2. Hæfte •·

•

Udgivet af NaturhistuJisk Forening

for Jylland.

Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn"

REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN.

l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN.

CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN)

A A R H U S l 9 3 4.

rrff Jydsk naturvidenskabeligt Selskab

har til Formaal at virke for et arbejdende

naturvidenskabeligt Institut og at støtte det

naturhistoriske Museum i Aarhus, især ved

at skaffe det naturvidenskabelige Tidsskrifter

- f. T. 15 -som først cirkulerer til de Medlemmer, der ønsker det.

Selskabet modtager med Glæde Indmeldelse

af alle naturvidenskabeligt interesserede.

Kontingentet er 10 Kr. aarlig, og Indmeldelse sker ved Henvendelse til Lektor

Mathias Mø/ler, Pontoppidansg. 243, Aarh�

Oversættelser

til Tysk. - Korrespol!dance, Publikationer, Afhandlinger o. s. v.

Translatør P. K a a d, Brønderslev.

33

Guldsmedevandring over Bornholm. Af P. E s b e n- P e t e r s e n.

At et Par Arter a f vore større Guldsmede kan foretage Vandri nger i saa uhyre Mængder·, at Sværmene bliver som Skyer og kan dække for Solen, er kendt fra gam mel Tid . Der foreligger Beretni nger fra Sibirien, Europa og Nordamerika om slige Tog. En a f de største Sværme blev iagttaget af Zoologen Dr. H . A. H a g e n i Ki:in igsberg i jun i 1852, hvor Sværmen begyndte a t drage hen over Byen Kl . 9 om Form iddagen og først hørte op henad Aften . Hagen anslog Sværmen til at være 20 m bred og a f en H øjde (Tykkelse) af 4 m. Den kom fra en Sø, som ligger en Fjerdi ngvej fra Ki:inigsberg, og Arten var Libellula depressa, en Art, som er vel kendt i Danmark .

At vi i Aar her i Danmark har haft en Guldsmedevandring, der med H ensyn til Størrelse og Varighed synes at kunne maale sig med de største, kendte Sværme, er meget in teressant, og gennem følgende Lin ier skal det forsøges at give en Beskrivelse af Begivenheden, som har fundet Sted over Christiansø og Bornholm, n avnl ig den østl ige Del a f Øen. Men det ejendommel ige her er, a t der ikke er Tale om en enkelt Sværm, men om flere, og endvidere, at Vandringen ikke fandt Sted paa en enkelt Dag, men i Løbet a f 3 Dage.

Den kendte Sommerfuglekender j. C h r. j e n s e n, Rønne, hvem jeg kan takke- for al le Oplysn inger, skriver : " Disse Dyr sværmede i Titusindvis over hele Bornholm den 7 . , 8. og 9 . Maj . " ·

Det er ganske sandsyn l igt, at Sværmene kom fra Sydsverrige, hvor der i disse Dage maaltes en Temperatur paa 27 ° . De forskell ige bornholmske Dagblade bragte overensstemmende Meddelelser om Fænomenet. Beretningerne fra Svaneke den 8. Maj lyder : "Kolossale Sværme af Guldsmede trækker ind fra N ord og forsvinder mod Syd. Det er saa store Sværme, at Luften til Tider formørkes a f de store I n ,sekter, hvis Fl ugt er l i g Flyvemaskinens. Man hører en svag Brummen. Det ejendommelige Fænomen er iagttaget hele Formiddagen og varer ved endnu ved 2-Tiden. Det har saaledes varet i 4 a 5 Timer, og det kan· fastslaas, at der maa have været M il l ioner a f I n sekter i det store Træk . " Endvidere : " Det oplyses i Eftermiddag yderl ig, at Guldsmedene er set i l ignende M ængder som i Svaneke helt ti l Brogaa rd i Østermarie, l igesom der er bemærket væld ige Sværme i og ved Aarsdale og mindre Sværme endog inde i A lm in-

34

d ingen, Ja selv henad Tingsted t i l . Ogsaa i og ved Rønne er der set en Del Guldsmede i Gaar og i Dag - dog langtfra i en saadan Udstrækning som her paa Svaneke-Egnen . "

I e t a ndet Blad skrives fra Svaneke d . 8 . Maj : " I d e sidste Dage er der iagttaget ,en Mængde a f Guldsmede paa Vej fra Nord t i l Syd . I Dag blev Sværmene tættere. Der var sikkert Mi l l ioner, og undertiden fløj de saa l avt , at Luften n æsten b lev formørket. Det saa ud t i l , at Dyrene var trætte ; men de satte sig ikke til H vile. Strømmen gik s tadig Syd paa, og Sværmene kunde have en Bredde a f en Ki lometer. " Fra Al l inge meldtes l igeledes d . 8. Maj om store Sværme.

Takket være H r. J. C h r. J e n s e n, som ha r s ikret mig Eksemplarer a f Sværmene ved Rønne og gen nem H r. Adj unkt L a r s e n, Rønne, ogsaa a f Sværmene ved Svaneke kan det fastslaas, a t det d rejer sig om A rten Libellula quadrimaculala, den Art, som hyppigst er iagttaget som dannende Sværme.

Det vi lde være meget i n teressan t a t vide, hvorvid t Sværmene har naaet over Østersøen syd paa.

En s j ælden V ærtplante forTendersvamp Polyporus fomentarius paa Populus virginiana.

Af N. F a b r i t i u s B uc h wa l d.

Ved Bjerregaard, der l igger ved Vejen mel lem Sønder Kirkeby og H o rreby paa Falster, har der i mange Aar staaet

en Række topstyne

de Kanadiske Popler - Populus

virginiana -, hvis Stammer

Fig. 1 . Den af Tøndersvamp stærkt angreb ne Kanadiske Poppel ses i Billedes Midte. J u l i 1933. A. Melgoord fol.

3S

maalte ind ti l ca. l m i Diameter og havde en H øjde paa godt l S m. En af Poplerne mistede for knap t en halv Snes Aar siden Toppen under en Storm og viste siden da kraftige Tegn paa Svækkelse ; kun 'de a l lernederste Sidegrene bar Blade ( Fig. l ) . - Der skulde imidlertid ikke hengaa mange Aar, før man fik en naturlig Forklaring paa Aarsagen ti l Træets Sygelighed. I januar 1 932 bemærkede neml ig H r. Kommunelærer F. H . Møller og H r. Bager Robert H a nsen , begge N ykøbing F., et anseligt Frugtlegeme af Tøndersvampen, Polypoms fomenlarius ( L.) Fr. , i om trent IS m 's Højde paa S tammen. Nedenunder sad to mindre, endnu knoldformede Frugtlegemer, omtrent af Størrelse som et Barnehoved. Det store Frugtlege m e, der kort efter i ndsendtes ti l Landbohøjskolens plantepatologiske Afdel il)g, var over Middelstørrelse, idet det maalte 44 X 28,S X 24,S cm. Formen var den sædvanl ige typiske Hovform, som er saa karakteristisk for denne Svamp, navnlig n a ar den vokser paa Bøg ; Farven mørk t askegraa , men Overfladen var ret "forvitret" og tæt tilgroet med et Overtræk af epifytiske Grønalger og Likener. En Gren af V ærten paa ca. 2-3 cm's Tykkelse var ganske omvokset af Svampen. Efter Tilvækstzonernes Antal , som er l id t vanskeligt a t fastslaa med Sikkerhed paa Grund af Alge- og Liken bevoksningen, skønnedes Frugtlegemets Alder at være 3-4 Aar.

I Løbet af Sommeren og Efteraaret l 932 voksede de to knoldformede Frugtlegemer til og antog efterhaanden den typiske H ovform med skarp H a trand. Farven var usædvanl ig lyst askegraa , saa-

P. M. Ohrberg rot.

Fig. 2. Foroven paa Stammen ses et u ngt, lyst askegraat Frugtlegeme af Tøndersvamp,

udviklet i 1932. jul i 1933.

36

A. Melgnnrd rot. Fig. 3. Unge knoldformede Frugtlegemer af Tøndersvamp, udviklede i 1933, ses paa venstre Side af Stammen. jul i 1933.

ledes som man kan træffe den hos Tøndersvampens Birkeform. Det ene af Frugtlegemerne ses øverst paa Fig. 2.

I 1 933 fremkom yderl igere et Par Frugtlegemer, som imidlertid a ldrig naaede ud over det knoldformede Stad ium. ( Fig. 3 og 4.) I Efteraaret 1933 beslu ttedes det nemlig at fælde hele Poppel rækken.

Da im id lertid Angreb af Tøndersvamp paa Kanadisk Poppel er en stor Sj ælden hed, flk LollandFalsters naturh istoriske Forening udvirket hos Forpagteren a f Bjerregaard , H r. Rasmussen, at der vistes særlig Omhu ved Fældningen a f den angrebne Poppel . U n der velvi l l ig Medvirkn ing fra

A. Melgnnrd rot.

forskell ige Medlemmer a f ovennævnte naturh istoriske Forening fældedes Træet i Oktober 1 933. Skønt Poplen fastgjordes med stærke Tove til Nabotræerne, og der iøvrigt udvistes stor Omhu ved Savn ingen, var Stam men dog saa frønnet, at den under Fældningen knækkede over baade furoven og forneden, hvorved et Par af Frugtlegemerne brækkedes a f i Faldet. Det lykkedes dog at faa reddet et Par smukke Stamme-Tril ler paa ca. 75 cm's H øjde, begge med paasiddende Frugtlege

Fig. 4. Nærbillede af de i Fig. 3 afbildede unge Frugtlegemer af Tøndersvamp.

ju l i 1933.

mer, som nu opbevares i den plan tepatologiske Saml ing paa

37

Landbohøjskolen. Med Undtagelse af en ganske smal Vedzone l ige inden for Barken var det I nd re af Stam men i hele dennes Længde saa frønnet og blødt , at man med den største Lethed kunde sti kke en Stok langt ind i Veddet, medens Tri l lerne endnu var frisk fældede. Saafrem t Barkringen ikke h avde hindret det , vi lde Stam men utvivlsomt være brud t fu ldstændig sammen. Destruktionen er en typisk Hvidmuld.

Kort Tid efter fældedes ogsaa de øvrige Træer i Poppelrækken . H r. F. H . Møller, som jeg iøvrigt skylder de fleste af de her gengivne Oplysni nger, for hvi lke jeg herved bringer ham min bedste Tak, har meddelt m ig , at , skønt mange af Træerne havde Raaddenskab h ist og her i Stammens Indre, viste i ngen dog - ejendom meligt nok - Tegn paa a t have været angrebet af Tøndersva mp. Der er ca. l km i l ige Lin ie t i l n ærmeste Skov med tøndersvampangrebne Træer, hvorfra det maa formodes, at Sporer er b levet bragt ved V indens H jælp, maaske ogsaa med Fugle.

Hovedværten for Tøndersvamp i Dan mark er Bøgen ; hyppigt træffes den dog ogsaa paa Birk, langt sjældnere paa andre Løvtræer. Der foreligger fra Forstander j . E. Lange, Odense, en ældre Angivelse om A ngreb af Tøndersvamp paa Kanad isk Poppel i Danmark . Forfa tteren til nærværende Artikel har t idl igere':') fremsat Tvivl om Rigtigheden af dette Fund, dels ford i det kunde tænkes, at der forelaa en Forveksling med den ret nærsiaaende Fladtrykt Poresvamp, Polypoms applanalus, som er a lm indel ig paa vore Landevejspopler, dels ford i der i den uden landske Li tteratur ikke synes a t fi ndes nogen Angivelse om Polypoms fomenlarius paa Kanadisk Poppel . Efter at jeg har haft Lej lighed til a t studere de t oven for omtal te Fund a f Tøndersvamp paa Kanadisk Poppel , st i l ler Sagen sig anderledes, og det er mig en kær Pligt a t t i lbagekalde den t idl igere udtal te Tvivl .

Det er sjældent , man har Lej l ighed ti l iagttage en saa kraftig og smukt udviklet Svampedestruktion hos Popler som den oven for ski ldrede, og man maa være de paagældende Medlemmer af Lolland-Falsters na turh istoriske Forening i høj Grad taknemlig for den Aarvaagenhed og I n teresse, de har udvist ved a t forh indre, a t e t saa sjældent patologisk Præparat fik Lov ti l a t gaa t i l Grunde.

'') N. Fabritius Buchvald : Tønder- eller Fyrsvampen. Dens Naturhistorie, H istorie og Anvendelse. Medd. Foren. Svampek. Fremme IV: 64. 1930.

38

Miner. Af H. P. S. S ø n d e r u p.

Eftersom det b l iver vanskel igere og vanskeligere at finde noget ny t, naar man er ude paa sine Ekskursioner, er man tilbøjel ig t i l med Aarene a t søge n ye Felter for s in Trang t i l a t gaa Na turen efter i Sømmene.

Denne Trang ha r ført mig ind paa Studiet af de i høj Grad interessan te M iner, som tal rige I nsektlarver danner ved at bortæde Bladgrønlet i Plan ternes Blade og derved frembringe mer eller mindre tydel ige l yse Pletter e11er Gange, der ofte er saa karakteristiske, at man alene af den tomme Mine kan bestemme, hvi lken lnsektart, der har frembragt den. . Paa den anden Side er der ogsaa Miner, frembragte a f forskeHige I nsekter, der er saa ens i Udseende, a t vedkommende Minerlarve maa klækkes, før man med Bestemthed kan angive Artsnavnet.

Ved Bestem melse af m ine Miner har jeg haft en uvurderlig H jælp i ·Dr. phi l . Martin H ering, der sikkert er Europas største Minespecia l ist, og som med største Elskværd ighed har paataget sig at verificere mine Bestemmelser e11er udfylde de Huller, der na turnødvendigt maa fremkomme i en Begynders N avnel ister.

Flerta11et af de M i ner, der skyldtes Sommerfuglelarver, kunde jeg endda k lare; men værre var det med de M iner, der skyldte Bi11elarver, Bladhvepselarver eller - navnl ig -Fluelarver deres Oprindelse, men j o vanskeligere en Bestem melse var, des mere spændende var det at finde ud af det - akkurat som a t løse en indviklet matematisk Opgave. Derti l kom mer endn u et Momen t : mange Minerlarver er inficerede med Snyl tere, og det er ve l nok spændende, n aar man har send t en saadan ukaldet Fyr ind t i l en Specia l ist , a t gaa og vente paa, a t man - som den bl inde H øne -har fundet et Guldkorn. Det mislykkes ofte, men det sker

Mine af l . B i llen Apteripeela arbiculala Marsch. i Blad af Ajuga replans I Gangmine. 2. Bladhvepsen Enlodecla pumilus Kl i Bl . af Rubus idæus L. Fladt mine 3. Flademine med udskaaret ovalt Puppehylster af Sommerfuglen Anlispi/. pfeifferellaHb i Bl. af Cornus sanguinea L. 4. Sommerf. Neplicula mzrella F Bl. af Rubus fhzclicosus L. 5. Blæremine af Sommerf. Perillia obscurepunclell Stt i Bl. af Lonicera peryclymenum L. 6. Billen Orclzesles quercus L i Bl. 1 Quercus pedunculala Ehrh. 7. Gangmine af Neplicula aeneofasciella H. S. i B af Agrimonia eupaloria L. 8. Gangmine af Sommerf. Neplicula ulmaria Wck. Bl. af Spiræa ulmaria L. 9. " Ungdomsmine" af Smf. Roesslerslammia erxlebt niella T. i Spidsen af Bl. af Tilia paruifolia Ehrh. IO. Gangmine af Smf. Nerlicula liliæ Frey i samme Blad. Il. Mine af Smf. Neplicula salicis Stt. i Bl . 1 Salix cinerea L.

40

ogsaa, at jeg klækker noget h e l t nyt. I Aar har jeg saaledes fundet en nov. sp., men det er en lang H istorie. som J. P. K ryger kan fortælle meget bedre og interessantere om end jeg - og jeg haaber si kkert han gør det.

Det fortjener at bemærkes, at Dr. Hering har bestemt to af mine Nepticulaminer som hidrørende fra ikke-danske Arter, nemlig Lapponica Wck. og albifasciella Hein . ; den første paa Birk, den sidste paa Eg. C. S. Larsen har ganske vist albifasciella H ein , men kun som en Varietet af subbimaculella Hw. , men Hering hævder, at det er to selvstændige Arter, endog med forskellige Miner, idet subbimaculella-Minen har en Aabning paa U odersiden til Udkastn ing af Ekskrementerne, medens den ne Aabning mangler hos albifasciella. H idtil har jeg ikke kunnet finde subbimaculella- Minen , men jeg haaber, hvis jeg ikke selv finder den, at en eller anden god Ven vil sende mig den.

Ved Bestemmelsen maa mange Forhold tages i Betragtning, saaledes Plantens Art, Minens Form og Gennemsigtighed , Ekskrementernes Anbringelse, Larvens Udseende og Sædvaner, om den f. Eks. er i Stand til at skirte Plads fra et Blad til et andet etc. Enkelte Larver skærer sig et rundt eller. ovalt "H us" ud af det Blad, de minerer i og lader sig, l iggende inde i dette Rum dumpe til Jorden, hvor de ti lbringer en kortere el . længere H vileperiod e, ofte en hel Vi nter.

Til d�m hører f. Eks. Smaasommerfuglene af Slægterne A n Lispila og Heliozela og Bladhvepsene af Slægten Phylloloma; de to førstnævnte bruger baade Oversidens og U ndersidens Overhud til deres H us, medens Phyl lotoma'erne kun bruger Bladets Overside, hvoraf de skærer et cirkel rundt Stykke til den ene Væg, medens den anden Væg bl iver lavet a f Spind, saaledes at U n dersidens Overhud forbliver ubeskadiget. Det værste er, at disse Smaafyre er meget vanskelige at klække. De "gaar t i l " , som man siger, under Overvintringen .

Nu faa r vi se til Foraaret, om det lykkes mig at klække en Phylloloma-Art, som jeg al lerede i flere Aar har fundet i stort Antal paa Acer campeslre L, og som H ering formoder er en for Videnskaben n y Art. - Jeg vedføjer enkelte Fotografier af M iner.

4 1

Fortsættelse ar "Botaniske Knuserier XX" 1933, S. 3, 41 og 113. Af L. P. Lnuritsen,Trnnderup, Æra.

Nardus, Velluciendis kleffuer, Sputider, Lotus hemeros, Trifolium oderalum, Si u tider - "var en mectig Vrt oc Lægedom for all Forgifft " . Plan ten er Bocks Siebengezeit , der ikke fand tes vi ld i Tyskland , men dyrkedes i Haverne, var stærkt duftende og havde purpurblaa Blomster. Det er vor Trigonella Melilalus coenzlia, Siebenzeiten, der findes d y rket og forv i ldet i Sydtyskland og ogsaa er funden inds læbt hos os. Simon Paull i siger om den , at den kaldes Siu Tider, fordi "den Stund, den er grøn og gror, da forandrer den s in Luet siu Gange om Dagen, og paa Tysk kaldes den derfor Siebengezeit Kraut, saa som K ierl ingerne om den snacke".

Mærkeligt n ok vil Olafsen have Smiths og Paul l is' P lan te gjort t i l vor Meli/olus off'icinalis, som han mener har været dyrket i H averne. Denne Plante kan dog næppe sætte modne Frø hos os og kan ikke god t tænkes at have været dyrkel i 1 500 Aarene. Den blev første Gang fundet i Dan- · mark 1 852.

A m u r, Lotus agria, Melilotwn er Stenkløver. A f f d e E r t e r C i c e r k a l d e d e - hvis "dyd oc krafft

ere i .a l le m aade s terckere oc krafftigere end ret te Erter ere" - er Cicer arielinum L., de saakald te Bukkeærter, Tyskernes Kichererbse, der vel har været dyrket den Gang hos os, som den nu om Dage dyrkes forsøgsvis i Tyskland.

F u g l e E r t e r, Orbos - "der saaes alf mange j t i l a t g iffve Queg oc Fæ aleniste " , men som "haffue a l l igeuel stor krafft oc dyd i Lægedommen f t i l alsk i l l ig b reck oc brøst," - er Vikke.

G a l t e k n a p p e , Made kierne, Cyclamen , Panis terræ, Tyskernes Saubrot, der er ,.Suinenes Lægedom oc purgere sactel igtt baade offuen oc neden " - er Cyclamen europaewn, Europæisk A lpeviol , der i f l . S imon Paul l i dyrkedes i H averne, og een Gang plantet kunde holde sig, naar den blev plante t i Skyggen .

M æ g e n o c d e r i s G r e s s, Spargianium, Gladiolus, Bolon. - Stykket der hos Bock staar mellem Rør og Dunhammer, hedder der : "Von R ied t vnd Gras " , og omhandler Ried tgras, hvoraf den store Riedt med sine skarpe Sværblade og "l gelskolben " er Dioscorides' " Spargan iu m " , den kaldtes ogsaa " Xiphid ion " eller " Giadiol um" og " Bolon " , der ikke maat te forveksles med den rigtige Gladiolo eller Schwerte l , vor Sværdli l ie, den var god imod giftige Dyrs Bid. Den li l le Riedt , der ogsaa kaldtes Gramen, var bL a . god mod Blæresten . Fredericie Udgaverne er gaaet om Bord

42

i Sværdl i l ie, men henviser iøvrigt til Gulstjernerne. Bocks og Smiths Plante er dog Pindsvineknop, der i Aalborg Egnen kaldes M ægen . Stykket hos Bock omhandler desuden en Del Græsser, Star og Kogleaks, som udelades af Smith .

R ø ø r, C a l a m u s, H i r u n d o. Stykket hedder hos Bock : Vom R hor, med Undertitel : Rhor / Grosz vnd gemein Bintzen l meer Linsen, og omhandler Tagrør, Sivarter og Andemad.

Diascorides kalder al le Rør for Calmus-siger Bockog det ved al le , at de vilde Folk bruger Rør til Tag paa deres H use, og a t de gamle brugte Rør i Med ici nen.

Om Anvendelsen i Medicinen skriver Bock : De unge Øjne a f Rørs Rod, stødt og paalagt som Plaster, trækker al le Spidser. Torne og Pile ud, - hvem der vil det forsøge, føjer han tvivlende t i l . Blandet med Eddike og paalagt, stiller det Lændesmerter og Smerter i de forrykkede Lemmer

(som Smith ud�bø�/

43

rigtige Kalmus, der jo havde en hel anden Anvendelse, nemlig i Mavesygdomme og som Besky ttelsesmiddel mod Pest. H avde Smith søgt til bage til Brunfels, var hans Caiamus bleven til vor Gul I ris, som Brunfels mente kunde erstatte den rigtige Kalmus. At Fredericie Udgaven gaar om Bord i Ka lmus er n æsten en Sel vfølge, skøn t Kalmus ikke godt kunde være optaget i Smiths U rtegaardt , der udkom 1546, da Planten først kom til Mellemeuropa 1 574, og saa varede det vel endda nogle Aar, inden den naaede til os. Og selv om man vi l gøre gældende, at Kalmus i Virkeligheden er ældre hos os - og det har man virkelig gjort - kan Smiths Caiamus dog ikke tages ti l I ndtægt for denne Antagelse, hvad der tilstrækkelig tydeligt turde fremgaa af det foregaaende.

En anden Side af Sagen er, at den Kalmus, Smith fylder paa Syltekrukkerne, er virkelig Ka lmus, nemlig Apotekernes tørrede Rodstokke, - dem man skulde passe paa, at de ikke var ormstukne og fordærvede. Smith havde jo et godt Øje ti l Apotekernes ormstukne Rødder.

H u i d e F i o l e r s o m v a a x e i B e c k e er Vand Ranunkler. Bocks Stykke omfatter foruden denne Plante flere andre Vandplanter, f. Eks. Svømmende Vandaks. Alle b lev de brugt mod Podagra.

B e d e s o m v a a x e r p a a E n g e, Limoniwn, Beta pratensis. Det paagældende Stykke hos Bock hedder Wisen Mangolt, Limoninm. Der er i n tet Bi l lede af Planten, men Beskrivelsen er tilstrækkelig tydelig, t i l at man kan iden tificere den. Bock skriver : Den vokser paa sumpede Enge og vaade Steder. Bladene staar 3 ved Siden af hverandre paa en rund, glat Sti lk ikke ul igt et stort Kløverblad . U rten bringer i Maj en Stængel, og paa den staar de hvide, sarnmentrængte Blomster ved Siden af hverandre, og qisse er ganske uldede. - Man er ikke i Tvivl om, at Smiths Bede, der vokser paa Enge, er vor Bukkeblad . Planten findes ogsaa i andre U rtebøger omtalt under Navnet ·"Limonium " .

K n e c k e m o r e r ø d e r , K lad re, Sisaron , S iser - hvis søde Rødder "oc deris Vrt er best t i l Mad at bruge først om Aaret oc tiene kræselige oc leckre Menniske saare vel " - er en gammel Kulturplan te, Sium Sisanzm, en Art M ærke, der endnu træffes dyrket i Tyskland .

H u i d e t y d e l ø s e , H u ide Februarii L i l ier, S. Dorothee Li l ier, der " vaaxer op i Februarii Maanet l om S. Dorethis oc om S. Valentin i dags tid l oc forgaa igen baade Vrterne oc Blomsterne l oc Frøet i Maymaanet " , er det ikke vanskeligt at identificere som vor Dorthea l i l ie el ler Vaar-H vidblomme, Leucojwn uermzm.

44

B l a a t y d e l ø s e, B ulbus vomilorius. Bestemmelsen er her knap saa l ige til . I A lmindel ighed bliver den iden tif'iceret som vor Tidløs, Colcflicum aulomale, men Bestemmelsen lyder ikke særl ig overbevisende, da Smith jo siger, a t " si sidst i Februarii Maanet opuaaxe d isse blaa Tydeløse l oc i Maymaanet forgaa de igien " . Det er jo tydeligt en Foraarsblomst, og Navnet, Bulbus vomitorius, peger heller ikke paa vor Tidløs, der jo alt id hos de gamle er en "Colchicu m " eller e n "Hermodactylus " . Men h e r hos d isse finder man Navnet, Bulbus vomilorius, anvend t paa Drue H yacin t, hvis Virkn ing: at fremkalde Opkastn ing netop er overensstemmende med Smiths, "giøre at spy " . An tager vi , at det er denne Plante, kom mer det ogsaa til at passe med, at det er en Foraarsblomst.

G u l e T y d e l ø s e, Gule Februarii L i l ier. - "H u ad d isse Li l iers naffn er paa la t ine f eller huad krafft oc dyd de haffue l er icke end fundet i lærde Mænds Bøger. " Men med Hensyn ti l Bestemmelsen af Planten er der ingen Tvivl om, a t den gamle Ejer a f mit Eksemplar af Bogen fra 1 600

Aarene har Ret, n aar han t i lføjer i Marginen : "Pseudonarcises lutea, Paaskelil ie " . - Tidløs er iøvrigt et Navn , som hyppig brugtes af de gamle om en Del Planter, der blomstrer tid l ig paa Aaret, f . Eks. var vor Tus indfryd en "Tidløs Vrt " .

V i d b e n d e s o m k r yb e r p a a jo r d e n l e l l e r H o u r t, Hedera lerres lis, Tyskernes Gundelreue. Med denne Læbeblomst i ndledes, som om tal t , de krybende og slyngende Plan ter. Pla n ten er , som v i t idl igere har omtalt , vor Korsknap og ikke nogen Vedbend.

V o l u b i l i s . V i l d e R os e n , Cisampelos, Funis arborum, Tyskernes Winde -der er en " Vrt som løber op a t Gerderne el ler om-

F. 11 c ct s 1 kring Træene l haffuer hu ide tg. . ær e- ner e. Ar Brunfels Kriiuterbuch 1546. Blomster l ere skabte l ige

45

som Klocker" . Frederide Udgaven gaar selvfølgelig om Bord i " Vilde Roser" , og Olafsen mener mærkelig nok, at Plantens Bestemmelse er usikker. Navnene: Volubilis og Winde bruges ellers overalt i Krauterbu

46

keligt Syltetøj : syl tede Gøgeurtrødder, Kodriver og Boraurt, og vi skal her supplere disse Eksem pler for at vise, hvor indholdsrige Datidens Syl tekrukker kunde være. - Selve N avnet Syl tetøj kendtes iøvrigt ikke den Gang, men man brugte andre Navne, der ganske dækker over det samme.

Man lavede " Conserva " af de friske Blomster, der b lev hakkede og blandede med dobbelt saa meget Sukker eller Honning, hvorefter Blandi ngen hensti l ledes i et Glas mod Solen . Blev Bland ingen kogt, t i l den havde faaet en passende Tykkelse, flk man .. E l e c t u a r i u m" el ler, som det ogsaa kald tes " L a t v æ r g e " . Paa samme Maade kunde m a n lave S i r u p , der dog ikke var saa tyk, men mere j æ v n flydende. Som Eksempler paa, hvi lke Planter, man her kunde bruge, ska l vi n ævne : Blomsterne af Brunelle, Salvie, Pæon , Jordrøg, jernurt, Lavendel , I sop, Rosmari n , Rose, Viol og Beton ie samt Rødderne af Mandstro, Alant , Ka lmus og Gøgeurt. Man lavede Electuarium af Bladene af Grønkaal , der var god imod Lungesot og Hoste, og man lavede Sirup af umodne Vindruer, af Syrer og af Malurt, og selvfølgelig anvend te man den Gang, som nu , de mange Bær- og andre Frugter til Syl tn ing, men lad disse Eksempler være nok til a t vise, med hvil ken I h ærd ighed Smith arbejder for a t faa s ine medicinske Plan tes toffer ført over i H usmoderens Syl tekrukker.

I Fortalen t i l Urtegaarden siger Smith : "Vi l i eg oc m et Guds hielp (foruden hues i n tet skeer eller rettel igen fuldkommis) legge vind der paa l t id fra tid l at lære aff lærde Mænd l at kiende flere Vrter l oc saa in frem tiden forøge dette mi t Arbeyde ydermere " . Dette Løfte indfriede Smith 1 557 med U dgivelsen af den tredie Urtegaard , der hurtig, samme Aar, efterfu lgtes af den fjerde, " for Quindfolckern is og vnge Spædebørns Siugdommer" og femte, Lægebogen for " Bartskerrerne oc dem som vil le læge ferske oc gamle Saar " .

Heller ingen af disse Lægebøger er origina le, men Oversættelser fra Tysk. Saa ledes er 3. Urtegaard en Oversættelse af Brun fels, Spiegel der Artzney og 4. af Rossl i n , Der swangeren Frawen , medens den 5., Bartskærerbogen, er en ordret Oversæ ttelse af I tal ieren Lanfrancis Kirurgi , som 1 552 forelaa i en tysk Oversættelse : Ein ni.itzliches Wund Artzney Bi.ichlein des H ochberi.imten Lanfranci af Otho Brunfels, Frankfurt, 1 552. Det er den sidste, der l igger ti l Grund for Smi ths Oversættelse.*)

Bogen om Pest t i l l ige med 3 . , 4., og 5. Urtegaard samt

'-') Denne Oplysning e r meddelt mig a f Dr. med. Reichborn-Kjennerud, Halden.

47

"en liden Bog om Menniskens Vand " udkom samlet 1557. Senere udkom det hele samlet i eet Bind med Ti tel: Henrick Smiths Lægebog. Meget udbredt blev Udgaven 1650, men hel t op til vor Tid er Bogeh udkommet, ganske vist i stærkt ændrede og forkortede - og det maa t i lføjes - forvanskede - Udgaver, ja , endnu 1923 udkom i Aalborg en meget forkortet U d gave.

Det er, som før sagt, kun l idet man kender til Henrick Smith - N avn�t staves meget forskel ligt i de forskel l ige Udgaver : Smit, Smith, Smidt og lat in iseret, Faber, - men det ved man , og det forstaar man , at han var en af d isse vi l l iestærke og evnerige Mænd, der i en Bryd n ingstid under smaa og usikre Forhold, tagende Livet, som det nu engang former sig for ham , arbejder sig frem og paa flere Omraader sætter sig varige Minder i l i terære Frembringelser. Han udgiver to af Christiern Pedersens Skri fter, en Katekismus, Morten Luthers Fortaler t i l det gamle og ny Testamente, et Register t i l den hell ige Skrift og flere Leksika. Men det var dog først med sin Lægebog, han skaber et Værk, der endnu - snart 400 Aar efter - ikke er glem t.

El lers har Smiths Lægebog ned igen nem Tiderne haft ikke faa Konkurrenter. Der var først Vennen og Medarbejderen , Chri�tiern Pedersens " Nøttelige Legebog" fra 1 533, men den gj orde ham nu ikke stor Skade, den blev aldrig synderl ig udbredt . Værre var N iels Mikkelsen Aalborgs " Medicin El ler Lægeboog" , der udkom lige hundrede Aar senere, 1633, og jeg er l ige ved at tro , at denne Bog al l igevel mere end Smiths blev Al lemands-Lægebogen. Den var mere kortfattet og overkommelig end Smiths, og hermed hænger det vist ogsaa sammen , at de Eksemplarer, man finder rundt om i H jemmene, er bundne ind , som de er, trods a l le de manglende Blade, og at al le ledige Pladser er forsynede med Bibelsprog og Salmevers, medens manglende Blade i Sm iths Lægebog omhyggeligt er afskrevne og bundet ind i Bogen, hvor de hører hjem me.

H alvandet H undrede Aar længere ned i Tiden kom mer C. E. Mangors " Land-Apotek til Landmænds N ytte " , der udkom i mange Oplag og sikkert var meget benyttet af de "kloge Mænd " . I kke slet saa udbredt blev, j. Cl. Todes Oversættelse af Mel l ins " Nyttige Husmidler " , der n ærmest skulde være et Supplement til den foregaaende.

Men endelig fand t de tyske Kdiu terbilcher, en min ia ture, Vej her til Landet, men de kunde jo ganske vist kun beny ttes af dem , der forstod det tyske Sprog. Forfa tteren heraf

Remherlus Dodonæus, hol landsk Læge og Botaniker, f. 1517 og død 1586 som Professor i Botanik i Leyden. Teksten hos Simon Paulli er væsentlig en Oversættelse fra Do-

donæus.

48

Carolus (Charles) Clusitis - fransk Botaniker f. 1526 og død 1609 som Professor i Botanik i Leyden. Bragte Kartoffelen til Tyskland og Østrig 1588 og giver 1601 en udførlig Beskrivelse af den. l hans U rtebog "Rariorum planlarum h istoria" 1576 angiver han, at

Kalmus kom til Wien 1574.

er i Besiddelse af en saadan fra 1 744 med Beskrivelse af ikke mindre end hal vsjette H undrede Planter al le med Bi llede og arntalende Plantens Navn, Skikkelse, Sted og Tid, Formering, Na tur, Tilberedning og N ytte, forsynet med Registre samt en samlet Oversigt over Planternes Blomstringstid , og hvor og naar de forskell ige Planter skal i ndsam les, - alt efter S ti len fra 1 500 Aarenes Krauterblicher, af hvi lke den iøvrigt er en ren Oversættelse, noget forkortet og i mere beskedent Udstyr.

Der skulde ikke gaa lange Tider hen, før der opstod en ny Kreds af Krauterblicher - fyld igere og med bedre Billeder, udgivet af Mænd, der d yrkede det medi.ci nske Studium, for hvilket Boran iken gennem lange Tider b lev en lydig Tjener.

Den ny Kreds af U rtebogsforfattere, for hvi lke Dodonæus og Clusius danner værdige Repræsentanter, naaede dog aldrig som " Botan ikens Fædre " at gøre deres Bøger til Menigmands Eje.

Ogsaa d isse fik dog deres danske Fortolker i den medicinske Professor, S i m o n P a u Il i , hvis Pragtværk, "Flora danica eller den danske U r te bog " , med en Rigdom af gode

49

Simon Paulli.

Bil leder og med Beskrivelse af Plan terne, dog a ldrig som Smiths Bog - den danske Tragus, som man har kaldt den - naaede ud ti l den jævne Mand. Han har vel næppe forsiaaet Beskrivelserne, og Bogen var vel ogsaa for dyr og for omstændelig. - Men Smiths Plan ter - uden Beskrivelse - .og hans Anvendelse af dem i Sygdom og til Fest og i den daglige Lægekunst - det forstod man, det va r l ige til i Kontakt med Tidens Krav .

50

Løgfrøen i Sønderjylland. Af E r n a M o h r, Det Zoologiske Museum, H amburg.

De fleste Findesteder for Pelobates fuscus er ikke blevet bestemt efter det voksne Dyr, men efter den kæmpemæssige H aletudse, som kan blive i ndtil 17 cm lang. Hunnen er ret l igeglad med, hvor den gyder s ine Æg og kan endog undertiden vælge større Regnpytter, i hvi lke H aletudserne -hvis de da overhovedet udklækkes - snart gaar t i l Grunde ved Ud tørring. Man støder s jældnere paa voksne Dyr ; de er meget sky, · færdes hovedsagelig om Natten og graver sig hurtigt baglæns ned i jorden, hvis de bl iver forstyrrede.

Løgfrøen er kendt fra flere af de danske Øer, fra Jylland foreløbig kun fra Nørrejy l land . j u n g e r s e n (Danmarks Fauna 1 907) n ævner fra Jyl land : Askov, flere Steder i Omegnen af H orsens, Skanderborg og Randers ; endvidere Ranum ved Løgstør. H a a s (Miskendte Dyr 1 926) t i l føjer Brønderslev i Vendsyssel. Al l igevel skriver S p ii r c k ("Nordens Dyreverden " 1 928: " I Jyl land dog ikke nord l igere end

· Løgstøregnen " . Medens der forelaa e t stort Materiale fra Holsten , var

den eneste Lokal i tet Nord for Ejderen ved Flensborg, den , hvor Dr. W. E m e i s fand t en H aletudse paa IS cm i en Dam i Marienhølzung XI. 1 924. Den Il. V I I I . 1 933 fandt W i l h . W o l f- B r e d s t e d t et voksent Dyr paa Bordelum Hede ; Findestedet er ganske vist Syd for Flensborg, men er interessan t paa Grund af· s in vestlige Beliggenhed . Derimod indtog et Dyr, som i mere end tre Aar har levet i et

Fot. E. Mohr. Fig. l. Løgfrø fra Gaardsblok, bagfra; Fig:.Z. Forfra; man ser tydeligt mellem Øjnene ses Hj ælmen. Be- Hjælmen paa Baghovedet og lige-

mærk den typiske Rygtegning. ledes de lodrette Pupi ller.

51

Terrarium hos mig , en fremskudt Post. Det blev fundet i V I I. 1 930 a f H a n s S c h m i d t paa en Mark i Gaardsblok ved Løgumkloster. Skønt det a l lerede dengang var et ældre Dyr, er det dog stadig (Slu tningen af XI . 33) saa rask og sundt, at det i Modsætning ti l sine Terrariefæller endnu i kke har besluttet sig t i l a t gaa i Dvale. D ti r i n g e n (Deutschlands Amph ibien und Reptil ien 1 896) og flere senere Forfa ttere (der delvis citerer ham ord ret) siger om H ovedet hos Pelobates: " . . . der h intere Teil liings. seiner Mi tte durch eine bald mehr, bald weniger wulstige, hi:ickerige oder fast helmartige Auftreibung ausgezeichnet, die mit einer seh r dtinnen und straff anliegen, bei a l ten Tieren gewohnlich rauhen oder gekornten H au t bedeckt erscheint". Paa Foto-

Fol. E. Mohr. Fig. 3� Løgfrø fra Gaardsblok, fra Siden.

grafiet, der blev taget i V I I I . 30, fra Rygsiden af det førstnævnte Dyr, er den temmelig kraftige Hjælm al lerede tydelig at se ; l igeledes ses den forfra, men mindre fra Siden. Nu er Hjælmen vokset stærkt og tydelig at se fra a l le Sider. Paa Overfl aden findes der en Mængde Ophøjninger som smaa · Skumblærer ved Siden af hinanden, saaletles a t de t hele m inder om en Drueklase.

I Følge D ti r i n g e n b l iver Løgfrøer først kønsmodne i det fjerde Foraar, naar de er 50-60 mm lange, hvad nævnte Eksemplar s ikkert al lerede var ved Ankomsten ; H j ælmens Ophøjninger fastslaar, at Dyret a l lerede dengang maa have været mere end fi re Aar gammelt . Da det nu a l lerede ha r levet over tre Aar i Fangenskab, er de t mindst otte Aar, sandsynligvis mere. Der synes h id ti l intet a t være kend t om Løgfrøens. Levealder. ·

Løgfrøerne er ikke saa sjældne som man skulde tro efter det Anta l , h vori de er fundne. Hos os i Ahrensburg (Hol-

52

sten) falder der meget regelmæssigt h vert Aar nogle Dyr ned i Lyskasserne, som de ikke kan komme op af igen . Sandsynligvis vil Dyret kunne fi ndes overalt i Slesvig og Jyl land .

A. C. Jensen-Haarup. Et Mindeord.

Paa den sidste Dag i j anuar døde Entomologen , Lærer.

A . C. jensen-Haarup, som Følge af en vidt fremskreden Aareforkalkning.

Med ham forsvinder en af de Gamle, der betød noget inden for den entomologiske Videnskab - ikke blot herhjemme, men ogsaa internationa lt.

H a n v a r " F l o r a o g F a u n a " s S t i ft e r, og ta l rige fortræffelige Artikler foreligger fra hans Haand .

Han ejede en fortræffelig Stil og forstod at opfl amme Kærligheden til N aturen. Videnskabeligt set var han den sikre Systematiker, hvis Arbejder vil staa til sene Tider.

Hans fremragende Evne til at i l lustrere Stoffet er velkendt, og talrige smukke Figurer i vore H aandbøger og i videnskabelige Fagskrifter vidner derom.

H a n foretog flere store Forskningsrejser, hvorfra han hjembragte adskil lige for Videnskaben nye Arter inden for de forskellige Insektordener - navn lig gav hans bekendte Ekskursioner i A n d e s b j æ r g e n e, omkring Provinsen M e n d o z a, forbavsende Resultater.

Som Menneske var Jensen-H aarup maaske lidt for sig selv - som Ven og Entomolog var han ypperlig, og vi , der kendte og forstod ham, mistede i ham en Kammerat, der ikke let kan erstattes. Æret være hans Minde!

Randers, Febr. t934. Hj. Ussing.

Har vi sentblomstrende Former af EngGøgeurt (Orchis Iatifalia L coll.) i Danmark?

Af P. K a a d.

Da jeg i Fjor ( 1 933) efter Opfordring fra H r. Wiinstedt lovede at sende forskel lige Former af Eng-Gøgeurt (0. lalifolia) til en hol la ndsk Botaniker, H r. P. Vermeulen, Amsterdam, som særligt interesserede sig for Dactylorchideer (Grup-

53

pen med Ilaanddelte Knolde), mente jeg, a t det vi lde være en let Opgave. - jeg troede at kende i det m indste eet F indested her i Omegnen af Brønderslev (Vendsyssel), neml ig en Moseeng ved Grindsted Plantage.

Uheld igvis var denne Eng i Vinterens Løb blevet omdannet til en velfriseret Park med stor Ørreddam netop der, hvor mine Orchideer havde været, - og andre Steder var det m ig ikke muligt at finde den egen tlige Eng-Gøgeurt (KødFarvet Gøgeurt, O. incarnala, var der nok. af i mindst to Farvevarieteter, l igeledes af Plettet Gøgeurt, O. maculala) .

Til a l t H eld h avde en plan tein teresseret Gymnasieelev, H elge Mølgaard , Brønderslev, Aaret før i s in H ave i ndplan-

. tet n ogle uplettede Eksemplarer af " Eng-Gøgeurt" , men kunde ikke huske bestemt, om de stam mede fra Grindsted Mose el ler fra andre Steder i Omegnen . - Disse Planter fik jeg Lov ti l at sende til Hollænderen , som til m i n store Forbavselse betegnede dem som "sehr wahrscheinl ich eine O. praetermissa-Form " .

Nu e r O. praelermissa Druce e n forholdsvis " ny " Art, opsti l let 1 9 1 3, men som vesteuropæisk eller atl an tisk Art kunde den j o tænkes a t forekomme ogsaa i Danmark , maaske i J yl land .

I s in Afhandl ing om Orc/1is praetermissa og Orc/1is lalifolia junialis (i " Nederlandsch K ruidkundig A rch ief" , Deel 43, 1 933) skriver H r. Vermeulen meget forsigtigt, at mine Eksemplarer m i n d e d e ham stærkt om O. praelermissa ("deden mi j wel sterk aan O. praelermissa denken " ).

I England skal O. praelermissa være den mest a lmindel ige Gøgeurt - i H ol land blev den fundet første Gang i 19 1 7 , og i Frankrig forekommer den med Sikkerhed. Derimod har den (vistnok) h idtil ikke været fundet i Tyskland og Skandinavien .

Vor a lm indelige Eng-Gøgeurt er sandsynl igvis den tid l igtblomstrende Maj-Gøgeurt, O. lalifolia m ajalis (Ki t tel). Men H r. Vermeulen har opstil let en ny Varietet, O. lalifolia junialis, der l igesom O. praelermissa blomstrer ca. en M aaned senere.

Denne Varietet har r i n g f o r m e d e Pletter paa Bladene og er v istnok l igeledes en vesteuropæisk Plante ; den kunde m ul igvis ogsaa forekomme i Danmark, selv om min jagt paa den hidt i l har været forgæves. Ældre Herbarieeksemplarer er vanskelige at bestemme nøjere (Pletterne forsvinder ofte) ; men jeg har a l l igevel - til Brug for H r. Vermeulen - faaet oplyst, at der i Botan isk M useum , Kbhvn . , findes baade plettede og uplettede Eksemplarer af O. lalifolia fra forskell ige Findesteder i Danmark (meddelt af H r. M agister K. Gram og H r. Wiinstedt).

54

Med Benyttelse af H r. Vermeulens Tabel ler skal jeg opstille eh Nøgle over de hulstængede Dactylorchideer : l) Bladene for det meste plettede, de nederste bredest paa

M id,ten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Bladene uplettede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.

2) L æ b e n smal , med L i n i e tegning, stærkt t i lbagehøj et, Bladene bredest neden for Midten, l ysegrønne. Paa meget fugtig Bund . . . . K ø d fa r v e t G øg e u r t, O. incarnala L. L æ b e n · b redere ( 1 0- 1 2 mm) , ikke til bagebøjet før efter end t Blomstring, med P r i k k e r og S t r i b e r, B l a-d e n e· bredest paa Midten, a l tid uplettede, Blomsterfarven lysl i l l a . . . . . . . . . . . . . Orc/1is praetermissa Druce (NB. Uplettede Eksemplarer af O. Latifalia majalis er i Reglen af blomstrede, inden O. praetermissa begynder.)

3) B l a d p l e t t e r n e ikke grønne i Midten ; L æ b e n med forholdsvis stor fri Midtflig, mørkl i l la . Blomstrer tidl igst af alle Gøgeurter. Enge og Moser . . . . . . . M a j-

G ø g e u r t , O. lalifolia majalis (Kittel) R i n g f o r m e d e Pletter paa Bladene (grønne eller lysere i Midten) . L æ b e n med li l le Mid tfl ig, lysl i l la . Blomstrer sent (juni-jul i ) . Sumpede Enge og Moser . . .

Orcl1is lalifolia junialis (Vermeulen) l jun i og jul i modtager jeg gerne levende Materiale ti l

Sammenl igning med hol landske Eksemplarer (udplantede i H aven) ; eventuelt skal jeg videresende tvivlsomme Eksemplarer til nøjagtig Bestemmelse.

Til Slut en Oversigt over Blomstringstiden . Datoerne er efter Vermeulen og gælder saaledes for H ol land . For Danmarks Vedkommende skal Blomstringstiden maaske forskydes o tte Dage til højre:

M aj J u n i J u l i

l O. lati{olia ma jalis

............_.. 10fs_l0fn

o. incarnala ....,.__

25f0-25fG O. praeler miss a

-· lOfs-IU/7 O. lalifolia ju n ialis

............_.. lVfB _!Oj7

Brønderslev, 7. Jan. 1933.

55

Mindre Meddelelser. Ny dansk Sommerfugl, Pyrausta nyctemeralis H b.

Et Eksem plar af denne Pyralide tog jeg "*/7 1 932 ved Bryrup, Syd for Sil keborg. Den fand tes ikke i C . S. Larsens Fortegnelse fra 1 927, og H r. Larsen har meddelt mig, a t Arten e r ny for Dan mark .

I Spuler : D ie Schmetterlinge Europas ( I l , S . 237) anføres den fra Tyskland, Svej ts, Ungarn og det nordlige Europa,

lokal og sjælden ; i jun i , ju l i . Den (ubeskrevne) Larve paa V ae. myrlillus.

W. Petersen ( Lepidoptera-Fauna von Estland , S . 4 1 O) skriver, at den forekommer i N aaleskove, ikke hyppig, Slutn ingen af jun i til Midten af ju l i . Varierer tem mel ig stærkt med H ensyn t i l den h vide Tegnings Ud-strækning .

Mi t Eksemplar, der desværre er P. nyclemeralis H b. , Bry-

rup 1932. noget affløjet , l igner ganske Figuren hos Spuler (T af. 8 1 , Fig. 63).

Sommerfuglen , der - som Fotografiet viser - i Tegn ing fl ygtigt kan minde om A . marginata L . , skal vel søges i Naaleskove med Vac. myrlillus. Ejvind Kjcer.

Fejltagelser. Det er flere Gange hændt, at jeg har faaet en af de store Vandkalve leveret i en Æske med den Besked, at den var fundet i et Gartneri ved Siden af et Drivhus om Morgenen. Disse Vandkalve maa have set Drivhusets Glasflader oppe fra Luften om Natten og har antaget dem for Vand. U nder Nedflyvn ingen er de saa tørnet mod G lasruderne og faldet ned ved Siden af Drivhuset. - Nogle Skovgæster havde siaaet sig ned ved et Bord og bredte en Dug over det. Næppe var det sket, før en stor Vandkalv, som oppe fra Luften maa have set den hvide Flade og antaget den for et Vandhul, med et Klask havnede paa Dugen !

I en med Cementfliser belagt Skolegaard fyldt med ca. 300 legende Drenge fløj en af de store Guldsmede (Æschna-Art) omkri·ng med ned-

. adbøjet Bagkrop, stadig med denne berørende Cementen som for at aflægge Æg. Den maa j o have antaget den solbeski n nede Cementflade for Vand. Drengene var den ikke i mindste Maade bange for ; den passede blot paa at benytte Lej l igheden, naar der blev en aaben Plads i mellem dem.

Sigfred Hnudsen.

56

E t klatrende Pin d svin ? Tirsdag d. 1 3. December meddelte Hr. Seminarieforstander H. H aar m ig, at hans unge Pige, da hun var ved at pudse Vinduer, havde set et Pindsvin højt oppe i et Rosentræ. Overbevist om, at det ikke var nog�t helt a lm indeligt Syn , skyndte jeg mig, saa snart Frihedens Time slog paa Seminariet, at sætte Kursen mod For-:standerens Bolig for at se Fænomenet. - Og virkelig, højt oppe paa en Sydvæg, paa et mod Øst rettet Karnapfremspring, hvor kun Rosentræernes nøgne Grene og en bar Vedbendgren strakte sig op, laa ganske aabenlyst det l i l le Kræ. Enten er det i s in U ngdoms Overmod k latret op langs M uren ad den torneklædte Vej , el ler ogsaa har det udført s ine gymnastiske Øvelser paa et mere farbart Frugttræ, hvis �orte Stamme . et Stykke oppe sender et Par vandret l iggende Grene over mod det fremspri ngende V ægstykke, hvor Pindsvinet har søgt det aabne Skjulested for Vinteren . Maaske har Grenene været d ækket a f Blade, da det bestemte sig

. for en Vinterlejl ighed i 3 M eters Afstand fra jorden . Da jeg saa Pindsvinet, var Boet ubeskyttet og bestod kun af et Par Grene, der krydsede h inanden i Vertikalplanet og støttede Pindsvinet fort i l , og et andet Par, der dannede Kors i H orisontalp lanet og udgjorde det luftige Gulv ; et Par forholdsvis svære Grene flankerede Dyret, hvorimod Bagenden, der vendte bort fra Væggen , kun støttedes af en enkelt tynd Kvist.

· Da det havde frosset ikke saa l id t - i hvert Fa ld 9 Grader - var jeg l idt i Tvivl , om jeg skulde gribe ind i Pindsvinets Arrangernen t for a t skaffe det et varmere Opholdssted. jeg gjorde det imid lertid ikke ; og det havde sikkert ogsaa været for sen t ; for, ti l Trods for, a t det ikke senere frøs saa haard t , viste det sig i Februar, at Pindsvi

57

net ' havde maattet bøde med Livet for sin Lets indighed. -Er det a lmindeligt , at Pi ndsvinet klatrer saa højt og udsætter sig for saa kraftig en Afkøling, eller er det en ung, eventyrlysten Skabning, der har luftet sin Udlængsel og der-ved er kommet paa en farefuld Afvej ? Ebba Jensen.

En ny Slørvingeslægt fra Bornholm. Sommerfuglekenderen j. C h r . j e n s e n, Rønne, som har bidraget saa overordentl ig meget t i l vort Kendskab ti l Bornholms " netvingede" I nsekter, h a r i Aar været saa heldig a t tage en � a f Capnia nigra Piet. ved Blykobbe{la den 2/5 1 934.

Det er første Fund af denne Slægt paa Bornholm . I øvrigt er Slægten kun kendt fra nogle faa Lokaliteter i Jy l l and .

P. Esben-Petersen.

Guldpirolen, Oriolus galbula. Da jeg mener, at det er ret usædvanligt a t træffe Guldpirolen her i Landet ved N ytaarstid, kan følgende maaske interessere de af " F. & F. " s Læsere, som ikke holder " Dansk jagttiden de " . I nævn te Blad fortæller " Kragejægeren " om en m ærkelig Fugl, han har iagttaget, og som han beskriver saaledes : Paa S tørrelse med en Solsort, brandgul med sorte Vinger og en l i l le gul Plet paa Vingerne og temmelig stort Næb. Altsaa u tvivlsomt en Guldpirol ; men d a denne j o normalt forlader os i September, er det vist temmelig enesiaaende a t træffe den her

58

ved Nytaarstid. Skulde det være det m ilde Vej r, der har lokket den t i l a t b l ive ? Lokal i teten , hvor den er set, er Li l lering ca. 1 3 km Vest for Aarhus. K. LJmuigh-Hammer. . .

Sommerfuglen Anarta cordigera er taget i stort Anta l ved Ringkøbing i Dagene 25.-30. Maj 1 933 af P . Bangsgaard , der meddeler, a t Artens Flyvetid efter h ans Men ing er meget kort. D.

�5/5 toges 4 Stk. , d . 27/5 toges den i stort A ntal , d . 28/o-30/5 toges nogle faa Stk . , men al lerede Dagen efter var der ingen. Sommerfuglen flyver om Dagen omkring blomst-Tranebær og er da let at fange. S fr. [( nudsen.

En Storkehislorie. Paa en Gaard v. H innerup N . f. Aarhus hørte Ejeren en tidlig Morgen i Maj, at der blev banket haardt paa et Vindue i Kælderen ; han stod dog først op, da Bankni ngen blev voldsommere, og han saa da, at Larmen--starlunede fra, ai eri ·stork udkæmpede en drabelig Kamp med sit eget Spej lbi llede. Kampen endte med, at R uden knustes og at Storken flygtede ved den uventede Afslutning paa Kampen. H elt siaaet af Marken har Storken imidlertid ikke følt sig ; thi de følgende Morgener gik den løs paa 4 andre Ruder med samme Resultat som første Gang, kun at den nu syntes at være bleven klar over, at "Modstanderen" først forsvandt, naar R uden blev knust ; thi den flygtede ikke som første Gang. Nu fandt Ej eren imidlertid, at det var paa Tide at gribe ind, om han v i lde redde de øvrige Kældervinduer, hvorfor der blev hængt Gardiner for V induerne, saa Storken ikke mere kunde spej le sig i dem.

Sigfred Knudsen.

Monstrøse hvide Anemoner. Anemoner med den Misdannelse, der benævnes F y I l o d i, fandt jeg for første Gang i l 9 18 i en Skov ved Taastrup Sø, der ligger et Par Mil Vest for Aarhus. l de forløbne Aar har jeg hvert Foraar undersøgt det paagældende Sted, der l igger ca. l O m fra Søbredden. H ver Gang fremkom der misdannede A nemoner, i de senere Aar endda i stigende Antal .

Til Trods for de mange Overgange kan man saa nogenlunde skelne mellem to Stadier, nemlig:

l . De omdannede Støvbærere har hovedsagelig Karakter af Blosterblade.

2. Støvbærerne er saa godt som alle omdannede ti l alm. Løvblade. Da Stedet til Dels er bevokset med tæt Krat, vil det forhaabentlig

være mul igt at iagttage Anemonerne der i mange Aar endnu.

Stjær pr. Harlev. T. Terp, Trafikassistent.

59

Stauropus fagi Linn. Af denne sjældne Sommerfugls højst aparte Larve bragte en Dreng mig i Eftersommeren 1933 et Eksemplar, som han havde taget i en H ave i Oldrup. Kort efter Modtagelsen forpuppede Larven sig mellem et Par Bøgeblade, og tidlig det paafølgende Foraar fremkom lmago, en H un, som faa Dage derefter døde efter at have aflagt en hel Del Æg. P. M. Pedersen .

Papilio Macbaon Linn. (Svalehale). I Begyndelsen af September i Fjor modtog jeg et levende Eksemplar af denne smukke Sommerfugl, taget i Oldrup.

Oldrup pr. Hundslund, 30. Mnj 34. P. M. Pedersen.

Foreko m m er Orchis Fuchsii i Danmark ? Plettet Gøgeurt optræder i to tydeligt adski l te Former ; den ene med 3 omtrent l ige store Læbeflige, i Skove paa kalkholdig Jord (0. Fuchsii = O. maculala L) - den anden med meget l i l le Midtflig paa Læben , paa Heder og i Moser (0. maculala (L) subsp. helodes Cam. ). Den sidste er a lm . i Nordj yl land . Jeg modtager gerne Oplysninger om den første (til Brug for Gøgeurtspecial isten S. Vermeuleh, Amsterdam) .

P. Kaad, Brønderslev.

Foreningsmeddelelser. N aturhistorisk Forening for Lolland-Falster.

21/2 holdtes Generalforsamling i M aribo. Beretning og Regnskab godkend tes. Bestyrelse og Revisorer genvalgtes, og der ved toges Ekskursioner for 1 933.

Derefter samledes ca. 40 Del tagere t i l e t fæl les Kaffebord i A nledning a f Foreningens 25 Aars Jub i læum. Der holdtes mange Taler, og de tre Stiftere, Lærer Ludvig Saunte, Maribo, Overlærer Rendrup og Lærer L. Kring, Nykøbing, fik overrakt smukke og værdifulde Gaver. Foreningen staar ved Jub i læet med et større Medlemsan ta l end n ogen Sinde tidl igere, ligesom dens Ekskursioner har vundet særdeles god Tilslu tn ing. H ilsener blev sendt til Medstifterne, pens. Amtsforvalter H olch og fhv. Dyrlæge Koch.

14/5. Foraarsekskursion ti l F l in ti nge Egnen. - Paa Gr. af Regnvejr kun 7 Del tagere, der studerede Foraarsfloraen paa M arkerne og i Sønderskoven . 4 Deltagere fortsatte i Købmand V. Sidenius' Bil ti l Frej lev Skov, h vor talrige Oldtidsm indesmærker besaas. Der fandtes desuden Kodriver-Krydsn ingen Primula elator >< uulgaris.

11/s t i l Bjernæs H yl lekrog.

60

Syd for Bjernæs saas Kantbælg og en H øgeurt, der endnu var uudviklet . Lærer S. M . Rasmussen hen tede den senere, og det var, som han ogsaa formodede, Eng-Høgeurt. Paa H yllekrog var det især det rige Fuglel iv , der in teresserede. Der saas : Gravand , Krikand, Skeand , Graaand, Skal lesluger, Stor Kobbersneppe og ca. 25 Brushøns paa en Legeplads.

2/7 . Møens Kl int . I Bi ler tog man over Stubbekøbing ti l K l in ten . Malakologerne lededes a f H r. cand. pharm. Schlesch . I jydelejet fand tes H orndrager ( Anacamplis pyra midalis) flere Steder. Der sej l.edes til Sommerspiret. Den sædvanl ige Flora· fandtes. Senere kørtes til Høvblege (Kongsbjerg). Det viste sig, at Østtigsk Hør og særlig Bibernelle bredte sig. Den sidste er en Karakterplante paa Bakketoppene ned ti l de dyrkede Marker. Nord for op mod Skoven var Masser af Segl-Sneglebælg (Medicago falcala). 26/s-27/s t i l Nordsjælla nd . Godt 20 Del tagere tog Lørdag Eftermiddag med en Times Forsinkelse v. Gaabense N ord paa. Over Næstved kørtes t i l Herthadalen v. Lej re, hvor medbragt Aftensmad spistes. Turen gennem H ornsherred og videre t i l H i l lerød b lev paa Grund af Forsinkelsen mindre nydelsesrig. N æste Morgen s lut tede 5 Københavnere med Lederne, Professor j. L indhard og Konservator K. Wiinstedt sig til. Ved Helsinge gj orde Motoren i den store Bil Strej ke, og Passagererne fik ikke meget ud af Formiddagsturen fra Sandkroen over "Sandene" ned mod Arresø. De mere held ige saa her b l . a . Juncus nodolosus Whbg og J. capilalus, Fin Siv, Krebseklo, Pi l led rager og Bøl le-Arterne.

Efter Frokost i Sandkroen tog en Del t i l Tisvildeleje og gik t i lbage gennem Plantagen . N ogle tog til Tibi rke Mose og fiskede Skaldyr og en Del gik op i Plan tagen. Ved Ruinen saas Kl i trose og Blank Rose (R. lucida) . I Plantagen Knærod og Klokke-Vin tergrøn (Pirola media Siv.) .

Fra Tisvi lde medbragtes M y reløvelarver. Efter Middag i Frederiksværk kørtes der hjem over Ros-

ki lde-Køge. L. Kring.

S v a m p e f u n d. - I . Tisvilde-Ekskursionen. U nder Opholdet i H il lerød bemærkede jeg paa j ægerbakken i Græsplænerne de samme ejendommel ige, nøgne, bugtede Gange, som Prof. Kolderup Rosenvinge i Bot. Tidsskrift, 42. Bind , p . 2 1 7-23 1 , har gjort Rede for, og som skyldes KæmpeTragthat (Clitocybe giganlea), en Svamp, der i n te t har med Stor Tragthat (C. geolropa) at gøre. Der var 2 Frugtlegemer fremme, og i jorden saas hvidt M ycelium. Græsset var helt borte paa en længere Strækning i ca. l Alens Bredde. Det saa ikke videre kønt ud, og desværre er der vel i ngen M u-

6 1

l ighed for, a t Sygdommen fortager sig l ige straks. E t saadan t Angreb kan vare i en ha lv Snes Aar. Er der mon nogen, der kan oplyse, hvornaar Svampen begyndte at danne sine Gange ? Paa en Spadseretur ge·n nem Tisvide Hegn fra Fiskerlejet i l ige Lin ie forbi Asserbo ti l Sandkroen bemærkedes en 20-30 Arter Svampe. Takket være Mosbunden havde de egen tlige jordsvampe k laret sig i Tørken. Min I n teresse var mest henvendt paa Skørhattene, af hvi lke jeg indsamlede følgende :

Blod rød-Skørha t (Russula sanguinea), Velenowsky's Skørha t (R. Velenowskyi), Quelets Skørhat (R. Quelelii), I ldel ugtende Skørhat (R. nauseosa), Giftig Skørhat (R. emelica) , stor Form , Sortagtig Skørhat (R. det1si{olia) og Spise-Skørha t (R. uesca) .

De 4 førstnævnte blev t i lsendt j . Schaffer, Potsdam. -Russula Velenowskyi er en Birkesvamp, der slet ikke er sjælden paa Lolland-Falster, saavel i Bøgeskove (med Birk) som i Birkemoser (f. Eks. Virket Lyng).

I I . Svampeekskursionen til Fl int inge Byskov d. 8/Io 1 933. Det havde været tørt Vej r, og man var forberedt paa et ringe Udbytte. Al l igevel var mødt ca. 30 Del tagere . I Rutebil transporteredes Selskabet t i l F l in t inge Byskov, Øst for Hardenberg. Her gik man fra Skovfogedboligen mod Vest forbi j ættestuen gennem Bøg og Gran og derefter i en Bue mod Syd gennem en Del af Fyrrevænget og ud paa et engagtigt Overdrev, hvor man ven tede at fi nde Vokshatte og Champignons, men hvor kun et Par gamle Mark-Champignon blev plukket . De fyldte kun saa l idt i Mykophagernes Poser. I Skoven fandtes ca. 70 Arter, hvoraf jeg kun vil fremhæve 2 smaa kulelskende Bladhatte . . neml ig : Kul-Flammehat (Flamm ula carbonaria) og Tran- Fladhat (Collybia alrala) . Disse træffes overalt , hvor man i Sommerens Løb paa Ryddepladser har afbrænd t Kvas, eller hvor man finder Lej rbaalrester. Den sidste er sortagtig og lugter af Tran eller Mel. - Ved Tilbagekomsten ti l Skovfogedh uset ved 1 2-Tiden blev vi bænkede ved Frokosten i Skovfpged Albrech tsens Stuer, og Fru A . trakterede med Kaffe. I mens var det begynd t at støvregne, og snart efter plaskede det ned. Vi maatte derfor opgive Eftermiddagsturen, og nu foreviste H r. Albrech tsen sin smukke Fuglesaml ing, hvori fandtes mange Sjældenheder, b l . a . Vendehals, Li l le Flagspæt, Guldpirol m . fl. Derefter placerede undertegnede sig i Døren med en Del af de indsamlede Svampe til Demonstrat ion , saa ledes a t ingen kunde undsl ippe uden ad Køkkenvejen , hvad dog ingen forsøgte. Ved 3-Tiden

62

afhentede Bilen os, og uden en vaad Trevl slap vi al le h jem. En lokal Avis skrev dog, a t vi kom "fugtige " h jem. Dette demen teres herved.

Dee em b er 1933. F. H. Møller.

1 7/3 34. Genera l forsaml ing i Nykøbing F. Formanden a flagde Beretn ing ; der var stor Fremgang i Medlemsta l . Regnskabet viste en Beholdning paa 1 1 2 K r. Til Bestyrelsen genvalgtes Overlærer Rendrup, Bager Robert H ansen og Lærer L. Kring, a l le N ykøbing F.

Det vedtoges a t afholde følgende Ekskursioner : 13/n ti l Skovene ved Kærstrup, 10/G ti l Nordfalster og 1 /7 t i l Faxe Kalkbrud og Feddet v. Præstø ; desuden 2 Svampeture. en t i l Pomlenakke og en ti l Sydsj ælland sammen med Foreningen ti l Svampekundskabens Fremme.

Ligeledes ved toges det a t lade afholde et Foredrag t i l V in ter i Maribo.

Efter Genera l forsaml ingen og Kaffebordet holdt Lærer Fr. Møller for de ca. 25 t i lstedeværende Medlemmer et udmærket, med Tegninger og Naturalier i l lustreret Foredrag om Meldrøjen . f�. [(,

Naturhistorisk Fot·ening for Jylland.

Ordinær G e n e r a l f o r s a m l i n g Lørdag den 30. juni , Kl . 1 8, paa Turisthotellet i Skørping.

Dagsorden : l . Beretning om Virksomheden. 2. Regnskabsafl æggelse. 3 . Valg. 4 . Eventuelt .

E k s k u r s i o n : Søndag den l . juli Ekskursion ti l Skørping, Buderupholm og Ræbild Bakker. Afgang fra Turist-hotellet i Skørping Kl . I l . B e s t y r e 1 s e n .

Natm·historisk Forening for Sjælland.

O r d i n æ r G e n e r a l f o r s a m l i p g b lev afholdt paa H otel " Hafn ia " , Køge, Søndag d . 27. Maj 1 934. - I l Medlem mer var mødt .

Den fungerende Formand, Næstformanden Lærer j. P. K ryger, aabnede Mødet og valgtes t i l Forhandl ingsleder. H a n mindedes derefter den afdøde Formand, Lærer L . P. Jensen , den rolige, sti l færdige og forhandl ingsvenl ige Mand, det dog ogsaa kunde vise megen Fasthed og næsten blive Fyr og Flamme, naar han kæmpede for, hvad han ansaa for Ret.

63

Endvidere omtalte han L. P. Jensens store Arbejde for Poreningen og for Dansk Entomologi . H an slu ttede med et " Æret være hans Minde" , mens Medlemmerne rejste sig.

Derefter afl agde N æstformanden Beretn ing for Aaret 1 933. Der var afholdt 3 Ekskursioner : Bognæs, Stensby Skov og Skovene ved Køge, og " Flora og Fauna" var t i lst i l let Med lem merne. I ngen ønskede a t gøre Bemærkn ing t i l Beretningen.

Kassereren a fl agde Regnskabet, der balancerede med 379 Kr. 92 Øre og viste et Overskud af 33 K r. 96 Øre. - Det godkendtes enstem m igt .

Til Bestyrelsesmedlemmer valgtes : Lærer Læssøe Engberg, Køge, Translatør Aug. Vest, København, Lærer P. K . N ielsen , Slagelse, (a l le Genvalg) o g I ngeniør N . L . Wolff, København, (Nyvalg) .

Til Revisor genvalgtes Stadsdyrlæge Axel Petersen , Ri ngsted .

Eventuel t : Fra nogle Medlem mers Side var den Tanke drøftet a t sætte en Sten paa den afdøde Formands Grav, eventuel t i Forening med Beboerne i Højelse Sogn . Genera l forsamlingen bi l l igede dette , og man valgte Læssøe Engberg og P. K. N ielsen ti l at repræsentere Foreningen ved Forhandl ingerne angaaende denne Sag.

Overlærer jarlund , Kalundborg, havde meddelt , at Ekskursionen ti l Asnæs d. I O. jun i maatte opgives, da Skovene der var afspærret, og et Besøg var ganske udelukket. Man ved tog derefter a t lade Turen gaa t i l Røsnæs med H r. jarlund som Fører.

I et paafølgende B e s t y r e i s s e s m ø d e blev Lærer P. K . N ielsen valgt til Formand, Lærer j. P. Kryger ti l N æstformand og Lærer Læssøe Engberg til Kasserer:

P. K. Nielsen.

Ekskursion ti l E g h o l m S k o v i Hornsherred Søndag d. 1 2. Aug. Mødested : Biltris Station ca. l 0 25. Til Fods til Skoven . N B. Del tagere, der rejser over Frederikssund kan al lerede være ved Stationen ca . 9 °5 og kan t i l træde Turen straks, men bedes da afven te de øvrige Del tagere i Nærheden af Herregaarden " Eghol m " .

Ekskursion ti l B r o m m e P l a n t a g e ved Sorø Søndag d . 9. September. Mødested Sorø Banegaard Kl . 9 �u. med Rutebi l herfra 9 ao. Tilbage med Rutebilen ; dennes A nkomst-tider t i l Sorø St . er 1 5 ' 5, 1 8 25 og 2 1 30. P. K. Nielsen.

64

Litteratur.

Menneskets Anatomi og Fysiologi med Grun d træl

65

" Gæsten " er en Glente, som slaar sig ned i en nords jæl landsk Skov, hvor et Vildgaasepar bor i Mosen tæt ved . Der opstaa r Fejde mellem Gasen og Glen ten , ford i denne ·en Dag, da den havde taget en And i N ærheden a f Gaasereden , fik n ogie varme Lussinger af Gasen , som derefter jog den hjem. Denne Tort skulde h ævnes, og en Dag slog Glenten ned paa en a f Gæslingerne, som dog var stor nok ti l at værge for sig t i l " Fatter" kom og belærte Glenten om , a t Vildgæslinger bør man holde sig fra .

Der er en Del gode Bi l leder i Bogen. S fr. J( nuclsen.

Hans Hvass : Dyrene i vore Skove. 1 60 S. Okt. U dgivet a f " Viden og Virke" . Martins Forlag, K bh v. - 1 933.

Forfa tteren fortæller smukt og fængslende om Skoven og dens Dyrel iv , særlig om Egernet og dets Arvefjende : Maaren , om den røde Fribytter, Ræven , om Flagspætter o. a . H u leboere i Stam merne samt Skovens øvrige store Fuglekor ; o m Pindsvin og Flagermus og om Krybet : Snoge, Hugorme, Staalorme, Tudser. Hele Bogen er Naturh istorie i Fortæll i ng-Form, rigtig egnet for Skolernes Læsestuer og Bogsaml inger, men i øvrigt udmærket Læsning for enhver, de r holder a f Naturen. Bogen er fri for Even ty r-Ti lsætning og Dyre-Samtaler ; den er rigt i l lustreret, og Bil lederne, der al le er Gengivelse a f Fotografier, er gode. Sfr. Knudsen.

Erna Mob r : Die Saugetier·e Schleswig-Holsteins. 1 36 S. Okt. m. 74 Bil leder.

I denne Bog, der er udgivet af " Naturwissenschaftl ichen Verein (Ai tona/Eibe, Kieler Strasse 94) , beskrives de samme Pa ttedyr, som vi har her i Landet, og da den er velskrevet, i n teressant og forsynet med en Række udmærkede Bil leder, kan den i høj Grad anbefales danske N aturh istorikere.

Sfr. Knudsen.

C. Raunkjær: Dansk Ekslmrsions Flora. 5. Udgave. U nder Medvirkn ing af K. W i i n s t ed t og K n u d J e s s e n . Gyldendal .

I den nye Udgave er der foretaget en betydel ig U dvidelse med H ensyn ti l Antal let a f Arter, idet en Del indslæbte Arter er optaget og mange af de før som Varieteter omta l te Former er opførte som l igestil lede med Arter ; desuden er der under nogle polymorfe Slægter optaget e t betydeligt større A n ta l Arter end i forrige Udgave ; dette gælder især Mælkebøtte ( Taraxacum), der er bearbejdet af M . P. C h r i s t ia n s e n og K. W i i n s t e d t. K. G r a m ha r givet en Nybe-arbejdelse af Slægten Salicornia. Sfr. [(,

66

Bengt Berg : Junglen. Paa Jagt efter Enhjørningen. Oversat af I nger I l lum. 1 70 S. K r. 6,75. Gyldendal .

En Række fortræffelige Bil leder fra den ind iske jungle : E lefan ter, Tigre, Gaurtyre, Pantre, Vi ldsvin , Sambarhjorte, Ant i loper, Vandbøffel, Leopardkat og sidst men især Enhjørn ingen, d . v . s. det eenhornede ind iske N æsehorn .

Ved H j ælp af Nutidens fineste Kameraer · og en s ind rig ydtænkt Udløsningsmekanisme er det l ykkedes a t faa taget en lang Række ypperlige Bil leder af det sj ældne Dyr.

Bent Bergs Ski ldring af j unglen og dens Dyreliv er for-nøjel ig og in teressan t. Sfr. Knudsen.

Svend Fieuro n : Fasan d yret. Farvel t i l Danmarks Fauna . 1 75 S. Gyldendal .

A t Forfat teren Svend Fleuron har Kærlighed til vor vi lde Fauna er h ævet over enhver Tvivl , og a t han ikke har det t i l i ndført Vildt - især Fasanen - er l ige saa sikkert ; det er man ikke i Tvivl om, naar man har læst " Fasandyret " . Det er haarde Beskyldninger mod en vis Klasse j ægersmænd, der fremføres i Bogen , saa haarde, a t man v is tnok maa sige : a t skønt en Del jo nok er sandt , saa o. s. v. Naa , naar man har noget paa H jerte, e r man ofte t i lbøjelig til a t sætte Sagen paa Spidsen . At Fasanens I ndførelse har været Aarsag t i l , a t et uhyre An ta l Krager, Ravne, Rovfugle, Ræve, Grævl inge o. a . " Rovtøj " - som jægerne ynder a t kalde a l le de Dyr , der kan skade det " ædle" Vi ld t , har maattet lade Livet, er sikkert nok, og det er en meget udbredt Opfattelse, a t a l le Former for Giftdrab er uti lbørlige, naar man har saa fortrinl ige Skydevaaben, som Nutiden har. Det er trist med den stærke Decimering af Ravne, Rovfugle og Grævli nge ; de and re k larer s ig ve l endda.

Bogen har formaaet a t bringe Røre i A ndedammen , og forhaaben tlig vi l den hjælpe med t i l , a t det maa lykkes at bevare den stærkt truede Del af vor Fauna .

·

Der er flere smukke og stemningsfulde Partier i " Fasandyret " , men Sam menlign ing med en stor Del af Sv. Fleurons Bøger taaler den ikke. Sigfred J( n ud sen .

Arthur Christiansen : Fugleriget i Vesterhavet. I ndtryk fra et Kystfuglefristed . 1 1 0 Sider. Kr. 5 ,50. G. E. C. Gads Forlag.

Bogen h andl�r om den lille Ø jordsand - S. f. Rømø, omtr. midt mellem Sønderj yl lands Vestkyst og N ordenden af Si ld - og det rige Fuglel iv, der rører sig der og paa dens b rede Flak, der vekselvis oversvøm mes og tørlægges, efter-

67

som der er Flod eller Ebbe. Forf. har optaget en Mængde udmærkede Fotografier af Ryler, Strandskader. Ederfugle, M aager, Kobbersnepper, Rødben, Præstekraver, Gravænder, Terner, Storspover, Sule, Vipstjert og Lærke ; desuden er der flere smukke Landskabsbilleder fra Øen og H avet. Teksten er underholdende, noget lyrisk. Man faar e t levende I ndtryk af de enorme Fuglemængder, der besøger og holder t i l ved og paa Øen . Fra Forlagets Side er der i n te t sparet for a t gøre Bogen ti l talende og Bil lederne smukke og klare, og det er lykkedes. Sfr. Kmzdsen.

Jean Anker og Svend Dah l : Livets Udforskning fra Oldtid til N u tid. 240 S . Povl Branner, Køben havn.

En særdeles in teressan t og meget t i l talende Bog. Den giver en klar og udmærket Fremst i l l ing af Biologiens H istorie gennem Tiderne - ja , ofte Biologien selv .

Enhver der giver sig af med Naturh istorie, vi l faa megen Glæde af at læse dette Værk og Forudsætningerne for, a t man kan faa rigt Udbyt te af Bogen , behøver ikke a t være store. Bogen er gen nemil lustreret, og Bil lederne er i n teres:-sante, oplysende og meget gode. Sfr. Knudsen.

Udkomne Hæfter :

Naturen s Vidundere. 2. Aarg. H æ f t e 9 : Lektor, cand. mag. Sophie Petersen : Lidt om Risen og dens Behandl ing , D irektør, Dr. Lutz Heck : Europas største Hjort - Elgen , Botan isk Gartner A . Lange : ju lestjernen og dens Slægt - Vortemælk.

H æ f t e l O : Stud. mag. Chr. G. Vibe : Den natlige j æger, Mag. scient . Tuxen : . En Myreplan te, Stud . mag. T. Bechmannjensen : En ny ttig Kaktus - Opuntia 'en, Stud. mag. Sv. Sporring : Moleret og dets praktiske Betydn ing, Direktør, Dr. Schmidt Hoensdorf : Bævernes Fristed ved Elben.

H æ f t e l l : Direktør j . G. jennow : Ræve- og Bjørnefangst i Nordøstgrønland , H elge Fasmer : j apanske Østers paa Vestkysten af Amerika, Stud. mag. j. H umlt.im : Plan tesam fund paa de skandinaviske Fjelde.

H æ f t e l 2 : Stud. mag. Chr. 'G . Vibe : Havets hvide Fugle. 3. Aargang. H æ f t e l : D r. Poul L. H oefler : I det hvide

N æsehorns Land, H avearkitekt Eigil Kjær : En ny Ide ti l H aven el ler Stuen I , Mag. scien t. I . Lieherkind : Af en Vibes Dagbog, Professor, Dr. Ad. Wagner, I nsbruch : H vordan b l iver en Plante t i l ? Erik H ass : L id t om Tudser og H aletudser, Stud. mag. H . P. Hansen : Et Par af Floras Foraarsbudbringere.

68

H æ f t e 2 : C. A . Rasmussen : Foraarets Fugl - Bekkasinen , Direktør j. G. jennow : Moskusoksen i Nordøstgrønland , Mag. scient. M. Jørgensen : L id t om jordbundens Dyrel iv paa Østgrønland, H avearkitekt Eigi l Kjær : En ny Ide t i l H aven el ler Stuen I I , Cand. mag. Herluf Petersen : Bevæger de store Fastlande sig.

I hvert H æfte t i l l ige : " Den astronom iske Spalte" og " I Na turens Værksted " .

Naturens Verden. N o v e m b e r l 9 3 3 : Gunnar Seidenfaden : Den danske treaarige Eksped it ion t i l Østgrøn land , Johanne Jacobsen : Vitamin C, S. A . Andersen : L id t om jordens I ndre, C. V. Otterstrøm : Den kinesiske U ldhaandskrabbe, Karen Call isen : Færøerne og deres Kul , Julie Vin ter H ansen : Stjerneskudsregnen .

D e c e m b e r l 9 3 3 : Gunnar Seiden faden : Den danske treaarige Eksped. t i l Østgrønland , Fabrit ius Buchwald : O m Vin tersygdomme hos Planterne, Math . Thomsen : Thomas H un t Morgan .

j a n u a r l 9 3 4 : E. Bollerup : O m Seksualproportionen , Axel Garboe : Fra Agersø i Storebelt , N . Orsh itsky : Rækkevidden af H undens Opfattelsesevne, Søren Hansen : Lagoa Santa Racen, Julie V in ter H ansen : Kometerne i Aaret 1 933.

F e b r u a r l 9 3 4 : F. Salomonsen : Den ornithophi le Blomsterbestøvning, M . K l inge : Stena lderens Affaldsdynger, R . W. Asmussen : Det tunge Vand, Leo Lysgaard : Cyclonbaner .

M a r t s l 9 3 4 : Th. Mortensen : Francois Legua t og hans Rejsebeskrivelse, F inn Salomonsen : Den ornithophi le Blomsterbestøvning I I , H. Blegvad : En epidem isk Sygdom i Bændeltangen, Harald Mortensen : Den astronomiske Samling i Rundetaarn.

I samtl ige H æfter t i l l ige : A nmeldelser, Mindre Medd . , M øder og Ekskursioner, Stjerneh imlen (i paagældende Md . l .

Danmarks Pattedyr. Red. af A . L . V . M a n n i c h e . H æfte 2-8. :- l . disse H æfter fortsætter Cand. mag. E. D e g e rb ø l Beskrivelsen af vort Lands Pattedyr i Fortiden (slu ttes S. 72). Derefter - H ft. S, S. 73 - beg. Beskrivelsen af Danmarks Pattedyr i N utiden. Det første Afsn i t : I nsek tæderne er ogsaa skrevet af Cand. mag. Degerhøl . I Hæfte S-8 beskrives M uldvarp, Pindsvin og Spidsmus særdeles i ndgaaende og meget i n teressant og lærerigt. Beskrivelsen ledsages af en M ængde fortræffelige Billeder - dels Fotografier og dels ins truktive Tegninger. Det maa i høj Grad anbefales Naturh istorielærere - og andre na turh istorisk i n teresserede - saa vel som Ledere af Skolebibl ioteker a t anskaffe dette ypper-l ige Værk. Sigfred Knudsen.

l Ny Udgave

)

..

C. Raunk.jær DansK EKsKursions = Flora

5. Ud gave under Medvirkning a f K. W i i n s t e·d t og K n u d J e s s e n

Indb. 1 2 Kr. Faas til Oennemsyn hos Deres Boghandler

GYLDENDAL

mobtage1: meb �af aLt �ø1:enbe ti{ banff 8auna, � fædig iffe �e!t a!minbe!igt fo1:efommenbe �de1: ;

ogfaa .2nofefunb el: meget ue{fomne. �enoenbe!fe

ti{ .:rRufeets iebe1:, ieftot 'n. � .:rR ø H e r, :Jl!)6o1:g-

gabe 6, 2nufeums6ej1!)l:e!fens �o1:manb, 'niteinfpeftøl: (). � l:. 8t n b a ! , iufas �il:fep{abs 8, (

•

Udstopning af

F ugle og Pattedyr bedst og billigst.

Insektnaale, sorte og hvid e. Etiketnaale ø Spænd enaale. Spændetræ ø Tørveplader.

Stort Lager af zoologiske Præparater til Dekoration og Undervisningsbrug.

Ketscherringe ø Pincetter. Samleglas ø Præparatglas.

- Forlang Tilbud. - Præparerede Insekter. � K o n .s e_ r v a t o r .J o h s. L a r s e n

St. Torv IO 2 A A R H U S Telf. 5944

En sjaelden Fugl faar D e udstoppet smukkest o g bedst i Skandinaviens

største Præpa rationsforretning. Stort og fint Lager af

saavel skindlagte som udstoppede Pattedyr og Fugle

til videnskabelig Brug. - Leverandør til Skoler og:

Museer i Ind- og Udlandet. - Ill. Prisliste g r a t i s.

Konservator Hansen, Herning. Telf. 335.

c'll----• -- -.,, - litP .--- - ,- - w,..- i.IJ'..-- -S __.. � iAJLV Mb %U4 Æ& ÆU ...... ...,. S p e c i a l forret n i n g :

Udstopning og Salg af alle Arter Fugle og mindre Pattedyr.

Til Undervisning anbefales mine Smaafugle

og Mus i Glaskasser - meget praktiske. Altid meget stort Lager l Bedste Arbejde l Hurtigste Levering l

l l

Eftersyn og Reparation af zoologiske Samlinger udføres. t _.. Forlang illustreret Katalog og Tilbud, naar De skal købe.

l Konservator Chr. Aahoe Sørensen,

Telefon Nr. 297. S i l k e b o r g . Vestergade 117. • nev- -.x.� -." .. -- - -·w-- -.".-- -·r=- -." .. "...-....- � .,_.I.....,.L.Ul• Æ& -UW � � ÆU ._.._Jtjft

Alle tidligere Aargange af "Flora og Fauna"

kan faas v. Henv. til Lærer S i g fr e d K n u d s e n , Villa " Fyen''. Aarhus.

Prisen for de forsk. Aargange ligger mellem l ,50 Kr. og 5,00 Kr.

Aargang 1 9 1 9 kan kun faas, naar et større Antal Aargange købes samtidig. Enkelte Hæfter 75 Øre.

Redaktionens Adresse er : Villa "Fyen", Aarhus.