1. årgang nr 8 oktober 2003 - Dansk Byggeri · for at etablere netværk. Basis for netværk ”Vi håber, det kan udmønte sig i et tværfagligt samarbejde som netværk eller erfagrupper

1. årgang nr 8 oktober 2003

��

��

��

��

��

��

��

��

3

10

18

Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør),Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Lilly From-Poulsen, Jan Hesselberg (produktnyt), Mogens Hjelm, Mette Alkjær Larsen, Stine Bjerregaard Pedersen og Mette Schmidt.Design salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og indu-stri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, fax 72 16 00 10, e-mail [email protected]. Annoncesalg Forlaget Coronet A/S, Post-boks 2599, "Parken", P.H. Lings Allé 4, 2100 København Ø, telefon 35 25 34 00, fax 35 25 34 01, e-mail [email protected]. Oplag 11.500, 10 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK).Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold.Forside A. V. Andersen + Co. I/S, Virum, udfører murerarbejde på et boligbyggeri i Holbæk tegnet af Henning Larsen. Foto Simon Ladefoged.

OKTOBER 2003

��

22

IND

HO

LD

LEDER5 BYGGERIET VISER HANDLEKRAFT Jens Klarskov mener, at Byggeriets Evaluerings Centers nye

nøgletalssystem vil være til gavn for hele bygge- og anlægs-branchen.

KORT OG GODT6 NYHEDER OM BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

TEMA Der er kommet øget fokus på rekruttering og fastholdelse af

medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen.

9 HOLD PÅ DE DYGTIGE MEDARBEJDERE

10 ENGAGEMENT PÅ GULVET STYRKER BUNDLINJEN

12 GIV MEDARBEJDERNE OPMÆRKSOMHED

13 PERSONALEPOLITIK BØR LAVES MED LUP

14 PENSIONEN SOM TRUMFKORT

MENNESKER OG MENINGER16 AMTSBESTYRELSER GODT FRA START

Amtsformændene giver deres bud på, hvordan de første må-neder med Dansk Byggeri er gået.

18 EN Ø MELLEM FORTID OG NUTID Bygningerne på Christiansø er løbende under renovering. Et

team på fem håndværkere klarer alt selv.

21 UDLICITERING ER FORTSAT VEJEN FREM Specialkonsulent i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, argu-

menterer for, at der stadig er områder, hvor det offentlige kan udlicitere opgaver.

22 AFFALDSCENTER PAKKET IND I GLAS Snart vil det gamle Affaldscenter Århus være skjult i en 45

meter høj bygning med en glasfacade på 24.000 m2

24 KUNSTEN AT LEDE MENNESKER ’Projektledelse – action learning’ er læring med turbo. En-

treprenørskolen sætter fokus på de bløde sider for at udvikle ledelsesmæssige kompetencer.

FAGLIGT29 PÅ DEN SORTE LISTE Skanska har i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljø Center

oprettet en database over farlige stoffer.

30 NÅR EN NY GENERATION SKAL TAGE OVER Der er mange ting, man skal overveje, før en familieejet virksomhed overdrages fra en generation til en anden.

SERVICESTOF31 ENTREPRENØRSKOLENS KURSER 32 PRODUKTNYHEDER 33 NAVNE 34 KALENDER

HVABEHAR36 PÅ KANTEN AF ARROGANCE Rasmus Kjeldahls kommentar til bygge- og anlægsbranchen

5

��

��

��

��

��

��

��

��

��

� ��

��

��

�

��

��

��

��

5

JENS KLARSKOVfoto SIMON LADEFOGED

leder

. Byggeriets Evaluerings Center, som Dansk Byggeri var med til at

stifte, holdt årsmøde i september. Her blev et færdigt og brugbart

nøgletalssystem præsenteret. Et imponerende resultat i betragtning

af, at centret kun er knap to år gammelt.

De nøgletal, som evalueringscentret nu producerer, er til gavn og

glæde for bygherren såvel som for virksomhederne, for store såvel

som for små – inden for hele branchen. Alle får vi et endnu bedre

kendskab til egne styrker og svagheder.

Nu gælder det om, at vi får taget nøgletallene i brug.

Og her skal der to ting til:

2 For det første skal kunderne naturligvis også bruge systemet. Den

dag, da en stor betydningsfuld kunde, som fx staten, vælger en

leverandør, der primært er valgt på baggrund af de bedste nøg-

letal, vil der gå et sus gennem branchen: Nu tror vi for alvor på

det!

2 For det andet skal virksomhederne tage systemet til sig og be-

gynde at bruge det. Det er heldigvis nemt, for der er lavet to

versioner, hvoraf den ene er en light udgave, hvor man kun skal

bruge 14 tal, som mange virksomheder alligevel har.

Priskonkurrencen vil stadig være her, for der er jo ikke noget nyt i, at

det er andet end pris, der tæller. Det nye er, at vi nu har et objektivt

system, der sikrer, at kunden roligt kan vælge den næst-billigste

– fordi nøgletallene viser, at det i sidste ende kan betale sig.

Derfor er det nu vigtigt, at vi lader handling følge ord. Både køber

og sælger må nu kaste gamle vaner overbord og gøre det til en dag-

lig praksis at bruge nøgletallene. Skulle det kræve lidt ekstra tid i

starten, så tager vi det med – øvelse gør mester.

Dansk Byggeri følger centret og udviklingen af nøgletallene, og vi

står parat med information, råd og erfaringsindsamling, når syste-

met nu skal ud og vise sin styrke i den virkelige verden. 2

www.danskbyggeri.dk

Byggeriet viser handlekraft

"Nu gælder det om, at vi får taget nøgletallene i brug"- Jens Klarskov

6 7

KO

RT

OG

GO

DT

. 'Tilbud om virksomheds-kontakt' er en ny folder til brug for virksomheder, der gerne vil markedsføre sig over for lokale folkeskoler. Folderen er et sup-plement til Dansk Byggeris hjem-meside, hvor det samlede tilbud til skolerne om materialer og virksomhedskontakt findes under 'Uddannelse' og 'Skolekontakt/ Virksomhedskontakt'.

MARKEDSFØR DIT FAG OVER FOR FOLKESKOLERNE

BODIL SNESLEV [email protected]

Skole-kontakt

. På Byggeriets Evaluerings Cen-ters årsmøde slog Dansk Byggeris adm. direktør Jens Klarskov fast, at de netop præsenterede nøgle-tal ikke kun er til gavn og glæde for bygherren. Det er i lige så høj grad et værktøj for virksomhederne. De nøgletal, som evalueringscenteret producerer, vil give virksomhe-derne et langt bedre kendskab til egne styrker og svagheder.

Find forbedringer

Jens Klarskov mener, at der vil være et solidt grundlag for at gå egne processer igennem med en tættekam for at finde forbed-ringsmuligheder. Det vil være mu-ligt, fordi vi her har en række tal,

MOGENS HJELM, [email protected] PETER PRÆSTRUD

Årsdag

ENKELT NØGLETALSSYSTEMsom er direkte sam-menlignelige de kan ikke affærdiges med en tvær bemærkning om, at dette og hint ikke er medtaget i beregningen. Alle bliver bedømt efter den samme måle-stok.

Han understreger, at nøgle-talssystemet ikke kun vil være et redskab til at skille de useriøse virksomheder ud, men det vil i lige så høj grad give de seriøse virksomheder muligheder for at arbejde målrettet med at blive endnu bedre. 2

www.byggeevaluering.dk

Adm. direktør Curt Liliegreen, Byggeri-ets Evaluerings Center, direktør Anders Kretzschmar, Erhvervs- og Boligstyrel-sen, afdelingschef Vibeke Gaardsholt og adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byg-geri ved årsdagen

Folderen beskriver de mest efterspurgte temaer og kontakt-former. Den er indrettet med en række felter, hvor virksomheden dels kan give et kort signalement af sig selv og dels afkrydse, hvilke former for kontakt man tilbyder skolerne.

Gæsteundervisning

Det kan fx være gæsteunder-

visning, besøg på byggeplads, erhvervspraktik eller samarbejde i forbindelse med projekter i skolen.

Folderen fås hos Bodil Sneslev i uddannelsesafdelingen på tele-fon 72 16 01 77 eller pr. e-mail til [email protected]. 2

www.danskbyggeri.dk/skolekontakt

. Anvendelse af forkerte skruer – eller forkert anvendelse af den rigtige skruetype kan få fatale konsekvenser. Det er den lære, der er blevet draget efter ned-styrtningen af en del af taget på Skovvangsskolen i Allerød.

Ifølge en undersøgelse af det ellers korrekt monterede tag skyldtes nedstyrtningen en kombination af, at der var brugt en forkert skruetype, at skruerne var skruet skævt i – og at nogle

KJELD ALMER NIELSEN, [email protected]

Sikkerhed

af skruerne var blevet vredet over ved at blive skruet for hårdt ind i træet.

Det fremgår af et notat, som By og Byg har udarbejdet til Dansk Byggeri. Risikoen for lignende uheld kan elimineres gennem følgende tiltag:

For det første bør skruers egenskaber og anvendelse fremgå af deklarationer på pakningen. For det andet er det vigtigt, at de udførende vælger skruetyper, der

passer til den foreliggende opga-ve. I den sammenhæng vil Dansk Byggeri i samarbejde med Træsek-tionen arbejde for, at Trænormen, DS 413, i fremtiden foreskriver krav til skruers vridningsstyrke og de-formationskapacitet.

Fremover skal man således være opmærksom på, hvilken skruetype, der vælges til en kon-kret opgave. 2

www.danskbyggeri.dk/skruenotat

EN SKRUE ER IKKE EN SKRUE

6 7

��

. Dansk Byggeris Malersektion startede efter sommerferien Pro-jekt for yngre ledere, og midt i sep-tember samledes malermestrene Peder Axelsen, Jesper Haunstoft, Poul Theisen, Dennis Eskildsen, Kenneth Fischer og Kim Mathiassen til det andet møde i rækken.

Formålet med projektet er at give deltagerne indblik i ledelse og drift af mindre og mellemstor malervirksomhed - med 4-40 ansatte. Deltagerne får gennem projektet kendskab til de nyeste

. Medlemmer af Dansk Byggeri producerer og udstøber omkring 8 mill. ton om året – hvilket svarer til mere end 20.000 ton dagligt året rundt. Og beton fortjener at blive fremhævet. Ikke kun for en stor mængde, men også p.g.a. den store samfundsmæssige be-tydning.

Miljøstyrelsen har netop be-vilget et tilskud til et projekt, som fokuserer på at øge udnyttelsen af betons miljøgavnlige egenskaber.

Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Teknologisk Institut, Aalborg Portland og Betonindustriens Fællesråd (BIF). BIF er et samarbejde mellem Be-tonelement-Foreningen, Dansk

TÆNK PÅ MILJØET – BRUG BETONPOUL ERIK HJORT, [email protected] BJARNE DAVIDSEN

Beton

tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected]

Netværk

MALERSEKTIONENS PROJEKT FOR YNGRE LEDERE

ledelsesformer, og mulighederne for at etablere netværk.

Basis for netværk

”Vi håber, det kan udmønte sig i et tværfagligt samarbejde som netværk eller erfagrupper med de andre sektioner i Dansk Byg-geri, der har interesse i det. Det er også vort håb, at vi med kurset kan få gjort deltagerne interes-serede i organisationsarbejdet, så vi har noget at rekruttere fra,” siger chefkonsulent Jørgen Heien,

Dansk Byggeri, der er koordinator for projektet.

Der vil blive holdt i alt seks møder frem til sommeren 2004, og blandt de emner, der vil blive behandlet, er virksomhedens for-sikringsforhold, hvad man kan og bør forlange af pengeinstituttet, forventninger til revisor, persona-lepleje, erhvervsjura, uddannelse af lærlinge og efteruddannelse af svendene samt IT i dagligdagen. 2

www.danskbyggeri.dk/malersektionen

MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected]

Magasin

BYGGERIET – NU PÅ NETTET. Fra og med septembernumme-ret er Erhvervsmagasinet Byggeriet lagt på nettet i sin fulde længde - og der udsendes i forbindelse med hvert nummer en nyheds-mail til alle abonnenter. Tidligere kunne magasinet ses som pdf-fil. Det kan det stadig, men fuldtekst-versionen gør det muligt hurtigt at klikke sig ind på alle de websider,

der er henvist til og få ekstra viden og mere information om de em-ner, der behandles.

Klikker man på navnet på ar-tiklens forfatter får man desuden et link til foto og kontaktoplysnin-ger om vedkommende. 2

www.danskbyggeri.dk/byggeriet

Beton Industriforening og Dansk Fabriksbetonforening.

Dokumentation

Projektet fokuserer sagligt på at fremskaffe og dokumentere de faktuelle data om beton som et godt og miljørigtigt materiale.

Projektet går bl.a. i dybden med indeklimaet i betonbygvær-ker. Det ser også på CO2-forhol-det.

Den CO2, der frigives ved ce-mentfremstillingen, er indregnet i vort nationale miljøregnskab. Men miljøregnskabet har ikke indregnet den fordel, at beton faktisk optager CO2 i hele leveti-den og især ved demolering.

Målet med projektet kan udtrykkes kort. Vi ønsker at do-kumentere udtrykket: ”Tænk på miljøet – brug beton”. 2

www.teknologisk.dk, www.aalborg-portland.dk, www.betoninfo.dk, www.betonelement-foreningen.dk, www.dfbf.dk

8 9

KO

RT

OG

GO

DT

. Efteråret er kommet, og det er på tide at tænke på de vanske-ligheder, som vintervejrliget kan afstedkomme på produktivitet og kvalitet. Det drejer sig ikke bare om virkningerne fra frost og sne, men måske i endnu højere grad om gener fra regn, blæst, slud og opblødt bund.

Ved tilbudsgivning er det vig-tigt at kontrollere, at udbudsma-terialet indeholder art og skønnet omfang af påtænkte vinterfor-anstaltninger. Endvidere skal udbudsmaterialet indeholde en angivelse af, hvorledes en række byggepladsforhold er tænkt løst. Det drejer sig fx om afvanding, befæstede arealer, orienteringslys og ikke mindst oplysninger om, hvorvidt der er tænkt på inddæk-ning af byggeriet.

. Nogle af Dansk Byggeris med-lemmer bruger særligt sund-hedsskadelige, organiske opløs-ningsmidler, som er kendt under forkortelsen VOC. I princippet er VOC-reglerne er enkle nok: En produktion med forbrug/udslip af VOC over en fastsat tærskelværdi skal bruge en teknologi, hvor der enten renses eller bruges pro-dukter med lavt indhold af VOC. Virksomheden skal dokumen-tere overfor tilsynsmyndigheden (kommune/amt), at de overholder kravene.

Arbejdet med VOC-reglerne vil være sværere for nogle virksom-heder end andre. Virksomheder, hvor produktionen er traditionel, kan blive stillet overfor valget, om der skal renses eller om forbruget af VOC i produkter i stedet skal sættes ned.

Det kan VOC-værktøjet

Derfor har Dansk Byggeri udviklet VOC-værktøjet, som kan bruges i administrationen af reglerne. Værktøjet kan ikke vælge løsnin-ger for virksomheden. Men det

kan være med til at give et godt grundlag at beslutte sig ud fra.

Fordi teknologien er for-skellig for de forskellige produktionstyper/aktiviteter, er de konkrete krav også forskellige, det gør samlet set reglerne mere indviklede. VOC-værktøjet følger den enkelte aktivitet, og det gør det muligt for virksomheden at få overblik over dens status på VOC-området. Hermed undgår man også at blive overhalet af krav fra myndighedernes side. 2

www.danskbyggeri.dk/voc

LARS ELKJÆR NIELSEN, [email protected]

Opløsnings-midler

WEB-VÆRKTØJ OM VOC

KJELD ALMER NIELSEN, [email protected] PREBEN KIRKHOLT

Byggeri

BYGGERI OM VINTERENBygherren – og i

praksis hans rådgivere – har ifølge ”Vinterbe-kendtgørelsen” pligt til at give disse oplysnin-ger i udbudsmaterialet.

Planlægning

Det er en rigtig god idé forud for vinterperio-den at holde et plan-lægningsmøde mellem parterne. Hvis ikke byg-herrens rådgivere tager initiativ hertil, bør de udførende gøre det. En god vinterplanlæg-ning kan reducere virkningerne af vintervejrets skadelige indfly-delse. På et sådant vintermøde bør der – hvis dette ikke allerede er afklaret – drøftes muligheder for hel eller delvis overdækning.

I dag er der kommet mange gode systemer hertil.

Vinterkonsulenttjenesten

Dansk Byggeri er en af parterne bag vinterkonsulenttjenesten. Der er mange gode informationer at hente på dennes hjemmeside. 2

www.vinterkonsulenterne.dk

. Virksomheder, der bruger farlige stoffer og materialer, skal overholde kravene i bekendt-gørelse 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer. De overordnede krav er: 2 Virksomhederne skal sørge for

at have leverandørbrugsanvis-ning og arbejdspladsbrugsan-visninger for de farlige stoffer og materialer, som virksomhe-derne har på lager.

2 Virksomhedens eksisterende APV skal suppleres med en

METTE MØLLER NIELSEN, [email protected]

Vejledning

STYR PÅ STOFFERNEsærlig vurdering af arbejdet med stoffer og materialer.

2 Virksomhederne skal un-dersøge mulighederne for at erstatte (substituere) farlige stoffer og materialer, søge at undgå unødige påvirkninger af stoffer og materialer samt for-søge at nedbringe påvirkninger fra stoffer og materialer under arbejdet så meget, som det er teknisk muligt.

2 De fastsatte grænseværdier skal overholdes.

I branchevejledningen "Om farlige stoffer og materialer på bygge- og anlægspladser" kan man bl.a. læse mere om, hvornår stoffer og materialer er farlige, om særlige krav til APV, om indkøbspolitik og om metoder til og eksempler på, hvordan påvirkningen fra stoffer og materialer kan begrænses eller fjernes. Samtidig kan man finde information om brugsanvisninger og foranstaltninger i tilfælde af ulykker. 2

www.styrpaastofferne.dk

8 9

Personale-politik

METTE SCHMIDT, [email protected] SIMON LADEFOGED

Tidligere var lang tids ansættelse ikke noget, man samlede på i bygge- og anlægsbranchen. Men fremover vil både 5, 10 og 25 års jubilæer blive mere udbredt i erhvervet

. ”Timelønnede medarbejdere er en uddø-ende race i bygge- og anlægsbranchen,” kon-staterer direktør Børge Elgaard, Dansk Byggeri, og forklarer, at længerevarende ansættelser til gengæld bliver mere og mere udbredt i virk-somhederne.

Oversigten fra B&A Pension viser, at mel-lem 60 og 70 procent af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen blev hos én ar-bejdsgiver hele året.

At branchens arbejdsgivere har fået øj-nene op for længerevarende ansættelser, hænger ifølge Børge Elgaard sammen med, at det betaler sig at holde på de dygtige med-arbejdere.

”Arbejdsgiveren undgår at skulle ud og hyre nye, ukendte folk til overpris, når virk-somheden vinder en licitation. Med længe-revarende ansættelsesforhold kommer man ikke pludselig til at stå og mangle kvalificeret arbejdskraft,” forklarer han.

Konkurrence om arbejdskraften

Branchens arbejdsgivere må dog indstille sig på øget konkurrence om at tiltrække nye medarbejdere, efterhånden som den danske

arbejdsstyrke svinder ind, og der bliver man-gel på arbejdskraft.

”Det nytter ikke noget, at de unge fejl-agtigt opfatter bygge- og anlægsfagene som møgbeskidt, farligt og dårligt lønnet arbejde. Både uddannelsessystemet og arbejdsgiverne må på banen for at vise, at der er tale om attraktive arbejdspladser og spændende job med en god fremtid,” understreger Børge Elgaard.

Synlig personalepolitik

Spørgsmålet er, hvordan virksomhederne skal tiltrække og fastholde de dygtige medarbej-dere.

”Det er ikke kun et spørgsmål om at tilbyde den højeste løn. Alle undersøgelser viser, at løn ikke er medarbejdernes højeste

HOLD PÅ DE DYGTIGE MEDARBEJDERE

prioritet. Det, de prioriterer højt, er forhold som interessante opgaver, tryghed i ansæt-telsen, efteruddannelse og lignende.”

Børge Elgaard opfordrer derfor arbejdsgi-verne til at skrive personalepolitikken ned:

”Uanset om virksomheden har 5 eller 50 medarbejdere er det vigtigt med en synlig personalepolitik. En personalepolitik viser, at virksomheden prioriterer medarbejdernes ve og vel. Den er også med til at synliggøre medarbejdergoderne. Og så undgår man pa-laver, fordi retningslinierne for fx overarbejde, feriedage osv. står sort på hvidt i personale-politikken.” 2

www.danskbyggeri.dk/overenskomst

Børge Elgaard pointerer, at uanset om virksomhe-den har 5 eller 50 medar-bejdere er det vigtigt med en synlig personalepolitik

AKADEMISK arbejdskraft er ikke kun

for store koncerner. Også

mindre og mellemstore

virksomheder kan have

glæde af at ansætte en

akademiker, som kan

hjælpe med at finde nye

veje og udveje. Stifinde-

rinitiativet er navnet på en ny kampagne, som

skal bringe de mindre virksomheder og nyud-

dannede akademikere sammen. Arbejdsformid-

lingen, Akademikernes Centralorganisation og

Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag initiativet.

www.af.dk, www.ac.dk, www.ams.dk

TEKNOLOGIPORTALEN.DK

er en ny indgang til al

teknologisk viden i de ti

Godkendte Teknologiske

Service-institutter - GTS-

virksomhederne. GTS hjæl-

per hvert år 18.000 danske

virksomheder og udgør samlet set et af Danmarks

største rådgivningsmiljøer. På portalen kan man

finde viden og inspiration i forskellige artikler,

gode eksempler, ydelsesbeskrivelser m.m.

www.teknologiportalen.dk

Selvstændige slipper for skatte-

smæk på sygedagpenge efter en dom fra Østre

Landsret. Dermed har flere tusinde danskere

med egen forretning udsigt til at få op mod 300

mio. kr. tilbage fra Told og Skat. Ifølge dommen

går Told og Skat galt i byen, når de opkræver

arbejdsmarkedsbidrag af de sygedagpenge, som

den selvstændige får udbetalt under sygdom.

Det er der ikke hjemmel til, og dermed får de

selvstændige nu de samme skattevilkår for syge-

dagpenge som lønmodtagere. Skatteministeriet

har endnu ikke besluttet om de vil anke afgø-

relsen.

www.toldskat.dk, www.oestrelandsret.dk

10 11

. For tiden er der 38 ansatte i MJ Byg, og den størrelse er de rigtigt godt tilfredse med i Brønderslev. Men for få år siden, da de var tyve medarbejdere, syntes de, dét var den helt rigtige størrelse for firmaet, så allerede her er der en antydning af nordjysk fleksi-bilitet.

Den nemme forklaring er, at MJ Byg er et firma, man forbliver ansat i. Når først folk er inde, så bliver de der.

"Vi ønsker at være en attraktiv arbejds-plads, der kan fastholde vores folk," siger Thomas Jensen, der er på vej til at overtage firmaet efter sin far Mogens Jensen, der be-gyndte som selvstændig murermester for 31 år siden.

Det kan MJ Byg. Et af de lyslevende ek-sempler er murertillidsmand Frits Larsen, der har et 25-års jubilæum på bagen."Vi har en god dialog her i firmaet, en to-vejskommunikation", siger Thomas Jensen.

Det foregår i det daglige, på medarbej-dermøder og i det relativt nye samarbejds-udvalg, hvor problemer åbent smides på bordet.

Engagement på gulvet styrker bundlinjen

"Vi får taget problemerne i opløbet, i ste-det for efter de har naget i tre måneder, og vi får en masse fremadrettede forslag." Blandt forslagene er en anden måde at indkøbe materiel på, og at hver lærling får koblet en svend på som sin mentor.

Mere ansvar

"Vi har arbejdet målrettet med at løfte an-svar ud på gulvet. Vi har givet folkene meget mere indflydelse på deres hverdag. I vores reparationsafdeling får folkene et arbejds-kort, hvorefter de selv planlægger arbejdets udførelse, og selv laver aftalerne med kun-derne," fortsætter Thomas Jensen.

Det giver mere arbejdsglæde og en højere effektivitet, som gavner bundlinien.

Opbakning til beslutninger

"Men når man uddelegerer ansvar, så kan man ikke overtrumfe dem dagen efter ved at omgøre en beslutning, som man i ledelsen ikke synes er rigtig smart. De skal vide, at der er opbakning til deres beslutninger," siger han.

Tilknytningen til firmaet søges forstærket gennem kompetenceudvikling og gennem en aktiv medarbej-derklub

EN GRUPPE på tre

murere, tre tømrere og tre spe-

cialarbejdere er blevet ansat på

funktionærlignende vilkår i MJ

Byg. Det gav i starten lidt løf-

tede øjenbryn, men er stort set

blevet accepteret. Lønniveauet

er som for de akkordlønnede.

MJ BYG er et murermesterfirma, der har mere end 30 års erfaring.

Blandt kompetenceområder er:

2 Tømrerarbejde 2 Murerarbejde

2 Hulmursisolering 2 Kloakarbejde

2 Stålhaller 2 Snerydning

Plejehjemmet Kornumgård til 27 millioner kroner er MJ

Bygs hidtil største opgave. Samtidig udføres en større

opgave for Brønderslevs kommunale kraftvarmeværk samt et væld af opgaver i

privat boligbyggeri. Herudover har firmaet en mindre kloakafdeling, og de vare-

tager grønt vedligehold.

Cirka halvdelen af MJ

Bygs omsætning stammer fra

erhvervs- og institutionsbyg-

geri, mens den anden halvdel

kommer fra renoveringsopga-

ver i privat boligbyggeri.

Lone Sanderhoff har været drivkraften bag de indivi-duelle uddannelsesplaner, der er ved at være klar. "Vi har i mange år haft medar-bejdere på efteruddannel-se, men for et par år siden indså vi, at vi måtte gøre det meget mere systema-tisk," siger Thomas Jensen.

10 11

Personale-politik

Engagement på gulvet styrker bundlinjen

Arbejdsglæde og forstærket tilknytning til firmaet handler også om kundeforståelse. Om at gøre tingene rigtigt første gang, for hos MJ Byg skal kunderne komme igen.

Forstærket tilknytning

Tilknytningen til firmaet søges forstærket gennem kompetenceudvikling og gennem en aktiv medarbejderklub.

Kontingentet i medarbejderklubben er 30 kroner hver 14. dag, som MJ Byg supplerer med et 50% tilskud til alle arrangementer. Det er blevet til blandt andet en bowling-aften og et virksomhedsbesøg hos Aalborg Portland.

"Det fremmer trivslen, at vi også mødes i andre sammenhænge," mener tillidsmand Frits Larsen.

Fokus på efteruddannelse

Det nyeste punkt i medarbejderpolitikken er en øget efteruddannelsesaktivitet. Kontorle-der Lone Sanderhoff har stået for at systema-tisere den hidtil mere sporadiske indsats.

"Alle medarbejdere har fået kortlagt

"Vi prøver at lave job, der varer 12 måneder årligt i stedet for kun ti måneder"- Thomas Jensen

Medarbejderne skal plejes. Kunderne skal plejes. Og de to ting går fortrinligt i spænd. MJ Byg i Brønderslev arbejder systematisk med holdninger af OLE FARBØL, [email protected], foto MICHAEL BO RASMUSSEN / Baghuset

deres kompetencer og behov, som vi nu ud-mønter i individuelle uddannelsesplaner," fortæller hun.

En af de ønskede sideeffekter er, at det kan bidrage til sæsonudjævning. Det samme skal en opblødning af faggrænser. En tømrer hos MJ Byg skal fortsat primært være tømrer, men med lidt nordjysk fleksibilitet kan en tømrer også køre snerydningsbil. 2

www.mj-byg.dk

Hvilke færdigheder har medarbej-

derne i dag, og hvad er det, de skal kunne i frem-

tiden? Det giver 'Udvikling Hvordan? Sådan!' nogle

bud på. Det er en praktisk vejledning i virksomheds-,

kompetence- og medarbejderudvikling via strategi

og planlægning som Dansk Byggeri og Forbundet

Træ-Industri-Byg, TIB har udgivet i fællesskab. Med

vejledningen i hånden kan virksomhedslederen ana-

lysere firmaets nuværende og fremtidige behov og

lægge en strategi for hvordan man kommer videre.

Næste skridt er at finde ud, hvilke kompetencer og

udannelsesbehov medarbejderne har både på kort og

langt sigt.

danskbyggeri.dk, www.tib.dk

AnalyseFremtidige mål

Handlingsplan

Afklaring af nødvendige kompetencer

Afklaring af medarbejder kompetencer

Uddannelsesplaner

Uddannelse

Ny analyse

Strategisk kredsløb

12 13

5 KRAV til lederen:

2 Stil tydelige og omsættelige krav

2 Giv tilbagemeldinger – både ris og ros

2 Tag intet for givet

2 Vær opmærksom og åben – inviter til

dialog

2 Tal med medarbejderne – lad dem

stille krav

5 GODE RÅD om god personalepolitik

2 Skriv personalepolitikken i hovedet - ikke på et

stykke officielt papir

2 Fastsæt enkle mål med en overskuelig tidshorisont

2 Vurder efter en fastsat tid på fx et år, om det går

efter planen, og om personalepolitikken skal skri-

ves ned

2 Skriv kun en personalepolitik ned for at fastholde

de gode takter - ikke som undskyldning for en

manglende indsats

2 Kurser i ledelse er fint, men lad være med at tro at

ledelsesansvaret kan uddelegeres

God personalepolitik starter i hovedet på håndværksme-steren frem for på et stykke papir eller på et kursus. af ESPEN MEYER HØJLUND, [email protected], foto www.mikkelogthomas.dk

Giv medarbejderne opmærksomhed

mangelvare, og i kampen om de dygtige medarbejdere bliver ledelse ifølge Steen Hildebrandt et vigtigt instrument i konkur-rencen.

”Alle undersøgelser viser, at når medar-bejdere forlader en arbejdsplads, forlader de en dårlig leder. De dygtige og ambitiøse medarbejdere vil ikke være, hvor der ikke er ledelse. De vil have opmærksomhed og tages alvorligt,” siger han og fortsætter:

”Man får loyale medarbejdere ved at stille klare krav og løbende give medarbej-derne ris og ros. Og på samme måde skal lederen honorere de krav og behov medar-bejderne ikke bare siger med ord, men også signalerer.”

Start med handling

De mindre virksomheder har ifølge Steen Hil-debrandt den fordel, at de ikke kan købe sig til en personalepolitik hos et konsulentfirma.

”God ledelse og personalepolitik kan ikke købes ude i byen - personalepolitik skal slet ikke skrives ned. Mesteren skal simpelthen gøre det uden, at medarbejderen nødven-digvis bemærker det som et særligt tiltag. Skriver man personalepolitikken ned, bliver det let sådan, at når den er formuleret, er arbejdet gjort”, siger han.

Lederen skal selvfølgelig være bevidst om, hvad han eller hun vil som leder, og hvilke mål der er med indsatsen over for medarbejderne.

”Ejeren skal erkende, at ledelse og per-sonalepolitik er afgørende for forretningen og sætte sig nogle klare mål med sin ledelse. Lederen skal derefter praktisere den gode personalepolitik i en rum tid, og så kan man altid formalisere det for at holde hinanden oppe på indsatsen.”

Nærvær frem for goder

I en tid med fine personalepolitiske tiltag og forkromede medarbejdergoder skulle man umiddelbart tro, at de små virksomheder bliver taberne i kampen om de gode medar-bejdere.

Den diagnose er Steen Hildebrandt ikke enig i: ”Skæg og ballade og fine medarbej-dergoder er én ting, men det er ikke afgø-rende. Den lille virksomhed kan vinde på at tage medarbejderne alvorligt. Alle vil gerne udfordres, og lederen skal forvente noget af medarbejderne. Det kan de sagtens være bedre til i det lille murerfirma end i den store entreprenørvirksomhed,” slutter han. 2

www.steenhildebrandt.dk

. Steen Hildebrandt reagerer prompte, når han hører ordet personalepolitik: ”Når du siger personalepolitik, hører jeg dig sige ledelse – sværere er det ikke. En håndværks-mester skal ikke starte med at skrive lange papirer om, hvad han vil gøre for medarbej-derne. Nej, han skal se sin ledelsesret som en pligt. God ledelse og god personalepolitik er det samme”, siger Steen Hildebrandt, pro-fessor ved Handelshøjskolen i Århus.

Der er ledelse alle steder, men i mindre virksomheder er det ofte en ubevidst stør-relse. Det er ifølge Hildebrandt ikke ensbety-dende med, at det er dårlig ledelse, men det kan meget vel være det.

Mesteren og lederen

”Jeg skelner mellem mesteren og lederen. Mesteren er den faglige person, der brænder for virksomhedens overlevelse og vækst. Han er mindre optaget af ledelse, for medarbej-derne skal udføre et stykke fagligt arbejde, og det må de selv kunne finde ud af”, siger Hildebrandt og fortsætter:

”Lederen derimod er mesteren, der er bevidst om, at ledelse handler om at give opmærksomhed. Og opmærksomhed er, at man ikke tager for givet, at medarbejderen trives og nødvendigvis ved, hvordan alt skal gøres.”

Opmærksomhed og atter opmærksomhed

Kvalificeret arbejdskraft bliver om få år en

12 13

Ofte har ledelsen én opfattelse af hvilken personalepolitik, deres an-satte ønsker, mens medarbejderne har en anden. Eva Kartholm opfor-drer til, at man spørger medarbej-derne

. "Plejer" har en stor rolle i skabelsen af per-sonalepolitikken, og det samme har et princip om ikke at ville gøre forskel på medarbejder-ne. Når en ting eller en regel er gentaget tilpas mange gange, er den pludselig blevet en del af personalepolitikken, og den er blevet en del af den forventning, medarbejderen har til arbejdspladsen. Som tiden går, får de fleste virksomheder på den måde et regelsæt eller en række rammeaftaler, som regulerer vilkår og adfærd.

De fleste, som har prøvet at nedskrive uskrevne regler i en personale- eller medar-bejderhåndbog kender fornemmelsen af, at noget går tabt. Det gør der, når virksomheden skal sætte ord på det, som måske tidligere blot var fornemmelser eller kultur.

Der er altid noget, som vil blive for vidt-rækkende, hvis det skrives ned. Hvis nu af-talen om, at Johnny i bogholderiet går tidligt hver onsdag, fordi han træner lilleputterne, skal nedfældes, så bliver det nemt til, at alle, der træner lilleputter, kan komme og gå, som de har lyst til. I hvert fald om onsdagen. Ek-semplerne er utallige. Nogle vælger at ophæ-ve aftaler, som ikke kan nedskrives, og andre

Afdækønskerne

EVA KARTHOLM, [email protected] JENS HEMMEL, [email protected]

PERSONALEPOLITIK BØR LAVES MED LUP

vælger at lade dem være uformelle. Selv synes jeg bedst om den sidste metode.

Spørg medarbejderne

Jeg tror, at der rundt omkring i ledelserne og i personaleafdelingerne sidder en række mennesker, som mener, at de ved hvilken personalepolitik, der virker fremmende for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Men mange af dem har et skævt billede af virke-ligheden.

Mit råd er: Spørg medarbejderne. For der er ofte forskelle i opfattelsen mellem leder og medarbejder. Forskelle i opfattelsen af hvilke byggesten, der skal anvendes, når man skal skabe den attraktive arbejdsplads.

Virksomheder, som ønsker at indføre el-ler revidere en formel personalepolitik, kan have glæde af at lave en tilsvarende (ano-nym) undersøgelse blandt medarbejderne. Spørgsmålene kan rettes til efter virksom-hedens fornemmelser, og kan fx komme ind på vigtigheden af ansvar og medindflydelse, spændende og varieret arbejde, sociale ar-rangementer, tryghed, fleksibilitet, løn og bonus, udviklingsmuligheder og virksomhe-dens omdømme.

Forskellene afdækkes

Kun fantasien – og forestillingsevnen – sætter grænser. Det væsentlige er, at ledelsen forlods har besvaret spørgsmålene ud fra egen for-ventning til besvarelsen fra medarbejderne. Så vil resultatet nemlig vise forskellene mel-lem ledelsens opfattelse af de nødvendig byg-gesten og medarbejdernes.

Og kendskabet til de forskelle er et vigtigt skridt på vejen til at ramme rigtigt med sin personalepolitik, så virksomheden i sidste ende får value for money – for ingen laver en omkostningsfri personalepolitik, som både tiltrækker og fastholder medarbejdere. 2

www.danskbyggeri.dk

EVA KARTHOLM er chefkonsulent i

Dansk Byggeri med ansvar for personaleforhold.

Hun er uddannet bygningskonstruktør med en

håndværksmæssig baggrund som maler. Eva kom til

BYG i 1996 som konsulent i den daværende arbejds-

markedsafdeling. Siden har hun flere gange skiftet

job internt i organisationen.

www.danskbyggeri.dk

Steen Hildebrandt er Ph.D., profes-

sor i organisations- og ledelsesteori ved Institut for

Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Århus.

Fagredaktør i ledelse ved dagbladet ’Børsen’. Vismand

i Det nationale Kompetenceråd. Medlem af flere virk-

somhedsbestyrelser. Forfatter til bøger og artikler om

ledelse. Rådgiver for offentlige og private virksomhe-

der. En meget benyttet foredragsholder.

www.hha.dk, www.borsen.dk

Personale-politik

14

Personale-politik

STINE BJERREGAARD PEDERSEN,[email protected],foto CHRISTOFFER REGILD

PENSIONEN SOM TRUMFKORT

BYGGE- og Anlægsbranchens Pen-

sionsforsikring A/S er

etableret i fællesskab

mellem branchens

fagforbund og arbejds-

giverforeninger for at

varetage den pensions-

ordning, der er en del af overenskomsterne

mellem fagforbundene tilsluttet BAT-kartellet

og branchens arbejdsgiverforeninger. B&A

Pension omfatter 162.000 lønmodtagere, an-

sat i mere end 13.000 virksomheder inden for

bygge- og anlægssektoren.

Sådan skaber du opmærk-somhed om pensionsordningen:

2 Fortæl om pensionsordningen i stillingsopslag

og i annoncer

2 Orienter medarbejderne om pensionsordningen

ved ansættelse og personalesamtaler

2 Omtal pensionsordningen i personaleblade og

–håndbøger

2 Gør informationsmaterialet og nyhedsbrevet fra

pensionsordningen lettilgængeligt for

medarbejderne

2 Giv medarbejderne adgang til og vejledning i

www.pension.dk

Siden januar 1993 har arbejdsmar-kedspensionsordningen været en del af overenskomsterne mellem fag-forbundene og arbejdsgiverne. 10 år efter er Danmark stadig det eneste land i Europa, der har haft succes med at indarbejde den i det eksiste-rende overenskomstsystem

. I dag er begge parter stort set enige om ordningernes berettigelse og muligheder. Og virksomhederne kan drage fordel af at inte-grere pensionen i deres personalepolitik. Det mener underdirektør i B&A Pension, Lars El-lehave-Andersen.

”Pensionen fylder meget rent økonomisk – både i virksomhedernes omkostninger og i medarbejdernes privatøkonomi. De 9% af lønsummen svarer på årsbasis til en hel månedsløn. Derfor vil B&A Pension gerne støtte arbejdsgiverne i arbejdet med at bruge pensionen aktivt i personalepolitikken,” siger han.

Overføres til personalepolitikken

Der er flere elementer i arbejdsmarkedspen-sionen, der ligger tæt op ad, og derfor kan overføres direkte til, de enkelte virksomhe-ders personalepolitik. Det gælder især, når virksomhederne vil fastholde og tiltrække den gode arbejdskraft – både de timelønnede og

funktionærerne. Begge dele er nemlig ved at være en mangelvare.

”Mange gange ved medarbejderne slet ikke, hvad der ligger af muligheder i pensi-onsordningen. Fx at man kan få udbetalt et engangsbeløb, hvis man får en kritisk syg-dom. Det kan virksomhederne hjælpe deres medarbejdere med at være opmærksomme på – også uden at det kræver nogen ekstra indsats,” siger Lars Ellehave-Andersen.

Omsorg og respekt er nøgleord i mange virksomheders personalepolitik – og begge dele er at finde i ordningen og kan bruges aktivt i fremstillingen af den attraktiv ar-bejdsplads.

”Pensionsordningen skelner ikke mellem ’gode’ og ’dårlige’ liv. Der er lige vilkår og lige dækning for alle”.

Idealistisk indsats

Et andet aspekt er hensynet til den gode samfundsøkonomi. Lars Ellehave-Andersen understreger, at virksomhederne, ved at spare op til medarbejdernes alderdom, tager del i det sociale ansvar.

”Det er et godt supplement til folkepen-sionen. Og en væsentlig del af det, medlem-merne skal leve af i den tredje alder,” poin-terer han.

Virksomhederne anmelder selv

Rent statistisk har det vist sig, at en tredje-del af alle anmeldelser ved dødsfald, kritisk sygdom og invaliditet kommer fra virksomhe-

derne selv. Det tolker Lars Ellehave-Andersen som et tegn på en større bevidsthed om pen-sionsordningerne:

”Der er tendens til, at alle parter bliver opmærksomme på arbejdsmarkedspensions-ordningens muligheder – og især på, at den dækker andet end opsparing til alderdom-men”.

Det sidste er en ting, der især har be-tydning i relation til de yngre medarbejdere. Selvom den unge generation vitterligt er ble-vet mere bevidst om den fremtid, der ligger længere forude, kan det stadig være svært at forholde sig til. Derfor er graden af informa-tion vigtig.

”Hvis man vil have en god alderdom, må man begynde sin opsparing i god tid. Det skal virksomhederne være mere opmærksomme på at fortælle deres medarbejdere,” under-streger han.

Aktiv personalepolitik

Lars Ellehave-Andersen mener, at en aktiv brug af pensionen som en del af personale-politikken først og fremmest handler om en ændring af indgangsvinklen og af signalerne udadtil.

”Pensionen er måske ikke den væsentlig-ste del, når vi taler personalegoder – der er mange andre ting, der gør sig gældende. Men tag den med, når du fortæller om din virk-somheds fordele – det ligger lige for.” 2

www.pension.dk

FÅ STYR PÅ pensionen online. Med en

pensionsordning hos B&A

Pension er der en række in-

ternetbaserede services på

pension.dk. Der er blandt

andet hjælp til rådgivning af

medarbejdere som har brug

for pensionsordningen og de forsikringsdele, den

indeholder. Det er nemt at indbetale og indberette

pensionsbidrag for medarbejderne. Og der er råd

og vejledning om, hvordan pensionen bruges ak-

tivt i virksomhedens personalepolitik.

www.pension.dk/virksomheder

Ifølge Lars Ellehave-Andersen kan en aktiv brug af pensionen som en del af personalepolitikken bruges til at markedsføre virksomheden over for potentielle medarbejdere

14

��

��

��

��

��

� �

� �

��

16 17

Amtsbestyrelserne godt fra start

. Før etableringen af Dansk Byggeri var man-ge medlemmer lidt spændte på, hvordan det ville gå med samarbejdet i den nye forening. De første erfaringer fra amtsbestyrelsernes ar-bejde viser at frygten er gjort til skamme. Fra samtlige 14 amter lyder det, at alle trækker på samme hammel uden skelen til, hvilken orga-nisation man tidligere var medlem af.

For mange af amtsforeningerne har op-starten været præget af, at man har brugt tid på at finde sine egne ben i den nye organisa-tion. Flere amtsformænd har i den forbindelse efterlyst en klart defineret rolle for amtsbe-styrelserne.

Lærlingeuddannelsen og de tekniske skoler har været højt på dagsordenen i alle amterne, hvad enten det er skolernes kvali-tet, det fælles ansvar for at tage lærlinge eller problemer med skolepraktik. Og det er et af de emner, som alle amtsbestyrelserne fortsat vil beskæftige sig med i den kommende pe-riode. 2

Nordjyllands Amt Amtsformand SØREN PEDERSEN, adm. direktør for HP Gruppen A/S, Hjørring

”Et af de helt brændende områder er erhvervsskolerne. Vi er nødt til at prøve at få en fælles linje, og derfor har vi holdt et møde for alle vores repræsentanter i uddannel-sesudvalg og repræsentanter i de forskellige bestyrelser.”

”Nordjylland er et tyndt besat område. Det gælder om at samle elever, og skolerne kriges på grund af taxametersystemet, som vi ban-der langt væk. Konsekvensen er, at skolerne kæmper om de samme ’kunder’ i stedet for at arbejde sammen.”

”Men der er brug for en mentalitetsæn-dring, så skolerne indser, at det er os – virk-somhederne – der er deres kunder.”

Fyns AmtAmtsformand PALLE RAUN, murermester, Palle Raun A/S, Odense

”Det har været en spændende opstart. BYG, som jeg kommer fra, var som bekendt en organisation af små og mellemstore tømrer-, murer- og malervirksomheder. Nu sidder vi sammen med lederne af de store virksomhe-der, som både er ledere og ansatte embeds-folk. Det giver nye input, og det har fået mig til at revidere mit syn på, hvordan man skal køre organisationsarbejdet.”

”Den større faglige bredde mærker vi også i det daglige. Jeg havde aldrig før spekuleret i, hvad betonfolkene eller mobilkranfirmaerne egentlig gik og lavede. Nu kan vi bruge hin-andes erfaringer.”

Ribe AmtAmtsformand JØRGEN GRØNNE, regionsdirektør i MT Højgaard a/s, Esbjerg

”Jeg mener, det er vigtigt, at Amtsforenin-gernes rolle bliver helt klart defineret inden for den nærmeste fremtid. Vi vil gerne høres om de ting, der har betydning for os på lokalt plan, inden Dansk Byggeri melder ud med en holdning.”

”En af de ting, jeg oplever som meget po-sitiv er, at det er gået op for de små og mel-lemstore kolleger, at vi i dagligdagen tumler med de samme problemer som dem.”

Viborg AmtAmtsformand MOGENS BLÆSILD, tømrermester, Tømrer- & Sned-kerfa. Mogens Blæsild A/S, Viborg

”Det er ingen hemmelighed, at jeg hørte til dem, der var skeptiske over for den nye store forening. Men min skepsis er gjort til

skamme. Efter de forventelige startvanskelig-heder fungerer det nu godt, og jeg føler ikke, der er lang vej til foreningens ledelse.”

”I Viborg har vi sammen med Ringkøbing Amt lagt stor vægt på at få valgt et medlem til Dansk Byggeris bestyrelse fra vores område, når tiden er til det. Vi har forståelse for den nuværende sammensætning, som skyldes de mange hensyn, der skulle tages ved or-ganisationens dannelse. Men vi har fundet vores mand og stiller ham op på det rigtige tidspunkt.”

Københavns AmtAmtsformand HENRIK DYSSELL, tømrermester, P. Jul A/S, Glostrup

”De bekymringer, man kunne have før sammenslutningen, om hvordan det skulle gå med kemien og så videre, har vist sig fuld-stændig ubegrundede. Alle er enige om, at den opgave, vi er sat over for, skal løses.”

”En af vores hovedopgaver er at være ob-serverende i forhold til markedet – fordi det er os, der sidder, hvor tingene sker. Samtidig skal vi gennem vores arbejde og repræsentation i råd, nævn og udvalg at forsøge at påvirke ud-viklingen i den rigtige retning.”

Storstrøms AmtAmtsformand PALLE FOSSING, afdelingsleder i Hoffmann a/s, Næstved

”Der er gået meget tid med koordinering med de faglige lokalforeninger – som funge-rer som faglige og sociale forummer.”

”Der har været en del diskussion om, hvordan vi skal håndtere optagelsen af nye medlemmer. Sektionerne har også udtaleret, og vi har besluttet at følge deres indstillinger – da de kender medlemmerne til bunds.”

”En af vores udfordringer er, at Storstrøms Amt er stort og virksomhederne spredte. Sam-tidig er forventningerne til serviceniveauet i Dansk Byggeri meget forskellige.”

Fra sidst i oktober og gennem hele november holder alle Dansk Byggeris amtsforeninger generalforsamling. Byggeriet har spurgt amtsformændene, hvordan de har oplevet de første månederaf MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto ARKIV

16 17

Vestsjællands AmtAmtsformand VIGGO ANDERSEN, tømrermester, Vemmelev Tøm-rerforretning ApS, Vemmelev

”Vi har valgt at koncentrere os om nogle få områder, fx lærlingesituationen, da det er vigtigt ikke at sprede sig for meget.”

”Der er seks lokalforeninger i Vestsjæl-lands Amt, og efter afholdte møder har de to største principielt besluttet at slå sig sammen og danne Byggeriet Vestsjælland, en ny lokal-forening der dækker hele Vestsjællands Amt, og som er åben for alle medlemmer af Dansk Byggeri.”

”Sammenlægningen skal konfirmeres på en generalforsamling den 28. februar næste år. Men set fra mit synspunkt giver én stor forening os mulighed for at gøre mere for medlemmerne, ligesom det kan give med-lemmerne en fælles indflydelse i Dansk Byg-geri. Det sociale og faglige er i centrum, og heldigvis har nogle af de yngre medlemmer tilbudt at stå i spidsen for nye aktiviteter, og det varsler godt med nogle nye kræfter.”

Ringkøbing AmtAmtsformand JENS OLE JACOBSEN, ingeniør og entreprenør, Povl Jacobsen A/S, Herning

”Vi har udarbejdet informationshæftet 'Bygge-lærling 2010', som er en oversigt over ledige lærepladser hos Dansk Byggeris med-lemmer i Ringkøbing Amt og årets informati-onshæfte vil dække årene 2003-2007. Det er 8. gang, at informationshæftet bliver udsendt til alle skoler, efter- og ungdomsskoler, friskoler, skolekonsulenter, vejledere osv. i amtet.”

”For at etablere en tæt kontakt med lokalforeningerne har vi holdt en fælles be-styrelseskonference for lokalforeninger, og i september holdt vi en konference om er-hvervsuddannelserne i Ringkøbing Amt.”

Vejle AmtAmtsformand AKSEL JUSTESEN, tømrermester, AJ-Byggeservice A/S, Stensballe ved Horsens

”Amtsbestyrelsen har holdt møde med lo-kalforeningerne for at få en afklaring af deres forventninger til os.”

”Vi har også holdt et møde med Vejle Amt for at præsentere os over for borgmesteren og den tekniske direktør. Det var meget po-sitivt.”

”Vi er i gang med at koordinere kursusud-buddet sammen med Ribe og Sønderjylland amter.”

Sønderjyllands AmtAmtsformand ASMUS SCHMIDT, direktør for Icopal Tagentreprise Syd og Fyn A/S, Haderslev

”Vi er kommet godt i gang og har vedtaget et arbejdsprogram, hvor vi har taget fat i en række emner. Vi ville fx gerne, at affalds-håndteringen blev ens i hele Sønderjyllands Amt. Der er brug for ensartede sorteringsregler og ens betaling. Og vi har haft møde med po-litikere og embedsmænd om emnet.”

Århus AmtAmtsformand RICHARDT SCHANZ, divisionsdirektør i Skanska Dan-mark A/S, Brabrand ved Århus

”Vi har brugt tiden til at få overblik over, hvad vi skal arbejde med i fremtiden og få det hele til at falde i hak i den nye organisation, hvor så mange typer virksomheder skal føle sig tilgodeset. Vi har nok holdt os lidt tilbage – men har planer om at træde i karakter.”

”Der har været arrangeret medlemsmøde, og vi er i gang med at etablere et fælles kursus med TIB om tunge løft.”

Frederiksborg AmtAmtsformand JØRGEN SIMONSEN, direktør for Nordtag A/S, Græsted

”Amtsbestyrelsens rolle som lokalt og regionalt talerør for Dansk Byggeri er utroligt vigtig.”

”Derfor har vi brugt meget energi på at skabe kontakt med amtsborgmesteren og de 19 borgmestre i amtet, og vi har derfor delt amtet op i flere områder, som vi hver især dækker fra bestyrelsen.”

Roskilde AmtAmtsformand JENS OTTO OLSEN, tømrer- og snedkermester, Kirke Hyllinge Tømrer & Snedker, Kirke Hyllinge

”Det har været en udfordring at gøre den nye organisation synlig, og det arbejder vi meget med.”

”Indtil videre har vi etableret et rigtig godt samarbejde med Roskilde kommune. Vi har blandt andet holdt et fælles kursus om det rummelige arbejdsmarked, som der var stor tilfredshed med.”

Bornholms AmtAmtsformand EJNAR TOFT KOFOED, tømrermester, Lobbæk Byg-geforretning ApS, Lobbæk ved Åkirkeby

”For os er det mest presserende at holde et vågent øje med den nye regionskommune.”

”Vi skubber på for at få regionskom-munen til sætte opgaver i gang og vil holde kommunen fast på, at den ikke øger sin egen entreprenørafdeling.”

DANMARKS HURTIGSTE håndværker. Snedker- og tømrerfirmaet Allan Svendsen

& Søn i Hillerød har siden 7. marts i år kunne bryste sig af at have Danmarks

hurtigste mand, den 21-årige Morten Jensen, ansat. Her skrev mester Pe-

ter Svendsen nemlig under på en to-årig sponsoraftale, hvor han lovede

at støtte den unge løber og længdespringer. Rent praktisk betyder dette,

at Morten Jensen i træningshøjsæsonen går hjem fra arbejde kl. 12 – med

fuld lønkompensation. Både mester og træner tror på, at Morten Jensen har

gode chancer for at kvalificere sig til OL i Athen i 2004. Alene siden marts har

han forbedret sine resultater betragteligt – fx i længdespring, hvor han både har slået sin egen og

Danmarksrekorden med 7,97 meter. Tilsvarende i 100 meterløb, hvor den unge svend med kun 3/100

sek. til forskel fra den gældende danske rekord er godt på vej til at blive Danmarks hurtigste mand.

www.allan-svendsen.dk, www.orientering.dk/fif, www.athens2004.com

I begyndelsen af september havde

medlemmerne af Sned-

kersektionen under

Dansk Byggeri lejlighed

til ved selvsyn at opleve

de muligheder, som den

teknologiske udvikling

i faget åbner. Det skete under et besøg i Århus

hos en af træbranchens store maskinleverandø-

rer, Ludvig M. Larsen, SMEF Group A/S.

www.smefgroup.dk

18 19

. Danmarks punktum er Christiansø blevet kaldt. Beliggende yderst mod øst i kongeriget er den lille ø et specielt sted – geografisk, historisk, naturmæssigt - og ikke mindst i kraft af dens bygningsværker.

Langt de fleste bygninger på øen er mindst 170 år gamle, og de ældste har stået i over 300 år. I dag har Christiansø omkring 100 indbyggere og er arbejdsplads for 30-40 mennesker. De fleste arbejdspladser er knyt-tet til øens administration, som også har an-svaret for bygningsvedligeholdelsen.

Der er ingen privatejede boliger på øen, som ejes af staten og administrativt hører under Forsvarsministeriet. Øboerne lejer de-res bolig af øens administration.

Modsatrettede hensyn

Alle øens bygningsværker er omfattet af byg-ningsfredningsloven, og det gør ethvert byg-ningsmæssigt tiltag til en øvelse, der kræver langt tilløb og flere myndigheders deltagelse. De vigtigste parter i den proces er øens dag-lige administration, Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariatet, Forsvarets Bygningstjeneste og Kulturarvsstyrelsen. Sidstnævnte vurderer, hvilke bygningshisto-riske hensyn, der skal tages. Hvad skal beva-res, hvad kan ændres, og hvad kan sløjfes?

”Når vi går i gang med bygningsmæssige projekter, er der altid to forhold, vi skal tage hensyn til: Fortid og funktion,” siger øens administrator Jan Kidholm Christensen. På den ene side skal bygningerne bevare deres fortidige præg og stil, på den anden side skal de kunne bruges af mennesker, der lever i det 21. århundrede.

Gammelt ude, nyt inde

Når man istandsætter lejligheder i de tid-ligere soldaterlænger, udvider man nu bo-ligarealet fra 25 m² op til 98 m². Det betyder færre, men mere tidssvarende boliger, der

En ø mellem fortid og nutidkan honorere pladskravene fra nutidens fa-milier.

”Man kan sige, at vi renoverer og re-staurerer efter princippet: Gammelt ude, nyt inde. Bygningernes ydre skal i så høj grad som muligt bevares i en oprindelig skikkelse, mens vi indvendigt bliver nødt til at tage hensyn til nutidens behov,” fortæller Jan Kidholm Christensen.

Fortidens spor bevares

I lejlighederne bevarer man plankegulvene, men graver først helt ned til fundamentet og isolerer. Der bliver ført fjernvarme ind, og i længerne genetableres mure med brandskel med 15,6 meters mellemrum. Brandfarlige isoleringsplader fra tidligere renoveringer fjernes, mens et ildsted ved en skorsten be-vares.

I projekteringsfasen er Forsvarets Byg-ningstjeneste med, og Kulturarvsstyrelsen gennemgår bygningsprojekterne i henhold til bygningsfredningsloven. Forinden er der lavet bygningshistoriske registreringer, som dokumenterer værdifulde byggemæssige for-hold fra fortiden.

”Vi prøver at bevare fortidens spor, men nogle gange må man prioritere,” siger Jan Kidholm Christensen.

Selvimprægnerende træ

En grundregel er, at man kun udskifter de dele som er ramt af råd. Man skifter kun den del af en vinduesramme, der ikke kan red-des. Den sunde del bevares.

”Vi bruger helst en selvimprægnerende træsort som Douglas Fyr til det udvendige træ i vinduer og døre,” fortæller administrato-ren. Mange af vinduesrammerne er fra 1700-tallet og holder stadig, helt eller delvist. Dengang brugte man langsomt voksende fyr. Men også på Christiansø løber man ind i tid-ligere tiders byggesjusk og dårlige materiale-

valg, som man nu skal rette op på.”Det er typisk de træmaterialer, man har

anvendt i 1950’erne og 60’erne, som vi må skifte ud nu,” fortæller Jan Kidholm Chri-stensen

Gamle tegl genbruges

For at kunne genskabe husenes oprinde-lige udseende – eller en god efterligning – transporterer man eksempelvis gamle håndstrøgne tegl fra andre egne af Danmark til Christiansø. Når en gammel tørrelade i Nordjylland bliver revet ned, køber admi-nistrationen på Christiansø de måske 100 år gamle tegl og lægger dem på, så husene på den måde får den rette patina fra starten. Og teglene skulle gerne holde 100 år til.

”Vi bruger generelt ikke cement og beton, men mørtel som kan ånde,” siger Jan Kid-holm Christensen. Man fjerner eksisterende beton og cempexo-maling, som får mur-værket til at smuldre. I stedet bruges mørtel og kalkning, som man fornylig har gjort ved istandsættelsen af øens lægebolig. Her har man også hevet plastrør ned og i stedet op-sat tagrender og afløb af blik.

Femmands håndværkergruppe

Til daglig klares bygningsopgaverne af en femmands håndværkergruppe – to tømrere, en maler, en murer og en murerarbejds-mand. Desuden er der en håndfuld andre håndværkere, heriblandt elektrikere og smede, der tager sig af øens el-, varme- og vandforsyning, men også deltager i renove-ringsprojekter efter behov.

”Håndværksfagligt kan vi lave alt selv,” siger Jan Kidholm Christensen, hvis plan-lægning i høj grad er årstidsbestemt, så man arbejder ude om sommeren og inde om vin-teren. 2

EN KOMPLET LISTE over de

fredede

bygninger

på Chri-

stiansø og

Frederiksø

kan findes

på Kulturarvsstyrelsens hjem-

meside

www.kuas.dk/bygningsfredning/fredede_bygninger

CHRISTIANSØ er Danmarks østligste om-

råde. Øgruppen ejes af staten

og administreres af Forsvars-

ministeriets Fæstnings- og

Natursekretariat. Christiansø er

totalfredet på grund af øernes

særlige kulturhistoriske og

naturhistoriske værdier. Chri-

stiansø besøges årligt af næsten 70.000 turister. Der

er ca. 100 fastboende indbyggere på øen. Christiansø

er uden for den kommunale inddeling og ledes til

daglig af Christiansø Administration, hvis chef er øens

administrator. Den årlige driftbevilling er på 10 mio.

kr. - plus ekstrabevillinger til særlige projekter.

www.christiansoe.dk

Christiansø blev del af søforsvaret i 1684,

da man efter tabet af de

danske territorier i Sverige

havde brug for en havn og

observationspost i Østersøen.

Christiansø blev ombygget til

en veritabel fæstning med

kanoner pegende udover havet i alle verdenshjør-

ner, men det blev kun til en enkelt træfning med

englænderne i 1808, før øens militære status op-

hørte i 1855. Siden overtog de civile – ikke mindst

fiskerne – øen.

18

En ø mellem fortid og nutid Christiansø er hovedsagelig bebygget fra 1684 og 150 år frem, og klippeøen er derfor løbende under bygningsmæssig renovering af Joel GOODSTEIN, foto SIMON LAUTROP

BO på Christiansø? Skulle

man have lyst til det – uden at

have en arbejdsmæssig eller fa-

miliemæssig tilknytning til øen

– må man stille op i køen af

allerede ventende. Der er om-

kring 50 fritidsboliger – hytter

– på øen, og der står i skrivende

stund omkring 200 på venteli-

sten. De eksisterende lejemål er

på livstid, så lidt tålmodighed

er nok påkrævet.

Frilandsmuseum

– det kunne Christiansø være

endt som, men i dag er øen en

unik blanding af levende øsam-

fund, arbejdsplads, turistmål og

historisk monument. ”Et minde

om den danske flådes storheds-

tid, men beboet af en aktiv be-

folkning” som man kan læse på

øens museum i Lille Tårn.

”Vi prøver at bevare fortidens spor, men nogle gan-ge må man prioritere”- JAN KIDHOLM CHRI-STENSEN

"Gaden" - de to tidligere solda-terlænger, opført 1789-91. Lejlighe-derne bliver i dag moderniseret og udvidet

En lejlighed i "Gaden" er en af de tidligere soldaterboliger, som er ved at blive udvidet og renoveret. I dag er de moderniserede lejligheder på 98 kvm

Kig fra fyret fra bastionen på Christiansø over mod Lille Tårn på Frederiksø

Udsnit af fæstningsmuren rundt om Christiansø. Stenene er sprængt og hugget ud af øens klipper

En redskabs- og lagerhytte får lagt nye gamle tegl

To forskellige stilarter på Chri-stiansø. En hytte i rå granit og et pudset hus

Selvimprægnerende

træ. Miljø-

styrelsen har

udarbejdet en

rapport om træ-

sorter, der kan

imprægneres

uden træbeskyttelse: ”Dokumentation

af konstruktiv træbeskyttelse”

www.mst.dk

Christiansø's administrator Jan Kidholm Christensen: "Vi restaurerer og renoverer efter princippet: gammelt ude, nyt inde - den oprindelige stil skal bevares udvendigt, men indvendigt skal der moderniseres af hensyn til beboerne"

21

��

��

��

��

��

��

��

Norsker & Jacoby Advokater • Kvæsthusgade 3 • 1251 København KTelefon: 33 11 08 85 • Telefax: 33 93 75 30 • www.norsker-jacoby.dk

Norsker & Jacoby er et full-service advokatfirma, der beskæftiger 75 ansatte, heraf 30 jurister. Vort arbejde er præget af en praktisk indstilling til juraen, hvor rådgivning tager udgangspunkt i klientens praktiske hverdag og forretningsmæssige interesser. Vore klienter skal opleve, at de får en merværdi ud over løsningen på deres juridiske problemer.Norsker & Jacoby yder højt kvalificeret rådgivning indenfor de væsentligste juridiske discipliner, herunder også skatte- og selskabsret, generationsskifte, varemærke- og ophavsret, familie- og arveret samt ansættelses- og arbejdsret.

har med en afdeling for fast ejendom bestående af 12 advokater specialiseret sig i at varetage de juridiske interesser for virksomheder indenfor dansk byggeri og industri.

Afdeling for fast ejendom ser frem til at yde dig og din virksomhed advokatbistand og rådgivning indenfor entrepriseret, licitationer/udbud, erhvervslejeret, ejendomme, køb og salg, forsikrings- og erstatningsret,syn- og skøn samt rets- og voldgiftssager generelt.

Michael StæhrAdvokat (L)

Peter SchäferAdvokat (H)

Flemming Kragh HansenAdvokat (H)

Jes RosenvingeAdvokat (L)

Trine Bøgelund-KjærAdvokat (L)

Niels HellesenAdvokat (H)

John SkjøthAdvokat (H)

Jacob Eriksen, advokatfuldmægtig

Claus Vange Hansen, advokatfuldmægtig

Anders NielsenAdvokat (H)

Michael HolstingAdvokat (L)

Christian H. Richter advokatfuldmægtig

21

Anlægsgartneri, vejservice og kloak-væsen byder på nye muligheder for udlicitering

. ”Den offentlige sektor bør koncentrere sig om at være en professionel bygherre og indkø-ber, mens det offentliges bygge- og anlægs-projekter bør udføres af private virksomheder. Den arbejdsdeling er vigtig også af hensyn til samfundsøkonomien,” siger specialkonsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

”Politikerne kan udbyde offentlige op-gaver for at se, om man hidtil har brugt for mange penge på dem. Ved udlicitering udby-des opgaverne i konkurrence, hvorefter opga-verne udføres af private virksomheder, hvis de private virksomheder er bedst og billigst. Det lyder enkelt, men virkeligheden er desværre mere kompliceret: Det skal besluttes, at en gi-ven opgave skal udliciteres - udbudsmateria-let skal være præcist og forståeligt, og der skal udarbejdes et kontrolbud af en sådan kvali-tet, at man på en fair måde kan sammenligne de afgivne tilbud,” fortsætter han.

Ved udlicitering flyttes produktion og arbejdspladser fra den offentlige til den pri-vate sektor. Det offentlige bestemmer fortsat aktivitetens omfang og kvalitet og finansierer aktiviteten, fx drift af veje.

Begrænset udlicitering af drift

”En stor del af de offentlige anlægsarbejder er udliciteret. På driftsområdet er udlicitering derimod begrænset. Potentialet for udlicite-

ring på de traditionelle markedsområder for medlemmerne af Dansk Byggeri er i nybyggeri, reparation og vedligeholdelse, nyanlæg og anlægsreparation, hvor staten, kommunerne og de koncessionerede virksomheder er byg-herrer,” siger Finn Bo Frandsen.

Han peger på, at nogle af disse arbejder udføres i eget regi. I maj 2003 havde de of-fentlige og koncessionerede virksomheder ansat 8.000 arbejdere og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det er godt en halve-ring siden 1980, hvor der var 17.000 ansatte. Blandt de ansatte er en del tjenestemænd, hvilket formentlig hæmmer tendensen til la-vere beskæftigelse. Da andelen af de offent-ligt ansatte arbejdere faldt fra 11% i 1980 til 7% i dag, er udliciteringsgraden forøget gennem 1980’erne og 90’erne.

Flere muligheder

Af de 8.000 beskæftigede i maj 2003 var der 100 ved nybyggeri, 400 ved reparation og vedligeholdelse, 6.700 ved anlægsvirksom-hed, og 800 var ikke på arbejde som følge af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning. Ca 4.400 personer var ansatte hos amtskommu-ner og primærkommunerne. De øvrige 45% var ansatte i Banestyrelsen og i virksomheder inden for el-, gas-, vand- og varmeforsyning samt telekommunikation.

Potentielle områder

Finn Bo Fransen mener, at yderligere udlici-tering på det traditionelle område for Dansk Byggeris medlemmer kan omfatte bygge- og anlægsarbejder, som udføres af de 4.400 an-satte i amts- og primærkommunerne. Heraf er

knap 600 i støttet beskæftigelse (jobtræning, puljejob og revalidering).

Ser man bort fra personer i støttet be-skæftigelse, er der kun 3.800 personer eller 3,1% af de i alt 122.000 arbejdere og mestre beskæftiget ved bygge- og anlægsvirksom-hed, inklusiv de 10.000 som ikke er med i tællingerne. I praksis er der altså marginale muligheder for at øge markedsandelen ved at overtage bygge- og anlægsarbejder fra de ansatte i kommunerne.

Fokus på nye områder

De 3.800 personer er eksklusiv chauffører, gartnere og gadefejere. I november 2001 var 4.300 beskæftiget ved anlægsgartneri, heraf var 850 kommunalt ansatte. Og der var 13.600 kommunalt ansatte ved renovation og ren-holdelse, som bl.a. omfatter gadefejning og vejservice.

Der er desuden ansatte ved kloakvæsen og rensningsanlæg, ved lossepladser og forbrændingsanlæg. Disse grupper: Kom-munale anlægsgartnere og gadefejere samt ansatte ved kommunalt kloakvæsen, kom-munale rensningsanlæg, lossepladser og forbrændingsanlæg hører ikke ind under de kommunalt ansatte ved bygge- og anlægs-virksomhed.

”Skal man rette fokus på yderligere ud-licitering af særlig interesse for de private bygge- og anlægsvirksomheder, er der altså fortsat store muligheder ved fx anlægsgart-neri, vejservice og kloakvæsen,” påpeger Finn Bo Frandsen. 2

www.danskbyggeri.dk/erhvervspolitik

MARTIN K. I. CHRISTENSEN, [email protected]

Potentiale

UDLICITERING ER FORTSAT VEJEN FREM

Amts- og primær-

kommunernes budgetter

2003

DRIFT ANLÆG

I alt heraf entre-prenør- og

håndværks-ydelser

I alt heraf entre-prenør- og

håndværks-ydelser

mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr.Byudvikling, bolig & miljø 7.841 1.079 3.517 1.994

Forsyningsvirksomhed 20.290 1.524 4.411 4.034

Vejvæsen 11.245 2.071 1.867 1.440

Undervisning og kultur 60.319 683 3.020 2.765

Sygehusvæsen 66.082 454 1.267 1.005

Social- og sundhedsvæsen 173.878 1.249 2.823 2.478

Administration 32.275 217 1.045 604

Tilsammen 371.931 7.276 17.950 14.320

Kilde: www.statistikbanken.dk

6%

7%

8%

9%

10%

11%

12%

'03'02'01'00'99'98'97'96'95'94'93'92'91'90'89'88'87'86'80

ANDELEN af offentligt ansatte arbejdere og mestre ved bygge- og

anlægsvirksomhed

Kilde: STATISTISKE EFTERRETNINGER

22 23

. 16 tons affald i timen fra 270.000 borgere i århusområdet. Så meget skal den nye ovn i forbrændingsanstalten ved Lisbjerg nord for Århus brænde af, når byggeriet står færdigt i januar 2004. Til den tid har konstruktionen været undervejs siden maj 2002.

I januar er ovnen og den gamle bygning omsluttet af den nye bygning i stål, beton og glas. En bygning som vil kunne ses fra mange kilometers afstand af de lokale borgere og bilister på den nærliggende motorvej mod Ålborg. Målet er, at den 45 m høje bygning skal blive en visuel oplevelse ud over det sædvanlige.

En bygning, der vil skifte udseende fra dag til dag alt afhængig af om solen skinner, det er overskyet, det regner eller sner. Vejret og naturens eget lys er den faktor, der giver

Snart vil det gamle Affaldscenter Århus være skjult i en helt ny 45 meter høj bygning med en imponerende glasfacade på 24.000 m2 af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN

glasfacaden liv, og får bygningen til at skifte udseende og visuelt præge den nordlige del af Århus.

Helhed og æstetik i fokus

Sådan er visionen hos arkitektfirmaet Friis & Moltke, der har tegnet bygningen. Den vision var en af grundene til, at det blev de-res idé, der i 1999 vandt projektkonkurrencen om etableringen af en ny forbrænding i det nordlige Århus.

"Det er meningen, at det skal være flot at se på, især når det ligger her på toppen af en bakke," siger ingeniør Erik Vilstrup, der for Århus Kommunale Værker er projektleder på byggeriet.

"Som offentlig bygherre har vi en forplig-telse til at bygge noget, der er pænt at se på.

Og det er noget som evalueringsgruppen har taget med i sine overvejelser. Det der adskil-ler denne idé fra de andre i konkurrencen er, at dette byggeri dækker hele det gamle an-læg. De andre forslag havde mere fokus på at bygge et nyt anlæg ved siden af det gamle. Her får man en helhed, hvor det gamle ind-går. Man har været rimeligt tro mod det op-rindelige projekt, men vi har nogle enorme installationer, som har krævet nogle få finju-steringer," forklarer Erik Vilstrup, der har væ-ret med til at udvælge konkurrencevinderen.

En totalløsning

Med et budget på 550 mio. kr. er Friis & Moltkes løsning ikke den billigste af de for-skellige løsninger, der har været drøftet i evalueringsgruppen.

Fast arbejde. Montørerne kommer til at fuge i alt 130 km, inden glasfacaden står færdig

Affaldscenter

pakket ind i glas

22 23

Århus Kommunale

Værker varetager vand-

og varmeforsyningen til

størstedelen af indbyg-

gerne i Århus Kommune

og har ansvaret for, at

affald i hele kommunen

bortskaffes miljømæssigt

forsvarligt.

www.aakv.dk

AFFALDSCENTER Århus’ nye ovnlinje, bygning og glasfacade

skal stå færdig i januar 2004. Århus Kommunale Værker er bygherre på

projektet, som arkitekterne Friis & Moltke har tegnet. COWI er totalrådgiver

i samarbejde med arkitekterne. Betonenterprisen varetages af J&B Enter-

prise. Promecon, der har enterprisen på stål, har fået fremstillet alt stål i

Krakow i Polen. Stålet er transporteret til Århus som samlesæt på i alt 106

lastbiler. AE Stålmontage A/S i Støvring, der har specialiseret sig i tag og fa-

cadebeklædning, har stået for den 24.000 m2 store glasbeklædning.

www.friis-moltke.dk, www.cowi.dk, www.jbe.dk, www.promecon.dk, www.ae-staalmontage.dk, www.jbe.dk

DEN NYE OVNLINJE i af-

faldscentret skal erstatte en femten år gam-

mel ovn, som er nedslidt. Den nye ovn vil

være mere effektiv og miljøvenlig end den

gamle og vil producere både elektricitet og

fjernvarme med restaffald som brændstof.

Kedelanlægget bliver rødt, og man vil kunne

ane konturen af anlægget gennem glasset.

Projektleder Erik Vilstrup. Nederst i affaldscentret brænder de store ovne med en temperatur på op til 1000 grader.

Mindre end 100 meter fra anlægget hober nyt affald sig op. Pakket i baller venter det på at blive brændt af i den nye ovn, der skal in-stalleres, og brænde 16 ton i timen

Når hele glasfacaden står færdig er der anvendt 24.000 m2 industriglas

"Det er klart, at det er besværligt at bygge så tæt rundt omkring det gamle an-læg. En del er blevet brudt ned, og det har selvfølgelig kostet lidt mere, end hvis man havde valgt et af de andre projekter. Men det har stadig været det væsentligste for os at få en totalløsning," fastslår Erik Vilstrup.

Arkitektur af glas og stål

Når den nye bygning står færdig, har Pro-mecon i Fredericia brugt 22 tons bygnings-stål, mens AE Stålmontage i alt har leveret 24.000 m2 industriglas fra den franske pro-ducent Pilkington.

Det er uden diskussion glasset, der er det væsentligste element og også en af de sværeste processer i byggeriet. Glasset får ikke kun visuel betydning, men vil også få en

termovirkende effekt. Glasset bliver lagt på hver side af konstruktionen, så glasprofilerne får et hulrum. Hvert stykke glas er lavet som en slank u-profil, der vejer 25 kilo, er 3,5 meter langt og monteres med håndkraft på lifte. Det er også derfor, der bruges glasprofi-ler i stedet for større stykker glas, der kunne dække større arealer. Glasset monteres og holdes på plads af i alt 130 km gummifuger.

Inspiration fra Tyskland

"Bygningen bliver dækket med glas fra fire meter over jorden og hele vejen op til taget. Forneden skal der være et ristebånd, som er en del af et ventilationssystem, der er baseret på naturlig ventilation. Øverst ved taget er der spjæld, der leder luften gennem bygningen. Det er væsentligt at få en ordent-

lig ventilation, når det er en glasbygning, så temperaturen kan holdes nede," siger Erik Vilstrup, der som led i projektet har besøgt lignende byggerier i Tyskland.

"Industriglas, som det vi bruger, er brugt mange steder i Tyskland, hvor en del anlæg er dækket af glasfacader. Det har derfor væ-ret muligt at hente inspiration derfra og få tyskernes erfaringer i forbindelse med det her byggeri. Det er en meget spændende byggeproces, og sådan en løsning er ikke brugt ret mange steder i Danmark. Derfor er det ret unikt, og det bliver interessant at se det færdige resultat," forklarer Erik Vilstrup. 2

www.aakv.dk

Kedelanlæg-get er malet rødt, og man vil kunne ane konturen af anlægget gen-nem glasset

24 25

. ’Ingen krigsplan overlever det første møde med fjenden’. Det er klassisk militær visdom. Men den dygtige militære leder formår midt i kaos at møblere om på sine resurser blandt andet gennem at kunne motivere folkene til at udvirke små mirakler.

Bygge– og anlægsopgaver minder om en slagmark. Materialer og maskiner skal være tilstede i rette mængde til rette tid, tusindvis af delopgaver skal være fuldført i tide, fordi de griber ind i hinanden. Og når det ikke helt går efter planen, er det projektlederens an-svar at finde lynhurtige udveje.

Projektlederen skal altså være byggefaglig ekspert, man da ting jo ikke sker af sig selv, skal han også være dygtig til at omgås men-nesker. Han skal være leder. Det lærer man imidlertid ikke på de byggefaglige uddannel-ser. Det må projektlederne selv finde ud af efterfølgende. Eller supplere det autodidakte med Entreprenørskolens udviklingsforløb.

Her har det første hold kursister været igennem ”Projektledelse – action learning” - et meget krævende, men også meget gi-vende kursus.

Bedre projektledere

”Jeg er afgjort blevet bedre til at lede et pro-jekt,” siger Thomas Nielsen, der har været

projektleder hos E. Pihl & Søn siden 1995 og aktuelt blandt andet arbejder med Metroen.

”Jeg er blevet bedre til at forudse og undgå konflikter, at dreje tingene til et po-sitivt resultat. Bedre til at nå mine mål på møder, bedre til at uddelegere, bedre til at sige tingene på en god måde – der er blevet skruet på en lang række håndtag,” siger pro-jektchef Hans Jørgen Jensen, Ove Arkil.

Også projektleder Per Andersen fra Skan-ska er begejstret:

”Efter mange år i branchen var der al-ligevel nyt at lære. Der er mange, der kunne have gavn af det kursus.”

Tre moduler

Kurset er opbygget i tre moduler af 2-3 da-ges varighed og 2-3 måneder mellem hvert modul, og både før og undervejs i kurset skal kursisterne prioritere deres interesse – og indsatsområder, og tre nøgleord karak-teriserer ”Action learning”: Leg, læring og feedback.

’Leg’ er den mest effektive indlærings-metode, der findes, og bruges i en stribe opgaver og rollespil, men konstant afbrudt af evaluering, hvor såvel lærere som kursister analyserer, hvad det egentlig var, der skete. Og med denne permanente feedback begyn-

’Projektledelse – action learning’ er læring med turbo. En-treprenørskolen sætter fokus på de bløde sider og bruger leg til at udvikle den ledelsesmæssige kompetenceaf OLE FARBØL, [email protected], fotos ANDERS BACH, GEERT MØRK og LEIF TUXEN

ACTION LEARNING er

en undervis-

ningsmetode,

som Entrepre-

nørskolen har

udviklet for at

få større effekt

af efteruddannelse. En travl dagligdag

tenderer mod at overskygge anvendelse

af ny viden, men med accelereret læring

sikres at de nye værktøjer også tages i

anvendelse.

Kunsten at lede mennesker

der de personlige handlingsmønstre at stå tydeligere og tydeligere frem.

Hjerne på overtid

”Specielt det første modul ramte mig. Min hjerne arbejdede simpelthen på overtid,” siger Thomas Nielsen.

For eksempel lærte han om sig selv, at som udgangspunkt er hans egen præference intuition, mens benhård planlægning er sid-ste våben i arsenalet – og bevidst om dette planlægger han nu på et tidligere tidspunkt.

Efter kurset vurderer han, at han har fået mere overskud og er mindre stresset.

”Jeg har fået løftet mit niveau af ledelse og når mere. Det har ført til, at jeg har fået udvidet sit ansvar – og ser mindre til che-fen.” 2

www.eskole.dk

I KURSUSFORLØBET inddrages

nogle af landets dyg-

tigste proceskonsulen-

ter, og Jens Klostergaard

fra Entreprenørskolen er

ansvarlig for kurset og

dets primus motor. Han

har arbejdet i branchen siden 1973 og er uddan-

net tømrer og bygningskonstruktør, er desuden

merkonomuddannet, har en psykologuddan-

nelse og en amerikansk coach uddannelse.

Næste kursus i Projektledelse –

Action learning starter

i december. Kurset er

målrettet projektledere

med mindst fem års er-

faring i ledelse af større

bygge- og anlægspro-

jekter. Fokus ligger på

ledelse, på de bløde sider, på at forstå hvordan

man selv virker i samarbejde med andre med

det klare mål at styre et projekt sikkert i havn.

Kurset henvender sig ikke kun til entreprenører,

men også til bygherrer, arkitekter og ingeniører.

www.eskole.dk

Kurs

24 25

”Det er det bedste kursus i mange år. Måske det bedste jeg nogensinde har været på,” siger Per Andersen, Skanska

”Man skal have et åbent sind og ikke være sart, for der bliver gået tæt på, men jeg er blevet bedre til at prioritere, delegere og kommunikere … bedre til at nå i mål,” siger Hans Jørgen Jensen, Ove Arkil

”Det første modul ramte mig hårdest. Min hjerne arbejdede på overtid,” siger Thomas Nielsen, E. Pihl & Søn

Kunsten at lede mennesker

TROVÆRDIGHED om Liftkontrol-ordningen kræver konse-

kvens. Det er netop blevet indskærpet overfor

et af de 54 værksteder tilknyttet ordningen, at

pågældende værksted vil blive ekskluderet efter

flere gange ikke at have overholdt de krav til

kvalitet og sikkerhed, som Liftkontrol-ordningen

står for. Efter den kraftige advarsel har værk-

stedet nu udvist vilje og evne til at rette fejlene og højne standarden.

Derfor har Liftgruppen, i samarbejde med Teknologisk Institut, Havari og

Sikkerhed, ekstraordinært valgt i første omgang at afvente værkstedets

forbedring og stiller nu eksklusionen på stand-by indtil videre.

www.liftkontrol.dk

Murerstuderende og arkitektlærlinge samarbejder. Sidste

år blev der på opfordring af Murerfagets Oplysningsråd

udskrevet en skitseopgave, der skulle give arkitek-

ter og murere forståelse for hinandens ekspertise og

arbejdsområder. Studerende på Kunstakademiets

Arkitektskole i København blev bedt om at give ny in-

spiration til murerlærlingenes svendestykker. Kravene

var, at svendestykket skulle bestå af ca. 450 sten, og at

det skulle udfordre murstenen, håndværket og den traditionelle brug af mur-

værk. Da det ikke er alt, som arkitektstuderende udtænker, der umiddelbart

kan lade sig gøre i praksis, er de fem vinderforslag justeret med kritisk blik i

samarbejde mellem de studerende og faglæreren. Arkitektskolen har stillet et

areal langs kanalen til rådighed, hvor de små skulpturer er opført.

www.karch.dk, www.esh.dk

JURA-KALK

Vi er eneimportør af den ægte Jura-kalk og den kan kun købes igennem os. Spørg efter eventuel forhandler.Husk der skal stå JURA-KALK på posen.

Skandinavisk Jura-Kalk A/STelefon 5650 3000

JURAMØRTEL

Betegnelserne Kh og KKh Jura-mørtel og dette bomærke skal være trykt på poserne. Dette garanterer at det er den ægte vare.

Skandinavisk Jura-Kalk A/STelefon 5650 3000

Alle former for tag-, væg-, dæk- og skillerums-elementer i træ/stål, kvistelementer, pavilloner

TAGKASSETTER HOBRO ApSLupinvej 18, 9500 Hobro

98 52 17 [email protected]

www.bmtagkassetter.dk

Tilsluttet Træelementkontrollen

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Nærmeste forhandler oplyses påtlf. 36 72 75 00 fax 38 71 36 16

TVANGSBLANDER

Letvægts transportbånd

Fås fra 2-8 m.

ENKELOGGENIAL

100 L. 80 L. 60 L. 40 L.

��

��

��

��

��

��

Storkøbenhavns Jura-Mørtel

Baldersbækvej 25 - 2635 IshøjTlf.: 43 52 60 59 - Fax: 43 52 60 56

Rødvig KulekalkJura KalkIndfarvet Kalk-mørtelKalkfarver

��

��

��

G. Tscherning A/S er den første og eneste virksomhed i ned-rivningsbranchen, der er ISO og OHSAS certificeret indenforkvalitetsstyring, miljø og arbejdsmiljø. Vores tredobbelte cer-tificering giver dig den bedste garanti for, at dine opgaverudføres uden fejl, forsinkelser eller fordyrelser - og samtidigpå en måde, der skåner miljøet og medarbejderne maksi-malt. At vi tilmed har udviklet et ledelsessystem, der opfylder

tre certificeringer på en gang, gør blot det hele mere enkeltog sikkert. Så nu får du papir på det, Tscherning altid hargjort. Nemlig at vi tilrettelægger og udfører arbejdet ordent-ligt, hvad enten det gælder mindre opgaver eller store kom-plette løsninger indenfor nedrivning, entreprenøropgavereller maskinudlejning.Derfor får du med garanti ikke kolde fødder hos os.

www.nedrivning.dk · telefon 7020 7050

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

29

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

29

Det er slut med at sende lærlingen ned efter en tilfældig bøtte fuge-masse. Som led i Skanskas miljø- og arbejdsmiljøpolitik er der oprettet en kemidatabase med klare regler om, hvilke kemikalier virksomheden lader medarbejderne arbejde med

. 'FORBUDTE STOFFER - kan ikke frigives' står der med fed skrift hen over skærmen, da Lars Ole Andersen, kvalitetssikrings- og miljøassi-stent i Skanska, klikker sig ind på listen over kemiske stoffer og materialer, som Skanska hverken vil røre med en ildtang eller med alskens værnemidler.

Som et led i virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøpolitik har Skanska i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøcenter oprettet en kemidatabase, hvor entrepriselederne via computere på byggepladserne kan søge op-lysninger om de mange kemikalier.

Databasen indeholder først og fremmest oplysninger om produktet er tilladt, accepte-ret eller forbudt. I mange tilfælde er der også forslag til alternative produkter, som man kan anbefale bygherren at erstatte de farlige ke-mikalier med.

”Vi undersøger, om vi kan substituere de giftige og farlige stoffer – dvs. erstatte dem med et lige så egnet, men knap så farligt pro-

dukt. Men det er ikke altid let, for produktets egenskaber, fx fugemassers elasticitet, hæn-ger tit sammen med deres farlighed,” forkla-rer Lars Ole Andersen.

Værn om medarbejdere og miljø

”Vi kan jo ikke altid undgå at bruge farlige ting, men meningen er, at man skal bruge det på den rigtige måde, dvs. bruge ånde-drætsværn, handsker, heldragter osv.”

Derfor indeholder databasen også både leverandørens brugsanvisning og en arbejds-pladsbrugsanvisning, som Byggeriets Ar-bejdsmiljøcenter har udarbejdet for Skanska. Arbejdspladsbrugsanvisningen indeholder al relevant information til den enkelte opgave om bl.a. produktets fysiske og kemiske egen-skaber, om brug af personlige værnemidler, om nødhjælp ved uheld og spild, om opbe-varing, transport og bortskaffelse.

Skanska har samtidig taget højde for sikker bortskaffelse og destruktion af kemi-kalieaffald.

”Vi har ikke længere de tunge lagre og containere med alt muligt mærkeligt her-hjemme. Det er væk. Vi har en aftale med et firma, der aftager det hele. De kommer også på byggepladserne og sætter tønder op til kemisk affald.”

Hvad skal vi med det?

”Hvad skal vi med det? Det var den første re-aktion hos medarbejderne. Men det har æn-

dret sig. Nu er de timelønnede også begyndt at interessere sig for det. Jeg er bl.a. blevet spurgt om, hvordan man skal behandle tryk-imprægneret træ,” fortæller Lars Ole Andersen og forklarer, at han i samråd med BST lavede en vejledning til sikkerhedsrepræsentanten.

Også hos Skanskas faste leverandører er man lydhør over for kravene om sikkerhed på arbejdspladserne.

Leverandører lydhøre

”Leverandørerne er blevet meget bedre til, når de leverer noget, at lægge de rette kemi-data ved. Førhen blev der bare smidt en dunk på værkstedet med helt op til 5-6 i MAL-kode. Nu ved de, at relevant information skal ved-lægges, når de leverer et nyt produkt.”

Men der er heller ikke noget at rafle om hos Skanska. Arbejdsmiljøpolitikken står ikke til debat.

”Det er en del af vores arbejdsmiljøpolitik, at vi fokuserer utrolig meget på kemikalier. Underentreprenørerne er også underlagt vo-res krav om sikkerhed på arbejdspladsen. Og det får de at vide, når de starter på en plads,” slutter Lars Ole Andersen. 2

www.skanska.dk

ArbejdsmiljøMETTE SCHMIDT, [email protected]

PÅ DEN SORTE LISTE

Byggeriets Arbejdsmiljøcenter er opstået ved fusion mellem

branchens to største BSTer, Entreprenørernes BST og

BST for bygge og anlæg i 2002. Mere end 2.500 af

bygge- og anlægsbranchens virksomheder, med et

samlet antal medarbejdere på godt 50.000, er i dag

tilsluttet Byggeriets Arbejdsmiljøcenter. Byggeriets

Arbejdsmiljøcenter er med sine fem afdelinger bran-

chens største, og Danmarks mest landsdækkende BST.

www.bamce.dk

SKANSKA blev – som den første danske entrepre-

nør – miljøcertificeret i 2000 og

er nu også blevet arbejdsmiljø-

certificeret. Skanska har siden

1995 arbejdet målrettet med at

nedbringe antallet af ulykker og

kunne i 2002 præsentere en af

branchens laveste ulykkesfrekvenser.

www.skanska.dk

30 31

POUL BRINCKER, [email protected]

Generations-skifte

Alle familieejede virksomheder skal på et eller andet tidspunkt igennem overvejelser om virksomhedens fremtidige ledelse og ejerskab, når den nuværende ejer og leder ønsker at trække sig tilbage

. Hvad enten virksomheden skal sælges eller overdrages i forbindelse med et generations-skifte, er der tale om en langvarig proces, der skal tænkes nøje igennem. Gå derfor i gang med overvejelserne i god tid inden.

Skal virksomheden sælges, står de inte-resserede købere næppe i kø for at komme til. Et salg kræver ”trimning” af virksomheden, en bearbejdning af de potentielle købere og en betydelig fleksibilitet og tålmodighed af sælger.

Er det så heldigt, at der er mulige personer i ejer- eller medarbejderkredsen, som kan el-ler vil overtage virksomheden, bør der ske en nøje tilrettelæggelse af forløbet. Der er som regel langt flere virksomheder, der er modne til generationsskifte, end der er personer, der kan og vil overtage virksomheden.

Disse problemstillinger kombineret med spørgsmål om skat, økonomi og virksom-hedsstruktur gør, at der ikke findes ”snup-tagsløsninger.”

Se på virksomhedens struktur

Hvad enten virksomheden skal sælges til

NÅR EN NY GENERATION SKAL TAGE OVER

udenforstående, eller der skal gennemføres et egentligt generationsskifte, er det vigtigt at se på virksomhedens strukturelle forhold.

Drives den som et personligt firma, er det oftest en fordel at omdanne virksomheden til et anparts- eller aktieselskab, hvilket i praksis ofte sker ved anvendelse af reglerne om skat-tefri virksomhedsomdannelse. Herefter vil der kunne etableres et holdingselskab, fx efter reglerne om skattefri aktieombytning.

Virksomheden kan spaltes

Den konkrete form, hvorunder generations-skiftet bør gennemføres, må tage sit udgangs-punkt i den aktuelle situation.

Har virksomheden flere grene, fx en vinduesfabrik og en tømrervirksomhed lig-gende i samme selskab, vil dette med fordel kunne spaltes i to selskaber, så den ene arving overtager vinduesfabrikken, den anden tøm-rervirksomheden. Tidligere kunne dette ikke lade sig gøre, idet aktionærerne efter spalt-ningen skulle besidde aktier i begge selskaber i forhold til deres aktiebesiddelse.

Hertil kommer, at det for nylig blev ved-taget, at også anpartsselskaber kan spaltes. Ændringen træder i kraft pr. 1. oktober 2003.

Model glidende overgang

Ved generationsskifte er det ofte sådan, at den, der skal overtage virksomheden, har begrænsede økonomiske resurser. Der er nu af ligningsrådet givet grønt lys for en ordning, som indebærer, at junior kan opnå medejer-skab for relativt få midler.

I et konkret tilfælde var der tale om en velkonsolideret virksomhed i selskabsform, hvis aktier lå i ejerens holdingselskab.

Senior havde oprettet en aktionærover-enskomst, der gav hans A-aktier forlods ret til udbytte. Derefter lod han over en periode sel-skabet udlodde en del af selskabets reserver som skattefrit udbytte til holdingselskabet. Samtidig havde junior via sit ApS erhvervet B-aktier svarende til 20 pct. af aktiekapita-len. Ligningsrådet godkendte, at erhvervelsen skete til pari kurs. Det blev godkendt, at B-aktiernes værdi var fastsat under hensyn til, at A-aktiernes ret til forlods udbytte skulle respekteres i en periode. For juniors B-ak-tier var der aftalt økonomisk ligestilling efter en periode, hvorefter juniors ApS så kunne modtage udbytte. Da anpartsselskabet ejer 20 pct. af aktiekapitalen, er udbyttet skattefrit. Af de dermed opsparede midler vil der på en økonomisk lempelig måde kunne foretages supplerende opkøb af aktier.

Denne model vil givetvis blive benyttet i mange tilfælde af såkaldt glidende genera-tionsskifte. 2

www.danskbyggeri.dk/jura

KURSUS i generationsskifte. Poul

Brincker holder kurser i generationsskifte

den 5. november 2003 kl. 14-18 på Hotel

Schaumburg i Holstebro og den 6. november

2003 kl. 14-18 på Scandic Hotel i Roskilde.

På kurset vil også de familie- og arveretlige

aspekter blive belyst med konkrete eksem-

pler. Tilmelding kan ske ved henvendelse til

Entreprenørskolen på tlf. 86 34 18 11 eller via

skolens hjemmeside.

www.eskole.dk

Poul Brincker er advokat med møderet for

Højesteret. Han har været ju-

ridisk rådgiver og kreditchef i

Fr.borg Bank og blev herefter

uddannet som advokat hos Advo-

katfirmaet Saltorp, Hald & Ander-

sen. Han var i en årrække selv-

stændig advokat og indtrådte herefter som partner i Advo-

katfirmaet Berning, Schlüter og Hald. Brincker delte siden

kontorfællesskab med advokaterne H. Levin og H. Ravnild,

hvorefter han arbejdede hos BYG/Hasløv & Co, indtil han

tiltrådte sin nuværende stilling hos Dansk Byggeri.

CIRKULÆRT NR. 41 - Ny

blanketportal. Dansk Byggeri har lance-

ret en ny version af blanketportalen på

danskbyggeri.dk.

Den nye portal giver mulighed for at op-

dele blanketter i emneord samt mulighed

for bestilling af blanketter på Byggeriets

Forlags hjemmeside.

Desuden er portalen udvidet med en

række nye, opdaterede blanketter.

www.danskbyggeri.dk/blanket

30 31

KU

RS

ER Entreprenørskolen - netop nu

Kursus Tid Tilmelding senest

Pris medlemexcl. moms

Pris andreexcl. moms

Træsektionen: Overenskomst, prislister og akkord 11.11.200304.12.2003

20.10.200313.11.2003

Gratis for sektionens

medlemmer

Gratis for sektionens

medlemmerDen lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikker-hedsgrupper

17.-20.11.2003 27.10.2003 6.300,00 6.300,00

Engelsk for entreprenører 18.11.2003 + 03.12.2003 + 14.01.2004 28.10.2003 6.800,00 8.100,00Murersektionen: Mesterprislisten 18.11.2003 + 26.11.2003 28.10.2003 3.300,00 5.000,00Murersektionen: Akkord og akkordaftaler 20.11.2003 30.11.2003 300,00 300,00Facility Management 24.-26.11.2003 03.11.2003 7.500,00 9.900,00Vejen som arbejdsplads 24.-25.11.2003 03.11.2003 4.700,00 6.200,00Grundkursus i ledelse 01.-05.12.2003 10.11.2003 8.700,00 10.700,00Projektledelse – action learning modul 1 03.-05.12.2003 12.11.2003 28.000,00 29.000,00Geoteknik på byggepladsen 08.-09.12.2003 17.11.2003 5.600,00 7.200,00Microsoft Project 1 08.-09.12.2003 17.11.2003 4.800,00 6.600,00Entrepriseret 1 10.-11.12.2003 19.11.2003 3.300,00 5.100,00Den forudseende leder 15.-16.12.2003 24.11.2003 7.000,00 8.700,00Produktions- og entreprisestyring 15.-18.12.2003 24.11.2003 8.500,00 10.200,00Grundkursus i projektledelse 16.-18.12.2003 25.11.2003 6.900,00 8.900,00Kursus for struktørlærlinge 18.-19.12.2003 27.11.2003 Gratis 5.300,00

Lokale kurser - netop nu (Kurser fra kl. 14-18 er med efterfølgende aftensmad)

Kursus Sted Tid Tilmelding senest

Pris excl. moms

Den selvstyrende byggeplads Scandic Hotel FrederikshavnScandic Hotel HerningScandic Hotel Bygholm Park HorsensScandic Hotel RingstedScandic Hotel Odense

11.11.2003 – Kl. 14-1812.11.2003 – Kl. 14-1813.11.2003 – Kl. 14-1826.11.2003 – Kl. 14-1827.11.2003 – Kl. 14-18

21.10.200322.10.200323.10.200305.11.200306.11.2003

800,00

Kundeservice er der penge i! – Svende Radisson SAS RønneScandic Hotel HvidovreScandic Hotel OdenseScandic Hotel Olympic EsbjergScandic Hotel ÅrhusScandic Hotel Ålborg

10.11.2003 – Kl. 14-1811.11.2003 – Kl. 14-1817.11.2003 – Kl. 14-1818.11.2003 – Kl. 14-1819.11.2003 – Kl. 14-1820.11.2003 – Kl. 14-18

20.10.200321.10.200327.10.200328.10.200329.10.200330.10.2003

800,00

Udfør et risikofrit vådrum Scandic Hotel Roskilde 11.11.2003 – Kl. 14-18 21.10.2003 350,00Sikkerhedsorganisationen, ude og hjemme Scandic Hotel Odense

Scandic Hotel Roskilde12.11.2003 – Kl. 14-1826.11.2003 – Kl. 14-18

22.10.200305.11.2003

800,00

Tunge ydervægge, tunge gulve og terrændæk Scandic Hotel RingstedScandic Hotel Århus

18.11.2003 – Kl. 14-1827.11.2003 – Kl. 14-18

28.10.200306.11.2003

350,00

Kvalitetssikring på byggepladsen Scandic Hotel Hvidovre 19.11.2003 – Kl. 14-18 29.10.2003 700,00Situationsbestemt ledelse Scandic Hotel Odense

Radisson SAS Rønne20.11.2003 – Kl. 14-1825.11.2003 – Kl. 14-18

30.10.200304.11.2003

800,00

Se ulykken for den sker Scandic Hotel OdenseScandic Hotel Ringsted

10.11.+25.11.200324.11.+01.12.2003

20.10.200303.11.2003

1.100,00

Tyverisikring på byggepladsen Scandic Hotel Hvidovre 25.11.2003 – Kl. 14-18 04.11.2003 700,00Tilbudsloven Scandic Hotel Bygholm Park Horsens 26.11.2003 – Kl. 14-18 05.11.2003 300,00Tagkonstruktioner, tagbelægninger, isolering og lofter

Scandic Hotel ÅrhusScandic Hotel Hvidovre

01.12.2003 – Kl. 14-1803.12.2003 – Kl. 14-18

10.11.200312.11.2003

350,00

Løn- og personaleadm. for bogholdere Scandic Hotel RingstedHarmonien Haderslev

02.12.2003 – Kl. 09-1703.12.2003 – Kl. 09-17

11.11.200312.11.2003

400,00

Brug af plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Scandic Hotel Odense 02.12.2003 – Kl. 14-18 11.11.2003 800,00Simple betonkontruktioner og flydebeton Scandic Hotel Bygholm Park Horsens

Scandic Hotel Roskilde02.12.2003 – Kl. 14-1804.12.2003 – Kl. 14-18

11.11.200313.11.2003

350,00

Lette ydervægge og lette gulve Scandic Hotel Regina HerningScandic Hotel Odense

04.12.2003 – Kl. 14-1809.12.2003 – Kl. 14-18

13.11.200318.11.2003

350,00

Kommunikation rent ud sagt! Scandic Hotel Kongens Ege RandersScandic Hotel OdenseScandic Hotel Roskilde

09.12.2003 – Kl. 14-1810.12.2003 – Kl. 14-1811.12.2003 – Kl. 14-18

18.11.200319.11.200320.11.2003

800,00

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelseKursus Sted Tid Tilmelding

senestPris excl.

momsfor sikkerhedsgrupper Scandic Hotel Kolding 17.-19.11.2003 +

04.-05.12.200327.10.2003 4.500,00

for koordinatorer Scandic Hotel Sydhavnen København 01.-03.12.2003 +15.-16.12.2003

10.11.2003 5.000,00

for sikkerhedsgrupper Scandic Hotel Århus 01.-03.12.2003 +17.-18.12.2003

10.11.2003 4.500,00

Kursustilmelding på www.eskole.dk eller på telefon 86 34 18 11

32 33

PR

OD

UK

TN

YH

ED

ER

Naturskifer til villaens tag

vinder frem. Kongebro Natursten A/

S har udviklet et nyt tagsystem med

skiferbelægning til villa- og par-

celhusejere som søger et alternativ

når det gamle tag skal udskiftes.

Naturskiferen er konkurrencedygtig

i forhold til levetid, farvebestandig-

hed, økologi og styrke. Et naturligt

olieindhold i skiferen samt natur-

materialets lave vand-opsugning

er medvirkende til at taget kræver

mindre vedligehold end mange

andre tag-

materialer.

www.naturskifer.dk

Bosch GWS 14,4 V Akku-vin-

kelsliber: ledningsfri, let og flek-

sibel. Med Bosch´ ledningsfri GWS

14,4 V vinkelsliber kan skæreski-

verne udskiftes uden brug af værk-

tøj. Maskinen vejer kun 2,1 kg og

drives ved hjælp af en kraftig Akku

på 2,6 Ah, der passer til alt Akku-

værktøjet i Bosch´14,4 V Compact

Power-serie.

www.bosch.dk

Montering af karm og gerigt. Med en mønsterbeskyttet karmløsning har dørproducenten Swe-

door-Kilsgaard nu reduceret tidsforbruget ved tilpasning og montage af

karme og gerigter. Det ny Flexkarm-system består af et gerigtsæt og en

grundkarm, der kan justeres op til 25 mm efter murens tykkelse. Gerigten

er skåret præcis i gering og og løsningen leveres færdigmalet i hvid. Der

kan vælges mellem fire modulstørrelser, som dækker alle murtykkelser i

intervallet 75 - 153 mm. Tilpasning til murhullet og montering foregår efter

fjer/not princippet. Gerigterne samles med clips på bagsiden og monteres

uden brug af søm og skruer, så man ikke skal spartle og eftermale for at få

en flot finish. Karmene matcher umiddelbart de fleste døre, da de både

fås med glatte gerigter med en bredde på 65 mm og klassiske almuegerigter, der er 92 mm brede. Flexkarm leveres

forboret og færdigpakket med monteringsvejledning, dækpropper, lim, samlebeslag m.v., så der kun skal vælges

karmskruer efter den aktuelle vægtype. Karmene leveres også som fodlister i længder på ca. 3,60 m.

www.swedoor-kilsgaard.dk

74 lejligheder fra 1961 som nye med ISOVER Facadekoncept.

Udefra ligner det nye lejligheder, og inden døre kan beboerne gå vinteren i

møde i en velisoleret bolig uden kuldebroer. Renoveringen af Haderslev An-

delsboligforenings Afdeling 21 på Kløvervej er et eksempel på, hvordan man

kan gennemføre en fuldstændig efterisolering og etablere en ny facade. De

11 blokke i Afdeling 21 pakkes ind i ISOVER: Rundt om alle vinduer skæres af

falsen, og isoleringen føres helt hen til vinduesrammerne. På alle murede

og støbte flader dyvles den hårde isolering fast med særlige dyvler, og på

den tilbygning til hver lejlighed - der er en del af projektet - klæbes isole-

ringspladerne fast. Herefter ilægges armeringsnet, og facaden pudses med

ISOVER strukturpuds. For at bibeholde den lodrette søjleopdeling benytters

en grå puds til brystningerne, som før stod i beton, og en lysere nuance til

de murede flader, fortæller arkitekt Andreas Steinicke. Lejlighederne fra 1961

havde mange kuldebroer og problemer med kondensvand og algebegro-

ning. Både facade og tag trængte til en renovering.

www.isover.dk

AFLØBSRENDE fra Unidrain med lodrette vægflanger, danner en

vandtæt forbin-

delse med væggen

og giver en præcis

fastgørelse under

hele byggeproces-

sen. Så er der ikke

længere er behov

for at etablere fald fra fire sider for at lede vandet ned mod afløbet. Det er

nok med et ensidigt fald på gulvet, hvilket gør tilpasningen af støbeunder-

laget langt enklere og hurtigere. Fliserne får et plant underlag, og arbejdet

med at skære fliserne til omkring afløbet kan helt undgås.

www.unidrain.dk

Hilti TE 56-ATC kombihammer giver brugeren beskyttelse takket være ATC

"Aktiv vridningsmomentskontrol", som stopper maskinen på en brøkdel af et

sekund, hvis boret sætter sig fast. 40 % lavere vibrationer giver stor arbejdskom-

fort. En kraftig motor på hele 1100 W betyder, at maskinen borer cirka 25 % hur-

tigere end sin forgænger TE 55. 2 års Fuldservice følger med ved køb af TE 56-ATC,

dvs. ingen ekstra omkostninger i 2 år fra købsdatoen.

www.hilti.dk

32 33

FØDSELSDAGE85 år Den 11. december fylder Poul

Winther Jespersen, Københavns

Snedkerlaug, 85 år.

60 år Medlem af Horsens Murermester-

forening, Erik Schreiber, fylder 60

år den 23. november.

MEDLEMSKABDen 1. december har Axel Thom-

sen været medlem af Københavns

Snedkerlaug i 60 år.

Jubilæum

Dansk

Håndværks

Kvinder har

40 års jubi-

læum. Dette

markeres

med udgi-

velsen af et jubilæumsskrift, der

sætter fokus på nogle af de land-

vindinger, som foreningen har op-

nået for den store gruppe af med-

arbejdende ægtefæller. Herudover

fejres selve jubilæet i dagene 6.-8.

november med flere arrangementer

for medlemmerne og en reception

i Håndværkets Hus, Islands Brygge

26, 2300 København S. fredag d.

7.november kl. 15.00-17.00.

Jubilæum

foto

MORT

EN F

AUER

BY

UDNÆVNELSERHenrik Diet-

richsen, er pr.

11. september

udnævnt til

adm. direktør

i H+H Celcon

A/S. Henrik Dietrichsen kom til H+H

Cerlcon som direktør for et halvt år

siden fra en stilling i H+H interna-

tional A/S.

Poul Hansen er

pr. 11. setpem-

ber udnævnt til

salgschef i H+H

Celcon A/S. Poul

Hansen har

beskæftiget sig med afsætning af

porebeton i 17 år, senest som regi-

onschef for H+H Celcon A/SFrister for navnestofSidste nummer af Byggeriet i 2003 udkommer i uge 48. Deadline for navnestof er den 3. november.

Første nummer i 2004 er på gaden i uge 3. Deadline er den 15. december 2003. Frister for indlevering til magasinet er:

Nr. 2/februar 1. februar

Nr. 3/marts 25. februar

Fødselsdage, jubilæer og andre mærkedage. sendes til [email protected]

NA

VN

E

Lørdag den 1. november 2003 kan

BM Byggein-

dustri Hobro

A/S og BM

Tagkasset-

ter ApS fejre

dobbelt ju-

bilæum, med

henholdsvis 25 år og 15 år. BM Byg-

geindustri Hobro A/S startede som

en byggevirksomhed med hoved-

vægten på tømrer/snedkeropgaver,

det har siden udviklet sig til også

at omfatte hoved- og totalentre-

priser. I 1988 blev BM Tagkassetter

ApS oprettet som et datterselskab.

Jubilæet markeres med en recep-

tion fredag den 30. oktober 2003 kl.

13.00 på Lupinvej 18, Hobro.

Dansk Byggeri Marketing har sammensat et pakketilbud på en firmahjemmeside til medlemmerne:

Tilbuddet indeholder: Udvikling og programmering af hjemmesiden (op til 10 tekstsider) Køb af domænenavn Plads på Byggeriets ITs webhotel 5 email-adresser Drift af hjemmesiden i 12 måneder

Pakketilbud inkl. 1. års drift - i alt kr. 8.995,00 ekskl. moms

Yderligere information kan fås ved henvendelse enten til Ditte Brøndum, telefon 72 16 01 38, [email protected] eller Anette Amundsen, telefon 72 16 01 37, [email protected]

Eksempler på pakketilbuddet: www www .froerup-savvaerk.dk .vtbyg.dk .ebkaps.dk .hcjaps.dk .mbc-gruppen.dk .jimjensen.dk .bindesboel-christiansen.dk .jorn-johansen.dk .aarsdale-byggeforretning.dk .ht-hesselager.dk .hse-byg.dk .lhkstillads.dk .nordiskmetal.dk .frehr-huse.dk .maler-t.dk .3t.dk .raadvadsten.dk .meyenburg.dk

FÅ DIN EGEN HJEMMESIDE

34

23. oktober 2003 Formandskonference, Dansk Byggeri29. oktober 2003 Konference om byggeriets erhvervs-

og arbejdsmarkedsuddannelser Ålborg Tekniske Skole

30. oktober 2003 Konference om byggeriets erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser

Vitus Bering, Horsens

30. oktober 2003 Amtsgeneralforsamling, Århus Amt Nilles Kro, Sabro

30. oktober 2003 Amtsgeneralforsamling, Storstrøms Amt Hotel Falster, Nykøbing Falster

3.-8. november 2003 BATIMAT 2003 Paris, Frankrig

4. november 2003 Totalentreprenørgruppens årsmøde Entreprenørskolen, Ebeltoft

4. november 2003 Konference om byggeriets erhvervs- og arbejdsmar-kedsuddannelser

Selandia, Slagelse

6. november 2003 Medlemsmøde, DBIs Afløbs-, Blok- og Belægnings-fraktion

Hotel Pejsegården, Brædstrup

7. november 2003 Medlemsmøde, Dansk Træ Entreprenørskolen, Ebeltoft

7. november 2003 Amtsgeneralforsamling, Sønderjyllands Amt COMWELL Sønderborg

12. november 2003 Debat om sikkerhed i byggeriet By og Byg, Hørsholm

13. november 2oo3 Amtsgeneralforsamling Københavns Amt14. november 2oo3 Generalforsamling Vejbygningssektionen Entreprenørskolen, Ebeltoft

14. november 2oo3 Amtsgeneralforsamling Fyns Amt Hotel H.C. Andersen, Odense

14. november 2oo3 Amtsgeneralforsamling Viborg og Ringkøbing Amt Golf Salonen, Viborg

14. november 2oo3 Amtsgeneralforsamling Nordjyllands Amt Hirtshals

14. november 2oo3 Amtsgeneralforsamling Ribe Amt Hotel Britannia, Esbjerg

17. nov.-19.dec.2003 Design, form og farve 1 TEC - Teknisk Erhvervsuddannelses Center

18. november 2003 Amtsgeneralforsamling Vejle Amt19. november 2003 Amtsgeneralforsamling Frederiksborg Amt Hillerød

21. november 2003 Amtsgeneralforsamling Vestsjællands Amt

KA

LE

ND

ER

foto

JØRG

EN N

IELS

EN

BATIMAT 2003 viser nye temaer – byggeriets omverden har æn-

dret sig – miljø og sikkerhed er vigtige faktorer og komfort i nutidens byg-

geri vejer også tungt – BATIMAT er europas største byggefagmesse, der hvert

andet år samler hele den europæiske byggebranche i Paris. Mere end 2.500

firmaer udstiller og der forventes ca. 500.000 besøgende.

www.batimat.com

DEBAT om sikkerhed i byggeriet Hvordan kan vi hindre, at flere

bygninger kollapser? Det spørgsmål sætter Dansk Byggeri på dagsorde-

nen ved en debatdag arrangeret i samarbejde med By og Byg, Tekno-

logisk Institut og Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Hvordan kan

vi hindre, at flere bygninger kollapser? Siden januar har der været tre

tilfælde, hvor større bygningsdele pludselig er styrtet sammen på ste-

der, hvor der til daglig færdes mange mennesker. På debatdagen rejses

spørgsmålet, om byggeriets konstruktive sikkerhed er tilstrækkelig:

2 Hvad gør myndighederne og byggeriets parter for at opnå en betryg-

gende sikkerhed?

2 Er der behov for at stramme op?

2 Og - i givet fald - hvilke tiltag vil have størst virkning?

Debatdagen 12. november kl. 13.00 til 18.30 foregår hos By og Byg, Dr.

Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm.

www.byogbyg.dk/arrangementer

Malerfagets videregående uddannelse

Design, form og farve består af i alt fire moduler der afholdes på h.h.v. TEC,

Odense Tekniske Skole og Aarhus tekniske Skole, tid og sted kan oplyses

ved henvendelse til Malerfagets Faglige Fællesudvalg på telefon: 33 15 61

01. Både mestre og svende skal tilmelde sig på den tekniske skole, hvor det

pågældende modul bliver afholdt. Kun skriftlig tilmelding er gyldig. Hvis du

er i arbejde, skal du ikke sige dette op, for at kunne deltage i uddannelsen.

Tilmeldingen er bindende og bør ske i god tid, senest 4 uger, før modulet

starter. Tilmelding til: TEC - Teknisk Erhvervsuddannelses Center, Nordre Fa-

sanvej 27, 2000 Frederiksberg

www.tec.dk, www.ots.dk, www.ats.dk

��

��

��

��

��

��

��

� ��

��

��

��

��

hvabeharRASMUS KJELDAHL, Direktør for Forbrugerrådetfoto RICKY JOHN MOLLOY

. Vi kan alle sammen mindst et eksempel.

Enten i den grove ende, hvor der mangler gulv eller tag, når huset skal stå færdigt, eller i den knap så grove ende, hvor hånd-værkeren enten aldrig dukker op, eller hvor han er kommet til at slå et søm igennem vandrøret...

Danske håndværkere kan med rette hævde, at de er et udskældt folkefærd, men ikke nødvendigvis at de er uberettiget udskældt.

Og selv om Dansk Byggeri med jævne mellemrum melder, at de mange problemer overvejende skyldes dårlig kommunikation mellem håndværker og forbruger, så er det ikke hele forklaringen.

Når en håndværker siger, at det vil tage otte dage at udskifte et toilet og så uger senere bedyrer, at han jo ikke talte om "otte på hinanden følgende dage", så er det ikke et udtryk for dårlig kom-munikation eller for høje forvent-ninger fra forbrugernes side. Så er det et udtryk for arrogance.

For når man som forbruger får lavet forandringer i sit hjem - eller endda får bygget et helt nyt hjem - så er der tale om nogle af de største investeringer, vi nogen-sinde kommer til at foretage som forbrugere. Og der er tale om no-get så ømfindtligt som netop vores hjem - den helle, vi lever i.

På kanten af arroganceDe penge, vi investerer i vores

hjem, er et udtryk for lang tids op-sparing - eller mange års afdrag - og beslutningerne er taget efter grundig overvejelse.

Så når vi henvender os til en håndværker - er det med en for-ventning om, at vi her træffer en professionel, der besidder både viden og kunnen, og som derfor er i stand til at vurdere arbejdets omfang - både teknisk, tidsmæs-sigt og økonomisk.

Alligevel skal vi igen og igen i Forbrugerrådet høre fra forbru-gere, der føler sig snydt efter blot at have fået et mundtligt overslag, eller hvis vinduer ikke kan åbnes efter restaurering, eller hvis sokkel er revnet, inden huset er bygget færdigt.

I Forbrugerrådet ved vi godt, at der i alle brancher er brådne kar, som i hverdagen får langt mere spalteplads end alle de, der laver et godt stykke arbejde.

Og vi er heller i tvivl om, at "misforståelserne" ser forskel-lige ud - afhængigt af hvilken side man ser dem fra. Men der er for mange sager til, at det kan slås hen som tilfældigheder eller som et udtryk for kværulantiske forbrugere.

Derfor er der behov for en øget bevidsthed om den professiona-lisme, der bør præge håndværks-

branchen, og der er behov for en langt mere ærlig samarbejdsform mellem håndværker og forbruger.

Vi vil til enhver tid hellere have en reel melding om for eksempel arbejdets pris og varighed end fromme løfter, der viser sig ikke at kunne holde. Derfor bør tjeklister og standardkontrakter anvendes på håndværkerens initiativ - og ikke kun hvis kunden spørger.

I dag findes der heldigvis kla-gemuligheder, når man er kom-met i klemme som forbruger, men de kan blive meget bedre.

Det eksisterende Byggeriets Ankenævn er til gavn for mange forbrugere, men slet ikke for alle. Derfor bør vi oprette et branchedækkende, enstrenget ankenævnssystem på byggeriets område , så vi forbrugere ikke skal flintre rundt mellem flere forskel-lige instanser afhængig af, om tvisten angår VVS-manden, mu-reren eller elinstallatøren.

Når det handler om vore hjem, ønsker vi at vores beslutninger træffes på baggrund af tillid, og det er derfor trist, at netop tilli-den mellem kunde og håndværker ofte er tyndslidt eller helt brudt sammen.

Det ville være flot at se den til-lid genoprettet, og Forbrugerrådet deltager gerne i arbejdet. 2

www.forbrugerraadet.dk

Rasmus Kjeldahl er direktør for Forbrugerrådet. Han har en fortid som hhv. vicekabinetchef ved EU-Kommissionen og

senest som chef for Sektor for Økologi i Plantedirektoratet. Kjeldahl er agronom med en Ph.D fra University of London.

"Der er behov for en øget bevidsthed om den profes-sionalisme, der bør præge håndværks-branchen."- Rasmus Kjeldahl

Documents

1. årgang nr 8 oktober 2003 - Dansk Byggeri · for at etablere netværk. Basis for netværk ”Vi håber, det kan udmønte sig i et tværfagligt samarbejde som netværk eller erfagrupper