her til årsskiftet 2015/16. Den skulle gøre det lettere at byde på en opgave, sørge for færre omkostnin-gerne i forbindelse med tilbudsgivning og gøre det lettere for små og mellem-store virksomheder at deltage i udbud.

Fra EU-direktiv til dansk lov

Den danske udbudslov er en imple-mentering af EU’s nye udbudsdirektiv, der præciserer de gamle direktiver og indarbejder gældende retspraksis, hvilket gerne skulle gøre loven klarere og lettere at forstå for ikke-jurister.

Men når man bygger videre på ek-sisterende regler, er det begrænset, hvor store forandringer man kan lave og dermed hvor stor del af forventnin-gerne man kan indfri.Det samme gælder for udbudslovens indhold vedrørende de små og mel-lemstore virksomheders adgang til of-fentlige udbud. Her er det også blevet ved signaler og anbefalinger frem for konkrete, håndfaste regler, som alle kan forstå.

Tre vigtige punkter i loven:Flere budrunder

For at fremme innovationen og med-virke til at det offentlige køber de løs-ninger, der passer bedst til deres be-hov, kan ordregiverne i større omfang bruge fleksible udbudsprocedurer. Med andre ord så kan en ordregiver vælge, at udbuddet skal igennem flere tilbudsrunder med forhandlinger og konkurrencepræget dialog blandt de deltagende tilbudsgivere. Den mere omstændelige proces vil selvsagt med-

føre større omkostninger for mange små og mellemstore virksomheder, da de skal skrive flere tilbud til samme sag.

Mindre papir

På nogle punkter vil de nye regler give mindre administrativt bøvl. Som tilbudsgiver kan man nøjes med at erklære, at man overholder de fast-satte krav, når man giver sit tilbud. Det er kun det vindende tilbud, der skal fremlægge dokumentation for, at kra-vene bliver overholdt. Denne regel vil gøre papirbunkerne markant mindre hos både tilbudsgiverne som ordregi-verne.

Større gennemsigtighed

Fremover skal ordregiverne på for-hånd vise den model, de anvender til at evaluere de indkommende tilbud og til at finde det økonomisk mest fordel-agtige tilbud. Dette vil skabe en større

12/ DET BETYDER DEN NYE UDBUDSLOV FOR DIG/af Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent I Håndværksrådet

/13

gennemsigtighed omkring valget af det endelige tilbud og hjælpe tilbudsgiverne til at målrette deres tilbud. Indtil nu har det kun været gennem tilbudsfasen, at man som virksomhed kunne følge med. Sel-ve valget af det endelige tilbud har været mørklagt, men det vil den nye udbudslov ændre på.

Blandede bolcher

Der er med andre ord både sødt, salt og syrligt i den nye udbudslov, som efter planen vil træde i kraft d. 1. januar 2016. Det er dog tvivl-somt, om den kommende udbuds-lov kommer til at leve op til de øn-sker, man som SMV’er kunne have til en SMV-venlig udbudspolitik, fx lave omkostninger og let adgang for SMV’er i bl.a. byggefagene. På alle punkter er der nemlig tiltag, der trækker i hver sin retning og afhænger i stort omfang af, hvor-dan ordregiverne anvender reg-lerne.

Den kommende udbudslov er der-for lidt en omgang blandede bol-cher med på den ene side klarere regler og færre krav til dokumen-tation, som vil medføre færre om-kostninger for de tilbudsgivende virksomheder. Men på den anden side vil ordregivernes ret til at øge brug af de omstændelige udbuds-procedurer også medføre, at de tilbudsgivende virksomheder skal bruge mere tid - og dermed flere penge - på at være med i budrun-derne.

Jeppe Rosenmejer, chefkonsu-lent og jurist, har repræsenteret SMV’erne i det lovforberedende udvalg, der i regi af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har været med til at udarbejde lovforslaget til den nye udbudslov, som bl.a. bestod af repræsentanter for både budgivere og udførende er-hverv.

14/ FRA ARKIVET

Så har Kurt Sjøholm igen været i ar-kivet:

Foreningen fik erhvervet byggegrun-den i Sct. Mortensgade i Rønne i 1891 for kr. 5.500,00.

Og Professor Bidstrup havde for længst lavet tegninger og beregnet samlede udgifter til ca. kr. 63.000,00.

Hertil gav indenrigsministeriet samt byrådet et tilskud og desuden begynd-te man at få del i varelotteriets over-skud.

I 1893 kunne amtmand og kammer-herre P. Holten foretage grundsten-nedlæggelsen samt den tids gældende mønter og grundstensdokument slut-tende med følgende fromme ønske:

”Herre! Gud Fader! Lad dette værk lykkes” og det må man sige er opfyldt.

BornholmsByggeforretning ApSTlf. 5695 3600 · www.bbf-bornholm.dk

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

MOGENS ELMER A/SÅKIRKEBYVEJ 513700 RØNNETelefon 5695 0804www.bilhuset.dk

A D V O K A T F I R M A E T P A L D A NBornholmsByggeforretning ApSTlf. 5695 3600 · www.bbf-bornholm.dk

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

MOGENS ELMER A/SÅKIRKEBYVEJ 513700 RØNNETelefon 5695 0804www.bilhuset.dk

A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N

BornholmsByggeforretning ApSTlf. 5695 3600 · www.bbf-bornholm.dk

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

MOGENS ELMER A/SÅKIRKEBYVEJ 513700 RØNNETelefon 5695 0804www.bilhuset.dk

A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N

www.niveau2.dk

BornholmsByggeforretning ApSTlf. 5695 3600 · www.bbf-bornholm.dk

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

Telefon 5695 0804 • www.bilhuset.dkMOGENS ELMER A/S • ÅKIRKEBYVEJ 51 • 3700 RØNNE

MOGENS ELMER A/SÅKIRKEBYVEJ 513700 RØNNETelefon 5695 0804www.bilhuset.dk

A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N

Rønne Haandværker- og Industriforening ønsker alle en dejlig vinter!