1.4 Vitaminer og mineraler v6 - pharmakon.dk · Medicinsk-farmaceutisk Kompendium • 1.4 Vitaminer og mineraler Side 2 af 22 © Pharmakon, version 6 Vitamin Funktion i kroppen Forekomst

Medicinsk-farmaceutisk Kompendium • 1.4 Vitaminer og mineraler Side 1 af 22 © Pharmakon, version 6

Vitaminer og mineraler Af Jytte Muszynski og Ditte Poulsen Revideret af Mette Stengaard, August 2015 Vitaminer og mineraler er livsvigtige for kroppens funktioner, fx er flere vitaminer og mineraler nød-vendige co-faktorer for enzymers funktion, og mineralerne, calcium og magnesium er vigtige byg-gesten for knoglernes opbygning (1,2,3). Vitaminernes og mineralernes funktion i kroppen, forekomst i fødevare og mangel- og overdose-ringssymptomer gennemgås i skemaerne 1, 2 og 3.

Vitaminer Vitaminer defineres som essentielle organiske ikke-energigivende næringsstoffer (1,2,3). At vita-miner er essentielle betyder, at kroppen ikke selv kan danne dem, og at de derfor skal indtage via føden. Organisk betyder, at vitaminer indeholder kulstof. Ud over kulstof består vitaminerne også af fx nitrogen, oxygen (ilt) og hydrogen (brint) (3). Vitaminerne opdeles i vandopløselige- og fedtopløselige vitaminer. De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitaminer. Der er ikke depot af vandopløselige vitaminer i kroppen, og et evt. overskud af vitami-nerne udskilles med urinen. Der er dog én undtagelse og det er B12-vitamin, der kan deponeres i leveren, og der kan gå flere år før mangelsymptomer optræder. De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K-vitamin og deponeres i kroppens fedtvæv og i leveren (1,3). Tilskud af fedtopløselige vitaminer bør tages i forbindelse med et fedtholdigt måltid for at øge absorptionen af vitaminet (3).

Vandopløselige vitaminer

Vitamin Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Mangel- og overdoseringssymptomer

Thiamin (B1-vit.)

Er et coenzym for en række enzymer af betydning for omsætningen af kulhydrater og fedtsyre (2). Det er vigtigt for at krop-pen kan omdanne kulhydrat og fedt-syre til energi.

Thiamin forekommer i gær, hvedeklid, indmad og svinekød. Derudover også i kartofler, bælgfrugter, fuldkornsprodukter og mælk (1).

Mangelsymptomer: Ved lette tilfælde ses mang-lende appetit, træthed og irri-tabilitet. Ved svære symptomer kan beri-beri udvikles, hvilket fører til nedsat funktion af perifere nerver og muskelsvækkelse. Desuden kan der ses nedsat hjertefunktion og evt. hjerte-svigt. Der kan også udvikles en-cephalopati hjerne”betændelse”, som viser sig ved mentale symptomer, som forvirring og evt psykose. Ukontrollerede øjenbevægel-ser og dårlig styring af bevæ-gelser ses også (1). Overdoseringssymptomer: Store doser tåles uden symp-tomer (3).



Riboflavin (B2-vit.)

Er et coenzym for en række enzymer, som er vigtige for dannelse og ned-brydning af kulhy-drater, fedtsyrer og aminosyrer (2).

Riboflavin forekommer især i bælgfrugter, men også i kornprodukter og kartofler. Derudover findes det i mælk og mælkepro-dukter, æg, gær, indmad, torskerogn og makrel (1).

Mangelsymptomer: Mangelsymptomer kan være revner ved mundvigen, mund-betændelse med rød tunge og eksem i ansigtet (2). Indvækst af blodkar i øjets hornhinde (1). Overdoseringssymptomer: Store doser tåles uden symp-tomer på overdosering (3).

Niacin (B3-vit.)

Er en fællesbeteg-nelse for nikotinsy-re og nikotinamid, som indgår i co-enzymer, som er vigtige for kemiske processer til dan-nelse af energi (3).

Der findes store mængder niacin i kød, fisk og korn-produkter, men det er til-stede i næsten alle føde-varer. Det kan dannes fra ami-nosyren tryptofan, derfor har proteinrige fødevarer et højt indhold (1).

Mangelsymptomer: Mangelsymptomer kan være pellagra, et solforbrændings-lignende eksem på ansigt, hals og hænder. Derudover ses diarre og depression også som symptomer (2). Overdoseringssymptomer: Ved megadoser (>100 gange RI) vil der være risiko for påvir-kede leverenzymer (3).

Pantotensyre (B5-vit.)

Indgår i coenzym A, som er vigtig i forbindelse med fedtsyrenedbrydel-se og kolesterol-dannelse (1).

Det findes i de fleste føde-varer specielt i kød, ind-mad, kornprodukter, bøn-ner og kartofler(1).

Mangelsymptomer: Kan give føleforstyrrelser i fingre og tæer og andre symp-tomer som hovedpine, træt-hed, søvnbesvær, kvalme og muskelsvækkelse (2). Overdoseringssymptomer: Ved store doser kan forekom-me diarre (3).

Pyridoxin (B6-vit.)

Indgår i coenzymer for enzymer i ami-nosyreomsætnin-gen (2). Har derudover en vigtig betydning for dannelsen af sig-nalstoffer, som serotonin, noradre-nalin, GABA og dopamin (3).

Forekommer i de fleste madvarer som fx kød, grøntsager og kornproduk-ter (3).

Mangelsymptomer: Ved spædbørn ses det som kramper. Ved voksne kan der ses mundbetændelse, anæmi, irritabilitet, konfusion og de-pressioner (3). Desuden kan ses muskelsvækkelse, søvn-løshed, slimhindeforstyrrelser og nedsat immunforsvar (2). Overdoseringssymptomer: Den øvre grænse for indtagel-se af B6-vitamin er 25 mg dag-ligt, da overdosering kan føre til fotosensitivitet og reversibel perifer sensorisk neuropati (3).



Kobalamin (B12-vit.)

Omdannes i krop-pen til coenzymer som er nødvendige for dannelse og modning af erytro-cytter. Det er nød-vendigt i alle celler til dannelse af DNA. Det har be-tydning for normal nervefunktion (1).

Forekommer kun i animal-ske produkter hovedsag-ligt i indvolde, æg, kød, kødprodukter og i ringe grad i mælk (3).

Mangelsymptomer: Forårsager perniciøs anæmi, da modningen af erytrocytter-ne ikke bliver fuldstændig, så de bliver store og tyndvægge-de. Derudover kan ses neuro-pati (1). Overdoseringssymptomer: Der er ikke fundet risiko ved indtag over 100 µg/dag (15).

Folinsyre/ folat

Kan i kroppe om-dannes til aktive former, som indgår i omsætningen af en række aminosy-rer. Det er af vigtig betydning ved cel-ledeling i væv og dermed betydning for dannelse af blodets celler, ma-ve-tarmkanalens slimhinder og he-lingsprocesser (1).

Folsyre er et B-vitamin, navnene på de naturligt forekommende former er folsyre, folat og folacin, mens folinsyre er navnet på den syntetiske form. (9)

Folsyre forekommer i de fleste madvarer specielt i indmad, grøntsager og fuldkornsprodukter (1).

Mangelsymptomer: Der vil være forstyrrelse i dan-nelse af hurtigt delende celler, hvorved de bliver store og tyndvæggede og dermed mere skrøbelige. Der kan ses symp-tomer fra mavetarmkanalen og megaloblastær anæmi. (1,2) Overdoseringssymptomer: Der ses ikke symptomer, men ved overdosering kan det blive vanskeligt at opdage B12-vitamin mangel (2).

Ascorbinsyre (C-vit.)

Er en antioxidant. C-vitamin fremmer optagelsen af jern fra tarmkanalen. Er vigtig for dan-nelse af kollagen, som er vigtigt for bindevævet, her-under hud og slim-hinder. Desuden er C-vitamin nødven-digt for dannelsen af kollagen i knog-levævet (1).

Forekommer i frugt, speci-elt citrusfrugter, og i grønt-sager som peberfrugt og kartofler (1).

Mangelsymptomer: Der kan udvikles skørbug pga. C-vitamin mangel. Der ses nedsat dannelse af bindevæ-vets kollagen. Der ses dårlig sårheling og blødning fra gummer og under huden. Hæ-velser i ben og fødder samt svære muskel- og knoglesmer-ter (2). Hos børn ses hæmmet knog-levækst (1). Overdoseringssymptomer: Op til 4-5g C-vitamin tåles, men der anbefales 1g dagligt. Diarre, oppustethed og kemisk cystit kan forekomme (3).

Skema 1. Vandopløselige vitaminers funktion, forekomst, mangel- og overdoseringssymptomer.


Fedtopløselige vitaminer

Vitamin Funktion i kroppen

Forekomst i fødevare Mangel- og overdoseringssymptom

A-vitamin (Retinol)

Omfatter både re-tinol og β-caroten, som omsættes til retinol. A-vitamin regulerer deling og modning af celler og er der-for vigtig ved udvik-ling af fostre. Det er med til at opretholde en nor-mal slimhindefunk-tion og derigennem forsvaret mod in-fektioner (2). A-vitamin er nød-vendigt for normalt syn, da det indgår i det lysfølsomme stof i nethinden (1). Desuden er det vigtig for vedlige-holdelse af sund hud (2).

Retinol findes i dyriske fedtstoffer i lever, mælk, ost og fed fisk (2). β-caroten findes i rødgule farvestoffer i planter fx tomater, gulerødder, hy-ben og grønne grøntsager (1).

Mangelsymptomer: Lette mangelsymptomer kan medføre væksthæmning, ned-sat immunforsvar og natte-blindhed. Der kan opleves tør-hed af huden og fortykkelse af hornlaget (2). Sværere mangelsymptomer kan være øjentørhed og uklar hornhinde, hvilket kan føre til blindhed (1). Derudover kan der ses vægt-tab, diarre og nedsat hørelse (2). Overdoseringssymptomer: Akut overdosering kan ses som kvalme, anoreksi, opkast-ninger, mavesmerter, gulsot, synsforstyrrelser, hovedpine, svaghed og bevidsthedssløring (2). Ved kronisk overdosering kan ses hårtab, tørre slimhinder, revner i mundvige og under næsebor, skøre negle, søvn-besvær, vægttab, led- og knoglesmerter, knogleskørhed, frakturer, anæmi og diarre (2). Derudover kan der ses forstør-ret lever, milt og lymfeknuder (2).

D-vitamin Styrer calciumba-lancen i blodet og skelettets minerali-sering og omsæt-ning (2). Har både en direk-te og en indirekte effekt på calcium-omsætningen i knoglerne. Umiddelbart øger D-vitamin frigivel-sen af calcium fra knoglerne. D-vitamin er samti-dig med til at øge optagelsen af cal-cium fra tarmen og

Fede fisk indeholder me-get D-vitamin, fx indehol-der laks 10-30 mikrogram per 100 g.

Fiskepålæg, fx sild eller makrel i tomat er også gode kilder til D-vitamin (3).

Solen stråler danner D-vitamin i huden, ved ud-sættelse for UVB stråler. I Danmark findes disse strå-ler i perioden fra marts til oktober. Mørk pigmenteret hud, brug af solfaktor på mere end 8 og personens

Mangelsymptomer: Hos børn ses forstyrrelser i knoglevæksten, knoglerne bliver bløde – tilstanden kaldes rakitis eller engelsk syge (1,3). Hos voksne kaldes tilstanden osteomalaci, hvor knogler bli-ver bløde, symptomer er knog-lesmerte, -brud og – deformite-ter og dårlig muskelfunktion især i benene (1,3). Overdoseringsymptomer: Risiko for hypercalciæmi og hypercaluri. Risiko for kvalme, obstipation, mm. Ved langvarig tilstand risiko for nyresten og nyreska-




øge calciumtilba-geholdelsen i ny-rerne. Dette med-fører en øget mængde calcium i blodet, hvilket med-fører en øget mine-ralisering af knog-lerne. Den samlede effekt af D-vitamin bliver, at der sker en øget indlejring af calci-um i knoglerne (16).

alder, nedsætter hudens dannelse af D-vitamin (2).

der (3).

E-vitamin (alfa-tokoferol)

Er en vigtig anti-oxidant, som spe-cielt i cellemem-branen hæmmer radikal iltning af flerumættede fedt-syrer (3). Derud-over hindrer det sammenklumpnin-gen af trombocytter (1).

Forekommer i høj grad i planteolier, nødder og æg. Findes også i grøntsager, indmad og fisk (1).

Mangelsymptomer: Der kan opstå mangelsymp-tomer hos for tidligt fødte børn, hvor det vil ses i form af hæ-molytisk anæmi (sprængning af de røde blodlegmer) samt et øget antal trombocytter (1). Desuden kan der opstå man-gel ved sygdomme, der forår-sager dårlig fedtoptagelse. Her kan symptomerne være hæmmet nerveledning, mu-skelsvaghed, nedbrydning af øjets nethinde, ataksi og op-hævet gangfunktion (2). Overdoseringssymptomer: Der ses sjældent overdose-ringssymptomer ved E-vitamin. Ved vedvarende indtag på 1000 IE/dag er set følgende symptomer: hovedpine, træt-hed, kvalme, dobbeltsyn, mu-skelsvaghed og gastrointesti-nale symptomer (2). Derud-over kan der muligvis ses en hæmning af immunforsvaret (1).

K-vitamin Er nødvendig for blodets evne til at koagulere, da det er et co-enzym for dannelsen af pro-trombin i leveren (1).

Forekommer i bladgrønt-sager, vegetabilske olier samt i mindre mængder i lever, kød og æg (2).

Mangelsymptomer: Der kan ses øget blødnings-tendens i form af kutane blød-ninger, næseblod, blødning fra mave-tarmkanalen og blødning i indre organer (2). Overdoseringssymptomer: De naturligt forekommende K-




vitaminer har ikke vist symp-tomer på overdosering. K3-vitamin kan give hæmolytisk anæmi, gulsot og hjerneskade hos nyfødte (2).

Skema 2. Fedtopløselige vitaminers funktion, forekomst, mangel- og overdoseringssymptomer.


Mineraler Mineraler defineres som essentielle uorganiske ikke-energigivende næringsstoffer. Mineraler inde-holder ikke kulstof, men kun selve mineralet, fx jern eller calcium (1,2). En del mineraler, har krop-pen kun brug for i små mængder og anbefalingerne er under 100 mg per dag. De mineraler kaldes for sporstoffer og er: jern, zink, kobber, selen, jod, molybdæn, mangan, krom og fluor (2). Mineraler kroppen har brug for i mere end 100 mg per dag, kaldes visse steder også for makromineraler og er: natrium, calcium, fosfor, kalium og magnesium.

Mineraler

Mineral Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Mangel- og overdoserings-symptom

Natrium (Na)

Natrium er nødvendigt for metaboliske pro-cesser i cellerne. Her-under processer som regulering af syre-base balancen, det osmotiske tryk uden for cellerne, blodvo-lumen, nervefunktio-ner og transporten af glukose og aminosy-rer (15). Det er i sam-spil med kalium vigtig for transport over cel-lemembraner via na-trium/kaliumpumpen. Membranpotentialet er også vigtigt for ner-ve- og muskelfunktion (1).

Køkkensalt består af natri-umklorid. Ud over køkken-salt findes natrium i man-ge færdigvarer, som brød, ost, pålæg, kød- og fiske-produkter (15).

Mangelsymptomer: Der kan opleves kramper ved natriummangel (1). Overdoseringssymptomer: Der kan forekomme forhøjet blodtryk (1).

Calcium (Ca)

Calcium spiller en stor rolle i mange funktio-ner i kroppen, blandt andet er den nødven-dig for mineraliserin-gen af knoglerne. Det er vigtigt for blodkoa-gulationen (1). Desuden er den ioni-serede form af calci-um nødvendig for overførsel af nerveim-pulser og muskelkon-traktioner, her er den vigtigste muskel hjer-tet (3).

Forekommer i kornproduk-ter, mælk, ost samt frugt og grønt (2).

Mangelsymptomer: Hypocalcæmi kan føre til knog-leskørhed, da knoglerne lang-somt afgiver calcium, som der-ved bliver svage, hvorefter der ses hyppigtendens af knogle-brud (2). Derudover ses øget irritabilitet i nerve- og muskel-celler, hvorved der kan opstå kramper (1). Overdoseringssymptomer: Hypercalcæmi ses meget sjældent. Det kan medføre træthed, forhøjet puls og hjer-tearytmi (1). Ved højt daglig indtag kan der ses kalkaflejringer i nyrerne, nyresten og nyreskade (15).



Fosfor (P)

En stor del af den fosfor der er i krop-pen, er bundet til cal-cium i knoglerne (2). Derudover indgår fos-for i andre funktioner som fx fosforlipider i cellemembraner, i ATP og dermed ener-gidannelse. Desuden indgår fosfor i nukle-insyrer i DNA og RNA og som buffer i blodet til opretholdelse af den rette pH-værdi (1).

Forekommer i mælk, kornprodukter, kød, ost, grøntsager, frugt, fisk og æg (2).

Mangelsymptomer: Mangelsymptomer er kun set ved for tidligt fødte med dårlig ernæring samt ved anorektike-re. Her ses symptomer som muskelsvaghed, appetitløshed, kvalme og afkalkning af skelet-tet (15). Overdoseringssymptomer: Ved akut hyperfosfatæmi kan hypocalcæmi og kramper fore-komme (15).

Kalium (K)

I samspil med natrium er kalium vigtig for regulering af mem-branpotentialet over cellemembraner og dermed nerve- og muskelfunktion i krop-pen, blodtrykket og syre-base balancen (4). Hoveddelen af kalium er inden i cellerne, hvor det opretholder det osmotiske tryk (1).

Findes i kartofler, frugt, bær, grøntsager, mælke-produkter og kød (1,15).

Mangelsymptomer: Hypokaliæmi kan forekomme ved behandling med vanddri-vende lægemidler (1). Hypokaliæmi kan ses som mathed, muskeltræthed og risiko for hjertearytmi (1). Overdoseringssymptomer: Ved akut hyperkaliæmi kan der forekomme alvorlige hjerte-symptomer, hvor impulsover-ledningen hæmmes, hvilket kan føre til hjertestop (1). Ved kronisk hyperkaliæmi kan der opleves mavesmerter, kvalme og opkast, diarre og udvikling af mavesår (15).

Magnesium (Mg)

Magnesium fungerer som co-enzym i man-ge vigtige processer. Blandt andet er det vigtigt for funktionen af natrium/kalium pumpen, opbygning og nedbrydning af ATP, muskelkontrak-tioner, samt nødven-dig for en normal cal-ciumomsætning (1,3).

Findes i kornprodukter, grøntsager, kød og mæl-keprodukter (1).

Mangelsymptomer: Ved magnesiummangel ses symptomer som person-lighedsændringer, neuromu-skulære og gastrointestinale symptomer (3). Der kan også ses symptomer fra hjertet ved arytmi og forhøjet blodtryk (1). Overdoseringssymptomer: Ved akut overdosering kan ses forbigående diarre, men ingen systemiske symptomer. Ved høje serumkoncentrationer kan ses respirationsbesvær, koma og hjertestop (3).



Jern (Fe)

Indgår i erytrocytterne i hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne via blodet til organismens celler. Det indgår også i my-oglobin, som overfø-rer ilt fra blod til musk-ler (1).

Hæmjern er bundet til pro-tein og findes kun i ani-malske fødevarer. Ikke-hæmjern findes både i vegetabilske og animalske fødevarer. De to jerntyper er forskellige med hensyn til absorption, hvor hæmjern absorberes lidt bedre end ikke-hæmjern (3).

Mangelsymptomer: Kan ses som jernmangel-anæmi (blodmangel), da for lidt ilt bliver ført rundt i kroppen (1). Symptomerne er træthed, hovedpine, irritabilitet, svim-melhed, hjertebanken og ån-denød (2,3). Hos børn ses jernmangel uden blodmangel ved forsinket psy-komotorisk udvikling og hos yngre kvinder ses nedsat ind-læringsevne (3). Overdoseringssymptomer: Kan medfører jernaflejringer i leveren, hvilket kan føre til le-vercirrose, diabetessymptomer og hjerteinsufficiens (1). Ved akut overdosering kan opleves mavesmerter, diarre, opkastninger, elektrolytforstyr-relser, hæmolyse, koagulati-onsforstyrrelse og chok (3).

Zink (Zn)

Zink er involveret i mange funktioner i kroppen. Blandt andet er zink nødvendigt for sårhe-ling, vækst og dannel-se af kønshormoner (1). Derudover er det nødvendig for om-sætningen af både proteiner, kulhydrater, lipider og nukleinsyrer (3).

Forekommer i kød, fisk, skaldyr, lever, æg, mæl-keprodukter og fuldkorns-produkter (1,2).

Mangelsymptomer: Der kan opleves appetitløshed, væksthæmning, diarre og øget risiko for infektioner (2). Der-udover kan det medføre hudir-ritation, nedsat sårheling, nat-teblindhed, ændret smags- og lugtesans samt nedsat fertilitet (1). Overdoseringssymptomer: Ved kronisk overdosering ses symptomer som kvalme, op-kastninger og mavesmerter. Derudover ses nedsat immun-forsvar og ændringer i blodlipi-der (3). Ved akut overdosering ses mavesmerter, kvalme, opkast-ning, svimmelhed, blodig diar-re samt påvirkning af lever og nyrer (3).

Kobber (Cu)

Indgår i en række vigtige enzymer, som aktivator. Kobber er involveret i jernopta-gelsen (1). Kobber er nødvendigt for normal immunfunktion (3).

Findes i indmad, skaldyr, fuldkornsprodukter og nødder (3).

Mangelsymptomer: Kobbermangel ses meget sjældent. Det kan føre til anæmi, leukopeni samt hår- og hud-depigmentering (2, 15).



Overdoseringssymptomer: Ved langvarig overdosering er der fundet levercirrhose. Ved store doser ses gastrointesti-nale gener, kvalme, opkast og diaré (3, 15).

Jod (I)

Jod indgår i hormo-nerne tyroxin (T4) og trijodtyronin(T3), som findes i skjoldbrusk-kirtlen. Det er derfor nødvendigt for stofstif-teregulering (1).

I Danmark er køkkensalt tilsat jod, for at forebygge et for lavt indtag i hele befolkningen. Derudover findes det i saltvandsfisk, skaldyr, havsalt, mælk og fuld-kornsprodukter (1).

Mangelsymptomer: Ved mangel på jod kan der udvikles struma, hvor skjold-bruskkirtlen er forstørret. Dette kan fører til hypotyreose (ned-sat stofstifte). Ved jodmangel under gravidi-tet ses nedsat motorisk og kognitiv udvikling hos den ny-fødte (2). Overdoseringssymptomer: Ved overdosering kan der og-så ses forstørret skjoldbrusk-kirtel, da dannelse og afgivelse af hormonerne kan være hæmmede (2). Derudover kan der ses øjenirri-tation, hudforandringer og for-størrede spytkirtler (3).

Selen (Se)

Fungerer som antioxi-dant. Derudover me-nes selen at yde be-skyttelse mod giftige tungmetaller som kadmium, bly og kvik-sølv (1).

Forekommer i fisk, skal-dyr, æg og lever (3).

Mangelsymptomer: Kan forårsage ”Keshans syg-dom”, hvilket er en hjertesyg-dom (2). Overdoseringssymptomer: Ved akut forgiftning med 1 g selen i 4 uger sås symptomer som diarre, træthed, hårtab, ledsmerter, misfarvning af neg-le, kvalme og hovedpine (3). Ved længerevarende overdo-sering kan der udvikles sele-nose med hår- og negletab samt perifer neuropati (3).

Fluor (F)

Er vigtig for dannelse af knogler og tænder (1).

Forekommer i drikkevand (1).

Mangelsymptomer: Øget risiko for huller i tænder-ne (1). Overdoseringssymptomer: Akut overdosering ses ved kvalme, mavesmerter og op-kast. Kronisk overdosering kan påvirke skeletmineraliseringen og nyrefunktionen (15).



Krom (Cr)

Funktionen af krom er uvis (2,3).

Findes i indmad, fisk, kornprodukter og grøntsa-ger (2).

Mangelsymptomer: Der kan ses forstyrrelser i glu-koseomsætningen, vægttab samt neuropati (3, 15). Overdoseringssymptomer: Der ses ingen symptomer, selv ved høje doser (3).

Kobolt (Co)

Indgår i B12-vitamin og har derfor samme funktion (1).

Forekommer kun i animal-ske produkter, hovedsag-ligt i indvolde, æg, kød, kødprodukter og i ringe grad i mælk (3).

Mangelsymptomer: Forårsager perniciøs anæmi og neuropati (1).

Mangan (Mn)

Mangan indgår i urin-stofdannelsen, gluko-genesen og det anti-oxidative forsvar (3).

Forekommer i plantepro-dukter som te, kaffe, korn-produkter, tørrede frugter og nødder (3).

Mangelsymptomer: Vægttab, hududslæt, ændrin-ger i negle og hårvækst samt hypokolesterolæmi (2). Overdoseringssymptomer: Der kan ses neurologiske ska-der i form af dårlig muskelko-ordination, demenslignende tilstande og Parkinsons ligne-de symptomer. Disse tilfælde er set ved personer arbejden-de i manganminer (3).

Molybdæn (Mo)

Indgår i flere enzymer, som katalyserer om-sætningen af DNA og sulfater (2).

I planteprodukter, mælk og indmad (1,3).

Mangelsymptomer: Kan ses som bevidsthedsfor-styrrelser førende til koma. Derudover ses meget lav sul-fatudskillelse i urinen (2). Overdoseringssymptomer: Øget risiko for hyperuricæmi og urinsur gigt (3).

Skema 3. Mineralernes funktion, forekomst, mangel- og overdoseringssymptomer.


Lovgivning Vitamin- og mineralpræparater inddeles i forskellige varegrupper: Kosttilskud Stærke vitaminer og mineraler Receptpligtige lægemidler Læs mere om lovgivningen og inddelingen i de forskellige varegrupper i Samfundsfarmaceutisk kompendium i Lovforståelse. Danske anbefalinger De nordiske næringsstofanbefalinger 2012 (NNR2012) danner grundlag for de danske ernæringsanbefalinger. NNR2012 er udarbejdet i samarbejde mellem eksperter i de fem nordiske lande. Anbefalingerne bliver løbende opdateret, når der kommer ny viden. Sidst i dette bilag er udvalgte skemaer med anbefalinger fra NNR2012 indsat. Skemaerne er ret omfattende og er beregnet som opslagsværk.

Der kan være særlige danske anbefalinger, der er forskellige fra anbefalinger fra NNR2012, og de danske anbefalinger kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk og/eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.altomkost.dk.

Sundhedsstyrelsen anbefalingerne for D-vitamin, børn, gravide og ammende er angivet i selv-stændige afsnit i dette bilag, anbefalingerne for særlige sygdomme er ikke medtaget i bilaget. Mænd anbefales et lidt større indtag end kvinder for de fleste vitaminer og mineraler. Det skyldes, at mænd har en større muskelmasse end kvinder og er fysisk større. For enkelte vitaminer/mineraler skal kvinder have et større indtag end mænd. Det gælder fx jern, hvor kvinder i den fertile alder har et større behov end mænd, på grund af jerntabet i forbindelse med menstruationen. Kvinder i den fertile alder anbefales også et større indtag af folat end mænd og de ikke fertile kvinder, fordi folat er vigtig i forhold til at undgå misdannelserne hos fostret. Vitamin- og mineraltilskud anbefales ikke generelt De nordiske næringsstofanbefalinger fremhæver, at vitamin og mineraltilskud ikke er nødvendigt til alle personer, hvis den kost der spises, indeholder føde fra alle fødegrupperne og dækker energi-behovet. Der kan dog være visse persongrupper, der har behov for ekstra tilskud fx i form til D-vitamin-, jern-, jod- og folattilskud (4).


ADT-værdier skifter navn til referenceindtag (RI) Vitaminer og mineraler er mærket med næringsindhold per daglig dosis. Dette kan være opgjort i Anbefalet Daglig Tilførsel (ADT-værdien) eller i Referenceindtag (RI). Anbefalet Daglig Tilførsel er ved at skifte navn til referenceindtag (RI) (17). Fødevarevirksomheder, herunder også producenter af vitaminer og mineraler, skal senest pr. 13. december 2016 mærke deres produkter med referenceindtag (RI) i stedet for Anbefalet Daglig Til-førsel (ADT). Efter den 13. december 2016 må virksomheder stadig sælge ud af de produkter, som de allerede har produceret inden den 13. december 2016 med mærkningen i ADT-værdier. Dette betyder, at man på apoteket vil opleve en overgangsperiode, hvor nogle vitaminer og mineraler er mærket med ADT-værdier og andre er mærket med RI-værdier (18). Fødevarestyrelsen har fastsat RI-værdier for vitaminer og mineraler i bekendtgørelsen for kosttil-skud (14). Der findes en RI-værdi for børn 1-10 år og en RI-værdi for voksne samt børn på 11 år og derover. RI-værdierne er i visse tilfælde anderledes end gældende vitamin og mineralanbefalinger, fordi bekendtgørelsen værdier ikke bliver opdateret i takt med nye næringsstofanbefalinger. De forskel-lige værdier kan skabe forvirring, når kunderne ser på indholdsfortegnelsen på vitaminbeholderen. RI-værdierne gør det muligt at sammenligne indholdet i forskellige præparater.

Figur 1. Billedet viser næringsindholdet pr. daglig dosis for Multi-tabs til børn over 3 år.

Billedet i figur 1, viser indholdsfortegnelsen for Multi-tabs tyggetabletter for børn over 3 år. Det fak-tiske indhold sammenlignes med ADT-værdien og udtrykkes i % ADT. fx for D-vitamin er indholdet 10 mikrogram i tyggetabletten, %ADT angives til 100 for 1-10 årige, fordi ADT-værdien er 10 mikrogram. Hvis barnet får en tyggetablet daglig har barnet altså fået 100 % af anbefalet daglig tilførsel af D-vitamin.


Hvis barnet er over 11 år angives %ADT til 200 %, fordi ADT-værdien er 5 mikrogram D-vitamin daglig.

D-vitamin Sundhedsstyrelsen anbefaler D-vitamin som tilskud til særlige persongrupper. Tilskud på 10 mikrogram D-vitamin anbefales til følgende grupper

Tilskud på 20 mikrogram D-vitamin og 800-1000mg calcium anbefales til følgende grupper

Børn 0-2 år Gravide Børn og voksne med mørk hud Børn og voksne, der går med

tildækket hud om sommeren Personer der sjældent kommer

udendørs eller undgår sollys.

Personer over 70 år Plejehjemsbeboere Personer i øget risiko for knogleskørhed.

Skema 4. Sundhedsstyrelsen anbefalinger om forebyggende D-vitamin tilskud (12). Apoteket skal, når der rådgives om vitaminer med d-vitamin, være opmærksom på ovenstående anbefalinger. Der bør behovsafdækkes for: o alder (dvs. under 2 år eller over 70 år) o om brugeren har mørk hud o tildækket hud om sommeren o graden af udsættelse af sollys o graviditet o om brugeren er plejehjembeboer.

Hvis kunden, der efterspørger D-vitamin, ikke falder inden for nogle af de nævnte grupper med særlig risiko for D-vitamin mangel, er der ikke fagligt grundlag for salg eller anbefaling af D-vitamin til kunden.


Børn

Barnet har i det første leveår et stort behov for energi og næringsstoffer, fordi barnet skal tredoble vægten og vokse ca. 25 cm. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor tilskud af D-vitamin til alle børn, startende med D-vitamin dråber 10 mikrogram dagligt fra barnet er 2 uger til de er 2 år. Børn med en fødselsvægt under 2500 gram anbefales at tage jern til 6 måneder (6). Børn med mørk hud eller børn, der ikke udsættes for sollys om sommeren, fordi de har tildækket deres hud med lange bukser, ærmer eller tørklæder, bør fortsætte D-vitamin tilskuddet hele barn-dommen. Anbefalinger er indsat i skemaet nedenfor (6). D-vitamin tilskuddet kan evt. gives som en vitamin- og mineraltyggetablet fra barnet kan tygge, dog tidligst fra barnet er 1½ år (5), fordi der kan være risiko for fejlsynkning, dvs. tabletten kommer i luftrøret med risiko for kvælning.

Børn født til termin (Mature børn, født efter 37. graviditetsuge)

D-dråber Fra 2 uger til 2 år: 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er til-dækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder): Skal fortsætte med 10 mikrogram D-vitamin dagligt gennem hele barndommen og sandsynligvis hele livet afhængig af soleksponering.

Jern Børn med en fødselsvægt under 2500 gram skal have 8 mg jern daglig til 6 måneder. Modermælkserstatning Hvis disse børn får mere end halvdelen af deres ernæring via modermælkserstat-ning, skal dosis reduceres til halvdelen. Det vil sige, at de skal have ca. 4 mg jern pr. dag eller 8 mg jern hver anden dag.

Skema 5. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tilskud af D-vitamin og jern for spædbørn/børn (6).


Børn med særlige behov For tidligt fødte børn Mens de for tidligt fødte børn er indlagt på neonatalafdelingen, skal børnene følge de anbefalinger, som der er på neonatalafdelingen (6). For børn født for tidligt (før 37. graviditetsuge) anbefaler sundhedsstyrelsen D-dråber til barnet fra det er udskrevet til det er 2 år. Anbefalingerne vedr. jerntilskuddet starter fra udskrivelsestidspunk-tet og fortsættes til enten 12 måneder (fødselsvægt under 1500 gram) eller til 6 måneder (fødsels-vægt over 1500 gram) (6). Anbefalinger er indsat i skemaet nedenfor.

For tidligt fødte børn (Præmature børn, født før 37. graviditetsuge)

D-dråber

Fra udskrivelse til 2 år: 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder): Skal fortsætte med 10 mikrogram D-vitamin dagligt gennem hele barndommen og sand-synligvis hele livet afhængig af soleksponering.

Jern Efter udskrivelse Fødselsvægt under 1500 gram Ca. 8 mg jern daglig til 12 måneder. Fødselsvægt over 1500 gram Ca. 8 mg jern dagligt til 6 måneder. For tidligt fødte med en fødselsvægt over 2500 mg anbefales også jerntilskud. Modermælkserstatning Hvis disse børn får mere end halvdelen af deres ernæring via modermælkserstatning, skal dosis reduceres til halvdelen. Det vil sige, at de skal have ca. 4 mg jern pr. dag eller 8 mg jern hver anden dag.

Skema 6. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tilskud af D-vitamin og jern for børn født for tidligt(6). Børn med hyppige infektioner Småbørn, der har mange infektioner, og af den grund spiser dårligt og ensidigt i perioder, kan i vinterhalvåret have gavn af en børnevitamintablet igennem hele småbarnsalderen (1-6 år). Vurde-ringen om barnet skal have vitamintilskud bør ske i samråd med lægen (6). Småtspisende børn eller børn der spiser ensidigt Småtspisende børn eller børn, der spiser meget ensidigt, anbefales en vitamin- og mineraltablet dagligt, dog tidligst fra de er 1 ½ år pga. risikoen for fejlsynkning (5). Apoteket kan, i samarbejde med forældrene, ud fra forældrenes viden om barnets spisevaner af-gøre om der kan være behov for vitamin og mineral tilskud. Barnets spisevaner kan sammenlignes med de 10 kostråd, hvis barnet fx ikke vil spise frugt og grønsager, så kan en vitamin- og mineral-tablet være et supplement, indtil barnet lærer at spise frugt og grønsager. Børn med mælkeallergi Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn til og med 9 år, med mælkeallergi, får et dagligt kalktilskud på 500 mg. Fra 10 år øges kalktilskuddet til 750 mg dagligt. Derudover kan det være hensigts-mæssigt, at børn får en vitamin- og mineraltablet, hvis kosten de spiser er ensidig (7).


Gravide Folsyre Folsyre har betydning i forhold til dannelse af fostrets neuralrør. Neuralrøret er forstadiet for hjer-nen og rygmarven hos barnet i fostertilstanden. Neuralrøret hos fosteret lukkes normalt på 22-29. dagen efter befrugtningen, denne lukning er afhængig af folsyre. Lukker neuralrøret ikke, fører det til medfødte misdannelser hos barnet (9). Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor kvinder, der planlægger at blive gravide at tage tilskud af fol-syre fra det tidspunkt, de prøver at blive gravide til 3 måneder ind i graviditeten. Det anbefalede tilskud af folsyre er 400 mikrogram dagligt (8). Jern Jernbehovet øges i løbet af graviditeten, blandt andet på grund af dannelse af fostrets røde blodle-gemer. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor et jerntilskud på 40-50 mg dagligt fra 10. graviditetsuge (8). Jerntilskuddet bør optimalt tages forskudt af måltiderne for at øge absorptionen. Jerntilskuddet kan tages med et tilskud af C-vitamin, der også øger absorptionen af jern, fx kan jerntilskuddet indta-ges med et glas juice. Jern fra multivitamintabletter tæller ikke med, da absorptionen anses for yderst beskeden, på grund af nedsat absorption af de øvrige vitaminer og mineraler i multivitamin-tabletten (10). Gravide opfordres af og til af deres jordemoder til at tage jerntilskuddet som hæmjern i stedet for ikke-hæmjern, fordi nogen gravide oplever mindre tendens til forstoppelse, når jerntilskuddet gives som hæmjern. Der findes ingen videnskabelige forsøg, der viser at hæmjern giver mindre forstop-pelse, men det kan ikke udelukkes, at det kan have effekt hos nogen.

D-vitamin

D-vitamin er nødvendigt for optagelsen af calcium og for knogleopbygningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin i hele graviditeten (8).

Calcium

Calcium er nødvendig for knogleopbygningen både hos den gravide og hos barnet. Calcium indta-ges blandt andet i form af mælk og andre mælkeprodukter. Undlader den gravide indtagelse af mælkeprodukter, anbefales et tilskud af calcium på 500 mg dagligt i hele graviditeten (8).

Figur 2. Indtagelse af vitaminer og mineraler i graviditeten. Kilde: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/12dec/gravidSundeVaner.pdf


Ammende Sundhedsstyrelsen anbefaler et tilskud på 500 mg calcium dagligt i ammeperioden, hvis kvinden ikke indtager mælkeprodukter (11).

Professionel adfærd ved rådgivning omkring vitaminer og mineraler Apoteket skal i forbindelse med rådgivning om vitaminer og mineraler følge de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Apoteket kan ikke anbefale indtagelse af vitaminer i høje doser for at afhjælpe forskellige syg-domstilstande. Det kan fx være store doser C-vitamin mod forkølelse, pantotensyre (B5) mod hår-tab eller E-vitamin mod nedsat potens. Virkningen er ofte tvivlsom, og der findes ikke nogen faglige anbefalinger, der understøtter anvendelsen. Lægehenvisning kan være relevant, når kunden efterspørger vitamin og mineral præparater. Be-hovsafdækningen er vigtig, der kan være tilstande, der bør afklares hos lægen før evt. opstart af vitamin- og mineraltilskud. Fx hvis en kunde efterspørger jerntilskud, kan det være relevant at få afdækket, om det er ifølge aftale med lægen, at der skal tages jerntilskud. Symptomerne på jern-mangel, fx træthed og hovedpine, kan være symptomer på alvorlige sygdomme, eller jernmanglen kan være opstået på grund af blodtab fx et blødende mavesår. Ved begge tilstande kræves en helt anden behandling end jerntilskud. Ved rådgivning om anvendelsen af vitamin- og mineraltilskuddet bør apoteket afdække om kunden får nogen former for lægemidler. Visse typer af lægemidler får påvirket deres absorptionen af vita-miner og mineraler, og bør tages forskudt i forhold til indtag af vitamin- og mineraltilskuddet. Fx skal tetracyklin tages tre timer forskudt af mineralpræparater, der indeholder jern, calcium, magne-sium, eller zink (13).


Nordiske næringsstofanbefalinger 2012

Skemaerne nedenfor indeholder anbefalinger fra NNR2012 om dagligt indtag af de forskellige vitaminer og mineraler. Enhedsforkortelser forklares på side 22.

Anbefalinger om dagligt vitamin og mineral indtag til gravide og am-mende

A-vit D-vit E-vit B1-vit B2-vit B3-vit B6-vit B12-vit

Folat C-vit

Enhed RE ug a-TE mg mg NE mg ug ug mg Gravide 800 10 10 1,5 1,6 17 1,5 2,0 500 85 Ammende 1100 10 11 1,6 1,7 20 1,6 2,6 500 100

Skema 7. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af vitaminer til gravide og ammende (4).

Calci-um

Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Kobber Jod Selen

Enhed mg mg g mg mg mg mg ug ug Gravide 900 700 3,1 280 (i1) 9 1,0 175 60 Am-mende

900 900 3,1 280 15 11 1,3 200 60

Skema 8. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af mineraler til gravide og ammende (4).

Anbefalinger om dagligt vitamin og mineral indtag til børn i aldersgruppen 2-9 år

A-vit D-vit E-vit B1-vit B2-vit B3-vit B6-vit B12-vit Folat C-vit

Enhed RE ug a-TE mg mg NE mg ug ug mg

Alder

Børn

2-5 350 10 5 0,6 0,7 9 0,7 0,8 80 30

6-9 400 10 6 0,9 1,1 12 1,0 1,3 130 40

Skema 9. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af vitaminer til aldersgruppen fra 2-9 år (4).

Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Kobber Jod Selen

Enhed mg mg g mg mg mg mg ug ug

Alder

Børn

2-5 600 470 1,8 120 8 6 0,4 90 25

6-9 700 540 2,0 200 9 7 0,5 120 30

Skema 10. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af mineraler til aldersgruppen fra 2-9 år (4).


Anbefalinger om dagligt indtag af vitaminer til aldersgruppen fra 10 år og opad

A-vit D-vit E-vit B1-vit B2-vit B3-vit B6-vit B12-vit Folat C-vit

Enhed RE ug a-TE mg mg NE mg ug ug mg

Køn/alder

Kvinder

10-13 600 10 7 1,0 1,2 14 1,1 2 200 50

14-17 700 10 8 1,2 1,4 16 1,3 2 300 75

18-30 700 10 8 1,1 1,3 15 1,3 2 400 75

31-60 700 10 8 1,1 1,2 14 1,2 2 300 75

61-74 700 10 8 1,0 1,2 13 1,2 2 300 75

>75 700 20 8 1,0 1,2 13 1,2 2 300 75

Mænd

10-13 600 10 8 1,1 1,3 15 1,3 2 200 50

14-17 900 10 10 1,4 1,7 19 1,6 2 300 75

18-30 900 10 10 1,4 1,6 19 1,6 2 300 75

31-60 900 10 10 1,3 1,5 18 1,6 2 300 75

61-74 900 10 10 1,2 1,4 16 1,6 2 300 75

>75 900 20 10 1,2 1,3 15 1,6 2 300 75

Skema 11. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af vitaminer til aldersgruppen fra 10 år og opad (4).

Enhederne i skemaet er forklaret her: o RE er Retinol Equivalent. 1 RE = 1 ug retinol = 12ug Beta-caroten o ug er mikrogram o a-TE er a-tocopherol o mg er milligram o NE er Niacin Equivalent


NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af mineraler til aldersgruppen fra 10 år og opad

Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Kobber Jod Selen

Enhed mg mg g mg mg mg mg ug ug

Køn/alder

Kvinder

10-13 900 700 2,9 280 11 8 0,7 150 40

14-17 900 700 3,1 280 15 (i2)

9 0,9 150 50

18-30 800 (i1) 600 (i1) 3,1 280 15 (i2)

7 0,9 150 50

31-60 800 600 3,1 280 15/9(i2) (i3)

7 0,9 150 50

61-74 800 600 3,1 280 9 7 0,9 150 50

>75 800 600 3,1 280 9 7 0,9 150 50

Mænd

10-13 900 700 3,3 280 11 11 0,7 150 40

14-17 900 700 3,5 350 11 12 0,9 150 60

18-30 800 (i1) 600 (i1) 3,5 350 9 9 0,9 150 60

31-60 800 600 3,5 350 9 9 0,9 150 60

61-74 800 600 3,5 350 9 9 0,9 150 60

>75 800 600 3,5 350 9 9 0,9 150 60

Skema 12. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af mineraler til aldersgruppen fra 10 år og opad (4).

o (i1) 18-20 årige bør indtage henholdsvis 900 mg calcium og 700 mg fosfor dagligt. o (i2) Menstruerende kvinder kan have meget forskelligt behov for jerntilskud, for de 90 % vil

15mg daglig være tilstrækkeligt. o (i3) Kvinder, der er ophørt med at have menstruationer, har et jernbehov på 9 mg dagligt.

NNR 2012 anbefaler et indtag af natrium på 2,3 g per dag for voksne. Det svarer til ca. 6 g køk-kensalt (natriumklorid). Børn mellem 2 og 10 år bør ikke få mere end 3-4 g natriumklorid per dag (4).


Kilder:

1. Nielsen O, Springborg A. Anatomi og fysiologi. Ind under huden. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2005.

2. Astrup A, Bügel S, Dyerberg J, Stender S. Menneskets ernæring. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2011.

3. Danmarks Apotekerforening. Naturlægemiddelkatalog. [Hentet 19.03.2014] [Opdateret No-vember 2010] Tilgængelig fra: http://medlemsnettet.apoteket.dk/apotek/apotekets_produkter/naturlaegemidler/Naturlgemiddelkataloget/Vitaminer%20og%20mineraler.pdf

4. Nordiske næringsstofanbefalinger 2012. 5. udgave [Hentet 03.08.2015] [Opdateret oktober 2013] Tilgængelig fra: http://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Slet_ikke_filliste/Raad_og_anbefalinger/Nordic_Nutrition_Recommendations_2012.pdf

5. Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedspersonale vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn [Hentet 19.03.2014] [Opdateret 03.05.2010] Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/spaedboern/~/media/A6829616788245969EC68E3D49F6D90A.ashx

6. Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedspersonale vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn under 2 år. [Hentet 30.07.2015] [Opdateret 10.07.2015] Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/spaedboern/vitamin-og-jernanbefalinger-til-boern

7. Fødevarestyrelsens anbefalinger om kosttilskud og vitaminpiller. [Hentet 20.03.2014] [Opdate-ret 14.02.2011] Tilgængelig fra: http://www.altomkost.dk/Fakta/Vitaminer_og_mineraler/kosttilskud_vitaminpiller.htm

8. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide: Graviditet: Spis folsyre, jern, D-vitamin og eventu-elt kalk som kosttilskud. [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 21.08.2012] Tilgængelig fra:http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-til-gravide/folsyre,-jern,-d-vitamin-og-eventuelt-kalk

9. Faktaark om folsyre. [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 06.2008] Tilgængelig fra: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-til-gravide/~/media/6E0E6E3F008F4B20BDB838A29D7716B0.ashx

10. Baggrund for de nye jernanbefalinger [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 06.2008] Tilgængelig fra: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-til-gravide/~/media/C85615C6C5D74849BEF5D7513C7647CF.ashx

11. Amning - En håndbog for sundhedspersonale. 3. udgave [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 2013] Tilgængelig fra: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/08aug/amningHbogSufgl.pdf

12. Sundhedsstyrelsens Forebyggende D-vitamin anbefalinger [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 28.06.2010] Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/d-vitamin/forebyggende-d-vitamintilskud

13. Produktresume for Tetracyklin ”DAK”, filmovertrukne tabletter. Hentet 20.03.2014] [Opdateret 01.07.2013] Tilgængelig fra: http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/GetRendition/Document-13789/html#bmk17

14. Bekendtgørelse om kosttilskud [Hentet 12.05.2014] [Opdateret 15.12.2009] Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128899

15. Nordic Nutrition Recommendations 2004, 4. udgave. København: Norden; 2004. 16. Boron W, Boulpaep E., Medical Physiology. 2. udgave. Philadelphia: Saunders; 2012. Side

1105-1107 17. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kosttilskud [Hentet 30.07.2015] [Opdateret

11.12.2014] Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=166757 18. Vejledning om næringsdeklaration [Hentet 30.07.2015] [Opdateret 04.07.2014] Tilgængelig fra:

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164243

Documents

1.4 Vitaminer og mineraler v6 - pharmakon.dk · Medicinsk-farmaceutisk Kompendium • 1.4 Vitaminer og mineraler Side 2 af 22 © Pharmakon, version 6 Vitamin Funktion i kroppen Forekomst