157_AamoseTiss

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138 Fuglebeskyttelsesområde F100

Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138 Fuglebeskyttelsesområde F100 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Na-tura 2000-planer, H138, F100 Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-9 4000 Roskilde www.blst.dk Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Kort- og Matrikelstyrelsen Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr. 978-87-7091-394-2 ISBN nr. 978-87-7091-395-9 Dato: Forsidefoto: Åmosen Fotograf: Peter Leth, Miljøcenter Roskilde Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (nr. 157). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges mål-sætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

Natura 2000 plan

Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

3

Indhold

Forord ......................................................................................... 5

Natura 2000-planlægning............................................................... 7 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne ....................... 7

Områdebeskrivelse........................................................................ 8

Trusler mod områdets naturværdier............................................... 10

Igangværende pleje og genopretning ............................................. 12

Tilstand og bevaringsstatus/prognose ............................................ 13 Vurdering af tilstand ................................................................. 13 Vurdering af bevaringsstatus/prognose........................................ 18

Målsætning ................................................................................ 20 Overordnet målsætning for Natura 2000-området ......................... 21 Konkrete målsætninger for naturtyper og arter ............................. 22 Modstridende interesser ............................................................ 23

Indsatsprogram .......................................................................... 24 Generelle retningslinjer ............................................................. 24 Konkrete retningslinjer.............................................................. 25 Forslag til virkemidler ............................................................... 27

Sammenhæng og synergi med vandplan ........................................ 27

Strategisk miljøvurdering ............................................................. 27

Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning.... 28

Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler .. 29

Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver..................... 58

Natura 2000 plan


5

Forord Forordet indskrives i den endelige plan.

Natura 2000 plan


7

Natura 2000-planlægning EU’s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiver-ne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske natur-typer og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder sta-ten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyt-telsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fred-skovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skov- og Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter ”udpegningsgrundlaget”, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i fi-gur 1. Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølg-ning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Mil-jøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejepla-ner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandop-land 2.1 Kalundborg og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovs-pligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år.

Natura 2000 plan


8

Figur 1. Opbygning af en Nature 2000-plan Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 3.260 ha og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H138 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F100. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside (www.blst.dk/Natura2000plan)samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegnings-grundlaget for dette område. Af de 3.260 ha udgør Tissø 1.200 ha. Cirka 2½ % (84 ha) af arealet ejes af staten. Området er beliggende syd og sydøst for Kalundborg. Startende fra nord omfatter området Lille Åmose, som gennemløbes af Øvre Halle-by å. Syd herfor ligger Danmarks fjerde største sø Tissø, som afvan-des mod vest gennem Nedre Halleby Å. På sin vej passerer Nedre Halleby Å bl.a. Bjerge Enge og Fællesfolden for ved Flasken at nå Storebælt. Bøstrup Å, som bl.a. gennemløber Jødelands Mosen, Hal-lenslev Mose og Rye Mose er et sydfra kommende sideløb til Nedre Halleby Å. I nord grænser området op til Natura 2000-område nr. 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Åmose og Hallenslev Mose består begge overvejende af uopdyrkede arealer, men har tidligere været anvendt til tørvegravning. Store dele af arealerne ved Bjerge Enge og nedre Halleby Å er afgræssede enge

Natura 2000 plan


9

og strandenge med rester af afsnørede åløb. Halleby Ås brede ud munding i Storebælt er et af de få naturlige og uregulerede åudløb på Sjælland. Udløbet er omgivet af fine strandenge som bl.a. er ynglelo-kalitet for strandtudse og er et vigtigt rasteområde for gæs. I basisanalyserne for Natura 2000-området N 157 Åmose, Tissø, Hal-leby Å og Flasken findes der en mere detaljeret gennemgang af om-rådet. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under ”Basisanaly-se”

Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Natura 2000 plan


10

Natura 2000-området ligger i Kalundborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevarings-status. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er fore-kommende i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirk-ninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000- plans ind-satsprogram. Arealreduktion/fragmentering På grund af bestandens ringe størrelse og isolation fra nabobestande-ne i Jylland og i Sverige er odderen i området (på Sjælland) truet. Forekomsten af tørt kalksandoverdrev ved Tissøs nordlige bred er li-geledes truet pga. sit lille forekomstareal og sin isolation (se også under tilgroning). Næringsstofbelastning Næringsstofbelastning med kvælstof fra luften er et stort problem, som på længere sigt vil forringe naturtyper og helt udrydde arter, hvis truslen ikke reduceres. Således er laveste tålegrænse overskre-det for alle forekomster af følgende naturtyper: • Grå- og grønklit, 2130 (ved Ornum Strand) • Søer med småurter, 3130 (findes ved Tissøs sydbred) • Kransnålalge-sø, 3140 • Tør hede, 4030 (findes langs Nedre Halleby Å ved Ornum) • Surt overdrev, 6230 (bl.a. Fællesfolden ved Ornum Strand) • Elle- og askeskov, 91E0 • Bøg på muld, 9130 • Ege-blandskov, 9160 Dertil kommer, at laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet for en del naturligt næringsrige søer (3150), og at den lokalt kan væ-re overskredet for en række andre naturtyper, hvis laveste tålegræn-se ligger tæt på den gennemsnitlige deposition i kommunen. Dette gælder bl.a. rigkær, kalkoverdrev og tørt kalksandoverdrev. Sidst-nævnte findes ved Tissøs nordbred, men er pt. ikke på udpegnings-grundlaget.

Natura 2000 plan


11

Et særligt problem for de små søer og de dertil knyttede arter (bl.a. stor vandsalamander) er andefodring ved og i søerne. Kvælstof fra luften overskrider også laveste tålegrænse for alle skov-naturtyper i Natura 2000-området. Den høje ende af tålegrænse-intervallet vurderes at være overskredet i skovkanter og kan være overskredet i hele skoven. Flodmundingen ved Halleby Ås udløb i Storebælt (Flasken) og Tissø trues ikke blot af kvælstof fra luften, men også af næringsstofbelast-ning fra land (drænvand fra gødede marker, overløb fra rensningsan-læg, spredt bebyggelse mv.). Pesticider og gifte Miljøfremmede stoffer kan være en trussel mod vandmiljøet i bl.a. Tissø, Halleby Å og Flasken. Tilgroning Rigkær langs bredden af Tissø trues af tilgroning med især tagrør og store starer. En del potentielle rigkær er desuden tilgroet med pil. Tilsvarende er forekomsten af tørt kalksandoverdrev (6120) langs nordsiden af Tissø truet af tilgroning. Dette skyldes, at kreaturhegnet er placeret neden for forekomsten (”vejskrænten”). Flytning af hegnslinien til toppen af vejskrænten vil sikre forekomsten den øn-skede afgræsning. Tilgroning er også en trussel mod områdets grønklit og tør hede ved Ornum Strand og Nedre Halleby Å. Tilgroning truer endvidere Natura 2000-områdets potentielle yngle-områder for brushane. Uhensigtsmæssig hydrologi Afvanding af lavbundsarealer langs bl.a. Øvre Halleby Å (Flodholm og store arealer syd for Hejrebjerg Skov) forringer livsbetingelserne for en række arter i udpegningsgrundlaget, således bl.a. rørdrum, rørhøg og brushane. Reguleringen af vandstanden i Tissø kan betyde at ”fugleøerne” i sø-ens sydende står under vand i dele af yngletiden (det skete 2007), med fatale følger for bl.a. dværgternes ynglesucces. Uhensigtsmæssig drift Lavbundsarealet Flodholm afvandes og opdyrkes i dag. Denne drift er meget uheldig i forhold til at skabe optimale livsbetingelse for områ-dets fugle og dyr på udpegningsgrundlaget. Tilsvarende opdyrkning af lavbundsarealer andre steder i Natura 2000-området (f.eks. i Bjerge Enge) er til ugunst for dele af udpegningsgrundlaget.

Natura 2000 plan


12

Grødeskæring og bundoprensninger i Halleby Å forringer betingelser-ne for vandløbets naturlige flora og fauna. Det forringer også åløbets fysiske tilstand og den naturlige hydrologi på lavbundsarealerne langs åløbet. Alt sammen til ugunst for områdets udpegningsgrundlag, ikke mindst for pigsmerling og odder, men også for de fuglearter, som er afhængige af fugtige lavbundsarealer. Der er en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper. Anlæg og anlægsaktiviteter Ingen oplysninger Råstofindvinding Ingen oplysninger Hindring af landskabsdynamik Halleby Ås udløb i Storebælt har en særlig status ved at være stort set ureguleret. Uregulerede flodmundinger er sjældne. Derfor bør en fortsat fri dynamik i å-udløbet sikres. Invasive arter Rynket rose truer klitvegetationen nord og vest for Flasken ved Fæl-lesfolden. Kæmpe-bjørneklo truer lavbundsarealer bl.a. i Hallenslev Mose og i Bjerge Enge. Forstyrrelser Ureguleret jagt i Lille Åmose og ved Tissø kan resultere i hyppige for-styrrelser, som forringer livsbetingelserne for rastende og ynglende fugle og dyr i området. Forstyrrelser omkring potentielle yngletræer for havørn og fiskeørn udelukker ynglesucces, og vil derfor forhindre gunstig bevaringssta-tus for arterne i området. Hyppig sejlads, menneskelig færdsel og i særdeleshed tilstedeværel-sen af løse hunde, vil normalt være uforeneligt med odderens krav til yngleområde. Nævnte aktiviteter vil normalt også forringe et områ-des værdi som opholds- og fourageringsområde for odder. Forstyrrel-sen vil være størst ved færdsel i perioden omkring solopgang og sol-nedgang. Derfor bør vigtige områder for odder helt friholdes for for-styrrelser. Prædation, jagt og fiskeri Se omtale under ”Forstyrrelser”. Igangværende pleje og genopretning Der er i 2006 indgået MVJ-aftaler om pleje eller drift på 527 ha græs- og naturarealer i området. Endvidere har Vestsjællands Amt udarbej-

Natura 2000 plan


13

det egentlige naturplejeplaner for fire arealer på tilsammen 67 ha. Det drejer sig om et område i Lille Åmose, hvor der er fjernet krat og etableret græsning (plejeplan nr. 81), kratrydning og afgræsning langs Tissøs nordlige bred (plejeplan nr. 90), kreaturgræsning og genskabelse af eng i Ulstrup Mose (plejeplan nr. 44) samt en ikke re-aliseret plejeplan (nr. 7) for overdrev ved Sæbygård. I forbindelse med at Vestsjællands Amt gav tilladelse til at indvinde overfladevand fra Tissø blev der, af hensyn til naturen langs bredden af søen, lavet en ændret opstemningspraksis ved fraløbet fra Tissø og der blev etableret/stabiliseret et antal ”terneøer” i sydenden af søen. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle na-turindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udvik-lingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. For skovnaturtyperne i området gælder, at det kun er fredskovpligti-ge arealer, som på nuværende tidspunkt er kortlagt. Således er til-standen nedenfor kun vurderet for fredskovspligtige skovnaturtyper. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for ud-valgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstands-klasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et struktur-indeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, fore-komst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturin-deks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, fore-komst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager.

Natura 2000 plan


14

Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort be-hov for pleje eller anden indsats. Tilstanden af områdets habitatnaturtyper fremgår af nedenstående skema. Naturtyperne er listet yderst til venstre. De følgende kolonner viser for hver naturtype arealfordelingen på de 5 tilstandsklasser for henholdsvis art-, struktur- og naturtilstand. Artsindekset udtrykker hvor intakt artssammensætningen er for den pågældende naturtype. Kort fortalt betyder artsklasse 1, at et områ-de rummer mange følsomme og karakteristiske arter. Strukturindekset udtrykker hvor optimal den fysiske og forvaltnings-mæssige tilstand er. Kort fortalt betyder strukturklasse 1, at området forvaltes optimalt og de fysiske strukturer (f.eks. store sten, terræn-hældning, loer, engmyretuer, lav vegetation mv.) er til stede. Naturindekset er et vægtet gennemsnit af arts- og strukturindekset. I beregningen af naturindekset benyttes et forsigtighedsprincip, hvor det laveste indeks vægtes højest. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort be-hov for pleje eller anden indsats. Bemærkelsværdigt er især de relativt store forekomster af strandeng (88 ha) og surt overdrev (14 ha) med god eller høj naturtilstand. Næsten alle disse forekomster findes i området omkring Flasken. Be-mærkes skal også forekomsten af fine rigkær langs Tissøs bredder (ca. 4 ha) og små forekomster af tør hede langs Nedre Halleby Å, hvor den passerer Ornum.

Natura 2000 plan


15

Der er kortlagt og tilstandsvurderet i alt 2,79 ha søtyper. For søtypen Kransnålalge-sø (3140) er 0,21 ha (2 stk.) vurderet til tilstandsklasse 2 og 0,16 ha (3 stk.) til klasse 3, mens søtypen Næringsrig sø (3150) omfatter 1,23 ha (17 stk.) i tilstandsklasse 2 og 0,65 ha (8 stk.) i klasse 3. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, søer, vandløb, marine naturtyper samt fugle og andre arter. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets natur-typer. Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikke medtaget i figuren.

Figur 4a. Naturtilstand for de af Natura 2000 områdets naturtyper, som er tilstands-vurderet.

Natura 2000 plan


16

Figur 4b. Skovtilstand for de af Natura 2000 områdets skovtyper, som er tilstands-vurderet.

Natura 2000 plan


17

Habitatområde 138

Strukturtilstand (ha) Naturtype 1 2 3 4 5 1330 strandeng 38,4 45,8 4,0 2130 grå/grøn klit 15,3 10,3 4030 tør hede 2,0 0,3 6120 tørt kalksandoverdrev 0,4 6210 kalkoverdrev 1,8 6230 surt overdrev 12,9 1,3 6410 tidvis våd eng 4,3 1,2 3,0 7230 rigkær 1,9 2,9 Hovedtotal 57,4 70,6 13,6 4,0

Habitatområde 138

Artstilstand (ha) Naturtype 1 2 3 4 5 1330 strandeng 76,1 8,1 3,1 1,0 2130 grå/grøn klit 10,3 15,3 4030 tør hede 2,0 0,3 6120 tørt kalksandoverdrev 0,4 6210 kalkoverdrev 0,2 1,5 6230 surt overdrev 14,1 0,1 6410 tidvis våd eng 4,3 0,6 1,2 2,5 7230 rigkær 3,9 0,9 Hovedtotal 80,4 39,2 21,8 4,3

Habitatområde 138

Naturtilstand (ha) Naturtype 1 2 3 4 5 1330 strandeng 76,1 8,1 4,0 2130 grå/grøn klit 23,7 1,8 4030 tør hede 2,0 0,3 6120 tørt kalksandoverdrev 0,4 6210 kalkoverdrev 1,5 0,2 6230 surt overdrev 14,1 0,1 6410 tidvis våd eng 4,3 0,6 1,2 2,5 7230 rigkær 1,0 2,9 0,9 Hovedtotal 81,4 53,3 4,5 6,5

Natura 2000 plan


18

Skovnaturtyperne i området har følgende naturtilstand: Habitatområde 138

Strukturklasse (ha) Naturtype 1 2 3 4 5 9130 bøg på muld 3,42 0,98 91E0 elle- og askeskov 1,97 0,41 Hovedtotal 5,38 1,39

Habitatområde 138

Artsklasse (ha) Naturtype 1 2 3 4 5 9130 bøg på muld 0,98 1,11 2,30 91E0 elle- og askeskov 1,45 0,93 Hovedtotal 0,98 2,56 3,23

Habitatområde 138

Skovtilstandsklasse (ha) Naturtype 1 2 3 4 5 9130 bøg på muld 4,40 91E0 elle- og askeskov 2,38 Hovedtotal 6,77 Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte naturforekomster på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under ”Se på kort”. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU`s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau.

Natura 2000 plan


19

Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU`s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal fo-retages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgænge-lig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturty-pers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/ skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god til-stand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydro-logiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prog-nosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: • 1330 Strandeng bl.a. fordi over 75 % af forekomsterne har en god

strukturtilstand og fordi tilstanden vurderes at kunne opretholdes på lang sigt

• 6210 Kalkoverdrev bl.a. fordi over 75 % af forekomsterne har en god strukturtilstand og fordi tilstanden vurderes at kunne opret-holdes på lang sigt

Natura 2000 plan


20

• 7230 Rigkær bl.a. fordi over 75 % af forekomsterne har en god strukturtilstand og fordi tilstanden vurderes at kunne opretholdes på lang sigt.

Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: • 1130 Flodmundinger pga. næringstofbelastning mv. • 1150 Lagune pga. næringstofbelastning mv. • 2130 Grå/grøn klit pga. kvælstofdeposition og dårlig struktur • 3130 Søbred med småurter pga. næringstofbelastning • 3140 Kransnålalge-sø pga. næringstofbelastning • 3150 Næringsrig sø pga. næringstofbelastning • 3260 vandløb pga. dårlig fysik, miljøfremmede stoffer mv. • 4030 Tør hede pga. kvælstofdeposition • 6120 Tørt kalksandoverdrev pga. væsentlig tilgroningstrussel • 6230 Surt overdrev pga. kvælstofdeposition • 6410 Tidvis våd eng pga. dårlig struktur (tilgroning) • 9130 Bøgeskove på muldbund pga. kvælstofdeposition • 91E0 Elle- og askeskove pga. kvælstofdeposition • Odder pga. fragmentering, forstyrrel., rusefiskeri u. stopriste • Fiskeørn pga. forstyrrelser • Brushane muligvis pga. tilgroning, gødskning og forstyrrelser Prognosen er ukendt for: • 1310 Enårig strandengsvegetation da naturtypen ikke er kortlagt • 9160 Ege-blandskov da naturtypen ikke er kortlagt • Pigsmerling da artens levesteder ikke er kortlagt • Stor vandsalamander da artens levesteder ikke er kortlagt • Rørdrum pga. utilstrækkeligt datagrundlag • Havørn pga. utilstrækkeligt datagrundlag • Rørhøg pga. utilstrækkeligt datagrundlag • Dværgterne pga. utilstrækkeligt datagrundlag • Pibesvane (rastende) pga. utilstrækkeligt datagrundlag • Sangsvane (rastende) pga. utilstrækkeligt datagrundlag • Sædgås (rastende) pga. utilstrækkeligt datagrundlag • Grågås (rastende) pga. utilstrækkeligt datagrundlag Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevarings-status for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overord-nede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes områ-det skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gun-stig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal end-videre fremhæver de naturtyper og arter, der udgør den største are-

Natura 2000 plan


21

alandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kri-terier: • Stort areal, levested eller bestand • Få forekomster • Truede naturtyper og arter • Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangs-punkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters leve-sted efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en til-stand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Mål-sætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstri-dende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrel-sen 2007: ”Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og ind-satsprogram”. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken-området udgår et vandsystem med en sammenhængende natur af god kvalitet. Tissø og vandløbene omkring har en god vandkvalitet og grænser mange steder op til sto-re græssede arealer af god naturkvalitet herunder kvalitet som yngle-sted for brushane. Tilsvarende rummer området tilstrækkeligt med steder som opfylder forudsætningerne for stabile bestande af bl.a. odder og dværgterne. Uddybende bemærkninger til den overordnede målsætning: I Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken-området findes en række truede arter og naturtyper, som har stor vigtighed på national og biogeogra-fisk niveau. Disse naturtyper og arter som er listet nedenfor vil få særligt fokus i områdets overordnede målfastsættelse. Truede naturtyper og arter: • 4030 Tør hede • 6120 Tørt kalksandoverdrev • 6210 Kalkoverdrev • 6230 Surt overdrev • 6410 Tidvis våd eng • 7230 Rigkær • 91E0 Elle- og askeskove • Odder • Brushane • Dværgterne.

Natura 2000 plan


22

Arealmæssigt er området domineret af især Tissø (ca. 1.200 ha). Området rummer endvidere betydelige strandeng-arealer ca. 30 km vandløb samt et stort antal ha lavbundsarealer som ikke kan klassifi-ceres som en bestemt habitatnaturtype, men som ikke desto mindre har stor betydning som levested for visse fugle i udpegningsgrundla-get. Området rummer også naturtypen ”Flodmunding”, som, da den på landsplan kun forekommer på 1-3 udpegningsgrundlag, ligeledes vil få særlig opmærksomhed i forbindelse med områdets overordnede målfastsættelse. Endvidere rummer Natura 2000-området en række rastende fuglear-ter, som den danske stat har et særligt ansvar for at beskytte. Det drejer sig om følgende trækfugle: • Pibesvane • Sangsvane • Sædgås • Grågås. Det overordnede mål for området er: • Områdets overdrev, rigkær, tidvise våde enge og tørre heder

prioriteres højt. Det er derfor et overordnede mål for området at sikre disse naturtyper en optimal hydrologi og drift samt til-strækkeligt store, sammenhænge forekomstarealer.

• Det er et overordnet mål for hele Natura 2000-området at sikre naturtyperne og arterne i udpegningsgrundlaget tilstrækkelig lav påvirkning af næringsstoffer (dvs. et belastningsniveau som ikke er højere end hvad naturtyperne på lang sigt kan tåle).

• Det er et overordnet mål at området i sammenhæng med tilstø-dende områder på Sjælland skal sikre regionen en bæredygtig bestand af odder. I betragtning af odderens mobilitet og krav til levested, vil det være nødvendigt med en målrettet levestedsop-timering, som medtænker spredningsmuligheder til naboområder på Sjælland.

• Det er ligeledes et overordnet mål at sikre tilstrækkeligt med uforstyrrede raste- og fødesøgningsarealer for trækkende gæs og svaner samt at sikre tilstrækkeligt med uforstyrrede og velegne-de ynglelokaliteter for arterne på udpegningsgrundlaget, herun-der især for odder, dværgterne og brushane (tilstand ugunstig, bestand aftagende).

• Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyper-ne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstof-belastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder.

Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i N 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken:

Natura 2000 plan


23

• Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. • For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/

skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklin-gen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang.

• For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udvik-lingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis na-turforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet.

• Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne for-hold gør det muligt.

• For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringssta-tus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne dan-ne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som mini-mum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levesteder-nes bæreevne.

• Strandengene syd og nord for Flasken målsættes til høj natur-værdi pga. forekomstens betydelige størrelse og karakteristiske flora.

• Mosaikforekomsten af surt overdrev og tidvis våd eng på Fælles-folden nord for Flasken målsættes til høj naturtilstand (begge na-turtyper) pga. forekomsternes størrelse og deres karakteristiske og regionalt sjældne flora (bl.a. tue-kæruld, mose-troldurt, tu-sindfrø, rundbladet soldug og børste-siv)

• Arealet af rigkær omkring Tissø udvides, således at forekomster-ne opnår større grad af sammenhæng og større robusthed.

• Forekomsten af overdrev omkring Tissø (6210, 6120) søges ud-videt, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Dette vil samti-digt gavne områdets bestand af den meget sjældne og rødlistede Vellugtende Skabiose.

• Der er tilstrækkeligt med egnede fourageringssteder og egnede ynglesteder for odder i mindst tre delområder.

Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Der er dog ikke i dette Natura 2000-område konstateret væsentlige konflikter af den karakter.

Natura 2000 plan


24

Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode 2010-2015 (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. plan-periode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommu-nale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslin-jer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virke-midler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper

forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgod-kendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april 2009. Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, her-under fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spilde-vand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen.

1.2 Der sikres den for naturtyperne (rigkær (7230) og tidvis våd eng (6410) mest hensigtsmæssige hydrologi i hele området med særlig fokus på at retablere naturlig hydrologi på Flodholm, Bjerge Enge og lavbundsarealerne langs Bøstrup Å. Tiltaget vil samtidigt have en betydelig positiv effekt på fourageringsmulig-heder og fødegrundlag for bl.a. rørhøg, rørdrum, brushane og odder. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne.

Natura 2000 plan


25

1.3 De terrestriske naturtyper herunder hele forekomsten af tørt kalksandoverdrev (6120) sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet og Halleby Ås udløb i Sto-rebælt (ureguleret flodmunding (1130)) sikres fri dynamik. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigel-sen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst.

1.4 Der sikres velegnede leve- og yngleområder for odder, brusha-ne, rørdrum, rørhøg, havørn, fiskeørn, pigsmerling, dværgterne og stor vandsalamander med individuel hensyntagen til den en-kelte arts sårbarhed overfor især forstyrrelser (jf. ovenstående afsnit om ”Trusler mod områdets naturværdier”)

1.5 Invasive arter (især rynket rose) skal bekæmpes vha. bedste kendte metode (bl.a. ved Ornum Strand) og deres spredning skal forebygges.

1.6 Sikring af god vandkvalitet i småsøer og vandhuller af hensyn til naturtypens kvalitet og af hensyn til dyre- og plantelivet i vand-hullerne, herunder hensynet til stor vandsalamander og føde-grundlaget for odder. Ofte er det andefodring ved eller i små-søerne som forhindrer en god naturtilstand.

1.7 Aktuelle og potentielle fouragerings- og rasteområder for pibe-svane, sangsvane, sædgås og grågås sikres med individuel hen-syntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor aktuelle trusler herunder især forstyrrelser.

1.8 Sikring af god vandkvalitet og fri passage i vandløb. 1.9 Ophør med grødeskæring på ca. 6 km vandløb for herved at sik-

re gode fysiske forhold af hensyn til dyre- og plantelivet i og ved vandløbet.

1.10 Omfanget af prædation på æg og unger af dværgterne i Tissø vurderes (faglig udredning) og hvis problemet er betydeligt iværksættes de nødvendige tiltag.

Konkrete retningslinjer Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Arealet af rigkær søges fordoblet fra ca. 5 til ca. 10 ha gennem

etablering af græsningsdrift og evt. rydning af krat på potentiel-le rigkærs-arealer og/eller på naboarealer til kortlagte rigkær (samme ordlyd som pkt. 4.5).

2.2 Arealet af overdrev langs Tissø søges, hvor det er fysisk muligt, udvidet ved etablering af græsning og evt. kratrydning på tidli-gere overdrevsarealer.

2.3 Det sikres, at oddere ikke risikerer at drukne i åleruser (ordlyd som pkt. 4.4).

Natura 2000 plan


26

Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk

situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype.

3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er om-fattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse.

3.3 Halleby Ås udløb i Storebælt (Flasken) sikres en fri, ureguleret dynamik.

Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Livsbetingelserne for odder forbedres i Halleby Å-systemet ved

generelt at genskabe en mere naturnær hydrologi. 4.2 Odderen sikres uforstyrrede opholds- og ynglemuligheder i

mindst 3 delområder (se pkt. 1.4). 4.3 Dødsrisikoen for odder ved skæringer mellem større vejanlæg

og vandløb minimeres. 4.4 Det sikres, at oddere ikke risikerer at drukne i åleruser (ordlyd

som i pkt. 2.3). 4.5 Arealet af rigkær søges fordoblet fra ca. 5 til ca. 10 ha gennem

etablering af græsningsdrift og evt. rydning af krat på potentiel-le rigkærs-arealer og/eller på naboarealer til kortlagte rigkær (ordlyd som i pkt. 2.1).

4.6 Naturlig hydrologi retableres på Flodholm (ca. 35 ha) med hen-blik på at skabe bedre livsbetingelser for særligt truede arter på udpegningsgrundlaget (brushane, odder) samt for arter, som Danmark har et særligt ansvar for (gulliste-arter) (rørhøg, rør-drum, havørn, grågås). Retableringen vil samtidig generelt for-bedre livsbetingelserne for en lang række dyr og planter i om-rådet samt forbedre vandkvaliteten i Halleby Å og Tissø.

4.7 Muligheden for at retableret en mere naturnær hydrologi i Bjer-ge Enge undersøges (faglig udredning) (ca. 60 ha) (se pkt. 4.6).

4.8 Vandløbsvedligeholdensen ophører eller reduceres betydeligt på i alt mindst 5 km vandløb med henblik på at skabe en mere na-turlig hydrologi i lavbundsarealerne langs vandløb og herved skabe bedre livsbetingelser for særligt truede arter på udpeg-ningsgrundlaget (bl.a. rørhøg, rørdrum, brushane, havørn, grå-gås og odder). Retableringen vil samtidig generelt forbedre livs-betingelserne for en lang række dyr og planter i området samt forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer.

Natura 2000 plan


27

Forslag til virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myn-digheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksem-pler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næ-ringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelse af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvur-dering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttel-sesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekven-serne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. N 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken.

Natura 2000 plan


28

Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning

Natura 2000 plan


29

Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bila

g 2

- Ops

umm

erin

g af

Nat

ura

2000

-pla

nen

og m

ulig

e vi

rkem

idle

rN

atur

a 20

00-o

mrå

de:

157

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

Flo

dmun

ding

er11

30Vu

rder

et

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Miljø

farli

ge s

toffe

rR

eduk

tion

af

miljø

farli

ge s

toffe

rM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Næ

rings

stof

bela

stni

ngR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Hin

drin

g af

land

skab

sdyn

amik

Gen

skab

else

af

natu

rlig

dyna

mik

Flo

dmun

ding

en s

ikre

s fri

dy

nam

ikM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

area

l?

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Pigs

mer

ling

1149

Uke

ndt

Bev

arin

g el

ler g

enop

retn

ing

af

guns

tig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Uhe

nsig

tsm

æss

ig h

ydro

logi

Forb

edrin

g af

hy

drol

ogi

Mul

ige

virk

emid

ler:

Ænd

ret v

edlig

ehol

dels

e af

va

ndlø

b

Sand

vand

ring

For

bedr

ing

af

hydr

olog

iM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Ænd

ret v

edlig

ehol

dels

e af

va

ndlø

b

Næ

rings

stof

bela

stni

ngR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Miljø

farli

ge s

toffe

rR

eduk

tion

af

miljø

farli

ge s

toffe

rM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Uhe

nsig

tsm

æss

ig h

ydro

logi

Forb

edrin

g af

hy

drol

ogi

Mul

ige

virk

emid

ler:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

* K

ystla

gune

r og

stra

ndsø

er11

50Vu

rder

et

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Næ

rings

stof

bela

stni

ngR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

area

l ikk

e op

gjor

t

Miljø

farli

ge s

toffe

rR

eduk

tion

af

miljø

farli

ge s

toffe

rM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

area

l ikk

e op

gjor

t

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Stor

van

dsal

aman

der

1166

Uke

ndt

Bev

arin

g el

ler g

enop

retn

ing

af

guns

tig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Næ

rings

bela

stni

ng fr

a dy

rked

e ar

eale

rR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elTr

usle

n im

ødeg

åes

via

tilta

g fo

r søt

yper

.M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Ran

dzon

erAr

eale

t er "

kont

eret

" und

er ti

ltag

for

søty

pern

e.

Tilg

roni

ng m

ed v

edpl

ante

rN

atur

plej

e Be

kæm

pels

e af

tilg

roni

ng

med

ved

plan

ter,

hvor

di

sse

skyg

ger m

ere

end

50%

af b

redz

onen

af

pote

ntie

lle

yngl

evan

dhul

ler

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Ryd

ning

af v

edpl

ante

rR

ydni

ng a

f sky

ggen

de v

edpl

ante

r lan

gs

bred

den

af p

oten

tielle

yng

leva

ndhu

ller

For f

å eg

nede

ove

rvin

tring

sste

der

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

Area

lredu

ktio

n/ fr

agm

ente

ring

Udv

idel

se a

f na

tura

real

et

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Etab

lerin

g af

våd

områ

der

og s

øer

Beh

ov ik

ke k

ortla

gt.

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Veg

etat

ion

af k

velle

r elle

r and

re

enår

ige

stra

ndpl

ante

r, de

r kol

onis

erer

m

udde

r og

sand

1310

Uke

ndt

Bev

arin

g el

ler g

enop

retn

ing

af

guns

tig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Mul

ige

virk

emid

ler:

Str

ande

nge

1330

88G

unst

igB

evar

ing

af g

unst

ig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Tilg

roni

ngN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:Af

græ

snin

g

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Odd

er13

55Vu

rder

et

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Fors

tyrre

lses

frie

områ

der

stra

tegi

sk v

igtig

e om

råde

r sik

res

Rus

edru

knin

gKo

nkre

t ind

sats

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:A

dmin

istra

tive

retn

ings

linje

rN

B s

topr

iste

i ru

ser

Opd

yrkn

ing/

omlæ

gnin

gFo

rbed

ring

af

hydr

olog

iM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Fri d

ynam

ik

Ænd

ret v

edlig

ehol

dels

e af

va

ndlø

bE

r res

sour

cesa

t und

er 3

260

Afsk

ærin

g af

dræ

n og

gr

øfte

rSt

ands

ning

af p

umpe

r

Traf

ikdr

abAf

hjæ

lpni

ng a

f ne

gativ

e fy

sisk

e på

virk

ning

er

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Anlæ

g af

faun

apas

sage

r

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

* St

abile

kys

tklit

ter m

ed u

rtea

gtig

ve

geta

tion

(grå

klit

og

grøn

svæ

rklit

)21

3026

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Tilg

roni

ngN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:R

ydni

ng a

f ved

plan

ter

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Ret

næ

rings

fatti

ge s

øer o

g va

ndhu

ller

med

sm

å am

fibis

ke p

lant

er v

ed b

redd

en31

30Vu

rder

et

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

Næ

rings

stof

bela

stni

ngR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

redu

ktio

n af

næ

rings

stof

fra

vand

løb

og

dræ

n de

r løb

er ti

l Tis

sø

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Kal

krig

e sø

er o

g va

ndhu

ller m

ed

kran

snål

alge

r31

40Vu

rder

et

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

Næ

rings

stof

bela

stni

ngR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Red

uktio

n af

kvæ

lsto

ftilfø

rsle

n fra

van

dløb

og

dræ

n de

r løb

er ti

l Tis

sø.

Ran

dzon

erA

real

er m

inds

t 2 h

a. E

n ko

rtlæ

gnin

g af

na

turty

pen

skal

kla

rlægg

e de

t fak

tiske

be

hov.

Afsk

ærin

g af

dræ

n og

gr

øfte

rR

eduk

tion

af n

ærin

gsst

oftil

førs

len

fra

grøf

ter o

g dr

æn

Uhe

nsig

tsm

æss

ig h

ydro

logi

Forb

edrin

g af

hy

drol

ogi

Mul

ige

virk

emid

ler:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Kal

krig

e sø

er o

g va

ndhu

ller m

ed

kran

snål

alge

r31

40Vu

rder

et

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Fisk

eri m

ed s

læbe

nde

reds

kabe

r ve

d bu

nden

(bun

dtra

wl)

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Begr

æns

ning

af f

iske

ri

Næ

rings

rige

søer

og

vand

hulle

r med

fly

depl

ante

r elle

r sto

re v

anda

ks31

50Vu

rder

et

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Næ

rings

stof

bela

stni

ngR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Ran

dzon

erA

real

er m

inds

t 2 h

a. E

n ko

rtlæ

gnin

g af

na

turty

pen

skal

kla

rlægg

e de

t fak

tiske

be

hov.

Afsk

ærin

g af

dræ

n og

gr

øfte

rR

eduk

tion

af n

ærin

gsst

oftil

førs

len

fra

grøf

ter o

g dr

æn

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Van

dløb

med

van

dpla

nter

3260

Vurd

eret

U

guns

tigG

enop

retn

ing

af g

unst

ig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Uhe

nsig

tsm

æss

ig h

ydro

logi

Forb

edrin

g af

hy

drol

ogi

Mul

ige

virk

emid

ler:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Sand

vand

ring

For

bedr

ing

af

hydr

olog

iM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Næ

rings

stof

bela

stni

ngR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Miljø

farli

ge s

toffe

rR

eduk

tion

af

miljø

farli

ge s

toffe

rM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Uhe

nsig

tsm

æss

ig h

ydro

logi

Forb

edrin

g af

hy

drol

ogi

Mul

ige

virk

emid

ler:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Van

dløb

med

van

dpla

nter

3260

Vurd

eret

U

guns

tigG

enop

retn

ing

af g

unst

ig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Grø

desk

ærin

g i v

andl

øbAf

hjæ

lpni

ng a

f ne

gativ

e fy

sisk

e på

virk

ning

er

Mul

ige

virk

emid

ler:

Oph

ør m

ed g

røde

skæ

ring

Ænd

ret v

edlig

ehol

dels

e af

va

ndlø

b

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Tør

re d

værg

busk

sam

fund

(hed

er)

4030

2,3

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Tilg

roni

ng m

ed g

ræs

og h

øje

urte

rN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Afgr

æsn

ing

Tilg

roni

ng m

ed v

edpl

ante

rN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Ryd

ning

af v

edpl

ante

r

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

* M

eget

tør o

verd

revs

- elle

r sk

rænt

vege

tatio

n på

kal

khol

digt

san

d61

200,

4Vu

rder

et

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Tilg

roni

ngN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Afg

ræsn

ing

0,4

ha. B

ør in

ddra

ges

i eks

iste

rend

e gr

æsn

ings

fold

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

0,4

ha

Ove

rdre

v og

kra

t på

mer

e el

ler m

indr

e ka

lkho

ldig

bun

d (*

vig

tige

orki

délo

kalit

eter

)

6210

1,8

Vurd

eret

G

unst

igB

evar

ing

af g

unst

ig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Tilg

roni

ng m

ed g

ræs

og h

øje

urte

rN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Afgr

æsn

ing

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

* A

rtsr

ige

over

drev

elle

r græ

shed

er p

å m

ere

elle

r min

dre

sur b

und

6230

14U

guns

tigG

enop

retn

ing

af g

unst

ig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Tilg

roni

ngN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Afg

ræsn

ing

NB

for p

asse

nde

græ

snin

gstry

k. E

vt. s

en

udbi

ndin

g ko

mbi

nere

t med

hår

dere

gr

æsn

ings

tryk

sene

re p

å so

mm

eren

Ikke

afp

asse

t nat

urpl

eje

Nat

urpl

eje

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:A

fgræ

snin

g pa

ssen

de g

ræsn

ings

tryk

se fo

rrig

e tru

ssel

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Tid

vis

våde

eng

e på

mag

er e

ller k

alkr

ig

bund

, ofte

med

blå

top

6410

8,6

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Tilg

roni

ng m

ed g

ræs

og h

øje

urte

rN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Afgr

æsn

ing

Tilg

roni

ng m

ed v

edpl

ante

rN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Ryd

ning

af v

edpl

ante

rC

a. 0

,4 h

a)

Ikke

afp

asse

t nat

urpl

eje

Nat

urpl

eje

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:A

fgræ

snin

g In

dsat

s sk

er g

enne

m ti

ltag

mod

tilg

roni

ng

med

græ

sser

ol.

Inva

sive

arte

rN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Bek

æm

pels

e af

inva

sive

ar

ter

Grø

ftnin

g og

dræ

ning

Forb

edrin

g af

hy

drol

ogi

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Afsk

ærin

g af

dræ

n og

gr

øfte

r

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Rig

kær

7230

4,8

Gun

stig

Bev

arin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Tilg

roni

ng m

ed g

ræs

og h

øje

urte

rN

atur

plej

e M

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Afgr

æsn

ing

4,8

ha

Area

lredu

ktio

n/ fr

agm

ente

ring

Udv

idel

se a

f na

tura

real

et

Fore

kom

star

eale

t af

rigkæ

r om

krin

g Ti

ssø

skal

sø

ges

ford

oble

t

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Etab

lerin

g på

§3-

area

ler

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Bøg

esko

ve p

å m

uldb

und

9130

4,4

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

Util

stræ

kkel

ig b

esky

ttels

eB

esky

ttels

e af

ut

ilstræ

kkel

igt

besk

ytte

de a

real

er

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Eks

tens

iv s

kovd

rift

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Ege

skov

e og

bla

ndsk

ove

på m

ere

elle

r m

indr

e rig

jord

bund

9160

1U

guns

tigG

enop

retn

ing

af g

unst

ig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

Util

stræ

kkel

ig b

esky

ttels

eB

esky

ttels

e af

ut

ilstræ

kkel

igt

besk

ytte

de a

real

er

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Eks

tens

iv s

kovd

rift

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

* El

le- o

g as

kesk

ove

ved

vand

løb,

søe

r og

væ

ld91

E02,

4U

guns

tigG

enop

retn

ing

af g

unst

ig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

34

Sigt

elin

je

Udp

egni

ngsg

runl

ag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

Are

al:

Hab

itato

mrå

de:

Åm

ose,

Tis

sø, H

alle

by Å

og

Flas

ken

138

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

Util

stræ

kkel

ig b

esky

ttels

eB

esky

ttels

e af

ut

ilstræ

kkel

igt

besk

ytte

de a

real

er

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Eks

tens

iv s

kovd

rift

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Rør

drum

Uke

ndt

Bev

arin

g el

ler g

enop

retn

ing

af

guns

tig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Begr

æns

ning

af a

dgan

g

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Sang

svan

eU

kend

tB

evar

ing

elle

r gen

opre

tnin

g af

gu

nstig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Fors

tyrre

lses

frie

områ

der

Næ

rings

bela

stni

ng fr

a dy

rked

e ar

eale

rR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Pibe

svan

eU

kend

tB

evar

ing

elle

r gen

opre

tnin

g af

gu

nstig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Fors

tyrre

lses

frie

områ

der

Næ

rings

bela

stni

ng fr

a dy

rked

e ar

eale

rR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Sædg

åsU

kend

tB

evar

ing

elle

r gen

opre

tnin

g af

gu

nstig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Begr

æns

ning

af a

dgan

g

Næ

rings

bela

stni

ng fr

a dy

rked

e ar

eale

rR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Grå

gås

Uke

ndt

Bev

arin

g el

ler g

enop

retn

ing

af

guns

tig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Fors

tyrre

lses

frie

områ

der

Næ

rings

bela

stni

ng fr

a dy

rked

e ar

eale

rR

eduk

tion

af

nærin

gstil

førs

elM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Tilta

g vi

a va

ndpl

anen

Atm

osfæ

risk

N-d

epos

ition

Red

uktio

n af

næ

rings

tilfø

rsel

Mul

ige

virk

emid

ler:

Adm

inis

trativ

e re

tnin

gslin

jer

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Fisk

eørn

Vurd

eret

U

guns

tigG

enop

retn

ing

af g

unst

ig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Begr

æns

ning

af a

dgan

g

Hav

ørn

Uke

ndt

Bev

arin

g el

ler g

enop

retn

ing

af

guns

tig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Begr

æns

ning

af a

dgan

g

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Rør

høg

Uke

ndt

Bev

arin

g el

ler g

enop

retn

ing

af

guns

tig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:

Begr

æns

ning

af a

dgan

g

Bru

shan

eVu

rder

et

Ugu

nstig

Gen

opre

tnin

g af

gun

stig

sta

tus

Ha

Trus

sel:

Inds

ats:

Bem

ærk

ning

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Begr

æns

ning

af a

dgan

gFo

rsty

rrels

esfri

e po

tent

ielle

yn

gleo

mrå

der.

Are

alfa

stsæ

ttels

e vi

a D

EV

AN

O

Grø

ftnin

g og

dræ

ning

Forb

edrin

g af

hy

drol

ogi

Mul

ige

virk

emid

ler:

Bem

ærk

ning

:

Fagl

ig u

dred

ning

Und

ersø

ge m

ulig

hed

for f

ri na

turli

g hy

drol

ogi i

Bje

rge

Eng

e

24. s

epte

mbe

r 200

9

Nat

ura

2000

-om

råde

:15

7Å

mos

e, T

issø

, Hal

leby

Å o

g Fl

aske

n

Dvæ

rgte

rne

Uke

ndt

Bev

arin

g el

ler g

enop

retn

ing

af

guns

tig s

tatu

sH

a

Trus

sel:

Inds

ats:

12

3 4

Sigt

elin

je

Fugl

eom

råde

:Ti

ssø,

Åm

ose

og H

alle

nsle

v M

ose

Udp

egni

ngsg

rund

lag:

Bev

arin

gspr

ogno

se:

Lang

sigt

et m

ål:

100

Are

al:

Fors

tyrre

lser

Bes

kytte

lse

mod

fo

rsty

rrels

erM

ulig

e vi

rkem

idle

r:B

emæ

rkni

ng:

Fors

tyrre

lses

frie

områ

der

Fors

tyrr

else

sfrit

yng

leom

råde

. A

real

fast

sætte

lse

via

DE

VA

NO

Præ

datio

nK

onkr

et in

dsat

sM

ulig

e vi

rkem

idle

r:Fa

glig

udr

edni

ng

24. s

epte

mbe

r 200

9

Natura 2000 plan


58

Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige op-gaver Væsentlige naturopgaver Miljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturfor-valtningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er de opgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010 til 2015: Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen: Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområ-dernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebe-skyttelsesdirektivet, at træffe egnede foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter. Væsentlige trusler mod naturen En række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivud-pegede naturtyper og arter: Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestri-ske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og frem-mest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvæl-stofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensar-tede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plan-te- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter; Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plan-te- og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne na-turtyper som moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egesko-ve ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift; Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved de ri-sikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes de ek-sisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner; Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper og de tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandfor-hold; Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. De optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og fin-des i dag på mange naturarealer;

Natura 2000 plan


59

Forstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede og sårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested, vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter. Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroning ofte en effekt af næringsstof-belastning og udtørring, tillige er presset på mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderlige-re med forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig for-styrrelse. Overordnet målsætning Målsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår ”gunstig bevaringsstatus”. Der skal opstilles en langsigtet målsætning for hvert af de udpegede Natura 2000-områder. Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpe-gede områder som helhed. Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiode Natura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnede målsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planpe-riode for hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats, som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættes nu. Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelses-direktivernes krav om ”gunstig bevaringsstatus” er en opgave, som strækker sig over lang tid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigt at pri-oritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikre natur-tilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegede ar-ter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskelligheder være regio-nale forskelle i gennemførelsen af indsatsen. Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og ar-ter i beskyttelsesområderne Ifølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernes udpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsstatus. Der er således en forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand som ved direktivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsats og en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på de eksi-sterende naturarealer for at opretholde eller genoprette dem i samme tilstand.

Natura 2000 plan


60

Sikring af de små naturarealer De små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordi de er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betyd-ning. En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområ-derne samt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskor-ridorer og trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtil-standen også på længere sigt. Sikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelægges Der skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke er be-skyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejer sig for eksempel om skovens naturtyper og sten- og boblerev på ha-vet. Der vil derudover være andre ikke beskyttede levesteder for vis-se af direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, for ek-sempel for visse fuglearter. Indsats for truede naturtyper og arter For naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blive voldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at de forsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenop-retningsindsats og/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksem-pler på truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser, eremit og sortterne. Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer for myndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øv-rigt. Natura 2000 og Vandrammedirektivet Gennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventes at bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvis genskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive for-bedret. Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vand-rammedirektivet vil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vand-forekomster, der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vil det strengeste af miljømålene være gældende. Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer for fastsættelse af mål i Natura 2000-områderne og defineret en 5-trinskala for naturtilstanden i 18 lysåbne naturtyper. Et tilsvarende tilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper og for direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystem for såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet.

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 [email protected] www.blst.dk

Documents

157_AamoseTiss