HærenUpdate

Januar 23-2011

Missionsbrigaden1. Brigade

Af Michael Lollesgaardbrigadegeneral, chef for 1. Brigade

Pro Pace Armatus Væbnet for fred

1. Brigades opgaver og ansvar er nu endeligt fast-lagt. 1. Brigade vil med virkning fra 1. februar 2011 have ansvaret for uddannelse af alle hærens styrkebidrag til interna-tionale operationer – der-for betegnelsen ”missions-brigaden”.

Brigaden har ansvaret for al ud-dannelse af kamptropperne i ”periode 3” både for Stående Reaktionsstyrke (SRS) og Hæ-rens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt for tjenestegrens-centrenes bidrag til bataljons-kampgruppen i form af sam-virkeuddannelsen. Brigaden overtager samtidigt det over-ordnede ansvar for uddannelsen af bidraget til UNIFIL. Det betyder også, at brigaden i lø-

bet af 2011 afgiver de enheder, der i fremtiden organiseres under tje-nestegrenscentrene, og brigadens rolle som deployérbar føringska-pacitet overtages af 2. Brigade. 1. Brigade får derfor mere luft til at fokusere på uddannelsen af bidrag til de internationale operationer (INTOPS) til gavn for enhederne og soldaterne.

Kernen i bataljonskampgruppen til ISAF er den stående kamp-bataljon der opstilles med en stab, en reduceret stabsunderafdeling, et panserinfanterikompagni med infanterikampkøretøjer (IKK) og pansrede mandskabsvogne (PMV) samt et mekaniseret infanterikom-pagni (HRU) med PMV samt en kampvognsdeling.

Efter hjemkomst fra mission ind-træder bataljonen i uddannelses-periode 1 og 2 ved 2. Brigade – et forløb der varer halvandet år, hvor den bygges op og trænes i grundlæggende færdigheder og kampoperationer.

Bataljonen melder sig ved 1. Bri-gade 12 måneder før udsendelse

og gennemfører herefter et inten-sivt uddannelsesforløb i det fulde spektrum af operationer frem mod udsendelsen. Når bataljonen indtræder i uddannelsesperiode 3, har den i princippet rådighed over en komplet materielpakning sva-rende til den i missionsområdet, og alt nøglepersonel er på plads. Dette er en forbedring i forhold til i dag og giver mulighed for at fokusere på specielt føreruddan-nelsen meget tidligt i forløbet.

Bidrag fra tjenestegrenscentre – som for eksempel føringsstøtte, ingeniørstøtte, ildstøtte, logistik og militærpoliti med flere – samt sikrings- og eskorteenheder fra 2. Brigade tilgår senest fire måneder før udsendelsen. Herefter skifter tyngden til fordel for samvirkeud-dannelse med stadig stigende intensitet og kompleksitet. Af-slutningen på uddannelsesforløbet er en større øvelse i Oksbøl, hvor bataljonskampgruppen trænes i kendte og forudsigelige opgaver fra missionsområdet. På denne øvelse gennemføres også den endelige certificering af enheden af chefen for Danske Division.

1. Brigade har fra februar 2011 det overordnede ansvar for ud-dannelsen af bidraget til UNIFIL, der består af et stabselement samt et logistikkompagni og et MP-element, der uddannes ved Træn-regimentet. Uddannelsen er højt prioriteret og gennemføres i prin-cippet som uddannelsen til ISAF, men naturligvis tilpasset de særlige forhold, der kendetegner missio-nen i Libanon og enhedens behov.

Hærens nye struktur med de kom-mende tjenestegrenscentre træder endeligt i kraft den 1. januar 2012. Indtil da skal vi igennem en krævende periode, hvor hæren transformeres – medens uddan-nelsen af bidragene til INTOPS fortsætter som planlagt. Det stiller meget store krav til koordination mellem alle myndigheder og en-heder, særligt mellem brigaden og de kommende tjenestegrenscen-tre. 1. Brigade vil derfor fortsætte det tætte samarbejde med hærens øvrige myndigheder i forhold til bidragene til ISAF og UNIFIL, så funktionsvilkårene for de ud-dannende enheder bliver bedst mulige.

Hæren råder over to brigader, som skal:

* uddanne kamptroppernes enheder* samvirkeuddanne sammenstykkede enheder såsom bataljonskamp- grupper* opstille et brigadehovedkvarter på beredskab til udsendelse i internationale operationer* supplere Danske Division i opstilling af bidrag til et højere førings- hovedkvarter, samt* gennemføre missionsforberedende uddannelse af styrkebidrag til internationale operationer

De senere års erfaring med uddannelse af styrkebidrag til de store mis-sioner som for eksempel IFOR (ex-Jugoslavien), KFOR (Kosovo), Irak og ISAF (Afghanistan), hvor hæren typisk har bidraget med bataljons-kampgrupper, har vist, at uddannelsesopgaven er så krævende og kom-pleks, at de uddannende myndigheder må specialisere sig.

Derfor oprettes tjenestegrenscentrene, og derfor må brigaderne specia-lisere sig i henholdsvis en missionsbrigade (pt. 1. Brigade) og en bered-skabsbrigade (pt. 2. Brigade).